DK201370737A1 - Fælde - Google Patents

Abstract

Opfindelsen angår en fælde til dyr, især rotter eller mus, og til placering på en i det væsentlige horisontal flade, hvor denne møder en i det væsentlige vertikal flade. Fælden omfatter: et fældehus og en første flange og en anden flange, der er forbundet i det væsentlige vinkelret således, at fælden kan placeres i to positioner, hvor den væsentlige horisontale flade møder den i det væsentlige vertikale flade. Fældens flanger og fladerne udspænder i begge positioner et volumen, der er afgrænset således, at det definerer en kanal, hvori en rotte eller mus kan bevæge sig. Fældehuset omfatter yderligere en indre gang, som en rotte eller en mus kan løbe ind i, hvilken gang løber fra den ene flange og ind i fældehuset. Inde i gangen er der en udløsermekanisme og en dræbermekanisme.

Description

Fælde

Baggrund

Opfindelsen angår en fælde til dyr, især rotter eller mus og til placering på en i det væsentlige horisontal flade, hvor denne møder en i det væsentlige vertikal flade, hvilken fælde omfatter: en første flange og en anden flange, der er forbundet i det væsentlige vinkelret således, at fælden kan placeres i to positioner, hvor den, i det væsentlige, horisontale flade møder den, i det væsentlige, vertikale flade.

Rotter og mus, der bevæger sig i bebyggelser vil ofte bevæge sig langs husmure og lignende, hvor de føler sig trygge. Af samme årsag placerer man i dag de kendte giftfælder langs husmure. Dette bevirker således, at rotterne eller musene møder disse under deres normale færden, hvorefter duft lokker dem til at spise giften. Denne adfærd er især udpræget, hvor store åbne arealer støder op til bebyggelser. Men den ses også i det indre af bygninger, eller for den sags skyld i skabe eller lignende, hvor dyrene også helst løber langs med væggene. Denne adfærd forstærkes, hvis dyrene under deres færden kan søge ly under en flade, der støder op til væggen. I de kendte fælder er dette udnyttet ved, at de er udstyret med en gang, som dyrene kan løbe ind i.

Ulempen ved de kendte giftfælder er, at dyrene ikke dør på samme sted, som fælden står, idet giften først virker efter en tid. Dette bevirker, at de døde dyr kan indgå i den naturlige fødekæde, idet giften kan optages i andre dyr, såsom husdyr eller fugle, som spiser enten de afkræftede og døende dyr eller kadaverne efter disse. Endvidere er selve aflivningen ved brug afgift forbundet med lidelser for dyrene.

Dette problem kan man løse ved at bruge giftfrie fælder såsom f.eks. klapfælder, der omfatter en 1]ederudløst klapmekanisme, der slår dyret ihjel.

Ulempen ved de kendte klapfælder er imidlertid, at de ofte skal efterses, idet de kun kan slå ét dyr ihjel. Endvidere er de kendte klapfælder oftest udført således, at dyrene kan komme til udløsermekanismen fra flere sider. Det sidste bevirker, at fælden undertiden ikke virker, idet dyrene ikke rammes af ’’klappen” eller rammes af denne på en sådan måde, at de ikke aflives. De kendte klapfælder kræver derfor et stort eftersynsarbejde.

Formål og kort beskrivelse af opfindelse

Det er et formål med opfindelsen at afhjælpe disse ulemper.

Dette opnås ved, at fældens flanger og fladerne i begge positioner udspænder et volumen, der er afgrænset således, at det definerer en kanal, hvori en rotte eller mus kan bevæge sig; hvilket fældehus yderligere omfatter en indre gang, som en rotte eller en mus kan løbe ind i, hvilken gang løber fra den ene flange og ind i fældehuset, hvilken gang og fældehus omfatter: en udløsermekanisme og en dræbermekanisme.

Ved at udforme fælden med to flanger opnår man, at fælden kan anbringes op mod en væg, mur eller lignende, således at den ene flange ligger an mod muren, mens den anden flange ligger an mod underlaget og derved danner en kanal, som en rotte eller en mus kan bevæge sig ind i. Det har nemlig vist sigr at rotter eller mus, der bevæger sig i omegnen af bygninger, eller for den sags skyld inden i dem, er drevet af et instinkt, der får dem til at løbe langs væggene eller murene. Ydermere har erfaringer vist, at dyrene ofte har en tendens til at gemme sig i kanaler. Dette udnytter opfindelsen, idet den danner en kanal af fældens flanger, underlag og væg, når den f.eks. anbringes på et gulv og op ad en væg. Ydermere giver de to, i det væsentlige vinkelret te og ens flanger mulighed for, at den ene hhv. den anden flange benyttes til at støtte fælden mod underlaget.

Ved at udforme huset med en indre gang, som strækker sig fra den ene flange opnås, at dyrene møder denne gang, når de søger ly i kanalen, og da de føler sig trygge her, vil de ofte udforske den indre kanal, som er udstyret med en dræbermekanisme og en udløsermekanisme, som slår de dyr ihjel, der søger ind i den indre gang. I en udførelsesform omfatter den indre gang en dræbemekanisme, der virker ved strøm. Ved at udføre dræbermekanismen som en mekanisme, der slår ihjel ved strøm, opnår man en fælde, der virker meget hurtigt. I en udførelsesform omfatter den indre gang en dræbemekanisme, der virker ved en klapmekanisme. Ved at udforme dræbermekanismen som en mekanisme, derf.eks. fjederudløst klapper ned over dyrets nakke, har man opnået en mekanisme, der ikke kræver energi (fra eksempelvis batterier), idet den kan ’’lades” af brugeren.

Endvidere vil fældens udformning med et hus og en indre gang bevirke, at dyret er orienteret på én måde, når dræbermekanismen udløses. Dette bevirker, at fælden med en klapfunktion har en meget høj sikkerhed for at slå dyret ihjel på en hurtig og sikker måde. I en udførelsesform omfatter den indre gang i det mindste 2 udløsermekanismer, der er placeret på hver sin side af dræbemekanismen, hvilke udløsermekanismer begge skal aktiveres, før dræbermekanismen udløses. Ved at udføre fælden med 2 udløsermekanismer, med en passende indbyrdes afstand, der begge skal aktiveres, før fældens dræbermekanisme udløses, opnås, at f.eks. et blad eller en snegl ikke vil udløse fælden, idet disse ikke vil aktivere begge udløsermekanismer på samme tid. Ved endvidere at placere disse to udløsermekanismer på hver sin side af en dræbermekanisme, som f.eks. en fjederbelastet klapmekanisme, opnås en meget høj sikkerhed for, at dyret i fælden har en sådan position, at dræbermekanismen virker optimalt. I en udførelsesform omfatter fælden en lokkemadsboks. Ved at udføre fælden med en lokkemadsboks, kan man forsyne den indre gang med duftstoffer, der lokker dyrene ind i denne. I en udførelsesform omfatter fælden en udløsermekanisme, der udløses mekanisk. Ved denne udførelsesform opnås, at selve udløsermekanismen ikke kræver energi. I en udførelsesform omfatter fælden en udløsermekanisme, der udløses ved, at der mellem de to udløsermekanismer dannes en elektrisk forbindelse af dyrets krop. Denne udførelsesform tilsikrer, at dyrets krop har en bestemt orientering, hvorved dræbermekanismen kan tilpasses dette med en forøget drabssikkerhed til følge. I en udførelsesform omfatter fældens udløsermekanisme infrarøde følere, der udløses af varmeudstrålingen fra et dyr. Infrarøde følere har i andre fældesystemer vist sig at have en meget høj grad af sikkerhed, og de vil ikke betyde fejlafskydninger ved f.eks. blade eller snegle. I en udførelsesform omfatter den indre gang i det mindste 3 udløsermekanismer, hvoraf 2 er placeret på hver sin side af dræbermekanismen, hvilke udløsermekanismer alle skal aktiveres, før dræbermekanismen udløses. Ved at forsyne fælden med tre udløsermekanismer opnås en endnu højere grad af sikkerhed for at, dyret er placeret hensigtsmæssigt i forhold til dræbermekanismen, og muligheden for ’’fejlskud” minimeres. I en udførelsesform er fælden en lokkemadsboks, der er placeret ved den indre gangs indre ende. Ved at forsyne fælden med en lokkemadsboks, der er placeret ved den indre gangs indre ende opnås, at dyret skal søge ind i gangen. Herved opnås en stor sikkerhed for, at dyret er orienteret med snuden forrest og op mod lokkemadsboksen, når udløsermekanismen udløses. Dette bevirker en øget sikkerhed for drab med et minimum af lidelse for dyr, der går i og aktiverer fælden. I en udførelsesform omfatter fælden to lysfølere og to lysgivere, hvor de to lysgiveres lys rammer de to lysfølere, og fældens dræbemekanisme er desuden udført således, at den udløses, når de to lysfølere ikke registrér lys på samme tid. Ved at udforme fælden på denne måde tilsikres en meget høj grad af sikkerhed, idet begge de 2 lystråler skal brydes, for at fældens dræbermekanisme aktiveres. Endvidere opnås der også en nem måde at registrere drab, idet en hændelseslog kan udskives f.eks. via Internettet eller mobilnettet, når fælden registrerer, at de to lystråler er/bliver brudt. I et andet aspekt af opfindelsen angår den en fremgangsmåde som angivet i krav 13. I ansøgningen er to flanger beskrevet, den ene flange kan naturligvis udgøres afen sidevæg af fældens hus. I ansøgningen er der brugt udtrykket klapmekanisme, det skal ikke fortolkes snævert som en egentlig klap, men omfatter mekanismer, såsom en 1]eder-belastet bøjle, som kendes fra de almindelige fælder, hvor en bøjle udløses fortrinsvist over dyrets nakke, når det berører en lokkemad. En særlig udførelsesform af en sådan ’’bøjlefælde” er f.eks. beskrevet i det amerikanske patentskrift med nummeret: US3055140 A. I det følgende vil en udførelsesform af opfindelsen blive forklaret med henvisning til figurerne, hvor: fig. 1 viser i perspektiv, hvordan fælden kan placeres med den flange, der omfatter fældens hus placeret opad en væg; fig. 2 viser fældens indre med dræbermekanismen i 3 positioner; fig. 3 viser fælden set nedefra og en indsatsdel til den indre gang; fig. 4 viser lokkemadsboksen med låg; fig. 5 viser fældens indre med et fanget dyr; fig. 6 viser i perspektiv fælden set nedefra. I figur 1 er vist en udførelsesform af fælden (1), hvor denne er placeret opad en mur. Fælden er i den viste udførelsesform placeret på en i det væsentlige horisontal flade, og som det ses i figuren, er fælden placeret opad en væg eller mur (2). Fælden omfatter et fældehus (3) og en første flange (4) og en anden flange (5), der er forbundet i det væsentlige vinkelret således, at fælden kan placeres i to positioner, hvor muren (2) møder gulvet. Den er således afbille-det i den position, hvor fældehuset ligger an mod muren, og flangen (5) ligger an mod gulvet, men den kan naturligvis også placeres sådan, at fældehuset ligger an mod gulvet, og flangen (5) ligger an mod muren. Når fælden er placeret i en af de to positioner, den kan ligge i, med en flange anlagt mod muren, udspænder, gulv, mur og flanger således en kanal (6), som et dyr (7) kan løbe ind i. Fældehuset omfatter en indre gang (8), som ses bedst i figur 6, hvor fælden med bund (9) er vist nedefra. Dimensionerne afgangen kan være mellem 45 og 55 mm, men er i en udførelsesform ca. 50 mm. I denne gang kan en rotte bevæge sig videre ind i, når den er kommet ind i kanalen (6).

Dyret, som ikke nødvendigvist behøves at være en rotte, men også kan være et andet dyr såsom en mus, skal i den i figur 1 i viste position af fælden altså bevæge sig i det væsentlige lodret op i den indre gang. I figur 2 er vist en udførelsesform af fælden, hvor dens bundplade (9) er taget af. Her ses dræbermekanismen, som i den viste udførelsesform udgøres af en klinge (10), der er forsynet med en (ikke nødvendigvist skarp) savtakket (11) front. Klingen (10) kan penetrere den indre gang gennem en slids (14), som også ses i figur 4. Og i den viste udførelsesform er den indre gang udført med to låg (15,16), der kan afmonteres. Dette letter vedligehold såsom rengøring af fælden.

Som det også ses i figur 2, er fælden udstyret med ribber (20), som forløber på indersiden af flangen og videre ind i den indre gang (ses bedst i figur 6). Formålet med ribberne er at lette dyrets færd ind i den indre gang. Fælden er i den viste udførelsesform udført med to flanger, men den kan naturligvis også udføres med tre eller for den sags skyld fire flanger, således at dyrene skal indtræde i en omsluttet kanal for at komme til den indre gang. Det har dog vist sig at være fordelagtigt at udføre fælden med kun to flanger, for derved vil dyret ikke opleve, at underlaget (eller væggen (2)) skifter, når det skal ind i kanalen (6).

Klingen er af illustrative formål vist i tre positioner 12', 12" og 12"', og den kurve (13), den følger, når den skal dræbe et dyr i gangen, er vist stiplet. Formålet med savtakkerne er ikke at gøre klingen skarp, men mere at tilsikre, at kraften fra klingen overføres til dyret gennem et minimeret areal, for derved gøres den mere effektiv, men klingen 10 kan naturligvis også udføres skarp eller for den sags skyld uden savtakker.

Slagenergien, som klingen har, kommer normalt fra en fjeder (ikke vist), der spændes, når klingen bevæges fra position 12"' til position 12'. Dette gøres normalt manuelt, og for at lette denne betjening kan klingen i sin yderste ende være forsynet med et håndgreb (21). I figur 3 er fælden vist nedefra med åbningen ind til den indre gang og under selve fælden (som vist i figuren) er der vist en adapter (22), som kan indstik-kes i den indre gang (8). Formålet med denne adapter er at reducere diameteren på den indre gang. I den viste udførelsesform bliver diameteren således reduceret til størrelsen af åbningen (23). Ved at udføre fælden med en eller flere tilhørende adaptere kan den således tilpasses dyr af forskellig størrelse. Normalt er det et skifte mellem rotter og mus, og diameteren af den indre kanal vil, når man anvender adapteren, normalt være ca. 20 mm. I figur 4 er vist en udførelsesform af en lokkemadsboks (30), hvor denne er forsynet med et låg (31). Nedadtil, dvs. i lokkemadsboksens bund (32), kan denne fordelagtigt være forsynet med små åbninger (ikke vist). I figur 5 er illustreret, hvordan fældens klinge vil ramme et dyr over nakken, når dette har bevæget sig op i den indre gang. I figur 6 er der illustreret, hvordan udløsermekanismen kan placeres i den indre gang. Her kan man ved henvisningsnumrene 40 og 41 ane, at der her er anbragt følere. Normalt er disse følere udført som sensorer, og som man også kan ane på illustrationen, er der to rækker af sensorer. En række, der er anbragt mod den indre gangs inderste del 40, 40' og en række 41,41', der er anbragt tættere på den indre gangs udmunding. I den viste udførelsesform virker disse ved, at den ene af disse sensorer i hver række udsender lys (ikke nødvendigvist synligt). Dette lys ’’kastes” op mod den indre gangs modstående side, der er forsynet med et reflekterende materiale. Dette reflekterende materiale vil herefter reflektere lyset vinkelret, hvorefter det igen vil ramme det reflekterende materiale og kastes ned mod den anden sensor (føler) i rækken. Ved således at udføre den indre gang med rækker af lysgivere og en lysføler kan fældens udløsermekanisme kobles til disse på en sådan måde, at den udløser klingen, når den ene eller begge lysfølere bliver blokeret af et dyrs krop.

Normalt vil fælden være udstyret med to rækker af følere (som illustreret), og disse vil normalt være anbragt på hver sin side af det område, som klingen vil ramme, når den udløses (42). Og normalt vil fælden være indrettet sådan, at den kun udløser klingen, når begge udløsermekanismer bliver aktiveret. Derved sikres en høj grad af sikkerhed, idet et dyr, der aktiverer begge udløsermekanismer, nødvendigvis må have en kropsdel på hver side af klingens rammefelt. I en udførelsesform er udløsermekanismen udført således, at kun den ene række af lysgivere/lysfølere er tændt under normal drift. Fortrinsvist er dette den inderste række. Når denne række aktiveres, vil den ikke udløse fældens klinge, men derimod tænde den anden række af lysgivere/følere, og kun såfremt denne også aktiveres, vil fældens dræbermekanisme udløses. Ved at udføre fælden sådan opnår man en høj sikkerhed for drab, men desuden bruger fælden ikke energi på at have to ’’evigt” aktive rækker. Derudover sikrer de to rækker, der begge skal ’’udløses”, også, at fældens dræbermekanisme ikke aktives af f.eks. et blad eller en snegl, der ’’udløser” den ene række. Fælden kan i alle sine udførelsesformer have indbygget en programmerbar computer, som kan lagre informationer om status, drift osv. Fælden er således i en udførelsesform desuden udstyret med et simkort eller lignende, der gør den i stand til at kommunikere via f.eks. mobilnettet om driftsstatus, eller når den er blevet aktiveret. Ved at udstyre fælden med et simkort eller anden kommunikationsmulighed kan man opnå et fældesystem, som er meget nemmere at efterse og vedligeholde. Ved endvidere at udføre et fældesystem af ovenfor nævnte fælder, hvor de enkelte fælder kan kommunikere med hinanden, kan der opnås et system, hvor de enkelt fælder overvåges gensidigt eller af en fælles ’’master”.

Ved at udføre et sådan system, med eller uden master, kan ikke bare fældernes aktivering registres, men fælderne kan også overvåge hinandens funktionalitet og give besked, såfremt en fælde ikke længere fungerer korrekt eller slet ikke virker.

Et sådan system giver altså en øget sikkerhed over et system, hvor den enkelte fælde er udstyret med et simkort, idet et sådan system ikke rummer mulighed for med samme sikkerhed at registrere, når en fælde ikke længere dur. For en nedbrudt fælde kan i sagens natur være ude af stand til at kommunikere sin fejl.

Ved at lade et antal fælder i f.eks. en bebyggelse kommunikere med hinanden eller en master, kan en overvågning af fælderne hér sikres en højere grad af pålidelighed, idet en nedbrudt fælde kan registreres og rapporteres (via f.eks. mobilnettet) af enten én af de andre fælder eller af masterenheden. Endvidere betyder et system af indbyrdes kommunikerende fælder i f.eks. en bebyggelse, at ikke alle fælderne behøver at kunne sende til f.eks. en masterenhed; det vil være nok, at én fælde kan sende til ’’masterenheden”, og at fælderne kan sende indbyrdes. For derved vil enhver meddelelse om f.eks. et drab kunne kommunikeres mellem fælderne og videre til ’’masterenheden” fra den ene fælde, der kan kommunikerer med denne. Masterenheden kan i et sådan system således også være den eneste, som er forsynet med f.eks. et simkort.

Ved at gøre fælderne i stand til at kommunikere indbyrdes og til en ’’masterenhed” kan man således opnå et system af fælder, der med stor pålidelighed kan kommunikere til ’’masterenheden”, således at den f.eks. via mobilnettet kan rapportere (eksempelvis med SMS) f.eks. hvilken fælde i systemet, der ikke er funktionsdygtig, eller hvilken fælde der har været konstateret dyr i omgivelserne som forklaret nedenfor. Masterenheden kan således også rapportere, hvilken fælde der har foretaget et drab. Masterenheden kan udgøres af en selvstændig enhed, der ikke nødvendigvis behøver at være en fælde, men den kan naturligvis også have en fældes udformning.

Idet der henvises til figur 1, vil en yderligere ’’feature” kunne tilføjes til ovenstående udførelsesformer, for, som det ses med henvisningsbetegnelse (50), kan der på den side af fælden, der vender væk fra væggen (2), være placeret en yderligere føler, som for eksempel et kamera eller en bevægelsessensor, som man kender det fra f.eks. tyverisikringer under ét kaldet føler i det følgende.

Denne føler ser, som det er vist i figuren, ud i lokalet, og dette har den fordel, at fælden også kan monitorere, om der er dyr, der af en eller anden grund ikke går i fælden. Den interne computer kan således også programmeres til at optage film, hver gang føleren/kameraet aktiveres. Endvidere kan føleren kobles via ovenfor forklarede kommunikation således, at en bruger også kan koble sig på kameraet, hvis denne f.eks. har behov for at tjekke status. I afsnittene (side 9 og frem) ovenfor er beskrevet fældesystemer med eller uden en ’’master”. Disse systemer kan også udnyttes i andre fælder end dem, der er gjort til genstand for nærværende ansøgning. De kan således fungere uafhængigt af fældetype og kan derfor gøres til genstand for en eller flere selvstændig patentansøgninger. I et aspekt af opfindelsen angår den en fremgangsmåde til brug af fælden ifølge krav 1-12, hvorefter fælden placeres således, at dyret skal bevæge sig opad for at komme ind i den indre kanal.

Claims (13)

1. Fælde til dyr, især rotter eller mus og til placering på en i det væsentlige horisontal flade, hvor denne møder en i det væsentlige vertikal flade, hvilken fælde omfatter: • et fældehus; • en første flange og en anden flange, der er forbundet i det væsentlige vinkelret således, at fælden kan placeres i to positioner, hvor den væsentlige horisontale flade møder den i det væsentlige vertikale flade, kendetegnet ved, at fældens flanger og fladerne i begge positioner udspænder et volumen, der er afgrænset således, at det definerer en kanal, hvori en rotte eller mus kan bevæge sig; • hvilket fældehus yderligere omfatter en indre gang, som en rotte eller en mus kan løbe ind i, hvilken gang løber fra den ene flange og ind i fældehuset, hvilken gang og fældehus omfatter; • en udløsermekanisme og en dræbermekanisme.

2. Fælde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den indre gang omfatter en dræbermekanisme, der virker ved strøm.

3. Fælde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den indre gang omfatter en dræbermekanisme, der virker ved en klapmekanisme.

4. Fælde ifølge ethvert af kravene 1-3 enkeltvist eller i kombination, kendetegnet ved, at den indre gang omfatter i det mindste 2 udløsermekanismer, der er placeret på hver sin side af dræbermekanismen, hvilke udløsermekanismer begge skal aktiveres, før dræbermekanismen udløses.

5. Fælde ifølge ethvert af kravene 1-4 enkeltvist eller i kombination, kendetegnet ved, at fælden omfatter en lokkemadsboks.

6. Fælde ifølge ethvert af kravene 1-4 enkeltvist eller i kombination, kendetegnet ved, at fælden omfatter en udløsermekanisme, der udløses mekanisk.

7. Fælde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at fælden omfatter en udløsermekanisme, der udløses ved, at der mellem de to udløsermekanismer dannes en elektrisk forbindelse af dyrets krop.

8. Fælde ifølge ethvert af kravene 1-4 enkeltvist eller i kombination, kendetegnet ved, at fældens udløsermekanisme omfatter infrarøde følere, der udløses af varmeudstrålingen fra et dyr.

9. Fælde ifølge ethvert af kravene 1-8 enkeltvist eller i kombination, kendetegnet ved, at den indre gang omfatter i det mindste 3 udløsermekanismer, hvoraf 2 er placeret på hver sin side af dræbermekanismen, hvilke udløsermekanismer alle skal aktiveres, før dræbermekanismen udløses.

10. Fælde ifølge ethvert af kravene 1-9 enkeltvist eller i kombination, kendetegnet ved, at fælden omfatter en lokkemadsboks, der er placeret ved den indres gang indre ende.

11 .Fælde ifølge ethvert af kravene 4-10 enkeltvist eller i kombination, kendetegnet ved, at fældens udløsermekanisme omfatter to lysfølere og to lysgivere, hvor de to lysgiveres lys rammer de to lysfølere, og at fældens dræbemekanisme udløses, når de to lysfølere ikke registrerer lys på samme tid.

12. Fælde ifølge ethvert af kravene 1 -11 enkeltvist eller i kombination, kendetegnet ved, at fælden omfatter en styreenhed, der styrer aktivering af udløser- og dræbermekanismerne og/eller er indrettet til at styre kommunikation.

13. Fremgangsmåde til brug af en fælde ifølge mindst et af de foregående krav, hvorefter fælden placeres således, at dyret skal bevæge sig opad for at komme ind i en indre gang.