DK179072B1

DK179072B1 - Ny Behandling

Info

Publication number: DK179072B1
Application number: DKPA201300268A
Authority: DK
Inventors: David Blaser; Jacques Bouvier; Martin Fink; John Gerard Mchenery; Steve Nanchen
Original assignee: Novartis Tiergesundheit Ag
Priority date: 2012-05-08
Filing date: 2013-05-07
Publication date: 2017-10-09
Also published as: EP2846640A1; EP3132684B1; EP3132684A1; WO2013167640A1; CL2013001262A1; NO20130862A1; US20150125509A1; CA2868938A1; CA2868938C; DK3132684T3; AU2013258014A1; JP6267188B2; CN104284586A; RU2642637C2; CN104284586B; DK201300268A; EP2846640B1; JP2015525203A; AU2013258014B2; US20190380981A1

Abstract

Den foreliggende opfindelse angår anvendelsen af lufenuron til bekæmpelse af fiskelus i en fiskebestand, ved hvilken lufenuron gives i foder til fiskebestanden i overensstemmelse med en særlig forskrift som skitseret i beskrivelsen og kravene. Fremgangsmåden er særlig egnet til behandling af laks og tilvejebringer langvarig effektiv beskyttelse mod fiskelus i havet.

Description

Den foreliggende opfindelse angår bekæmpelse af angreb af fiskelus, f.eks. Lepeophtheirus salmonis, Caligus elongatus og Caligus rogercresseyi, i fiskefarme, herunder anvendelsen af den kendte chitinsynteseinhibitor lufenuron i form af et særligt præparat og i overensstemmelse med en særlig behandlingsplan.

Grundlaget for fiskelusebekæmpelse i kommercielle laksefiskefarme er stort set stadig en behandling med kemikalier, såsom organophosphater, syntetiske pyrethroider, chitinsynteseinhibitorer, hydrogenperoxid eller makrocycliske lactoner, såsom emamectinbenzoat. Udvikling af resistens hos fiskelus overfor kommercielle produkter, der indeholder forbindelser fra de nævnte stofklasser, frembyder en stor trussel mod fiskeindustrien; på den ene side kan der anvendes højere doser af forbindelserne, hvilket fremskynder problemet med udvikling af resistens og desuden har muligheden for at skabe problemer med miljøtoksikologi. På denne anden side er der en desperat søgning efter nye kemikalier og behandlingsplaner med dem. WO 99/063824 omtaler anvendelsen af lufenuron, som hører til stofklassen benzoylurinstoffer, ved bekæmpelsen af fiskeluseangreb. Lufenuron foreslås udelukkende til behandling som injektionsmiddel, og der berettes om beskyttelse mod fiskeluseangreb i 128 dage efter injektionen. Ikke desto mindre er intet kommercielt lufenuronprodukt blevet frigivet af flere grunde. For det første anses injektion af et stort antal fisk til havs som meget besværligt for farmpersonalet og giver desuden fiskene meget stress. Desuden anses 4 måneders effektiv fiskelusebekæmpelse ikke længere som tilstrækkelig, da hele lakseudviklingens cyklus varer fra 18 måneder til ca. 47 måneder, idet en indledende fase foregår i ferskvand, og en efterfølgende fase, der f.eks. varer fra 6 til 23 måneder, foregår i havvand med udsættelse for fiskelus.

Overraskende har det nu vist sig, at der kan opnås en meget langvarig og bekvem bekæmpelse af fiskelus, der angriber fisk og især laks, ved behandling af fisk med lufenuron i foderet inden overførsel til havet, eller medens fisken er i havet.

Ifølge ét aspekt af den foreliggende opfindelse foreskrives lufenuron eller et veterinært acceptabelt salt deraf til anvendelse ved bekæmpelse af fiskelus i en fiskebestand ved oral indgivelse, hvor den samlede påførte mængde lufenuron ligger fra 7 til 350 mg/kg fiskebiomasse.

Ifølge et yderligere aspekt af opfindelsen foreskrives lufenuron eller et veterinært acceptabelt salt deraf til anvendelse ved bekæmpelse af fiskelus i en fiskebestand ved oral indgivelse af en daglig dosis på 1 til 30 mg lufenuron/kg fiskebiomasse i et tidsrum fra 3 til 14 dage, hvor den samlede påførte mængde lufenuron i det tidsrum ligger fra 7 til 350 mg/kg fiskebiomasse.

Den foreliggende opfindelse angår ifølge et yderligere aspekt en fremgangsmåde til bekæmpelse af fiskelus i en fiskebestand, som omfatter tilførsel af lufenuron eller et veterinært acceptabelt salt deraf til fiskebestanden i en daglig dosis på 1 til 30 mg lufenuron/kg fiskebiomasse i et tidsrum på 3 til 14 dage, hvor den samlede påførte mængde lufenuron i det tidsrum ligger fra 7 til 350 mg/kg fiskebiomasse. Når en behandlingsplan ifølge den foreliggende opfindelsen anvendes, kan terapeutisk effektive lufenuronkoncentrationer i fiskenes blod, filet og skind opnås i mindst 5 måneder (150 dage), hvilket således viser en effektiv beskyttelse af fisken mod fiskelus i et langstrakt tidsrum.

Detaljeret beskrivelse

Lufenuron, /V-{[2,5-dichlor-4-(1,1,2,3,3,3-hexafluorpropoxy)phenyl]carbamoyl}-2,6-difluorbenzamid, harden kemiske formel

og kan påføres i fri form eller i form af et veterinært acceptabelt salt. Som følge af et asymmetrisk carbonatom i molekylet findes der to enantiomere. Inden for den foreliggende opfindelse foretrækkes anvendelsen af lufenuron i form af den racemiske blanding af de to enantiomere. Desuden kan racemisk lufenuron findes i forskellige polymorfe former, f.eks. som polymorf A, B, C eller D. Inden for den foreliggende opfindelse foretrækkes anvendelsen af den termodynamisk mest stabile polymorfe A.

Ifølge en udførelsesform for opfindelsen angår lufenuronbehandlingen laks og udføres under den indledende ferskvandsfase inden overførsel til havet. Ifølge en yderligere udførelsesform for opfindelsen angår behandlingen laks og udføres, medens fisken allerede er i havet.

Generelt tjener lufenuronbehandlingen ifølge den foreliggende opfindelse til at fjerne, nedbringe eller forebygge, især nedbringe eller forebygge, angreb af fiskelus i en fiskebestand. Fortrinsvis finder behandlingen sted, inden fisken er blevet angrebet med fiskelus og er modnet. Med hensyn til lufenuronbehandling af laks udføres behandlingen fortrinsvis ved slutningen af ferskvandsfasen eller ved begyndelsen af havvandsfasen.

Det samlede tidsrum for behandling af fiskelus erf.eks. fra 3 til 14 dage, fortrinsvis fra 5 til 14 dage, mere foretrukket fra 5 til 10 dage og især i 7 dage (1 uge). I hele behandlingstiden udføres tilførsel af lufenuron, f.eks. dagligt eller én gang hver anden dag, især dagligt.

Den samlede mængde lufenuron, der påføres under behandlingen, ligger fortrinsvis fra 14 til 175 mg/kg fiskebiomasse, mere foretrukket fra 20 til 140 mg/kg fiskebiomasse, endnu mere foretrukket fra 20 til 105 mg/kg fiskebiomasse og især fra 20 til 84 mg/kg fiskebiomasse. Ifølge en yderligere foretrukken udførelsesform for opfindelsen ligger den samlede mængde lufenuron, der påføres under behandlingen, fra 7 til 175 mg/kg fiskebiomasse, fortrinsvis fra 7 til 140 mg/kg fiskebiomasse, mere foretrukket fra 7 til 105 mg/kg fiskebiomasse og især fra 7 til 70 mg/kg fiskebiomasse.

Ifølge en foretrukken udførelsesform for opfindelsen indgives lufenuron dagligt i et tidsrum på 3 til 14 dage, fortrinsvis 5 til 14 dage, mere foretrukket 5 til 10 dage og især 7 dage (1 uge), hvor den daglige dosis ligger fra 2 til 25 mg/kg fiskebiomasse, f.eks. fra 3 til 20 mg/kg fiskebiomasse, og mere foretrukket fra 3 til 15 mg/kg fiskebiomasse. Én særlig foretrukken behandling omfatter indgivelse af lufenuron i 7 på hinanden følgende dage med en daglig dosis på 3 til 6 mg (samlet mængde 21 til 42 mg/kg fiskebiomasse), især 3 til 5 mg (samlet mængde 21 til 35 mg/kg fiskebiomasse) lufenuron/kg fiskebiomasse. En anden særlig foretrukken behandling omfatter indgivelse af lufenuron i 7 på hinanden følgende dage med en daglig dosis på 6 til 15 mg lufenuron/kg fiskebiomasse (samlet mængde 42 til 105 mg/kg fiskebiomasse) og især 6 til 12 mg lufenuron/kg fiskebiomasse (samlet mængde 42 til 84 mg/kg fiskebiomasse).

Ifølge en anden foretrukken udførelsesform for opfindelsen indgives lufenuron daglig i et tidsrum på 3 til 14 dage, fortrinsvis 5 til 14 dage, mere foretrukket 5 til 10 dage og især 7 dage (1 uge), hvor den daglige dosis ligger fra 1 til 25 mg/kg fiskebiomasse, fortrinsvis fra 1 til 20 mg/kg fiskebiomasse og mere foretrukket fra 1 til 15 mg/kg fiskebiomasse. Én særlig foretrukken behandling omfatter indgivelse af lufenuron i 7 på hinanden følgende dage med en daglig dosis på 1 til 10 mg (samlet mængde 7 til 70 mg/kg fiskebiomasse), især 1 til 5 mg (samlet mængde 7 til 35 mg/kg fiskebiomasse) lufenuron/kg fiskebiomasse.

Ifølge en anden udførelsesform for opfindelsen indgives lufenuron én gang hver anden dag i et tidsrum på fortrinsvis 5 til 13 dage, mere foretrukket 5 til 9 dage og især 7 dage. En særlig behandling omfatter behandling af fisken i et tidsrum på 7 dage ved indgivelse af det foder, der omfatter lufenuron, på dag 1, 3, 5 og 7 og tilbageholde ethvert foder dagen før behandlingen og på dag 2, 4 og 6 i behandlingsperioden. Lufenuronkoncentrationen indstilles til at sikre, at den samme gennemsnitlige dosis pr. kg fiskebiomasse indgives i hele behandlingsperioden som ved en daglig behandling. Med hensyn til den samlede påførte mængde lufenuron ved denne pulserede behandling gælder de ovenfor givne områder, herunder de foretrukne.

Som eksempel på en 7-dags behandling med lufenuron på dag 1, 3, 5 og 7 ligger lufenurondosen på hver af de nævnte dage f.eks. fra 2 til 44 mg/kg fiskebiomasse (samlet mængde fra 8 til 176 mg/kg fiskebiomasse), fordelagtigt fra 3 til 44 mg/kg fiskebiomasse (samlet mængde fra 12 til 176 mg/kg fiskebiomasse), fortrinsvis fra 5 til 35 mg/kg fiskebiomasse (samlet mængde fra 20 til 140 mg/kg fiskebiomasse) og endnu mere foretrukket fra 5 til 26 mg/kg fiskebiomasse (samlet mængde fra 20 til 104 mg/kg fiskebiomasse).

Lufenuron påføres hensigtsmæssigt i form af et medicinbehandlet fiskefoder. Fiskefoder foreligger typisk i form af granulat eller piller; sædvanlige bestanddele i pillerne eller granulaterne er f.eks. fiskemel, fiskeolie, vegetabilske proteiner, saccharider, såsom typiske mono- eller disaccharider, polysaccharider, såsom mannaner, glucaner eller alginater, og/eller andre typiske excipienser, såsom pigmenter, vitaminer, mineraler, bindemidler og lignende. Et lufenuron-medicinbehandlet fiskefoder kan fremstilles ved indarbejdning af en egnet mængde lufenuron eller et salt deraf i fiskefoderproduktet. Lufenuronet kan indarbejdes i foderblandingen inden pelletering. Imidlertid foretrækkes det at overtrække pillerne eller granulatet med lufenuron. Eksempelvis overtrækkes kommercielt tilgængelige fiskepiller eller -granulater med lufenuron eller fortrinsvis med en forblanding, der indeholder lufenuron og ét eller flere veterinært acceptable excipienser, såsom en stivelse, brændt kisel (Aerosil®), mikrokrystallinsk cellulose, lactose eller lignende. Desuden kan et typisk konserveringsmiddel være til stede. Lufenuronkoncentrationen i forblandingen kan vælges inden for et bredt område; eksempelvis har en lufenuronkoncentration fra 0,001 til 90 vægt%, fortrinsvis fra 1 til 50 vægt% og mere foretrukket 5 til 15 vægt%, ifølge en yderligere udførelsesform fra 0,001 til 10 vægt%, fortrinsvis fra 0,05 til 5 vægt% og især fra 0,15 til 2,5 vægt%, i hvert tilfælde på grundlag af hele forblandingens vægt, vist sig værdifuld. Foderpillerne kan overtrækkes med forblandingen ved en tør dæklagsfremgangsmåde. Hertil sættes forblandingen til pillerne, og den fremkomne blanding omrøres/blandes for at fordele lufenuronet ensartet på pillerne. Ifølge en alternativ dæklagsfremgangsmåde med yderligere oliebehandling sættes fiskeolie eller vegetabilsk olie til produktet fra den ovenfor beskrevne tørre dæklagsfremgangsmåde under kontinuerlig blanding, indtil pillerne er fuldstændigt overtrukket. Ifølge endnu en udførelsesform, der kaldes vakuumovertrækningsmetoden, opløses/suspenderes forblandingen først i fiskeolie eller vegetabilsk olie, inden den forstøves på pillerne under vakuum.

Efter tilsætning af det aktive stof til fiskefoderet omfatter pillerne eller granulatet f.eks. fra 0,0005 til 5 vægt%, fortrinsvis fra 0,001 til 2,5 vægt% og især fra 0,0025 til 1,25 vægt% lufenuron i forhold til fiskefoderets samlede vægt. I overensstemmelse med denne opfindelse er lufenuron udmærket egnet til bekæmpelse af fiskeparasitiske krebsdyr. Disse omfatter familien Caligidae med de repræsentative slægter Dissonus, Caligus (dvs. C. curtus, C. elongatus, C. clemensi, C. rogercresseyii) og Lepeophtheirus (dvs. L. salmonis)·, Familierne Cecropidae, Dichelesthiidae, Lernaeopodidae med den repræsentative slægt Salmincola; Familierne Pandaridae, Pennellidae med de repræsentative slægter Lernaeocera og Pennella; og Familien Sphyriidae; Familien Lernaeidae med den repræsentative slægt Lernaea', Familierne Bomolochidae, Chondracanthidae, Ergasilidae og Philichthyidae; Familien Argulidae med den repræsentative slægt Argulus (dvs. A. foliaceus).

Fiskene omfatter spisefisk, moderfisk, akvariefisk, damfisk, flodfisk, bassinfisk af alle aldre, der forekommer i ferskvand, havvand og brakvand, f.eks. bars, brasen, karpe, havkat, ørred, skalle, cichlide, torsk, ål, flynder, gourami, stalling, havaborre, helleflynder, multe, rødspætte, trachinotus, skalle, rudskalle, laks, tunge, stør, tilapia, ørred, tun, helt, makrelfisk.

Lufenuron er særlig egnet til behandling af laks. Udtrykket ’’laks” skal inden for denne opfindelses omfang forstås som omfattende alle repræsentanter for familien Salmonidae, især af underfamilien salmoninae og fortrinsvis atlantisk laks (Salmo salar), regnbueørred (Oncorhynchus mykiss), ørred eller havørred (S. trutta), kirsebærlaks eller masulaks (O. masou), formosa-laks (O. masou formosanum), kongelaks (O. tshawytscha), ketalaks (O. keta), sølvlaks (O. kisutch), pukkellaks (O. gorbuscha), rødlaks (O. nerka), kunstigt forplantede arter, såsom Salmo clarkii, og Salvelinus-arter, såsom kildeørred (S. fontinalis).

Foretrukne genstande for den foreliggende opfindelse er atlantisk laks, masulaks og havørred, herunder ørredarter, som holdes i havet, men ikke traditionelt kaldes ’’havørred”. Når lufenuron påføres i overensstemmelse med en plan ifølge den foreliggende opfindelse, vil fisken absorbere lufenuronet, således at en terapeutisk effektiv koncentration af det aktive stof opretholdes i et langstrakt tidsrum, f.eks. i mindst 5 måneder, fortrinsvis i mindst 6 måneder og især i mindst 9 måneder. Forsøg har vist, at fiskenes beskyttelsesperiode mod fiskelus svarer meget godt til de iagttagne lufenuronniveauer i fiskefileten eller -blodet.

Medens behandlingen med lufenuron alene i overensstemmelse med behandlingsplanen ifølge den foreliggende opfindelse generelt tilvejebringer fuldstændig beskyttelse mod fiskelus i langstrakte tidsrum, kan behandlingen under visse omstændigheder forbedres yderligere ved anvendelse af lufenuron i kombination med enten et andet fiskelusebekæmpelsesmiddel eller en vaccinekomponent, der indeholder immunforstærkende midler, eller en foderbestanddel, der indeholder immunmodificerende midler. Sådanne kombinationsbehandlinger kan være nødvendige, når fiskene allerede er blevet angrebet af parasitter, som er modnet før lufenuronbehandlingen, eller i det tilfælde, at hurtig frigørelse for parasitterne ønskes.

Egnede yderligere fiskelusebekæmpelsesmidler er f.eks. hydrogenperoxid; formaldehyd; et organophosphat, såsom trichlorfon, malathion, dichlorvos eller azamethiphos; en makrocyclisk lacton, såsom ivermectin, emamectinbenzoat eller moxidectin; et pyrethroid, såsom cypermethrin, især cypermethrin c/'s-40 : trans-60 eller cypermethrin med højt c/'s-indhold, såsom cis-80 : trans-20, eller deltamethrin; et neonicotinoid, såsom imidacloprid, nitenpyram, thiamethoxam eller thiacloprid; en spinosyn, såsom spinosad; en insektjuvenilhormonanalog, såsom epofenonan, tripren, methopren, hydropren eller kinopren; eller et carbamat, såsom phenoxycarb.

Hvis lufenuron anvendes i kombination med en anden forbindelse, der er aktiv ved bekæmpelse af fiskelus, er kombinationspartneren fortrinsvis et organophosphat, et pyrethroid, såsom cypermethrin eller deltamethrin, en makrocyclisk lacton, såsom emamectinbenzoat; hydrogenperoxid; eller et neonicotinoid, såsom thiacloprid.

Desuden foretrækkes det at påføre lufenuron i overensstemmelse med en plan ifølge den foreliggende opfindelse i fravær af et yderligere fiskelusebekæmpelsesmiddel valgt fra gruppen bestående af en forbindelse med formlen

(I) herunder alle geometriske isomere og stereoisomere, N-oxider, S-oxider og salte deraf ifølge WO 2011/157733, hvori A2, A3, R’, R”, R’” og X hver især har den på side 1 og 2 i det nævnte WO 2011/157733 angivne betydning; og især hvori R’, R” og R’” hver især indbyrdes uafhængigt er hydrogen, halogen, cyano, C-i-C2-alkyl, halogen-C1-C2-alkyl, CrC2-alkoxy eller CrC2-halogenalkoxy med det forbehold, at mindst én af R’, R” og R’” ikke er hydrogen;

Ai er C, A2 er N, A3 er O, CH2 eller NR^, og bindingen mellem A^ og A2 er en dobbeltbinding; eller A^ er N, A2 og A3 hver især er CH2, og bindingen mellem Ai og A2 er en enkeltbinding;

Ri‘ indbyrdes uafhængigt er som defineret for nedenfor; og X er (a) en gruppe med formlen

(II), hvori R5 er H, C1-C2-alkyl, C1-C2-halogenalkyl, halogen, nitro eller cyano, og Q er (i) en 5- eller 6-leddet heteroaromatisk ring omfattende 1 til 3 ens eller forskellige heteroatomer valgt fra gruppen bestående af O, S og N; eller er (ii) en gruppe -C(0)N(R1)-T, hvori R1 er H, CrC4-alkyl, C2-C4-alkylcarbonyl eller C2-C4-alkoxycarbonyl, og T er CrC6-alkyl, som er usubstitueret eller substitueret med C3-C6-cycloalkyl, halogen, cyano, nitro, amino, hydroxy, CrC6-alkoxy, CrC6-halogenalkoxy, CrC6-alkylthio, CrC6-halogenalkylthio, CrC6-alkylsulfinyl, CrC6-halogenalkylsulfinyl, CrCe-alkylsulfonyl, CrCe-halogenalkylsulfonyl, carboxy, carbamoyl, CrCe-alkylcarbonylamino, C-i-Ce-halogenalkylcarbonylamino, C-|-C6-alkoxycarbonyl, sulfonamido, N-mono- eller N,N-di-C-|-C4-alkylsulfonamido, C2-C6-alkanoyl, usubstitueret eller i alkyldelen med halogen, cyano, ethenyl eller ethynyl substitueret N-C-i-Ce-alkylaminocarbonyl, eller usubstitueret eller halogen-, Ci-C2-alkyl-, C-|-C2-halogenalkyl eller cyano-substitueret 4- til 6-leddet heterocyclyl; eller T er C3-C6-cycloalkyl eller 4- til 6-leddet heterocyclyl, som hver især er usubstitueret eller substitueret med halogen, CrC2-alkyl, CrC2-halogenalkyl eller cyano; eller er (iii) en gruppe -C(0)NH-C=N-0-CrC2-alkyl, en gruppe -C(0)N=C-N-di-CrC2-alkyl eller en gruppe -C(0)N=C(NH2)-0-CrC2-alkyl; eller er (iv) en gruppe -CH(R3)-N(R4)-C(0)-Ti, hvori R3 er H, CrC6-alkyl, CrC6-halogenalkyl, halogen eller cyano, R4 er H; CrC4-alkyl, C2-C4-alkylcarbonyl eller C2-C4-alkoxycarbonyl, og T-ι uafhængigt er defineret som T ovenfor; (b) en gruppe med formlen

(III) , hvori R5’ er H, Ci-C2-alkyl, C-|-C2-halogenalkyl, halogen, nitro eller cyano, og Q er som defineret ovenfor; (c) en gruppe med formlen

(IV) , hvori Q’ er en gruppe som defineret i udførelsesform (ii), (iii) og (iv) for Q ovenfor; eller (d) en gruppe med formlen

(V), hvori n er 1 eller 2, og Q” er en gruppe -N(R4)-C(0)-T2, hvori T2 indbyrdes uafhængigt har betydningen for T ovenfor og R4 er som defineret ovenfor.

En egnet kombinationsbeholdning med lufenuron og et andet fiskelusebekæmpelses-middel kan eksempelvis udføres ved behandling af fisken, især laksen, indledningsvis med lufenuron i overensstemmelse med fremgangsmåden i foderet og systemet som beskrevet ovenfor og derefter i f.eks. 3 måneder, fortrinsvis 5 måneder, mere foretrukket 6 måneder og især 9 måneder efter afslutning af behandlingen med lufenuron i foderet at udføre en blanding med det yderligere fiskelusebekæmpelsesmiddel; den anden behandling kan være en badbehandling, en behandling i foderet eller fortrinsvis en behandling ved injektion af det yderligere fiskelusebekæmpelsesmiddel i fisken. I overensstemmelse med en foretrukken udførelsesform for denne kombinationsbehandling foregår denne behandling med lufenuron i foderet ved slutningen af ferskvandsfasen i lakseudviklingen eller ved begyndelsen af deres havvandsfase.

En yderligere kombinationsbehandling omfatter først og fremmest behandling af fisken, især laksen, med det yderligere fiskelusebekæmpelsesmiddel og derefter, f.eks. 1 time til 2 måneder derefter, fortrinsvis 1 time til 1 måned derefter eller især 1 uge til 1 måned derefter at udføre en behandling med lufenuron i foderet i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse som beskrevet ovenfor. Ifølge en foretrukken udførelsesform for denne kombinationsbehandling er behandlingen med det yderligere fiskelusebekæmpelsesmiddel en badbehandling, en behandling i foderet eller en injektionsbehandling, som foregår ved begyndelsen af havvandsfasen, f.eks. 1 time til 3 måneder, fortrinsvis 6 timer til 2 måneder og især 12 timer til 1 måned efter frigivelsen af fisken til havvand.

Ifølge en yderligere udførelsesform for opfindelsen kombineres behandlingen med lufenuron i foderet med en vaccination af fisken mod typiske bakterie- eller virusinfektioner. Typiske bakteriesygdomme, der skal behandles ved vaccination, er f.eks. vibrose, furunculose, sårsygdomme, atypisk aeromonas salmonicida, fiskerickettsiose eller ERM/yersiniose. Eksempler på virussygdomme, der skal behandles, er pankreassygdom/PDV, smitsom pankreatisk nekrose/IPNV eller smitsom lakseanæmi/ISAV. Vaccinen påføres generelt med et bad eller ved behandling i foderet eller fortrinsvis ved injektion. Vaccinationen kan foregå enten kort før, under eller efter behandlingen af fisken med lufenuron i foderet.

Ifølge endnu en udførelsesform for opfindelsen kombineres behandlingen med lufenuron i foderet med en foderbestanddel, som har modulerende virkning på fiskens biologi, fysiologi, biokemi og især immunologi. Typiske funktioner kan være forøget afsondring af slim eller ændringer i slimens egenskaber, således at parasitternes udsættelse for lufenuron forøges, eller de lus, der udsættes for lufenuron, er mindre i stand til at hæfte sig til den behandlede fisk. Anvendelsen af den modulerende foderbestanddel kan finde sted over langstrakte tidsrum i fiskens produktionscyklus eller kan finde sted før, under eller efter behandlingen med lufenuron. Eksempler på sådanne modulerende bestanddele erglucaner, mannaner eller alginater, enten anvendt alene eller i kombination med vitaminer og/eller mineraler.

De følgende eksempler illustrerer opfindelsen yderligere.

Eksempel 1

Tre grupper på 150 laks (atlantisk laks, S. salar) med en gennemsnitsvægt på 238 g behandledes med medicinbehandlede piller, der indeholdt lufenuron i en dosis på hhv. 3, 5 og 10 mg/kg/dag, i 7 på hinanden følgende dage. De medicinbehandlede piller fremstilledes ved tørbelægning af kommercielt tilgængelige fiskepiller med en lufenuronholdig forblanding til at nå et indhold på 0,03, 0,05 og 0,1 vægt% lufenuron i fiskefoderet og blev indgivet med 1% i forhold til foderet. Behandlingen udførtes i havvand.

Hver gruppe holdtes i et særskilt bur. Et fjerde bur, der indeholdt 150 laks med en gennemsnitsvægt på 238 g, føjedes til undersøgelsen som ubehandlet kontrolgruppe.

Efter behandlingen udsattes fiskene for naturligt fiskeluseangreb i et tidsrum på 9 måneder. Under undersøgelsen varierede vandtemperaturen mellem 4 og 12°C. Fiskenes vægt og antallet af fiskelus bedømtes 1 dag efter behandlingen, 1 uge efter behandlingen og derefter månedligt indtil måned 9. Tællinger udførtes på 10 fisk i hver prøvegruppe. Antallet af chalimus, unge og voksne hanlige, mobile og modne hunlige L salmonis registreredes for hver fisk. Der skelnedes ikke mellem chalimusstadierne l-IV eller mellem unge og voksne stadier for hanner.

Virkningen beregnedes med formlen: % virkning = 100 - (100 x gennemsnit for behandlingsgruppen/gennemsnit for kontrol).

Som vist i tabel 1 beskyttede behandlingen med 3 mg/kg fiskene mod fiskeluseangreb indtil 5 måneder efter behandlingen. Chalimus og unge stadier bekæmpedes, og hindrede atter en ophobning af voksne stadier. Ved måned 6 faldt virkningen mod unge lus til under virkningen for doseringerne 5 mg/kg/dag og 10 mg/kg/dag.

Tabel 1: Gennemsnitlige antal L. salmonis for gruppen med 3 mg/kg

Som vist i tabel 2 beskyttede behandlingen med 5 mg/kg fiskene mod fiskeluseangreb indtil 9 måneder efter behandlingen. Chalimus og unge og voksne stadier bekæmpedes.

Tabel 2: Gennemsnitlige antal L. salmonis for gruppen med 5 mg/kg

Som vist i tabel 3 beskyttede behandlingen med 10 mg/kg fiskene mod fiskeluseangreb indtil slutningen af undersøgelsen, hvilket var 9 måneder efter behandlingen. Chalimus, unge og voksne stadier bekæmpedes. Virkningen på gruppen med 10 mg/kg var overlegen i forhold til gruppen med 5 mg/kg, da virkningen mod fiskelus på alle tidspunkter var højere end 95%.

Tabel 3: Gennemsnitlige antal L. salmonis for gruppen med 10 mg/kg

Eksempel 2

Tre grupper på 400 atlantiske laks (Salmo salar) med en gennemsnitsvægt på 80 g behandledes med medicinbehandlede piller, der indeholdt lufenuron, til at afgive doser, som var ækvivalente med 1, 5 og 10 mg/kg/dag, i 7 på hinanden følgende dage. En fjerde gruppe, der indeholdt 400 laks med en gennemsnitsvægt på 80 g, tilføjedes til undersøgelsen som en ubehandlet kontrolgruppe. De medicinbehandlede piller fremstilledes ved overtrækning af kommercielt tilgængelige fiskefoderpiller med lufenuronholdig forblanding for at nå et indhold på 0,005, 0,025 og 0,05 vægt% lufenuron i fiskefoderet. Grupperne fordeltes tilfældigt, og fodernes identitet skjultes for stedets personale. Behandlingen udførtes i en ferskvandsudklækningsanstalt, og fiskene overførtes til havvand inden for 7 dage efter afsluttet behandling.

Ved overførslen til havvand opdeltes hver gruppe i to bure, og alle burgrupper holdtes i særskilte randomiserede bure.

Efter behandlingen udsattes fiskene for naturligt fiskeluseangreb. Under undersøgelsen varierede temperaturen mellem 1,9 og 8,1 °C. Fiskenes vægte bedømtes ved allokeringen i burene, igen ca. 2 uger efter overførsel til havvand og derpå med 4 ugentlige intervaller. Antallet af fiskelus bedømtes ca. 2 uger efter overførsel til havvand og derpå med 4 ugers intervaller. Antallet af chalimus, unge og voksne hanlige, mobile og modne hunlige L. salmonis registeredes for hver fisk. Der gjordes ingen forskel mellem chalimusstadierne l-IV eller mellem unge og voksne stadier for hanner. Det samlede antal Caligus elongatus registreredes også, men intet signifikant angreb blev fastslået, som kunne muliggøre en bedømmelse af virkningen. Virkningen beregnedes med formlen: % virkning = 100 - (100 x gennemsnit for behandlingsgruppen/gennemsnit for kontrol).

Tabel 4: Antal L. salmonis på gruppen med 1 mg/kg

Som vist i tabel 4 kan det konkluderes, at behandlingen med 1 mg/kg beskyttede fisken mod fiskeluseangreb indtil mindst 5 måneder efter behandlingen med ca. 90% virkning. Chalimus, unge og voksne stadier bekæmpedes.

Tabel 5: Antal L. salmonis på gruppen med 5 mg/kg

Som vist i tabel 5 kan det konkluderes, at behandlingen med 5 mg/kg beskyttede fiskene mod fiskeluseangreb indtil 5 måneder efter behandlingen. Undersøgelsen fortsætter. Det er muligt, at beskyttelsen vil vare længere. Chalimus, unge og voksne stadier bekæmpedes.

Table 6: Antal L salmonis på gruppen med 10 mg/kg

Som vist i tabel 6 kan det konkluderes, at behandlingen med 10 mg/kg beskyttede fiskene mod fiskeluseangreb indtil 5 måneder efter behandlingen. Undersøgelsen fortsætter. Det er muligt, at beskyttelsen vil vare længere. Chalimus, unge og voksne stadier bekæmpedes.

Claims

1. Lufenuron eller et veterinært acceptabelt salt deraf til anvendelse ved bekæmpelse af fiskelus i en fiskebestand ved oral indgivelse af en daglig dosis på 1 til 30 mg lufenuron/kg fiskebiomasss i et tidsrum på 3 til 14 dage, hvor den samlede påførte mængde lufenuron i det tidsrum ligger fra 7 til 350 mg/kg fiskebiomasse.

2. Lufenuron eller et veterinært acceptabelt salt deraf til anvendelse ifølge krav 1, ved hvilken den orale indgivelse omfatter indgivelse af et medicinbehandlet fiskeføgfør, den omfatter lufenuron, til fiskebestanden,

3. Lufenuron eiter et veterinært acceptabelt salt deraf til anvendelse ifølge et hvilket som helst af kravene 1 eller 2, ved hvilken lufenuron indgives dagligt til fiskebestanden i 5 ti! 10 dage. 4 Lufenuron eller et veterinært acceptabelt salt deraf tit anvendelse ifølge krav 3, ved hvilken iufenuraoei indgives dagligt til fiskebestanden i 7 dage.

5. LofenOfdn eller et veterinært acceptabelt salt deraf til anvendelse ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 4, ved hvilken iufenuron indgives til fiskebestanden i en daglig dosis fra 1 til 20 mg/kg fiskebiomasse.

6. Lufenu ron eller et veterinært acceptabelt siltderaf ti! anvendelse ifølge krav 5, ved hvilken lufenuron indgives til fiskebestanden f ep daglig dosis fra 1 tf! 1$ mg/kg fiskebiomasse. 7. bufenuiwi eller et veterinært acceptabelt salt deraf til anvendelse ifølge et hvilket som heist af kravene 1 iéfief 2, ved hvilken iufenuron indgives dagligt til fiskebestanden i 7 dage: i éh dosis fra 11810 mg/kg: fiskebiomasse, 8. iufehuføh eller et veterinært acceptabel salt deraf tit antændelse ifølge et hvilket som helst åf kravene 2 til 7, ved hvilken det med icin behandlede fiskeføder foreligger i form af fiskefodergranulat eller- piller, som er overtrukket med lufenuron.

9. Lufenuron eller et veterinært acceptabelt salt deraf til anvendelse ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 8, ved hvilken fiskebestanden omfatter laks.