DK141284B - Skraberkonstruktion til en bundfældningstank. - Google Patents

Description

i 141284

Opfindelsen angår en skraberkonstruktion til at tvinge bundfald i en bundfældningstank hen mod et udløb, omfattende en lodret, drejelig søjle midt i tanken med en hovedsagelig radialt fra søjlens øvre ende udragende 5 bom, en skraberbladbærende skraberarm, som strækker sig hovedsagelig radialt ud fra søjlens nedre ende, hvortil den er hængslet forbundet, og mindst ét træktov ved hjælp af hvilket bommen er forbundet med skraberarmen og under drift trækker denne langs tankens bund.

10 Fra britisk patentskrift nr, 1 106 524 kendes en skraberkonstruktion af denne art, hvor skraberarmen er forbundet med søjlen gennem et dobbelthængsel med en vandret og en lodret hængselakse, således at armen kan dreje både i et vandret og et lodret plan. Når modstan-15 den mod skraberarmens rotation vokser, fordi et skraberblad møder en forhindring, f.eks. en særlig hård og kompakt lokal aflejring eller en forhøjning på det bundfældede materiale, svinger armen bagud i forhold til omdrejningsretningen om den lodrette akse og samtidig 20 opad om den vandrette akse. Ved denne bevægelse af armen bevarer de fra begyndelsen vandrette underkanter af skraberbladene deres vandrette orientering.

Skraberkonstruktionen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at hængselforbindelsen mellem skraber-25 armen og den centrale søjle kun omfatter én hængseltap, hvis akse er rettet mod forbindelsespunktet mellem træktovet og bommen.

Med en således udformet hængselforbindelse mellem skraberarmen og den lodrette søjle vil armen, når et 30 eller flere af skraberbladene møder en forhindring, beskrive en bane beliggende på en kegleflade med hængseltappens akse som akse og med toppunkt i hængslet.

Derved bliver armen ikke blot løftet, men samtidig drejet om sin egen længdeakse, og da skraberbladene del-35 tager i denne drejning, kommer deres oprindelig vandrette underkanter til at indtage en skrå stilling med den bageste ende af hvert skraberblad løftet i forhold til bladets forreste ende. Det har vist sig, at man på U1284 2 denne måde opnår en hurtigere fjernelse af opragende forhindringer, formentlig fordi kontakten mellem skraberbladet og forhindringen koncentreres på en mindre del af bladets længde.

5 Opfindelsen forklares nærmere i det følgende un der henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et lodret snit gennem en bundfældningstank med en udførelsesform for en skraberkonstruktion ifølge opfindelsen, * 10 fig. 1A det af pilen 1A af gramsede udsnit af fig.

1 i større målestok, fig. 2 et planbillede af det i fig. 1 viste, fig. 3 en detalje set fra linien 3-3 i fig. 1, og fig. 4 en detalje, delvis i snit, set fra linien 15 4-4 i fig. 3.

Fig. 1 og 2 viser en bundfældningstank 11 med en cylindrisk ydervæg 12 og en svagt konisk bund 13, som skråner nedad mod en sump 14, som har forbindelse med et slamudløbsrør 16. Tilførslen af spildevand til 20 tanken sker gennem en højtliggende tilførselsledning 17 til en cylindrisk brønd 19, hvorfra den tilførte væske fordeles ind i tanken 11. Et overløb 21 fastlægger væskestanden i tanken. Klaret spildevand strømmer fra overløbet gennem en rundtgående rende 22 til 25 et afløb. En drager 23 med en gangbro strækker sig tværs' over tanken 11.

Drageren 23 bærer en nedhængende lodret søjle 26, som er placeret midt i tanken. Den nedre ende af søjlen er lejret i sumpen 14 ved hjælp af et styr 25.

30 Et stationært drev, som omfatter en motor og en udveksling 29 monteret på drageren 23, er koblet til søjlen 26 for at dreje denne om dens længdeakse i retningen angivet ved de krumme pile i fig. 2.

To bomme 31 og 31' rager ud fra den øverste del 35 af søjlen 26 i modsatte radiale retninger. Bommene er fastgjort til søjlen og drejer med denne. På hver bom er der to ophængningspunkter henholdsvis A, B og A', B'. Punkterne A og A' ligger nær ved søjlen og 3 141284 kunne ligge på selve søjlen. Punkterne B og 33' ligger ved de ydre ender af de respektive bomme. To radialt rettede skraberarme 37 og 37' hænger i ophængningspunkterne via tove, som beskrives nærmere i det følgen-5 de, og ved hjælp af hvilke armene bæres og trækkes over tankens bund. Skraberarmenes inderste ender er hængslet til søjlen 26's nedre ende i punkter henholdsvis P og P', og i deres nederste stilling ligger armene radialt hen over tankens bund. Skraberblade 41 er fast-10 gjort på armene og tjener til at skrabe bundfældet slam hen over tankens bund til sumpen 14.

Som vist i fig. 2 er hver skraberarm drejet en vinkel α i det vandrette plan i forhold til den tilhørende bom 31 eller 31’, og denne såkaldte efterløbs-15 vinkel er på tegningen ca. 45°. Hængslet mellem den indre ende af skraberarmen 37 og søjlen 26 er generelt betegnet med 43 og er vist detaljeret i fig. 3 og 4. På armen 37' findes et tilsvarende hængsel 43'.

Hængslet 43 har en enkelt hængseltap 39, der 20 er fastgjort i en gaffel 41, som er fastgjort til søjlen 26. Tappen 39 er orienteret således, at en forlængelse af dens akse går gennem ophængningspunktet B på bommen 31. Linien P-B er således drejningsakse for armen 37, når armen drejer om tappen 39, og ved en 25 sådan drejning beskriver armen en kegleflade med toppunkt i punktet P.

En drejelig bøsning 42 omgiver tappen 39 og er fikseret aksialt mellem benene af gaflen 41. Den ene ende af en arm 43 er svejst til bøsningen, medens 30 armens anden ende er fastgjort til en plade 44, som ved hjælp af bolte 46 er fastgjort til en flange 47 på den inderste ende af skraberarmen 37. Gaflen 41 er ved hjælp af to plader 51 og 52 fastgjort til søjlen 26 i passende afstand fra søjlen. Ved en retli-35 niet skraberarm er gaflen sædvanligvis monteret under samme efterløbsvinkel bag bommen som skraberarmen, så at længdeaksen af skraberarmen og gaflen ligger på en fælles radius fra centret af den lodrette søjle.

4 U1284

Hver skraberarm bæres af tove 53, 54 og 55, som går fra det indre ophængningspunkt A til understøtningspunkter C, D og E, der er fordelt over længden af skraberarmen. Endvidere går der træktove 56, 57 og 5 58 fra det ydre ophængningspunkt B på bommen til de samme tre punkter C, D og E på skraberarmen. Hvert træktov kan have en ikke vist bardunstrammer til indstilling af dets længde. Et forbindelsesorgan 61 i ophængningspunktet B på bommen 31 består af to 10 eller flere kædeled, af hvilke det ene er fæstnet til bommen 31 og et andet til en hammel 63, hvortil træktovene er fæstnet. Dette arrangement tillader fri drejning og udjævning af trækket i de enkelte træktove, så at de kan optage armens bøjning under drift.

15 Trækkraften i træktovene 56-58 er fastsat således, at tovene 53-55, når skraberarmen er i sin normale, laveste stilling parallel med tankens bund, bærer hele vægten af armen. Selv om træktovene 56-58 er stramme, bærer de normalt ikke armen. Når bommen 31 20 drejer således, at skraberarmen sættes i bevægelse på grund af trækket i tovene 56-58, vil modstanden fra væske og faste materialer i tanken bevirke en formindskelse af trækket i bæretovene 53-55 som følge af løftningen af armen på grund af materialet i tanken.

25 Når armen møder en stor ophobning af faste materialer eller på anden måde overbelastes, vokser modstanden, og armen drejer om tappen 39, hvorved bæretovene 53-55 yderligere slækkes. Set ud fra den roterende søjle 26 drejer armen opad og bagud og reducerer 30 derved sin kontakt med slammet.

Virkningen af skraberkonstruktionen og mere specielt forholdet mellem træktovene 56-58 og skraberarmen er som nævnt tidligere et resultat af orienteringen af aksen for hængseltappen 39. Dette kan 35 forklares på følgende måde: Den tænkte forlængelse af tappen 39's længdeakse gennem punktet B danner en fælles side PB i tre trekanter PBC, PBD og PBE, som hver drejer om siden PB gennem en fast vinkel.

141284 5

Ved en stiv skraberarm er længden af trekantsiderne PC, PD og PE konstant, og vinklerne mellem disse sider og linien PB er konstante. De tre trekanter PBC, PBD og PBE ændrer sig derfor ikke, når de drejer om siden 5 PB. Med andre ord ændrer siderne BC, BD og BE, som udgøres af træktovene 56-58, teoretisk ikke deres længde, når skraberarmen drejer om tappen 39. Punktet A er fast, men ligger uden for drejningsaksen. Når armen 37 drejer, rykker punkterne C, D og E nærmere 10 til punktet A, og tovene 53-55 slækkes. Eftersom længden af træktovene 56-58 forbliver konstant, når armen drejer, og armen drejer i en fast afstand fra punktet B, virker der ingen Unødvendige bøjnings-eller vridningskræfter på armen, og påvirkningerne på 15 hængslet er minimale. Da punktet B ligger på drejningsaksen, kan trækkræfter fra de i punktet tilsluttede træktove ikke give nogen drejning af skraberarmen om drejningsaksen. Armen forbliver da i skrabestilling ved tankens bund, indtil den påvirkes af andre kræfter, 20 der udøver modstand imod armens fremadgående bevægelse.

I praksis er armens normale stilling i forhold til dens hængselakse bestemt af armens vægt og af de ydre kræfter, der søger at løfte den. Når armen træffer en unormal ophobning af bundfældede faste materialer, for-25 øges modstanden mod skrabningen, hvilket resulterer i en forøgelse af trækket i træktovene. Under disse omstændigheder opstår en opadrettet kraftkomposant, som tvinger armen til at bevæge sig opad, og herved får skraberbladene mindre og mindre bid, indtil vægten af 30 armen ophæver den opadrettede kraftkomposant.

I praksis er de relative orienteringer af de forskellige komponenter aldrig helt nøjagtig, og desuden bøjer forskellige komponenter sig under drift. F.eks. bøjer skraberarmene sig let på grund af deres egen-35 vægt og kan også bøje sig noget, når de støder på forhindringer. Uanset dette er skraberarmen på grund af hængselaksens orientering ikke underkastet bøjningskræfter hidrørende fra træktovene, og hverken hængslet eller