DK142685B - Leddelt brillestang til brug for brillestel. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1^-2685 DANMARK <=’> i«·ci.s e 02 c 5/20 «(21) Ansøgning nr. 6763/74 (22) Indleveret den 20» dec. 1974 (24) Løbedag 20. dec. 1974 (44) Ansøgningen fremlagt og 1nAn

fremloeggetsesskriftet offentliggjort den ' 5 · aec · yOU

DIREKTORATET FOR „ _ PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET <30> Wont« bageret fra dan

28. maj 1974, 68658/74, IT

(71> S.P.A. GIUSEPPE RATTI INDUSTRIA OTTICA, 10153 Torino, Lungodora Firenze 119, IT.

(72) Opfinder: Oreste Blumenthal, Strada Ponte Isabella a San Vito 108, Torino, IT.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Firmaet Chas. Hade.______· (54) Leddelt brilles tang til brug for brillestel.

Den foreliggende opfindelse angår en leddelt brillesteldel, specielt en bøjelig brillestang og af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Fra beskrivelsen til dansk patentansøgning nr, 1947/72 kendes en brillestang af den ovenfor nævnte art indbefattende i det væsentlige et antal af små blokke, mellem hvilke der er anbragt elementer med en kugleformet overflade. De flader af blokkene, som vender mod de nævnte elementer, er også kugleskalformede, og der er ført en kerne gennem blokkene og elementerne til at holde disse sammen. Dette giver en stor fleksibilitet for stangen i ethvert plan gennem stangens akse og specielt også en vis rotation for selve stangens frie ende i forhold til den ende af stangen, der er fastgjort til 2 142685 brillestellets forreste del. Under stangens bøjning finder der en relativ drejning sted for blokkene i forhold til de kugleformede elementer, og der er følgelig en glidning mellem de nævnte deles sammenkoblede overflade. Disse bøjelige stænger har nogle ulemper.

Hvis det således ønskes, at de sammenkoblede flader mellem en blok og det tilhørende kugleformede element skal være meget store, d.v.s. have et areal, der i det mindste er lig med eller større end et snit gennem blokken, skal diameteren for de kugleformede elementer være meget stor. Det følger deraf, at elementet indskudt mellem to til hinanden stødende blokke giver anledning til relativt store aksiale dimensioner målt i retning af stangens langsgående akse, og følgelig kan der i en forudbestemt længde af stangen kun anbringes et forholdsvis lille antal kugleformede elementer og blokke koblet til disse.

En anden ulempe, der er mere alvorlig end den ovenfor nævnte, findes i stænger, der har en forholdsvis stor højde, d.v.s. i stænger, hvis dimension målt i en retning vinkelret på det plan, der indeholder brillestængernes langsgående akse, er forholdsvis stor. Denne ulempe består i, at radien for de kugleformede flader for de kugleformede elementer, som er nødvendig i dette tilfælde, resulterer i at være for store til at give en god fleksibilitet for stangen, specielt i det ovenfor nævnte plan, som indeholder de to stængers langsgående akse. I et kugleleje, hvormed en enhed formet af et kugleformet element og to tilstødende blokke kan sammenlignes, og hvis radius for de pågældende kugleformede overflader er meget stor, er det i virkeligheden for at opnå selv en forholdsvis lille drejning mellem to til hinanden stødende blokke nødvendigt at have meget store forskydninger mellem de sammenkoblede overflader. Det er indlysende, at store forskydninger hindrer stangens bøjning.

Det er følgelig den foreliggende opfindelses formål at anvise en bøjelig brillesteldel, specielt en brillestang, der har en stor fleksibilitet i to på hinanden vinkelrette planer og især i det plan, som indeholder de to brillestængers langsgående akse og i det plan, der står vinkelret på det nævnte plan.

Dette formål tilgodeses ifølge den foreliggende opfindelse ved, at den indledningsvis omtalte brillesteldel er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte, hvorved man endvidere opnår at kunne få en bøjelighed for stangen ved hjælp af legemerne, som har en forholdsvis lille udstrækning i stangens langsgående akse, således at et forholdsvis stort antal legemer kan indsættes 142685 3 i en forudbestemt længde af stangen.

For en brillesteldel, der er afgrænset af mindst et par plane sideflader, har det vist sig særligt hensigtsmæssigt, om den akse, hvorom den plane frembringerkurve drejes, står vinkelret på de plane sideflader, og endvidere at den akse, hvorom frembringerkurven drejes, skærer den bøjelige dels langsgående akse.

Endvidere foretrækkes det, at den plane frembringerkurve har mindst én buet side, hvilken buede side fortrinsvis er en periferibue.

Særligt foretrukne udførelsesformer er angivet i den kendetegnende del af henholdsvis krav 6 og 7.

Foretrukne udførelsesformer for opfindelsens genstand beskrives nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser i perspektiv en brillestang af en brilleramme i overensstemmelse med en første udformning af den foreliggende opfindelse og forbundet til stellets forreste del, fig. 2 et forstørret delsnit, set i perspektiv, af en del af den bøjelige brillestang vist i fig. 1, fig. 3 i perspektiv et legeme, som er en del af den bøjelige brillestang vist i fig. 1 og 2, og som er indsat mellem to tilstødende blokke i en kæde af ledforbundne dele til dannelse af brillestangen, fig. 4 en skematisk gengivelse af den rotationsflade, som afgrænser det i fig. 3 viste legeme, fig. 5 i perspektiv en del af brillestangen i en deformeret tilstand, hvor brillestangen i det væsentlige er bøjet i et plan, som indeholder de to stængers langsgående akser, fig. 6 i perspektiv en del af brillestangen i en anden deformeret tilstand, hvor brillestangen er bøjet i et plan i det væsentlige 4 142385 vinkelret på det førstnævnte plan, fig. 7-18 hver to sammenhørende billeder, set fra oven og fra siden, af forskellige udførelsesformer for legemet indsat mellem to nabostillede blokke af brillestangen ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 19 set i perspektiv en del af en bøjelig brillestang i overensstemmelse med en ændret udførelsesform for den foreliggende opfindelse.

I fig. 1 og 2 ses et brillestel med en bøjelig brillestang 2 forbundet til brillens forreste del 1 ved hjælp af hængsler 3. Brillestangen er udformet som en stang med i det væsentlige rektangulært tværsnit.

Stangen 2 kan være fremstillet af ethvert materiale, specielt et syntetisk materiale, såsom celluloid eller plast (f.eks. cellulose= acetat) eller være af metal; gennem stangen er der i langsgående retning ført en kerne 4, som i den i fig. 1 og 2 viste udførelsesform har et i det væsentlige cirkulært tværsnit. Kernen 4 kan have herfra afvigende tværsnit, f.eks. et rektangulært tværsnit som vist i fig. 19. Kernen kan, selvom den fortrinsvis er af metal, være af ethvert andet elastisk materiale.

I et vilkårligt område af brillestangen 2, hensigtsmæssigt i det område, der er i nærheden af stangens hængsel 3> er der anbragt et antal legemer 5, der hvert har et hul, hvorigennem kernen 4 er ført. Af fig. 3 ses, at hvert legeme 5 i det væsentlige består af en del af et omdrejningslegeme opnået ved at dreje en plan kurve, der fungerer som frembringerkurve omkring en akse, der er parallel med og uden for selve kurven. Legemet 5’s plane frembringerkurve kan hensigtsmæssigt, som vist i fig. 1-6, omfatte en periferibue med en given radius, der ved indhylning danner en tilsvarende ledflade 8 (se fig. 3), her benævnt legemet 5’s rotationsflade 8. Rotationsfladen er vist skematisk i fig. 4 og har en akse a-a, hvorom den plane kurve drejes. Hvis den plane kurve omfatter en periferibue, danner den således dannede flade, hvis den skæres af et plan, der går gennem brillestængernes langsgående akse (planet oc i fig. 4), en periferi- 5 142685 bue med radius r, og hvis den skæres af et pian vinkelret på det nævnte plan og gennem aksen for kernen 4 (planet β), danner den en periferibue med radius R. Som vist i fig. 1, 2, 3» 5 og 6 kan den plane figur, der er frembringer for hvert legeme 5» hensigtsmæssigt endvidere være udformet således, at den ved indhylning danner et par ringdelflader 9 (fig. 3) og en cylinderdelflade 10, hvilke flader afgrænser legemets andre sideflader.

Antallet af legemer 5 i hver stang kan være vilkårligt, og legemerne kan være fuldt lejrede i stangens materiale, således at rotationsfladen 8 (fig. 3) for hvert legeme 5 samvirker med en modsvarende flade af samme form og udformet i stangen 2's materiale. Stangen 2 består følgelig af et antal legemer 5, hvorimellem der er anbragt blokke 13, som har modstående flader, der samvirker med henholdsvis rotationsfladerne 8 og 10 af de tilstødende legemer 5. Kernen 4 føres gennem såvel legemer 5 og blokkene 13 og holder delene sammen og forhindrer dem derved i at blive adskilt fra hinanden. Det er af betydning, at hvert legeme 5*s rotationsflade 8 til samvirke med en tilsvarende flade på en blok 13 ikke er klemt sammen med blokken, men i stedet for kan foretage en relativ forskydning med hensyn til denne.

Legemerne 5 kan hensigtsmæssigt fremstilles af metal eller af et syntetisk materiale, f.eks. et termoplastisk materiale svarende til det materiale, hvoraf stangen 2 er fremstillet.

For enden af hvert legeme 5’s hul 6, hvorigennem kernen 4 er ført, er der koniske udtagninger 14 (fig. 2, 3 og 19) for at opnå en vis radiær frigang mellem kernen 4 og overfladen af hullernes udtagninger. I stedet for at være udformet i hullerne 6 kan udtagningerne udformes i blokkene 13 tæt op af hullerne eller såvel i blokkene som legemerne.

Ifølge en alternativ udførelsesform kan legemerne 5's eller blokkene 13's huller 6, hvorigennem kernen 4 er ført, have en diameter eller generelt sagt dimensioner, der er større end kernen 4's ydre diameter, således at man får en vis radiær frigang mellem hullet 6’s indre flade og kernens ydre flade. Hvis kernens tværsnit er rektangulært, foretrækkes det især,at de pågældende huller i legemerne 5 og blokkene 13 har større dimensioner i forhold til dimensionerne af tværsnittet, således at man får en forud bestemt frigang mellem 6 142885 kernen og hullerne. Skønt det ikke er vist på tegningen, er der endvidere mellem et legemes rotationsflade 8 og den pågældende dermed sammenkoblede flade af den tilstødende blok efterladt en vis aksial frigang, således at fladerne ikke er i indbyrdes berøring med hinanden i stangens udeformerede tilstand.

Betjeningen af den ovenfor beskrevne fleksible brillestang er som følger.

Det antages, at man griber den fleksible brillestang 2's ende (af overskueligheds grunde ikke vist) og forsøger at deformere den ved bøjning i det plan, der indeholder de to brillestelsstænger 2's langsgående akse (planet α i fig. 4). Som følge af denne forskydning sker der en bøjning af kernen 4 og en relativ drejning af blokkene 13 med hensyn til legemerne 5, se fig. 5. Denne bøjning muliggøres dels ved hjælp af de tilstedeværende udtagninger 14 i hullerne 6 (fig. 2 og 3) og ved hjælp af de små aksiale frigange, som i praksis forekommer mellem legemerne 5*s rotationsflader 8 og de pågældende dertil koblede flader af blokkene 13. Såfremt udtagningerne 14 ikke forefindes, muliggøres bøjningen, hvis der i nogen grad er radiær frigang mellem hullerne 6 af legemerne 5 og/eIler blokkene 13 og kernen 4. Under bøjningen af stangen 2 er der følgelig, som ovenfor omtalt, en relativ drejning af blokkene 13 med hensyn til legemerne 5, hvilken drejning finder sted i det plan, hvori bøjningen af kernen 4 foregår. Som følge af en sådan relativ drejning er der øjensynligt en forskydning mellem de sammenkoblede flader.

Så snart den ydre påvirkning, der er påført den frie ende af stangen 2, er ophørt, bringes stangen på grund af kernen 4’s elasticitet tilbage til den ikke-deformede form vist i fig. 1.

Det antages nu, at enden af den fleksible brillestang 2 forskydes således, at selve stangen deformeres ved bøjning i et plan vinkelret på det foregående plan (planet β i fig. 4), som vist i fig. 6.

I dette tilfælde finder bøjningen sted med forhold, der er analoge til de ovenfor beskrevne.

Legemerne 5 kan også have en anden udformning end den, der er vist i den netop beskrevne udførelsesform, hvorved man opnår i det væsentlige de samme karakteristika for bøjningen som ovenfor beskrevet.

I hvert tilfælde er alle de udformninger for legemerne 5, der nu 7 142685 beskrives, og de, der nemt kan udledes ud fra disse ved hjælp af nærliggende ændringer, dele af omdrejningslegemer opnået ved at rotere en plan figur af en vilkårlig form omkring en rotationsakse parallel med og uden for den nævnte figur.

I den i fig. 7 viste udførelsesform omfatter den plane figur, der benyttes til frembringer for omdrejningslegemet, også et par retlinede sider 15, hvorfor rotationsfladen 8 (fig. 3) af hvert legeme omfatter to områder med en cylinderflade. Por i dette tilfælde at muliggøre drejning af stangen i det plan, der indeholder brillestelsstængernes langsgående akse, er det derfor nødvendigt at have en lille aksial frigang 16 mellem de nævnte overfladeområder og de tilsvarende flader af de tilstødende blokke 15.

Formen af den plane figur i den i fig. 8 viste udførelsesform afviger fra den grundliggende, ovenfor beskrevne form kun ved, at ring-delfladerne 9 (fig. 3), som på modstående sider langs siden afgrænser hvert legeme 5, ikke forefindes. I dette tilfælde er der på hver af stangens sideflader mellem to til hinanden stødende blokke 13 kun et lille hak 17 (fig. 8) af meget små dimensioner.

I den i fig. 9 viste udførelsesform afgrænses den plane figur, der fungerer som frembringer for omdrejningslegemet, af en krum, ikke cirkulær linie 18.

I de i fig. 10-18 viste udførelsesformer omfatter hvert legeme 5 i det væsentlige et par buede rotationsflader, som følgelig tillader relative drejninger af en tilsvarende blok, der er koblet sammen med en af disse flader. Dette resulterer i dette tilfælde i, at der kan forekomme en rotation mellem hvert legeme og de to blokke, der er anbragt på legemets modstående sider og ikke blot mellem legemet og kun én af de nævnte blokke, således som det sker ved de ovennævnte udførelsesformer.

I den i fig. 10 viste udførelsesform er den plane figur, der er frembringer for omdrejningslegemet, en cirkel, således at legemet 5 i det væsentlige udgøres af en del af en torus.

I de i fig. 11, 12 og 14 viste udførelsesformer omfatter den plane figur, der er frembringer for omdrejningslegemét, to periferibuer 19, der er konvekse til samme side (fig. 12) eller til modstående

Claims (1)

1. Leddelt sidestang til brillestel, hvor enkelte legemer (5) af sidestangen (2) har konvekse og konkave ledflader (8,10) i indbyrdes indgreb og er sammenholdt af en gennem legemerne i det mindste med slør ved ledfladerne ført, deformerbar, langsgående kerne (4), hvorhos ledfladerne er dele af rotationsflader, der er formet ved at dreje en plan, i forhold til kernens længdeakse symmetrisk, frembringerkurve om en i dens plan beliggende og kernens længdeakse under en ret vinkel skærende omdrejningsakse, kendetegnet ved, at omdrejningsradien, R, for det nærmest omdrejningsaksen (a-a) beliggende frembringerkurvepunkt er større end radien, r, for frem-