DK178514B1 - Skærende værktøj - Google Patents

Abstract

Skærende værktøj (1) med håndtag (12) og skæreorgan, der omfatter en indføringsspalte (9) med et skær (7) og et føringsorgan (14) med diskos-lignende form, der dannes af to modsatrettede konvekse flader (15, 16). Skæret (7) er anbragt på den ene konvekse flade (15), der fører det materiale, der skal skæres, ind i spalten (9) til skæret. Værktøjets håndtag (2) forløber stort set parallelt med det plan (40) som indeholder det mindst ene skær (6, 6', 7) for at øge manuel kontrol af værktøjet ved træk eller skub.

Description

Skærende værktøj Opfindelsens område

Den foreliggende opfindelse angår et skærende værktøj med et håndtag og med et skær, der er tilvejebragt i en indføringsspalte, i hvilken materiale skæres, når værktøjet manuelt bevæges i forhold til materialet således, at materialet føres gennem indføringsspalten. Opfindelsen angår ligeledes anvendelse af et sådant værktøj.

Opfindelsens baggrund Nærværende opfindelse er fremkommet i forbindelse med udnetning af juletræer. Det vil sige den proces, der foretages, når et juletræ er blevet emballeret i et net og efter transport skal pakkes ud. Denne udpakning eller udnetning sker ved, at nettet, der med en elastisk kraft holder grenene ind mod træets stammer, bliver opskåret.

Hidtil er dette sket ved anvendelse af en saks. Alternativt har der også været forsøg med knive af typen, som hobbyknive. Imidlertid har der vist sig ulemper ved begge metoder. Ved anvendelsen af en saks er der dels risiko for, at saksen hænger fast i træets grene. Endvidere er der risiko for, at saksen beskadiger træets grene, idet der ikke alene sker opskæring af nettet men tillige er risiko for at afskære grene. Ved anvendelsen af knive vil der også være risiko for at beskadige træet og brugeren. Endvidere kan anvendelsen af en kniv være vanskelig, da nettet ikke holdes spændt med samme spænding på grund af en uregelmæssig geometri i træet. Dette betyder, at der udover risiko for at beskadige træet med en kniv tillige er risiko for, at man blot ’’skubber” nettet med en kniv.

Ved transport af juletræer fra skov til salgssted er det almindeligt, at træerne er pakket ind i net. For at præsentere træerne på salgsstedet er det derfor nødvendigt at foretage udnetning af juletræerne, således at brugeren har mulighed for at se og vurdere de enkelte træer. Efter et køb vil træet igen pakkes ind i et net for hjemtransport til brugeren. Hos brugeren vil der også være behov for udnetning. I begge situationer med udnetning er der brug for et effektivt værktøj, som afhjælper de ovenfor nævnte ulemper.

I de to brugssituationer kan man definere behovet som et behov for et professionelt værktøj og behovet for et gør-det-selv-værktøj.

Ud over udnetning af juletræer anvendes skærende værktøjer også i forbindelse med andre former for udpakning af emballerede produkter. Således er der også et behov for værktøjer, hvor bånd eller lignende skal fjernes fra et emballeret produkt og hvor man også ønsker en beskyttelse mod at beskadige det emballerede produkt under overskæring eller overklipning af bånd eller net, som er brugt til emballering af produkt.

I den kendte teknik eksisterer forskellige skæreværktøjer, hvor det materiale, der skal skæres, føres ind i en skærespalte, i hvilken der forefindes et skær. På denne måde kan eksempelvis stof skæres igennem uden at ødelægge det underliggende materiale. Eksempler er beskrevet i patentskrifteme FR2604650, GB369754, GB899488, US2764814, US3100935, US4198751, US6240645, US20090071012, US20110308093. Ingen af skæreværktøjeme i disse skrifter er specielt egnet til udnetning af juletræer, idet disse skæreværktøjer i den forbindelse ikke virker ret meget bedre end en almindelig saks og under skæringen let griber fat i juletræernes grene.

Det har således vist sig, at der er behov for et forbedret værktøj, som kan afhjælpe risiko for beskadigelse af det emballerede produkt og samtidig sikre en effektiv og nem opskæring af emballage, for eksempel i form af net eller bånd. Udformningen skal også sikre, at brugerne ikke kan skære sig på kniven.

Også indenfor slagterisektoren er der behov for forbedrede skæreværktøjer, der på den ene side er effektive til at skære i dyrehud og på den anden minimerer risikoen for beskadigelse af det underliggende væv. Heller ikke i det tilfælde synes de ovenfor beskrevne værktøjer ifølge den kendte teknik fordelagtige.

Opfindelsens formål

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at anvise et skærende værktøj af den indledningsvis nævnte type, som afhjælper disse ulemper. Det er et specifikt formål, at værktøjet er mere enkelt og har større driftssikkerhed end de kendte værktøjer.

Beskrivelse af opfindelsen

Dette opnås ifølge den foreliggende opfindelse med et skærende værktøj med et håndtag og et skæreorgan som beskrevet i det følgende.

Skæreorganet til overskæring af et materiale omfatter en indføringsspalte med et skær således, at materialet, der indføres i indføringsspalten skæres over af skæret. Eksempelvis er indføringsspalten delvist omsluttet af skæret. Alternativt samvirker skæret med et modskær eller med et modhold til skæret således, at materialet, der indføres i indføringsspalten af modholdet presses mod skæret. For eksempel benyttes to skær, som ved deres skærende samvirkning er placeret under en indbyrdes spids vinkel, hvilket fører til skæring af materialet fra to sider, når det indføres i indføringsspalten.

Desuden omfatter skæreorganet et føringsorgan, der under skæreprocessen leder materialet ind i indføringsspalten. Føringsorganet er tilvejebragt med to modsatrettede konvekse flader, der er anbragt på hver side af et midterplan gennem føringsorganet. Føringsorganet vil da have en diskos-lignende form, der dannes af de to konvekse flader. Med diskoslignede menes en ret flad struktur, for eksempel oval struktur. For sådan en flad struktur, hvor længde og bredde og tykkele varierer hen over den diskos-lignende form, er den største bredde og største længde betydelig større end den største tykkelse for denne diskos, såsom flere gange større end den største tykkelse, for eksempel mindst to eller tre gange den største tykkelse. En sådan diskoslignende struktur dannes med to konvekse flader, der er jævnt buende i den forstand, at de ikke har spring eller knæk i fladen. Midterplanet står vinkelret på skærets plan således, at et materiale, for eksempel et net, under skæreprocessen udspændes på den konvekse flade og under glidning på denne konvekse flade ledes plant ind i indførings spalten og ind i skæret, der står vinkelret på materialet under skæreprocessen, hvor værktøjet bevæges relativt til materialet i en skæreretning.

Under skæreprocessen, hvor værktøjet bevæges i en skæreretning i forhold til materialet, vil føringsorganet være foran skæret. Midterplanet af føringsorganet er typisk parallelt med skæreretningen, selvom en lille vinkel til skæreretningen også er mulig, idet den konvekse flade under alle omstændigheder sørger for at lede materialet ind i indføringsspalten.

De to konvekse flader behøver ikke være symmetriske omkring midterplanet, men kan dog være det. De to konvekse flader, som danner den diskos-lignende form, vil almindeligvis ikke have cirkulær form.

De to konvekse flader er hver afgrænset af en forreste kurveformet kant samt en bageste kant, der valgfrit er en kurveformet kant eller en retlinet kant. For eksempel er den forreste kurveformede kanter er tilnærmelsesvis halvcirkelformet eller halv-ovalt. Såfremt den bageste kant er kurveformet, er denne med fordel ligeledes halvcirkelformet eller halv-ovalt. I det mindste de forreste kurveformede kanter er indbyrdes forbundne for derved at danne den diskos-lignende flade struktur.

Skæret er anbragt på den ene konvekse flade, der fører det materiale, der skal skæres, ind i indføringsspalten til skæret. For eksempel er der i oversiden af en første af de konvekse flader tilvejebragt en udsparing, hvor det mindst ene skær er anbragt således, at det strækker sig ud fra den første konvekse flade, hvilket mindst ene skær er orienteret med sin skærende æg orienteret mod føringsorganets forreste ende. Såfremt værktøjet orienteres med skæret ovenover føringsorganet, strækker skæret sig således over den konvekse flade.

Værktøjets er desuden forsynet med et håndtag, der forløber parallelt eller stort set parallelt med det plan, der indeholder det mindst ene skær. Dette letter kontrol af værktøjet i en trækkende eller skubbende føring med hånden. Såfremt værktøjet orienteres med skæret ovenover føringsorganet, er håndtaget placeret med en udstrækning over den anden konvekse flade.

Således som anvendt i nærværende ansøgning vil ’’forrest” og ’’bagest” relatere sig til den føringsbevægelse, som værktøjet har ved anvendelse til overskæring af net eller andet arkformet materiale ved anvendelse af nævnte mindst ene skær. Således vil den forreste ende af føringsorganet være det punkt, som er forrest under skæreaktionen. Der benyttes også udtrykket ’’ovenover” eller ’’over”, hvilket refererer til den side, hvor skæret er i forhold til føringsorganet, når føringsorganets midterplan er vandret. Udtrykket ’’nedenunder” refererer da til den side af føringsorganet, der er modsat skæret og altså på modsatte side af midterplanet.

Idet håndtaget har en udstrækning over den anden konvekse flade og rager nedad og ud af den anden konvekse flade, sikres det, at håndtaget ikke vil karambolere med det produkt, der er emballeret, når emballagen skæres. I den forbindelse bemærkes, at værktøjet ikke alene kan benyttes til juletræers indpakningsnet men også kan finde andre anvendelser, som inkluderer skæring af bånd, pap, papir, læder og tekstiler.

Det er endvidere en fordel, hvis håndtaget tillige er placeret i en position over den første konvekse flade, hvor skæret er anbragt. Herved opnås en god balance i værktøjet.

Håndtaget kan være placeret i en position foran, ud for eller bag ved placeringen af det mindst ene skær. Det har vist sig i visse tilfælde fordelagtigt, at håndtaget er anbragt i en position stort set ud for det mindst ene skær og således i en position over den første konvekse flade.

Med et sådant værktøj vil føringsorganets konvekse flader give en beskyttelse af produkt, og nettets glidning over den konvekse flade vil give en sikker indstyring af et strammet net ind i indføringsspalten.

Værktøjets føringsorgan føres ind mellem produkt og emballage, som for eksempel mellem et træ og et net.

Konveksiteten af den første konvekse flade bevirker, at et net, som føres op over den første flade fremkalder en udspænding af nettet, når dette forskydes ind over den konvekse flade, der får en tiltagende bredde. Den kurveformede forreste kant sikrer, at værktøjet ikke hænger fast i nettets masker.

Konveksiteten af den anden flade giver en beskyttelse af det emballerede produkt. Endvidere vil konveksiteten af den anden flade også bevirke, at værktøjet ikke hænger fast i det produkt, der er emballeret, og hvor emballagen skal opskæres. Dette er navnlig en fordel i forbindelse med træer, der skal nettes ud.

Når der er tale om et træ, vil der på grund af den specielle kurveformede kant, som er rettet fremefter ved anvendelsen, ikke være risiko for, at værktøjet hænger fast i grenene.

Når net eller bånd føres ind over den kurveformede forreste kant af den konvekse flade sker der en stramning. Når nettet eller båndet når udsparingen, som typisk er anbragt i en bageste del af føringsorganet, så vil nettet eller båndet føres ind i indføringsspalten imellem skæret og modskær/modhold eller mellem to indbyrdes skær, da den skærende æg strækker sig over den første konvekse flade, det vil sige ud fra den konvekse flade. Da skæret danner en spids vinkel, vil der på grund af udspændingen af nettet og den spidse vinkel ske en opskæring, uden risiko for at nettet blot ’’hænger fast” på skæret.

Den konvekse første flade vil således give anledning til udspænding af nettet, og skæreorganet vil således være placeret i en position ved den bageste del af de to konvekse flader.

I nogle udførelsesformer er der ved denne bageste del en afstand mellem de to konvekse flader, som giver føringsorganet en vis højde således, at håndtaget kan være placeret på en måde, at det ikke er fremspringende ned under føringsorganet. Herved kan alene skæret være fremspringende over den første konvekse flade, eller håndtaget kan være monteret således, at det er fremspringende over den første konvekse flade i en position bag ved skæret. Skæret er orienteret mod føringsorganets forreste ende således, at der ved en føringsbevægelse af værktøjet vil være en føring af æggen i skærets plan og dermed parallelt med skærets længdeudstrækning.

Værktøjets håndtag er parallelt med skærets plan således, at det ligeledes har en orientering parallelt med føringsretningen.

I det tilfælde, hvor værktøjets håndtag befinder sig ved en bageste ende af værktøjets konvekse flader, vil net eller lignende være opskåret i en position foran håndtaget. Således vil der heller ikke være risiko for, at net, bånd eller lignende hænger fast i håndtaget. Håndtaget vil med fordel befinde sig i en position, der ikke strækker sig under den anden konvekse flade, der er rettet mod træet. Således vil heller ingen del af værktøjets håndtag have risiko for at gribe ind i grene eller lignende og forhindre en fri og uhindret forskydning af værktøjet. Værktøjets håndtag vil med fordel være placeret tæt ved skærene og indførings spalten for derved at skabe bedst balance i værktøjet og mindst vrid i brugerens håndled under skæreoperationen.

Højden af indgangsåbningen i indføringsspalten vil være bestemt ud fra sikkerhedshensyn, således at man ikke får en hånd eller finger ind i indføringsspalten. Derfor vil indføringsspalten typisk have en højde ved indgangsåbningen, som er mindre end 18 mm.

Værktøjet ifølge opfindelsen er egnet til brug ved udpakning af emballerede produkter, hvor emballagematerialer kan være net, plastic, papir, pap, stof, tekstiler, snore, bånd, læder eller andet.

Værktøjet ifølge opfindelsen er ligeledes egnet til brug ved slagtning af dyr, fortrinsvis til brug ved opskæring af dyrets hud.

Ifølge en yderligere udførelsesform er værktøjet ifølge opfindelsen særpræget ved, at to skær er fastholdt med den indbyrdes vinkel. Der kan således anvendes skær, hvor den skærende virkning opnås ved værktøjets manuelle bevægelse.

Ifølge en yderligere udførelsesform er værktøjet ifølge opfindelsen særpræget ved, at de to skær er placeret i en holder, der omfatter en holderdel og en håndtagsdel, der fungerer som værktøjets håndtag. Der er således tale om skær, der kan udskiftes fra holderdelen, eller alternativt kan holderdelen udskiftes, når skærene er slidte. Det er således ikke nødvendigt at kassere hele værktøjet. Alternativt kan også holderdelen og håndtagsdelen udgøre en enhed, der udskiftes. Dette kan navnlig være en fordel i en konstruktion, hvor æggene er indstøbt i et emne, som udgør håndtagsdel og holderdel.

Holderen for knivene kan udskiftes dels ved løsning af skruer, såfremt holderdelen er fastskruet til håndtagsdelen. Alternativt kan holderdelen også fastgøres i håndtagsdelen ved en såkaldt klikvirkning. Et eksempel på en klikvirkning er en fastholdelse at et emne ved hjælp af en hage, der griber bagved en kant, hvor enten hagen eller kanten er tilvejebragt fleksibelt forskydelig lateralt til kanten; typisk skubbes kanten i forhold til hagen, hvilket resulterer i en kliklyd, når disse to går i indbyrdes indgreb, hvoraf betegnelsen klikvirkning stammer. Således kan holderdelen være fremstillet af et plastemne med indstøbte æg, som danner indføringsvinklen i værktøjet. Herved kan en holderdel for skærene fremstilles enkelt og let udskiftes, når skærene er slidte.

Ifølge en yderligere udførelsesform er værktøjet ifølge opfindelsen særpræget ved, at de to skær er indbyrdes bevægelige. Herved opnås en større sikkerhed for opskæring af nettet eller båndet. Bevægelsen kan være en indbydes svingning, som kendes fra en saks, eller en rotation.

Ifølge en yderligere udførelsesform er værktøjet ifølge opfindelsen særpræget ved, at det ene skær er roterbart i forhold til det andet skær, og at skæret drives af en motor, hvis hus eksempelvis fungerer som værktøjets håndtag. Dette værktøj sikrer en effektiv opskæring og begrænser den føringskraft, som en bruger skal anvende for opskæringen. Derfor er denne udførelsesform særlig egnet til professionelt brug, for eksempel hvor der skal foretages udnetning af mange juletræer.

Alternativt kan håndtaget omfatte en håndgrebsdel, der er monteret ovenover huset til motoren, for eksempel ved hjælp af to montagetappe. En placering af håndgrebsdelen ovenover huset giver en god balance i værktøjet. Således kan et vrid i brugerens hånd reduceres. Håndgrebsdelen kan være massiv eller hul.

Ifølge en yderligere udførelsesform er værktøjet ifølge opfindelsen særpræget ved, at det roterende skær har en mangekantet form og samvirker med et fast retlinet modskær. Herved kan overskæring ske ved, at to retlinede skær-dele samvirker, og at der således mellem disse to skær-dele dannes en spids vinkel.

Ifølge en yderligere udførelsesform er værktøjet ifølge opfindelsen særpræget ved, at de konvekse flader har afrundede hjørner mellem de forreste kurveformede kanter og de bageste kanter. Herved reduceres risiko for værktøjets fasthængning i det materiale, der skal skæres, eller i det omkringliggende materiale.

Ifølge en yderligere udførelsesform er værktøjet ifølge opfindelsen særpræget ved, at de to konvekse flader har en største bredde mellem 20mm og 250mm, eksempelvis mellem 100mm og 250mm, samt en største længde mellem 30mm og 300mm, eksempelvis mellem 75og 250mm, og en største højde mellem de konvekse flader målt ved den største afstand, der er mellem 10mm og 50mm. Det er en særlig fordelagtig størrelse for værktøjer, der skal bruges til udnetning af juletræer, at bredden er over 100 mm. Såfremt værktøjet skal benyttes til anden emballage, vil man med fordel kunne have et smallere og kortere værktøj.

I visse udførelsesformer, der er til andre anvendelser, for eksempel i slagteribrug til skæring af dyrehud under slagtning, har de konvekse flader en bredde og længde mellem 10 mm og 30 mm, for eksempel mellem 10 mm og 20 mm. Det vil sige, at føringsorganet er relativ lille.

Ifølge en yderligere udførelsesform er værktøjet ifølge opfindelsen særpræget ved, at håndtaget ikke strækker sig under den anden konvekse flade. Dette mindsker risiko for fasthængning i det emballerede produkt, idet kun værktøjets anden konvekse flade vil være i kontakt med produktet.

Ifølge en yderligere udførelsesform er værktøjet ifølge opfindelsen særpræget ved, at håndtaget er placeret i det væsentlige eller helt over indføringsspalten. Herved fås en god balance, så der undgås vrid i håndled under den skærende operation. For eksempel er skæret tilvejebragt mellem føringsorganet og håndtaget.

Ifølge en yderligere udførelsesform er værktøjet ifølge opfindelsen særpræget ved, at det er forsynet med et yderligere knivorgan, der er anbragt uden samvirkning med skæreorganet. Et sådan knivorgan vil kunne anvendes til at skære hul i emballagen, for eksempel et net, hvorefter føringsorganet kan placeres i en position mellem produktet og emballagen (nettet). I det tilfælde, hvor værktøjet benyttes til slagtning, kan knivorganet benyttes til den indledende opskæring af dyret, for eksempel ved bugen, hvorefter skæret benyttes til videre skæring i huden uden at beskadige de underliggende dele af dyret. Især er det vigtigt, at tarme ikke beskadiges under opskæring af dyret ved bugen.

I nogle udførelsesformer er håndtaget langstrakt, og det yderligere knivorgan er et langstrakt knivblad i forlængelse af det langstrakte håndtag. Knivbladet er forsynet med en skærekant og har en forreste ende, for eksempel med en spids, længst væk fra håndtaget og en modsat ende, der er fastgjort til håndtaget. Føringsorganet er tilvejebragt på en side, der er modsat skærekanten, for eksempel ved en stump kant af knivbladet modsat skærekanten. Eksempelvis er føringsorganet tilvejebragt på en holderdel, og der er tilvejebragt et skær, der strækker sig i en spids vinkel fra denne side i en skrå retning væk fra den forreste ende af knivbladet, for eksempel i en skrå vinkel fra spidsen af knivbladet. For eksempel dannes derved en indførings spalte mellem føringsorganet og håndtaget.

Såfremt værktøjet har en retlinet bageste kant, vil en udsparing ved midten af de rette kanter kun strække sig gennem den første konvekse flade. Der er kun behov for, at skæret strækker sig over den første konvekse flade, og den anden konvekse flade er med fordel ubrudt, da risiko for fasthængning i det emballerede produkt herved mindskes.

Aspekter I det følgende beskrives aspekter af værktøjet i kort form.

Aspekt 1: Skærende værktøj, fortrinsvis til udnetning af juletræer og af typen, der omfatter et håndtag samt et skæreorgan til overskæring eller overklipning af et net eller bånd, som er benyttet til at emballere et produkt, hvor skæreorganet omfatter: - en indførings spalte, der er omsluttet af et kurveformet skær eller to skær, som ved deres skærende virkning er placeret under en indbyrdes spids vinkel, samt - et føringsorgan med to konvekse flader, der hver er afgrænset af en kurveformet kant samt en stort set retlinet kant, hvor den kurveformede kant er tilnærmelsesvis halvcirkelformet eller halv-oval, at de kurveformede kanter er indbyrdes forbundne, at der ved midten af de rette kanter er en udsparing, hvor skærene er anbragt således, at de strækker sig over en første konveks flade og med skærene orienteret stort set vinkelret på de rette kanter, og at værktøjets håndtag forløber stort set vinkelret på de rette kanter med en orientering væk fra de konvekse flader.

Aspekt 2: Skærende værktøj, fortrinsvis til udnetning af juletræer og af typen, der omfatter et håndtag samt et skæreorgan til overskæring eller overklipning af et net eller bånd, som er benyttet til at emballere et produkt, hvor skæreorganet omfatter: - en indføringsspalte, der er omsluttet af et skær, der samvirker med et modskær eller et modhold eller to skær, som ved deres skærende samvirkning er placeret under en indbyrdes spids vinkel, samt - et føringsorgan med to konvekse flader, der hver er afgrænset af en forreste kurveformet kant samt en bageste kant, der valgfrit er en kurveformet kant eller en retlinet kant, hvor de kurveformede kanter er tilnærmelsesvise halvcirkelformede eller halvovale, at i det mindste de forreste kurveformede kanter er indbyrdes forbundne, at der i oversiden af en første af de konvekse flader er tilvejebragt en udsparing, hvor det mindst ene skær er anbragt således, at det strækker sig over den første konvekse flade, hvilket mindst ene skær er orienteret med sin skærende æg orienteret mod føringsorganets forreste ende, og at værktøjets håndtag forløber stort set parallelt med det mindst ene skær og er placeret med en udstrækning over den anden konvekse flade.

Aspekt 3. Skærende værktøj ifølge aspekt 1 eller 2, hvor to skær er fastholdt med den indbyrdes vinkel.

Aspekt 4. Skærende værktøj ifølge aspekt 3, hvor de to skær er placeret i en holder, der omfatter en holderdel og en håndtagsdel, der fungerer som værktøjets håndtag.

Aspekt 5. Skærende værktøj ifølge aspekt 1 eller 2, hvor de to skær er indbyrdes bevægelige.

Aspekt 6. Skærende værktøj ifølge aspekt 5, hvor det ene skær er roterbart i forhold til det andet skær, og at skæret drives af en motor, hvis hus fungerer som værktøjets håndtag.

Aspekt 7. Skærende værktøj ifølge aspekt 6, hvor det roterende skær har en mangekantet form og samvirker med et fast retlinet modskær.

Aspekt 8. Skærende værktøj ifølge et hvilket som helst af de forgående aspekter, hvor de konvekse flader har afrundede hjørner mellem de forreste kurveformede kanter og de bageste kanter.

Aspekt 9. Skærende værktøj ifølge et hvilket som helst af de forgående aspekter, hvor de to konvekse flader har en største bredde mellem 20mm og 250 mm, fortrinsvis mellem 100mm og 250 mm samt en største længde mellem 30mm og 300mm, fortrinsvis mellem 75 og 250 mm, og at største højde mellem de konvekse flader målt ved den største afstand er mellem 10mm og 50 mm.

Aspekt 10. Skærende værktøj ifølge et hvilket som helst af de forgående aspekter, hvor håndtaget er placeret stort set over indføringsspalten.

Aspekt 11. Skærende værktøj ifølge et hvilket som helst af de forgående aspekter, hvor det er forsynet med et yderligere knivorgan, der er anbragt uden samvirkning med skæreorganet.

T egningsbeskri velse

Opfindelsen vil herefter blive forklaret nærmere under henvisning til den medfølgende skematiske tegning, hvor

Fig. 1 viser en første udførelsesform for et værktøj ifølge opfindelsen,

Fig. 2 viser et partielt billede af en anden udførelsesform for et værktøj ifølge opfindelsen,

Fig. 3 viser et perspektivisk billede af en første udførelsesform for et føringsorgan til brug i værktøjet ifølge opfindelsen,

Fig. 4 viser et billede af en anden udførelsesform for et føringsorgan til brug i et værktøj ifølge opfindelsen,

Fig. 5-7 viser billeder af yderligere udførelsesformer for et føringsorgan til brug i et værktøj ifølge opfindelsen,

Fig. 8 viser en anden udførelsesform for et værktøj ifølge opfindelsen,

Fig. 9 viser et billede set oppefra af en tredje udførelsesform for et føringsorgan til brug i et værktøj ifølge opfindelsen,

Fig. 10-13 viser sidebilleder af yderligere udførelsesformer for skær til brug i et værktøj ifølge opfindelsen,

Fig. 14 viser et skematisk billede af en yderligere udførelsesform for et værktøj ifølge opfindelsen,

Fig. 15-18 viser billeder af en yderligere udførelsesform for et værktøj ifølge opfindelsen,

Fig. 19-21 viser billeder af en yderligere udførelsesform for et værktøj ifølge opfindelsen, og

Fig. 22 viser en skitse af et værktøj egnet til slagteribrug.

Detaljeret beskrivelse af opfindelsen I tegningens forskellige figurer vil identiske eller tilsvarende elementer blive betegnet med samme henvisningsbetegnelse. Der vil derfor ikke blive givet en specifik forklaring til hvert element i forbindelse med hver enkelt udførelsesform.

I fig. 1 ses et skærende værktøj 1, der omfatter et håndtag 2 samt et skæreorgan 3 til overskæring af net 4, som er benyttet til at emballere et juletræ 5 på en sådan måde, at grenene holdes elastisk sammenklemte.

Skæreorganet 3 omfatter to skær 6,7, der hver ved sin kant har en skærende æg 6”,7”. Således er der dannet en indføringsspalte 9 med en indføringsvinkel 8 mellem de to skær 6,7, hvor nettet eller andet materiale indføres for overskæring mellem de to skær 6,7. Håndtaget 2 omfatter en holderdel 10, hvor skærene 6,7 er fastgjort ved hjælp af skruer 11. Disse skruer 11 kan være indrettet således, at skærene 6,7 er udskiftelige. Alternativt til fastgørelsen ved hjælp af skruerne 11 kan holderdelen 10 være monteret med organer, som ved klikvirkning går ind i modsvarende holderorganer i håndtaget 2. Således vil en holderdel, hvori skærene 6,7 er indstøbt, ganske enkelt kunne udskiftes ved klikvirkning. Et eksempel på en klikvirkning er en fastholdelse at et emne ved hjælp af en hage, der griber bagved en kant, hvor enten hagen eller kanten er tilvejebragt fleksibelt forskydelig lateralt til kanten.

Håndtaget 2 omfatter endvidere en håndgrebsdel 12, som gør det muligt for brugeren at holde på værktøjet. Håndgrebsdelen 12 har en orientering ifølge pilen 13, som er i en skæreretning, der ligeledes er orientering for skærene 6,7.

Skæreorganet 3 omfatter endvidere et føringsorgan 14. Føringsorganet 14 omfatter en første konveks flade 15. Som det tydeligere ses af fig. 3, har den første konvekse flade 15 en udsparing 17. Denne tjener til optagelse af skærene 6,7. Som det fremgår af fig. 1, er overfladen 18 af den første konvekse flade 15 placeret lidt højere end oversiden af skæret 6. Herved vil nettet 4 uhindret føres ind i indføringsspalten 9, når den glider over den konvekse første flade 15. På grund af fladens 15 konveksitet vil der optræde et yderligere stræk, end det der allerede optræder på grund af nettets sammenspændingskraft omkring et træ. Herved vil nettet holdes meget stramt, når det føres ind i indføringsspalten, hvorved opskæringen lettes.

Føringsorganet 14 har, som det tydeligere fremgår af fig. 3, en kurveformet forreste kant 19 samt en stort set retlinet bageste kant 20, hvor udsparingen 17 er placeret i den første konvekse flade 15. Som set ovenfra, vil føringsorganet 14 således være tilnærmelsesvis halvcirkelformet eller formet som en del af en oval. Dette fremgår særligt tydeligt af fig. 5-7, som illustrerer forskellige, mulige kurveformer for føringsorganet 14.

I fig. 2 ses et modskær 21, som er fastholdt i et hus 22 ved hjælp af skruer 23. Et andet skær er tilvejebragt i form af en roterende skive 24. Den roterende skive samvirker med modskæret 21. Den roterende skive 24 er mangekantet, således at den har en række retlinede skær 25. Hvert af disse skær 25 vil sammen med modskæret 21 danne en spids vinkel 9, som sikrer en overskæring af nettet ikke alene ved den spidse vinkel men også ved rotationen, således at nettet effektivt overskæres ved rotation af kniven 24. Aktivering sker ved hjælp af en kontakt 27, som er placeret på huset 22. Huset 22 indeholder motor og eventuelt batterier, såfremt der er tale om batteridrevet værktøj. Huset 22 fungerer således som håndtag for værktøjet. I fig. 2 ses at huset 22’s nedre overflade kan strække sig under den nedre overflade af den anden konvekse flade 16. Det foretrækkes dog, at de nedre overflader befinder sig i samme plan som vist i fig. 1.

Fig. 4 viser en udførelsesform for føringsorganet, som afviger ganske lidt fra det i fig. 3 viste føringsorgan 14. Således er det i fig. 3 viste føringsorgan 14 forsynet med afrundede hjørner 26 ved overgangen mellem den kurveformede kant 19 og den retlinede kant 20. Dette sikrer, at der ikke er risiko for, at net hænger fast, hvis det er nødvendigt at foretage en tilbagetrækning af værktøjet under brug.

På grund af værktøjets kurveformede forreste kant 19 vil der automatisk ske en indføring mellem nettet 4 og grantræet 5. På grund af kurveformen vil føringsorganet 14 sikre, at værktøjet ikke hænger fast i nettet eller grenene. Samtidig vil den konvekse form bevirke, at der sker en udspænding af nettet således, at det på mere sikker måde holdes stramt ved overskæringen af skærene.

Fig. 5-7 illustrerer forskellige former for føringsorganet 14. Således viser fig. 5 og 7 kurveformede kanter 19. Disse er udformet som en del af en oval enten ved spidsenden eller ved en langside. I fig. 6 vises en kurveformet kant 19, som har form stort set som en halvcirkel.

Fig. 8 viser en alternativ udførelsesform for et skærende værktøj 1.1 denne figur er det skærende værktøj vist skematisk. Denne figur tjener til illustration af, at håndtaget 2 kan være placeret i en position umiddelbart over indføringsspalten 9. Endvidere er der i denne udførelsesform vist et kurveformet skær 6’, der forløber i en blød bue. Skæret 6’ har en stort set parabellignende form, som delvist omslutter indføringsspalten 9. Med denne udformning, hvor håndtaget 2 er placeret over indføringsspalten 9, opnås mindre vrid i armen, når brugeren anvender det skærende værktøj 1.

Fig. 9 viser et sidebillede af en tredje udførelsesform for føringsorganet 14. Til forskel fra det i fig. 4 viste føringsorgan 14 er rundingerne 26, som forbinder den kurveformede forreste kant 19 med den retlinede bageste kant 20, tilbagetrukket i forhold til den retlinede kant 20. Således fremkommer to bagudrettede områder 26’. Disse områder 26’ mindsker risikoen for værktøjets fasthængning, når det tilbagetrækkes i forbindelse med opskæring af et net. Ved afrundingen 26 med de tilbagetrukne kanter 20 opnås en form for ’’beskyttelse”, som sikrer, at netdele, der er opskåret, og som befinder sig på hver side af værktøjet, føres ud langs ydersiden og ikke vil hænge fast, i modsætning til det tilfælde, hvor der er en mere skarp overgang mellem den retlinede bageste side 20 og den kurveformede forreste kant 19.

Fig. 10 viser en holderdel 28, som ved hjælp af holdeorganer, for eksempel klikorganer (ikke vist), kan indsættes, for eksempel klikkes, ind i en holderdel i håndtagsdelen. I holderdelen 28 er der indstøbt to retlinede æg 6,7, som danner indførings spalten 9.

Fig. 11 svarer til fig. 10, men her er holderdelen 28 forsynet med en kurveformet æg 6’, som svarer til den i fig. 8 viste æg. Æggen 6’ delvist omslutter indføringsspalten 9. Holderdelen 28 er ligeledes beregnet til fastgørelse med holdeorganer, for eksempel ved klikvirkning.

I fig. 12 og 13 er der vist udformningerne svarende til fig. 10 og 11. Imidlertid er disse udførelsesformer vist med æg 6,7 henholdsvis 6’, som har en væsentlig større udstrækning. Herved kan der opnås en længere æg, hvor der optræder skærende virkning således, at der er større sikkerhed for opskæring af nettet. Længden på de retlinede æg 6,7 i indføringsspalten og således også på de to sidedele af den krumme æg 6’ kan være fra ca. 20 mm til ca. 70 mm. Afstanden ved indgangsåbningen i indføringsspalten 9 vil være bestemt ud fra sikkerhedshensyn, således at man ikke får en hånd ind i indføringsspalten. Derfor vil indføringsspalten 9 typisk have en højde ved indgangsåbningen, som er mindre end 18 mm.

Fig. 14 viser et værktøj 1, hvor håndgrebsdelen 12 er monteret ovenover huset 22 ved hjælp af to montagetappe 42. En placering af håndgrebsdelen 12 ovenover huset 22 giver en god balance i værktøjet. Således kan et vrid i brugerens hånd reduceres. Placering af en håndgrebsdel 12, som vist i fig. 14, kan også anvendes på de motoriserede udførelsesformer som er vist i fig. 1 og fig. 2. I denne udførelsesform er der ved husets underside monteret en kniv 29 med et skær 30 som vender bagud i forhold til værktøjets anvendelse ved opskæring af et net. Kniven 29 anvendes til at lave hul på et net eller anden opskæring, hvor der ikke er mulighed for at etablere en stramning af nettet over føringsorganet 14. Dette er særlig fordelagtigt for at kunne lave hul i et net i en situation, hvor nettet er sammensnøret ved foden af et træ. Herefter kan føringsorganet 14 indsættes i hullet og selve udskæringen kan begynde. Skæret 30 vender bagud, således at der ikke er risiko for fasthængning ved normal brug af skæreorganet 3.

Fig. 15-18 viser et billede af et yderligere værktøj 1 set fra forskellige vinkler.

I værktøjet ifølge fig. 15-18 er der i den første konvekse flade 15 tilvejebragt en udsparing 31. Skæret 7 strækker sig således op over den første konvekse flade 15, idet det er placeret i udsparingen 31. Ved sin øvre side er skæret 7 forbundet med en holder 32 for håndtaget 12.

I denne udførelsesform ses den forreste kurveformede kant 19 med en overgang i form af rundede hjørner 33 til en bageste kant 34. Den bageste kant 34 er i denne udførelsesform vist kurveformet. Den bageste kant 34 kan alternativt være retlinet. Endvidere er der i fig. 15 og 17 med henvisningsbetegnelsen 35 indikeret den forreste ende af føringsorganet 14. Punktet 35 udgør således det punkt, som er forrest under en skæreoperation, hvor værktøjet føres med kniven fremefter i retningen 13.

I den udførelsesform, som er vist i fig. 15-18, er der tilvejebragt et yderligere knivorgan i form af kniven 29. Kniven 29 vil som nævnt ovenfor benyttes til huldannelse i et net, før opskæringen påbegyndes med føringsorganet 14 placeret imellem produktet og emballagen.

Skæret 30 vil også i denne situation vende bagud, når man henser til føringsretningen ved den normale opskæringsbevægelse. Herved er der ikke risiko for fasthængning ved normal brug af skæreorganet 3.

Det bemærkes, at skæreretningerne for kniven 29 og for skæret 7 er modsatte.

Fig. 19-21 viser en yderligere udførelsesform for et skæreværktøj ifølge opfindelsen. Her ses et føringsorgan 14 med stort set samme form som illustreret i fig. 15-18. Det vil sige, at skæret 7 også i denne udførelsesform er placeret i en udsparing i den første konvekse flade 15.

Håndtaget med håndgrebsdelen 12 er placeret via en holderdel 36 ved den bageste ende af føringsorganet 14. Holderdelen 36 er placeret opefter i forhold til oversiden af den første konvekse flade 15. Håndgrebsdelen 12 strækker sig fremefter således, at det befinder sig i en position ovenover og foran skæret 7. Håndgrebsdelen 12 strækker sig længere fra skæret 7 end føringsorganet 14, hvilket gør den trækkende bevægelse ved skæring let. Også i denne udførelsesform samvirker et enkelt skær 7 med et modhold 43, som er tilvejebragt ved undersiden af håndgrebsdelen 12.

I denne konstruktion er den yderligere kniv 29 placeret ovenover skæreorganet 3, og skæret 30 er rettet fremefter i samme retning som skæret 7.

Dette værktøj vil anvendes med en ’’trækkende” bevægelse i håndgrebsdelen 12 i retning af føringsretningen 13, der ligeledes svarer til håndgrebsdelen 12’s orientering.

Orienteringen af håndgrebsdelen 12 vil i alle udførelsesformer svare til orientering af pilen 13. Pilen 13 vil ligeledes indikere den bevægelsesretning, som værktøjet har ved en normal skærende bevægelse med skæreorganet 3.

Det foretrækkes, at en hvilken som helst udførelsesform for værktøjet forsynes med en kniv 29, som er egnet til anbrydning af emballage, således at der dannes en begyndende opskæring af emballagen.

Fig. 22 viser en kniv 39, der er beregnet til slagtebrug, og som omfatter et håndtag 2 i forlængelse af et knivblad 37, hvor knivbladet 37 er forsynet med en spids forreste del 38 og med en skærekant 37’ på den ene lange side og en stump kant 37” på modsatte lange side af knivbladet 37. Knivbladet 37 er egnet til anbrydning af huden af et dyr i lighed med den anbrydning, som foretages med kniven 29 i de ovenfor beskrevne udførelsesformer. Knivbladet 37 er dog også egnet til det øvrige slagtearbejde. Håndtaget 2 har en første ende 2’, der er modsat den spidse forreste del 38, og en anden, modsat ende, der er nærmere den spidse forreste del 38. På den side af kniven 39, der er modsat skærekanten 37’, er der tilvejebragt et føringsorgan 14 på en holderdel 36’ samt et skær 7, der strækker sig i en spids vinkel fra denne side imod føringsorganet 14 og i en skrå retning væk fra den spidse forreste del 38. Derved danner håndtaget 2 og skæret 7 en indføringsspalte 9, der er åben i retning mod den første ende 2’ af håndtaget 2. Også dette værktøj vil da anvendes med en ’’trækkende” bevægelse i håndtaget 2, det vil sige i en retning med den første ende 2’ af håndtaget 2 forrest under bevægelsen.

Som det fremgår af Fig. 22, forløber en del af håndtaget 2 i forlængelse af den stumpe kant 37” således, at afstanden fra håndtaget 2 langs den stumpe kant 37” af knivbladet 37 til den spidse forreste del 38 er kortere end afstanden af håndtaget 2 til den spidse forreste del 38 langs skærekanten 37’, for eksempel mindst 15% eller mindst 25% kortere end skærekantens 37’ længde. Der er dog også andre muligheder for at tilvejebringe føringsorganet 14 på kniven 39. For eksempel kan føringsorganet 14 være fastgjort til selve knivsbladet 37, for eksempel fastgjort på en holderdel 36’, der er faststøbt på knivbladet 37. For at sikre, at holderdelen 36’ ikke glider af knivbladet 37, kan knivbladet 37 være tilvejebragt med huller langs den stumpe kant 37” igennem hvilke polymermaterialet af holderdelen 36’ er faststøbt.

En sådan kniv 39 er fordelagtig i forbindelse med slagteri, hvor knivbladet 37 benyttes til at skære hul på et dyr, især maveskindet, og føringsorganet 14 indsættes under ma-veskindet for ved træk i håndtaget 2 at hæve maveskindet og samtidig skære dette med skæret 7 uden risiko for, at tarmvæggen beskadiges af skæret under opskæring.

Det bemærkes, at knivbladets 37 skærekant 37’ er modsatrettet skæreretningen 13 for skæret 7 ved træk i håndtaget 2. Håndtaget 2 strækker sig længere fra skæret 7 i skæreretningen 13 end føringsorganet 14, hvilket gør den trækkende bevægelse ved skæring let og giver en god kontrol over værktøjet ved brug.

På FIG. 22 er skærets 7 plan 40 indikeret som en stiplet linje 40, og midterplanet for føringsorganet 14 er indikeret som en anden stiplet linje 41, og det bemærkes, at de to planer 40, 41 står vinkelret på hinanden.

En typisk største længde og største bredde for føringsorganet 14 er 10-30 mm, for eksempel 10-20 mm. Den største tykkelse er typisk 3-5 mm. Også i dette tilfælde er bredden og længden større end tykkelsen, og med fordel større end flere gange tykkelsen, for eksempel mindst to gange tykkelsen.

Claims (12)

1. Skærende værktøj (1), der omfatter et håndtag (2) samt et skæreorgan til overskæring eller overklipning af et materiale, hvor skæreorganet omfatter: - en indførings spalte (9) tilvejebragt mellem et skær (7) og et samvirkende modskær (6) eller modhold (43), eller tilvejebragt mellem to skær (6’), som ved deres skærende samvirkning er placeret under en indbyrdes spids vinkel, samt - et føringsorgan (14), kendetegnet ved, at føringsorganet har en diskos-lignende form, der dannes af to konvekse flader (15, 16) på hver side af et midterplan (41) gennem føringsorganet (14), hvor midterplanet (41) er vinkelret på det plan (40), der indeholder det mindst ene skær (6, 6’, 7); hvor de to konvekse flader (15, 16) hver er afgrænset af en forreste kurveformet kant (19, 35) samt en bageste kant (20, 34), der valgfrit er en kurveformet kant (34) eller en retlinet kant (20), hvor de kurveformede kanter (19, 35) er tilnærmelsesvise halvcirkelformede eller halv-ovale, hvor i det mindste de forreste kurveformede kanter (19, 35) er indbyrdes forbundne, hvor der i oversiden af en første (15) af de konvekse flader (15, 16) er tilvejebragt en udsparing (17), hvori det mindst ene skær (6, 6’, 7) er anbragt således, at det strækker sig over den første konvekse flade (15), hvilket mindst ene skær (6, 6’, 7) er orienteret med sin skærende æg (6”, 7”) orienteret mod føringsorganets (14) forreste ende (35), og hvor værktøjets håndtag (2) forløber stort set parallelt med det plan (40), som indeholder det mindst ene skær (6, 6’, 7) og er placeret med en udstrækning over den anden konvekse flade (16).

2. Skærende værktøj ifølge krav 1, hvor håndtaget (2) er placeret over indføringsspalten (9).

3. Skærende værktøj ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor det mindst ene skærs (6, 6’, 7) skærende æg (6”, 7”) peger i en skæreretning (13), og håndtaget (2) er tilvejebragt foran den skærende æg (6”, 7”) i forhold til denne skæreretning (13) for at lette anvendelse af værktøjet ved en trækkende bevægelse.

4. Skærende værktøj ifølge krav 3, hvor håndtaget (2) strækker sig længere fra skæret (7) i skæreretningen (13) end føringsorganet (14).

5. Skærende værktøj ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor det er forsynet med et yderligere knivorgan (29), der er anbragt uden samvirkning med skæreorganet.

6. Skærende værktøj ifølge krav 5, hvor håndtaget (2) er langstrakt, og det yderligere knivorgan (29) er et langstrakt knivblad (37) i forlængelse af det langstrakte håndtag (2); hvor knivbladet (37) er forsynet med en skærekant (37’) og har en forreste ende (38) længst væk fra håndtaget (2) og en modsat ende, der er fastgjort til håndtaget (2); hvor føringsorganet (14) er tilvejebragt på en side (37”), der er modsat skærekanten (37’).

7. Skærende værktøj ifølge krav 6, hvor føringsorganet (14) er tilvejebragt på en holderdel (36’), og der er tilvejebragt et skær (7), der strækker sig i en spids vinkel fra denne side (37”) i en skrå retning væk fra den forreste ende (38) og danner en indføringsspalte (9) mellem føringsorganet (14) og håndtaget (2).

8. Skærende værktøj ifølge krav 6 eller 7, hvor de to konvekse flader (15, 16) har en største bredde og længde på mellem 10 og 30 mm.

9. Skærende værktøj ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, hvor de to konvekse flader (15, 16) har en største bredde mellem 20 mm og 250 mm, en største længde mellem 30mm og 300mm, og en største højde mellem 10mm og 50 mm målt ved den største afstand mellem de konvekse flader.

10. Skærende værktøj ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor de konvekse flader (15, 16) har afrundede hjørner (33) mellem de forreste kurveformede kanter (19) og de bageste kanter (20, 34).

11. Skærende værktøj ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor føringsorganet (14) har en største længde og en største bredde, der er flere gange den største tykkelse.

12. Anvendelse af et skærende værktøj ifølge et hvilket som helst af de foregående krav til udnetning af juletræer, udpakning af emballerede produkter eller til slagtning af dyr.