DK144303B - Ekspansionsfuge med et fugeindlaeg - Google Patents

Description

1 144303

Den foreliggende opfindelse angår en ekspansionsfuge og med et fugeindlæg af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Ved kendte ekspansionsfuger af den omhandlede art udgøres indlæggets holderibb« af midterstykkerne på T-profil jern, hvis flanger befinder sig spændt fast an mod plader, hvorhos profiljernene er fikseret ved bunden af ekspansionsfugen, eksempelvis en ekspansionsfuge i en vejbane, på begge sider af denne. Et indlæg af denne art; kan ikke - hverken stedvis eller i sin fulde længde - gives en forspænding under monteringen, hvilken forspænding kan være ønskelig i visse tilfælde for at opnå en særlig hensigtsmæssig tilstand i fugeindlægget under bygningsdelenes indbyrdes bevægelse. For at sikre en tæt forbindelse mellem fugeindlæg-i get og den op mod indlægget stødende del af en udfyldende støbemasse er det foreslået at udstyre det ovenfor beskrevne fugeindlæg med vinkelformede indlæg, som sammen med T-profiljernene indskrues i indlægget og bevirker en forspænding af den del af indlægget, der befinder sig mellem den faste holderibbe og in.dLæggets i hovedsagen lodrette flange. Efter spænding og fastskruning af T-profiljernet og vinkeljernet bliver mellemrummet mellem fugebåndet og kørebanen udfyldt med støbemasse.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at forbedre dampeller vandtætte udfyldninger ved fuger af den omhandlede art på en sådan måde, at fugeindlægget til stadighed vil holde fugen helt tæt lukket uanset bygningsdelenes relative stilling, således at fugt og snavs hindres i at trænge ind gennem fugen.

Med det allerede beskrevne kendte fugeindlæg som grundlag løses den stillede opgave ifø-ige opfindelsen ved, at udsparingen eller udsparingerne på båndets underside har symmetrisk hvælvet tværsnitsprofil med topfladen vendt udad i retning af den nærliggende holderibbe.

Derved opnår man, at fugeindlægget ved hjælp af spænd- og holdeorganer holdes i forsp ndt anlæg mod anlægsfladerne 1 fugeudsparingerne med båndets dertil indrettede randflader. Samtidig har båndet et midterafsnit, som er indrettet til at optage den relative forskydning mellem de to bygningsdele, der grænser op til ekspansionsfugen, eksempelvis to vejbaneafsnit. Båndet er på denne måde klart opdelt i en midterste deformerbar ekspansionszone og to ikke deformerbare forankringsrandzoner.

144303 2

De i underkravene anviste udførelsesformer bevirker i større eller mindre grad, at en strækning eller sammenpresning af båndet mellem de to bygningsdele kan ske, uden at båndets overside mister sin forholdsvis plane form. Samtidig opnås en jævn spændingsovergang mellem båndets midterste deformationszone og randzonerne .

Opfindelsen skal forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 viser i tværsnit en ekspansionsfuge med et fugeindlæg ifølge opfindelsen anbragt mellem to bygningsdele, og fig. 2 og 3 andre udførelsesformer for fuge ind lægget beregnet til bygningsdele med forholdsvis stor indbyrdes forskydning.

I de på tegningen viste udførelseseksempler er en ekspansionsfuge i alle tilfælde angivet med 10. Ekspansionsfugen fremkommer mellem to bygningsdele, eksempelvis to vejelementer eller broelemeter 11 og 12. Disse elementer kan eksempelvis, som vist, bestå af en underliggende betonbæreplade, som på oversiden bærer en kørebanebelægning 13 med et asfaltslidlag 14. Belægningen 13, som består af bitumen, er sædvanligvis isoleret fra den underliggende betonpladeved hjælp af et formstoflag 15 mellem betonpladen og belægningen. Formstoflaget 15 kan eksempelvis være en glasfiberforstærket formstofmåtte.

Belægningen 13 og lagene 14 og 15 er afsluttet i en vis afstand fra ekspansionsfugen 10 mellem de to elementer 11 og 12, hvorved der fremkommer en i forhold til ekspansionsfugen bredere udsparing i vejbanen. Denne udsparing har til formål at optage et fugeindlæg. I den første udførelsesform (fig. 1) er hvert element 11,12 forsynet med et med fugen parallelt forløbende topprofiljern 16 med: to vandrette flanger 17 og 35 og en lodret flange 18,

De vandrette flanger 17 og 35 befinder sig i anlæg med betonpladens i udsparingen fritliggende overside 19 og er med armeringsjern 20, der er fastsvejst på undersiden af flangen 17 fast forankret til betonpladen. Den mod fugen vendte, vandrette flanges 17 opadvendende side 21 er som anlægsflade for et fugebind 22 udformet helt glat.

3 144303 På oversiden 21 af profiljernenes 16 mod fugen 10 vendte, vandrette flanger 17 er anbragt andre T-profiljern 82, som med deres topflanger 83 er fastspændt mod flangen 17 ved hjælp af spændbolte 85. T-profiljernenes 82 lodrette midterflanger 84 griber nedefra op i fugebåndets 22 randområder. T-profiljernene 82 kan med fordel være vulkaniseret fast til fugebåndet.

Over T-profiljernenes 82 vandrette topflanger 83 er der anbragt eftergivelige vinkelbeslag 87, som med deres vandrette vinkelben er spændt i anlæg mod topflangen 83 ved hjælp af spændbolte-ne 85. Vinkelbeslagenes lodrette vinkelben ligger i anlæg med fugebåndets 22 sideflader 38. En vis forspænding af beslagene 87 opnås ved skrueboltenes tilspænding.

Spalten mellem de eftergivelige vinkelbeslag 87 og flangerne 18 bliver efter skrueboltenes tilspænding indstøbt med støbemasse 89 eller udfyldt med et elastisk bånd 37 .

I stedet for eftergivelige vinkelbeslag 87 og støbemasse 89 kan der, som vist i fig. 3, monteres faste profilbeslag 70, fortrinsvis af aluminium. Profilbeslagene 70 strækker sig parallelt med fugen 10 og er forsynet med udsparingen 71 for bolthovederne 85. Profilbeslagene 70 ligger - eventuelt med en vis forspænding-i anlæg mod fugebåndets 22 frie sideflader. Profilbeslagenes tværsnit kan være trapezformet, rektangulært eller, som vist i fig. 3, tilnærmelsesvis trekantet. Bitumenlaget 13 og asfaitlaget 14 støbes umiddelbart op mod profilbeslagenes 70 skrå sideflader 72 og bringes til at udfylde udsparingerne 71 omkring bolthovederne. I selve vejoverfladen ligger kun en smal strimmel af hvert profilbeslag 70 frit, op mod hvilken strimmel profilstykket er forsynet med en vulstagtig fremstående sidekant 73, som forhindrer, at vejbelægningen 13, 14 skydes op over fladen 72 ved vertikale påvirkninger.

I forbindelse ped profilbeslagene 70 kan profiljernene 16 erstattes af simplere fladjernsprofiler 76 (fig. 3), som er svejseforbundet med armeringen 20. Den ud mod selve ekspansionsfugen 10 vendende flad jernsprofil danner en afrundet kant 75 langs fugen 10, hvilken kant tjener til afgrænsning af betonkanten under udstøbnings-processen. Kanten 75 kan eventuelt være afstivet med en ribbe.

Efter fladjernsprofilens 76 og de til denne hørende armeringsjerns 20 nedstøbning i betonlaget, hvilket sker umiddelbart efter ud- 4 146303 støbningen af betonlaget, kan der eventuelt fremkomme et smalt hulrum mellem undersiden af fladjernsprofilen og betonlaget.

For at undgå fugtdannelser heri, foretages en udfyldning af hulrummene ved gennem bolthullerne i profilen at indpresse et elastisk formstof77, hvormed hulrummene forsegles.

Som antydet med punkteret .streg,, kan T-profiljernenes 82 lodrette flanger 84 med visse mellemrum være udklinket og presset • ud i skrå stillinger 84-'. Derved opnår man en bedre forankring mellem fugebåndet og T-profiljernene.

På undersiden af fugebåndet (fig. 1) er dannet en i fugens længderetning forløbende udsparing 60. Udsparingen kan, som antydet i fig. 1, også være sammensat af flere korte fordybninger med indbyrdes spejlvendte asymmetriske tværsnitsformer 60 henholdsvis 60'. Derved vil hvælvningernes topflade 61,61’være forskudt fra side til side. Set nedefra danner fordybningernes 60,60’ skrå endekanter 62,62' ribbeagtige former, der griber fingeragtigt ind i hinanden. Ved en komprimering af fugebåndet 22 mellem de to bygningsdele bliver båndet derfor ikke alene deformeret i vertikalretningen, men også i en retning vinkelret på denne. I selve båndet opstår en i S-form forløbende hovedspændingslinie. Noget tilsvarende gælder ved strækning af fugebåndet.

Udsparingen 80 kan også være forsynet med tværribber med en indbyrdes afstand då mellem 15 og 40 cm.

Ved den i fig. 2 viste udførelsesform er det forholdsvis brede fugebånd 22 udformet med to parallelle udsparinger 60 i sin underside. Hver udsparing 60 har samme tværsnit i hele sin længde, og de to tværsnit er spejlbilledagtigt asymmetrisk. I udsparingerne findes tværribber 63, hvis vægtykkelse aftager ned mod fladerne 19.

Ribberne er afsluttet i afstand over fladerne 19. Ribberne i de to udsparinger 60 behøver ikke nødvendigvis at flugte indbyrdes, tværtimod foretrækkes det at lade ribberne befinde sig indbyrdes forsat. Herved opnår man, at båndet 22 deformeres ved kompression, således som allerede beskrevet i forbindelse med fig. 1.

Ribberne 63 kan være forsynet med faste indlæg 64, således som antydet i fig. 2. Disse indlæg bidrager til at give fugebåndet en mere udtalt S-formet deformation i de tilfælde, hvor ribberne er indbyrdes forsat. I de tilfælde, hvor ribberne flugter indbyrdes, 5 144303 bidrager indlæggene 64 til at øge fugebåndets tryk ned mod anlægsfladen 19 midt i fugeudsparingen.

Såvel de langstrakte fordybninger 31 i fugebåndets overside som de i undersiden værende udsparinger 29,60 bidrager til at give fugebåndet en sådan eftergivelighed i vertikalretningen, at fugebåndets tætnende anlæg mod fugeudsparingens sider 21,28 i alle tilfælde opretholdes. Derved sikres også en effektiv beskyttelse af fugeindlæggets metalliske dele.