DK141972B - Lodret dræn. - Google Patents

Description

di) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1^1972 (ύ \Ri DANMARK (ei) 'nt- ci-3 e 02 d 31/02 «(21) Ansøgning nr. 5019/71 (22) Indleveret den 15· Okt. 1971 (23) Løfoedag 15. Okt. 1971 (44) Ansøgningen fremlagt og fremlaggelseeitolftBt often tHggjort den 28. Jul· 1 9 80

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begamt fra den

29. okt. I97O, 7Ο599Ο6 U, DE

(7i) GLANZSTOFF AG, Wuppertal 1, DE.

(72) Opfinder: Berthold H. Daimler, Remscheid-Lermep, Hentzenalle 27, DE: Wilhelm Herveling,~Wuppertal-Elberfeld, Ronedorfer Str. 44, DE:

Helmut Werner, Elsenfeld, Tannenbergerstr. 9, DE: Hans Stapp,

Moemlingen, Pruehlingsstr· 7, DE.

(74)· Fukhmagtig under sagene bebamMng:

Kontor for Industriel Eneret ved Svend Sehønnlng.

(64) Lodret dræn.

Den foreliggende opfindelse angår et lodret dræn til vægge på bygværker i berøring med jord,med et mellem jordsmonnet og en isolationsstrygning på bygværkets væg anbragt filter med et grovporet filterlag, samt en dræningsledning som bortleder det gennem filterlaget sivende vand.

Ved fremstilling af bygværker er det sædvanligt, at man i det område, hvor der bliver berøring med jorden, forsyner bygværkets vægge foruden med et isoleringspuds også med en isolationsstrygning, som skal forhindre indtrængen af fugt i murværket.

Det vand, som opstuves foran denne isolation, benævnes trykvandet.

141972 2

For at forhindre kostbare isolationer, der også har evne til at holde dette trykvand ude, er man gået over til at anbringe et grovporet filterlag mellem jordsmonnet og isolationsstrygningen, egnet til hurtigt at bortlede vandet i lodret retning.

Ved lodrette dræn af kendt konstruktion består det grov-porede filterlag fx af et aftrappet leje af groft grus eller ral, hvilket betyder at der i nærheden af dræningsledningen ophobes ral, mens det Øverste lag til forhindring af tilstopning er finere ral, grus og/eller sand. Disse kendte filterlag har altså en i lodret retning aftrappet porøsitet.

Selv om det i og for sig ville være tilstrækkeligt til dræningen at bruge et sand-, grus- og ralleje med en bredde på ea. 20 cm, vælges der i almindelighed en bredde på mindst 60 cm; det er nemlig foreskrevet at udgravningen skal foretages på en sådan måde at de håndværkere, der anbringer isolationslagene efter rejsning af grundmurene, kan arbejde risikofrit. Tilbage bliver derfor en mindst 60 cm bred grav mellem isolationsstrygningen og den del af jordsmonnet, der bliver stående. Det ville ikke blot være kostbart først at opfylde denne grav med jord og derefter at tilvejebringe en kun 20 cm bred dræningsgrav, men det ville også være for farligt på grund af muligheden for at beskadige isolationslagene. Man udfylder derfor hele graven med ral, grus og/eller sand. Det skal blot nævnes at der også herved kan være risiko for beskadigelse af isolationslagene.

Et drænlag af ral, grus og/eller sand er altså uøkonomisk på grund af den unødvendigt store lagbredde, og fordi den indebærer risiko for beskadigelse af isolationslagene.

Ved et andet kendt lodret dræn bruges der porøse gittersten som filterlag. Til fremstilling af drænet stables gittersten med hånden. Et gitterstensdræn har ganske vist ikke de foran nævnte ulemper ved drænet af et leje af ral, grus og/eller sand, men er alligevel udtalt kostbart at fremstille på grund af de dertil medgående lønninger. Ved sådanne gitterstensdræn er det i-følge tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.484.642 kendt helt eller delvist at dække den mod jordsmonnet vendende side af gitterstenene med et finporet filtermateriale der eventuelt kan være en vliesbane.

Fra dansk patentskrift nr. 108.490 kendes en til beskyttelse mod frost, kondens, vandansamlinger m.v. beregnet stiv be- 3 141972 skyttelsesplade af fortrinsvis forxnstof til grundmure. På den mod muren vendte side har pladen et stort antal knaster der virker som afstandsstykker og friholder et smalt rum mellem mur og plade til afløb af vand. Pladen er tynd, fx 0,5 mm, og knasterne fx 10 mm høje. Den ringe godstykkelse Brødfører fare for deformering så pladen stedvis kommer i tæt anlæg mod muren og hindrer vandets afløb, eller for brud så der kan kOBame jord ind i rummet og ligeledes hindre afløb. Den ringe godstykkelse bevirker tillige at beskyttelsesvirkningen mod frost bliver ringe. En væsentlig forøgelse af godstykkelsen kunne nok løse disse problemer, Brøn ville væsentligt fordyre byggeriet eftersom materialet skal være rådsikkert og fx består af polyætylen. Materialet er tæt så vand kun kan løbe nedad i rummet Brøllem plade og snur og ikke trænge ud til den omgivende jord gennem pladen; det kan være en ulempe i regnfulde perioder og perioder med megen regn. Når vandet kan løbe frit ned gennæn rummet, kan det i længden bevirke skader på puds eller en eventuel isolationsstrygning på muren. Hvis pladen er meget stiv, vil knasterne under anbringelsen kunne beskadige isolationsstrygningen.

Det er opfindelsens formål at tilvejebringe et lodret dram ved hvilket filterlaget kan installeres hurtigt og uden risiko for beskadigelse af isolationslagene. Det tilstræbes desuden at filterlaget ligesom den nævnte kendte beskyttelsesplade skal have lille pladskrav så den nødvendige jordudgrav-ning kan holdes mindre end tidligere, men samtidig at filter-materialet er robust og elastisk så der ikke er risiko for at det brydes itu eller klemmes sammen til spærring af vand-afløb, samtidig med at det ikke bliver excessivt dyrt.

Ifølge opfindelsen opnås dette ved et lodret dræn af den indledningsvis omhandlede art, der er ejendommeligt ved at det grovporede filterlag er dannet af en vliesbane af endeløse filamenter af en syntetisk polysrør.

Vliesbanen kan let installeres ved at passende længder deraf klæbes til isolationsstrygningen ved siden af hinanden.

Det kan endog være muligt at bruge isolationsstrygningen selv som klæbemiddel.

Banens tætte anlæg mod muren bevirker at vandet ikke har eroderende virkning på isolationsstrygningen. Vand kan 4 141972 borttransporteres både nedad og til siden, hvilket er en fordel i regnrige perioder; det forhøjer den selvrensende virkning, idet svævestoffer der måtte trænge ind i filterlaget kan bortføres med detgennemløbende vand; der er mindre risiko end ved den kendte beskyttelsesplade for at afløbet spærres fra neden af opbygning af en masse af i filteret ophobede faststoffer.

Særlig god renholdelse af filterlaget opnås såfremt den uvævede tekstilbane har størst porøsitet på den side, der vender mod isolationsstrygningen og mindst porøsitet på den side, der vender mod jordsmonnet, hvis altså det lodrette dræn ifølge opfindelsen er indrettet som angivet i krav 2.

Vand der fra jordsmonnet trænger ind i filterlaget vil herved på ydersiden deraf blive befriet for større svævestoffer, så fx sandskorn ikke kan trænge ind deri, mens de til det indre af filterlaget indtrængende svævestoffer med små dimensioner skylles bort af det gennemsivende vand.

Den forskelligartede porøsitet kan fx gennemføres ved at man kascherer to uvævede tekstilbaner med indbyrdes forskellig porøsitet, hvorefter de anbringes på isolationslaget på en sådan måde at den uvævede tekstilbane med den mindste porøsitet kommer til at ligge på den mod jordsmonnet vendende yderside. En endnu simplere løsning på dette problem beskrives nedenfor.

Det er mest hensigtsmæssigt at anvende en uvævet vlies-bane af endeløse filamenter. Navnlig kan ifølge opfindelsen vliesbanen bestå af et antal i sløjfer eller slynger liggende, overkrydsende, i høj grad amorfe filamenter af en smelte-spunden polymer, hvilke filamenter på krydsningsstederne er klæbet til hinanden, idet et sådant filtermateriale har vist sig særlig hensigtsmæssigt, bl.a. fordi det let kan bringes til at have de foran omtalte særlig fordelagtige egenskaber og især fordi materialet er fysisk stabilt og robust, således at porøsiteten ikke let forringes.

Fortrinsvis anvendes der en uvævet tekstilbane hos hvilken porøsiteten på den mod jordsmonnet vendende side er mellem 50% og 70%, mens porøsiteten på den mod isolationspåstryg-ningen vendte side er mellem 85% og 95%. Herved opnås der en 5 141972 filtervirkning over den gennemsnitlige ved ydersiden, mens vandet bortledes godt i den indre del af filterlaget.

Drænet ifølge opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen. Få denne viser fig. 1 en skematisk gengivelse af et delsnit gennem et bygværks grundparti efter færdiggørelse af det lodrette dræn ifølge opfindelsen, og fig. 2 skematisk gengivelse af en ifølge opfindelsen som filterlag anvendt uvævet vliesbane i en foretrukken udførelsesform derfor.

En stærkt optrukket linje 7 i fig. 1 viser konturen af en udgravning. Det efter udgravningen tilbageblivende jordsmon er betegnet med henvisningstallet 8.

Efter at et fundament 6 er støbt, rejses et murværk 1 under indarbejdning af et isolationslag 9. Til tætning af murværket mod fugt påføres der snart efter rejsningen af murværk på ydersiden et isolationspudslag, og dette afsluttes med en isola-tionspåstrygning 2. På isolationspåstrygningen 2 påklæbes der en tilskårét uvævet vliesbane 3 på en sådan måde, at hele murværket 1 bliver dækket på ydersiden. Efter indlægning af en drænledning 5 påkastes der jordsmon 4. I fig. 1 er de geometriske forhold ca. målestokrigtigt gengivet; af bredden B af graven mellem isolationspåstrygningen 2 og jordsmonnet 8.på ca. 60 cm ydfyl-des kun ca. 10%, dvs. 6 cm, af tekstilbane'3, mens de resterende 90%, altså 54 cm, er blevet opfyldt med jord.

Som antydet i fig. 1 og anskueliggjort i fig. 2 har den fortrinsvis anvendte·uyævedé vliesbane 3 i den mod jordsmonnet 4 vendte side 3' ringere porøsitet og i den side 3", dér vender mod isolationspåstrygningen 2, højere porøsitet. Den tættere side 3' vender altså mod jordsmonnet 4 og den mindre tætte side 3" mod isolationspåstrygningen 2, og det er den der fastgøres til isolationspåstrygningen 2 (se fig. 1).

Med bogstavet B betegnes afstanden mellem isolationspåstrygningen 2 og den del 8 af jordsmonnet, der bliver stående ved udgravningen (fig. 1), mens D betegner tykkelsen af den uvæ-vede tekstilbane 3 (se fig. 2). Tykkelsen af den tætteste side 3' kan herved andrage fra omkring 5 til omkring 25% af tykkelsen D af vliesbanen 3, mens den mindre tætte side 3' har en tykkel- 6 141972 se som er mellem 0,75 D og 0,95D. Selvsagt kan overgangen mellem siden 3' og siden 3" også forløbe kontinuert.

De foretrukne uvævede vliesbaner af denne art kan fremstilles ved at man udpresser en polymersmelte på et vandbad fra en dyse i hvilken spindeåbningerne er anbragt i for hinanden forsatte rækker. De friskdannede filamenter aflægger sig på vandoverfladen i sløjfer og slynger og klæber sig til hinanden. Tætheden eller porøsiteten af tekstilbanen kan påvirkes ved egnet valg af dyser. Uvævede vliesbaner med tæt struktur eller ringe porøsitet opnås, hvis der benyttes dyser med små spindeåbninger som er anbragt i lille afstand fra hinanden. Grovere filamenter danner derimod større sløjfer og fører til en stærkere porøs, stivere struktur. Det er desuden også muligt at fremstille en uvævet vliesbane med forholdsvis lidt porøs underside og mere porøs overside, hvis man nemlig i vandbadet anbringer en plade som skærer badoverfladen under en vinkel på fx 80-20°. Pladens stilling i forhold til dysen vælges herved på en sådan måde, at en af de yderste rækker af den udtrædende filamentskare rammer omtrent i skæringslinjen mellem pladen og badoverfladen. De frisk-spundne filamenter aflægger sig uden enhver videre påvirkning på badoverfladen i sløjfer. Da filamenterne i den yderste række samtidig med at ramme badoverfladen også kommer i berøring med pladen, vil de blive afbøjet fra den stilling, som de normalt har, og lægger sig parallelt med baneplanet, dvs. på undersiden af banen-i det vandrette plan. Der sker en kraftigere sammenklæbning, da berøringsstederne ligger tættere ved hinanden. Filamenterne i de nabostillede og påfølgende rækker af filamentskaren afbøjes ligeledes fra deres oprindelige stilling, og det desto stærkere jo nærmere ved skæringslinjen mellem badoverfladen og pladen de rammer vandet. Fremgangsmåden gennemføres på en sådan måde at de på oversiden liggende filamentsløjfer danner en vinkel på ikke over 60° med det vandrette plan, og at desuden strukturens tæthed aftager henimod oversiden. De varierende porøsiteter inden for den uvævede vliesbane vil derved, alt efter processens tilrettelæggelse, komme til at ligge inden for de ovennævnte foretrukne værdier. Herved er der anvist en metode til uden kaschering eller sammenklæbning af to eller flere tekstilbaner at opnå et 7 141972 filterlag med varierende porøsitet i vandret retning.

Det er tilstrækkeligt hvis de uvævede tekstilbaner har en tykkelse på 5-10 cm og denne værdi foretrækkes derfor. Dog kan det ved vanskelige bundforhold være nødvendigt at øge tykkelsen af den uvævede tekstilbane til værdier til ca. 13 cm.

Det er kendt at polyamid selv under vanskelige betingelser er rådfast. Derfor består de uvævede tekstilbaner fortrinsvis af polyamid. Selvsagt er det også muligt at anvende andre syntetiske polymerer, fx polyester, polypropylen eller polyvinylklo-rid.