DK179860B1 - Kabelbakke - Google Patents
Kabelbakke Download PDFInfo
- Publication number
- DK179860B1 DK179860B1 DKPA201970004A DKPA201970004A DK179860B1 DK 179860 B1 DK179860 B1 DK 179860B1 DK PA201970004 A DKPA201970004 A DK PA201970004A DK PA201970004 A DKPA201970004 A DK PA201970004A DK 179860 B1 DK179860 B1 DK 179860B1
- Authority
- DK
- Denmark
- Prior art keywords
- cable tray
- sidewall
- cables
- wire
- side wall
- Prior art date
Links
Classifications
-
- H—ELECTRICITY
- H02—GENERATION; CONVERSION OR DISTRIBUTION OF ELECTRIC POWER
- H02G—INSTALLATION OF ELECTRIC CABLES OR LINES, OR OF COMBINED OPTICAL AND ELECTRIC CABLES OR LINES
- H02G3/00—Installations of electric cables or lines or protective tubing therefor in or on buildings, equivalent structures or vehicles
- H02G3/02—Details
- H02G3/04—Protective tubing or conduits, e.g. cable ladders or cable troughs
Landscapes
- Engineering & Computer Science (AREA)
- Architecture (AREA)
- Civil Engineering (AREA)
- Structural Engineering (AREA)
- Details Of Indoor Wiring (AREA)
Abstract
Der beskrives en kabelbakke (2) for fremføring af kabler og af den type, som er udført i trådmateriale med et antal sidestillede U-bukkede tråde (4) og dertil fastgjorte langsgående tråde (6), således at de U-bukkede tråde danner en bund (8) og en første samt en anden sidevæg (10,12) for kabelbakken. Bunden (8) er smallere end sidevæggene (10,12) er høje, således at kablerne (14) kan placeres stablet ovenpå hinanden i kabelbakken.Den første sidevæg (10) er fremstillet med en bølgeform med bølgedale (16) placeret tæt ved eller i kontakt med den anden sidevæg (12) og bølgetoppe (18) mellem bølgedalene (16). Den bølgeformede første sidevæg danner sammen med den anden sidevæg (12) rum (20) for optagelse af kablerne (14). Afstanden mellem kablerne sikrer en rengøringsvenlig afstand mellem kablerne (14).
Description
Kabelbakke
Opfindelsens område
Den foreliggende opfindelse angår en kabelbakke for fremføring af kabler og af den type, som er udført i trådmateriale med et antal sidestillede U-bukkede tråde og dertil fastgjorte langsgående tråde, således at de U-bukkede tråde danner en bund og en første samt en anden sidevæg for kabelbakken, og hvor bunden er smallere end sidevæggene er høje, således at kablerne kan placeres stablet ovenpå hinanden i kabelbakken.
Med kabler således som anvendt i nærværende ansøgning menes langstrakte elementer, som kan være bærende for forskellige medier og eller signaler. Således kan kabler omfatter slanger for væske- eller gasmedier samt elektriske kabler og signalkabler.
Opfindelsens baggrund
Kabelbakker er rektangulære moduler, der omfatter en bund og to sidevægge ved de langsgående sider af bunden. Sidevæggenes plan er normalt i det væsentlige vinkelrette på bundens plan, men andre vinkler mellem bund og sidevægge er dog også mulige.
Der kendes kabelbakker som er udført i trådmateriale med U-bukkede tråde og dertil fastgjorte langsgående tråde ved bunden og siderne.
Fastgørelse af kabelbakkerne sker til maskiner, bygninger eller andre underlag, hvor der er behov for at etablere en ordnet kabelføring. Kabelbakker monteres på underlaget og oftest med flere kabelbakker i forlængelse af hinanden. Montage sker ved hjælp af beslag, konsoller eller lignende, der fastgøres til underlaget.
Ved lodret montering på et lodret underlag, for eksempel en væg eller maskinstativ, vil kabelbakkernes sidevægge i de smalle kabelbakker forløbe i det væsentlige parallelle med underlagets plan. Smalle kabelbakker kan også monteres på stort set lodrette eller skråtstillede underlag, for eksempel ved skrå vægge eller lofter.
Kabelbakker vil ofte have en relativ bred bund og relativt lavere sidevægge. I sådanne brede kabelbakker arrangeres kablerne side om side og eventuelt i flere lag. Kablerne har typisk så lille diameter, at der kan anbringes op til 5-10 kabler side om side.
Der kendes også smalle kabelbakker, hvor bunden er relativt smal, og sidevæggene er relativt høje. I sådanne kabelbakker arrangeres kabler typisk i flere lag ovenpå hinanden med nogle få eller ingen kabler placeret side om side. Kablerne i sådanne kabelbakker har typisk en diameter, der er lidt mindre end afstanden mellem de to sidevægge, således at der typisk ikke kan placeres to kabler ved siden af hinanden.
Kablerne kan enten lægges løst i kabelbakkerne eller de kan fastgøres til kabelbakken med almindeligt forekommende fastgørelsesmidler, for eksempel beslag, kabelstrips eller lignende for kabler, slanger og/eller rør.
I kabelbakker af tråd er det således let at fastgøre kablerne med passende mellemrum til udvalgte tråde i kabelbakken.
Da det tager tid ved montering og ved udskiftning af kabler at fastgøre disse til kabelbakkerne, er der ønske om, at de kan være løst anbragt i kabelbakkerne. Dette er imidlertid vanskeligt ved kabelbakker på steder, hvor rengøring kræves. Rengøring af kabelbakker og deri anbragte kabler sker typisk ved højtryksspuling. Dette giver risiko for, at kablerne bringes i uorden og endda kan presses helt ud af kabelbakkerne, såfremt de ikke er fastgjort til kabelbakkerne.
Af hensyn til rengøring foretrækkes det i nogle installationer at anvende smalle kabelbakker, idet støvsamling minimeres, når kablerne er stablet ovenpå hinanden.
Når kabelbakkerne monteres med kablerne stablet ovenpå hinanden i lodret retning, er det normalt at anvende smalle kabelbakker. Såfremt man ønsker, at kablerne skal optræde velordnet med placering og uden risiko for at blive presset ud af kabelbakkerne ved rengøring, er det nødvendigt at fastgøre kablerne til bakken for at sikre, at disse forbliver i kabelbakkerne.
DK178644 B9 omhandler en kabelbakke for fremføring af kabler og slanger af den type, som er udført i trådmateriale med et antal sidestillede U-bukkede tråde og dertil fastgjorte langsgående tråde, således at der dannes en bund og sidevægge for kabelbakken. Kablerne kan placeres stablet ovenpå hinanden i kabelbakken. Selv om denne kabelbakke giver fordele ved let og effektiv rengøring, så vil kablerne kunne være i kontakt med hinanden, da alle er anbragt indeni et rum dannet mellem de U-formede tråde.
Fra US 5 893 539 kendes en kabelbakke af den indledningsvis nævnte type. I denne type kabelbakke er der anvendt tråde, som er bukket i bøjleform. Således kan disse tråde ikke let bukkes for placering af kabler eller slanger i kabelbakken.
DK 2017 70742 beskriver en kabelbakke af den indledningsvis nævnt type, hvor der til de U-bukkede tråde direkte eller indirekte er fastgjort bukkede trådsektioner, der er monteret med en afstand for at sikre en rengøringsvenlig afstand mellem kablerne. Denne konstruktion sikrer, at kablerne ikke er i kontakt med hinanden. Konstruktionen er imidlertid tidskrævende at fremstille på grund af montagen af de bukkede trådsektioner til de U-bukkede tråde. Disse monteres typisk ved svejsning.
Opfindelsens formål
Det er opfindelsens formål at tilvejebringe en kabelbakke, hvor de enkelte kabler er placeret med en afstand, hvorved rengøring mellem kabler bliver mulig og som tillige er enkle at fremstille.
Beskrivelse af opfindelsen
Formålet ved opfindelsen kan opnås med en kabelbakke af den indledningsvis angivne art, som er særpræget ved, at den første sidevæg er fremstillet med en bølgeform med bølgedale placeret tæt ved eller i kontakt med den anden sidevæg og bølgetoppe mellem bølgedalene, og at den bølgeformede første sidevæg sammen med den anden sidevæg danner rum for optagelse af kablerne for at sikre en rengøringsvenlig afstand mellem kablerne.
Med bølgedal menes den trådsektion af den første sidevæg som befinder sig nærmest den anden sidevæg. Der er således ikke tale om et enkelt punkt, men et område omkring det punkt, som kan betragtes som bølgedalens toppunkt. På tilsvarende måde menes der med bølgetop den trådsektion af den første sidevæg som befinder sig fjernest fra den anden sidevæg. Der er således ikke tale om et enkelt punkt, men et område omkring det punkt, som kan betragtes som bølgetoppens toppunkt
Herved kan opnås, at kabler eller slanger bliver fikseret i en kabelbakke ved hjælp af den bølgeformede første sidevæg, der sammen med den anden sidevæg danner flere sidestillede rum, der er indbyrdes adskilte og som sikrer, at kablerne bliver fastholdt i en gensidig afstand fra hinanden. Der opnås en veldefineret kabelføring.
I hvert af de adskilte rum kan der være tilvejebragt et eller flere kabler.
Kabelbakken kan i en hvilken som helst udførelsesform anvendes i kombination med kabler. Den aktuelle udførelsesform vil så tilpasses den aktuelle form af de anvendte kabler.
Afstanden mellem samt formen af bølgedalene og bølgetoppene kan tilpasses kablerne. Afstanden kan være større for at skabe afstand mellem kablerne. Således undgås det, at kablerne klemmes. Alternativt kan større afstand tilvejebringe et større rum, hvor flere eller større kabler kan optages.
Afstanden mellem bølgedalenes toppunkt og den anden sidevæg kan fortrinsvis være mindre end diameteren af kablerne. Således opnås en stabil fastholdelse af kablerne i det rum, hvor de er placeret. Under højtryksrensning vil kablerne ikke kunne fjerne sig fra det rum, hvor de er monteret.
Afstanden mellem kablerne er veldefineret, idet den er givet af dimensionerne af bølgeformen.
I det mindste det trådmateriale der benyttes til dannelse af den første væg kan med fordel være fjedrende. Typisk vi den første og anden sidevæg samt bunden være dannet af én længde trådmateriale der bukkes til ønsket form.
De tværgående U-bukkede tråde er typisk fastgjort til de langsgående tråde ved svejsning. Det er dog også muligt at fremstille kabelbakken i tråd af formstabil plast, som loddes, svejses eller limes sammen.
Fordelen ved at kablerne bliver placeret med en afstand i kabelbakken er, at det bliver muligt at rengøre kablerne i kabelbakken, idet man ved for eksempel højtryksspuling med enten vand eller damp eller kemiske rensemidler er i stand til at rengøre kablernes overflade. Samtidigt er kabelbakken udformet af tråde, som på samme vis rengøres, når man foretager en egentlig rengøring af kabelbakken. Dette er ekstremt vigtigt, hvis kabelbakken skal anvendes for eksempel i fødevareindustrien eller i den kemiske industri, herunder ligeledes den biokemiske industri. Andre steder, hvor det kan være ligeså interessant med meget omhyggelig rengøring, er inden for renrumsproduktion, som anvendes i stor stil for eksempel inden for produktion af halvledere.
Ved hjælp af den særlige udformning af en kabelbakke, hvor kablerne sikres en indbyrdes afstand, opnås ligeledes en bedre varmeledning væk fra kablerne, hvis der er tale om power kabler, som har en vis effektafsættelse. Ligeledes kan afstand mellem kablerne betyde en reduktion af en eventuel støjoverførsel mellem kabler, hvor der i visse kabler måske sker en relativ stor effekttransport, mens andre kabler er rene signalkabler.
Hvis kabler ligger meget tæt, kan der opstå en kapacitiv overførsel af støj fra forskellige kabeltyper, som i et vist omfang kan virke forstyrrende på eventuel signalkommunikation. Netop inden i produktionsanlæg, hvor produktionen skal ske under hensyntagen til sterilitet, vil der i mange tilfælde være et meget stort antal signalkabler, der skal transmittere signaler til overvågning og styring af procesanlæg. Ved at sikre en fysisk afstand mellem de enkelte kabler, vil der således ske en reduktion af den kapacitive overførsel af eventuel støj mellem signalkabler og power kabler, der bruges til effektregulering af motorer, pumper eller ventiler.
Kabelbakken er normalt udført i metaltråd, herunder især korrosionsfaste materialer af for eksempel stål, stållegeringer, såsom AISI 316 eller 304 ståltyper, og/eller varmeeller el-galvaniseret stål, aluminium, aluminiumslegeringer eller lignende rengøringsvenlige materialer. Derved opnås rengøringsvenlige kabelbakker, og da kabelbakkerne er af tråd, er det også muligt at rengøre kablerne, der er monteret i bakkerne, uden at skulle adskille kabelbakkerne. Derved bliver det muligt at anvende kabelbakkerne i omgivelser, hvor hyppig rengøring er nødvendig, for eksempel på grund af myndighedskrav, såsom i farmaceutisk industri, levnedsmiddelindustri, herunder slagterier.
Trådene i kabelbakken loddes eller svejses sammen i kontaktpunkterne, hvor to tråde krydser hinanden. Det er dog også muligt at fremstille kabelbakken i tråd af formstabil plast, som loddes, svejses eller limes sammen.
De anvendte tråde har en diameter mellem 2 og 25 mm. Typisk mellem 3 og 5 mm.
Trådenes diameter er typisk mellem 2 og 25 mm og afhænger af størrelsen på kabelbakken og den ønskede bæreevne for rør/slange eller kabelbakken og dermed den vægt, som kabelbakken skal kunne bære. Almindeligvis vil de langsgående tråde have større diameter end de U-bukkede tråde.
Det er dog vigtigt, at trådene der benyttes til dannelse af sidevæggene har en tykkelse og materialeegenskaber, der muliggør en let bukning. Sådan bukning sker ved hjælp af værktøjer.
Et passende materiale for de U-bukkede tråde til dannelse af sidevæggen er tråd af rustfrit stål. Disse tråde kan have Ø3 mm og en tensile strength på 840-900 N/mm2. Sådan tråd kan bukkes manuelt uden brug af værktøj og vil være formstabil i en bukket tilstand. Sammen med sådanne tråde foretrækkes det at anvende langsgående tråde, der har større diameter, typisk Ø4 mm.
Ved fremstilling af en kabbelbakke kan et trådemne til fremstilling af sidevæggene og bunden anbringes i et værktøj. Herefter kan der ved en enkel operation foretages en svingning og en bølgebukning af tråden, så de to sidevægge placeres overfor hinanden samtidig med, at en endesektion af den anden sidevæg bukkes imod den første sidevæg. Bunden i den U-bukkede tråd kan være dannet som en kurveform eller være dannet som en retlinet del der via en krummet del er forbundet med hver af sidevæggene.
De dannede U-bukkede tråde kan på kendt vis anbringes i fikstur, hvor de fastgøres til de langsgående tråde. Dette sker fortrinsvis ved svejsning i kontaktpunkterne.
Ifølge en yderligere udførelsesform for opfindelsen er de langsgående tråde fastgjort udvendigt på de U-bukkede tråde. Herved kan man opnå, at de udvendige langsgående tråde vil være i kontakt med en eventuel væg, hvor kabelbakken skal ophænges. Det betyder, at fastgørelse af kabelbakken kan ske ved fastgørelsesmidler fastgjort til de langsgående tråde, hvorved der opnås en effektiv fastgørelse af kabebakken.
Ifølge en yderligere udførelsesform er kabelbakken ifølge opfindelsen særpræget ved, at tråden i den anden sidevæg er længere end tråden i den første sidevæg, at en trådsektion, der forløber forbi udstrækningen af tråden i den første sidevæg, er bukket i retning mod og forbi en endesektion af tråden i kabelbakkens første sidevæg, og at der ved nævnte trådsektion af tråden i kabelbakkens anden sidevæg er fastgjort en langsgående tråd.
Herved kan kabelbakkes første sidevæg på grund af trådens fjedrende evne svinges ind bag den langsgående tråd, når kablerne er anbragt i kabelbakken. Den første sidevægs endesektion vil da være i anlæg mod den langsgående tråd, således at kablebakken holdes lukket. Nævnte endesektion af tråden i kabelbakkens første sidevæg vil således i brug befinde sig i en position mellem den anden sidevæg og den langsgående tråd ved nævnte endesektion af tråden i kabelbakkens første sidevæg.
Ifølge en yderligere udførelsesform er kabelbakken ifølge opfindelsen særpræget ved, at mindst en bølgedal fra den første sidevæg er placeret i kontakt med den anden sidevæg og at der er etableret en fastgørelse til tråden i den anden sidevæg.
Fastgørelsen vil blive etableret efter kabler er anbragt i kablebakken. Fastgørelsen kan blive etableret som en punktsvejsning, en punktlodning med en strip eller på anden måde, som fastgør trådene i de to sidevægge til hinanden ved mindst et punkt. Herved etableres en stabilitet i kabelbakken og der opnås en sikkerhed for, at kabelbakken ikke åbnes utilsigtet ved, at de to sidevægge svinges væk fra hinanden. Således undgås risiko for, at kablerne kan forflyttes mellem sidestillede rum i kabelbakken eller endda fjernes fra kabelbakken.
Ifølge en yderligere udførelsesform er kabelbakken ifølge opfindelsen særpræget ved, at bølgeformen på den første sidevæg er etableret, således at de rum, der er dannet mellem den første sidevæg og den anden sidevæg, er større end andre rum dannet mellem den første sidevæg og en linje, som forbinder bølgetoppenes toppunkter.
Ifølge en yderligere udførelsesform er kabelbakken ifølge opfindelsen særpræget ved, at de sidestillede U-bukkede tråde kun er fastgjort til de langsgående tråde ved de trådsektioner, som benyttes til dannelse af kabelbakkens anden sidevæg.
Herved kan de andre sidevægge individuelt svinges mellem en åben og lukket position, hvilket kan være en fordel, såfremt der er behov for individuel udskiftning af kabler i kabelbakken.
Det er dog også muligt, at kabelbakken leveres i en lukket tilstand, således at den bølgeformede første sidevæg er fastgjort i forhold til den anden sidevæg. Idet de sidestillede U-bukkede tråde er anbragt med indbyrdes afstand på de langsående tråde, kan kabler blot trækkes gennem de rum som er dannet i kabelbakken. Dette kan ske både ved kabellægning og ved eventuel udskiftning af kabler.
De sidestillede U-bukkede tråde kan være tilvejebragt med en indbyrdes afstand mellem 60 og 100 mm. Afstanden er fortrinsvis mellem 70 og 90 mm, og typisk ca. 80 mm.
Ifølge en yderligere udførelsesform er kabelbakken særpræget ved, at højden på en kabelbakke er mellem 70 og 120 mm. Dette er passende dimensioner for en stor del af kabelbakker, der benyttes til fremføring af signal- og elkabler.
Tegningsbeskrivelse
Opfindelsen bliver i det følgende forklaret nærmere under henvisning til den medfølgende tegning, hvor
Fig. 1 viser en perspektivisk skitse af en kabelbakke ifølge opfindelsen,
Fig. 2 viser en skitse af den i Fig. 1 viste kabelbakke set fra enden og med kabler vist i kabelbakken, og
Fig. 3 viser en skitse, svarende til Fig. 2, af en yderligere udførelsesform for en kabelbakke ifølge opfindelsen.
Detaljeret beskrivelse af opfindelsen beskrivelsen af figurerne vil identiske eller tilsvarende elementer blive betegnet med samme henvisningsbetegnelse i de forskellige figurer. Der vil således ikke blive givet forklaring for alle detaljer i forbindelse med hver enkelt figur/udførelsesform.
Henvisningsbetegnelser
Kabelbakke
U-bukkede tråde
Langsgående tråde
Bund
Første Sidevæg
Anden sidevæg
Kabel
Bølgedal
Bølgetop
Rum
Trådsektion af anden sidevæg
Endesektion af tråd i første sidevæg
Fastgørelse
Toppunkt af bølgetop
Toppunkt af bølgedal
Andre rum
Linje gennem toppunkter af bølgetoppene
Fig. 1 viser et montageelement ifølge opfindelsen, og fig. 2 viser et billede af denne kabelbakke set fra enden.
Fig. 1 viser en skitse af en kabelbakke 2 ifølge opfindelsen. Kabelbakken er fremstillet ved, at et antal U-bukkede tråde 4 er fastgjort til en række parallelle langsgående tråde
6. De U-bukkede tråde danner en bund 8 samt en første sidevæg 10 og en anden sideDK 179860 B1 væg 12 for kabelbakken. Bunden 8 vil være smallere end sidevægge 10, 12, således at kablerne kan placeres stablet ovenpå hinanden i kabelbakken uden dog at berøre hinanden.
Den indbyrdes afstand mellem kablerne er skabt ved, at den første sidevæg 10 er fremstillet med en bølgeform med bølgedale 16 placeret tæt ved eller i kontakt med den anden sidevæg 12 og derimellem anbragte bølgetoppe 18. Den bølgeformede første sidevæg 10 vil sammen med den anden sidevæg 12 danne rum for optagelse af kablerne 14 med en indbyrdes afstand, som sikrer en let og effektiv rengøring.
Kabelbakken er fremstillet ved, at U-bukkede tråde er sidestillet og fastgjort ved svejsning til de langsgående tråde 16, således som illustreret i fig. 1. I fig. 1 er der blot vist et udsnit af en kabelbakke. Længden på kabelbakken kan variere og være dannet i sektioner på en meter op til 8-10 meter.
Længden på en kabelbakkesektion vil afhænge af den påtænkte anvendelse.
Som det ses af fig. 2 er de langsgående tråde 6 fastgjort udvendigt på de U-bukkede tråde 4.
Kabelbakken vil være fremstillet af tråde af rustfrit stål, hvor tråddiameteren i de Ubukkede tråde er 3 mm. Tråddiameteren for de langsgående tråde vil være 4 mm.
Som det særligt tydeligt ses i fig. 2, har den anden sidevæg 12 en længere udstrækning, således at en trådsektion 22 strækker sig forbi udstrækningen af trådene i den første sidevæg 10. Denne trådsektion 22 er bukket i retning imod en endesektion 24 af kabelbakkens første sidevæg 10. Ved endesektionen 24 er tråden fastgjort til en langsgående tråd 6 med en ydre ende af trådsektionen 22. Herved kan den første sidevæg 12 ved elastisk deformation svinges og presses ind forbi den langsgående tråd 6, således at kabelbakken optræder i en lukket tilstand.
Alternativt er det muligt at undlade den langsgående tråd 6. Som alternativ kan der etableres en sikker lukning af kabelbakken ved at der tilvejebringes en fastgørelse 26 mellem den første sidevæg og den anden sidevæg.
I den viste situation er der blot vist en enkel fastgørelse 26 ved toppunkt 30 for en bølgedal 16 og den modstående anden sidevæg 12. Der kan være tilvejebragt en fastgørelse mellem hver enkelt bølgedal og den modstående sidevæg eller ved en anden bølgedal end den viste.
Når der anvendes et indgreb mellem endesektionen 24 og den langsgående tråd 6, vil tråden i den første sidevæg 10 befinde sig mellem den anden sidevæg 12 og den langsgående tråd 6. Man kan således sige, at den langsgående tråd 6 tilbageholder den første sidevæg og hindrer, at denne svinges ud og muliggør en åbning af kabelbakken og dermed en risiko for, at kablerne placeres i kontakt med hinanden.
Det er muligt at anvende en kombination af en eller flere fastgørelser 26 og indgrebet mellem endesektionen 24 og den langsgående tråd 6.
Fig. 3 illustrerer en principskitse svarende til fig. 2 igennem en anden udførelsesform. Her ses det, at bølgeformen er tilvejebragt, således at rummene 20 der dannes mellem den bølgeformede første sidevæg og den anden sidevæg 12, er større end de rum 32, der vil være dannet mellem den første bølgeformede sidevæg 10 og en linje 34, der forbinder bølgetoppene 18's toppunkter 28.
Herved sikres mest mulig rum til optagelse af kabler i forhold til den totale volumen, som optages af en kabelbakke.
Fælles for de udførelsesformer, der er vist i figurerne 1-3, vil de langsgående tråde 6 alene være fastgjort til den del af de U-bukkede tråde som benyttes til dannelse af den anden sidevæg 12. Til den anden sidevæg 12 henregnes også den ombukkede trådsektion 22.
Således vil der ikke være en indbyrdes fastholdelse mellem sidestillede trådsektioner som benyttes til dannelse af den første sidevæg 10. Dette gør det muligt at åbne og lukke kabelbakken partielt ved alene at åbne en eller flere af de U-bukkede tråde. Dette kan være fordelagtigt ved udskiftning af kabler.
Kabelbakken kan anvendes ved at være leveret med den form som er vist i fig. 2 og 3, således at kabler trækkes gennem en række linjestillede U-bukkede tråde. Alternativt kan kabelbakken leveres som åben kabelbakke, hvor kablerne indlægges og lukkes efterhånden som rummene er fyldt op.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at figurerne 2 og 3 viser kabelbakkernes U-bukkede tråde med en vandret orientering.
Imidlertid vil det typisk være anbragt med en lodret orientering, således at bunden 8 10 vil vende nedefter og sidevæggene 10, 12 vil være orienteret vertikalt opefter fra bunden 8.
Claims (10)
- PATENTKRAV1. Kabelbakke (2) for fremføring af kabler og af den type, som er udført i trådmateriale med et antal sidestillede U-bukkede tråde (4) og dertil fastgjorte langsgående tråde (6), således at de U-bukkede tråde danner en bund (8) og en første samt en anden sidevæg (10,12) for kabelbakken, og hvor bunden (8) er smallere end sidevæggene (10,12) er høje, således at kablerne (14) kan placeres stablet ovenpå hinanden i kabelbakken, kendetegnet ved, at den første sidevæg (10) er fremstillet med en bølgeform med bølgedale (16) placeret tæt ved eller i kontakt med den anden sidevæg (12) og bølgetoppe (18) mellem bølgedalene (16), og at den bølgeformede første sidevæg sammen med den anden sidevæg (12) danner rum (20) for optagelse af kablerne (14) for at sikre en rengøringsvenlig afstand mellem kablerne (14).
- 2. Kabelbakke ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de U-bukkede tråde (4) er fastgjort ved svejsning til de langsgående tråde (6).
- 3. Kabelbakke ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at de langsgående tråde (6) er fastgjort udvendigt på de U-bukkede tråde (4).
- 4. Kabelbakke ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at trådene er fremstillet af rustfrit stål.
- 5. Kabelbakke ifølge krav 4, kendetegnet ved, at trådens diameter er 3 mm, og at tråden har en tensile strength på 840-900 N/mm2.
- 6. Kabelbakke ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at tråden i den anden sidevæg (12) er længere end tråden i den første sidevæg (10), at en trådsektion (22), der forløber forbi udstrækningen af tråden i den første sidevæg (10) er bukket i retning mod og forbi en endesektion (24) af tråden i kabelbakkens første sidevæg (10), og at der ved nævnte trådsektion (22) af tråden i kabelbakkens anden sidevæg (12) er fastgjort en langsgående tråd (6).
- 7. Kabelbakke ifølge krav 6, kendetegnet ved, at nævnte endesektion (24) af tråden i kabelbakkens første sidevæg (10) i brug befinder sig i en position mellem den anden sidevæg (12) og den langsgående tråd (6) ved nævnte endesektion (24) af tråden i kabelbakkens første sidevæg (10).
- 8. Kabelbakke ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at mindst en bølgedal (16) fra den første sidevæg (10) er placeret i kontakt med den anden sidevæg (12) og at der er etableret en fastgørelse (26) til tråden i den anden sidevæg (12).
- 9. Kabelbakke ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at bølgeformen på den første sidevæg er etableret således, at de rum (20), der er dannet mellem den første sidevæg (10) og den anden sidevæg (12), er større en andre rum (32) dannet mellem den første sidevæg (10) og en linje (34), der forbinder bølgetoppenes (18) toppunkter (28).
- 10. Kabelbakke ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at de sidestillede U-bukkede tråde (4) kun er fastgjort til de langsgående tråde (6) ved de trådsektioner, som benyttes til dannelse af kabelbakkens anden sidevæg (12).
Priority Applications (4)
Application Number | Priority Date | Filing Date | Title |
---|---|---|---|
DKPA201970004A DK179860B1 (da) | 2019-01-03 | 2019-01-03 | Kabelbakke |
US17/418,639 US11817683B2 (en) | 2019-01-03 | 2019-12-20 | Cable tray including u-bent wires having a first sidewall with a wavy shape for receiving laterally placed cables |
EP19907555.7A EP3906598A4 (en) | 2019-01-03 | 2019-12-20 | CABLE TRACK |
PCT/DK2019/050422 WO2020141008A1 (en) | 2019-01-03 | 2019-12-20 | Cable tray |
Applications Claiming Priority (1)
Application Number | Priority Date | Filing Date | Title |
---|---|---|---|
DKPA201970004A DK179860B1 (da) | 2019-01-03 | 2019-01-03 | Kabelbakke |
Publications (2)
Publication Number | Publication Date |
---|---|
DK179860B1 true DK179860B1 (da) | 2019-08-05 |
DK201970004A1 DK201970004A1 (da) | 2019-08-05 |
Family
ID=69156087
Family Applications (1)
Application Number | Title | Priority Date | Filing Date |
---|---|---|---|
DKPA201970004A DK179860B1 (da) | 2019-01-03 | 2019-01-03 | Kabelbakke |
Country Status (1)
Country | Link |
---|---|
DK (1) | DK179860B1 (da) |
-
2019
- 2019-01-03 DK DKPA201970004A patent/DK179860B1/da active IP Right Grant
Also Published As
Publication number | Publication date |
---|---|
DK201970004A1 (da) | 2019-08-05 |
Similar Documents
Publication | Publication Date | Title |
---|---|---|
DK178644B9 (da) | Kabelbakke | |
US7022912B1 (en) | Conduit rack junction box | |
DK179860B1 (da) | Kabelbakke | |
WO2017176848A1 (en) | Interior channel cable and tube management bracket | |
JPH07252906A (ja) | 吊り下げ器具 | |
US20130248660A1 (en) | Strut and trapeze system | |
US1186741A (en) | Sap-collecting system. | |
US11817683B2 (en) | Cable tray including u-bent wires having a first sidewall with a wavy shape for receiving laterally placed cables | |
CN209926920U (zh) | 一种换热器及其换热管的排布结构 | |
DK179740B1 (da) | Kabelbakke | |
US10683949B1 (en) | Universal, adjustable, spliceable, bracket forming, and strapping material | |
US6698501B2 (en) | Heat exchangers that contain and utilize fluidized small solid particles | |
CN204100878U (zh) | 换热管定位装置及换热器 | |
CN208382276U (zh) | 分体式组装烟罩 | |
WO2010090582A1 (en) | Modules of pipe or cable lead-throughs sticking together | |
RU2265566C1 (ru) | Устройство для вертикального хранения преимущественно четырехветвевых изогнутых труб | |
CN207957353U (zh) | 一种电缆盘电缆分取机 | |
CA2551898C (en) | Kitchen dish rack design improvement | |
EP3944437A1 (en) | Hygienic cable ladder assembly | |
RU2384927C2 (ru) | Подвеска для крепления кабелей и трубопроводов | |
JP2018022556A (ja) | 吊り下げ用照明器具、連結具及び照明システム | |
CN207368596U (zh) | 一种用于电力机车上的管线支架 | |
SE542696C2 (en) | Module holder tool | |
JPS6041493Y2 (ja) | 凝縮器の固定構造 | |
US20240106213A1 (en) | Non-welded vertical cable tray redirector |
Legal Events
Date | Code | Title | Description |
---|---|---|---|
PAT | Application published |
Effective date: 20190805 |
|
PME | Patent granted |
Effective date: 20190805 |