DK3154277T3 - Fremgangsmåde til betjening af en høreindretning og høre-indretning - Google Patents

Description

Beskrivelse [0001] Opfindelsen angår en fremgangsmåde til drift afen binaural høreindret-ning. Endvidere angår opfindelsen et tilsvarende binaural høreindretning.

[0002] En høreindretning kendes f.eks. DE 10 2006 028 682 A1. Desuden beskrives i EP 2 928 210 A1 en binaural høreindretning med en støjreduktion.

[0003] Høreindretninger bruges normalt til at optage og forstærke lyd og føre dets output til en for det meste hørehæmmet bruger. Til dette formål har høreindretningen et eller to høreapparater, der hver er udstyret med mindst en mikrofon og en modtager såvel med en passende signalbehandlingsenhed til forstærkning eller generelt til ændring af den optagne lyd før output.

[0004] Høreindretningen bæres af brugeren i det væsentlige permanent, normalt ved hovedet og i nærheden af ørerne. Høreapparaterne er så udformet som f.eks. BTE-apparater, der bæres bag øret, eller som ITE-apparater der bæres i øret.

[0005] Hertil kommer, at høreindretningen sædvanligvis haren række driftsparametre, der især bestemmer signalbehandlingsindretningens opførsel og dermed modifikationen af den optagne lyd. Et eksempel på en sådan driftsparameter er forstærkningsfaktoren, med hvilken den optagne lyd forstærkes. Et andet eksempel er dimensioneringen af en retningsbestemt sløjfe af høresystemet til tilpasning afen retningskarakteristik i forskellige situationer. I princippet bør hørindretningen indstilles optimalt i enhver støjsituation, hvorved forskellige værdier for driftsparametrene ofte giver mening underforskellige støjforhold.

[0006] Den i DE 10 2006 028 682 A1 beskrevne høreindretning er forsynet med en sensor, som er dannet i en udførelsesform til detektering af en orientering eller tilstand af høreindretningen i dens omgivelser. Som et resultat kan retningskarakteristikken afhøreindretningen styres. Hvis brugeren afhøreindretningen vender hovedet lidt over en bestemt tid på en bestemt side, antages det, at han foretrækker at modtage signaler fra denne side, og den retningsbestemte sløjfe drejes derefter i den rigtige retning.

[0007] På denne baggrund er det et formål med opfindelsen at tilvejebringe en fremgangsmåde til drift afen høreindretning, hvor bestemmelsen af orienteringen er forbedret, dvs. især mere nøjagtig. Desuden skal der angives en tilsvarende høreindretning, som også bruger så lidt energi som muligt under drift og som skal være så kompakt som muligt.

[0008] Formålet opnås ifølge opfindelsen ved en fremgangsmåde med egenskaberne ifølge krav 1 og ved en høreindretning med træk ifølge krav 9. Fordelagtige udførelsesformer, videreudviklinger og varianter er genstand for de afhængige krav. Bemærkningerne og fordele i forbindelse med fremgangsmåden finder tilsvarende anvendelse på høreindretningen og omvendt.

[0009] Fremgangsmåden tjener til drift af en høreindretning, som især omfatter et antal mikrofoner til optagelse af lyd, dvs. især støj, og især mindst en modtager til output af den optagne lyd til en bruger af høreindretningen. Den har også to accelerationssensorer, som hver tilvejebringer et sensorsignal og ved hjælp af hvilke fremgangsmåden bestemmer en orientering af hovedet, dvs. især den omtrentlige synsretning for en bruger af høreindretningen. I dette tilfælde kombineres sensorsignalerne fra begge accelerationssensorer til bestemmelse af orienteringen. Udtrykket "anvendt i kombination" forstås især at sensorsignalerne fra de to accelerationssensorer anvendes i kombination og især ikke adskilles fra hinanden. Bestemmelsen af orienteringen opnås således på basis af sensorsignalerne fra begge accelerationssensorer for at udlede hovedets orientering fra en samlet overvejelse af netop disse sensorsignaler. Sensorsignalerne fra begge accelerationssensorer anvendes og benyttes specielt på samme tid. Afhængig af orienteringen indstiller vi til slut en driftsparameter for høreindretningen. Derved er Især outputtet af den optagne lyd via modtageren afhængig afdriftsparameteren, dvs. ved at justere driftsparameteren ændres outputtet af høreindretningen i det konkrete tilfælde.

[0010] En væsentlig fordel ved opfindelsen er især, at ved anvendelse af to ac celerationssensorer er det muligt også at anvende sådanne typer accelerationssensorer, som kun ville tilvejebringe unøjagtige måleresultater med ellers enkel eller kun separat anvendelse, men som ved kombineret anvendelse af et antal accelerationssensorer tilvejebringer et mere præcist måleresultat. Dette er baseret på ideen om, at der ved kombineret anvendelse af sensorsignalerne fra et antal accelerationssensorer i sammenligning med den separate anvendelse af disse sensorsignaler opnås yderligere information, hvilket reducerer mulige unøjagtigheder og/eller målefejl.

[0011] I princippet er fremgangsmåden også egnet til at betjene en høreindretning, der ikke har mikrofoner og/eller modtagere, som f.eks. et headset og er derfor ikke begrænset til høreindretninger til pleje af hørehæmmede.

[0012] Som accelerationssensorer i forbindelse med en høreindretning anvendes såkaldte translatoriske accelerationssensorer, hvis sensorsignaler normalt påvirkes af gravitationsaccelerationen. De forventede translationer af hovedet inden for anvendelsesområdet af høreindretningen fører til en lille signalkomponent af hele sensorsignalet i sammenligning med accelerationen på grund af gravitationen, således at sensorsignalet fra en enkelt accelerationssensor er udsat for stor usikkerhed med hensyn til orienteringen. Gravitationsaccelerationen fører således til en forringelse af nøjagtigheden. Denne svækkelse kan dog elimineres på en fordelagtig måde ved den kombinerede brug af de to sensorsignaler fra to accelerationssensorer eller filtreres ud eller i det mindste dæmpes tilstrækkeligt.

[0013] Følgelig måles i hvert tilfælde en translatorisk acceleration i hvert tilfælde ved hjælp af accelerationssensorerne, dvs. generelt især bestemmes. Med andre ord: de to accelerationssensorer er fortrinsvis translatoriske accelerationssensorer. Disse udmærker sig især i forhold til rotationsaccelerationssensorer, såkaldte gyroskopiske accelerationssensorer, ved et betydeligt lavere energiforbrug og er derfor særligt velegnede til brug i en sædvanligvis batteridrevet høreindretning. Derudover kræver translatoriske accelerationssensorer regelmæssigt også mindre plads end typiske rotationsaccelerationssensorer og er derfor også særligt velegnede til anvendelse i en høreindretning med hensyn til det generelt meget begrænsede installationsrum i en høreindretning. Samlet set er translatoriske accelerationssensorer særligt energieffektive og kompakte sammenlignet med andre accelerationssensorer og er derfor fortrinsvis installeret i en høreindretning, der typisk er sofistikeret i denne henseende.

[0014] En translatorisk accelerationssensor omfatter normalt en testmasse, der bevæger sig under en acceleration og udøver en kraft, for eksempel på en løftearm. Kraften måles derefter og tildeles til en bestemt acceleration. I dette tilfælde måles accelerationen typisk i et cartesisk koordinatsystem med tre akser, som især er vinkelret på hinanden, dvs. i en X-, Y- og Z-retning. Ved bestemmelse af en drejebevægelse vil der, som i tilfælde af en ændring i hovedets orientering, på grund af den sædvanligvis faste indretning i forhold til hovedet resultere i tilsvarende accelerationer i en radial retning afhængigt af sensorens orientering, dvs. peger mod eller væk fra en omdrejningsakse af hovedet, og/eller i tangentiel retning, dvs. ortogonalt på omdrejningsaksen og i en afstand til denne. En translatorisk accelerationssensor detekterer følgelig radiale og/eller tangentielle accelerationer, som er i overensstemmelse med et input i det fra accelerationssensoren udsendte sensorsignal.

[0015] Fra sensorsignalet bestemmes orienteringen ved hjælp af en passende styreenhed, især beregnes. Orienteringen indikerer indstilling af hovedet med hensyn til en fast referenceretning, fortrinsvis med hensyn til gravitationsaccelerationen. Orienteringen af hovedet bestemmes fuldstændigt af en række parametre, især ved tre vinkler i forhold til referenceretningen, for eksempel en drejningsvinkel omkring en omdrejningsakse til venstre-højre drejning, kort: drejning af hovedet, en vippevinkel omkring en vippeakse til lateral vipning eller venstre-højre vipning, kort: vipning af hovedet, og en nikkevinkel om en nikkeakse for frem- og tilbage-nikken, kort: nikken af hovedet. Orienteringen er således givet ved hjælp af en orienteringsvektor, der indeholder parametrene og især tydeligt beskriver hovedets orientering i forhold til referenceretningen. Orienteringen svarer især til en retning, som samtidig er en synsretning af brugeren, forudsat at brugeren ser fremad med hensyn til sit ansigtsplan. Hvis brugeren ser frem ad, og hans synsretning er vinkelret på gravitationsaccelerationen, er alle tre vinkler 0°, især i det omfang retningen af gravitationsacceleration vælges som referenceretning. Sensorsignalerne er også hensigtsmæssigt repræsenteret af en signalvektor og indikere en acceleration, der er bestemt af den respektive accelerationssensor, hvilken acceleration især udtrykkes i accelerationssensorens referencesystem.

[0016] Styreenheden bestemmer orienteringen, der starter fra sensorsignalet, især ved hjælp afen differentialligning, i hvilken sensorens signaler og dermed de radiale og/eller tangentielle accelerationer anvendes som inputparametre. Den særlige numeriske integration, som udføres i dette tilfælde, ertypisk særlig modtagelig for forstyrrelser eller usikkerheder af sensorsignalet. Et særligt problem her ligger i påvirkning af gravitationsaccelerationen, som ofte er større i størrelsesorden, især end den radiale og/eller translatorisk acceleration under en dreje-, vippe- eller nikke-bevægelse af hovedet og derfor potentielt fører til målefejl, der forhindrer en nøjagtig beregning af orienteringen. Især er gravitationsaccelerationen en årsag til et permanent eksisterende baggrundssignal, som derefter indgår som en uønsket signalkomponent i sensorsignalerne. Kun i tilfælde afen drejning omkring en omdrejningsakse, som falder nøjagtigt sammen med gravitationsaccelerationsretningen, ville gravitationsaccelerationen i den radiale og tangentielle retning ikke have nogen indflydelse på målingen. Dette tilfælde er dog stort set af underordnet betydning, da omdrejningsaksen i de praktisk talt relevante tilfælde typisk ikke falder eksakt sammen med retningen af gravitationsacceleration.

[0017] Kombinationen af flere sensorsignaler fra flere accelerationssensorer tillader imidlertid en mere nøjagtig beregning af orienteringen ved at reducere beregningens unøjagtighed væsentligt. Til dette formål kombineres de to sensorsignaler for at danne et samlet signal, hvormed orienteringen af hovedet bestemmes. Når de kombineres til det samlede signal, elimineres de målefejl og baggrundssignaler, der specielt forekommer på sammenlignelig måde for begge accelerationssensorer, på en fordelagtig måde, og et rent nyttigt signal forbliver som det samlede signal, der især er sammensat kun af radiale og/eller tangen tielle accelerationer, der er forårsaget af bevægelsen af hovedet. Ved beregningen af orienteringen anvendes sensorsignalerne ikke, men det samlede signal. Kombinationen til det samlede signal muliggør en forbedret bestemmelse, dvs. især beregning af orienteringen. Denne fordel kommer især i spil ved anvendelse af translatoriske accelerationssensorer, som, når de anvendes individuelt, mest kun tillader en unøjagtig bestemmelse af orienteringen, især unøjagtig i sammenligning med rotationsaccelerationssensorer.

[0018] Kombinationen til det samlede signal udføres ved en matematisk operation, dvs. sammensætningen af de to sensorsignaler ved hjælp afen matematisk operator. Særligt egnet er her en additiv kombination, især en subtraktion, på en sådan måde, at en målefejl eller et baggrundssignal, som er indeholdt i begge sensorsignaler, netop bliver fjernet.

[0019] Specielt fordelagtigt anvendes kombinationen af sensorsignalerne til det samlede signal for at eliminere en gravitationsaccelerationskomponent i sensorsignalerne. Med andre ord: de to sensorsignaler har hver en gravitationsaccelerationskomponent og kombineres i det samlede signal på en sådan måde, at gravitationsaccelerationskomponenterne elimineres, og det samlede signal er uafhængigt af gravitationsaccelerationen. På denne måde elimineres accelerationen af gravitationen som en signifikant kilde til usikkerhed og fejl og som baggrundssignal til bestemmelse af hovedets orientering på en særlig effektiv måde. Ved at kombinere de to sensorsignaler, især ved at subtrahere et af sensorsignalerne fra det andet sensorsignal, er de radiale og/eller de tangentielle accelerationer på grund af en specifik orientering af hovedet i det samlede signal konstruktive, dvs. især additivt sammensat, hvorimod gravitationsaccelerationskomponenterne, dvs. gravitationsaccelerationsafhængige signalkomponenter, kombineres destruktivt, og det samlede signal er så fri for en gravitationsaccelerationskomponent. Samlet set kombineres sensorsignalerne altså på en fordelagtig måde, især ved hjælp afen differentiel signaldannelse til det samlede signal, hvorved gravitationsaccelerationsafhængige signalkomponenter elimineres, dvs. fjernes.

[0020] I det foreliggende tilfælde anvendes to accelerationssensorer til at bestemme hovedets orientering i en høreindretning, der er designet som en binaural høreindretning. Denne har to høreapparater, nemlig et venstre og et højre høreapparat, der skal bæres på forskellige sider af hovedet, nemlig på venstre side og på højre side med hensyn til synsretningen. I hvert tilfælde monteres en af de to accelerationssensorer i eller på hver af de to høreapparater, dvs. en af accelerationssensorerne er placeret til venstre for hovedet og den anden accelerationssensor til højre for hovedet, således at de to sensorsignaler er tilvejebragt som et venstre sensorsignal og et højre sensorsignal. Dette arrangement fører til særlige fordele ved fælles anvendelse af sensorsignalerne med det formål at bestemme orienteringen: da accelerationssensorerne er monteret på forskellige sider af hovedet, oplever de under en drejebevægelse, dvs. ved drejning, vipning eller nikken, hver en acceleration i forskellige retninger, medens gravitationsaccelerationen for begge accelerationssensorer finder sted i samme retning. Som et resultat er dette arrangement særligt egnet til at eliminere gravitationsaccelerationsafhængige signalkomponenter ved hjælp af subtraktion, det vil sige ved subtraktion af sensorsignalerne fra hinanden. Ved for eksempel en drejning af hovedet til venstre ved denne drejning accelereres den venstre accelerationssensor bagud i forhold til brugeren, og den højre accelerationssensor skydes frem, medens begge også accelereres nedad på grund af gravitationsacceleration. Ved at danne en differens af sensorsignalerne tilføjes disse signalkomponenter, der er forårsaget af drejning, vippe eller nikken, mens de gravitationsaccelerationsbetingede signalkomponenter trækkes fra.

[0021] Det respektive sensorsignal er afhængigt af den specifikke orientering af den respektive accelerationssensor. For at opnå den bedst mulige kombination, især med det formål at eliminere gravitationsaccelerationsafhængige signalkomponenter, er de to accelerationssensorer hensigtsmæssigt orienteret på en sådan måde, at gravitationsaccelerationen virker ens på dem, og begge sensorsignaler har også de samme accelerationsafhængige signalkomponenter. Afhængigt af installationssituationen for accelerationssensorerne på forskellige steder af høreindretningen er sådan nøjagtig opretning imidlertid ikke nødvendigvis givet. Det er også muligt, især i tilfælde afen binaural høreindretning un der hensyntagen til den enkelte brugers individuelle hovedform og den måde, hvorpå høreindretningen bæres af brugeren, at de to accelerationssensorer har en skævhed i forhold til hinanden, hvilket resulterer i en optimal, dvs. fuldstændig eliminering af målefejl og uønskede især gravitationsaccelerationsafhængige signalkomponenter. Derfor kompenseres en sådan skævhed af accelerationssensorerne hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. Skævheden er især en relativ justering af referencesystemerne for accelerationssensorerne og især af strukturelt betingede foretrukne retninger af accelerationssensorerne, for eksempel en specifik opretning af et ophæng for testmassen. Kompensationen for skævheden sker især ved hjælp af styreenheden og ikke ved mekanisk eller fysisk omlægning af accelerationssensorerne eller en nyindretning af høreapparaterne af en binaural høreindretning. Derudover finder kompensationen sted især inden sensorsignalerne kombineres til det samlede signal.

[0022] I en første variant sker kompensationen for skævheden efter at høreindretningen er blevet fastgjort til brugerens hoved og derefter for eksempel under en efterfølgende opstartsproces. På denne måde sikres det, at efter en aftagning og en fornyet opsætning af høreindretningen, bliver især automatisk en muligvis nu forskellig skævhed afbalanceret optimalt, dvs. kompenseret. Alternativt eller yderligere udføres kompensationen også ved hjælp af en brugerinput, for eksempel ved at aktivere et betjeningselement, for eksempel en omskifter.

[0023] I en egnet udførelsesform kompenseres skævheden ved yderligere at transformere mindst en af sensorsignalerne. Som et resultat bringes især den foretrukne retning af en af accelerationssensorerne praktisk talt sammenfaldende med den anden accelerationssensors foretrukne retning. I matematiske termer signalerer de to sensorer på grund af skævheden indledningsvis forskellige referencesystemer, som derefter bringes i overensstemmelse med transformation, for eksempel ved hjælp afen rotationsmatrix, dvs. de respektive individuelle X-, Y- og Z-retninger indrettes efter hinanden, især parvist parallelt med hinanden. Især transformeres en af sensorsignalerne, mere nøjagtigt sagt: dens signalvektor transformeres med rotationsmatrixen, dvs. her multipliceres især for at konvertere signalvektoren i referencesystemet til det andet sensorsignal. Alternativt udtrykkes sensorsignalerne som kvaternioner og transformeres ved en passende matematisk operation. Grundlæggende gennemføres transformationen ved hjælp afen matematisk operation.

[0024] Især til parameterisering, dvs. til bestemmelse af matrixparametrene i rotationsmatrixen, men også generelt i forbindelse med kompensationen af skævheden, udføres en kalibreringsmåling hensigtsmæssigt, ved hvilken en middelværdi over lang tid bestemmes for det respektive sensorsignal. Med andre ord: der dannes en middelværdi over lang tid for begge sensorsignaler, dvs. en tidsmæssig middelværdi over en periode på ca. 1 til 10 sekunder, og disse middelværdier over lang tid anvendes til en kalibreringsmåling for at kompensere for skævheden. Dette er baseret på ideen om, at et sensorsignal i gennemsnit over en tilstrækkelig lang tidsperiode hovedsageligt bestemmes af gravitationsaccelerationen, og på denne måde kan accelerationssensorens orientering i forhold til gravitationsaccelerationen derefter anvendes som en funktion af den faktiske middelværdi over lang tid i sammenligning med den tidligere kendte værdi af gravitationsaccelerationen. Følgelig anvendes i kalibreringsmåling middelværdierne over lang tid til at kalibrere accelerationssensorerne ved først at bestemme den enkelte skævhed af en respektiv accelerationssensor i forhold til gravitationsaccelerationen og derefter anvende de to individuelle skævstillinger til at bestemme skævheden af de to accelerationssensorer. Kalibreringsmåling udføres hensigtsmæssigt, når accelerationssensorernes orientering er ændret fra hinanden, det vil sige efter at høreapparaterne i en binaural høreindretning er blevet taget afog påsat igen. Til dette formål gennemføres kalibreringsmåling, for eksempel automatisk, ved at tænde for høreindretningen eller ved et input under drift eller en instruktion fra brugeren. I et passende alternativ til dette udføres kalibreringsmåling kontinuerligt under drift, dvs. især ved kontinuerlig eller regelmæssig gennemsnitsberegning under drift.

[0025] Den bestemte orientering af hovedet gør det muligt, især ud over en konventionel styring, for eksempel via styreelementer på høreapparatet, automatisk at styre høreindretningen som en funktion af den aktuelle orientering og alignment også som en funktion af bevægelsen af hovedet. I dette tilfælde indstilles en driftsparameterfor høreindretningen som en funktion af orienteringen til styring af høreindretningen. I en første variant tillader denne styring af høreindretningen ved hjælp af hovedbevægelser eller hovedfagter af brugeren, således at denne kan foretage justeringer efter behov uden at skulle bruge separate betjeningselementer. I en anden variant er orienteringen alternativt eller yderligere direkte, dvs. især uden et eksplicit brugerinput, der anvendes til justering af høreindretningen, især i kombination med en klassificering, for eksempel en klassificering afen støjsituation, hvor brugeren i øjeblikket befinder sig, for således at anvende orienteringen som en så at sige yderligere information ved klassifikationen.

[0026] I princippet er høreindretninger kendte, som har en retningskarakteristik, således at høreindretningen fremhæver sådan lyd, der stammer fra en lydkilde fra en bestemt retning i forhold til lyd fra andre retninger. Til dette formål anvendes der normalt flere mikrofoner i kombination med en såkaldt beam-formningsfremgangsmåde. I dette tilfælde dannes en retningsbestemt sløjfe, der er kendetegnet ved en orientering og en dimension, og denne retningsbestemt sløjfe justeres til en bestemt lydkilde for specifikt at fremhæve netop denne lydkilde. Ofte er retningsbestemt sløjfen først justeret fremad og i en synsretning af brugeren. Til forbedret indstilling afen sådan retningsbestemt sløjfe anvendes orienteringen af brugerens hoved med fordel. Med andre ord: høreindretningen har med fordel en retningsbestemt sløjfe til retningsbestemt optagelse af lyd ved hjælp af et antal mikrofoner, og driftsparameteren, som er indstillet som en funktion af orienteringen, er en dimension eller en justering af den retningsbestemte sløjfe.

[0027] I en særlig egnet udførelsesform er driftsparameteren en dimension af den retningsbestemte sløjfe, især en bredde, og denne dimension reduceres, hvis brugeren ikke ændrer orienteringen af hovedet under et forudbestemt tidsinterval. Hvis orienteringen forbliver uændret over en vis tidsperiode, for eksempel flere sekunder, antages det, at brugeren ønsker at fokusere sin opmærksomhed på en aktuelt valgt lydkilde. Bredden af den retningsbestemte sløjfe reduceres derefter for at opnå et tilsvarende fokus og derved skjule eller dæmpe andre lydkilder på en forbedret måde.

[0028] I en yderligere egnet udførelsesform forøges dimensionen, hvis brugeren ændrer hovedets orientering. I dette tilfælde konkluderes det, at brugeren enten ønsker at aflede opmærksomheden fra den aktuelt valgte lydkilde eller alternativt at den aktuelle lydkilde er i bevægelse i forhold til brugeren og skal spores i overensstemmelse hermed. Under alle omstændigheder fører en udvidelse, især en udvidelse af den retningsbestemte sløjfe, med fordel til et større detekteret område, således at enten andre lydkilder i stigende grad opfattes, eller en bevægelig lydkilde ikke tabes eller endda spores.

[0029] Høreindretningen er fortrinsvis designet til brug af en bruger med begrænset hørelse, for eksempel en bruger med høreskader. En sådan høreindretning optager i særdeleshed lyd fra brugerens omgivelser med henblik på at modificere den og især at videregive den som output til brugeren på en forstærket måde og på denne måde mindst delvist kompensere for den begrænsede hørelse. Til dette formål konverterer mikrofonerne lyden til egnede lydsignaler, som derefter behandles afen signalbehandlingsenhed, dvs. modificeres og omdannes af modtageren til akustiske signaler igen, dvs. konverteres til lyd. Signalbehandlingsenheden er hensigtsmæssigt forbundet til styreenheden, således at orienteringen der er bestemt af styreenheden, fremsendes til signalbehandlingsenheden for der at indstille driftsparameteren. I en variant er signalbehandlingsenheden en del af styreenheden.

[0030] I det følgende forklares et eksempel på en udførelsesform mere detaljeret under henvisning til en tegning. Deri viser hver skematisk:

Fig. 1 en høreindretning der bæres afen bruger,

Fig. 2 situationen i Fig. 1 med hovedet i en anden orientering,

Fig. 3a en højre accelerationssensor af høreindretningen i Fig. 2, Fig. 3b en venstre accelerationssensor af høreindretningen i Fig. 2, Fig. 4 et høreapparat af høreindretningen i Fig. 1 og

Fig. 5 situationen i Fig. 1 med en retningsbestemt sløjfe af høreindretningen.

[0031] Fig. 1 viser i en perspektivisk afbildning og stærkt skematiseret hovedet 2 af en bruger, der ikke er vist i detaljer, hvilken bruger på sit hoved 2 bærer en høreindretning 4, som i den viste udførelsesform er udformet som en binaural høreindretning 4. Dette har følgelig to høreapparater 6, som er anbragt på en venstre side L og en højre side R af hovedet 2. I dette tilfælde er hovedet 2 orienteret i forhold til gravitationsaccelerationen G og især i forhold til resten af brugerens krop, der ikke er vist, i en bestemt orientering, som især er beskrevet af tre vinkler, nemlig en drejevinkel som beskriver en venstre-højre drejning af hovedet 2 omkring en omdrejningsakse D, en vippevinkel der beskriver en lateral hældning, der også beskriver en venstre-højre vipning af hovedet 2 omkring en vippeakse K, og en nikkevinkel som beskriver en frem og tilbage nikken af hovedet 2 omkring en nikkeakse N. Desuden er brugerens synsretning B, der peger i retning af vippeaksen K, også vist i Fig. 1. I orienteringen der er vist i Fig. 1, er alle tre vinkler hver 0°, dvs. brugeren ser lige ud.

[0032] For at bestemme orienteringen har høreindretningen 4 to accelerationssensorer 8. Disse er her udformet som translatoriske accelerationssensorer 8 til detektion af translatoriske accelerationer i tre indbyrdes vinkelrette retninger X, Y, Z, hvorfor eksempel en drejning omkring omdrejningsaksen D bevirker en radial acceleration i retning Z og en tangentiel acceleration i retning Y. De tre retninger X, Y, Z danner i hvert tilfælde et referencesystem for den respektive accelerationssensor 8, som især er strukturelt forud fastlagt. I hvert tilfælde er en accelerationssensor 8 anbragt i et af høreapparaterne 6.

[0033] Fra Fig. 1 er det klart, at i den specielle situation der er vist der, er en måling af accelerationen i retning afYog Z uafhængig af gravitationsaccelerationen G, da denne er vinkelret på retningerne Y og Z. Dette er dog kun et specialtilfælde. Væsentligt hyppigere eksisterer der en situation svarende til situationen, der er vist i Fig. 2, hvor hovedet 2 er orienteret i en anden orientering, dvs. drejet med hensyn til omdrejningsaksen D, vippet i forhold til vippeaksen K og/eller skråtstillet i forhold til nikkeaksen N. Accelerationssensorerne 8 er til svarende orienteret. En måling af accelerationen i retningerne X, Y og/eller Z indeholder sædvanligvis en komponent, som er afhængig af gravitationsaccelerationen G, dvs. et sensorsignal fra den respektive accelerationssensor 8 indeholder en gravitationsaccelerationsafhængig signalkomponent.

[0034] Til afklaring viser Fig. 3a og 3b hver især en af de to accelerationssensorer 8 fra Fig. 2 såvel som retningerne X, Y og Z, hvorigennem en måling af translatoriske accelerationer finder sted. I dette tilfælde er accelerationssensoren 8 vist i Fig. 3a anbragt på højre side R af hovedet 2 og udsender et højre sensorsignal, derimod er accelerationssensoren 8 i Fig. 3b anbragt på venstre side L af hovedet 2 og udsender et venstre sensorsignal. I eksemplet på måling af en acceleration Az i den respektive retning Z er det klart, at gravitationsaccelerationen G genererer en komponent AG i retningen Z, hvilket i Fig. 3a sammen med en komponent AK, der er forårsaget af den faktiske bevægelse af hovedet 2, danner acceleration Az. Et sensorsignal der er dannet på basis af denne acceleration Az, indeholder svarende til komponenten AG en accelerationsafhængig signalkomponent og svarende til komponenten AK en nyttig komponent. I Fig. 3a og 3b er andelen AK afbildet kraftigt overdrevet; normalt er den gravitationsaccelerationsafhængige komponent AG væsentligt større, hvilket på denne måde vanskeliggør en nøjagtig bestemmelse af orienteringen, der er baseret på kun et sensorsignal, betragteligt.

[0035] På den anden side fremgår det af Fig. 3b, at på venstre side L virker komponenten AK direkte mod den accelerationsafhængige komponent AG og således i alt fører til en forskellig acceleration Az. Andelen AG virker imidlertid i samme retning for begge accelerationssensorer 8, således at forskellen mellem de to sensorsignalerer i et samlet signal som følge af denne operation, eliminerer de to komponenter G som er afhængige af accelerationen, og de to komponenter AK adderes i overensstemmelse hermed. På denne måde dannes et samlet signal fra de to sensorsignaler, som er resultatet af de målte accelerationer Az, hvilket er uafhængigt af gravitationsaccelerationen G.

[0036] De to accelerationssensorer 8 i Fig. 3a og 3b er indrettet i forhold til hin anden i første omgang uden skævhed. Denne ideelle situation er dog normalt ikke givet. I stedet danner retningerne X, Y, Z en respektiv referenceramme for den respektive accelerationssensor, og de to referencesystemer bør bare ikke matche regelmæssigt. Andelen AG og dermed de tilhørende gravitationsaccelerationsafhængige signalkomponenter i sensorsignalerne fra de to accelerationssensorer 8 er så forskellige, på trods af i sig selv den samme gravitationsacceleration G.

[0037] En sådan relativ skævhed af accelerationssensorerne 8 i forhold til hinanden og dermed også af referencesystemerne kompenseres herefter i en udførelsesform ved at transformere et af sensorsignalerne i referencesystemet af den anden accelerationssensor 8 via en matematisk operation, især en transformation med en rotationsmatrix. For at bestemme rotationsmatrixen, mere præcist dens matrixparametre, men også generelt for at kompensere for skævheden, udføres en kalibreringsmåling. Til dette formål bestemmes først en middelværdi over lang tid fordet respektive sensorsignal. Når middelværdien bestemmes over en tilstrækkelig lang tidsperiode, bestemmes sensorsignalet i det væsentlige af gravitationsaccelerationen G, således at retningen af gravitationsaccelerationen G derefter bestemmes som den fælles referenceretning på grundlag middelværdien over lang tid. For at kompensere for skævheden bestemmes den individuelle skævhed for en respektive accelerationssensor 8 først i forhold til gravitationsaccelerationen G for dernæst at anvende de to individuelle skævheder til at bestemme skævheden af de to accelerationssensorer 8 i forhold til hinanden.

[0038] Fig. 4 viser et af høreapparaterne 6 af høreindretningen 4. Høreapparatet 6 er konstrueret her som et BTE-apparat, men i princippet er også andre typer høreapparater tænkelige, såsom ITE-apparater, som derefter bæres i øret. I det her viste udførelseseksempel har høreapparatet 6 to mikrofoner 10 til at modtage lyd fra brugerens omgivelser. Mikrofonerne 10 er forbundet til en signalbehandlingsenhed 12, som anvendes til modifikation og især forstærkning af den optagne lyd. Den modificerede lyd udsendes derefter via en modtager 14, som også er forbundet til signalbehandlingsenheden 12 til dette formål. Signal behandlingsenheden 12 er også en del afen styreenhed 16, til hvilken yderligere accelerationssensoren 8 er tilsluttet. Høreapparatet 6 forsynes yderligere med strøm fra et batteri 18. Styreenheden 16, signalbehandlingsenheden 12, batteriet 18, accelerationssensoren 8 og mikrofonerne 10 er anbragt i et hus 20 af høreapparatet 6, hvorved huset 20 i udførelsesformen af høreapparatet 6, der her er vist, bæres bag øret som et BTE-apparat. Modtageren 14 er forbundet via en uspecificeret forbindelse til huset 20 og indsættes i øret.

[0039] Høreapparatet der er vist her, har også en retningskarakteristik. Til afklaring er høreindretningen 4 fra Fig. 2 afbildet i Fig. 5, set oppe fra, såvel som en retningsbestemt sløjfe 22 for denne høreindretning 4 til den selektive og retningsbestemte optagelse af lyd fra en særlig lydkilde 24, der her er anbragt foran brugeren. I dette tilfælde har den retningsbestemte sløjfe 22 en dimension A, som her er en bredde og især angiver fra hvilket område lyd, der optages foran brugeren, målrettet skal fokuseres på ved hjælp af høreindretningen 4. Ved bestemmelse af orienteringen af hovedet 2 er denne dimension A derefter optimalt indstillet som en driftsparameter for høreindretningen 4 i den her viste variant. Til dette formål bestemmes især orienteringen regelmæssigt og overvåges i denne forstand for at bestemme en ændring i orienteringen. Hvis orienteringen ikke ændrer sig over en given tidsperiode på for eksempel flere sekunder, antages det, at brugeren gerne vil fokusere sin opmærksomhed på lydkilden 24 og om muligt gerne skjule andre lydkilder. Derfor reduceres i dette tilfælde dimensionen A for at justere den retningsbestemte sløjfe 22 mest muligt udelukkende på lydkilden 24. Men hvis brugeren bevæger hovedet 2, øges dimensionen A igen for at detektere tilsvarende andre lydkilder eller også for at følge lydkilden 24, som muligvis bevæger sig ud af den retningsbestemte sløjfe 22. I en variant, der ikke er vist, justeres alternativt eller derudover den retningsbestemte sløjfe 22 i forhold til synsretningen B afhængigt af orienteringen af hovedet 2.

Liste over henvisningstal [0040] 2 hoved 4 høreindretning 6 høreapparat 8 accelerationssensor 10 mikrofon 12 signalbehandlingsenhed 14 modtager 16 styreenhed 18 batteri 20 huse 22 retningsbestemt sløjfe 24 lydkilde A dimension AZ acceleration AG komponent, gravitationsaccelerationsafhængig komponent AK komponent, nyttig komponent B synsretning D omdrejningsakse G gravitationsacceleration K vippeakse L venstre side N nikkeakse R højre side X, Y, Z retning

Claims (9)

1. Fremgangsmåde til betjening afen binaural høreindretning (4), der omfatter to høreapparater (6), nemlig et venstre høreapparat (6) og et højre høreapparat (6), der skal bæres på forskellige sider (R, L) af hovedet (2), hvilken høreindretning (4) omfatter to translatoriske accelerationssensorer (8) i hvert tilfælde til måling af en acceleration i et cartesisk koordinatsystem, der omfatter tre akser, hvilke accelerationssensorer (8) hver tilvejebringer et sensorsignal og ved hjælp af hvilket en orientering af hovedet (2) afen bruger bestemmes, - hvor en af de to accelerationssensorer (8) i hvert tilfælde er fastgjort i eller til et af de to høreapparater (6) i hvert tilfælde, således at de to sensorsignaler tilvejebringes som et venstre sensorsignal og et højre sensorsignal, - hvor sensorsignalerne fra begge accelerationssensorer (8) anvendes i kombination til bestemmelse af orienteringen, - hvor de to sensorsignaler kombineres ved en matematisk operation til dannelse af et samlet signal, ved hjælp af hvilket orienteringen af hovedet (2) bestemmes, - hvor de to sensorsignaler hver har en gravitationsaccelerationskomponent og kombineres til dannelse af det samlede signal på en sådan måde, at gravitationsaccelerationskomponenterne elimineres, og det samlede signal er uafhængigt af gravitationsaccelerationen (G), - hvor en driftsparameter for høreindretningen (4) indstilles afhængigt af orienteringen.

2. Fremgangsmåde ifølge det foregående krav, hvor der kompenseres for en skævhed af accelerationssensorerne (8) i forhold til hinanden.

3. Fremgangsmåde ifølge det foregående krav, hvor den skæve position kom- penseres ved at mindst et af sensorsignalerne yderligere transformeres.

4. Fremgangsmåde ifølge et af de to foregående krav, hvor der gennemføres en kalibreringsmåling for at kompensere for skævheden, ved hvilken en middelværdi over lang tid bestemmes for det respektive sensorsignal.

5. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, hvor høreindretningen (4) omfatter en retningsbestemt sløjfe (22) til den retningsbestemte optagelse af lyd ved hjælp af et antal mikrofoner (10), og at driftsparameteren er en dimension (A) eller orientering af den retningsbestemte sløjfe (22).

6. Fremgangsmåde ifølge det foregående krav, hvor driftsparameteren er en dimension (A) af den retningsbestemte sløjfe (22), især en bredde, og denne dimension (A) reduceres, hvis brugeren ikke ændrer hovedets orientering (2 ) i et forud givet tidsinterval.

7. Fremgangsmåde ifølge et af de to foregående krav, hvor driftsparameteren er en dimension (A) af den retningsbestemte sløjfe (22), især en bredde, og dimensionen (A) forøges, hvis brugeren ændrer hovedets orientering (2).

8. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, hvor høreindretningen (4) er udformet som et høreapparatsystem, der omfatter mindst en modtager og omfatter en signalbehandlingsenhed (12), ved hjælp af hvilken den optagne lyd modificeres, især forstærkes, forud for et output ved hjælp af modtageren.

9. Binaural høreindretning (4) der er udformet til drift ved hjælp af en fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, hvilken høreindretning omfatter to høreapparater (6), nemlig et venstre høreapparat (6) og et højre høreapparat (6), der skal bæres på forskellige sider af hovedet (2) af en bruger, hvilken høreindretning omfatter to accelerationssensorer (8), hvor en af de to accelerationssensorer (8) i hvert tilfælde er fastgjort i eller til et af de to høreapparater (6) i hvert tilfælde, hvor accelerationssensorerne (8) hver tilvejebringer et sensorsignal og tjener til at bestemme en orientering af hovedet (2) og omfatter en styreenhed (12) til indstilling af mindst en driftsparameter af høreindretningen (4), hvilken styreenhed (12) er udformet på en sådan måde - at de to sensorsignaler kombineres ved en matematisk operation for at danne et samlet signal, ved hjælp af hvilket hovedets (2) orientering bestemmes, - at de to sensorsignaler hver har en gravitationsaccelerationskomponent og kombineres for at danne det samlede signal på en sådan måde, at gravitationsaccelerationskomponenterne elimineres, og det samlede signal er uafhængigt af gravitationsaccelerationen (G), og - at driftsparameteren indstilles afhængigt af orienteringen.