DK142570B - Spand af formstof og med en saadan udformning at flere spande kan stables i hinanden - Google Patents

Description

(11) FREMLÆG BELS ESSKRIFT 142570 DANMARK ^α’Ϊ ” “ ”/?· §(21) Ansøgning nr. 4666/77 (22) Indleveret den 2(7· okt. 1977 (24) Løbedag 20. okt. 1977 (44) Ansøgningen fremlagt og fremlaeggelsesskriftet offentliggjort den 24. nOV. 1 980

Dl REKTORATET FOR _ PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) k®088*’1fa *»"

29. jan. 1977, 2703721, DE

(71) WEINERT & CO., Ruhrsfcr. 57, 2000 Hamburg 50, BE.

(72) Opfinder: Franz Weinert, Ruhrstr. 57, 2000 Hamburg 50, DE.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Glerslng & Stellinger._ (54) Spand af formstof og med en sådan udformning* at flere spande kan stab= les i hinanden.

Opfindelsen angår en spand af formstof med en svinge lig hank og en udad ombukket krave ved den øvre rand og med en sådan udformning, at flere spande kan stables i hinanden.

Almindeligvis er det hensigtsmæssigt at udforme ot antal ensartede spande således, at de med henblik på pladebesparelse ved transporten og lagringen kan stables i hinanden som tomgods. Som regel udformes derfor sådanne spande konisk, så at de kan sættes ind i hinanden. For at man let skal kunne udtage den øvre spand i en stabel af flere spande, må der træffes yderligere foranstaltninger, med hvilke en indbyrdes fastklemning af spandene forhindres. I dette øjemed er det f.eks. kendt på ydersiden af væggen i spandens øvre randafsnit at anbringe radialt udragende støtteribber, som ved anlæg mod kraven på en derunder stående spand forhindrer en for dyb nedsynkning af den 2 142570 øvre spand under opstablingen. Sådanne støtteribber blev hidtil anbragt nedenunder lejringen for hankens ender. En ulempe ved denne kendte udformning består blandt andet i, at spandene kan indsættes i hinanden i vilkårlig indbyrdes drejnings stilling. Når hankene er klappet ned, er der derfor risiko for, at de hager sig fast i hinanden, navnlig når spandene udtages maskinelt fra en stabel til fyldning. Hertil kommer, at der ved anbringelse af støtteribber eller afstandsholdere neden under lejringen for hankens ender opstår forholdsvis store stabelhøjder. Man har forsøgt at afhjælpe dette ved, at lejringerne for hanken udformes højt oppe ved spandens rand. En sådan løsning viser sig imidlertid ofte at være utilfredsstillende, da der oven over lejringen fremkommer såkaldte indsynkningssteder eller fordybninger i den øvre rand af spanden, hvorved en upåklagelig tæt aflukning forhindres. Dette beror på, at lejringerne kræver en stor materialemængde og derfor krymper ved afkølingen efter fremstilling af spanden ved sprøjtestøbning, således at der opstår en deformering af spanden.

En yderligere ulempe ved anvendelsen af radialt udragende støt-teribber ligger i den omstændighed, at spandene kun kan forsynes med påtryk på hele omkredsen neden under støtteribberne, så at der forbliver forholdsvis ringe plads til påtrykning.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en spand som ved yderst ringe stabelhøjde kun kan stables i andre tilsvarende spande i en bestemt drejningsstilling. Ifølge opfindelsen opnås dette ved, at spandens væg er forsynet med mindst én i spanden indtrukken, lodret stående og til bunden gennemgående not, som ved sin øvre ende udadtil er dækket af en forvæg, der har en lejring for en hankeende, samt ved at spanden har en sådan form, at ved stabling kan den nævnte hankeende ligge direkte an mod kraven på en nedenunder placeret anden spand.

Ved en sådan udformning lean flere ensartede spande kun stables i hinanden i en bestemt drejningsstilling, i hvilken alle hanke ligger i ensartet retning, så at en sammenhagning af hankene på forhånd er udelukket. På den anden side består der imidlertid ved anbringelse af kun én not stadigvæk risiko for en ringe indbyrdes skråstilling af spandene, hvorfor det er hensigtsmæssigt, hvis spandens væg er forsynet med to diametralt overfor hinanden liggende ensartede noter. Derved forbedres også spandens stivhed yderligere.

Ved en videre udformning af spanden ifølge opfindelsen kan noten strække sig under friholdelse af et ringformet øvre vægafsnit til et sted under kraven ved spandens øvre rand.

Højden af dette fri øvre ringformede vægafsnit bestemmer spandenes stabelhøjde. Højden af dette øvre vægafsnit kan være desto mindre, ·;Γ'. ^ 142570 jo større spandenes konicitet er. Ved spande med en stærkere hældning af væggen fra den øvre rand i retning mod bunden kan altså dette øvre vægafsnit være meget lille, så at stabelhøjden er yderst ringe.

Til den praktiske brug bidrager også, hvis noten ifølge opfindelsen ved sin øvre ende er afsluttet med en skråt nedad rettet dækvæg, som bidrager til en centrering af spandene ved opstabling af disse i hinanden.

Notens væg kan ifølge opfindelsen fortrinsvis have cirkelbueformet tværsnit, da noten.i denne udformning i forbindelse med en enkel fremstillingsmåde i høj grad begunstiger spandens stabilitet og letter stablingen af flere spande i hinanden. Dette udelukker dog ikke, at noten også kan have rektangulært eller andet tværsnit. Det er imidlertid hensigtsmæssigt, hvis noten med sine sidevægge er udformet konisk tilspidset opad, da stablingsprocessen herved lettes.

Spanden ifølge opfindelsen er nærmere forklaret i det følgende under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser et delvis snit af to i hinanden stablede spande, fig. 2 et udsnit af samme, set fra siden, og fig. 3 del af en spand ifølge fig. 1 og 2, set fraoven.

De to på tegningen viste, i hinanden stablede spande 1 og 1’ har hver ved den øvre rand en udad ombukket krave henholdsvis 2 og 2'.

Denne kraves ydervæg er betegnet med henholdsvis 3 og 3'.og den er forbundet med spanden ved en udadrettet flange henholdsvis 4 og 4’. Nedenunder kraven findes et øvre ringformet vægafsnit 5· Fra dette vægafsnit udgår en ned til bunden forløbende, lodret, i spanden indtrukken, forneden åben not henholdsvis 6 og 6', som har cirkelbueformet tværsnit, således som det navnlig fremgår af fig. 3. Spanden har to sådanne noter, som er anbragt diametralt over for hinanden. Den øvre ende af noten 6 er dækket af en forvæg henholdsvis 7 og 7’, som har et hul henholdsvis 8 og 8· til lejring af en hankeende henholdsvis 9 og 9'· Begge spande 1 og 1', som har cirkulært tværsnit, er konisk udformet.

Vægafsnittet 5 har i afhængighed af koniciteten netop så stor højde, at den øvre spand 1' med sin hank 9’ kan ligge an mod den nedre spands støttevæg 4, uden at de to spande fastklemmes i hinanden.

Af fig. 2 fremgår, at noten 6 er udformet konisk tilspidset opad.

Ved sin øvre ende er den oven over lejringen 8 afsluttet med en skråt nedad og indad rettet dækvæg 20, der bevirker en lettelse af stablingen af flere spande i hinanden under samtidig centrering af disse*

Den koniske udformning af spanden 1 fremgår af fig. 3. Her er den ydre rand ed1 den skråt udad forløbende ydervæg 3 af“ kraven 2 beteg- k U2570 net med 11 og den indre rand af væggen 3 med 12. Den indre rand af bunden 10 er betegnet med l4 og den ydre rand af dækvæggen 20 med 15. Den indre rand af den skråt rettede støttevæg er betegnet med 16 og den indre rand af længdenoten 6 med 17·

Spanden kan også have ovalt, kvadratisk eller rektangulært tværsnit.