DK200700251U3 - Ventilationsanlæg for indblæsning og/eller udsugning - Google Patents

Description

DK 2007 00251 U3

Benævnelse.

Ventilationsanlæg for indblæsning og/etfer udsugning, specielt for bygninger udført mere eller mindre af præfabrikerede betonelementer, si som hoteller, hospitaler, beboelsesejendomme, plejehjem, kollegier og visse erhvervsbygninger m.m.

Kendt teknik.

Normal praksis for indblæsnings- og udsugningsanlæg, og styringen af disse, anses alment kendt inden for faget.

Der findes et meget stor tantal af anlægstyper, systemer, metoder og individuelt fremstillede kombinationer m.m., som primært bygger på principper for mekanisk og/eller naturlig ventilation, injektionsventilation, fortrængningsventilation og/eller vendbar fortrængningsventilation, variabel og/eller skiftende ventilation m.m..

Det er i de fleste tilfælde normalt, at fremføre luften i fælleskanaler, for det meste udført af galvaniseret plade og/eller af beton, med afgreninger til de forskellige indblæsnings- eller udsugningssteder. Anlæggene kan udføres i kombination med, eller uden, separat varme-, og/eller evt. køleanlæg, og forsynes oftest med filtre, ventilatorer, varme- og/eller køleflader og lyddæmpere m.m. og styreres af automatik af forskellig art.

De mere eller mindre fælles ventilationsaggregat(er) kan være placerede pi tag, på loft, i kælder og/eller på en vilkårlig etage og/eller andre steder i bygningen.

Det er i øvrigt kendt, og almindelig praksis, at opføre huse helt eller delvist af betonelementer eller tilsvarende med dækelementer og/eller vægge, som har hule kanaler, samt med søjler og bjælker t mange forskellige udførelser.

Det er kendt at føre luft gennem betonkanaler. Det er desuden kendt at gøre bl.a. betonkanaler mere tætte, som eksempel ved sprøjtning af med gips med lim og/eller andre kunststoffer, og evt. ved at indlægge af en form for strømper eller andet tilsvarende inden i kanalerne.

De tekniske problemer som skal løses.

Der er i eksisterende udsugnings- og indblæsningsanlæg, som er forbundet til fælles kanaler, ofte problemer med overførsel aflyd og lugt (og røg ved evt. brand m.m.), samt af smitte, specielt i hospitaler og tilsvarende, mellem forskellige rum, i mange tilfælde også mellem rum i forskellige dele og/eiler etager i samme bygning.

Specielt for "kontrolventilation" gælder det, at for at opnå en ønsket luftfordeling må ventilerne normalt konstrueres for et ret stort trykfald, hvilket indebærer et tilsvarende(. Ventilerne) større energiforbrug. Ventilerne må være justerbar, hvilket ofte indebærer besværlige forhold ved indregulering, hvis de er placerede i forskellige lejligheder eller hotelværelser, især hvis disse er beboede. Ventilerne udføres normalt nedtageiige for rengøring, hvilket blandt andet kan medføre at hele indreguleringer gå skævt, hvis en eller flere flerner sin(e) ventiler og/eller ændre på dem, eller som eksempel omskifter en emhætte uden egen ventilator, til en med ventilator.

Det har desuden i praksis vist sig (især ved anlæg med lodrette fælleskanaler), at indreguleringen af anlæggene kan være meget besværlig, og nogle gange næsten umulig, blandt andet på grund af hvirvler i kanalerne og fordi selvtrækket (skorstensvirkningen) kan variere kraftigt med udetemperaturen. Dette kan forårsage meget store forstyrrelser, ja der er i flere tilfælde konstateret periodevis indblæsning fra udsugningsventiler, nul indblæsning fra visse indblæsningsriste etc., og meget store afvigelser mellem målte og projekterede luftmængder.

I øvrigt kan efterregulering, især hvis man benytter referencemetoden, blive meget besværlig: Det er svært at måle luftmængder på grund af placering, hvis man benytter tragte, og hvis bygningen er beboet, kan det være svært at få alle udsugnings- og/eller indblæsningerne med, hvilket normalt er en forudsætning hvis man benytter referencemetoden.

DK 2007 00251 U3

Ved anlæg med køling anses det ofte nødvendigt, at isolere indblæsningskanaler af hensyn til kuldetab og faren for kondens, hvilket er både bekosteligt og pladskrævende. Isoleringen gøres også ofte diffusionstæt, af hensyn til nævnte fare for kondens, hvilket igen er yderligere kostbar, og ofte ikke altid fuldt effektivt.

Den nye teknik.

Det nye er, at benytte separate kanaler fra en eller flere fælleskanaler og/eller -kamre, placeret nær, eller i forbindelse med, respektive ventilationsaggregat, frem til hvert enkelt, og/eller mindre grupper af, udsugning- og/eller indblæsningssted(er), og til dette at benytte bygningsmæssige kanaler, som samtidig indgår, som en funktionsmæssig del af bygningen, som kan være adskillelse og/eller bærende m.m.

De mindre grupper kan som eksempel være køkken og bad i samme bolig eller hotelværelse og/eller forbundne værelser og/eller flere riste i samme lokale m.m.. Ifølge frembringelsen kan disse kanaler være en naturlig del af præfabrikerede betonelementer, eller eventuelt af ler, tegl eller andet tilsvarende byggemateriale, så som vægge, og/eller bærende dæk.

Som nyt er også at luftmodstandsarrangementer (reguleringsspjæld) for hver, og/eller en gruppe af kanal(er), placeres på et rimeligt let tilgængeligt sted nær det fælles aggregat, som eksempel på tag, på loft, i kælder eller på en etage, hvor som eksempel aggregat(er) er placerede, og/eller som et mere specielt eksempel med adgang fra fællesgang eller tilsvarende. Modstandsarrangementer kan være fast indstillede og/eller pa kendt måde være automatisk, og på kendt måde styret fra følere og/eller ure m.m,.

Det vil være naturligt at forsyne spjældene med let adgang for indregulering og måling af luftmængder og/eller akkumulerende af luftmængder og/eller temperaturer eller andet for evt. afregning af energiforbrug, samt eventuelt med tilgang til visuel inspektion af arrangementet.

Indersiden af disse "ventilationskanaler" kan på den ene eller anden måde forsynes med en glat overflade, som eventuelt kan være afvisende og/eller dræbende for snavs og /eller bakterier m.m., og kan forsynes med hensigtsmæssige lede- og skilleplader. Ved at benytte lodret og/eller vandrette kanaler i vægge og/eller gulve/lofter opnås at disse næsten er næsten gratis, og ved at benytte dem i begge kanalretninger, kan man opnå at få 2 indblæsnings- og/eller udsugningssteder per kanal, hvor dette eventuelt måtte være formålstjenligt.

Ved udvendig på elementer at afsætte mærker for hulrummenes placering gøres det nemmere ved montagen, og/eller senere, ved at bore eller på anden måde at lave huller for evt. nye armaturer eller lemme m.m..

Ved at holde indblæsningen på minimum 17 grader udgår man i væsentlig grad kondens og kuldetabet, som dog generelt afgives til bygningen, som skal køles, og køletabet minimeres derved.

Ved yderligere at sænke dugpunktet, d.v.s. yderligere at affugte af luften, opnår man en forbedret menneskelig komfort, og det skulle i øvrigt have en gavnlig indvirkning på bl.a. støvmider. Sænkning af dugpunktet kan bl.a. etableres efter kendt princip for varmepumper.

Eventuelt kan en sænkning af dugpunktet, arrangeres for kun enkelte rum, f.eks. konferencelokaler, hvis der f.eks. danses meget og dr derfor afgives megen fugt, og dette kunne så f.eks. styres fra en hygrostat i rummet.

Den tekniske virkning.

Ved at benytte anlæg ifølge frembringelsen op nås følgende:

Ved at føre separate kanaler separat frem til hvert indblæsnings- og udsugningssted (og/eller til grupper af sådanne) gennem kanaler, som indgår som del af bygningskonstruktionen opnås, på en rimelig billig måde, at reducere risikoen for overførsel af lyd, smitte, lugt røg og brand m.m. til andre steder i bygningen, ligesom ulemper i forbindelse dårlig fordelte luftmængder på grund af opdrift, hvirvler og andet tilsvarende forstyrrende elementer formindskes væsentligt, DK 2007 00251 U3

Ved at placere anordningerne for regulering af luftmængder, og eventuelt tilhørende muligheder for målinger m.m., mere centralt på let tilgængelige steder, opnås at indregulering, og eventuelle efterreguleringer, kan foretages uden at skulle løbe rund i bygningen og uden at skulle skaffe sig adgang til muligvis beboede lokaliteter.

Desuden kan eventuelle ændringer og/eller hærværk på indblæsnings- og/eller usugningsarrangementer lettere kompenseres for og/eller rettes på. Dette reducere risikoen for at indreguleringen ødelægges ved at folk fjerner og/eller ændre på ventiler, emhætter og riste m.m..

Det bliver lettere at udforme indblæsnings- og udsugningsriste så de, som eksempel arkitektonisk og/eller kunstnerisk harmoniserer bedre til de respektive lokaler.

Desuden kan eventuel lyd fra selve ventilerne nemmere formindskes.

Derudover kan man, som eksempel, ved automatisk at regulere trykket/undertrykket til som eksempel fastlagte værdier i fælleskanal eller -kammer, opnå på en rimelig økonomisk og energirigtig måde at forbedre overholdelsen af luftmængderne, ved blandt andet ændrede udetemperaturer og naturligvis forhindre som eksempel indblæsning fra udsugningsventiler.

Det faste tryk/undertryk kan også indenfor visse værdier betyde at VAV-ventilation kan installeres relativt billigt.

I øvrigt betyder lavere tryk, udover et mindre energiforbrug også mindre støj fra ventilationsanlægget.

Figurfortegnelse.

Fig. 1 viser et vandret snit i et f.eks. betonhus med hulrumsskillevægge, som eksempel et hotel.

Fig. 2 viser et vandret snit svarende til fig. 1, men i en bygning for boliger.

Fig, 3 viser snit i som eksempel, et 2 etages rækkehus men kælder, hvor kanalføringen er hovedsagelig vandret.

Fig. 4 viser som eksempler diverse detaljer af anlæggene.

Fig. 5 viser i IX-diagram hvordan en indblæsning pi minimum 17 grader C med ca. 30 m3/h per person er tilstrækkelig til køling, som eksempel, et konferencelokale ved højere udetemperaturer.

Udførelseseksempler.

Efterfølgende figurer skal alle betragtes som eksempler på mulige udførelses måder, idet andre udførelser også kan forekomme indenfor frembringelsen.

Fig. 1 viser et vandret snit i bygning som kan være et hotel, men også f.eks. et kollegium, plejehjem, hospital eller en erhvervsbygning m.m.. (1) er her betonelementer, som ofte i dag udføres i breder eller moduler på 120 cm og ofte med 4 hulrum per modul. En væg på sig 30 cm vil ofte have 4 kanaler på ca. 220 x 170 mm hvilket normalt kan transportere ca. max 3 til 400 m3/h, hvilket må anses for rigeligt til et badeværelse. På figuren er hulrummene angivet runde, men de er ofte nærmest rektangulære, ofte med siden mod elementets yderside krummet udad. (2) viser en udsugningsventil, kan placeres stort set vilkårligt i rummet, således at ventilen kan placeres ved et andet hulrum i f.eks. badeværelser ovenover eller nedenunder. (3) viser varmt og koldt vand til bruser, (4) afløb fra bruse og håndvask, (5) vand til håndvask og toilet og (6) afløb fra toilet. Baderummet har på viste figur i alt 12 disponible lodrette hulrum, De 2 afløb bruges normalt i hele hulrummenes højde af hensyn til udluftning. Vand og el bruger her 3 af hulrummene, men kan føres op nedefra, således at udsugning opad kan bruge udsugningsventilen, ved forskellig placering i rummet, tilsluttet forskellige hul i 10 over hinanden placerede etager. Er behovet større end dette kan yderligere 7 etager bruge udsugningsventiler, hvor luften suges nedad gennem hulrummene. Ved større behov kan baderummene naturligvis gøres større. (7) er indblæsning til et værelse, som kan være med køling og eventuelt sænket dugpunkt, (8) varmt vand til radiator og (9) el til skrivebord. Som det ses er der rimeligt med hulrum til fremføringer af f.eks. el og eventuelt sikkerhedsarmaturer så som røgalarmer, højtalere og evt. sprinklere m.m. samt til TV og/eller bredbånd m.m.

DK 2007 00251 U3 I det lidt større rum (10) er forholdene bare større og udsugningskanal til emhætten (11) kan føres fra valgt hulrum til hætten skjult af f.eks. et højtsiddende "skab" i rummet. For konferencelokalet (12) ses det at, afhængig af forholdene, skulle der være tilstrækkeligt med hulrum, til at kunne opnå en fin ventilation plus andre normalt ønskede installationer.

I stueetagen, som ofte udnyttes til andre ting end værelsesetagerne, kan de fleste installationer føres, helt eller delvist, gennem hulrum i dækket mellem stue og Γ sal til de hovedcentraler som oftest placeres i kælderen. For afløb mi man benytte de i dag almindelig kendte og brugte metoder.

Fig. 2 viser det samme som fig. 1, men for en beboelses ejendom, hvor der lidt specielt er vist en brændeovne (1), og hvor betonelementerne i en sektion er valgt større end de normale for bygningen for,, som eksempel, at kunne installere ovne i her 8 etager. Fig. 3 viser et snit i f.eks. en rækkehus bebyggelse, hvor som eksempel fremførelsen af ventilationsluft foregår vandret gennem hulrum i dækelementer til maskinrum placeret på hensigtsmæssigt sted(er). Der vil normalt i en sådan bebyggelse være tværgående vægge, som hvis de udføre som hulrumsvægge, kan bruges til bl.a. installation af afløb med udluftning ført til over tag.

Fig. 4 viser i snit som eksempler detaljer af mulige udførelser af sammenføringer m.m. hulrummene specielt som ventilationskanaler.

I 4A viser (1) en ventilationsrist og (2) en endebund, som her justerbar, bl.a. for at kunne indføres i hulrummet/kanalen, selv om hullet hvorigennem den indføres måtte være mindre end hulrummets tværsnit. Fluller f.eks, til armaturer og/eller inspektionsslemme kan udføres ved fabrikationen af elementerne og/eller på byggestedet efter i øvrigt kendte metoder. I 4B viser (3) et ventilationsarmatur kombineret med en endebund, (4) en bøjning, hvor luften ledes fra et lodret hulrum til et vandret, eller modsat, og hvor (5) er en krave, eller tilsvarende, som kan fastholde indsatsen under montagen, og hvor (6) er en inspektionsslem, som kan udføres efter almindelig kendte principper, så som efter brand- og andre tilsvarene lemme, 4C viser en gennemførelse af luft mellem 2 lodrette hulrum hvor et indskudsstykke (7) med kraven (8) er udført f.eks. af galvaniseret Jern men det kan også være af f.eks. glas- eller kulfibre eller andet tilsvarende. En sadan gennemførelse kan også udføres eventuelt af cement, skum, brandsikkert skum m.m. (9) viser et ventilationsarmatur i en anden variant end (3).

4D viser en forbindelse afvandrette hulrum nogenlunde svarende til de lodrette i detalje 4C med indsatsen (10) og kraven (11).

4E viser, som eksempel, en anden udførelse afen forbindelsen mellem lodrette hulrum end detalje 4C. (12) er en plade, eller et bånd, afjern, galvaniseret jer eller armeret beton eller andet anvendeligt materiale, hvori den findes et hul af form som et snit i tilstødende hulrum. På fladerne (13) kan man, på i øvrigt kendte måder, påføre lim og/eller fugemasse, af typer som kan godkendes brand- og miljømæssigt etc. for at gøre samlingen tæt, og for at kunne danne grundlag for et eventuel påført, indvendig i kanalerne/hulrummene, lag af maling og/eller andet - for at gøre kanalerne tættere, og/eller afvisende for som eksempel snavs, bakterier og/eller andet skadeligt. Samlingerne kan selvfølgelig forsynes med i øvrigt kendte tappe, former og/eller andet som styrer dem til at finde den rigtige plads ved montagen.

Detalje 4F viser en anden udførelse af detalje 4D. (14) er her de flader som i lighed med detalje 4e kan limes/fuges.

Alle kantet på indsats og armaturer kan naturligvis være eller gøres bløde med som eksempel pålimning af blød gummi, plast eller med skum eller andet tilsvarende, for at maksimere tætheden.

Fig. 5 viser i IX-diagram, at ca. 30 m3/h per person almindeligvis er nok til køling af stillesidende og ikke rygende personer i f.eks. et konferencelokale. Ved større aktiviteter kan dug punktet sænkes.

Claims (12)

1. DK 2007 00251 U3 BRUGSMODELKRAV. Krav 1 Ventilationsanlæg for indblæsning og/eiler udsugning m.m. i bygninger for hoteller, hospitaler, plejehjem, kollegier, kontorer og/eller boliger m.m., oftest i flere etager kendetegnet ved at kanalerne fra central(e) aggregat(er) og/eller fælleskanal(er) føres separat til hvert brugssted, eller til grupper af brugssteder, direkte gennem kanaler af beton, ler, tegl og/eller andet lignende, som samtidig indgår som en del af bygning, som adskillelse og/eller bærende dele og/eller andet tilsvarende. Krav
2. 2 Ventilationsanlæg ifølge krav 1 kendetegnet ved at arrangementer til indregulering af luftmængder og/eller tryk eller tilsvarende, ikke placeres helt eller delvist i eller i forbindelse med ventilationsristen, men at den placeres fortrinsvis samlet i en afstand fra indblæsningerne og/eller udsugningerne på et for indreguleringen hensigtsmæssigt sted, fortrinsvis nær ventilationshovedaggregatet eller hovedfælleskanal. Krav
3. 3. Ventilationsanlæg ifølge krav 1 og/eller 2, kendetegnet ved at arrangementet for indregulering forsynes med arrangement for let kontrolmåling af lufthastighed, luftmængde og/eller tryk, og/eller automatisk styring af luftmængder, igen styret efter almindelig kendte principper. Krav
4. 4. Ventilationsanlæg ifølge krav 1 og/eller 2, kendetegnet ved at indblæsningsluft, afhængig af blandt andet forhold, udekonditioner og evt. andet, styres til et minimum på 17 , grader og/eller til et efter forholdene, herunder menneskelig komfort,, rimeligt dugpunkt. Krav
5. 5. Betonkonstruktion for en- eller fleretagers bygninger til brug for et ventilationsanlæg ifølge krav 1 og/eller krav 2, kendetegnet ved at bygningselementerne, forsynes med udvendige mærker og/eller indsatser, som angiver hvor hulrummene er placerede, således at man let kan fastlægge, hvor eventuelle huiler kan bores og/eller hvor montering af eventuelle armaturer etc. og/eller hvor fastgørelse af respektive arrangementer, så som for eksempel riste og andre armaturer m.m., kan placeres. Krav
6. 6. Betonkonstruktion for en- eller fleretagers bygninger til brug for et ventilationsanlæg ifølge krav 1 og/eller krav 2, kendetegnet ved at indblæsningsanlæg, og eventuelt udsugningsanlæg, centralt forsynes men et arrangement således at der fra alle anlæg midlertidigt kan udsuges, eventuelt gennem særlige filtre eller andet tilsvarende, medens kanaler og eventuelt andet rengøres med f.eks. ultralyd og/eller på kemisk eller anden måde Krav
7. 7. Betonkonstruktion for en- eller fleretagers bygninger til brug for et ventilationsanlæg ifølge krav 1 og/eller 2, kendetegnet ved at hulrummene, eller nogle af dem, indvendig gøres i princippet lufttætte og/eller glatte ved påføring af et materiale som i rimeligt omfang tilfredsstiller de normalt krævede brandtekniske og hygiejniske krav m.m., på sådan måde at de kan bruges direkte som ventilationskanaler, samtidig med at overfladen gøres maksimalt afvisende overfor snavs, svamp, bakterier og andet uønsket, fortrinsvis med et materiale baseret på moderne nano-teknologi. Krav
8. 8. Betonkonstruktion for en- eller fleretagers bygninger til brug for et ventilationsanlæg ifølge krav 1 og/eller 2, kendetegnet ved at indvendige kanter i hulrummene, eller i nogle af dem, i præfabrikationen afrundes på en sådan måde at de bliver mere strømningsrigtige for ventilationsluft. Krav
9. 9. Beton konstruktion for en eller fleretagers bygninger ti! brug for et ventilationsanlæg ifølge krav 1 og/eller 2, kendetegnet ved at den består af en kombination af alle foranstående krav, eller en del disse. DK 2007 00251 U3 Krav
10. 10. Beton konstruktion for en- eller fleretagers bygninger til brug for et ventilationsanlæg ifølge krav 1 og/eller 2, kendetegnet ved at bygningens andre installationer, så som VVS, el, sanitet, afløb, TV m.m. og ventilation alle, eller næsten alle, kan placeres i hulrummene i betonkonstruktionen, på en sådan måde at alle, eller en del af alle, installationerne er skjulte og at der placeres inspektionsadgange, således at vedligehold og evt. reparationer kan foretages relativt enkelt. Krav
11. 11. Betonkonstruktion for en- eller fleretagers bygninger til brug for et ventilationsanlæg ifølge krav 1 og/eller 2, kendetegnet ved at installationerne fremføres på en sådan måde at der ingen, eller kun i ganske specielle, tilfælde forekommer gennembrydning mellem forskellige etager eller gennem andre brandadskillelser. Krav
12. 12. Ventilationsanlæg ifølge krav i og/eller efterfølgende krav , kendetegnet ved at nævnte arrangement for regulering forsynes med, eller at der nær disse monteres, et arrangement for måling af luftmængde-, varme- og/eller køleforbrug, fortrinsvis for måling af energiforbrug, eller en fordelingsmåling af energiforbrug.