DK143838B - Fremgangsmaade ved fremstilling af skumplastgenstande med traeaaremoenster og ekstrudervaerktoej til brug ved udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

143838

Opfindelsen angår en fremgangsmåde af den i krav 1's indledning angivne art, og fremgangsmåden er ejendommelig ved det i dette kravs kendetegnende del angivne.

Fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.015.190 ken-5 des en fremgangsmåde til fremstilling af skumgenstande med en vis åretegning, ved hvilken der fremstilles en plastgen-stand bestående af en hård yderskal, som alene eller sammen med yderligere hårde afstivningselementer begrænser hulrum, der som helhed er opfyldt med kraftig opskummet plast· Der 10 gås her ud fra en smelte af opskummelig termoplastisk plast.

En del af denne udpresses gennem af kølekapper begrænsede udstrømningssl-idser, så at der dannes et hullegeme med relativt massive faste vægge, som dog stadig er så bløde, at deres form skal opretholdes ved sugepåvirkning i en kalli-15 breringsdel. Inde i det således dannede hullegemes hulrum eller i hvert enkelt af hulrummene presses yderligere smelte gennem en enkelt dyse for hvert hulrum, hvilken smelte inde i hulrummet får lov til at ekspandere, således at hulrummet opfyldes med skummasse.

20 I modsætning hertil angår den foreliggende opfindel se fremstillingen af et produkt, der nærmest kan betegnes som et træerstatningsprodukt, der skal udvise en længdegå-ende åretegning, og som er frembragt ved, at et stort antal hver for sig ekstruderede strenge under ekspansion, 25 men med køling udefra bringes til at ekspandere og derved indbyrdes at forene sig til dannelse af skumgenstanden. Den genstand, der skal fremstilles ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, er således af en meget særpræget struktur, der på alle punkter afviger fra struktu-30 ren af de elementer, der kan fremstilles ifølge det nævnte tyske offentliggørelsesskrift. Samtidig skal bemærkes, at alene forskellen i de frembragte elementers struktur medfører, at der med hensyn til de anvendte fremgangsmåder ikke findes nogen lighed bortset fra, at man i begge tilfæl-35 de anvender ekstrudering af en smelte af opskummeligt termoplastisk plast.

2 143838

En fremgangsmåde af den i krav 1's indledende del angivne art er f.eks. kendt fra USA patentskrift 3,720,572, i henhold til hvilket en skumgenstand med plaststrenge af ønsket massefylde og i ønskede indbyrdes stillinger kan frem-5 stilles under anvendelse af et ekstruderværktøj med et antal åbninger, der har forskellige dimensioner og fordeling, og idet opskummelige plaststrenge ekstruderes fra åbningerne og forener sig til en enhed.

Ved denne kendte fremgangsmåde , kan der fremstilles 10 en skumgenstand, hvori plaststrengene i nærheden af overfladen blot er opskummet til lav opskumningsgrad, således at overfladen er vanskelig at skramme, idet det er muligt at give hver plaststreng en ønsket massefylde, uafhængig af dens stilling i genstanden. Yderligere er det, særlig 15 i forbindelse med anvendelsen af polystyren som råmateriale, -let i hver plaststrengs overflade at frembringe et lag, som kun er opskummet til lav opskumningsgrad og har en høj massefylde. I praksis er det imidlertid ikke altid muligt at opnå et overfladelag, der er opskummet til den ønskede 20 lave opskumningsgrad og høje massefylde, hvorfor genstandene alligevel let skrammes ved mange anvendelsesmåder. Yderligere kan genstandene, der fremstilles efter denne kendte fremgangsmåde, til tider brække over langs foreningsfladerne mellem strengene som følge af en utilstrækkelig indbyr-.25 des forening af disse, hvilket også medfører, at åretegningen helt eller delvist udgøres af overfladeriller.

Formålet med opfindelsen er at angive en fremgangsmåde af den i krav 1's indledende del angivne kendte art, ved hvilken de angivne vanskeligheder er overvundne, hvilket 30 ifølge opfindelsen kan opnås, når der gås frem som angivet i krav 1's kendetegnende del.

Under udviklingsarbejdet blev det først forsøgt af afkøle nogle af plaststrengene i skumgenstandens yderste lag til muliggørelse af, at disse strenge blot ekspanderede 35 til lav opskumningsgrad. Det har vist sig nødvendigt at an vende køling, når opskummelige plaststrenge er ekstruderede 143838 3 og indbyrdes forenede, men ved de første forsøg blev kølingen blot udført enten ved, at luft blev blæst ind mod plasten fra steder i afstand fra denne til forhindring af direkte berøring mellem plast strengene og kølemediet, eller 5 ved at plast strengene blev bragte til berøring med kølemediet blot over en kort afstand f.eks. ved opnåelse af punktkontakt langs en linie strækkende sig vinkelret på ekstruderingsretningen. Direkte berøring over en meget kort strækning blev anvendt, fordi direkte berøring mellem 10 plast strengene og kølemediet har tendens til at forhindre den indbyrdes forening mellem plaststrengene. Det blev også prøvet at afkøle de opskummelige plaststrenge ved, at disse kom i direkte kontakt med kølemidlerne over en længere strækning. Til dette formål blev en køleforsats 15 anbragt på ekstruderværktøjet, og plaststrengen ført frem i kontakt med køleforsatsen over en strækning på mere end adskillige mm, umiddelbart efter at plast strengene var blevet ekstruderet fra værktøjet. Herved blev kun de plaststrenge, der var beliggende i de yderste lag, afkølet ved 20 hjælp af kølemidlerne. Det viste sig imidlertid, at der herved ganske vist blev opnået, at plast strengene i skumgenstandens yderste lag blev opskummet til en forholdsvis lav opskumningsgrad, men foreningslinierne mellem plaststrengene viste sig at danne fordybede riller på genstan-25 dens overflade, således at genstanden ikke fik den tilstræbte flade, glatte og tiltalende overflade.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnås imidlertid, at de yderste plaststrenge som følge af forskellen mellem åbningstætheden i formens perifere del og midterdel kom-30 mer til at ligge tættere ved hverandre end det ellers er muligt at opnå og samtidigt presses disse strenge ud i et snævert mellemrum, således at deres ekspansionsevne begrænses, og dette i forbindelse med "kølingen" af ydersiderne medfører, at der opnås et hårdt,glat yderlag. På den an-35 den side er disse strenge indvendigt begrænsede af en varm formdel, således at der opnås et kraftigt pres på de yder- 143838 it ste plaststrenge, hvorved det sikres, dels at disse deformeres til dannelse af den glatte overflade, dels at de under dennes dannelse stadig er tilstrækkelig bløde til at forenes indbyrdes. Først efter, at disse yderste strenge 5 har dannet det yderste lag med stor massetæthed, møder de de fra midterdelen netop udpressede strenge, der, da de ikke har været udsat for nogen form for afkøling, ekspanderer kraftigt og har fornøden temperatur til at forbinde sig med de indvendige sider af de først udpressede yderstrenge.

10 Yderlaget har yderligere en sådan temperaturgradient, at massetætheden jævnt aftager udefra og indefter. Yderligere har man erkendt, at til opnåelse af, at alene de yderste plaststrenge gives høj massefylde, er det ønskeligt, at de ydre dysers diametre gøres større i forhold til de indven-15 dige dysers eller, at dyserne placeres tættere i udløbspladens periferé del end i den indre del.

Opfindelsen angår også et ekstruderværktøj til brug ved fremstillingen af skumplastgenstande under anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvilket værktøj er af 20 den i krav 2's indledende del angivne art og er særegent ved den i krav 2's kendetegnende del angivne udformning.

Ekstruderværktøjets udløbsplades midterdel kan hensigtsmæssigt være udformet som angivet i krav 3, hvorved man opnår en genstand, hvis plastelementer vil udvise op-25 skumningsgrader, som progressivt og gradvist tiltager fra overfladen til genstandens indre.

Ekstruderværktøjet ifølge opfindelsen kan endvidere være udformet som angivet i krav U, hvorved man opnår genstande med en gradvis ændring af opskumningsgraden, hvil-30 ket, sammenlignet med skumgenstande med en pludselig ændring af opskumningsgraden, giver plastelementer, der er mere intimt indbyrdes forenede end i sidstnævnte tilfælde, og yderligere medfører, at overfladelaget ikke har tendens til at skille sig fra genstandens indre dele.

35 Anvendes der endvidere ifølge opfindelsen et eks truderværktøj, som yderligere er af den i krav 5 angivne art, opnår man, at de gennem åbningerne ekstruderede 143838 5 plastelementer intimt forenes indbyrdes under bevægelsen fremad mod den frie åbning, hvorved der dannes en genstand med en fladere og glattere overflade.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forkla-5 ret under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en udførel se sform for den forreste del af et ekstruderværktøj ifølge opfindelsen, ved hvilket en dyseplade er udformet/’e^ trin eller udragende del, og idet fig. 1 (a) viser værktøjet, hvoraf en del er bortskåret, 10 set forfra, og fig. 1 (b) et snit efter linien b-b i fig.

1 (a), fig. 2 på tilsvarende måde en anden udførelsesform for et ektruderværktøj ifølge opfindelsen, ved hvilket dysepladen er udformet med to trin, 15 fig. 3 et længdesnit gennem endnu en udførelsesform for et værktøj ifølge opfindelsen, ved hvilket dysepladen er udformet med et trin, hvis dyseåbninger er indsnævrede nærmest dette trins forreste ende, fig. U et længdesnit gennem en yderligere udførel-20 sesform for et værktøj ifølge opfindelsen, ved hvilket dysepladen er udformet med et trin, og dysepladen uden for dette har to rækker dyseåbninger, fig. 5 et længdesnit gennem en yderligere udførelsesform for et værktøj ifølge opfindelsen, der svarer til 25 det i fig. 3 viste, men har to køleforsatse liggende op til hinanden, fig. 6 et længdesnit gennem endnu en udførelsesform for værktøjet ifølge opfindelsen, ved hvilket dysepladen er udformet med et trin, der har delvis skrå sidevægge på 30 en sådan måde, at den af trinet dannede udragende del har i ekstruderingsretningen gradvis tiltagende yderdiraensioner , fig. 7 et længdesnit gennem den forreste ende af endnu en udførelsesform for værktøjet ifølge opfindelsen, 35 ved hvilket et trin er udformet med således skrå sidevægge, at den af trinet dannede udragende del har i ekstruderingsretningen gradvis aftagende yderdimensioner, 6 143838 fig. 8 den forreste del af et værktøj ifølge opfindelsen, der er bestemt til anvendelse ved fremstillingen af en dørplanke til skydedøre, og idet fig. 8 (a) viser værktøjets forreste del, set forfra, og fig. 8 (b) et snit efter 5 linien b-b i fig. 8 (a), fig. 9 på samme måde som i fig. 1 og 2 den forreste del af endnu en yderligere udformning for værktøjet ifølge opfindelsen, fig. 10 delvis i snit en del af et anlæg til brug ved 10 gennemførelsen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og fig. 11 skematisk en del af dysepladen til et ekstruderværktøj og angiver den gensidige anbringelse af pladens dyesåbninger.

Udtrykket "trin" er anvendt til angivelse af en i eks-15 truderingsretningen for det opskummelige termoplastiske plast fremspringende del af en dyseplades udløbsflade. Trinet tjener til opdeling af udløbsfladen i to eller flere dele eller etager på en sådan måde, at der dannes et lagdelt eller lagdelt lignende emne. I sin simpleste form deler trinet 20 plastudløbsfladen i to parallelle flader nemlig en perifer eller ydre udløbsflade og en indvendig eller indre udløbsflade. Den indre udløbsflade strækker sig i ekstruderings-retningen frem foran den perifere udløbsflade. Da hver af disse flader har et antal dyseåbninger, hvorigennem et blød-25 gjort opskummeligt termoplastisk plast ekstruderes, og der rundt om den ydre afgrænsning for den perifere udløbsflade er anbragt en længdeforløbende køleforsats, er det let at indse, at der under ekstruderingen af det blødgjorte termoplastiske plast først vil blive ekstruderet plastelementer 30 eller -strenge gennem dyseåbningerne i den perifere plastudløbsflade ind i den zone, der er dannet mellem køleforsatsens indervægge og de sidevægge, der begrænser den indre plastudløbsflade, dvs. plastudløbsfladens fremspring. Disse først ekstruderede plastelementer vil umiddelbart efter 35 udpresningen fra den perifere plastudløbsflades dyseåbninger begynde at skumme op og vil derved komme i delvis berøring med køleforsatsens indervægge og med udløbsfladefremspringets sidevægge. De plastelementer, der derpå ekstruderes 143838 7 gennem den udragende indre plastudløbsflades dyseåbninger, vil derefter ekspandere og forene sig såvel med de først ekstruderede plastelementer som indbyrdes, hvorved den ønskede skumgenstand dannes. Det skal bemærkes, at udtrykket 5 "indre plastudløbsflade" i denne beskrivelse generelt anvendes for enhver form for et fremspring pa plastudløbs-pladen, der frembringer en ydre eller perifer plastudløbsflade med et antal åbninger, der er beliggende fordybede i forhold til åbningerne i plastudløbspladens fremspring.

10 Endelig er den ydre plastudløbsflade betegnet som en perifer plastudløbsflade, da det i forbindelse med de fleste anvendelser er ønskeligt at frembringe en skumgenstand med en mod skramning modstandsdygtig overflade på alle sider.

Det er imidlertid muligt, at det til særlige anvendelses-15 formål ikke er nødvendigt at en eller flere af genstandens overflader har den meget store modstandsdygtighed mod skrammer, der opnås ved anvendelsen af fremgangsmåden og ekstru-deringsværktøjet ifølge opfindelsen, og at derfor en perifer plastudløbsflade ikke behøver at strække sig helt rundt 20 om plastudløbsfladen som helhed. Udtrykket "perifer plastudløbsflade" omfatter imidlertid også disse muligheder. De forskellige mulige ændringer af og udførelsesformer for fremgangsmåden og værktøjet ifølge opfindelsen kan bedre forstås i forbindelse med den følgende nærmere beskrivelse, hvori 25 der henvises til tegningen.

Fig. 1 viser en udførelsesform for en plastudløbsplade til et ekstruderingsværktøj ifølge opfindelsen. Plasten fremføres i den med en pil X angivne retning og på ekstruderværktøjets udløbs- eller dyseplade er der udformet et trin 30 1+1+, der deler plastudløbsfladen i to dele, nemlig en frem springende eller indre del kJ og en perifer reeesdel k6.

Den udragende del 1*7 har dyseåbninger k2, og recesdelen h6 dyseåbninger 1*1. Åbningerne 1*1 har større diameter og er tættere indbyrdes beliggende end åbningerne k2. Recesdelen 35 1*6' s åbninger 1*1 udviser en åbningstæthed, der er større end den udragende del 1+7's åbninger l*2's åbningstæthed. Dyse- 143838 8 pladen h er omgivet af et varmeelement 3 til opvarmning af pladen.

På værktøjet l's udløbsplade er anbragt en køleforsats 5 på en sådan måde, at den omslutter åbningerne li og 5 12. Forsatsen 5's indervæg 51 forløber på det nærmeste i plastens fremføringsretning. Indervæggen 51 er beliggende ud for en linie, der tangerer åbningerne li eller mindst 3 mm uden for denne linie, men er i alle tilfælde beliggende tæt ved denne. Forsatsen 5 bar en indvendig kanal 52, 10 som er forbundet med rør 53 og 5¾. Forsatsen 5 har en smal udragende del 555 hvormed den ligger an mod plastudløbspladen 1, medens den øvrige del af dens mod pladen 1 vendende væg er uden indgreb med udløbspladen 1, idet der mellem denne og forsatsen 5 er dannet et mellemrum med en bredde på 15 f.eks. omkring 2 mm. Dette mellemrum kan optage luft, som nedsætter varmeoverføringen mellem værtøjet eller pladen 1 og forsatsen 55 selv om der i kanalen 52 cirkuleres et kølemedium, som tilføres gennem rørerne 53 og 5l under ekstruderingen, så at forsatsen 5 derfor ikke opvarmes fra værktø-20 jet hvorfor forsatsens indervæg 51 kan holdes på en lav temperatur. Ved reduktion af varmeoverføringen mellem pladen 1 og forsatsen 5 er det tilstrækkeligt at frembringe et mellemrum med en bredde på 1 mm eller mere mellem de to elementer bortset fra disses gensidige anlægsdele, der imidler-25 tid kun optager et lille samlet eller opdelt areal, men der kan i mellemrummet også være indlagt et varmeisolerende materiale, såsom en fluor-plast eller glimmer. Forsatsen 5's indervæg 51 strækker sig fortrinsvis på det nærmeste parallelt med fremføringsretningen for de plastelementer, der 30 ekstruderes gennem dyseåbningerne, men indervæggen 51 kan også være skrå således, at forsatsen 5 i nogen grad jævnt udvider sig eller indsnævrer sig i fremføringsretningen.

Åbningstætheden kan defineres i forhold til de tilhørende flader på følgende måde: Antages det, at a angiver 35 summen af de i recesdelen 16 værende åbninger 11's tværsnitsarealer, og A fladearealet af den af forsatsens indervæg 51 143838 9 og trinet kk definerede recesdel k6, så kan åbningstætheden p af åbningerne kl i recesdelen k6 bestemmes ved følgende formel: P = J x 100 På samme måde kan, når det antages at b angiver sum-5 men af tværsnitsarealerne af de i den udragende del k7 værende åbninger k2, og B fladearealet af den af trinet kb definerede udragende del bT, åbningstætheden q af åbningerne b2 i den udragende del k7 bestemmes af formlen: q = I x 100 I det i fig. 1 viste ekstruderværktøj er det nødven-10 digt, at åbningstætheden p er større end åbningstætheden q, dvs. at p > q.

I almindelighed har det i henhold til opfindelsen anvendte ekstruderværktøj en plastudløbsplade med et antal åbninger eller dyser, der, som det fremgår af fig. 1, er an-15 bragt således, at åbningerne er fordelt inden for et areal svarende til det ønskede produkts tværsnit. Yderligere anvendes værktøjet i forbindelse med en forsats, som er anbragt op til plastudløbspladens forside, og som omslutter åbningerne. Plastudløbspladen har på sin forside et trin, der dan-20 ner en indvendig fremspringende del og en fordybet yderdel, idet den fremspringende del er beliggende på pladens inderste del, og den fordybede del ved pladens yderdel set ind mod værktøjets forside. Hver af de to dele har et antal dyser eller åbninger, og åbningstætheden i den fordybede del er 25 1,5 til 5 x åbningstætheden i den fremspringende del.

Med hensyn til forholdet mellem forsatsen og den fremspringende del er det ønskeligt, at forsatsens forside er forskudt længere fremad, dvs. i ekstruderingsretningen, end den fremspringende dels forside. Yderligere må forsatsen 30 ikke overdække eller blokere nogen af åbningerne. Forsatsens indervæg kan være beliggende netop ud for en linie, der tangerer de yderste åbninger i den fordybede del eller recesdelen, eller forsatsens indervæg kan være anbragt op til 3 mm uden for nævnte linie.

1 o 143833

Trinets længde målt langs ekstruderingsaksen er sædvanligvis 5 til 50 mm og fortrinsvis 5 til 20 mm. Åbningernes diameter er mellem 1 mm og adskillige em, fortrinsvis dog mellem 1 og flere mm. Afstanden mellem to n&boåbninger 5 kan være mellem 1 mm og adskillige cm. Åbningerne i recesdelen er fortrinsvis beliggende i en, to eller tre rækker.

Fig. 1 viser en typisk udførelsesform for et ekstruderværktøj ifølge opfindelsen. Andre udførelsesformer vil blive nærmere forklaret nedenfor.

10 Den i fig. 2 viste plastudløbsplade har på plastud løbsfladen to trin 44 og 45, hvorved udløbsfladen er opdelt i en recesdel 46, en første fremspringende del 47 og anden fremspringende del 48. Forsatsen 5's forside strækker sig frem foran den anden fremspringende del 48's forside. Re-15 cesdelen U6 har åbninger 41, den første fremspringende del bj åbninger k2, og den anden fremspringende del 48 åbninger 43. På pladen 4's plastindløbsside strækker de dele af pladen 4, der svarer til recesdelen 461 s åbningerne 41 omsluttende flade, sig bagud, dvs. i retning modsat ekstruderings-20 retningen, medens bagsiden om åbningerne 42 er beliggende i samme plan som bagsiden omsluttende åbningerne 43, og idet disse flader tilsammen danner en fordybning i pladen 4 på dennes plastindløbsside.

Alle åbningerne 41 har samme dimensioner. Alle åbnin-.25 ger 42 har samme dimensioner, og alle åbningerne 43 har samme dimensioner. Af disse åbninger har åbningerne 41 de største dimensioner og er fordelt således, at de er beliggende ret nær hverandre. Åbningerne 42 har samme dimensioner som åbningerne 43. Når man sammenligner åbningstætheden af de 30 enkelte dele, vil de i recesdelen 46 værende åbninger 41's åbningstæthed p være den største, medens åbningerne i den første fremspringende del 47 vil have en åbningstæthed q, der meget nær er identisk med åbningstætheden r af de i den anden fremspringende del 48 værende åbninger 43.

35 Ligesom det i fig. 1 viste værktøj har det i fig. 2 viste en køleforsats 5 og et varmeelement 3.

143838 1 1

Den i fig. 3 viste plastudløbsplade svarer til den i fig. 1 viste bortset fra, at fremspringet 1* har større længde, og at den fremspringende del ^7's forside er beliggende på det nærmeste i plan med forsatsen 5's forside. Den frem- 5 springende del 1*7's åbninger 1*2 har i nærheden af pladens er forside reducerede diametre, således at der/dannet dele U21 med reduceret diameter. Den i fig. 3 viste plastudløbsplade svarer imidlertid til den i fig. 1 viste for så vidt som åbningerne 1*1 i recesdelen 1*6 har en åbningstæthed, der er 10 større end åbningerne 1*2's åbningstæthed og dermed større end de med hensyn til diameter reducerede åbningsdele 1*21 i den fremspringende del 1*7, ligesom der også er anbragt en køleforsats 5 på plastudløbspladen.

Den i fig. 1* viste plastudløbsplade svarer til den i 15 fig. 1 viste bortset fra, at åbningerne 1*1 i recesdelen 1*6 er beliggende langs to naborækker. Den i fig. 1* viste plastudløbsplade er således overensstemmende med den i fig. 1 viste derved, at den har et trin, hvorved der er frembragt en recesdel 1+6, som er adskilt fra den fremspringende del 1*7, 20 og ved at recesdelen 1*6' s åbninger 1*1 har en åbningstæthed, der er større end åbningstætheden af den fremspringende del 1*7's åbninger 1+2. Yderligere er også en køleforsats anbragt på plastudløbspladen omsluttende åbningerne 1*1.

Den i fig. 5 viste plastudløbsplade svarer til den i 25 fig. 3 viste, men idet en yderligere køleforsats 5’ er anbragt på forsatsen 5's forside.

Den i fig. 6 viste plastudløbsplade er særegen ved, at trinet 1*1* udvendigt udvider sig mellem recesdelen 1*6 og den fremspringende del 1*7, og at dennes forside er forskudt 30 fremad således, at den er beliggende på det nærmeste i samme plan som forsatsen 5's forside. Da trinet 1*1* er skråt, vil åbningstætheden i recesdelen 1*6 være bestemt ved arealet af fordybningens forreste ende 1*6'. Recesdelen 1*6' s åbninger 1*1 har således en åbningstæthed p, som er opnået 35 ved division af summen af åbningerne Ul's tværsnitsarealer med tværsnitsarealet af den fri flade 1*6'. På den anden side vil den fremspringende del 1*7's åbninger 1*2 have en åb- 143838 12 ningstæthed q. opnået ved division af summen af åbningerne k2's tværsnitsareal med den fremspringende del kJ’s tværsnitsareal. Baseret på disse åbningstætheder vil recesdelen k6's åbninger 1*1 have en åbningstæthed, der er større 5 end åbningstætheden af den fremspringende del 1*7 's åbninger 1*2.

Den i fig. 7 viste plastudløbsplade svarer til den i fig. 1 viste, men adskiller sig fra denne derved, at trinet 1*1* er tilspidset i ekstruderingsretningen, så at der 10 er dannet en fremspringende del svarende til overfladen af en pyramidestub. Yderligere er der dyser eller åbninger i trinet 1*1*T s skråflader, således at trinet kl* virker som en uafhængig fremspringende del med sin egen åbningstæthed.

Denne opnås ved division af summen af åbningernes arealer 15 projekteret ind på et plan vinkelret på plastens fremfø- c ringsretning med trinet 1*1*'s areal projekteret ind på samme plan. Recesdelen 1*61 s åbninger 1*1 har en åbningstæthed, der er større end åbningstætheden af trinet kk's åbninger.

Det i fig. 8 viste ekstruderværktøj er i hovedsagen 20 identisk med det i fig. 1* viste, men afviger dog herfra derved, at køleforsatsen 5 og trinet kk har en særlig udformning, når set forfra, idet det er tilsigtet at opnå en genstand med et tværsnit svarende til en dørplanke til skydedøre. Til opnåelse heraf er det nødvendigt at frem-25 bringe en plastudløbsplade, hvis åbninger er fordelt svarende til formen af en dørplankes tværsnit, og at forme forsatsen 5 med en indervæg svarende til det nævnte tværsnit. Yderligere kræves det, at trinet kk er således udformet, at det frembringer en perifer recesdel 1*6, der forløber 30 langs tværsnittets periferi og har en konstant bredde.

Det er også nødvendigt, at åbningerne i recesdelen k6 har en åbningstæthed, der er større end åbningstætheden af åbningerne k2 i den fremspringende del k7.

Den i fig. 9 viste plastudløbsplade svarer til den 35 i fig. 1 viste, men adskiller sig dog fra denne derved, at der på den fremspringende del k7'3 forside udmunder luftkanaler k9 beliggende mellem åbningerne k2, og at kanaler- U3838 13 ne 1*9 er forbundet med en luftkanal 50, som yderligere er forbundet med et rør 50', der fører til værktøjets yderside. Røret 50's ende kan udmunde i det fri eller kan være forbundet med et kammer med undertryk. Under alle om-5 stændigheder virker røret 50 til bor-tsugning af luftarter fra den fremspringende del l*7's forside gennem luftkanalerne k9. Bortsugning af luftarter gennem røret 50' forhindrer, at der dannes mellemrum mellem plastelementer, som er ekstruderede fra åbningerne U1 og k2 , når disse elementer smel-10 ter sammen til dannelse af genstanden.

Ved gennemførelsen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes et ekstruderværktøj med en plastudløbsplade som foran beskrevet i forbindelse med en køleforsats, som vist i fig. 1-9· En opskummelig termoplastisk plast pres-15 ses i blødgjort stand i den retning, der er vist med pilen X i de nævnte figurer, hvorved et antal plastelementer eller -strenge ekstruderes fra værktøjet. Som termoplastisk plast kan der anvendes polystyrener, polyethylener, polypropylener, polyamider og lignende plastarter. Som opskum-20 ningsmiddel kan anvendes stoffer som azodicarbonamider, der dekomponeres og frembringer luftarter, når de opvarmes, eller stoffer såsom propan og butan, der delvis opløser eller kvælder plasten, og som har et kogepunkt, der er lavere end dettes blødgøringspunkt. Er det termoplastiske plast en 25 styrenpolymer eller -copolymer, er det fordelagtigt at anvende alifatiske hydroearboner, såsom propan og butan, sammen med fint pulveriseret talkum. Andre passende kombinationer af termoplastisk plast og opskumningsmidler kan anvendes, og det gensidige mængdeforhold mellem stofferne kan 30 variere i afhængighed af de ønskede egenskaber af skumgenstandene, som almindelig kendt.

Når den opskummelige termoplastiske plast ekstruderes fra plastudløbspladen i et ekstruderværktøj som det i fig. 1 viste, vil plasten udpresses gennem åbningerne 35 i større mængder pr. tværsnitsareal end gennem åbningerne k2 og som tykkere elementer, fordi åbningerne U1 har store diametre og små dyselængder, medens åbningerne k2 har små diametre og store dyselængder. Yderligere vil de tykke ele- U3838

1U

menter fra åbningerne U 1 blive presset ind i et mellemrum, der er begrænset af trinet og forsatsen 5's indervæg 51, således at det rum, inden for hvilket harpikselementerne kan skumme op, er begrænset, Den maksimale skamningsgrad 5 er derfor afhængig af åbningstætheden i den fordybede eller perifere del af plastudløbsfladen. Yderligere vil de tykke elementer umiddelbart efter, at de er ekstruderet gennem åbningerne 1* 1 , komme i berøring med forsatsen 5's indervæg 51 og afkøles fra dennes flade. Dette medfører, at 10 plastelementerne, der udpresses gennem åbningerne U1, blot vil blive opskummet med en forholdsvis lav opskumningsgrad.

På den anden side vil de plastelementer, der udpresses gennem åbningerne h2, være tyndere end de plast-elementer, der udpresses gennem åbningerne kl, medens de op-15 skummes inden for et rum, der i alt væsentligt svarer til den fremspringende del hj's tværsnitsareal, hvis åbninger k2 har en åbningstæthed, der er mindre end åbningerne k1's.

Derfor vil plastelementerne fra åbningerne h2 blive opskummet til en forholdsvis høj opskumningsgrad sammenlignet med 20 plastelementerne fra åbningerne 41. Resultatet er således, at der i de ydre dele dannes plastelementer med lav opskumningsgrad, medens plastelementer med høj skumningsgrad dannes i de indre dele. Samtidigt vil plastelementerne i de ydre dele først blive ekstruderede, og først derpå vil har-.25 pikselementerne blive ekstruderede i den indre del ind i rummet, som omsluttes af de i den ydre del ekstruderede plastelementer. Begge arter plastelementer ledes sammen gennem forsatsen 5, medens elementerne stadig opskummes, og derfor vil alle elementerne smelte sammen indbyrdes til 30 dannelse af en skumgenstand, hvori plastelementerne i overfladelagene er opskummede med lav opskumningsgrad sammenlignet med de indre plastelementer.

Såfremt der anvendes et ekstruderværktøj med den i fig. 2 viste plastudløbsplade, vil der også opnås en skum-35 genstand med plastelementer i overfladedelen, som er opskummet med lav opskumningsgrad. Da imidlertid den i fig.

2 viste plastudløbsplade adskiller sig fra den i fig. 1 viste ved, at en dyserne U1 omsluttende flade er forskudt U3838 15 bagud på pladens plast indføringss ide, og som følge heraf åbningerne 1*1 har forøget dyselængde, vil en mindre mængde plast blive ekstruderet gennem hver dyse 1*1, end det er tilfældet ved udformningen ifølge fig. 1. Ved anvendel-5 se af det i fig. 2 viste værktøj, vil der derfor opnås en skumgenstand, hvori plastelementerne i overfladen har større opskumningsgrad, end der opnås ved anvendelse af det i fig. 1 viste værktøj. Da yderligere plastudløbspladen i fig. 2 har to trin 1*1* og 1*5, vil der opnås to arter indre 10 plastelementer, som er ekstruderede fra pladen og har forskellig opskumningsgrad. Dette medfører, at der kan opnås en skumgenstand, hvori plastelementerne udviser gradvis tiltagende opskumningsgrad i retning fra overfladen mod genstandens midte. En skumgenstand med en sådan gradvis 15 ændring af opskumningsgraden medfører den fordel sammenlignet med en skumgenstand med en pludeslig ændring af opskumningsgraden, at plastelementerne i den førstnævnte genstand er mere intimt indbyrdes forenede end i den sidstnævnte, og yderligere at overfladelaget i den førstnævnte 20 ikke har tendens til at skille sig fra genstandens indre dele.

Ved anvendelse af et ekstruderværktøj med en plastudløbsplade som den i fig. 3 viste, vil der også opnås en skumgenstand, hvis ved overfladen beliggende plastelementer 25 er opskummet til en lav opskumningsgrad. Det i fig. 3 viste værktøj adskiller sig imidlertid fra de i fig. 1 og 2 viste først og fremmest derved, at den i fig. 3 viste plastudløbsplade har dyser 1*2, hvis diameter er nedsat i nærheden af plastudløbsenden. Derved (fennes der i åb-30 ningerne 1*2 tyndere plastelementer, således at opskumningsgraden af plasteleraenterne, der dannes i det indre, kan forøges. Yderligere er den fremspringende del 1*7 forlænget, så den strækker sig ud til forsatsen 5's forside, ligesom åbningerne 1*2 har forøget dyselængde. Derfor vil de gen-35 nem åbningerne 1*2 ekstruderede plastelementer blive opskummet uden for forsatsen 5 og vil først forene sig med de gennem åbningerne 1*1 ekstruderede plastelementer, efter at disse har forladt forsatsen 5· Dette medfører, at der kan 143838 16 opnås en skumgenstand, der er kraftigt opskummet og har dimensioner, som er noget større end forsatsen 5's inderdi-mensioner.

Uår der anvendes et ekstruderværktøj med en plast-5 udløbsplade som den i fig. U viste, kan der også opnås en skumgenstand, hvori plastelementerne i overfladen blot er opskummet til en lav opskumningsgrad. Det i fig. ^ viste værktøj har imidlertid fordele sammenlignet med de foran nævnte værktøjer. Åbningerne t1 er beliggende i to rækker, 10 således at de derfra ekstruderede plastelementer også kommer til at foreligge i to rækker og opskummes til en lav opskumningsgrad. Det er derfor muligt at opnå en skumgenstand, hvis overflade har et tykt lag, som blot er opskummet til lav opskumningsgrad.

15 Anvendes det i fig. 5 viste ekstruderværktøj, kan der også opnås en skumgenstand med lav opskumningsgrad af de ved genstandens overflade værende plastelementer. Med det i fig. 5 viste værktøj kan imidlertid fremstilles en genstand, hvis indre plastelementer er opskummede til en 20 meget høj opskumningsgrad, medens de ydre harpikselementer er opskummet til en væsentligt lavere opskumningsgrad, end det er muligt at opnå ved genstande fremstillet under anvendelse af det i fig. 3 viste værktøj. Yderligere vil det ved anvendelse af det i fig. 5 viste værktøj være meget 25 lettere at frembringe en genstand med et bestemt ønsket tværsnit, hvilket skyldes anvendelsen af den yderligere køleforsats 5' anbragt på forsatsen 5· Ved hjælp af det i fig. 5 viste værktøj er det således muligt at nedsætte skumgenstandens gennemsnitlige opskumningsgrad.

30 Anvendes et ekstruderværktøj med en plastudløbspla de som den i fig. 6 viste, opnås også skumgenstande med lav opskumningsgrad af de i overfladen væx’ende plastelementer. Med det i fig. b viste værktøj kan der pa samme måde som med værktøjet ifølge fig. 3 fremstilles en genstand 35 med en noget større diameter end forsatsen 5's indre dimensioner. Yderligere vil, da en del af trinet kk skråner bort fra ekstruderingsaksen og danner et trin med form som en omvendt pyramidestub, de gennem åbningerne kl ekstrude- 143838 17 rede plastelementer yderst intimt forenes indbyrdes under bevægelsen fremad fra recesdelen 1*6 mod dennes frie åbning 1*6' , hvorfor der vil dannes en skumgenstand med en fladere og glattere overflade.

5 Anvendes et ekstruderværktøj med en plastudløbspla- de som den i fig. 7 viste, opnås også en skumgenstand med lav opskumningsgrad i overfladen. Ved hjælp af det i fig.

7 viste værktøj vil der imidlertid blive frembragt en genstand, hvis plastelementer vil udvise opskumningsgrader som 10 progressivt og gradvist tiltager fra overfladen til genstandens indre på samme måde, som der opnås ved anvendelsen af værktøjet ifølge fig. 2. Værktøjet ifølge fig. 7 frembringer imidlertid en skumgenstand, ved hvilken plastelementerne i overfladen har en noget højere opskumningsgrad 15 end de tilsvarende plastelementer frembragt ved anvendelse af værktøjet ifølge fig. 2, hvilket skyldes det skrå trin 1*1*.

Anvendes et værktøj med plastudløbsplade som den i fig. 8 viste, vil der også opnås en skumgenstand, ved hvilken 20 plastelementerne i overfladelaget har en lav opskumningsgrad. I genstandens overfladelag vil plastelementerne forekomme i to rækker, og genstanden har et tværsnit svarende til tværsnittet af en dørplanke til skydedøre. Dette medfører, at skumgenstanden vil have en hård overflade og 25 ikke vil kræve yderligere bearbejdning efter ekstruderingen, hvorfor den ved friktion kun vil blive udsat for meget ringe ødelæggelse eller skramning. Genstanden anvendes hensigtsmæssigt som dørplanke til skydedøre.

Ved anvendelse af et ekstruderværktøj med en plast-30 udløbsplade som vist i fig. 9, vil den dannede skumgenstand også have en overflade bestående af plastelementer med lav opskumningsgrad. Denne plade forhindrer imidlertid også, at der dannes mellemrum mellem overfladerne af plastelementer, der ekstruderes gennem åbningerne 1*2 og sammensmelter 35 til dannelse af skumgenstanden, og idet en sådan forening særlig sikres i genstandens indre. En sådan virkning er af største betydning, hvis der ønskes opnået en skumgenstand med stor tykkelse.

143838 18

Skal der frembringes en skumgenstand med stor bredde ved hjælp af et af de i fig. 1 - 9 viste ekstruderværktøjer, er det hensigtsmæssigt, at der indskydes en temperaturregulator mellem ekstruderværktøjet og selve ekstru-5 deren i stedet for at forbinde værktøjet direkte med ekstruderen. Det er også fordelagtigt at udstyre ekstruderen med en strømreguleringsplade til sikring af en ensartet plaststrøm.

Fig. 10 viser en udførelsesform for et ekstruderan-10 læg med disse reguleringsindretninger. I anlægget ifølge fig. 10 er der ved en ekstruder E's forende anbragt en temperaturregulator 1, medens ekstruderværktøjet 2 er fastgjort til temperaturregulatoren 1. Plastudløbspladen 1 er anbragt ved værktøjet 2's forreste ende, og en strømregulerings -15 plade 21 er indsat inden for denne. Forsatsen 5 er anbragt ved plastudløbspladen k's udløbsside.

Temperaturregulatoren 1 er udformet på følgende måde: Temperaturregulatoren 1 indeholder en torpedo 12 og en ringformet kanal 13, der er bestemt af torpedoen 12 og 20 temperaturregulatorens yderhus 11. Torpedoen 12 har et hulrum, hvori rør 1 U udmunder. Et varme- eller kølemedium cirkuleres gennem rørene til opvarmning eller afkøling af torpedoen 12. Huset 11 har en spiralkanal 15, hvis ender er forbundet med rør 16. Varme- eller kølemediet cirkuleres - 25 også gennem husets kanaler gennem rørene 16, således at selve huset 11 opvarmes eller afkøles. Plasten, der føres gennem kanalen 135 opvarmes og afkøles såvel fra yderhuset 11 som fra torpedoen 1 i, og plasttemperaturen kan derved, reguleres inden for snævre grænser.

30 Strømningsreguleringspladen 21 har et antal huller og er i ekstruderværktøjet anbragt parallelt med plastudløbspladen it. I den i fig. io viste udførelsesform strækker huller 211 med en diameter d sig tværs gennem pladen ved dennes midte, medens huller ^12 er udformet til siden 35 for, dvs. i retning bort fra ekstruderingsåksen i forhold til hullerne 211 og har også en diameter d ved plastudløbs- 19 14383» enden, men er udvidede ved plastindløbsenden, hvor de har en diameter D, som er større end diameteren d. Længderne af huldelene med diameteren D tiltager gradvis i retning mod værktøjsvæggen. Således kan f.eks. de nærmest denne 5 værende huller 213 udvise den længste længde af den huldel, der har diameteren D. Smeltet eller blødgjort plast kan lettere pas sere gennem hullerne 212 end gennem hullerne 211, og letteregennem hullerne 213 end gennem hullerne 212. Uden strømningsreguleringspladen 21 vil plasten al-10 mindeligvis strømme frit i nærheden af værktøjets centerlinie, men vil bremses og derfor strømme langsommere i nærheden af værktøjsvæggen. Anvendes derimod en strømningsreguleringsplade 21 vil plasten strømme ensartet over hele tværsnittet, fordi pladen 21 bremser plaststrømmen gennem '·" 15 midterdelen og letter plast strømmen gennem yderdelen.

Efter at plasten er strømmet gennem reguleringspia-den 21 og derved er blevet ensartet over hele strømningstværsnittet, strømmer den gennem plastudløbspladen h. I pladen h's yderrecesdel ekstruderes plasten fra åbninger-20 ne på et tidligt tidspunkt ind i det rum, der er begrænset af trinet og forsatsen. De opskummelige elementer ekstruderes i større mængder sammenlignet med, hvad der er tilfældet ved den indre fremspringende del, som følge af den større åbningtæthed, og disse elementer afkøles udefra som 25 følge af berøringen med køleforsatsen. Disse opskummelige elementer opskummes derfor til en forholdsvis lav skumningsgrad. På den anden side vil plasten ved pladens indre frem-, springende del ekstruderes på et senere trin fra åbningerne til dannelse af opskummelige elementer, der hver har et 30 lille volumen samtidig med, at det til rådighed for opskum-ningen stående rum er relativt stort som følge af den lave åbningstæthed sammenlignet med åbningstætheden i recesdelen. Derfor vil indvendigt de opskummelige elementer opskummes til en forholdsvis høj skumningsgrad. Dette med-35 fører, at opskummede elementer med forskellig opskumnings-grad forenes til en enhed, der formes til ønsket tværsnit ved passage gennem et formningselement 6.

v- 143838 20

Den af opskummede plastelementer dannede enhed ledes efter at være ført ud gennem formningselementet 6 gennem en køleform T, hvori elementerne er bragt mere intimt sammen og afkøles udefra. Et kølemedium cirkuleres gennem 5 køleformen 7, hvilket medfører, at enheden af opskummede elementer køles og gives en nøjagtig form. Enheden ledes derpå gennem et kølebad 8 og formes yderligere ved hjælp af en plade 81. I kølebadet 8 forefindes et antal valser anbragt på tværs af hverandre i parallelle sæt, og ved 10 hjælp af hvilke enheden under yderligere afkøling formes til endelig form. Den således formede enhed af opskummede elementer aftages derefter fra ekstruderenheden ved hjælp af afløbsvalser 10.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnås en skum-15 genstand, hvori plastelementerne i overfladelagene er op-skummet til lav opskumningsgrad og derfor har en høj massefylde, medens plastelementerne i genstandens indre er opskummede til høj opskumningsgrad og har lav massefylde. Skumgenstanden udviser således et i ringe grad opskummet 20 overfladelag med stor massefylde, hvilket lag ikke er tilbøjeligt til at blive ridset eller skrammet, til trods for at genstanden er porøs. Da skumgenstanden er dannet ved forening af et antal plastelementer, vil den på sin overflade udvise et antal linier, der dannes af sammensmelt-25 ningen af elementerne. Disse linier vil imidlertid ikke være nedsænkede, og derfor vil overfladen være flad, glat og have et tiltalende udseende. Da yderligere plastelementerne er solidt indbyrdes forenede, vil skumgenstanden have stor styrke. Derfor kan der ved fremgangsmåden iføl-30 ge opfindelsen opnås en skumgenstand med stor overfladehårdhed og et tiltalende udseende.

Opfindelsen vil yderligere blive forklax’et ved føl -gende eksempler og sammenligningseksempler. I disse eksempler angiver "dele" "vægtdele". De i henhold til hvert ek-35 sempel opnåede genstande blev afprøvede efter den metode, der er beskrevet i eksempel 1 til bestemmelse af genstan- 143838 21 dens fysiske egenskaber. Udtrykket "interval" med henvisning til åbningernes fordeling i ekstruderværktøjets plastfordelingsplade angiver afstanden fra en åbnings centrum til en naboåbnings centrum. Udtrykket "åbninger anbragt 5 i siksak med afstandene Y mm i højden og Z mm i bredden" betyder under henvisning til fig. 11, at åbningerne h er anbragt med en indbyrdes afstand på Y mm i pladens tværretning og en afstand på Z mm i pladens længderetning, og at de yderligere åbninger i har dimensioner, der er iden-10 tiske med åbningerne h's og er anbragt midt mellem fire naboåbninger h.

Eksempel 1.

Til 100 dele polystyren blev sat 2 dele fint pulveriseret talkum som kærnedannende middel og 0,1 del brunt 15 pigment til dannelse af en blanding, som blev indført i en ekstruder og opvaremt til en temperatur på 200 til 220°C.

Til denne blanding blev tilsat ca. 1,6 dele butan.

Den anvendte ekstruder var af den i fig. 10 viste art med en temperaturregulator 1 anbragt ved ekstruderens 20 forreste ende og med et ekstruderværktøj 2 forsynet med strømningsregulerende plade 21. Olie blev opvarmet til 120°C og cirkuleret gennem temperaturregulatoren 1 gennem rørene og 16. Dette medførte, at værktøjet 2 blev opvarmet til en temperatur på mellem 150 og 1T5°C. Værktøjet 25 2 havde en plastudløbsplade k med to trin kU og k5 og omsluttet af en køleforsats 5 på den i fig. 2 viste måde.

Plastudløbspladen b havde en rektangulær del, hvortil der blev ført smeltet plast og som havde en længde på 155 mm og en bredde på 2b mm. Hele denne del var gennem-30 hullet med et antal åbninger, der forløb gennem pladen.

Disse åbninger var omsluttet af en forsats 5 med inderdi-mensionerne 22,5 x 15^ mm og en længde på 20 mm i plastens ekstruderingsretning. Åbningerne kl i plastudløbspladens perifere recesdel var anbragt på en enkelt række med inter-35 valler på 2,5 mm og havde en diameter på 2 mm og en længde på 20 mm. Antallet af åbninger U1 var i alt 136. Den af 143838 22 forsatsen 5 °S trinet 44 definerede recesdel havde en åbnings-tæthed på 34,3. Trinet 44 havde en længde på 5 mm og udgjorde den første fremspringende del eller flade 4j. Åbningerne 42 var her anbragt i to rækker med intervaller på 5 5 mm. Disse åbninger 42 havde en diameter på 1,4 mm og en længde på 5 mm, og der var i alt 60 åbninger. Åbningstæt-heden i den fremspringende del 47 var 12,4. Trinet 45 havde en længde på 5 mm og dannede den anden fremspringende del 48. Dennes åbninger 43 var anbragt i siksak med af-10 stande på 5 mm i begge retninger, og idet der i alt forefandtes 5 rækker åbninger. Disse havde hver en diameter på 1,4 mm og en længde på 20 mm og forefandtes i et antal på 14T· Denne anden fremspringende dels åbningstæthed var 15,3. Forholdet mellem åbningstætheden i recesdelen og 15 åbningstætheden i den første fremspringende del var 2,8:1.

Luft med rumtemperatur blev cirkuleret i forsatsen 5 til afkøling af denne. Plastelementer, der blev ekstruderet fra plastudløbspladen 4, blev ført gennem formningselementet 6 og køleformen J, medens de endnu var bløde og 20 blev derpå indført i kølebadet 8, hvor de passerede mellem valserne 9. Den således fremstillede genstand blev aftaget ved hjælp af valserne 10. Den fremstillede skumgenstand havde en tykkelse på 20 mm og en bredde på 150 mm.

3

Genstandens gennemsnitlige massefylde var 0,33 g/cm .

25 Sammenløbslinierne mellem plastelementerne på overfladen havde lighed med træårer. De var imidlertid ikke forsænkede, men genstandens overflade var flad, glat og tiltalende. Genstanden udviste en overfladehårdhed på 60 til 70 målt ved hjælp af et Type-D Durometer. Den havde en 2 2 30 bøjestyrke på 190 kg/cm i længderetningen og 60 kg/cm i tværretningen.

Bøjestyrken blev målt ved hjælp af Tensilon UTM-1 måleinstrument, der fremstilles af Toyo Measuring Instrument Company Limited. Prøvestykker blev skåret med di-35 mensionerne 20 mm (tykkelse) x 50 mm (bredden) x 400 mm (længde) til måling af bøjestyrken i længderetningen og med dimensionerne 20 mm (tykkelse) x 50 mm (bredde) x 100 mm (længde) til måling af styrken i tværretningen. Prø- 143838 23 verne blev gennemført med en bøjehastighed på 30 mm pr. minut.

Eksempel 2.

I dette eksempel blev en skumgenstand fremstillet 5 ved hjælp af et apparat svarende til det i henhold til eksempel 1 anvendte, men ændret derved, at der var anvendt en anden ekstruder, en afvigende plastudløbsplade i* og en afvigende køleforsats 5- Pladen k og forsatsen 5 var som vist i fig. 3.

10 Til 100 dele polystyren perler med 1,8 vægt-# butan blev sat 2 dele fint pulveriseret talkum og 0,1 del brunt pigment. Denne blanding blev indført i ekstruderen, som blev opvarmet til en temperatur på 200 til 220°C. Ekstru-derens forreste ende blev afkølet til 120°C, idet olie med 15 en temperatur på 117°C blev cirkuleret gennem temperaturregulatoren 1 til afpasning af plasttemperaturen. Værktøjet 2 blev opvarmet til en temperatur på 150 til 155°C.

Ekstruderværktøjets plastudløbsplade II· havde en rektangulær del, hvortil der blev ført smeltet plast, og som 20 havde en længde på 155 mm og en bredde på 2k mm. Hele overfladen af denne pladedel var gennemhullet med huller eller dyser, der strakte sig gennem pladens fulde tykkelse. Åbningerne i den perifere recesdel havde en diameter på -2 mm og en længde på 10 mm. Disse åbninger var anbragt i en en-25 kelt række med intervaller på 2,5 mm, og der var i alt 136 åbninger. Forsatsen 5 havde inderdimensionerne 22,5 x 15^ mm og en længde på 20 mm i plastfremføringsretningen. Forsatsens inderflader havde en belægning af fluorplast. Åb-ningstætheden i recesdelen var 39,0. Trinet havde en 30 længde på 20 mm og dannede den fremspringende del kl med åbninger h2, som på plasttilførselssiden havde en diameter på 2,0 mm. Hver åbning k2's diameter blev reduceret i en afstand af 20 mm fra plfdens indføringsside, således at hver åbning k2 havde en udløbsdel k21 med en diameter på 35 1 ,^ mm og en længde på 10 mm. Åbningerne k2 i den frem springende del var fordelt på 7 rækker i siksak med af- 2k U3838 stande på mi i pladens bredderetning og 5 mm i pladens længderetning. Antallet af åbninger h2 var 207- Som det fremgår, havde pladen i alt 9 vandrette rækker åbninger U1 og k2. Den fremspringende del ^T's åbningstæthed var 5 13,^, og forholdet mellem åbningstætheden af recesdelen i forhold til åbningstætheden af den fremspringende del var 2,9:1.

Olie med en temperatur på 10^°C blev anvendt til afkøling af forsatsen 5. I øvrigt blev der gået frem som 10 angivet i eksempel 1, og der blev opnået en skumgenstand med en tykkelse på 20 mm, en bredde på 150 mm, en gennem- a snitsmassefylde på 0,25 g/cm , et udseende efterlignende året naturtræ og en flad, glat tiltalende overflade.

Målt på samme måde som angivet i eksempel 1 havde 15 genstanden en overfladehårdhed på 65 til 70, en bøjestyrke i længderetningen på 173 kg/cm og en bøjestyrke i tvær- 2 retningen på i|0 kg/cm .

Eksempel 3.

En skumgenstand blev fremstillet på samme måde som 20 angivet i eksempel 1, bortset fra at ekstruderens plastudløbsplade ^ og forsats 5 svarede til de i fig. ^ viste, og at der til plasten blev sat 2 dele butan.

Forsatsen 5 havde inderdimensionerne 23 x 15^ mm og en længde på 30 mm målt i plastens fremføringsretning. For-.25 satsen 5's indersidevar belagt med fluor-plast. Plastudløbspladen k havde en rektangulær del, hvortil der blev ført smeltet plast, og som havde en længde på 155 mm og en bredde på 2k mm. Hele denne dels overflade var gennemhullet med et antal åbninger, der strakte sig igennem hele pla-30 dens tykkelse. Af disse åbninger var den perifere recesdels åbninger M anbragt i to rækker med intervaller på 2,0 mm såvel på længde- som breddesiden, og hver åbning havde en diameter på 1,6 mm og en længde på 10 mm. I alt forefandtes 336 åbninger Hl og recesdelens åbningstæthed 35 var kU,9· Trinet havde en længde på 10 mm og dannede den fremspringende del kJ, hvis åbninger k2 hver havde en diameter på 1,6 mm og en længde på 20 mm. Åbningerne k2 var fordelt på 7 rækker i siksak med afstande på ^ mm i 143838 25 begge retninger. Der forefandtes 256 åbninger 1+2, og den fremspringende del 1+7's åbningstæthed var 25,0. I alt var åbningerne 1+1 og 1+2 fordelt på 11 rækker. Forholdet mellem åbningstætheden i recesdelen og åbningstætheden i den 5 fremspringende del var 1,8:1.

Til afkøling af forsatsen 5 blev anvendt olie med en temperatur på 120°C. I øvrigt var fremgangsmåden som angivet i eksempel 1. Der blev opnået en skumgenstand med en afgangshastighed på 20 cm pr. minut, en tykkelse på 10 20 mm, en bredde på 150 mm og en gennemsnitlig massefylde på 0,22 g/cm^.

Den dannede skumgenstand havde en flad, glat overflade, hvis plastelementer var smalle sammenlignet med de tilsvarende elementer i den i henhold til eksempel 1 frem-15 stillede genstand. Genstanden havde en overfladehårdhed på 50 til 60, en bøjestyrke i længderetningen på 135 til 1^+5 kg/cm og en bøjestyrke i tværretningen på 30 til 35 2 . .

kg/cm . Således var begge disse bøjestyrker relativt høje.

Eksempel 1+.

20 I dette tilfælde blev der gået frem på samme måde som i henhold til eksempel 2, bortset fra at der blev anvendt en plastudløbsplade 1+ og en forsats 5 som vist i fig. 5, og at polystyrenpartiklerne indeholdt 2 vægt-Ji n-pentan i stedet for butan.

25 I dette tilfælde var plastudløbspladen å den samme som blev anvendt i eksempel 2, og der blev anvendt to forsatse, dvs. en første forsats 5 og en anden forsats 5’ indbyrdes forbundet og anbragt efter hinanden. Den første forsats 5 havde inderdimensionerne 23 x 15^ mm og en læng-30 de på 20 mm, medens den anden forsats 5’ havde inderdimensionerne 23 x 154 mm og en længde på 30 mm. Begge forsatses indervægge var belagt med fluor-plast.

Forsatsene 5 og 5’ blev afkølede med luft ved rumtemperatur. En skumgenstand blev afgivet med en hastighed 35 på 22 cm pr. minut. Denne genstand havde en tykkelse på 18 mm, en bredde på 50 mm og en gennemsnitlig massefylde på 0,33 g/cm . Genstanden havde en flad , glat overflade 143838 26 og et tiltalende udseende. Dens overfladehårdhed var 70- 2 80, bøjestyrken i længderetningen 218 kg/cm og bøjestyr-ken i tværretningen var 65 kg/cm . Denne genstand havde således stor styrke.

5 Eksempel 5.

Der blev gået'frem som angivet i eksempel 1 bortset fra, at der blev anvendt en plastudløbsplade 4 og en forsats 5 som vist i fig. 9 s idet pladen 4 var udformet med gasafgangsåbninger 49· I dette tilfælde var det således 10 hensigten at opnå en skumgenstand uden noget væsentligt mellemrum gennem dets plastelementer.

Plastudløbspladen 4 var en rektangulær plade med en længde på 155 n og en bredde på 24 mm. Hele pladens overflade var gennemhullet. Åbningerne 41 i recesdelen var 15 udformet i en enkelt række med intervaller på 2,5 mm og i et antal på 146. Recesdelens åbningstæthed var 51 ,9· Trinet havde en længde på 10 mm og dannede den indvendige fremspringende del 47, hvis åbninger k2 var anbragt i sik- o sak med afstande/^f" mm i bredderetningen og 5 mm i længde-20 retningen. Hver åbning k2 havde en diameter på 1,6 mm og en længde på 23 mm, og de var beliggende i 6 rækker. Antallet af åbninger k2 var 162, og åbningstætheden i den fremspringende del 47 var således 12,3. I alt dannede åbningerne i recesdelen og i den fremspringende del 8 hulrækker. For-25 holdet mellem åbningstætheden i recesdelen og åbningstætheden i den fremspringende del var 4,2:1.

Gasafgangsåbningerne 49 i plastudløbspladen 4 var anbragt med intervaller på 15 mm langs en linie forbindende midtpunkterne af pladens breddesider og i alt var udfor-30 met 15 sådanne huller. Disse havde hver en diameter på 2,5 mm, og deres inderender var forbundet med luftkanaler 50, der yderligere var forbundet med rør 50'. Således blev luft fra den fremspringende del 47's overside afledt gennem røret 50 ' .

35 Forsatsen 5 havde inderdimensionerne 23 x 154 mm og en længde på 30 mm. Dens inderflader var belagt med en fluor-plast .

143838 27 Køleforsatsen 5 blev afkølet ved hjælp af olie med en temperatur på 120°C, og opskummelige plastelementer blev ekstruderet fra plastudløbspladen med en sluthastighed på 29 cm pr. minut, hvorved der blev dannet en skumgenstand 5 med en tykkelse på 20 mm, en bredde på 150 mm og en gennem-snitlig massefylde på 0,22 g/cm .

Den dannede genstand havde en hård overflade med en hårdhed på 50 - 65, og en høj bøjestyrke, idet denne i læng- 2 2 beretningen var lk8 kg/cm og i tværretningen 29 kg/cra .

10 Genstanden havde en flad, glat og tiltalende overflade uden væsentlige riller mellem de plastelementer, der dannede overfladen.

På samme måde blev fremstillet en anden skumgenstand, idet dog formningselementet 6, køleformen 7, formpladen 81 15 og valserne 9's indbyrdes afstand var noget formindskede i genstandens tykkelsesretning til opnåelse af en lidt tyndere genstand. Denne skumgenstand havde en tykkelse på 16 mm, en bredde på 150 mm og en gennemsnitsmassefylde på 0,25 g/cm . På tilsvarende måde blev fremstillet en an-20 den skumgenstand med forøgede tykkelsesdimensioner, således at den havde en tykkelse på 25 mm, en bredde på 150 mm 3 og en massefylde på 0,2 g/cm . Samtlige genstande udviste en hård, flad, glat og tiltalende overflade og store bøje-styrker.

25 Det er en stor fordel ved fremgangsmåden ifølge op findelsen, at den fremstillede skumgenstands tykkelse kan ændres under anvendelse af samme plastudløbsplade li og køleforsats 5 blot ved ændring af de indvendige dimensioner af formgivningselementet 6 og tilsvarende efterbehandlings-30 organer.

Eksempel 6 I dette tilfælde blev som plast anvendt polypropylen.

Til 100 dele polypropylen blev sat 1,5 dele pulveriseret talkum, 0,1 del azodicarbamid og 0,2 dele brunt 35 pigment, hvorefter delene blev blandet, og blandingen ind ført i en ekstruder. Denne blev opvarmet til 2kO°C, og inde i ekstruderen blev der til blandingen sat 3,5 dele butan.

28 143638

Gennem temperaturregulatoren 1 blev cirkuleret olie med en temperatur på 1k0°C. Ekstruderværktøjet 2 blev opvarmet til 155 til 160°C.

Der blev anvendt en plastudløbsplade 4 og kølefor-5 sats 5 svarende til de i fig. 2 viste med undtagelse af, at åbningerne b2 i den første fremspringende del hj og åbningerne k3 i den anden fremspringende del U8 alle havde en diameter på 1,6 mm. Åbningstætheden i recesdelen h6 blev således ikke ændret, men åbningstætheden i den første 10 fremspringende del blev ændret til I6,k og i den anden fremspringende del til 19,9. Følgelig var forholdet mellem åbningstætheden i recesdelen b6 og åbningstætheden i den frøste fremspringende del bf 2,1:1.

Køleforsatsen 5 blev kølet med luft med rumtempera-15 tur og plasten blev ekstruderet og den færdige genstand afgivet med en hastighed på 2b cm pr. min. Der blev opnået en skumgenstand med en tykkelse på 20 mm, en bredde på 150 mm og en gennemsnitsmassefylde pa 21 g/em .

Skumgenstanden udviste en hård, flad, glat og til-20 talende overflade. Afprøvningen af de fysiske egenskaber som angivet i eksempel 1 viste, at genstanden havde en overfladehårdhed på 30 - b0, en bøjestyrke i længderetningen på 58 - 73 kg/cm2 og en bøjestyrke i sideretningen på 35 ~ k5 kg/cm2.

25 Eksempel 7 I dette tilfælde blev der anvendt et anlæg, som det i fig. 10 viste, idet dog plastudløbspladen k og køleforsatsen 5 svarede til de i fig. 8 viste. Temperaturregula-toren 1 blev udeladt.

30 Til 100 dele polystyren med et indhold på 0,8 vægt- % butan blev sat 2 dele fint pulveriseret talkum og 0,1 del brunt pigment til dannelse af en blanding, som blev indført i ekstruderen. Denne blev opvarmet til 160 C, dens forreste ende kølet til 125°0, og værktøjet 2 blev 35 holdt på en temperatur på 150-155°0· Plastudløbspladen k's effektive del havde en længde på 110 mm og en bredde på ko mm. Pladens åbninger dækkede hele pladens overflade og var fordelt således, at de sikrede dannelsen af et lege- 143838 29 me med et tværsnit som en dørplanke til skydedøre. Åbningerne b1 i den perifere recesdel b6 var beliggende i to rækker med intervaller på 2,5 mm, og hver åbning havde en diameter på 2 mm og en dyselængde på 10 mm. Det totale antal 5 åbninger U1 var 218. Åbningstætheden i recesdelen U6 var '60,8. Trinet Hk havde en længde på 5 mm og dannede den fremspringende del HT. Dennes åbninger 1+2 var anbragt i siksak med en afstand på 5 mm i bredderetningen og U mm i længderetningen, og hver åbning havde en diameter på 1,6 10 mm og en dyselængde på 15 mm. I alt forefandtes 179 åbninger 1+2. Åbningstætheden i den fremspringende del var således 12,9. Følgelig var forholdet mellem åbningstætheden i recesdelen 1+6 og i den fremspringende del 1+7 k,7:1.

Køleforsatsen 5 havde indre dimensioner svarende til 15 dørbjælkens tværsnit og en længde på 20 mm. Forsatsens inderfalde var belagt med en fluorplast. Forsatsen blev afkølet med luft ved rumtemperatur, og der blev afgivet en skumgenstand med en hastighed på 36 cm pr. minut. Denne 3 havde en gennemsnitsmassefylde på omkring 0,5 g/cm . Den 20 som en dørplanke udformede skumgenstand udviste en flad, glat tiltalende overflade med en meget høj overfladehårdhed på 60 - 70. Overfladen var vanskelig at ridse, og genstanden var vel anvendelig som dørplanke til skydedøre.

2 5 Sammenligningseksempel 1

Der blev gået frem på samme måde som foran nævnt i forbindelse med eksempel 1 bortset fra, at der blev anvendt et konventionelt ekstruderværktøj 2, hvis plastudløbsplade ikke havde noget trin på udløbsfladen,lige som heller 30 ikke forsatsen 5 blev brugt. Fremgangsmåden svarer til, hvad der er angivet i USA patentskrift 3,720,572.

Specielt var ekstruderværktøjet, der blev anvendt i det foreliggende tilfælde, det samme som angivet i eksempel 1, idet det havde en plastudløbsplade med rektangu·· 35 lær form og en længde på 155 mm, en bredde på 2k mm og en tykkelse på 20 mm. Åbningerne havde alle en diameter på 1,6 mm og var beliggende i 9 rækker med intervaller på 2,5 143838 30 mm såvel i længde- som i bredderetningen. Antallet af åbninger var 5^9. Da pladen ikke havde noget trin på plastudløbsfladen var åbningstætheden overalt den samme, nemlig 3^,5- 5 Under anvendelse af dette værktøj blev opnået en skumgenstand med en tykkelse på 20 mm og en bredde på 150 mm. Genstandens overflade var hverken flad, glat eller havde et tiltalende udseende, og var ringere end den ifølge eksempel 1 opnåede genstand, såvel hvad angår overflade- 10 hårdhed som bøjestyrke. Det viste sig således, at genstan- 3 den havde en massefylde på 0,33 g/cm , dvs, det samme som den ifølge fig. 1 fremstillede genstand, men dens overfladehårdhed var kun 25 - 35, og bøjestyrken i længderetningen p .

130 - 1k0 kg/cm , medens bøjestyrken i tværretningen var 15 17-28 kg/cm2, hvilket er dårligere end ved genstanden i- følge eksempel 1.

Sammenligningseksempel 2 I dette tilfælde blev der gået frem på samme måde som angivet i sammenligningseksempel 1 bortset fra, at der 20 denne gang blev anvendt en køleforsats 5, som blev afkølet ved hjælp af luft med rumtemperatur. Sammenligningseksempel 2 adskiller sig således fra eksempel 1 blot derved, at den anvendte plastudløbsplade ^ ikke havde noget trin, og at der som følge heraf ikke var ændringer i åb-25 ningstætheden. Køling blev gennemført på samme måde som angivet i eksempel 1.

Den derved opnåede skumgenstand viste sig at have gode egenskaber såvel med hensyn til overfladehårdhed og bøjestyrke, men dens overflade var ikke som tilstræbt 30 flad, glat og med tiltalende udseende. Genstanden havde således en massefylde på 0,33 g/cm3, hvilket svarer til den ifølge eksempel 1 opnåede, men en bøjestyrke på 160 - 170 kg/cm i længderetningen og en bøjestyrke på 20 - 30

O

kg/cm. i tværretningen, hvilket var dårligere en opnået 35 ved eksempel 1.

Claims (2)

143838 Patentkrav.

1. Fremgangsmåde ved fremstilling af skumplastgenstande, hvis overflader udviser et længdegående træåremønster, ved hvilken en smelte af opskummeligt termoplastisk plast eks- 5 truderes gennem et ekstruderværktøj med en udløbsplade, der har et antal rækkevis anbragte kanaler eller dyser til dannelse af et antal plaststrenge, som ledes gennem en kølezone og under opskumning bringes til at forene sig med hinanden, medens plasten er i blødgjort tilstand, kende-10 tegnet ved, at en del af plastsmelten ekstruderes gennem dyser i en perifer del af udløbspladen til dannelse af perifere plaststrenge, som afkøles og bringes til at forene sig ved, at de umiddelbart efter deres ekstrudering under begrænsning af opskumningen ledes gennem et mellemrum mel-15 lem en til udløbspladen sig sluttende kølekappe og sidevæggene af udløbspladens eventuelt med trin udformede midterdel, der set i ekstruderingsretningen strækker sig frem foran udløbspladens perifere del, at den øvrige del af smelten ekstruderes gennem midterdelens dyser til dannelse 20 af centrale plast strenge, som ved opskumningen bringes til at forene sig indbyrdes og med de perifere plast strenge, og at forholdet mellem det samlede areal af dysernes udgangsåbninger i udløbspladens perifere del og arealet af den tilhørende perifere del er 1,5 til 5 gange større end 25 det tilsvarende forhold for udløbspladens midterdel.

2. Ekstruderværktøj til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 og med en udløbsplade (1+6,1+7), der har ' et antal rækkevis anbragte kanaler eller dyser (U1 ,1+2) fordelte over pladens tværsnit, og et til udløbspladen til- 30 sluttet køleorgan, kendetegnet ved, at udløbspladen (1+6,1*7) er udformet med en med dyser forsynet rundt-gående perifer del (1+6) og en med dyser forsynet og eventuelt med trin tildannet midterdel (1+7), der set i ekstruderingsretningen strækker sig frem foran den perifere del,