DK142092B - Skaktovn til ameltning af mineralske materialer til fremstilling af mineraluld. - Google Patents

Description

142092

Den foreliggende opfindelse angår en skaktovn til smeltning af mineralske materialer til fremstilling af mineraluld.

Ved smeltning af forskellige slags materiale, især mineraler, og som 5 et udvalgt eksempel smeltning af sten og slagger til opnåel se af en smelte, der kan spindes til mineraluld, har man hidtil så godt som udelukkende anvendt skaktovne eller kupolovne, og man har også en stor og omfattende erfaring fra arbejdet med sådanne ovne. Ovne af denne art er desuden i videst udstrækning blevet 10 anvendt i forbindelse med smeltning af jern, men også til smeltning af andre metaller ved fremstilling af forskellige slags legeringer.

Man ved af erfaring, at sådanne ovne ikke lige godt tilfredsstiller alle de ønsker, som kan fremsættes i forbindelse med anvendelsen deraf. De kræver f.eks. et meget stort brændselsforbrug. Dette 15 beror på, at de opstigende forbrændingsgasser ganske vist i begyndelsen hovedsageligt består af carbondioxid (C02), men under deres opstigende bevægelse møder endnu ikke forbrændt brændsel (C) sædvanligvis i form af koks, hvorved der sker en reduktion under dannelse af carbonmonoxid (CO).

20 CO indeholder endvidere en betydelig mængde energi, der gennem forbrænding burde kunne udnyttes under dannelse af ny CO^, og reduktionen under dannelse af CO indebærer desuden forbrug af en del af det C, som bedre ville kunne have været anvendt som 25 brændsel i ovnens smeltezone.

Disse to forhold må anses for at udgøre en af de mest åbenbare ulemper ved de ældre ovne, men disse lider også af andre ulemper.

Det dannede CO har som regel været sluppet ud i atmosfæren. CO 30 er stærkt giftig og har derfor indebåret en miljøskadende foreteelse.

Som regel indeholder koks også visse mængder svovl (S). Skønt hoveddelen af dette S forbrændes i smeltezonen under dannelse af svovldioxid (SOg), kan man dog ikke forhindre, at der også sker 35 en reduktion af S02 under medvirken af noget i forbrændingsgasserne tilstedeværende HgO, og ved denne sidstnævnte reduktion dannes hydrogensulfid (H2S). Det derved frigjorte oxygen reagerer med den glødende koks· under dannelse af yderligere CO. HgS

142092 2 er ganske vist i sig selv også stærkt giftig, men den forekommer i så små mængder, at dens giftvirkning som regel er forsvindende.

Det alvorlige er imidlertid den intensive og ubehagelige lugt, som HgS har, endog når den foreligger i meget små mængder, og som 5 opfattes som en stor gene.

Man bør således søge frem mod en eller anden form for kompromis, hvor man mindsker såvel mængden af CO som mængden af HgS for at miljøkravene skal blive tilstrækkeligt tilgodeset, samtidig med at 10 de økonomiske driftkrav også tilgodeses. Det skal hertil bemærkes, at det i praksis har vist sig, at der foreligger en vis ikke helt klarlagt forbindelse mellem mængden af CO og mængden af HgS i røggasserne således, at man ved foranstaltninger, som fører til mindskning af CO-dannelsen eller en mindskning af mængden af 15 forblivende CO i røggasserne, som regel også opnår en vis mindskning af henholdsvis dannelsen af HgS og mængden af i røggasserne forblivende HgS. Det skulle på denne måde og med i og for sig kendte midler være muligt at mindske mængden af forblivende CO og HgS så langt, at faren for miljøforgiftning på grund af den til-20 bageblevne mængde CO kan anses for i hovedsagen at være overvundet, men på grund af den intensive lugt fra HgS tilbagestår ved denne mindskning dog stadig en så stærk lugt, at denne opfattes som et miljøødelæggende moment.

25 Det er klart, at man her står over for et betydeligt problem i forbindelse med driften af kupolovne og skaktovne. Der har derfor været foreslået flere forskellige måder til at overvinde nævnte ulemper.

30 F.eks. har det været foreslået ved anvendelsen af to koncentriske eller parallelle skakte at tilføre koks til forbrænding og temperaturøgning ad en vej og tilføre det gods, der skal smeltes i den forhøjede temperatur, ad en anden vej, samt udelukkende at bortføre forbrændingsgasserne gennem den kanal, hvori smeltegodset tilfø-35 res. Herved skulle man således kunne forhindre, at røggasserne kommer i direkte berøring med chargeret koks, og den ovenfor nævnte reduktion ville således ikke kunne komme i stand. Denne metode har dog ikke ført til gode resultater. Fremfor alt støder 142092 3 man på næsten uoverstigelige konstruktive og materialetekniske problemer.

Man har også foreslået at indføre forbrændingsluft på flere forskel-5 lige niveauer, jfr. f.eks. tysk patentskrift nr. 350.641, og man har derved regnet med, at forbrændingsluft der indledes på et relativt højt beliggende niveau, ville tilvejebringe forbrænding af fremkommet CO. Heller ikke denne metode har imidlertid ført til i praksis antagelige resultater i denne henseende, da der, selv om man 10 på denne måde er i stand til midlertidigt at mindske indholdet af CO, inden røggasserne slippes ud i atmosfæren, dog derefter igen dannes ny CO. På trods af at disse kupolovne med flere blæstemi-veauer har givet bl.a. højere kapacitet og mindsket brændselsforbrug, har afgangsgassammensætningen dog ikke ændret sig væsent-15 ligt.

En fremgangsmåde, der har vundet en vis fremgang, dog af begrænset omfang, har været at forhindre reaktion mellem dels den nedad vandrende koks og dels den opstigende COg til dannelse af CO, 20 idet man har forsynet koksstykkeme med et beskyttelseslag af et materiale med temmelig højt smeltepunkt, hvilket fremgår af svensk fremlæggelsesskrift nr. 348.710. Ifølge denne opfindelse forsyner man således de til skaktovnen som varmekilde tilførte koksstykker før tilførselen til skaktovnen med et yderlag, der har et smelte-25 punkt, som er højt i forhold til de i skaktovnen, uden for den egentlige forbrændingszone, forekommende temperaturer.

Koksstykkeme kan således dyppes i eller oversprøjtes med et slam eller lignende, hvorefter det påførte lag helt eller delvis tørres, 30 før koksens chargering til skaktovnen. Man kan ved påføringen af slammet indføre et bindemiddel, som forstærker det opnåede beskyttelseslag.

Det på denne måde påførte beskyttelseslag smelter da ikke, førend 35 koksen kommer ind i smeltezonen, hvor der dannes COg, men den opstigende gas forventes ikke at kunne trænge igennem det endnu ikke smeltede lag i beskyttelseslaget, og man regner herigennem med at kunne forhindre den nævnte reaktion. I praksis stemmer dette imidlertid ikke helt. Koksen er under sin vandringsbevægelse 4 U 2092 gennem skakten i skaktovnen udsat for bevægelse under friktion og stød mellem de enkelte koksstykker, og under indvirken af denne mekaniske påvirkning ødelægges beskyttelseslaget i det mindste pletvis. Lignende skader på beskyttelseslaget kan i endnu højere ud-5 strækning opstå under håndtering af koksene efter påføringen af beskyttelseslaget især under overføringen af koksen til ovnens skakt.

Dertil kommer, at på grund af den komplicerede reaktionskinetik må den primære forbrænding i skaktovnens nedre del trods den 10 høje temperatur give grundlag for dannelse af både C02 og CO.

Fremgangsmåden giver ganske vist en markant mindskning af afgangsgasseraes CO-indhold. Den samtidigt optrædende nedgang i HgS-indholdet er imidlertid klart utilstrækkeligt.

15 Man kan derfor kun fastslå, at man hidtil ikke har evnet at finde nogen pålidelig måde til i forbindelse med forbrændingen i en skaktovn at eliminere de ovenfor omtalte ulemper.

Der har derfor været foreslået to yderligere udveje for dette formål, 20 hvilke ikke direkte angår forbrændingsforløbet i selve ovnskakten.

Det har således været foreslået at anvende meget høje skorstene, gennem hvilke forbrændingsgasserne bortledes. Meningen hermed var, at der forventedes en umiddelbar fortynding af de miljøødelæg-25 gende forbrændingsgasser. I kraft af den gennemtrængende lugt fra HgS kræves imidlertid, for at denne fremgangsmåde skal føre til nogen mærkbar virkning, meget høje skorstene sædvanligvis med en højde af mere end 100 meter, hvilket indebærer en byggeteknisk ulempe sammen med de høje omkostninger for sådanne skorstene.

30

Der har også været forslag om særlige efterforbrændingsapparater, gennem hvilke forbrændingsgasser bortledes, og i hvilke man skulle underkaste den foreliggende CO og en efterforbrænding under dannelse af CO^ og SOg. Herved elimineres gassernes generende 35 virkning i tilstrækkelig grad. Gennem tilsætning af forbrændingsluft og varme (varmen kan f.eks. fås fra oliebrændere) skulle man således kunne tilvejebringe en praktisk taget fuldstændig efterforbrænding af såvel CO, som H^S.

142092 5

Denne fremgangsmåde er i teoretisk henseende meget tiltalende, men har en række praktiske ulemper. Enten må man anvende så meget efterforbrændingsbrændsel, at fremgangsmåden af driftsøkonomiske årsager bliver uacceptabel, eller også må man anvende me-5 get store, tunge og pladskrævende efterforbrændingskamre, der tillader forbrænding ved lav temperatur, og investeringen i disse maskinelle foranstaltninger bliver derved tyngende på budgettet.

Man bør desuden også erindre sig, at man naturligvis først må forsøge at tilvejebringe en så fuldstændig forbrænding som mulig ved 10 den primære forbrænding, men jo fuldstændigere denne er, desto mindre mængder CO og HgS foreligger der i røggasserne, men herved øges behovet for brændsel i efterforbrændingsanlæggene i tilsvarende grad, thi dette brændsel skal opvarme hele gasmængden til forbrændingstemperatur uafhængigt af, hvor stort indholdet af 15 uforbrændte gasser er.

Det er således åbenbart, at der foreligger meget store problemer ved fyring i skaktovne for at smelte mineraler, metaller og lignende, og at disse problemer hidtil ikke har fundet nogen tilfredsstillende 20 løsning.

Opfindelsen, der grunder på en indgående forskning i forbrændingsteknologien i skaktovne, kan imidlertid anvise en løsning. Det har således vist sig, at tilsætningen af sekundær forbrændingsluft ikke 25 skal finde sted, førend reduktionen af COg til CO og den ved omtrent samme temperaturinterval optrædende reduktion af COg med HgO til HgS er fuldført, og der ikke længere kan forventes nogen yderligere sådan reduktion eller i det mindste indtil reduktionen er blevet så stærkt nedsat, at resterende reduktion ikke medfører no-30 gen mærkbar ulempe.

Man er endvidere gået ud fra principperne om, at den nævnte efter-forbrænding ikke må være af en sådan art, at den generer højtemperaturprocesserne i skaktovnen. Desuden er man gået ud fra, at 35 efterforbrændingen ikke skal finde sted på et så sent tidspunkt, at røggasserne har nået at afkøle i mere mærkbar grad, da der ellers vil opstå problemer med at tænde efterforbrændingen i de tilfælde, hvor den eventuelt på grund af mangel på brændbare gasser tilfældigvis er slukket.

142092 6

Det nævnte synspunkt taler da for, at efterforbrændingen skal foretages temmelig nær ved den primære forbrændingszone, men den må ikke finde sted alt for nær ved denne zone, thi i så fald optræder der fare for, at den ved efterforbrændingen fremkomne varme 5 fører til en sådan forøgelse af gastemperaturen, at man derefter ikke kan forhindre en fornyet reduktion under dannelse af CO og eventuelt også af HgS. På den anden side må man ikke fjerne sig alt for langt bort fra den primære forbrændingszone, thi da er gassernes temperatur sunket så langt, at antænding af gasblandingen 10 ikke eller kun med vanskelighed kan ske.

Endelig er man nået frem til, at man bør anvende den slags koks, som bliver forsynet med et beskyttelseslag, som anført ovenfor.

Allerede tilstedeværelsen af dette beskyttelseslag fører til en bety-15 delig mindskning af de uønskede gasbestanddele CO og HgS. Beskyttelseslaget kan påføres med temmelig enkle midler og kan desuden give andre fordele. Disse gasbestanddele skal derefter uskadeliggøres ved hjælp af på særlig måde tilført forbrændingsluft, hvorefter beskyttelseslaget, og dette er dets hovedopgave, skal 20 hindre en fornyet dannelse af CO og HgS. Mekanismen har herved dobbelt virkning. Dels forhindres koksene i at reducere CO^ til CO, dels hindres en begyndende forbrænding af koksen forårsaget af oxygenet i den sidst tilførte blæsterluft. Dette ville jo hæve temperaturen således, at CO-dannelsen ville starte igen.

25

Man står derfor i en teknisk kompromisproblemstilling, hvilket imidlertid let kan klares med de løsninger, som opfindelsen anviser.

Opfindelsen angår en skaktovn til smeltning af mineralske materialer 30 til fremstilling af mineraluld, hvilken skaktovn er opbygget med en nedre del og en øvre del, hvorhos der i den øvre del er udformet en skaktmunding til tilføring af de koks og mineralske materialer, der skal smeltes, og hvor den nedre del, der udgør skaktovnens forbrændingszone, nær ved ovnens bund er forsynet med åbninger 35 til tilførsel af forbrændingsluft, og denne skaktovn er ejendommelig ved, at der mellem de to skaktovndele findes en forsnævring, at der umiddelbart under denne forsnævring findes afledninger for de ved forbrænding af koksene dannede CO og/eller HgS-holdige røg- 142092 7 gasser, at disse afledninger er forbundet med et i og for sig kendt efterforbrændingskammer, som er anbragt på et sted, der ligger oven over åbningerne, og hvor dannelsen af CO i det mindste i hovedsagen er ophørt, at efterforbrændingskammeret på i og for 5 sig kendt måde er forsynet med mindst én tilledning for yderligere forbrændingsluft, og at der findes en tilbageføringsledning for i det mindste en del af de ved efterf orbrændingen dannede røggasser mellem efterforbrændingskammeret og den øvre skaktovn del.

10 Tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.433.832 beskriver en skaktovn, som i hovedsagen er af den art, der er anført i indledningen til krav 1. Der foreligger imidlertid en vis forskel deri, at skaktovnen ifølge den foreliggende opfindelse er beregnet til smeltning af mineralske materialer til fremstilling af mineraluld. Sådanne skaktovne 15 må nødvendigvis arbejde med meget høj temperatur, så at det pågældende mineral kan bringes til at smelte. I modsætning hertil er skaktovnen i henhold til det tyske offentliggørelsegskrift beregnet til kalkbrænding. Denne forskel indebærer også væsentlige forskelle i øvrigt med hensyn til ovnenes konstruktion.

20

Ved opfindelsens løsning af det ovennævnte kcøpapromisproblem og ved tilpasningen af dets løsning ifølge opfindelsen er der også løst visse sekundære problemer. Blandt disse må nævnes: 25 Indføringen af forbrændingsluft i en skaktovn kan næppe ske under en så jævn fordeling af forbrændingsluften, som ville være ønskeligt, idet chargen i ovnen virker hindrende for den jævne fordeling.

Af samme årsag kan det være svært, især ved større skaktovne, at tilvejebringe en jævn fordeling af sekundærluften over skaktovn-30 ens tværsnit, men den ønskede forbrænding af CO kan kun finde sted med et minimum af tilført sekundær forbrændingsluft, hvis denne er nogenlunde jævnt fordelt over ovnens tværsnit. Dette problem kan kun delvis beherskes gennem valg af passende indstrømningshastigheder, eftersom mængden og dermed hastigheden skal 35 kunne varieres. Det er da langt mere formålstjenligt at bortlede forbrændingsgasserne fra ovnskakten, blande dem med sekundærluft før ef terf orbræn ding, og lade efterforbrændingen finde sted, samt derefter på ny at indføre forbrændingsgasserne i avnskakten.

8 142092

Herved får man fuld kontrol over forbrændingsforløbet samtidig med, at man med enkle midler kan holde temperaturen på den endelige forbrændingsgas på et bekvemt niveau.

5 Hele mængden af forbrændingsgasser behøver ikke at genindføres i ovnskakten, men delmængder deraf kan på kendt måde anvendes til andre sideordnede opgaver f.eks. til forvarmning af blæsterluf-ten til ovnen osv.

10 Når man fjerner røggasserne fra skakten og behandler dem uden for skakten, opnår man den fordel, at man kan arbejde med to separate trin, nemlig først et forbrændingstrin og derefter et afkølings-trin. Begge disse trin kan derved uafhængigt af hinanden drives under optimale betingelser, hvorved man yderligere bliver i stand 15 til at forbedre det kemiske udbytte ved forbrændingen. Nedkølingstrinnet behøver ikke altid eller til ethvert formål at være i funktion.

Det er således ifølge opfindelsen en fordel, at skaktovnen omfatter en tilledning for koldere gasser til de bortledte røggasser, især at der findes en tilledning for indblæsning af vand og/eller vanddamp.

20

Det er givetvis at betydning set ud fra et brændselsøkonomisk synspunkt, at så stor en del som mulig og fortrinsvis alt den i skakten opstrømmende, ved forbrasndingen fremkomne gas udtrækkes. Dette er sikret ved, at man indsnævrer ovnskakten umiddelbart over stedet 25 for gassernes udtagning. Til sikring af, at ingen gas strømmer op gennem indsnævringen medførende uforbrændt CO og/eller HgS, kan man med særlige midler øge trykdifferencen mellem udtagsåbnin-geme og indløbsåbningeme i skakten således, at man tilmed opnår en vis nedadgående strømning af sekundære forbrændingsgasser 30 gennem forsnævringen, hvilket ifølge opfindelsen fortrinsvis opnås ved, at der på vejen for de bortledte røggasser er tilvejebragt tryk-øgende indretninger, fortrinsvis i form af ejektorer. Disse er hensigtsmæssigt indrettet til at få tilført luft under tryk, eventuelt under tilsætning af vand og/eller vanddamp.

Ved forbrændingen af koksen efterforbrænder dels den fremkomne CO og/eller H^S under reaktionen mellem røggasserne og dels også en derfra adskilt blæsterluft, som tilføres på et betydeligt højere- 35 142092 9 liggende niveau, hvor den førstnævnte blæsterluft blev tilført. Den yderligere blæsterluft tilsættes derved på et niveau, hvor dannelsen af CO i det mindste i hovedsagen er ophørt, og hvor temperaturen stadig er så høj, at blandingen af gas og luft er selvbræn-5 den de.

Som brændsel anvendes fortrinsvis koks, der på kendt måde er blevet forsynet med et beskyttelseslag med et smeltepunkt, som ér højt i forhold til de i skaktovnen uden for den egentlige forbræn-10 dingszone forekommende temperaturer.

Opfindelsen vil herefter blive beskrevet nærmere i forbindelse med en særlig udførelsesform og under henvisning til den vedføjede tegning, hvor man ser en skaktovn, der er udformet til udøvelse af 15 fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Ovnskakten består af to hoveddele, nemlig en nedre del 10 og en øvre del 11, hvilke er adskilt fra hinanden ved en forsnævring 12, som nævnt ovenfor. I det underste parti af den nedre del 10 er 20 der tilvejebragt en af ildfast materiale udført og med vandkøling forsynet kappe 13. Ovenpå denne befinder en ovnskakt 14 sig, hvilken f.eks. vil være opmuret. I den underste dd af kappen 13 er der tilvejebragt tvier 15 for tilførsel af blæsterluft gennem kanaler 16, hvilke får tilførsel fra en rundt om ovnen forløbende blæster-25 luftkasse 17. Da det vil være en fordel, om denne blæsterluft et forvarmet, bør blæsterkassen 17, såvel som kanalerne 16, være var-meisolerede som angivet med isolationslag 18.

Til bortføring af forbrændingsgasserne fra ovnen anvendes en ejek-30 toranordning, idet man fra en ringformet, omkring et forsnævrings-sted 19 anbragt luftfordelingskasse 20 indfører ejektorluft gennem rør 21, der udmunder i forsnævringsstedet gennem ejektormundstyk-ker 22, således at forbrændingsgasserne sammen med drivluften samles i et ringformet kammer 23, hvori også en antændingsbrænder 35 24 er anbragt for i tilfælde af at forbrændingen på grund af en tilfældigt opetået mangel på brændbart material, såsom CO eller H2S skulle slukkes, at tænde denne forbrænding, når der igen forekommer brændbart materiale i tilstrækkelig mængde. Eh del af forbrændingsgasserne kan fjernes fra det ringformede kammer 23 gennem 142092 10 rør 25 og ledes da eventuelt til en varmeveksler for at opvarme blæsterluften eller lignende. Fra samme kammer 23 ledes i det mindste en del af forbrændingsgasserne opad f.eks. gennem et ejektor-mundstykke 26 samt ved hjælp af drivluft under tryk, som tilføres 5 fra en samlingskanal 27 og gennem drivmundstykker 28 til et sam- .

lingskammer 29, hvilket i lighed med de øvrige luft- eller gaskamre ved anordningen, passende er udført ringformet og omgivende ovnen. Det bør nævnes, at nar man ovenfor taler om drivluft til ejek-toranordningeme ikke mener, at det nødvendigvis bør dreje sig om 10 luft i egentlig betydning, men at man med lige stor fordel kan anvende anden gas under tryk f.eks. forbrændingsgasser, hvor sådanne står til rådighed særlig i eventuelle andre ejektorer. Det er i mange tilfælde også fordelagtigt ved fremstillingen af denne luft at tilsætte vand i en sådan form, at drivluften i passende grad bliver forsynet 15 med vanddamp, i forbrændingskammeret 23 til katalyse af CO-forbræn-dingen i forbrændingskammeret 29 for at afkøle gasblandingen.

Fra samlingskammeret 29 fører rør 30 til huller 31 i bunden af den øvre ovndel 11 ovenfor forsnævringen 19. Gennem disse rør tilføres 20 således forbrændingsgasser fra kammeret 29. Mængden af disse for brændingsgasser vælges således, at man opnår en passende forvarm-ning af smeltegodset i en skakt 31 i den øvre ovndel 11. Til sidst fjernes de således behandlede røggasser fra ovnskakten gennem en rørledning 33 efter at have passeret gennem det chargerede materiale, 25 hvilket påfyldes gennem skaktens munding 34. Materialets øvre overflade antydes med en konturlinje 34a.

Det bør bemærkes, at til forbedring af varmeøkonomien i ovnen er denne i sin helhed omgivet af et varmeisolerende materiale i 30 form af vægge 35, hvilke også omslutter hjælpekamre og -kanaler i ønsket omfang.

Den beskrevne ovn fungerer på følgende måde: 35 Efterhånden som forbrændingen finder sted i den egentlige for brændingszone i det nedre parti af delen 10 i ovnen, synker det chargerede materiale nedad i skakten 11. I hele dette tidsrum opvarmes på grund af de opstigende varme gasser, som indføres gen- 142092 11 nem hullerne 31, og når disse gasser bevæger sig i modstrømning mod det chargerede materiales nedsynkning, vil dette materiale antage en højere temperatur jo længere nede i skakten 11 det befinder sig. Mineralet indføres gennem skaktmundingen 34 i en blanding 5 med brændslet f.eks. koks. Smelten samles derefter i det nederste plan i delen 13 for at aftappes gennem et hul 36, som befinder sig ovenfor bundluger 37.

I afgangsgasseme fra smeltezonen vil der forefindes ages såvel CO 10 som HgS. Det er disse uønskede gasformige produkter, der skal forbrændes ifølge opfindelsen. Til denne forbrænding kræves dels, at der på stedet for efterforbrændingen foreligger en tilpasset temperatur, dels også at der på dette sted forefindes en oxygengashol-dig luft eller lignende. Forbrændingen skal hovedsageligt finde sted 15 ved hjælp af luft, som indføres fra samlingskanalen 20 gennem ejek-tormundstykkeme 21.

Temperaturen i den resulterende forbrændigsgas reguleres f.eks. ved tilsætning af koldere forbrændingsgasser gennem mundstykkerne 20 28. Fordelingen og kvantiteten af denne bian dings gas reguleres på passende måde fortrinsvis gennem temperaturfølende organer 38 i rørledningerne 30, hvilke giver reguleringsimpulser til en computer eller en kalkulator 39, hvilken igen påvirker ventiler 41 i rørledningerne 28. På tegningen er der kun vist en sådan ventil i rørled-25 ningen, men det er klart, at man kan anbringe flere sådanne ventiler, og ligeledes at man kan anbringe ventilerne på andre steder i anlægget, hvorved man dog må tilse, at de i fællesskab regulerer kvantiteten og temperaturen af efterforbrændingsluften, der tilføres gennem hullerne 31. I ledningerne 30 er der endvidere indsat venti-30 ler 40 til at regulere mængden af den til ovnskakten tilbageførte gas.

Den måde, hvorpå efterforbrændingen sker, turde fremgå af det foregående. I den forbindelse er det af betydning, at man har kun-35 net adskille det egentlige forbrændingsrum i den nedre del 10 af skaktovnen fra efterforbrændingsrummet i den øvre del 11 af skaktovnen, hvilket er sket ved hjælp af den forsnævring som findes i mellemdelen 12 i skaktovnen. Denne forsnævring medfører, at de

Claims (3)

142092 opstigende røggasser har lettere ved at undvige gennem ejektoran-ordningerne 21, 22 til det ringformede kammer 23, samtidigt med at hele forbrændingen og derved den fremkomne tryktilstand stabiliseres på en måde, som i betydelig grad letter den efterfølgende 5 regulering af kvantiteten og temperaturen af efterforbrændingsluf-ten. Patentkrav. 10

1. Skaktovn til smeltning af mineralske materialer til fremstilling af mineraluld, hvilken skaktovn er opbygget med en nedre del og en øvre del, hvorhos der i den øvre del er udformet en skaktmunding til tilføring af de koks og mineralske materialer, der skal smeltes, 15 og hvor den nedre del, der udgør skaktovnens forbrændingszone, nær ved ovnens bund er forsynet med åbninger til tilførsel af forbrændingsluft, kendetegnet ved, at der mellem de to skaktovndele (10, 13; 11, 35) findes en forsnævring (12, 19), at der umiddelbart under 20 denne forsnævring findes afledninger (22) for de ved forbrænding af koksene dannede CO og/eller HgS-holdige røggasser, at disse afledninger er forbundet med et i og for sig kendt efterforbrændings-kammer (23), som er anbragt på et sted, der ligger oven over åbningerne (15), og hvor dannelsen af CO i det mindste i hovedsagen 25 er ophørt, at efterforbrændingskammeret på i og for sig kendt måde er forsynet med mindst én tilledning (21) for yderligere forbrændingsluft, og .at der findes én tilbageføringsledning (30) for i det mindste en del af de ved efterforbrændingen dannede røggasser mellem efterforbrændingskammeret (23) og den øvre skaktovndel (11, 35). 30

2. Skaktovn ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der på vejen for de bortledte røggasser er tilvejebragt trykøgende indretninger, fortrinsvis i form af ejektorer (21, 22; 26, 28). 35

3. Skaktovn ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der findes en tilledning for koldere gasser til de bortledte røggasser.