DK141979B - Kobling til telefonapparater med tone-trykknapvalg. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1 U 1 97 9 (t danmark -s,) int c|s i« ; «(21) Antegning nr. 677/75 (22) Indleveret den 21. fet)· 1975 (23) Løbedeg 21. feb. 1975 (44) Aneegningen fremlagt og _ fremlseggeleessfcrlftet offentliggjort den 20. JUi. 1 9o0

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (3°) Prioritet begæret fra den

26. feb. 1974, 7402574, NL

(71) N.v. PHILIPS' GLOEILAMPENFiBRIEKEN, EmmasIngel 29, Eindhoven, NL.

(72) Opfinder: Petrie Johan van der Plaats, Jan van der Heydenstraat 41, Hilversum, NL. "" (74) Fuldmeegtig under sagens behandling:

Internationalt Patent-Bureau.

(54) Kobling til telefonapparater med tone-trykknapvalg.

Opfindelsen angår en kobling til telefonapparater med tone-trykknapvalg, hvilke apparater indeholder to linjeforbindelsesklemmer, en tonegenerator, sfam er koblet til linjeforbindelsesklemmerne for afgivelse af tonesignaler til disse, og en mikrofonforstærker koblet til forbindelsesklemmerne til afgivelse af talesignaler til disse klemmer. Koblinger af denne art til telefonapparater med tone-trykknap-valg er almindeligt kendte, f.eks. fra SE patentskrift nr. 363.948.

En af hovedårsagerne til anvendelsen af telefonapparater, der anvender tonetrykknap valg signalering, er den omstaaidighed, at der i en telefoncentral, som indeholder en tonesignalmodtager, hurtigt kan udvælges cifre. Det er imidlertid fundet, at opkaldshastigheden for et telefonapparat med tone-trykknapvalg i samarbejde med en tonesignalmodtager anbragt i centralen er væsentlig lavere end forventet på grundlag af arbejdshastigheden for den enkelte tonegenerator og den enkelte tone- 141979 2 signalmodtager. Denne lave opkaldshastighed skyldes, at der under opkaldet tilvejebringes forstyrrende signaler umiddelbart før hver tonesignalkombination, hvilke forstyrrende signaler gør tonesignalmodtageren ufølsom i en vis periode. Disse forstyrrende signaler tilvejebringes som følge af en variation i jævnstrømsmodstanden for telefonapparatet, når talekredsen afbrydes, og tonegeneratoren indkobles i abonnentsløjfen, og omvendt. Denne omkobling i jævnstrømskredsløbet i abonnentsløjfen forårsager variationer i jævnstrømmen ved omkoblingen, hvilke variationer tilvejebringer spændingsimpulser over vekselstrømsimpedansen i telefonapparatets kredsløb. Disse vekselspændinger aktiverer indgangs-båndpasfiltrene i tonesignalmodtageren i centralen med det resultat, at disse filtre blokeres en kortere eller længere tid, afhængigtaf deres konstruktion.

Opfindelsen går ud på at eliminere denne blokering af indgangs-båndpasfiltrene i tonesignalmodtageren og at tilvejebringe en kobling til et telefonapparat med tonetrykknapvalg, hvormed der kan realiseres en optimal hastighed til udvælgelse af cifre i en passende tilpasset telefoncentral.

Koblingen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved en styrbar strømfordeler, som over en defineret jævnstrømskilde er forbundet til en af linjeforbindelsesklemmerne og over to signalsurameringskredse til en af linjeforbindelsesklemmeme for at tilføre de nævnte signalsummeringskredse jævnstrømme, hvis sum er lig med den af den definerede jævnstrømskilde afgivne jævnstrøm, og ved at tonegeneratoren er forbundet til den ene signalsummenringskreds for at addere tonesignalerne til jævnstrømmen i denne signalsummeringskreds, og mikrofonforstærkeren er forbunder til den anden signalsummeringskreds for at addere talesignalerne til jævnstrømmen i denne anden signalsummeringskreds, medens hver af signalsummeringskredsene udgør en del af et strømspejlkredsløb, hvilke strømspejlkredsløb har en fælles udgangskreds forbundet mellem linjeforbindelsesklemmerne og har samme strømforholdsfaktor, samt ved, at der findes et koblerkredsløb forbundet til styreindgange til den styrbare strømfordeler for at tilføre jævnstrømmen eksklusivt .-til signalsummeringskredsene for derved at tilføre det ene af vekselspændingssignalerne (tone- og talesignalerne) til linjeforbindelsesklemmerne.

Med opfindelsen er det muligt at realisere optimal hastighed for udvælgelsen af cifre i en telefoncentral.

Det er endvidere en fordel, at niveauet af signalerne fra tonegeneratoren og fra mikrofonforstærkeren begge kan styres som en funktion af den definerede sløjfejævnstrøm med det resultat, at enhver overstyring af bærefrekvenssystemer med tonesignalerne er undgået.

Det er også en fordel, at tonegeneratoren ved nedtrykning af en trykknap ikke skal starte, efter at forbindelsen er tilsluttet toneoscillatoren ved omkoblingen, men allerede kan aktiveres forud.

1A1979 3

Endelig kan koblingen let tilvejebringes i integreret form.

Det skal bemærkes, at US patentskrift nr. 3.064.084 beskriver et telefonapparat med tone-trykknapper, indeholdende en kulmikrofon og en tonegenerator med indbyrdes forskellige jævnstrømsmodstande samt en anti-lokalkobling med ulineære elementer for at nedsætte virkningen af de indbyrdes forskellige størrelser af jævnstrømsmodstandene for kulmikrofonen og for tonegeneratoren på apparatets jævnstrømsmodstand. Denne virkning er imidlertid ikke elimineret, og endvidere optræder der under omkoblingen mellem kulmikrofonen og tonegeneratoren en stigning i jævnstrømsmodstanden, hvilket resulterer i, at der tilvejebringes u-ønskede forstyrrende signaler.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til nogle udføre Ise s forær, der er vist på den skematiske tegning, hvor tilsvarende dele i de forskellige figurer er betegnet med samme henvisningsbetegnelser, og hvor fig. 1 viser en udførelsesfor· for en kobling til et telefonapparat med toae-trykknapvalg ifølge opfindelsen, fig, 2 en anden udførelsesform for en sådan kobling ifølge opfindelsea, og fig. 3 en udførelsesform for et kobleorgen til brug i en af udføreIsesfornerne ifølge fig. 1 eller 2.

Den i fig. 1 viste udførelsesform indeholder en kreds, som udgør en del af kredsløbet i et telefonapparat med tone-trykknapvalg, hvilket apparat har en tonegenerator 1 og en mikrofonforstaerker 2. Et telefonapparat med tone-trykknapvalg er indrettet til at udvælge cifre ved hjælp af et specielt signaleringssystem. Dette signaleringssystem udnytter to forskellige frekvensbånd, som er beliggende inden for frekvensbåndet for en talekanal, hvor hvert af de to frekvensbånd indeholder fire tonesignaler med specifikke signaleringsfrekvenser. For overføring af et ciffer anvendes en tonesignalkembination, der er sammensat af en signaler ing s freleven s fra hvert sit frekvensbånd. Disse to signaleringsfrekvenser for hver tonesignal-kombination tilvelebringes på kendt måde med tonegeneratoren 1 under styring af en trykknapomskifter, som ikke er vist på tegningen, og overføres over en aboament-linje til en tonesignalaodtager, der er anbragt i en telefoncentral. I denne modtager påtrykkes tonesignalkoabinationen på kendt måde over en eventuel begrænser-forstærker på indgangs-båndpasfiltre. Disse båndpasfiltre adskiller tanesignal-komblnationen i de enkelte signaleringsfrekvenser beliggende i hvert sit frekvensbånd, hvorefter disse frekvenser påtrykkes detektorer, der er selektive over for de enkelte signaleringsfrekvenser. For at erkende en tonesignalkombination fra de modtagne signaler, føres udgangssignalerne fra detektorerne til et kodevælgerorgan, som bestemmer, om udelukkende én signeleringsfrekvens pr. frekvensbånd modtages.

I kendte kredsløb i telefonapparater med tone-trykknapvalg kortsluttes tale-kredsløbet først umiddelbart forud for udsendelsen af en tonesignalkombination ved 4 141979 hjælp af en fælles kortslutningskontakt, anbragt i trykknaparrangementet for herved at forhindre abonnentsløjfen i at afbrydes eller udsendelsen af talesignaler, og derefter forbindes toneoscillatorerne til abonnentsløjfen. Som følge heraf varierer jævnstrømmen i abonnentsløjfen springvis. Disse variationer i jævnstrømmen bevirker, at der optræder spændingsimpulser over vekselstrømsimpedansen i abonnent-kredsløbet. Disse spændingsimpulser aktiverer indgangsfiltrene i modtageren og tilvejebringer således en svingning, som overstyrer begrænserforstærkeren. Som følge heraf undertrykkes tone-trykknapvalgsignaleme. Spændingsimpulseme har også stejle flanker, så at de indeholder frekvenser, der er beliggende inden for frekvensbåndene for båndpasfiltrene til tonemodtagerne. Hvis begrænserforstærkemes begrænservirkning ikke er tilstrækkelig, aktiveres båndpasfiltrene, så at flere detektorer samtidigt kan afgive udgangssignaler. De ovenfor angivne virkninger bevirker en blokering af tonesignalmodtageren over for toner i millisekunder med det resultat, at den store opkaldshastighed for telefonapparater med tone-trykknapvalg ikke kan udnyttes.

Denne ulempe nedsættes ifølge opfindelsen ved, at der, som vist i fig. 1, findes to kredsløb 7 og 8, som er forbundet til linjeforbindelsesklemmerne 5 og 6 over ledere 3 og 4, hvilke kredsløb over en styrbar strømfordeler er koblet· til en defineret strømkilde 9. Kredsløbet 7 indeholder endvidere en indgangsklemme 10, hvortil tonegeneratoren 1 er forbundet, og en udgangsklemme 11, hvortil er forbundet en indgang 12-1 af et udgangskredsløb 13, 14, 15, 18 og 19, som er forbundet mellem lederne 3 og 4. På tilsvarende måde indeholder kredsløbet 8 en indgangsklemme 16, hvortil mikrofonforstærkeren 2 er forbundet, og en udgangsklemme 17, som er forbundet til en indgang 12-2 af udgangskredsløbet 13, 14, 15, 18 og 19. Der findes også et kobleorgan 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26 og 27, som er koblet til kredsløbene 7 og 8.

Kredsløbet 7 indeholder serieforbindelsen af en modstand 28 og en diode 29, der udgøres af en transistor, som er forbundet som diode, og kredsløbet 8 indeholder serieforbindelsen af en modstand 30 og en diode 31, der også udgøres af en transistor, som er forbundet som diode. I fig. 1 er disse kredsløb med den ene ende forbundet til lederen 4, medens de andre ender er forbundet til kollekto-reme i transistorer 20 og 21, der udgør en del af koblerorganet. Emitterne i disse transistorer er forbundet til hinanden og over strømkilden 9 til lederen 3. Det opnås herved, at kredsløbene 7 og 8 er indskudt i ko1lektorkredsene for et såkaldt "long-tail"-par 20, 21, som er forsynet med en defineret strømkilde 9 i emitterkredsen.

For at muliggøre omkobling af strømmene i kollektorkredsene i "long-tail"-parret er styreelektroderne i transistorerne 20 og 21 forbundet dels over dioder 22 og 23 til lederen 3, dels over kontakter 24 og 25 og strømkilder 26 og 27 til lederen 4. Det skal bemærkes, at kontakterne 24 og 25 omlægges på en måde, 5 1Λ19 7 9 sora vil blive beskrevet senere, og således, at kontakten 25 er lukket, når kontakten 24 er åben, og omvendt. Udgangskredsløbet indeholder en modstand 13, so· er forbundet til lederen 3, og som udgør den fælles kollektorbelastningsmod-stand for transistorerne 14 og 18, hvis eaittere over modstande 15 og 19 er forbundet til lederen 4, medens styreelektroderne er forbundet til indgangsklemmeme 12-1 og 12-2.

Koblingen virker på følgende måde. Hvis ingen trykknap er indtrykket, er kontakterne 24 og 25 i den viste stilling. Der går så en strøm fra lederen 3 gennem dioden 23, kontakten 25 og strømkilden 27 til lederen 4. Som følge heraf har basis i transistoren 21 en sådan spænding, at denne transistor er ledende. Strømmen fra strømkilden 9 går så gennem hovedstrømstrækningen i transistoren 21, dioden 31 og modstanden 30 til lederen 4. Som følge af, at dioden 31 er ledende, findes talesignalerne, der afgives af mikrofonforstærkeren 2 til indgangsklemmen 16, på udgangsklemoen 17.

Kredsløbet 9, 21, 31, 30 og udgangskredsløbet 13, 18, 19 udgør en såkaldt strømspejlkobling. Dette vil sige, at strømmen i kredsløbet 13, 18, 19 er direkte proportional med strømmen i kredsløbet 9, 21, 31, 30. Strømmen i det sidstnævnte kredsløb er sammensat af jævnstrømmen fra strømkilden 9 og vekselstrømmen, der tilføres modstanden 30 af mikrofonforstærkeren 2. Proportionalitetsfaktoren mellem strømmene i de to kredsløb er hovedsagelig bestemt af størrelserne af modstandene 19 og 30. Strømmen, der går i udgangskredsløbet 13, 18, 19, fredbringer et spændingsfald over modstanden 13. Udgangsspændingen afledes fra klemmen 32.

Ved udvælgelsen af et ciffer lukkes kontakten 24, og kontakten 25 åbnes.

1 dette tilfælde er transistoren 20 ledende med det resultat, at der i kredsløbet 7 går en strøm, som gør dioden 29 ledende. Signa1frekvenserne, der påtrykkes indgangsklemmen 10 fra tonegeneratoren, findes så på udgangsklemmen 11. Kredsløbene 9 , 20, 29, 28 og 13, 14, 15 udgør en såkaldt strømspejlkobling, hvor proportionalitetsfaktoren mellem strømmene i kredsløbene hovedsagelig er bestemt af Størrelserne af modstandene 28 og 15. Størrelsen af modstanden 28 vælges lig med størrelsen af modstanden 30, og størrelsen af modstanden 15 vælges lig med størrelsen af modstanden 19. Dm jævnstrømmen, som går i kredsløbet 7, bar samme størrelse som jævnstrømmen, der tidligere gik i kredsløbet 8, idet begge disse strømme fås fra samme kilde 9, og da de nævnte strømspejlkoblinger har samme proportionalitetsfaktor, er jævnstrømmen gennem modstanden 13 den samme, når der udsendes tonesignaler gennem udgangsklemmen 32, og når der udsendes talesigna ler.

Under omskiftningen er størrelsen af jævnstrømmen, der går gennem modstanden 13, uændret, fordi summen af jævnstrømmene, der går i de to kredsløb 7 og 8, til ethvert tidspunkt er lig med jævnstrømmen fra strømkilden 9. Udgangskredsløbet 13, 14, 15, 18, 19 sammen med koblerorganet 20-27 og kredsløbene 7 og 8, udgør 141979 6 en såkaldt eksklusiv ELLER-kreds for tale- og tonesignaler, hvor jævnstrømmen i udgangskredsløbet forbliver konstant som følge af den definerede strømkilde 9 og anvendelsen af '•long-taiP'-parret 20, 21.

Den i fig. 2 viste udførelsesform afviger fra den, der er vist i fig. 1, på følgende måde. Hvert af kredsløbene 7 og 8 er over en strømkilde, der udgøres af en modstand 34, 36 og en transistor 33, 35, forbundet mellem lederne 3 og 4. For at strømmene i de to strømkilder skal være ens, er serieforbindelsen af en defineret strømkilde 40 og en modstand 41 forbundet mellem lederne 3 og 4, og styreelektroderne i transistorerne 33 og 35 er forbundet til forbindelsespunktet mellem strømkilden 40 og modstanden 41. Strømspejlkoblingerne 40, 41, 34, 33, 7 og 40, 41, 36, 35, 8, der herved dannes, sikrer, at jævnstrømmene, der går i kredsløbene 7 og 8, er ens.

For at muliggøre eksklusiv omkobling af disse jævnstrømme i kredsløbene 7 og 8, findes et ”long-tail,,-par 37, 38 med en strømkilde 39 i emitterkredsen, hvilken strømkilde er forbundet til lederen 4, medens basis i transistorerne 37 og 38 er forbundet til forbindelsespunkterne mellem koblerne 24 og 25 og dioderne 22 og 23, og kollektorerne i transistorerne 37 og 38 er forbundet til kollek-torerne i transistorerne 33 og 35.

Virkemåden af denne kobling afviger fra den, der er vist i fig. 1 ved, at strømmen fra strømkilden 33, 34 eller 35, 36 under omlægningen af kontakterne 24 og 25 i stedet for at gå gennem kredsløbene 7 eller 8 går gennem transistoren 37 eller 38 gennem strømkilden 39 til lederen 4. Det opnås herved, at der med de viste positioner af kontakterne 24 og 25 kan aftages de fra tonegeneratoren 1 kommende tonesignaler fra udgangsklemmen 32, medens der i de positioner, der ikke er indtegnet, kan aftages de fra mikrofonforstærkeren 2 afgivne talesignaler fra denne klemme.

Det skal bemærkes, at andre dele af koblingen også kan realiseres på anden måde.

Det fremgår af den foregående beskrivelse, at jævnstrømmen i udgangskredsløbet, dvs. i abonnentkredsen, forbliver uændret under omskiftning fra talesignaler til tonesignaler, og omvendt, så at der ikke tilvejebringes forstyrrende signaler, og optimal hastighed for cifferudvælgensen i centralen er mulig.

Endvidere kan tonegeneratoren 1 startes direkte, når trykknapperne nedtrykkes, og der er ingen ventetid, før kontakterne 24 og 25 er omlagt, så at tonegeneratoren 1 afgiver den fulde tonesignalspænding til udgangsklemmen 32 umiddelbart, når kontakterne 24 og 25 omlægges.

Yderligere opretholdes jævnstrømsniveauet i abonnentkredsen, hvilket vil sige, at signalniveauerne fra tonegeneratoren 1 og fra mikrofonforstærkeren 2 kan styres af sløjfejævnstrømmen med det resultat, at større kabelafstande er mulige, og enhver overstyring af bærebølgesystemer, såsom mellemcentralbærebølgesystemer, 7 U1979 fra tonesignalerne undgås, således som forklaret 1 en tidligere hollandsk patentansøgning i den foreliggende ansøgers navn.

Kredsløbene i de beskrevne udførelsesforner er desuden meget velegnede til integration, fordi de blot indeholder modstande og transistorer. Antallet af kontakter for hver trykknap i trykknaparrangementet kan nedsættes med én ved hjælp af den i fig. 3 viste kobling. Denne kobling indeholder en såkaldt strøaspejlkobling, som er forbundet mellem lederne 3 (¾ 4, og hvoraf en første gren udgøres af serieforbindelsen af strømkilden 42, transistoren 43, der er forbundet soa diode, og modstanden 44, medens en anden gren i spejlet udgøres af transistoren 45, de dermed parallelforbundne dioder 46 og transsistoren 47 aed den dermed serieforbundne modstand 48, og en tredje gren af spejlet udgøres af transistoren 49, de dermed paraIlelforbundne dioder 50 og transistoren 51 i serie med modstanden 52. Styreelektroden i transistoren 49 er forbundet til forb indeIse spunktet mellem dioderne 46.

Ved at størrelserne af modstandene 48 og 52 er ens, vil de strøune, der går gennem transistorerne 47 og 51, også være ens, og deres absolutte værdier er 1½ med strømmen, der afgives af strømkilden 42 multipliceret med størrelsen af modstanden 44 og divideret med størrelsen af modstanden 48 eller 52. Kollektorerne i transistorerne 45 og 49 er forbundet til udgaagsklemmer 53 og 54, som skal forbindes til baserne i transistorerne 20 og 21 eller baserne i transistorerne 37 og 38 i henholdsvis fig. i og 2. Det skal bemærkes, at alle NPN-transistoreme i koblingen i fig. 3 skal ombyttes med PNP-transistorer, hvis koblingen skal samarbejde med den i fig. 2 viste udførelsesform, og at samtidigt polariteten af føde-spændingen skal vendes.

For at opnå de ønskede styresignaler på klemmerne 53 og 54 er der mellem lederne 3 og 4 indskudt serieforbindelsen af transistoren 55, der er forbandet som diode, modstanden 56 og koblerkontakten 57, hvor forbindelsespunktet mellem transistoren 55 og modstanden 56 er forbandet til basis i transistoren 45.

Virkemåden af denne kobling er følgende. I den på tegningen viste position af kontakten 57 går der ingen strøm gennem transistoren 55, så at transistoren 45 er spærret. Følgelig går strømmen gennem transistoren 47 gennem dioderne 46, så at spændingen på udgang sk lemmen 54 er lav. Da dioderne 46 fører strøm, er transistoren 49 ledende, og spændingen på udgangskleonen 53 er høj. Lukning af kontakten 57 forårsager, at dér går strøm fra lederen 3 gennem dioden 55, modstanden 56 og kontakten 57. Følgelig kan der gå basisstrøm til transistoren 45, som derfor bliver ledende. Udgangsspændingen på klemmen 54 er så høj. Dioderne 46 fører derfor ikke længere strøm, og transistoren 49 er spærret. Strømmen gennem transistoren 51 går så fra lederen 3 gennem dioderne 50, så at spændingen på udgangsklemnen 53 bliver lav.

Claims (4)

141979 o 8

1. Kobling til et telefonapparat med tone-trykknapvalg, indeholdende to linjeforbindelsesklemmer (5,6), en tonegenerator (1), der er forbundet til linje-forbindelsesklemmeme til afgivelse af tonesignaler til forbindelsesklemmerne, og en mikrofonforstærker (2), der er forbundet til forbindelsesklemmerne til afgivelse af talesignaler til forbindelsesklemmerne, kendetegnet ved en styrbar strømfordeler (20, 21), som over en defineret jævnstrømskilde (9) er forbundet til en (5) af linjeforbindelsesklemmerne og over to signalsummeringskredse (7 og 8) til en (6) af linjeforbindelsesklemmerae for at tilføre de nævnte signalsummeringskredse (7 og 8) jævnstrømme, hvis sum er lig med den af den definerede jævnstrømskilde (9) afgivne jævnstrøm, og ved at tonegeneratoren (1) er forbundet til den ene signalsummeringskreds (7) for at addere tonesignalerne til jævnstrømmen i denne signalsummeringskreds (7), og mikrofonforstærkeren (2) er forbundet til den anden signalsummeringskreds (8) for at addere talesignalerne til jævnstrømmen i denne anden signalsummeringskreds (8), medens hver af signalsummeringskredsene (7 og 8) udgør en del af et strømspejlkredsløb (7, 13, 14, 15 og 8, 13, 18, 19), hvilke strømspejlkredsløb har en fælles udgangskreds (13, 14, 15, 18, 19) forbundet mellem linjeforbindelsesklemmeme (5, 6) og har samme strømforholdsfaktorer, samt ved, at der findes et koblerkredsløb (22-27) forbundet til styreindgange til den styrbare strømfordeler (20, 21) for at tilføre jævnstrømmen eksklusivt til signalsummeringskredsene (7, 8) for derved at tilføre det ene af vekselspændingssignalerne (tone- og talesignalerne) til linjeforbin-delsesklerameme (5, 6).

2. Kobling ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den styrbare strømfordeler (20, 21) udgøres af et "long-tail"-par, hvor signalsummeringskredsene (7, 8) udgør parrets kollektorbelastninger, og hvor den definerede strømkilde er indskudt i emitterkredsen i "long-tail"-parret (20, 21).

3. Kobling ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den styrbare strømfordeler udgøres af et ,,long-tail"-par (37, 38), hvis kollektorer over hver sin strømkilde (33, 34 og 35, 36), der er identisk med den definerede jævnstrømskilde (39), er forbundet til den ene forbindelsesklemme (5) og over hver sin af signalsummeringskredsene (7, 8) til den anden forbindelsesklemme (6), medens "long-tail"-parrets fælles emittere er forbundet til den nævnte anden forbindelsesklemme (6) over den definerede jævnstrømskilde (39).

4. Kobling ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at hver summeringskreds (7, 8) består af en diode (29, 31) i serie med en modstand (28, 30), og ved at tonegeneratoren (1) og mikrofonforstærkeren (2) er forbundet til forbindelsespunktet mellem dioden (29, 31) og