DK142268B - Fremgangsmåde ved kontinuerlig fremstilling af varmisolerede ledningsrør. - Google Patents

Description

f

i pS I

Vp.a/ (11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 142268 DANMARK <«>lm.CI.* B 29 O 27/00 • (21) Ansøgning nr. 2539/75 (22) Indleveret den 4. jun. 1975 (24) Løbedag 4. juTl. 1975 (44) Ansøgningen fremlagt og ^ fremlaggeteesskriftet offentliggjort den 5 · Okt. 1 98Ο

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (3°) Prioritet begæret fra den (71) KABEL- UND METALIWERKE GUTEHOFFNUNGSHUETTE AKTIENGESELLSCHAFT,

Yahrenwalder Strasse 271» 3000 Hannover, DE, (72) Opfinder: Bernd Eilhardt, Brandriede 2, 3001 Vinnhorst, DE: Ger= hard Ziemek, Harnisohstr. 6, 3000 Hannover, DE, (74) Fuldmægtig under segens behandling:

Firmaet Chas. Hude.

(54) Fremgangsmåde ved kontinuerlig fremstilling af varmeisolerede ledningsrør.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde ved kontinuerlig fremstilling af varmeisolerende ledningsrør, og af den art der er angivet i kravets indledning.

Bøjelige metalrør, som er forsynet med en bøjelig plastindhylning, f.eks. bøjelige kobberrør, der indelukkes i en sådan indhylning, benyttes overalt, hvor det kommer an på at beskytte stoffer, som er transporteret i røret, mod temperaturudveksling med omgivelserne.

Rør, som er belagt med en plastindhylning af et skumstof, har sær- 2 142268 lige fordele i forhold til metalrør, hvis indhylninger er udformet kompakt. Kompakte indhylninger kan ganske vist omfatte langsgående kanaler til opnåelse af en stor varmeisolering, men disse langsgående kanaler kan ifølge indhøstede erfaringer være årsag til korrosionsdannelser, som angriber metalrørets yderflade. Dannelser af langsgående kanaler er dog udelukket, når man benytter en isolations indhylning af et egnet skumstof.

Der kendes en fremgangsmåde til fremstilling af en varmeisolerende indhylning af bøjeligt skumstof på et blankt, bøjeligt metalrør, ved hvilket man ved hjælp af en extruder sprøjter et tyndt lag af op-skumbart plast på metalrøret, hvorpå plasten i tilslutning hertil bringes til opskumning. Denne fremgangsmåde arbejder meget økonomisk, dog udviser de efter denne fremgangsmåde fremstillede rør den ulempe, at isolationslaget ikke udviser tilstrækkelig styrke og tempera turbestandighed ved mange anvendelsesformål, jvf. beskrivelsen til tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.504.632.

Fra beskrivelsen til tysk offentliggørelsesskrift nr. 1.960.932 kendes endvidere en fremgangsmåde til fremstilling af varmeisolerende ledningsrør, ved hvilken en afstandsholder spiralagtigt påføres metalrøret, og hvor en folie ved en langsløbende indføring formes til et opspaltet rør om denne dannelse, hvorefter der i den åbne spalte inddryppes en opskummelig plast, hvorpå til sidst folien svejses langs dens båndkanter. Efter foliens sammensvejsning begynder skumstoffet at skumme op og udfylder derved det ringformede rum mellem metalrøret og folien. Også for denne fremgangsmåde gælder det ovenfor anførte.

Fra beskrivelsen til U.S.A. patentskrift nr. 3.649.730 kendes en fremgangsmåde til at belægge et metalrør med en kappe. Metalrøret føres gennem en extruderform, hvor en kappe bestående af en blanding af en syntetisk plast og et opskumningsmiddel extruderes på rørets ydre overflade og underkastes opskumning inden for formens begrænsning. Efterhånden som det kappeklædte rør kommer ud af formen, føres det gennem et ringformet organ med en indre diameter, der er lidt mindre end den opskummede kappes ydre diameter, således at kappens ydre overfladelag deformeres til et kontinuerligt glat lag, 3 142260 hvorefter det kappekladte rør køles. Ved denne kendte fremgangsmåde kan man kun opnå en relativ ubetydelig massefylde for den op-skummede plast på mellem o,2 og 0,4 g/cm . Såfremt man vil opnå en større opskumningsgrad, dvs. en lavere massefylde, skal plastsmelten gøres mere tyndtflydende. Dette betyder imidlertid, at smelten efter påføringen drypper ned fra dette, og at man ikke kan opnå et ensartet tykt skumplastlag. For overhovedet at kunne extrudere en opskummelig plastblanding er det da også ifølge denne kendte teknik nødvendigt at benytte forskellige foranstaltninger, der fordyrer fremgangsmåden. Det kræves f.eks., at man evakuerer mellemrummet mellem røret og extruderboringen for at sikre, at skumstofkappen lægger sig an mod røret. Endvidere må opskumningen allerede indledes i extruderen. Sker der ved denne fremgangsmåde af en eller anden årsag en afbrydelse, så kan opskumningen og den umiddelbart bagefter følgende hærdning ikke afbrydes, dvs., at smelten skummer op inden i extruderen og hærder der. Dette nødvendiggør, at extruderen tages ud af drift i længere tid for at rengøres.

Det er den foreliggende opfindelses formål at anvise en fremgangsmåde til kontinuerlig fremstilling af varmeisolerede ledningsrør med en skumplastisolering, som udviser en større temperaturbestandighed og en større mekanisk styrke end de hidtil kendte, og hvor der umiddelbart dannes en kappe, der ensartet omgiver røret, og hvor man får en stor opskumningsgrad.

Dette formål tilgodeses ifølge den foreliggende opfindelse ved, at den indledningsvist omtalte fremgangsmåde er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af kravet anførte. Ved at overskride tværbindingsmidlets sønderdelingstemperatur indledes plastens tværbinding. Ved f.eks. en tværbindingsgrad på 10 til 20%, der er fremherskende, når opskumningsmidlets sønderdelingstemperatur nås, bliver plastsmelten så sej, at den ganske vist endnu godt lader sig extrudere - dvs., at dens flydeevne stadig er meget god - men dog optager de fra opskumningsmidlet frigjorte luftartblærer i en temmelig jævn fordeling i form af små hulrum.

Sagt med andre ord opnår man ved tværbindingen, at smeltens viskositet forhøjes, således at der dannes en kappe, der på ensartet må- 142268 4 de omgiver røret, og hvor der ved en yderligere temperaturforhøjelse sker en sønderdeling af opskumningsmidlet, hvorved opskumningen indledes; viskositetens forøgelse bevirker endvidere, at de luftblærer, der frigøres af opskumningsmidlet forbliver inden for kappen og dermed bidrager til at opnå en høj opskumningsgrad. I praksis forløber fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse på en sådan måde, at smeltens temperatur forhøjes inden i extruderen så meget, at tværbindingsmidlets sønderdelingstemperatur overskrides, og at opskumningen indledes gennem en eventuelt udefra kommende temperaturpåvirkning, efter at plasten har forladt extruderens mundstykke.

Som termoplast anvendes polyethylen, polyvinylchlorid, polybuten, polypropylen og copolymere af disse. Medens de hidtil benyttede skumstoffer af blødt polyethylen, polyurethan og så videre var bestandige indtil 90°C og i særlige tilfælde også indtil 100°C, muliggør fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse fremstilling af rør, der er bestandige indtil 120°C. Tværbindingsprocessen forhindrer derved, at plasten drypper ned fra det rør, der skal isoleres.

Ved udøvelsen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen er det hensigtsmæssigt, at der før plastlagets extrudering på metalrøret anbringes en folie, der hænger ved eller bindes til skumplastlaget. Påføringen af folien på metalrøret forud for isoleringslagets påføring har den fordel, at røret senere til brug for forbindelse ved et tilslutningssted nemt kan afisoleres. Folien, der klæber sammen med skum-plastlaget, forhindrer endvidere, at skumretningen forløber i rørets længderetning.

Det har vist sig særlig fordelagtigt, at der på metalrøret extrude-res en blanding bestående af 100 dele hård polyethylen, 2 dele peroxid, 2 dele af et drivmiddel og 0,5 dele af et ældningsmodvirkende middel. Herved får man en kappe, der har en god bestandighed og der 3 er sikret en massefylde på 0,05 g/cm .

Opskumningen bør foretages ved en temperatur, der ligger lidt over tværbindingsmidlets dekomponeringstemperatur. Herved kan man fordelagtigt udnytte, at tværbindingen er en eksoterm reation, der opvarmer