DK178704B1 - Trawl - Google Patents

Abstract

Opfindelsen angår et trawl (1) til indhøstning af calanus eller andre organismer i et vandområde. Trawlet (1) omfatter et ydre net (6) og et indre net (8), som er placeret inden i det ydre net (6). Det indre net (8) er opdelt i et antal sektioner (81, 82, 83). Hver sektion (81, 82, 83) har sit eget fastgørelsespunkt på det ydre net (8), hvorved slæbekræfterne fordeles over forskellige fastgørelsespunkter med det resultat, at hver af sektionerne (81, 82, 83) absorberer en belastning. Sektionerne (81, 82, 83) overlapper hinanden med en vis længde på en sådan måde, at en forreste sektion (81, 82, 83) vil strække sig forbi og ind på indersi den af fastgørelsespunktet for en sektion (82, 83), som er placeret bagtil. Ud over forbedring af fordelingen af slæbekræfterne vil de forskellige sektioners (81, 82, 83) uafhængighed lette reparation og/eller udskiftninger i forbindelse med det indre net (8), reducere problemer, der skyldes de forskellige længder imellem det ydre og det indre net (6, 8) under slæbningen af trawlet (1), forenkle indeslutningen af udvælgelsesindretninger og frembyde bedre muligheder for brug af en differentieret åbning, trådtykkelse og forskellige materialer i det indre net (8).

Description

Titøl: Trawl.

Opfindelsen angår et trawl, som er indrettet til at blive slæbt efter et fartøj, og især angår den foreliggende opfindelse et trawl, som anvendes til indhøstning af plankton, hvor trawlet omfatter et bærende ydre net og et sektionsopdelt indre net, som er placeret inden.

Vendingen plankton refererer til planteorganismer og dyriske organismer, som flyder eller driver delvis frit i vandmasserne med ingen eller kun lidt bevægelse, som skyldes dem selv. Organismerne, som er mest velegnet til indhøstning med den foreliggende opfindelse, omfatter, men er ikke begrænset til, dyrisk plankton, såsom copepoder (f.eks. Calanus spp.), euphausiider (krill, f.eks. Meganyctiphanes norvegica og Thysanoessa spp.) og amphidpoder (f.eks. Themisto spp.), sammen med forskellige gopler.

De vigtigste af verdens fiskeressourcer udnyttes i øjeblikket enten i maksimalt omfang eller allerede i et omfang, der svarer til overfiskning. Fangsten anvendes direkte til menneskelig fortæring eller til andre formål, f.eks. inden for aquakulturindustrien, hvor de vigtigste næringsmiddelingredienser kommer fra fiskemel og/eller olie. Hvis aquakulturindustrien skal fortsætte med at vokse, skal behovet for havproteiner og lipider dækkes af andre ressourcer end de traditionelle. Dette kan indebære f.eks. indhøstning længere nede i en fødekæde i havet ved et såkaldt lavere trofisk niveau. Dette indebærer, at i stedet for at producere mad og olie af fisk (f.eks. sild eller lodde) kan mad og olie fremstilles af det, som fiskene spiser, f.eks. dyreplankton, såsom krill, calanus (eng.: Calanus finmarchicus) osv. Der er mange årsager til, hvorfor det er ønskeligt at udnytte ressourcer længere nede i fødekæden. For det første er denne biomasse ofte betydelig større end de traditionelle fiskearter. Der forekommer også en betydelig overskudsproduktion af disse arter under visse perioder. Derudover er tilstedeværelsen af tungmetaller og organiske miljøgifte lavere. Sammen med den kendsgerning, at kun 10-20% af energien overføres fra ét trofisk niveau til et andet, betyder dette, at der sandsynligvis kan indhøstes et betydeligt volumen af havproteiner og -lipider uden nogen efterfølgende konsekvenser for et højere trofisk niveau.

Allerede i dag er der et underskud af havolier med et højt indhold af omega-3-fedtsyrer, og der er en enorm vækst i efterspørgslen af disse. Den eneste måde, hvorpå dette dækkes, er ved at indfange havorganismer på et lavere trofisk niveau. Derudover indeholder disse ressourcer komponenter, som kan anvendes til et antal nye produkter, f.eks. inden for området speciel foder, næringsmiddel og helsekost såvel som bioaktive stoffer med anvendelse inden for kosmetikindustrien og den farmaceutiske industri. På verdensplan er det især krillressourcerne i Antarktis, som er blevet nævnt i forbindelse med indhøstningen ved et lavere trofisk niveau. Der er involveret et antal nationer i denne aktivitet inklusive Norge. Også i Stillehavet foregår der regelmæssig indhøstning af krill. I de norske have er der kun foregået lille om over hovedet nogen aktivitet med hensyn til indhøstning af plankton ind til nu. Der er lokal blevet høstet lidt Calanus langs den norske kyst, men i et så lille omfang, at det kun er anvendt i dyre produkter.

Da disse havorganismer er ekstremt små (Calanus f.eks. har en længde på 2-4 mm), er filtrering af vandmasserne sandsynligvis den mest effektive og hurtige metode med henblik på indfangning af disse. Dette kan f.eks. foregå ved at opsætte fælder eller filtre af forskellig type i kystnære områder, hvor vandstrømmen er betydelig. Effektiviteten og lønsomheden er tvivlsom under hensyntagen til karakteristikaene og forekomsten af disse arter ud over de rent praktiske faktorer, som er forbundet med udstyr, bifangst, områdekonflikter og økonomi.

En anden metode, hvorpå de ovennævnte organismer kan fanges, er ved hjælp af trawl. Trawl skal være så finmasket, at organismerne ikke kan passere igennem, samtidig med at det skal have et åbningsareal, som åbner mulighed for en betydelig fangst. Et stort finmasket trawl af denne type vil imidlertid udøve et betydeligt modtræk, når det trækkes fremad efter et fartøj, hvilket resulterer i et stort brændstofforbrug og store arbejdsomkostninger for fartøjet. Brugen af et trawl frembyder derfor udfordringer med hensyn til trawlets design, valg af materiale, trådtykkelse, styrke, holdbarhed, bifangst, fangsteffektivitet og omkostninger. I norsk patent NO 322.171 er der beskrevet et fangstapparat til indhøstning af organismer i et vandområde. En bobbelspreder sænkes ned i vandet og slæbes efter et fartøj under udløsning af gasbobler af forskellig størrelse. Under denne bevægelse i retning af overfladen vil gasboblerne ramme organismerne i vandet og bringe dem op til overfladen. Når organismerne er placeret i området omkring overfladen, vil de være i stand til at blive opsamlet ved hjælp af et trawl eller en overfladesuger. WO 2008048107, WO 2007108702 og NO 122.620 beskriver andre trawlapparater. I disse skrifter er det blandt andet beskrevet, at ét eller flere af de anvendte trawl kan slæbes efter et fartøj, at under fangstoperationen kan fangsten kontinuerligt føres til fartøjet, og at en trawlpose kan være sammensat af flere sektioner, hvor sektionerne har forskellige netstørrelser. US 614.879 beskriver et fiskenet tilvejebragt med et flertal af lommer, der er arrangeret således, at fiskene kan passere frit derind, men ikke kan undslippe derfra. Fiskenettet omfatter et hovednet, som spidser til fra en åben ende til en lukket ende, hvor en lomme og en supplerende lomme er arrangeret inde i hovednettet. Lommen og den supplerende lomme er arrangeret til at overlappe hinanden, da den supplerende lomme vil strække sig en afstand ind i lommen. Lommerne vil have en form, der spidser til, i det mindste over en del af deres længde.

Formålet med opfindelsen er derfor at tilvejebringe et trawl, som er velegnet til indhøstning af planteorganismer og dyreorgan ismer, især Calanus i et havområde.

Formålet med opfindelsen er også at tilvejebringe et trawl, som under brug udviser reduceret modstand imod træk og derved også tilvejebringer reduceret energiforbrug uden nogen reduktion i trawlets fangsteffektivitet.

Det er også et formål med opfindelsen at tilvejebringe et trawl, som forhindrer bifangst af fiskeyngel/larver fra kommercielt vigtige typer af fisk.

Formålet med opfindelsen er også at forenkle vedligeholdelsen, reparationerne og udskiftningen af trawlets elementer.

Det er formålet med opfindelsen at tilvejebringe et trawlsystem, hvor et trawl er i stand til at modstå de betydelige spændinger og kræfter, det udsættes for af vind, bølger og vandstrømme under brug, f.eks. når trawlet anvendes i åbent vand ved hjælp af søgående fartøjer.

Disse formål opnås ved hjælp af et trawl af den type, der er angivet i det følgende uafhængige krav, medens yderligere træk ved opfindelsen vil fremgå af de afhængige krav og den efterfølgende beskrivelse.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes der således et trawl, som er indrettet til at blive slæbt efter et fartøj i et vandområde, hvor trawlet er indrettet til at blive anvendt til at indfange havorganismer, især Calanus. Trawlet omfatter fejeindretninger og drageindretninger og er forbundet med fartøjet ved hjælp af et slæbekabel. Trawlet omfatter endvidere et ydre net, hvor det ydre net danner en bærende konstruktion, der er indrettet til at absorbere de fleste kræfter og belastninger, som trawlet udsætte for under brug. Inden i det ydre net er der tilvejebragt et finmasket indre net, hvis formål er at udføre filtrering og opsamling af de indhøstende organismer. Det indre net er opdelt i at antal overlappende og uafhængige sektioner, der overlapper hinanden med en længde, hvorved der dannes et kontinuert indre net over hele trawlets længde, hvor den forreste ende af sektionerne danner ét eller flere fastgørelsespunkter med eller til det ydre net. Den sektionsmæssige opdeling vil forårsage, at den belastning, som det indre net er udsat for under brug, reduceres i sammenligning med et indre net, som ikke er opdelt i sektioner, da det sektionsopdelte indre net har flere fastgørelsespunkter, og hvert fastgørelsespunkt kun skal absorbere kræfterne fra en given sektion og ikke fra hele det indre net. Sektionerne i det indre net kan have forskellige åbninger, være fremstillet af forskellige materialer og forskellig trådmål for at opnå den korrekte styrke og holdbarhed, tilvejebringe reduceret slæbemodstand, bedre udvælgelse og øget fangsteffektivitet. Den sektionsmæssige opdeling vil ydermere forenkle vedligeholdelse, reparation og erstatning af hele det indre net eller dele heraf. De indbyrdes uafhængige sektioner som følge af den forskellige længde imellem det ydre og det indre net under slæbning og genindvinding af fangst/trawl vil endvidere forenkle problemet med at fastgøre det ydre og indre net til hinanden. I en foretrukken udførelsesform er trawlerens ydre net tildannet af separate felter, som syes sammen eller forbindes på en anden passende måde. I en foretrukken udførelsesform har trawlet en rektangulær form, hvorved to felter danner rektanglets korte sider, medens to andre felter danner rektanglets lange sider. Felterne vil endvidere være konstrueret til at spidse til i retning af deres bageste kanter, hvorved der tilvejebringes et trawl i form af en rektangulær trapez. De fire felter kan også være således skåret, at de danner en kvadratisk åbning. Det er også muligt, at trawlet konstrueres med en cirkulær form, en oval form, en hexagonal form osv., hvor antallet af felter i det ydre net så vil være bestemt af trawlets ønskede form.

Trawlets indre net, som omfatter et antal separate sektioner, vil også være fremstillet af flere felter. Formen af det sektionsopdelte indre net vil i så fald være i stand til at være tilpasset til at passe til dets ydre net. I en foretrukken udførelsesform for opfindelsen anvendes der drageindretninger til at holde trawlet åbent, når det slæbes efter et fartøj. En drageindretning vil så omfatte flere sammensatte "små lommer", som vil frembringe et løft via drageindretningerne, hvorved drageindretningerne vil "strække" trawlet i den ønskede retning eller de ønskede retninger. Drageindretningerne er fortrinsvis fremstillet af fiberforstærket presenning, hvilket giver dem en lav vægt og lille modstand over for træk. Drageindretningerne vil også være lettere at håndtere end f.eks. konventionelle trawlskovle. En fagmand vil imidlertid kunne forstå, at der også kan anvendes partrawling, trawlskovle, faste rammer eller bjælker sammen med den foreliggende opfindelse med henblik på at tilvejebringe en åbning i trawlet.

Ifølge en foretrukken udførelsesform kan der samtidigt trækkes ét eller flere trawl efter et fartøj. Disse trawl kan endvidere slæbes uafhængigt af hinanden, eller de kan være forbundet ved hjælp af én eller flere slæbekabler. Trawlene kan også tænkes slæbt efter flere fartøjer. I en foretrukken udførelsesform for opfindelsen er drageindretningerne forbundet ved den ene ende med trawlets ydre net ved trawlåbningen, medens drageindretningernes modsatte ende er forbundet med fejeindretninger (reb), som sammen danner en fejeindretningsrig. Afhængig af trawlets form vil drageindretningerne endvidere være i stand til at blive forbundet med det ydre net på flere forskellige måder. Hvis trawlets tværsnitsform er rektangulær, set i trawlets langsgående retning, vil drageindretningerne f.eks. være i stand til at blive forbundet med både de korte sider og de lange sider af de felter, som dannes trawlets rektangel. Dette vil bevirke, at drageindretningerne vil tilvejebringe et løft, som forsøger at strække trawlets åbning både i vandret og lodret retning. I andre udførelsesformer kan drageindretningerne kun være forbundet med rektanglets korte sider med det resultat, at der dannes et løft via drageindretningerne, og dette løft vil forsøge at strække trawlets åbning ud i vandret retning. I det felt, som danner trawlets øverste side, vil der rundt langs kanten af dette felt (dvs. den kant, som danner en del af trawlets åbning) blive arrangeret et opdriftselement eller opdriftselementer over hele eller dele af feltets bredde, idet formålet med disse opdriftselementer vil være at tilvejebringe et lodret løft med det resultat, at drageindretningerne og opdriftselementerne tilsammen vil sikre, at trawlet holdes åbent. Disse opdriftselementer er normalt sammensat af trawlkugler, som er anbragt med en indbyrdes afstand. Trawlets nedre felt, dvs. den kant, der danner en del af trawlets åbning, kan være udstyret med en vægt, f.eks. en kæde, som vil forårsage, at denne del af trawlets åbning trækkes nedad i vandmassen.

Ved den modsat det ydre net værende ende er drageindretningerne forsynet med et antal forbindelsespunkter til fejeindretninger. Hver af de små lommer vil så være konstrueret med ét eller flere øjer, hvorved fejeindretningen fastgøres til drageindretningen via disse øjer. Dette giver en fordeling af belastningerne hen over hele drageindretningens bredde. Alternativt kan en kant i hver af de to nærliggende "små lommer" være forbundet ved hjælp af et kabel, en båndfiber, et stykke reb eller en kæde eller lignende, hvorved drageindretningerne fastgøres til fejeindretningerne ved hjælp af disse forbindelser.

Trawlets fejeindretningsrig er sammensat af et antal fejeindretninger med det formål at slæbekræfterne kan fordeles over et stort område, samtidig med at der muliggøres, at trawlet bibringes en lodret højde. I en foretrukken udførelsesform vil fejeriggen bestå af tre fejeindretninger, hvor den midterste fejeindretning, som støder op til drageindretningerne, selv er opdelt i et antal fejeindretninger med mindre tykkelse. Fejeindretningerne danner dermed enderne i fejeindretningsriggen og vil være forbundet med drageindretningens ender (ekstremiteter), medens den midterste fejeindretning med et antal af fejeindretninger med mindre tykkelse vil være forbundet med drageindretningerne imellem disses ender.

Den modsatte ende af fejeindretningsriggen, hvori de tre fejeindretninger er samlet og forbundet, er forbundet med et slæbekabel, som er fastgjort til fartøjet.

Fejeindretningsriggen kan imidlertid også være sammensat af flere eller færre fejeindretninger, hvor dette antal og denne konstruktion afhænger af trawlets størrelse, de spændinger, det udsættes for, om drageindretningerne anvendes på alle trawlets felter osv. En fagmand vil imidlertid være bekendt med, hvorledes en sådan slæberig skal konstrueres.

Trawlets indre net er opdelt i et antal separate og uafhængige sektioner, hvor sektionerne, når de er forbundet med det ydre net, vil være anbragt overlappende hinanden. Det indre nets første sektion, dvs. den sektion, som er placeret nærmest trawlets åbning, vil være fastgjort til det ydre net ved et område omkring dets forkant.

Alternativt kan hver af sektionerne inden for området omkring den ene eller begge dens ender være forsynet med en forstærkningsdel, hvor denne eller disse forstærkningsdele anvendes til at forbinde sektionen med det ydre net. Sektionerne kan så være forbundet med det ydre net både ved deres forreste og bageste ender. De forskellige sektioner kan være fastgjort på en hvilken som helst passende måde til det ydre net, f.eks. ved hjælp af reb, øjer, syning eller svejsning, lynlåse osv. Fastgørelsen vil fortrinsvis også være implementeret omkring hele det ydre nets omkreds.

Det er imidlertid muligt, at sektionerne kun fastgøres til det ydre net ved punkter, det være sig enten omkring det ydre nets omkreds og/eller i det ydre nets langsgående retning.

Det indre nets anden sektion vil være fastgjort til det ydre net på en sådan måde, at den anden sektion overlapper den første sektion med et stykke på ydersiden heraf. Tilsvarende vil den tredje sektion være anbragt overlappende den anden sektion. Det stykke, hvorved de forskellige sektioner skulle overlappe hinanden, vil afhænge af det ydre nets natur, hvor stor en belastning trawlets udsættes for, den hastighed, ved hvilken det slæbes osv., og en fagmand vil vide, hvorledes dette skal iværksættes.

De sektioner, som danner det indre net, kan have forskellige åbninger, trådtykkelser og være fremstillet af forskellige materialer. På grund af deres fastgørelse til det ydre net, hvor den overlappende del er "løs" på indersiden af den efterfølgende sektion, indebærer den sektionsvise opdeling, at under trawlets slæbning vil hver sektion få mulighed for at "blafre", hvorved denne "blafring" vil forårsage, at organismer og/eller lignende, som er blevet fanget eller har klumpet sig sammen i det indre net, rystes løse og passerer videre til en opsamlingsindretning ved en bageste ende af trawlet. I en alternativ version af den foreliggende opfindelse kan en sektion være fastgjort til det ydre net i mere end ét område, f.eks. både ved den forreste og den bageste ende.

Trawlet ender ved sin smalleste ende, dvs. bageste ende i en opsamlingsindretning, som er udløseligt forbundet med den øvrige del af trawlet.

Opsamlingsindretningen kan være i form af en pose, hvor, på samme måde som den øvrige del af trawlet, denne pose omfatter et ydre net og et fintmasket indre net, som er placeret inden i det. Posen kan endvidere være fremstillet af andre materialer end det ydre og indre net i den øvrige del af trawlet, og posen er hensigtsmæssigt tildannet med en stærkere konstruktion, da det vil være udsat for større spændinger under slæbningen og genindvindingen (calanussen opsamles i posen og vil derfor have en betydelig vægt).

Opsamlingsindretningen kan være forbundet med den øvrige del af trawlet ved hjælp af et reb, en lynlås, velcro, syning osv. For at lette håndteringen af fangsten er der monteret en tragt i opsamlingsindretningens åbning. Denne tragt kan være forbundet med en sugeslange til optagning af fangsten om bord. I en foretrukken udførelsesform omfatter trawlet endvidere indretninger til udskillelse af uønskede arter/genstande. På grund af dets lave slæbehastighed og det finmaskede indre net vil trawlet ikke fange fiskeyngel, larver, gopler og forskellige alger. De indretninger, der anvendes, vil være i stand til at bortskræmme larverne osv., før de når frem til trawlets opfangningsområde, og indretningerne kan være i form af lyd, lys, luftbobler, skillevægsnet, gitre eller genstande, der er fastgjort til trawlet, fejeindretningerne eller fartøjet. De samme indretninger vil være i stand til at blive anvendt i eller omkring det aktuelle trawl, hvor den sektionsvise opdeling af det indre net tillader adskillelse og udvælgelse imellem ét eller flere af det indre nets sektioner.

Der anvendes også et system til indvinding af fangsten. Dette system omfatter én eller flere pumper, som er forbundet med slanger eller rør. Et gitter eller lignende anvendes til at udskille uønskede arter, såsom gopler, fiskeyngel og/eller andre organismer fra fangsten. Derudover er der fastgjort en slange til opsamlingsindretningen og dennes tragt, hvor slangen er placeret på den udvendige side af opsamlingsindretningen og fastgjort hertil. Når fangsten skal tages om bord på fartøjet, vil slangen, som er forbundet med tragten i opsamlingsindretningen, blive koblet til slangen, der kommer fra en sugeside på pumpen. Pumpen startes samtidigt med at trawlet (med en del af opsamlingsindretningen) trækkes delvis om bord på fartøjet med det resultat, at fangsten koncentreres omkring tragten i opsamlingsindretningen (såkaldt tørring af fangsten). Pumpen vil derefter opsuge fangsten, og fangsten pumpes igennem en slange fra pumpens trykside via gitteret til udskillelse af uønskede organismer og emner, før fangsten falder ned i et tørrende fartøj.

Systemet med pumpe og slange kan også være således konstrueret, at fangsten pumpes kontinuerligt om bord under brugen af trawlet. Dette opnås ved at anbringe en slange fra tragten i opsamlingsindretningen og op til fartøjet under indhøstningen, når trawlet slæbes igennem det pågældende vandområde. Der kan i så fald være anbragt en pumpe eller lignende nær tragten i opsamlingsindretningen og/eller på slangen til fartøjet og/eller om bord på fartøjet, hvorved sikres, at fangsten overføres fra trawlet til fartøjet via slangen.

Ved hjælp af den foreliggende opfindelse tilvejebringes der således et trawl, som omfatter et ydre net og et indre net, hvor det ydre net vil absorbere de spændinger, som trawlet udsættes for, ved at trawlet er opdelt i sektioner, og derudover vil det indre net blive udsat for mindre spændinger end et indre net, som ikke er sektionsopdelt, da det sektionsopdelte indre net har flere fastgørelsespunkter, og hvert fastgørelsespunkt kun skal absorbere kræfterne fra en given sektion og ikke fra hele det indre net, medens den sektionsvise opdeling også forenkler vedligeholdelsen og/eller udskiftningen af én eller flere sektioner.

Andre fordele og specielle træk ved opfindelsen vil fremgå af den efterfølgende detaljerede beskrivelse, de ledsagende tegninger og de efterfølgende patentkrav.

Der følger her en kort beskrivelse af tegningen, hvor figur 1 viser et trawl ifølge opfindelsen med de forskellige hovedelementer, figur 2 en fejeindretningsrig, som anvendes i forbindelse med trawlingen med et fartøj, figur 3 viser, hvorledes fejeindretningerne er fastgjort til drageindretningerne, og figur 4 en skematisk afbildning af trawlets indre net og dets opdeling i sektioner. 1 figur 1 er der vist et trawl 1 ifølge opfindelsen med dets hovedelementer, Trawlet 1 er forbundet med et fartøj (ikke vist) ved hjælp af en fejeindretningsrig 2 og et slæbekabel 3. Fejeindretningsriggen 2 omfatter et antal fejeindretninger 21, 22, 23, 24, 25, 26, som er samlet sammen ved et punkt i en ende, der vender frem imod slæbekablet 3, medens fejeindretningerne 21, 22, 23, 24, 25, 26 ved en modsat ende af fejeindretningsriggen 2, dvs. den ende, der vender ind imod trawlet 1, er spredt ud med henblik på at blive forbundet med drageindretninger 4, der er tilvejebragt i trawlets 1 åbning 5. De individuelle fejeindretninger 21, 22, 23, 24, 25, 26 vil derfor være fordelt hen over længden af drageindretningerne 4, hvorved de belastninger, som trawlet 1 er udsat for under brug, vil blive fordelt hen over en større overflade eller et større areal, samtidig med at der åbnes mulighed for at fordele fejeindretningerne hen over en lodret højde. Denne konstruktion med kun ét slæbekabel 3 og én fejeindretningsrig 2 kan tillades på grund af drageindretningerne 4. Drageindretningerne 4 er forbundet med et ydre net 6 i en ende af det ydre net 6, som danner åbningen 5 i trawlet 1. Det ydre net 6 er sammensat af fire separate felter 61, 62, 63, 64, som, når de er forbundet, giver trawlet 1 dets ønskede form. I figur 1 har trawlet 1 en rektangulær tværsnitsform, set i trawlets 1 langsgående retning, med det resultat, at de separate felter 61 - 64 to og to har samme form og størrelse. De separate felter 61 - 64 vil derfor være konstrueret til at spidse til i retning af den ene ende, hvor denne ende danner trawlets 1 bageste ende.

Inden i trawlets 1 ydre net 6 er der tilvejebragt en finmasket indre net 8. Dette indre net 8 er opdelt i flere separate sektioner 81, 82, 83 (se også figur 4), hvorved disse separate sektioner 81 - 83, set i trawlets 1 langsgående retning, er anbragt overlappende hinanden. Overlapningen af de forskellige separate sektioner 81-83 vil resultere i dannelsen af et kontinuerligt indre net 8, hvor de spændinger, som det indre net 8 udsættes for, vil blive fordelt hen over de forskellige separate sektioner 81 - 83 via de separate sektioners 81 - 83 fastgørelse til det ydre net 6.

Ved enden med det mindste tværsnit, dvs. trawlets 1 bageste ende, er der monteret en afslutning på trawlet 1. Denne afslutning er en opsamlingsindretning 7 i form af en pose, som indfanger og samler de havorganismer, som skal indhøstes.

Opsamlingsindretningen (posen) 7 er fremstillet på samme måde som den øvrige del af trawlet 1, dvs. med et ydre net og et indre net. Den ene ende af opsamlingsindretningen 7 kan være aftageligt fastgjort til trawlets 1 bageste ende på en passende måde, f.eks. ved hjælp af et reb, en lynlås, velcro, syning, svejsning osv. Den anden ende af opsamlingsindretningen 7 kan være lukket eller "trukket sammen" på en passende måde. Inden i denne ende er der anbragt og fastgjort en stiv tragt (ikke vist), hvor denne tragt kan være forbundet med en slange til indvinding af fangsten. Da opsamlingsindretningen 7 er udsat for betydelige belastninger under trawlets 1 slæbning og løftning for indvindingen af fangsten, er opsamlingsindretningens 7 ydre net af en lidt stærkere konstruktion end den øvre del af trawlets 1 ydre net 6. De fleste af spændingerne vil derfor blive absorberet ved hjælp af opsamlingsindretningens 7 ydre net.

Fejeindretningsriggen 2 er vist mere detaljeret i figur 2, hvoraf fremgår, at dens fejeindretninger 21 - 23 samles sammen ved den ene ende (til venstre i figuren) med henblik på at danne en fælles fejeindretning, hvorved denne fælles fejeindretning er forbundet med fartøjets slæbekabel 24. Ved enden modsat slæbekablet 3 er den midterste fejeindretning 23 opdelt i fejeindretninger 24, 25 og 26 af mindre tykkelse. Ved den ende, som skal forbindes med trawlets 2 drageindretninger 4, er fejeindretningsriggen 2 spredt ud i individuelle fejeindretninger 21 - 26, hvorved de er i stand til at blive forbundet med drageindretningerne 4 over hele disses udstrækning. Som det fremgår af figuren, vil fejeindretningerne 21, 22 danne de ydre fejeindretninger i fejeindretningsriggen 2, hvor disse fejeindretninger 21, 22 er fastgjort i drageindretningens 4 endeområder (øvre og nedre ende). I en foretrukken udførelsesform for opfindelsen vil der blive anvendt to sådanne fejeindretningsrigger 2 til at slæbe trawlet, hvor der i trawlets 1 åbning 5 er monteret to lodrette drageindretninger 4, som under trawlets 1 slæbning vil frembringe en vandret åbning i trawlet 1. En fejeindretningsrig 2 vil så være forbundet med den højre drageindretning 4, når der ses ind i trawlet 1, medens den anden fejeindretningsrig 2 vil være forbundet med den venstre drageindretning 4. De to fejeindretningsrigge 2 samles derefter sammen, som beskrevet ovenfor, med henblik på at danne en fælles fejeindretning, hvorved denne fælles fejeindretning er forbundet med slæbekablet 3.

Som vist i figur 3 er drageindretningerne 4 sammensat af et antal små lommer 41, 42, 43, som er anbragt efter hinanden, set i drageindretningens 4 langsgående retning (drageindretningerne 4 har form af et rektangel), hvor to nærliggende lommer 41 - 43 er forbundet med hinanden ved deres endekanter. Da hver af de små lommer er forsynet med øjer eller andre passende fastgørelsesmidler ved deres ender, som vender frem imod fejeindretningsriggen 2, kan fejeindretningerne 21 - 26 forbindes med drageindretningerne 4. I den viste udførelsesform er der kun monteret to lodrette drageindretninger 4 på trawlet 1. Felterne 61,64, som danner trawlets 1 top og bund, vil være konstrueret i en U-formet form ved deres forreste ende, hvorved felterne 62, 63, som danner trawlets 1 sider og de herpå monterede drageindretninger 4, vil strække sig over en længde foran felterne 61,64. Rundt om den U-formede kant vil der være fastgjort flydere 10 (opdriftsindretninger, trawlkugler) i det øvre felt 61, medens der i det nedre felt 64 vil være fastgjort vægte 11 (bly, kæde osv.) med henblik på at opnå den størst mulige lodrette åbning af trawlets 1 åbning 5. I figur 4 er den sektionsvise opdeling af det indre net 8 illustreret. I denne udførelsesform er, som et eksempel, trawlet afbildet med tre sektioner 81, 82, 83. Hver sektion 81 - 83 er fastgjort til det ydre net 6 i et område ved dets forreste ende, hvor denne fastgørelse imellem det ydre net 6 og hver af sektionerne 81 - 83 kan være implementeret ved brug af reb, øjer, syning, svejsning, lynlås osv. Hver sektion 81 - 83 kan endvidere være fastgjort til det ydre net 6 over hele omkredsen af det ydre net 6 eller også kan de være fastgjort til det ydre net 6 ved punkter omkring dets omkreds. Fastgørelsen kan endvidere være foretaget vinkelret på trawlets 1 slæberetning eller også i trawlets 1 langsgående retning. Det indre nets 8 anden sektion 82 vil være fastgjort til det ydre net 1 på en sådan måde, at den første sektion 81 overlapper med et vist stykke L på en inderside af den anden sektion 82, hvorved havorganismerne ikke kan slippe ud fra trawlet 1 imellem disse to sektioner 81, 82 under trawlingen. På samme måde vil en tredje sektion 83 være anbragt overlappende den anden sektion 82 over et vist stykke L, hvorved der dannes et sammenhængende indre net 8 over hele trawlets 1 længde. Endelig vil den tredje sektion 83 være således anbragt, at den overlapper opsamlingsindretningen (posen) 7 på en inderside heraf eller er fastgjort til opsamlingsindretningen (posen) 7, således at der ikke er nogen åbninger imellem sektionen 83 og opsamlingsindretningen 7. Herved forhindres havorganismerne i at slippe ud fra trawlet 1. Den sektionsvise opdeling af det indre net 8 bevirker, at de totale belastninger på det indre net 8 fordeles imellem et antal sektioner 81 - 83, dvs. at belastningerne absorberes ved hjælp af den aktuelle fastgørelse imellem hver sektion 81 - 83 og det ydre net 6. Som nævnt ovenfor forhindrer overlapningen imellem sektionerne 81 - 83 organismerne i at slippe ud fra trawlet 1. Det er nødvendigt med en vis grad af overlapning, da det ydre nets 6 totale længde varierer i forhold til den udstrækning, hvori trawlet 1 strækkes i sin langsgående retning. Det ydre nets 6 variation i længde er forskellig fra det indre nets 8 variation i længde som følge af forskellen med hensyn til åbning, maskernes orientering og de forskellige anvendte materialer, hvilket bevirker, at det ydre net 6 og det indre 8 udvider sig i større eller mindre grad i overensstemmelse med de forskellige belastninger, som trawlet 1 udsættes for. Løst arrangerede overlapninger resulterer endvidere i, at hver sektion 81 - 83 har mulighed for at "blafre", når trawlet slæbes efter fartøjet, hvorved denne "blafring" vil frembringe en yderligere bevægelse i det vand, der strømmer igennem trawlet 1 og derved forårsage, at havorganismerne føres bagud i retning af opsamlingsindretningen 7 med henblik på opsamling. Samtidigt vil andre fremmede elementer, som har samlet sig i det finmaskede indre net 8, også blive rystet løse. Derved forhindres tilstopning af det indre net 8. Sektionsopdelingen af det indre net 8 letter også inkluderingen af valgte indretninger (ikke vist) såvel som reparationer og udskiftning af det indre net 8 og lettere anvendelse af differentieret åbning, trådtykkelse og forskellige materialer.

Opfindelsen er blevet beskrevet under henvisning til en udførelsesform. Fagmanden vil kunne foretage mange ændringer og modifikationer uden herved at afvige fra opfindelsens ide, som er beskrevet i de efterfølgende krav. For eksempel kan trawlet 1 omfatte drageindretninger 4, som vil sikre en åbning af trawlet 1 i en lodret retning, det indre net 8 omfatte flere eller færre sektioner, sektionerne 81 - 83 være tilvejebragt med mindre eller større åbninger, og trådtykkelser samt forskellige materialer ligesom flere trawl 1 kan være forbundet, flere fartøjer kan slæbe et eller flere trawl 1 osv.

Claims (11)

1. Trawl indrettet til at blive slæbt efter et fartøj igennem en vandmasse med henblik på at fange plankton, især Calanus og andre former for dyrisk plankton, hvilket trawl (1) omfatter drageindretninger (4) og et antal fejeindretninger (21, 22, 23, 24, 25, 26) og hvor trawlet ved hjælp af et slæbekabel (3) kan forbindes til fartøjet, kendetegnet ved, at trawlet (1) endvidere omfatter et bærende ydre net (6) og et indre net (8), som er anbragt heri, og hvor det indre net (8) er opdelt i et antal overlappende sektioner (81, 82, 83), der overlapper hinanden med en længde (L), hvorved der dannes et kontinuert indre net (8) over hele trawlets (1) længde, og hvor sektionernes (81, 82, 83) forreste ende danner fastgørelsespunkter med det ydre net (6).

2. Trawl ifølge krav 1, kendetegnet ved, at drageindretningerne (4) er fastgjort til trawlets (1) ydre net (6) i et område, som danner trawlets (1) åbning (5).

3. Trawl ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at drageindretningerne (4), set i en retning vinkelret på trawlets (1) slæberetning, har et antal forbindelsespunkter for fejeindretningerne (21,22, 23, 24, 25, 26).

4. Trawl ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en sektion (81, 82, 83), som er placeret ved forsiden af det indre net (8), løst overlapper den sektion (82, 83), som er placeret ved bagsiden forbi dens fastgørelsespunkt.

5. Trawl ifølge krav 1 eller 4, kendetegnet ved, at sektioner (81, 82, 83), som er placeret ved forsiden, er fastgjort på overlappende måde til fastgørelsespunktet for de sektioner (82, 83), som er placeret ved bagsiden.

6. Trawl ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der på eller imellem én eller flere af de indre nets (8) sektioner (81, 82, 83) er tilvejebragt indretninger til indeslutning og/eller udvælgelse af forskellige arter.

7. Trawl ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en stavlængde (bar length) på en maske i det indre net (8) ligger i intervallet fra 0,1 mm til 10,0 mm.

8. Trawl ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter en aftagelig opsamlingsindretning (7) i form af en pose (7), hvilken opsamlingsindretning (7) er sammensat af et ydre net (6) og et indre net, som er placeret inden i det ydre net.

9. Trawl ifølge krav 1,4 eller 5, kendetegnet ved, at de forskellige sektioner (81, 82, 83) kan være fremstillet med forskellige åbninger, trådtykkelser eller materialer.

10. Trawl ifølge krav 1, kendetegnet ved, at sektionerne (81, 82, 83) er forbundet med det ydre net (6) via reb, øjer, limning, svejsning, lynlåse eller lignende.

11. Trawl ifølge krav 8, kendetegnet ved, at opsamlingsindretningen (7) endvidere omfatter en indretning til at etablere forbindelse med et system til indvinding af fangsten.