DK2506602T3 - Hørehjælpeapparat samt fremgangsmåde til driften af et hørehjælpeapparat - Google Patents

Description

Opfindelsen angår et hørehjælpeapparat af den i krav 1’s indledning angivne type samt en fremgangsmåde til driften af et hørehjælpeapparat af i den i krav 5’s indledning angivne type.

Fra US 2011/004 468 A1 kendes et hørehjælpeapparat af den i krav 1’s indledning angivne type samt en fremgangsmåde til driften af et hørehjælpeapparat af den i krav 5’s indledning angivne type. EP 1 175 125 A2 angår et adaptivt forstærkningsgrad- og filterkredsløb og beskriver et adaptivt filterkredsløb til anvendelsen i et høreapparat hos en person med en hørepåvirkning, som omfatter et på forhånd bestemt frekvensområde. Filterkredsløbet omfatter et variabelt filter og en forstærker, som har en båndbredde, der svarer til hørepåvirkningens forudbestemte frekvensområde. I DE 10 2009 032 238 A1 beskrives en fremgangsmåde til kontrol af tilpasningen af et høreapparat, som omfatter en filterbank til spektral selektiv forstærkning og dynamikkompression af audiosignaler, til en høreapparatbærers høremangel. Dette skrift beskriver en ved hjælp af høreapparatet maksimal mulig forstærkning i de øvre frekvensbånd samt en tilbagekoblingsfløjten, som ved ugunstige konstruktioner eller ved utætheder i forbindelse med otoplastikken allerede sætter ind ved lave forstærkninger, som er for lave til en tilfredsstillende forstærkning af frikative energier.

Den ved hjælp af et hørehjælpeapparat maksimalt opnåelige forstærkning er i reglen placeret inden for smalle grænser som følge af apparaternes nødvendige ringe størrelse samt den ringe afstand imellem indgangsomformer (især mikrofon) og udgangsomformer (især øretelefon). Ved en for høj forstærkning optræder især den ekstremt høje feedback-fløjten. Et hørehjælpeapparats feedbacktilbøjelighed er frekvensafhængighed og angår for det meste det øvre område af det frekvensområde, som er overførlig af et høreapparat.

Ved mange høreskadede foreligger der derfor det problem, at bestemte frekvensområder selv ved en forsyning med et hørehjælpeapparat ikke mere kan varetages tilfredsstillende. Ved opfattelsen af tale fører dette til, at bestemte lyde, især konsonanter, som med hensyn til tale, omfatter signalandele i det højfrekvente signalspektrum, ikke kan forstås rigtigt. Heraf rammes især såkaldte frikative lyde, som er benævnt efter deres artikulationstype, ramt. Det drejer sig f.eks. om ”s”, ”sch”, ”v” eller ”z”.

Til udligningen af de nævnte høretab er det kendt at transponere det ramte frekvensområde til andre frekvensområder, som bedre kan opfattes. Ved gennemføringen afen sådan frekvenstransposition skelner man hovedsagelig imellem to metoder: ved frekvensforskydningen bliver et frekvensområde (f.eks. 4 kHz - 6 kHz) forskudt til et andet frekvensområde (f.eks. 2 kHz - 4 kHz). Til forskel herfra foreligger der kompressionen af udgangssignalets frekvens ved multiplikation af indgangssignalets frekvens med en faktor (f.eks. 0,75). Ofte foregår en frekvenskompression dog ikke begyndende ved 0 Hz, men først over en bestemt (knækpunkt) frekvens, f.eks. 2 kHz.

En fremgangsmåde til frekvenstransposition i et hørehjælpeapparat samt et hørehjælpeapparat til udøvelse af en frekvenstransposition er kendt fra EP 1 441 562 A2.

Frekvenstranspositionen har to væsentlige ulemper: dels spektral ødelæggelse af den oprindelige spektrale sammensætning af bestemte konsonanter og andre lyde og dels - angående opfattelsen - forringes evnen til at skelne imellem forskellige frikativer i væsentlig grad.

Fra den kendte teknik kendes fremgangsmåder til talesignalforarbejdning, hvorved vokalerne eller konsonanterne kan identificeres i et talesignal. For eksempel beskriver DE 691 05 154 T2 en sådan fremgangsmåde, ved hvilken et talesignalspektrum analyseres til bestemmelsen af spids- og mellemværdier, som til identificeringen af vokaler og konsonanter sammenlignes med bestemte tærskelværdier.

Også fra US 2009/0 112 594 A1 kendes en fremgangsmåde, ved hvilken der på grundlag af akustiske modeller skelnes imellem for- og bagvokaliske konsonanter.

Fra DE 103 98 483 A1 kendes en fremgangsmåde til automatisk forstærkningsindstilling ved et hørehjælpeapparat, hvorved et talesignalniveau samt et støjsig-nalniveau bestemmes i flere frekvensbånd i et indgangssignal under driften. Der foregåren automatisk indstilling af forstærkningen i afhængighed af det bestemte signalniveau og signalfrekvensen. Herved bestemmes forstærkningsparametre under inkludering afen lydstyrkemodel samt en taleforståelighedsmodel.

Fra WO 00/05923 kendes en hørehjælp med forbedret ta leforståelig hed ved frekvensselektiv signalforarbejdning samt en fremgangsmåde til driften af en sådan hørehjælp.

Formålet med opfindelsen er at forbedre forståelsen aftale ved høretab, hvorved bestemte frekvensområder ikke mere kan opfattes selv ved højere lydstyrke.

Dette opnås ved hjælp af et hørehjælpeapparat ifølge krav 1 og en fremgangsmåde til driften af et hørehjælpeapparat ifølge krav 5.

Opfindelsen foreslår ifølge et første aspekt et hørehjælpeapparat med mindst - en indgangsomformer til optagelsen af et indgangssignal og omformningen til et elektrisk indgangssignal, - en signalforarbejdningsenhed til forarbejdningen og den frekvensafhængige forstærkning af det elektriske indgangssignal og til fremstillingen af et elektrisk udgangssignal, - en udgangsomformer til omformningen af det elektriske udgangssignal til et udgangssignal, som er opfatteligt afen bruger som akustisk udgangssignal, - en lyd-detektor-indretning til identificeringen af lyde i et ind i hørehjælpeap-paratet gående talesignal, - midler til den korttidige forhøjelse af forstærkningen op over en normal forstærkning for mindst et frekvensområde, hvori en identificeret lyd omfatter signalandele, - midler til indstilling af den normale forstærkning af et elektrisk indgangssignal i afhængighed af signalfrekvensen, hvorved - forstærkningen i mindst et bestemt frekvensområde er begrænset til en vedvarende mulig maksimal forstærkning, - forstærkningen er således indstillelig, at den i det mindste i det væsentlige for varigheden af den identificerede lyd overstiger den normale forstærkning eller den vedvarende mulige, maksimale forstærkning, - forstærkningen er således indstillelig, at den højst overstiger den normale forstærkning eller den vedvarende mulige, maksimale forstærkning for en varighed, som ligger under et feedbackfløjts indsvingningstid.

Opfindelsen foreslår ifølge et andet aspekt en fremgangsmåde til driften af et hørehjælpeapparat med mindst - en indgangsomformer til optagelsen af et indgangssignal og omformningen til et elektrisk indgangssignal, - en signalforarbejdningsenhed til forarbejdningen og den frekvensafhængige forstærkning af det elektriske indgangssignal og til fremstillingen af et elektrisk udgangssignal, - en udgangsomformer til omformningen af det elektriske udgangssignal til et udgangssignal, som er opfatteligt afen bruger som akustisk udgangssignal, hvorved - lyde i et ind i hørehjælpeapparatet indgående talesignal identificeres, - forstærkningen korttidigt forhøjes op over en normal forstærkning for mindst et frekvensområde, hvori en identificeret lyd omfatter signalandele, - et elektrisk indgangssignal normale forstærkning indstilles i afhængighed af signalfrekvensen, -forstærkningen begrænses i det mindste i et bestemt frekvensområde til en vedvarende mulig, maksimal forstærkning, - forstærkningen i det mindste i det væsentlige for varigheden af den identificerede lyd overstiger den normale forstærkning eller den vedvarende mulige, maksimale forstærkning, - forstærkningen højest for en varighed, som ligger under et feedback-fløjts indsvingningstid, overstiger den normale forstærkning eller den vedvarende mulige, maksimale forstærkning.

Ved et hørehjælpeapparat ifølge opfindelsen forstås ethvert apparat, som leverer et af en bruger som akustisk signal opfatteligt udgangssignal eller bidrager til at levere et sådant udgangssignal, og som råder over midler, som tjener eller bidrager til udligningen af brugerens individuelle høretab. Især drejer det sig derved om en på kroppen eller på hovedet, især på eller i øret, bærbart samt helt eller delvis implanterbart høreapparat. Der er imidlertid også inkluderet sådanne apparater, hvis overvejende formål ikke ligger i udligningen af et høretab, f.eks. apparater fra underholdningselektronikken (fjernsynsapparater, HiFi-anlæg, MP3-afspillere osv.), eller kommunikationsapparater (mobiltelefoner, PDA’s, headsæt osv.), som dog råder over midler til udligningen af et individuelt høretab.

Et hørehjælpeapparat omfatter i reglen en indgangsomformer til optagelsen af et indgangssignal. Indgangsomformeren er f.eks. tildannet som mikrofon, som optager et akustisk signal og omdanner det til et elektrisk indgangssignal. Som indgangsomformer kommer der imidlertid også enheder i betragtning, som omfatter en spole eller en antenne, og som optager et elektromagnetisk signal og omdanner det til et elektrisk indgangssignal. Derudover omfatter et hørehjælpeapparat almindeligvis også en signalforarbejdningsenhed til forarbejdningen og frekvensafhængig forstærkning af det elektriske indgangssignal. Til signalforarbejdningen i hørehjælpeapparatet tjener en fortrinsvis digital signalprocessor (DSP), hvis arbejdsmåde er påvirkelig ved hjælp af programmer eller parametre, som kan overføres til hørehjælpeapparatet. Herved lader signalforarbejdningsenhedens arbejdsmåde sig tilpasse både til en hørehjælpeapparatbærers individuelle høretab og også til den aktuelle høresituation, i hvilken hørehjælpeapparatet netop drives. Det således ændrede elektriske indgangssignal tilføres til sidst en udgangsomformer. Denne er i reglen tildannet som øretelefon, som omformer det elektriske udgangssignal til et akustisk signal. Også her er andre udførelsesformer mulige, f.eks. kan det dreje sig om en implanterbar udgangsomformer, som er direkte forbundet med en høreknogle og påvirker denne til svingninger.

Ved et hørehjælpeapparat indstilles forstærkningen således, at en brugers individuelle høretab udlignes derved. Den hertil nødvendige forstærkning er sædvanligvis afhængig af signalfrekvensen. Den maksimalt indstillelige forstærkning er dog forbundet med fysiske grænser, som dels skyldes det anvendte hørehjælpe-apparats tekniske muligheder og dels tjener til undgåelsen af tilbagekoblinger. Tilbagekoblinger optræder for det meste i det øvre frekvensområde, som kan overføres af et hørehjælpeapparat. Uheldigvis har mange hørehjælpeapparatbæ-rere netop i dette frekvensområde et stort høretab, til hvis udligning det vil være nødvendigt med en høj forstærkning. For at undgå tilbagekoblinger indstilles forstærkningen i det pågældende frekvensområde således, at det pågældende hørehjælpeapparat endnu kan drives stabilt, også når den til udligningen af det individuelle høretab nødvendige forstærkning ikke mere kan opnås. Derudover er ved de såkaldte power-apparater, som åbner mulighed for en meget høj forstærkning under undgåelse af akustiske tilbagekoblinger, forstærkningen påført grænser opadtil som følge af apparatets mekaniske stabilitet.

Ifølge opfindelsen råder hørehjælpeapparatet ud over de kendte komponenter (indgangsomformer, signalforarbejdningsenhed, udgangsomformer) over en lyd-detektor-indretning til identificeringen af lyde, især af konsonanter, i et ind i hørehjælpeapparatet gående talesignal.

En lyd er almindeligvis en støj eller en klang fremkaldt af den menneskelige eller dyriske stemme. Inden for den generelle sprogvidenskab er en lyd i snæver forstand en bestemt med åndedrættets strøm (fonationsstrøm) ved bestemt stilling af sprogværktøjerne frembragt lydbølge. Frembringelsen og opfattelsen af lyde er fonetikkens genstand. En talelyd henholdsvis phon forstås hersom den mindste fonetiske enhed i det talte sprog.

Ved en konsonant i opfindelsens henseende forstås almindeligvis en lyd, hvis artikulation indebærer en indsnævring af stemmetragten, således at åndedrætsluften blokeres helt eller delvis, og der opstår hørbare turbulenser (lufthvirvlinger). Konsonanter er lyde, som overvinder hindringer. Især er konsonanter i opfindelsens henseende ikke begrænset til konsonantbogstaver (B, C, D, F osv.).

Opfindelsen foreskriver nu, ved en identificeret lyd, især en konsonant eller frika-tiv, som omfatter signalandele i et frekvensområde, hvori den til udledningen af det individuelle høretab nødvendigeforstærkning ikke mere er vedvarende mulig, korttidigt, især for den varige lyd, at øge forstærkningen ud over den vedvarende mulige forstærkning. Derved er det for hørehjælpeapparatbæreren muligt bedre at opfatte lyden og dermed bedre at forstå hele talen. I sammenhæng med opfindelsen er det uvæsentligt, om den ønskede forstærkning ikke kan opnås vedvarende, da slutforstærkerens vedvarende mulige maksimale udgangsydelse i det pågældende frekvensområde ville blive overskredet eller om forstærkningen til undgåelsen af feedback blev begrænset til bevarelsen af det pågældende apparats mekaniske stabilitet. Med hensyn til slutforstærkeren er det nemlig muligt korttidigt at øge udgangsydelsen op over den vedvarende mulige maksimale udgangsydelse, uden at der herved forårsages en skade. Også med hensyn til feedback problematikken eller den mekaniske stabilitet er en korttidig overskridelse af den vedvarende maksimalt tilladelige forstærkning uproblematisk, da f.eks. den uønskede feedback-fløjten benytter en vis indsvingningstid, inden den gør sig bemærket som generende. Varigheden af en lyd ligger dog under denne indsvingningstid.

Ved en foretrukken udførelsesform for opfindelsen er en opspaltning af det elektriske indgangssignal i flere parallelle frekvensbånd (kanaler) foreskrevet, og signalforarbejdningen i hørehjælpeapparatet foregår i signalforarbejdningsenheden i det mindste delvis parallelt i de enkelte frekvensbånd. Med fordel forhøjes forstærkningen i det mindste for et bestemt frekvensbånd ud overden normale forstærkning i afhængighed af en identificeret lyd, når den ønskede forstærkning af de nævnte årsager ikke er vedvarende opnåelig, og den identificerede lyd omfatter signalandele i det pågældende frekvensbånd.

Opfindelsen indebærer den fordel, at - til forskel for en frekvenskompression -påvirkes tydeligheden aftalen ikke i samme omfang.

Udførelsesformer for opfindelsen beskrives nærmere nedenfor under henvisning til tegningen, hvor figur 1 viser et hørehjælpeapparat ifølge den kendte teknik kraftigt forenklet i et blokdiagram, figur 2 et blokdiagram til indstillingen af forstærkningen i afhængighed afen identificeret lyd, og figur 3 et diagram med hensyn til en ifølge opfindelsen indstillet forstærkning i afhængighed af signalfrekvensen.

Figur 1 viser i det kraftigt forenklede blokdiagram opbygningen af et hørehjælpeapparat ifølge den kendte teknik. Hørehjælpeapparater har i princippet som væsentlige komponenter en eller flere indgangsomformere, en forstærker og en udgangsomformer. Indgangsomformeren er i reglen en lydmodtager, f.eks. en mikrofon, eller en elektromagnetisk modtager, f.eks. en induktionsspole. Udgangsomformeren er for det meste realiseret som elektroakustisk omformer, f.eks. miniaturehøjttaler henholdsvis øretelefon, eller som elektromekanisk omformer, f.eks. knogleledningstelefon. Forstærkeren er almindeligvis integreret i en signalforarbejdningsenhed. Denne principielle opbygning er i figur 2 vist f.eks. som et bag-øret-høreapparat 1. Inden i et hørapparathus 2 til bæringen bag øret er der indbygget to mikrofoner 3 og 4 til optagelsen af lyden fra omgivelserne. En signalforarbejdningsenhed 5, som ligeledes er integreret i høreapparathuset 2, forarbejder mikrofonsignalerne og forstærker dem. Signalforarbejdningsenhedens 5 udgangssignal overføres til en højttaler eller øretelefon 6, som afgiver et akustisk signal. Lyden overføres eventuelt via en lydslange, som erfikseret i øregangen med en autoplastik, til høreapparatbærerens trommehinde. Høreapparatets energiforsyning og især signalforarbejdningsenheden 5 energiforsyning sker via et ligeledes i høreapparathuset 2 integreret batteri 7.

Figur 2 viser i den kraftigt forenklede blokdiagramafbildning, hvorledes et elektrisk udgangssignal AS fremstilles af et elektriske indgangssignal ES, som eventuelt indeholder et talesignal. Hertil omformes det af en mikrofon 12 optagede akustiske indgangssignal først til et elektrisk indgangssignal ES og tilføres en filterbank. Filterbanken 13 bevirker en opspaltning af det elektriske indgangssignal ES i flere (i udførelseseksemplet tre) parallelle kanaler. Den yderligere signalforarbejdning til udligningen af en brugers individuelle høretab foregår efterfølgende parallelt i de tre kanaler, især i signalforarbejdningsenhederne 14, 15 og 16, før de forarbejdede signaler sammenføres i en adderingsindretning. En øretelefon 18 omdanner til sidst det resulterende elektriske udgangssignal AS til et akustisk udgangssignal.

Til hver kanal er der ved hjælp afen passende indstilling af parametre indstillet en forstærkning, hvormed brugerens individuelle høretab udlignes. I afhængighed af den individuelle grad af høretab er der dog ofte ikke mulighed for nogen fuldstændig udligning af høretabet. Snarere skal forstærkningen reduceres alt efter omstændighederne i en maksimal grad for at forhindre en overbelastning af den forstærker, som er omfattet af den pågældende signalforarbejdningsenhed, eller at undgå forekomsten af feedback. Der indstilles derfor for hver kanal 14,15 henholdsvis 16 som normal forstærkning en vedvarende mulig maksimal forstærkning, som ikke overbelaster den pågældende forstærker, og ved hvilken der sikres en mere stabil drift. Hørehjælpeapparatet ifølge opfindelsen omfatter som særegenhed en i og for sig kendt lyd-detektor-indretning 19 til identificeringen af lyde, især konsonanter, i et i indgangssignalet indeholdt talesignal. Bliver der identificeret en bestemt lyd, f.eks. en konsonant, videreføres der et hertil hørende signal til en forstærkningsstyreenhed 20. Ved hjælp af forstærkningsstyreenheden 20 tilpasses nu den forstærkning, som udøves af signalforarbejdningsenhederne 14, 15 og 16 i de enkelte kanaler, til den identificerede lyd. Derved er der muligt at forstærkningen korttidigt, især for varigheden af den identificerede lyd, overstiger den ’’normale” og især også den vedvarende maksimalt mulige forstærkning.

Figur 3 belyser den beskrevne fremgangsmåde endnu en gang ved hjælp af den optegnede forstærkning V i afhængighed af signalfrekvensen f. Udførelsesek-sempet ifølge figur 3 ligger til grund for et hørehjælpeapparat med otte frekvensbånd (kanaler) K1 til K8. Der ses en delvis teknisk betinget, delvis også af den pågældende hørehjælpeapparatbærers individuelle faktorer afhængig karakteristik af en maksimal forstærkning Vm3x over frekvensen f. Til de enkelte kanaler er i udførelseseksemplet forstærkninger V1 til V8 indstillet. Disse danner karakteristikkens "normale” forstærkning Vn over frekvensen f. Det gælder altid at Vn < Viviax, således at der altid er sikret en stabil drift, og hørehjælpeapparatets forstærker ikke overbelastes. I udførelseseksemplet skal de i kanalerne K6 til K8 indstillede forstærkninger V6 til V8 ikke række til den fuldstændige udligning af brugerens individuelle høretab.

Ifølge opfindelsen er det nu foreskrevet, at som følge afen identificeret lyd overstigerforstærkningen kortvarigt, især lydens varighed, den normale forstærkning Vn henholdsvis den maksimale forstærkning VMax. Dette er i figur 3 antydet for kanalen K6, for hvilken en korttidsforstærkning (korttidig) antager værdigen V6’.

Den højde, hvormed korttidsforstærkningen V6’ overstiger den normale forstærkning Vn, kan være afhængig af forskellige faktorer. Især afhænger den af signalstyrken i forbindelse med den identificerede lyd i indgangssignalet. På den anden side set er den også begrænset til en maksimal værdi på grund af tekniske restriktioner. Med fordel ligger korttidsforstærkningens maksimalværdi et bestemt mål, f.eks. 5 dB, over den vedvarende opnåelige, maksimale forstærkning VMax. Dette mål er fordelagtigt, især også kanalafhængigt, indstilleligt ved hjælp af programmering af det pågældende hørehjælpeapparat.

Med fordel er korttidsforstærkningens varighed tilpasset varigheden af den identificerede lyd. Især svarer varigheden af korttidsforstærkningen i det væsentlige til varigheden af den identificerede lyd.

Ved hjælp af opfindelsen øges taleforståeligheden især ved store høretab uden herved at øge feedback-tilbøjeligheden. Den kan bidrage til at undgå en på grund af de graverende ulemper ofte ikke ønsket frekvenstransposition ved store høretab.

Claims (8)

1. Hørehjælpeapparat (1; 11) med mindst - en indgangsomformer (3, 4; 12) til optagelsen af et indgangssignal og omformningen til et elektrisk indgangssignal (ES), - en signalforarbejdningsenhed (5; 14,15,16) til forarbejdningen og den frekvensafhængige forstærkning (V, V1, V2, V3, V4, V5m V6, V7, V8) af det elektriske indgangssignal (ES) og til fremstillingen af et elektrisk udgangssignal (AS), - en udgangsomformer (6; 18) til omformningen af det elektriske udgangssignal (AS) til et udgangssignal, som er opfatteligt af en bruger som akustisk udgangssignal, - en lyd-detektor-indretning (19) til identificeringen af lyde i et ind i hørehjæl-peapparatet (1; 11) gående talesignal, - midler (20) til den korttidige forhøjelse (V6’) af forstærkningen (V6) op over en normal forstærkning (Vn) for mindst et frekvensområde (K6), hvori en identificeret lyd omfatter signalandele, kendetegnet ved - midler til indstilling af den normale forstærkning (Vn) af et elektrisk indgangssignal (ES) i afhængighed af signalfrekvensen (f), hvorved - forstærkningen (V, V1, ..., V8) i mindst et bestemt frekvensområde (K1, K8) er begrænset til en vedvarende mulig maksimal forstærkning (VMax), - forstærkningen (V, V1, ..., V8) er således indstillelig, at den i det mindste i det væsentlige for varigheden af den identificerede lyd overstiger den normale forstærkning (Vn) eller den vedvarende mulige, maksimale forstærkning (VMax), - forstærkningen (V, V1,..., V8) er således indstillelig, at den højst overstiger den normale forstærkning (Vn) eller den vedvarende mulige, maksimale forstærkning (VMax) for en varighed, som ligger under et feedbackfløjts indsvingningstid.

2. Hørehjælpeapparat (1; 11) ifølge krav 1, hvorved frikative er identificerbare ved hjælp af lyd-detektor-indretningen (19).

3. Hørehjælpeapparat (1; 11) ifølge krav 1 eller 2, hvorved forstærkningen (V, V1, V8) er forhøjelig i det mindste for varigheden af den identificerede lyd.

4. Hørehjælpeapparat (1; 11) ifølge et af de foregående krav, hvorved en op spaltning af det elektriske indgangssignal (ES) foregår i flere parallelle frekvensbånd (K1, K8) og signalforarbejdningen i hørehjælpeapparatet (1; 11) foregår i signalforarbejdningsenheden (5; 14, 15, 16) i det mindste delvis parallelt i de enkelte frekvensbånd (K1, ..., K8), og hvorved i afhængighed af den identificerede lyd forstærkningen (V6) er (V6’) i det mindste for et frekvensbånd (K6) er hævbar op over den normale forstærkning (Vn).

5. Fremgangsmåde til driften af et hørehjælpeapparat (1; 11) med mindst - en indgangsomformer (3, 4; 12) til optagelsen af et indgangssignal og omformningen til et elektrisk indgangssignal (ES), - en signalforarbejdningsenhed (5; 14,15,16) til forarbejdningen og den frekvensafhængige forstærkning (V, V1, V2, V3, V4, V5m V6, V7, V8) af det elektriske indgangssignal (ES) og til fremstillingen af et elektrisk udgangssignal (AS), - en udgangsomformer (6; 18) til omformningen af det elektriske udgangssignal (AS) til et udgangssignal, som er opfatteligt af en bruger som akustisk udgangssignal, hvorved - lyde i et ind i hørehjælpeapparatet (1; 11) indgående talesignal identificeres, - forstærkningen (V6) korttidigt forhøjes op over en normal forstærkning (Vn) for mindst et frekvensområde (K6), hvori en identificeret lyd omfatter signalandele, kendetegnet ved, at - et elektrisk indgangssignal (ES) normale forstærkning (Vn) indstilles i afhængighed af signalfrekvensen (f), -forstærkningen (V1,..., V8) begrænses i det mindste i et bestemt frekvensområde (K1, ..., K8) til en vedvarende mulig, maksimal forstærkning (VMax), - forstærkningen (V1, ..., V8) i det mindste i det væsentlige for varigheden af den identificerede lyd overstiger den normale forstærkning (Vn) eller den vedvarende mulige, maksimale forstærkning (VMax), - forstærkningen (V1, ..., V8) højest for en varighed, som ligger under et feedback-fløjts indsvingningstid, overstiger den normale forstærkning (Vn) eller den vedvarende mulige, maksimale forstærkning (VMax).

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, hvorved fikative identificeres ved hjælp af lyd-detektor-indretningen (19).

7. Fremgangsmåde ifølge krav 5 eller 6, hvorved forstærkningen (V, V1, ..., V8) forhøjes i det mindste i det væsentlige for varigheden af den identificerede lyd (V6’).

8. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 5 til 7, hvorved det elektriske indgangssignal (ES) opspaltes i flere parallelle frekvensbånd (K1, ..., K8), og signalforarbejdningen i hørehjælpeapparatet (1; 11) foregår i signalforarbejdningsenheden (5; 14, 15, 16) i det mindste delvis parallelt i de enkelte frekvensbånd (K1, ..., K8), og hvorved i afhængighed af den identificerede lyd forstærkningen (V6) forhøjes i det mindste for et frekvensbånd (K6) ud over den normale forstærkning (Vn).