DK142601B - Elektrisk brændemærkeudstyr af segmenttypen til brændemærkning af slagtekroppe. - Google Patents

Description

i 142601

Den foreliggende opfindelse angår et elektrisk brændemærkeudstyr af segmenttypen til brændemærkning af slagtekroppe, fortrinsvis syv-segmenttypen, hvor hvert af segmenterne udgøres af et elektrisk modstandselement, 5 som kan aktiveres uafhængigt af de øvrige segmenter.

I forbindelse med slagtning af svin forekommer der forskellige mærkninger af kroppene, f.eks. mærkning i forbindelse med blodaftapning, kvalitetsmærkning ved afregning til landmændene samt "Danish" stribemærkning med 10 henblik på eksport. Ued mærkningen er det et problem, at man hurtigt skal kunne skifte mellem forskellige mærker, f.eks. i forbindelse med blodaftapning eller ved kvalitetsmærkningen af grisene. Især i forbindelse med blodaftapningsanlægget er der et problem med en fortløbende 15 identifikationsmærkning af slagtekroppene og de beholdere, hvori blodet bliver opsamlet.

Ued elektrisk brændemærkningsudstyr af den i indledningen angivne art er der en vis opvarmningstid til opvarmning af brændesegmenterne til en sådan temperatur, at de 20 kan indbrænde et mærke i slagtekroppene. Foruden opvarmningstiden er der også en afkølningstid ved ændring fra et mærke til et andet, idet segmenterne i det foregående mærke skal være afkølet så meget, at de ikke giver et mærke i slagtekroppene I men at det alene er det nye mær-25 ke, som indbrændes i kroppene.

Det er formålet med opfindelsen at angive et elektrisk brændemærkeudstyr, hvor man hurtigt kan skifte mellem forskellige mærker.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at opvarmningen af 30 brændesegmenterne er indrettet således, at samtlige brændesegmenter konstant påføres en grundlast samt kan påføres en impulseffekt, der for de enkelte brændesegmenter kan aktiveres uafhængigt af grundlasten, som er mindre end den effekt, der skal til for at præge et mærke i slag-35 tekroppene.

142601 2

Opvarmningstiden af brændesegmenterne er således reduceret mærkbart* idet disse har en forvarmning, og ved at man til prægning af mærket udsætter brændesegmenterne for en impulseffekt, der hæver segmenternes temperatur fra forvarm-5 ningen til den temperatur, hvor den kan brænde et mærke i slagtekroppene o

For at opnå en endnu hurtigere skiftefrekvens, således at mærkningen ikke bliver et nåleøje på slagtelinien, indrettes der en køleindretning i brænderen til afkøling af bræn-10 desegmenterne, hvorved afkølingstiden for skiftning mellem de forskellige mærker reduceres markant. Køleindretningen indrettes fortrinsvis i brænderens kappe og håndtag, således at brænderen kan betjenes med en ubeskyttet hånd. Som kølemiddel anvendes fortrinsvis vand.

15 Brænderen udføres fortrinsvis således, at impulseffekten aktiveres ved brændesegmenternes berøring med slagtekroppen, hvilket har den fordel, at impulseffekten kun aktiveres, når der er brug for denne, og brænderens temperatur holdes således også på et lavt temperaturniveau. Som krops-20 detektor benyttes et af brændesegmenterne, som påføres en elektrisk spænding med modsat polaritet i forhold til brænderens yderkappe eller slagtekroppen, hvorved kredsløbet for impulseffekten sluttes ved berøring med sidstnævnte.

I det følgende skal brændemærkeudstyret ifølge opfindelsen 25 forklares nærmere i forbindelse med et blodopsamlingsanlæg i et svineslagteri.

På tegningen viser fig. 1 brændemærkeudstyr vist i skematisk form, fig. 2 endebillede af brænderen, og 30 fig. 3 udsnit af en slagtelinie ved blodopsamlings anlægget.

142601 3

Et blodopsamlings'anlæg omfatter et antal units, f.eks. seks, der ophængt i en karrusel 2 (kun delvis vist på tegningen), hvilke units omfatter en blodopsamlingsbeholder 3 samt en stikkniv 4 til aftapning af blodet fra slagtekroppene 5, 5 som passerer på konveyoren 6. For at opnå en rationel arbejdsgang opdeler man dyrene i serier på f.eks. tyve og aftapper blodet fra disse i en og samme beholder 3, hvorefter man skifter til en ny unit 1 og så fremdeles. Blodets godkendelse afhænger af kroppenes godkendelse ved veterinær-10 kontrollen, der først finder sted senere på slagtelinien, efter at dyrene er skåret op. Ifald bare én af kroppene i en serie underkendes, skal alt blodet fra denne serie kasseres. Da veterinærkontrollen ikke finder sted umiddelbart efter blodaftapningen, men først langt senere på slagteli-15 nien, er det nødvendigt med en identifikationsmærkning af slagtekroppene og blodopsamlingsbeholderen 3, således at man er i stand til at finde tilbage til den beholder 3, hvori hvert enkelt dyrs blod er aftappet.

Identifikationsudstyret ifølge den foreliggende opfindelse 20 omfatter en transformatorkasse 7, en betjeningskasse 8 og en brænder 9.

Transformatorkassen omfatter en reguleringstransformator med udtag for grundlasten for samtlige ni brændesegmenter 10 i brænderen 9. Udover reguleringstransformatoren inde-25 holder transformerkassen en transformator for hvert af brændesegmenterne beregnet for afgivelse af impulseffekten til brændesegmenterne 10, Denne opbygning muliggør en uafhængig ændring af grundlast og impulseffekten. Herudover omfatter transformatorkassen et tidsrelæ med fjernbetjening for re-30 gulering af impulstiden, der sættes til ca. 2 sekunder for impulseffekten. I transformatarkassen 7 er desuden indbygget en diodematrix med tilhørende effektrelæer for nummer-valg i brænderen 9 samt en mekanisk tæller for optælling af nummereringerne, hvilken tæller forsynes med automatisk re-35 set. I bunden af transformerkassen 7 findes tilslutning 11 for brænderen 9.

142601 4

Betjeningskassen 8 indeholder en betjeningsafbryder 12 med tilhørende kontrollampe 13. Denne afbryder 12 sætter spænding på anlægget samt en magnetventil 14 for kølevandet til brænderen 9. Herudover omfatter betjeningskassen 8 to num-5 mervælgere 15,16, en for hvert ciffer i brænderen 9. Desuden omfatter betjeningskassen 8 en indretning 17 til ind-' stilling af impulstiden for impulseffekten.

Brænderen 9 udføres for enhåndsbetjening og har en vægt af ca. 2 kg. Numrene opbygges efter digitalprincippet med skrå 10 segmenter 10, hvilket giver en tydeligere nummerering. Segmenterne 10 udføres i en chromnikkel-legering, således at de kan tåle den mekaniske belastning ved rengøring med stål-børste. I brænderen 9 er der indbygget en kølespiral for nedkøling af brænderens kappe 18 og håndtag 19, således at 15 man opnår en hurtig fjernelse af den overskydende varme fra de segmenter 10, som har været belastet af impulseffekten, hvorved man opnår en hurtig skiftefrekvens med brænderen 9. Tilslutningen til transformatarkassen 7 sker ved hjælp af en mangepolet connector for el- og lynkobling for kølevan-20 det 20,21, hvor 20 er tilgangen for kølevandet, og 21 er afgangen for kølevandet. For at lette betjeningen af brænderen 9 er den forsynet med en aflastning 22.

Når betjeningsafbryderen 13 er tilsluttet, nummervælgerne 15 og 16 indstillet, tælleren i transformatorkassen 7 ind-25 stillet samt impulslængden på indretningen 17 indstillet, er brænderen 9 klar til brug. Segmenterne 10 i brænderen 9 er nu forvarmet af grundbelastningen fra transformatorkassen 7. Hvor brænderen 9 nu trykkes ind mod dyrets krop, udløses kontaktfrit effektimpulsen, og et mærke indbrændes i 30 slagtekroppen. Denne impuls styres over tidsrelæet 17, der automatisk afføder impulsen efter den indstillede tid, der normalt sættes til 2 sek. Samtidig registrerer tælleren i transformatorkassen 7 en mærkning. Når tælleren har talt det ønskede antal brændinger, gives der et signal. Herefter 35 indstilles til et nyt nummer, samtidig med at der skiftes til en ny blodopsamlingstank 3, der mærkes med det nye nummer, og mærkningen kan begynde igen med det nye nummer.

142601 5

Ovennævnte funktioner er alle manuelle, men kan naturligvis automatiseres.

I det foregående er brændemærkeudstyret ifølge opfindelsen forklaret nærmere i forbindelse med et blodaftapningsanlæg 5 for svin, hvor man benytter tal til mærkning af slagtekroppene, men brændemærkeudstyret kunne lige så uel have været forklaret nærmere i forbindelse med kvalitetsmærkningen af svin, hvor man benytter bogstaver til mærkningen. løvrigt kan man lave et vilkårligt mærke, tal, bogstaver, figurer 10 eller en sammensætning deraf afhængig af brændesegmenternes udformning og sammensætning.

Selv om der i det foregående er refereret til svin, kan brændemærkeudstyret ifølge opfindelsen benyttes til andre slagtekroppe, f.eks. kvier og får, idet opvarmningen af 15 brændesegmenterne kan varieres afhængigt af hvilke dyr, det drejer sig om, og hvilken del af kroppen, det skal sættes på .

Brændemærkeudstyret udmærker sig desuden ved, at det på enkel vis kan sammenkoble de forskellige mærkninger med andet 20 registreringsudstyr, procesudstyr, f.eks. den såkaldte KSfl-måling til måling af spæktykkelsen på svin, således at de forskellige målinger kobles sammen med det på slagtekroppen påførte mærke. KSA-måling står for Kød Spæk Automatisk-må-ling og er baseret på den elektriske ledningsevneforskel mel-25 lem kød og spæk.

Et andet eksempel på brændemærkeudstyrets anvendelse er til fortløbende nummersystemer.