DK2584795T3 - Fremgangsmåde til bestemmelse af en kompressionskarakteristik - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til bestemmelsen af et knækpunkt på en frekvenskompressionskarakteristik til en høreindretning. Derudover angår den foreliggende opfindelse en fremgangsmåde til bestemmelsen af en frekvenskompressionskarakteristik og en fremgangsmåde til indstilling af et binauralt høresy-stem. Under begrebet høreindretning skal der her forstås ethvert i eller ved øret bærbart lydudløsende apparat, især et høreapparat, en hovedtelefon og lignende. Høreapparater er bærbare høreindretninger, som tjener til forsyningen af tungt hørende. For at imødekomme de mange individuelle behov stilles der forskellige konstruktioner af høreapparater, såsom bag-øret-høreapparater (HdO), høreapparater med ekstern telefon (RIC; receiver i the canal) og i-øret-høreapparater (IdO), f.eks. også Concha-høreapparater eller kanal-høreapparater (ITE, CIC), til disposition. De eksempelvis anførte høreapparater bæres på det ydre øre eller i øregangen. Derudover står der på markedet imidlertid også knogleledningshøre-hjælp, implanterbare eller vibrotaktile hørehjælp til rådighed. Derved sker stimuleringen af den beskadigede hørelse enten mekanisk eller elektrisk. Høreapparater har principielt som væsentlige komponenter en indgangsomformer, en forstærker og en udgangsomformer. Indgangsomformeren er i reglen en lydmodtager, f.eks. en mikrofon, og/eller en elektromagnetisk modtager, f.eks. en induktionsspole. Udgangsomformeren er for det meste realiseret som elektroakustisk omformer, f.eks. miniaturehøjttaler eller som elektromekanisk omformer, f.eks. knogleledningstelefon. Forstærkeren er traditionelt integreret i signalforarbejdningsenheden. Denne principielle opbygning er i figur 1 vist som et eksempel på et bag-ø ret-høreapparat. I høreapparathuset 1 til bæring bag øret er der indbygget en eller flere mikrofoner 2 til optagelse af lyden fra omgivelserne. En signalforarbejdningsenhed 3, som ligeledes er integreret i høreapparathuset 1, forarbejder mikrofonsignalerne og forstærker dem. Signalforarbejdningsenhedens 3 udgangssignal overføres til en højttaler eller telefon 4, som udsender et akustisk signal. Lyden overføres eventuelt via en lydslange, som er fikseret i øregangen med en autoplastik, til apparatbæreren trommehinde. Høreapparatets energiforsyning og især signalforarbejdningsenhedens 3 energiforsyning foregår ved hjælp af et ligeledes i høreapparathuset 1 integreret batteri 5.

Frekvenskompression er en forholdsvis ny teknik ved høreapparater. Ved hjælp af frekvenskompressionen bliver højfrekvente informationer, som uden denne fremgangsmåde ikke kunne høres, hørbare. Dette opnås ved hjælp af en algoritme, som afbilder højfrekvensinformation fra højere frekvenser på lavere frekvenser. Oprindeligt lavere frekvenser erstattes derved med den nye information.

For at frekvenskompressionsalgoritmen også skal vise sig profitabel med hensyn til taleforståelighed, skal denne algoritme parametrieres på en speciel måde. I øjeblikket er man dog ikke i stand til pålideligt at forklare, at der ved hjælp af en frekvenskompressionsalgoritme kan forventes fordele med hensyn til taleforståelighed. Især savner man en defineret strategi til at parametriere en frekvenskompressionsalgoritme på en sådan måde, at der opnås en fordel med hensyn til taleforståelighed. Da taleforståeligheden er meget vigtig for at høreskadede kan deltage i daglige samtaler på tilfredsstillende måde og for at de kan være tilfredse med deres høreapparat, er det tilsvarende vigtigt at kunne opnå en bedre taleforståelighed med høreapparater. I øjeblikket kendte teknikker til indstillingen af frekvenskompressionsalgoritmer tager ikke hensyn til den akustiske finstruktur ved konsonanter og vokaler, såsom deres midterfrekvens eller andre karakteristika, f.eks. formanter. Nuværende tilpasningsstrategier, som anvendes under en første tilpasning, sigter snarere på en øget tilbagekoblingsstabilitet end på fordele med hensyn til taleforståelighed. Kun ved en yderst besværlig og tidskrævende manuel finindstilling lader der sig opnå en yderligere udnyttelse henholdsvis taleforståelighed. US 2011/0249843 A1 beskriver en fremgangsmåde til bestemmelse af en knækpunkt på en frekvenskompressionskarakteristik til en hørehjælpeindretning. Der ved bestemmes en kritisk frekvens i frekvensområdet, og indgangssignalet analyseres, en grænsefrekvens bestemmes, en kildefrekvens over grænsefrekvensen identificeres og et målfrekvensbånd under grænsefrekvensen identificeres.

Fra artiklen "Critical-band based frequency compressing for digital hearing aids", Keiichi Yasu et al, Acoust. Sci & Tech. 25, 1 (2004) (XP055120887, DOI: 10.1250/ast. 25.61) er det i princippet kendt at bestemme en frekvenskompressionskarakteristik og dennes parametre på basis af frekvensgrupper. Fra US 2004/0264721 A1 er det endvidere kendt hertil at inddrage den såkaldte Barkskala. DE 10 2009 058 415 A1 beskriver, at ved et høreapparat skal der i indgangssignalet bestemmes eksisterende klange og især disses grundfrekvenser, og frekvenstranspositionen skal udføres i afhængighed af de bestemte grundfrekvenser. De transponerede overtoner lægges derved på ny på grundfrekvensens frekvens-raster, således at klang-egenskaben modtages selv efter frekvenstranspositionen. I artiklen "Verbesserte Horbarkeit flir Menschen mit hochgradigem Horverlust" af O. Biirkli-Halevy m.fl., publiceret i Høreakustik 3, 2008, side 8 til 14 er der beskrevet, at ved høreapparater skal der anvendes en frekvenskompression med et kompressionsforhold imellem 1,5:1 og 4:1.

Formålet med den foreliggende opfindelse består hermed i at kunne indstille en høreindretnings frekvenskompression på enkel måde, således at der lader sig opnå fordele med hensyn til taleforståelighed.

Ifølge opfindelsen opnås dette ved hjælp af en fremgangsmåde med de i krav 1 angivne træk. Fordelagtige udførelsesformer er angivet i underkravene.

Hertil bestemmes frekvenskompressionskarakteristikkens knækpunkt i afhængighed af brugerens maksimalt hørbare frekvens (altså den højeste frekvens, som kan høres af brugeren) i høreindretningen. Herved gås der ud fra, at en frekvenskompressionskarakteristik omfatter mindst to ben, som er forbundet med hinanden ved knækpunktet. Ved passende forskydning af knækpunktet i overensstemmelse med den givne forskrift lader således de informationer optimeres, som kan overføres i det hørbare område til brugeren af høreindretningen.

Fortrinsvis fastlægges knækpunktet i hvert tilfælde over 1,5 kHz. Da frekvenserne under knækpunktet typisk overføres ukomprimeret, overføres i tilfælde af, at knækpunktet befinder sig over 1,5 kHz, alle væsentlige spektraldele, som muliggør, at brugeren kan skelne imellem kvindelige stemmer og mandlige stemmer. Knækpunktet beregnes ved hjælp af Bark-skalaen. Bark-skalaen udgør en psy-koakustisk skala for den registrerede tonehøjde (Tonheit). Herved bestemmes en koordinat f_cutoff for knækpunktet af formlen f_cutoff = 1960 · ((f_max_bark - no_bands_down + 0,53) / (26,28 - (f_max_bark - no_bands_down)) hvorved f_max_bark omregner den maksimalt hørbare frekvens til en bark-værdi, og no_bands_down betyder et i afhængighed af den maksimalt hørbare frekvens fastlagt antal af frekvensgrupper (critical bands). Derved skal der i en placeringsforskrift også kun fastlægges, hvor høj værdien no_bands_down er i enheder af frekvensgrupper (critical bands) i afhængighed af den maksimalt hørbare frekvens. Denne værdi lader sig fastlægge analytisk for hver frekvens eller f.eks. tabellarisk for enkelte frekvenskanaler.

Der tilvejebringes således en fremgangsmåde til bestemmelse af en frekvenskompressionskarakteristik, ifølge hvilken en indgangsværdi afbildes i en udgangsværdi ved bestemmelsen af et knækpunkt svarende til fremgangsmåden ovenfor, hvorved enhver indgangsværdi under knækpunktet er lig med den respektive udgangsværdi. Dermed er i alle tilfælde den nedre del af en frekvenskompressionskarakteristik fra frekvensen nul til knækpunktfrekvensen fastlagt. I dette frekvensområde finder der ingen kompression sted.

Over knækpunktet foregår der typisk kompression. Her skulle kompressionsgraden maksimalt nå værdien 4. Højere kompressionsgrader fører til irriterende overføringer.

Også her beregnes indgangsværdien f_source_max til den udgangsværdi f_max, der svarer til den maksimalt hørbare frekvens, ved hjælp af Bark-skalaen. Derved er algoritmen til indstillingen af frekvenskompressionen ført nærmere den psyko-akustiske størrelse af den faktiske konstaterbare tonehøjde.

For konkret at fastlægge frekvenskompressionskarakteristikken over knækpunktet beregnes indgangsværdien f_source_max for den maksimalt hørbare udgangsværdi f_max ved hjælp af formlen f_source_max = 1960 ((f_max—bark + no_bands__up) + 0,53) / (26,28 - (f_max_bark + no__bands_up) } hvorved f_max_bark betyder den maksimalt hørbare frekvens omregnet til en Bark-værdi, og no_bands_up et i afhængighed af den maksimalt hørbare frekvens fastlagt antal af frekvensgrupper (critical bands). Også her skal der så nu kun fastlægges et antal frekvensgrupper for hver maksimalt hørbare frekvens f_max henholdsvis den højest hørbare kanal, hvor frekvensgrupperne har en total bredde, som danner afstanden fra knækpunktet (f_cutoff) til originalfrekvensen f_source_max, som i overensstemmelse med frekvenskarakteristikken afbildes på den maksimalt hørbare frekvens f_max.

Med den ovenfor beskrevne bestemmelse af frekvenskompressionskarakteristikken ifølge opfindelsen kan der tilvejebringes en fremgangsmåde til automatisk indstilling af et binauralt høresystem. Derved er det særligt fordelagtigt, hvis den netop beskrevne frekvenskompressionskarakteristik bestemmes for det på brugeren af høreapparaterne værende øre, som har det mindre høretab. Herved sikres, at for brugeren af høreindretningerne går der ikke nogen information tabt, som brugeren stadigvæk kan høre.

Den foreliggende opfindelse bliver nu beskrevet nærmere under henvisning til tegningen, hvor figur 1 viser den specielle opbygning af et høreapparat ifølge den kendte teknik, figur 2 et blokdiagram til bestemmelse af en frekvenskompressionskarakteristik, og figur 3 en frekvenskompressionskarakteristik ifølge opfindelsen.

De i det følgende nærmere beskrevne udførelsesformer udgør foretrukne udførelsesformer for den foreliggende opfindelse.

Med den nedenfor beskrevne indstillings- henholdsvis tilpasningsalgoritme skal et høreapparats eller en anden høreindretnings frekvenskompressionsalgoritme indstilles på en sådan måde, at en udnyttelse med hensyn til sprogforståelighed opnås sammenlignet med tilfældet af et høreapparat uden frekvenskompression. Alle andre parametre ved høreapparatet ud over frekvenskompressionen ændres ikke (forstærkning, niveaukompression osv.). I høreapparatet er der implementeret en frekvenskompressionsalgoritme, hvis frekvenskompressionskarakteristik 10 (se figur 3) viser afbildningen af en indgangsfrekvens f_n (= f_source) på en udgangsfrekvens f_out (= f_destination). Sædvanligvis har denne frekvenskompressionskarakteristik 10 den i figur 3 viste struktur. Den har to lineære afsnit 11 og 12, hvoraf det første afsnit 11 fører fra diagrammets begyndelsespunkt til et knækpunkt 13, og det andet lineære afsnit 12 fra knækpunktet 13 til et endepunkt 14. Det første lineære afsnit 11 har stigningen et, således at i dette frekvensområde fra nul til knækpunktet 13 henholdsvis frekvensen f cutoff foregår der ikke nogen frekvenskompression.

Frekvenskompressionskarakteristikken er altså karakteriseret ved hjælp af tre parametre: frekvensen f_cutoff, som viser knækpunktets 13 to koordinater og svarer til den egentlige frekvenskompressionsalgoritmes udgangspunkt (alle frekvenser under f_cutoff er ikke påvirket af algoritmen), frekvensen f_max, som udgør den maksimalt hørbare frekvens, og frekvensen f_source_max, som svarer til den original-indgangsfrekvens, som ved hjælp af frekvenskompressionskarakteristikken afbildes på udgangsfrekvensen f_max. Informationen i originalfrekvensområdet imellem f_cutoff og f_source_max afbildes altså på området imellem f_cutoff og f_max. Denne reduktion af båndbredden fører til hørbarhed af højfrekvensinformation ved lavere frekvenser på bekostning af et tab af oprindelig dybfrekvensinformation.

En fordelagtig tilpasningsformel for frekvenskompressionsalgoritmen opfylder dog følgende audiologiske krav: 1. Hørbarheden af hæmmelyde (frikative) er øget. Især skal ved aktiv frekvenskompressionsalgoritme lydens ”s” midterfrekvens være forskellig fra den tilsvarende ved lyden ”sch”. 2. En vokalforveksling imellem vokalerne ”e” og ”i” skal være minimeret. Ved aktiveret frekvenskompressionsalgoritme skal de to vokalformanters forskudte frekvenser fra "e” og ”i” være forskudt i forhold til hinanden fortrinsvis uafhængigt af opfyldelsen af andre krav. 3. Der skal bevares så megen originalinformation som muligt. Anderledes udtrykt: tabet af originalfrekvensinformation skal minimeres. Derfor skal knækpunktet henholdsvis f_cutoff være så højt som muligt, og de resulterende frekvenskompressionsgrader skal med henblik på de andre ændringer være så små som mulige. Især skulle frekvensgraden dog maksimalt opnå værdien 4. 4. Frekvenskompressionsalgoritmen skal ved binaural forsyning altid tilpasses øret, som har den bedste høreevne. 5. Ved binaural forsyning skal der i begge høreapparater anvendes samme indstilling af frekvenskompressionsalgoritmen for at opnå et konsistent lydindtryk på begge ører, således at der er mulighed for en kortikal nyindlæring af den auditoriske opfattelse. 6. Evnen til at skelne de to køns taleeksempler skal være givet. Derfor skal knækpunktets 13 frekvens f_cutoff ikke ligge under 1,5 kHz.

Den kendsgerning, om en bruger af en høreindretning er egnet til en frekvenskompression ifølge opfindelsen lader sig vurdere pålideligt med to målinger. Disse målinger skal gennemføres ved øret med den bedre resthøreevne. Den første måling svarer til et audiogram, og den anden måling angår tilstedeværelsen af et såkaldt dødt område i brugerens hørelse. Alene ved hjælp af audio-grammet er det i reglen ikke muligt på pålidelig måde at bestemme den maksimalt hørbare frekvens. Det ligger i, at f.eks. på basilarmembranen animeres små hår ikke direkte til svingningen ved hjælp af lydbølgerne, men også ved hjælp af ba-silarmembranens svingninger. Derved bliver f.eks. lyd hørbar, som ligger på den anden side af en egentlig maksimalt hørbar frekvens. For derfor bedre at kunne bestemme den maksimalt hørbare frekvens bestemmes f.eks. et dødt område henholdsvis dettes undergrænse med den såkaldte TEN-test (se nedenfor). På basis af et givet audiogram og en valgt tilpasningsformel (f.eks. ConnexxFit) kan der beregnes en ved hjælp af et høreapparat opnåelig udnyttelse. Beregningen af høreapparatudgangsspektret åbner mulighed for en vurdering af den maksimalt hørbare frekvens med den respektive indstilling. Høreapparatudgangsspektrets skæringspunkt med høretabet (audiogram) bestemmer den således nævnte maksimale hørbare frekvens f_max.

Den maksimale hørbare frekvens f_max lader sig f.eks. vurdere med følgende trin: a) Bestemmelse af 99%-percentilen for en talemoduleret 65 dB baggrundsstøj (f.eks. ISTS-baggrundsstøj (internationalt taletestsignal) ifølge den internationale norm IEC 60118-15). b) Beregning af høreapparatets forstærkning i indsat tilstand (insertion gain) til et foreliggende høretab ved hjælp af en tilpasningsalgoritme eller statisk model for et specifikt høreapparat. c) Addering af resultaterne fra a) og b). Denne sum svarer til frekvensspektret (aided speech spectrum) ved trommehinden. d) Beregning af det foreliggende audiograms skæringspunkt med resultatet af c), hvilket fører til den maksimalt hørbare frekvens f_max.

Hvis der anvendes andre percentiler eller andet ISTS-baggrundsstøjniveau i a), kan frekvenskompressionstilpasningen tilpasses specielle behov (andre høreapparatkategorier eller bestemte undergrupper af høreskadede personer).

Hvis et såkaldt dødt område vurderes på basis af audiogrammet eller måles med en anden diagnostisk test (f.eks. TEN-testen), kan den beregnede maksimale hørbare frekvens f_max ændres på den resulterende værdi. Der kan foreligge et dødt område, hvis et høretab ved en bestemt frekvens udgør mindst 80 dB (HL = Hearing Level) og differensen imellem to nærliggende oktaver udgør 50 dB (HL). I det følgende vises der ved hjælp af figur 2 og figur 3, hvorledes frekvenskompressionskarakteristikken kan bestemmes automatisk. Dertil bestemmes frekvenskompressionskarakteristikkens parametre f_cutoff og f_source_max ifølge opfindelsen på basis af frekvensgrupper (critical bands) sammenlignet med (Bark-skala og Eberhard Zwicker: ’’Subdivision of the audible frequency range into critical bands (Frequenzgruppen”), J. Acoust Soc. Am. Band 33, side 248, feb. 1961). Udgangspunktet for beregningerne udgør den maksimale hørbare frekvens f_max, som også svarer til et dødt områdes nedre frekvens. I trinnet 15 bestemmes altså ud fra diagrammet, som selv blev målt under trin 16, og eventuelt TEN-testen, som blev gennemført under trin 17, den maksimale hørbare frekvens f_max. I afhængighed af denne frekvens f_max bestemmes frekvensen f_cutoff under trin 18, som repræsenterer knækpunktets 13 koordinater. Derudover bestemmes under trin 19 den maksimale kildefrekvens f_source_max i afhængighed af frekvensen f_max, som afbildes på netop frekvensen f_max. Til sidst bestemmes ud fra parametrene f_max, f_cutoff og f_source_max under trin 20 en frekvenskompressionskarakteristik 10, med hvilken frekvenskompressionsalgoritmen indstilles.

Den dermed dannede algoritme fører til en frekvenskompressionsindstilling, som sikrer en forbedret taleforståelighed. Ifølge opfindelsen transformeres værdien af f_max på en Bark-Wert f_max_bark i overensstemmelse med en fremgangsmåde af H. Traunmoller (1990) ’’Analytical expressions for the tonotopic sensory scale” J. Acoust Soc. Am. 88: side 97 til 100. Transformationen foregår ifølge formlen f_max_bark = 26,81 · f_max / (1960 + f_max) - 0,53.

Eventuelt skal værdien f_max_bark være regulerbar, hvis f.eks. der ønskes en lavere frekvenskompression. Der skal så f.eks. til en given filterbank sikres, at den ændrede værdi f_max_bark repræsenterer en frekvens imellem 2 kHz og 8 kHz.

Ved hjælp af den efterfølgende formel og værdien no_bands_down, som udgør et antal af frekvensgrupper, beregnes ifølge opfindelsen knækpunktets frekvens f_cutoff. Knækpunktet ligger altså i en vis afstand (talt i frekvensgrupper) under den maksimale hørbare frekvens f_max. Den tilsvarende formel lyder: f_cutoff = 1960 · ((f_max_bark - no_bands_down) + 0,53) / (26,28 - (f_max_bark - no_bands_down))

Med den viste algoritme blev der ført værdier for f_max < 2 kHz til f_cutoff-værdier <1,5 kHz, hvilket skal undgås ud fra et audiologisk synspunkt. Derfor blev værdier for f_max < 2 kHz altid sat til 2 kHz uafhængigt af den faktisk målte værdi.

Med den nu følgende formel og de i den efterfølgende tabel angivne værdier no_bands_up ligeledes i enheden ”CB” (frekvensgrupper) lader der sig for en respektiv aktuel frekvens f_max beregne den yderligere karakteristikparameter f__source_max: f_source_tmp = 1960 · ((f_max_bark + no_bands_up) + 0,53) / (26,28 - (f_max bark + no_bands_up))

Beregningerne ovenfor sikrer, at de audiologiske krav 1. og 2. (se ovenfor) opfyldes. Disse krav er basissen for en forbedring af taleforståeligheden ved hjælp af frekvenskompressionsalgoritmen. Værdierne i tabellen er her refereret til en filterbank med 49 kanaler, som hver for sig har en båndbredde på 250 Hz.

Den viste tilpasningsstrategi for en frekvenskompressionsalgoritme kombinerer flere høreapparattilpasningstrin, som sædvanligvis gennemføres manuelt (se f.eks. målinger på 2 cm3-testvolumina). For eksempel anvendes den høretærskel, som findes ved bæringen af høreapparatet, til vurderingen af den maksimale hørbare frekvens ligesom de ellers kendte manuelle udredninger af midterfrekvenserne for de frikative ”s” og ”sch” ved høreapparattilpasningen. De manuelle metoder til adskillelsen af ”s” og ”sch” automatiseres nu på den opfindelsesmæssige måde. Ifølge opfindelsen anvendes der ved den præsenterede automatiske tilpasning også konceptet i forbindelse med de kritiske båndbredder (frekvensgrupper ifølge Bark-skala), således at der til sidst opnås tydelige fordele ved den automatiske tilpasning af en frekvenskompression med henblik på taleforståeligheden. Allerede efter en kort tilpasningsfase til de ændrede lydindtryk på grund af frekvenskompressionen viser de høreskadede testpersoner en forbedret tale-forståelighed. På fordelagtig måde viser tilpasningsstrategien ifølge opfindelsen i forbindelse med en frekvenskompressionsalgoritme for det første en målelig forbedring af taleforståeligheden ved mere aktiv frekvenskompression og for det andet en hurtigere tilpasning af høreapparatet med frekvenskompressionsalgoritmer. Især kan tilpasningen nu automatiseres og behøver ingen længere målinger og tilpasningsmøder. Derudover er der også mulighed for en forudsigelse af en ekstra udnyttelse henholdsvis sprogforståeligheden med frekvenskompressionen. En yderligere fordel består i, at der allerede efter den første tilpasning indstilles en forbedret taleforståelighed.

Claims (5)

1. Fremgangsmåde til bestemmelse af en indgangsværdi fjn i en udgangsværdi f_out afbildende frekvenskompressionskarakteristik (10) til en høreindret-ning, med et knækpunkt (13), - ved hvilken en maksimal hørbar frekvens f_max hos en bruger af hø vindretningen og i afhængighed heraf knækpunktet (13) bestemmes, hvorved enhver indgangsværdi fjn under det ved hjælp af bark-skalaens værdier beregnede knækpunkt (13) er lig med den respektive udgangsværdi f_out, kendetegnet ved, - at på basis af frekvensgrupper dannes en maksimal hørbar originalindgangsfrekvens f_source_max og en frekvens f_cutoff af frekvenskompressionskarakteristikkens (10) knækpunkt (13), hvorved den maksimale hørbare originalindgangsfrekvens beregnes som indgangsværdien f_sour-ce_max til den udgangsværdi f_max, som svarer til den maksimale hørbare frekvens, ved hjælp af bark-skalaen ved hjælp af formlen f_source_max = 1960 1 ( (f_max_bark + no_bands_up) + 0,53) / (26,28 - (f_max_bark + no_bands_up)) medf_max_barksom maksimal hørbar frekvens f_max omregnet til en barkværdi samt no_bands_up som et i afhængighed af den maksimale hørbare frekvens fastlagt antal af frekvensgrupper, og - at en koordinat f_cutoff for knækpunktet (13) beregnes ved hjælp af formlen f_cutoff = i960 {(f_roaxj3ark - no_bands_down + 0,53) / (26,28 - (f_max_bark - no_band$_down)) med f_max_bark som den maksimale hørbare frekvens omregnet til en barkværdi samt no_bands_down som et i afhængighed af den maksimale hørbare frekvens f_max fastlagt antal af frekvensgrupper.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, hvorved knækpunktet (13) i hvert tilfælde fastlægges over 1,5 kHz.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, hvorved en maksimal kompressionsgrad over knækpunktet (13) udgør 4.

4. Fremgangsmåde til indstilling af et binauralt høresystem med to høreindret-ninger med trinnet til beregningen af en frekvenskompressionskarakteristik (10) ifølge et af kravene 1 til 3.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, hvorved frekvenskompressionskarakteristikken (10) bestemmes ifølge et af kravene 1 til 3 til det øre på brugeren af høreind-retningerne, som har det lavere høretab.