DK177979B9 - Sammenklappeligt barnevognsstel samt barnevogn - Google Patents

Sammenklappeligt barnevognsstel samt barnevogn Download PDF

Info

Publication number
DK177979B9
DK177979B9 DK201370476A DKPA201370476A DK177979B9 DK 177979 B9 DK177979 B9 DK 177979B9 DK 201370476 A DK201370476 A DK 201370476A DK PA201370476 A DKPA201370476 A DK PA201370476A DK 177979 B9 DK177979 B9 DK 177979B9
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
frame
stroller
handle
collapsible
stroller frame
Prior art date
Application number
DK201370476A
Other languages
English (en)
Inventor
Søren Xerxes Frahm
Robert Byriel Riedel
Original Assignee
Nskebørn As
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Nskebørn As filed Critical Nskebørn As
Priority to DK201370476A priority Critical patent/DK177979B9/da
Application granted granted Critical
Publication of DK177979B1 publication Critical patent/DK177979B1/da
Publication of DK177979B9 publication Critical patent/DK177979B9/da

Links

Landscapes

  • Carriages For Children, Sleds, And Other Hand-Operated Vehicles (AREA)

Abstract

Sammenklappeligt barnevognsstel (4) omfattende en ramme (12), og et styr (8), hvor styret er svingbart monteret om tværgående svingled (22), således at styret dels kan indtage en låst brugsstilling og en sammenklappet stilling, hvor styret er vippet ind over stellet. Barnevognsstellet bringes fra den låste brugsstilling til den sammenklap- pede stilling ved en fremadgående rotation (A), hvor barnevognsstellet bringes ud af den låste brugsstilling via en aktiveringsmekanisme, der aktiveres af en aktiveringsen- hed (16), der ved aktivering giver et vrid fremad, som påfører styret nævnte fremad- gående rotation (A). Sammenklapningen kan derved foregå på intuitiv måde - uden risiko for klemskader af fingre eller hænder.

Description

Sammenklappeligt barnevognsstel samt barnevogn.
Opfindelsens område
Den foreliggende opfindelse angår et barnevognsstel af den i indledningen til krav 1 angivne art. Den foreliggende opfindelse angår tillige en barnevogn med et barnevognsstel.
Opfindelsens baggrund
Anvendelse af barnevogne for transport af små børn har været kendt gennem århundreder. Udformningen af barnevognen har imidlertid ændret sig for at forbedre barnevognen teknisk set og for at ændre designet heraf.
Traditionelt består barnevognen af en kasse, hvori barnet eller børnene lægges eller sættes. Kassen kan, alt efter barnevognsmodel, have varierende størrelse og udseende, og er normalt også udstyret med en kaleche. Kassen er fastgjort til et stel, som normalt er udstyret med hjul, for at det er muligt at køre med barnevognen og hermed transportere barnet eller børnene.
I de fleste moderne barnevogne kan hjulene afmonteres fra stellet sammen med kassen. Stellet kan herefter slås sammen. Herved kan barnevognen klappes sammen, således at den kan transporteres for eksempel i bagagerummet af en bil. Barnevognen samles igen ved, at hjulene påsættes stellet, stellet slås op og kassen fastgøres til stellet.
Ved indkøb af barnevogn vil der være flere hensyn, der spiller ind ved brugerens valg af model.
Der vil ofte være et ønske om, at barnevognen kan klappes sammen og er så kompakt som muligt for at kunne transportere den for eksempel i bagagerummet af en bil, som beskrevet ovenfor. Da tendensen på bilmarkedet pt. går imod at købe små brændstoføkonomiske modeller, også kaldet kompaktbiler, vil køberen af barnevogne blive yderligere begrænset på den maksimale størrelse på den sammenklappede barnevogn, da små bilmodeller oftest også har begrænset bagagerumsplads. Dette gælder især for stellet, da barnevognskassen på kendte barnevognsmodeller ofte ikke er sammenklappelig, hvilket stiller yderligere krav til, at stellet skal være let at sammenklappe og helst være meget kompakt i sin sammenklappede tilstand.
Kendte stel til barnevogne kan være relativt besværlige at knække og sammenklappe, uden at der forekommer risiko for at få fingre mv. i klemme under sammenklapningen. Desuden kan kendte stel være meget vanskelige at slå sammen for en enkelt person, pga. forskellige sikringsmekanismer imod utilsigtet sammenklapning, imens barnet ligger i kassen. Derfor kan det være nødvendigt, at to personer hjælpes om at klappe stellet sammen for dels at udløse sikringsmekanismerne og dels at kunne slå stellene sammen.
Et eksempel på et sådan kendt barnevognsstel er vist i US 2011/278810 A, hvor en variant af et kendt sammenklappeligt bamevognsstel er beskrevet.
Et andet eksempel på et barnevognsstel er vist i CN 102530044 A, som beskriver sammenklappeligt barnevognsstel med et styr, hvor styret er svingbart monteret om tværgående svingled. Derved kan styret dels indtage en låst brugsstilling og en sammenklappet stilling, hvor styret er vippet ind over stellet. Bamevognsstellet bringes fra den låste brugsstilling til den sammenklappede stilling ved en fremadgående rotation, vha. en aktiveringsmekanisme, der låser styret i brugsstillingen og udløses forud for sammenklapning af stellet.
Der er derfor stadig et behov for barnevogne, som er så kompakte som muligt, så det er muligt at transportere dem i bagagerummet af en bil, herunder særligt kompaktbiler, og hvor barnevognsstellet er let at slå sammen, uden at der forekommer de ovennævnte problemer med, at brugeren klemmer fingre, hænder eller andre kropsdele under sammenklapningen.
Opfindelsens formål
Det er formålet med opfindelsen at angive en forbedret barnevogn og et barnevognsstel af den indledningsvis angivne art, og som indebærer en meget betydelig forbed ring, idet sammenklapningen let kan udføres af en enkelt person og kan foregå på intuitiv måde og uden risiko for klemskader af fingre eller hænder eller andre dele.
Det er også formålet, at barnevogn og det dertil indrettede stel samtidigt er så kompakt som muligt, når det er i sammenklappet tilstand for at kunne transportere barnevognen, herunder også stellet, for eksempel i bagagerummet af en bil, navnligt i bilmodeller med bagagerum med begrænset størrelse.
Desuden er der et ønske om, at barnevognen er let og hurtig at slå sammen og samle igen på korrekt og sikker vis.
Beskrivelse af opfindelsen Nærværende opfindelse angår et sammenklappeligt bamevognsstel omfattende en ramme, og et styr, hvor styret er svingbart monteret om tværgående svingled, således at styret dels kan indtage en låst brugsstilling og en sammenklappet stilling, hvor styret er vippet ind over stellet. Barnevognsstellet bringes fra den låste brugsstilling til den sammenklappede stilling ved en fremadgående rotation (A), og barnevognsstellet er specielt ved, at bamevognsstellet bringes ud af den låste brugsstilling via en aktiveringsmekanisme, der aktiveres af en aktiveringsenhed (16), der ved aktivering giver et vrid fremad, som påfører styret nævnte fremadgående rotation (A).
Aktiveringsenheden er et svingbart udløserhåndtag, der er aktiverbart ved et træk, der initierer den fremadgående rotation (A). Derved opnås det, at den kraft, som påføres de svingbare låsegreb eller ved tryk i fremadgående retning på trykknapper, giver et vrid fremad i styret, som påfører styret en fremadgående rotation omkring svingakserne, hvilket sætter sammenklapningen af stellet i gang, og sammenklapningen foregår herefter tilnærmelsesvist automatisk, pga. forskubbelsen af steldelenes og styrets tyngdepunkter. Sammenklapningen af stellet kommer derved også til at foregå meget kontrolleret, når brugeren har fat i styret under første del af sammenklapningen.
I det mindste i nærheden af første nedre ende af styret sidder mindst en aktiveringsmekanisme således, at en dermed samvirkende låsepal, der via et indgreb i en åben endedel af første steldel låser nævnte svingakser, og hvor aktiveringsmekanismen for ud for nævnte sammenklappede stilling er aktiverbar, således at nævnte låsepal bliver trukket fri fra den åbne endedel af den første steldel.
På enkel måde er herved tilvejebragt en meget betydeligt forbedret indretning ved et bamevognsstel, idet sammenklapbevægelsen kan foregå på intuitiv måde - uden risiko for klemskader af fingre eller hænder, fordi styret hurtigt og nemt kan udløses og frit-stilles for drejning fremad om nævnte tværgående svingakser - samtidigt med at stellet som helhed tillades at klappes sammen.
I en variant af det sammenklappelige bamevognsstel omfatter begge nedre ender af styret hver sin aktiveringsmekanisme, hvilket medfører størst mulig sikkerhed for, at stellet ikke klapper utilsigtet sammen, og at det samtidigt hermed er nemt for brugeren af barnevognen at aktivere udløserhåndtagene og klappe stellet sammen.
I endnu en variant er der i aktiveringsmekanismen anbragt et fjederelement, der automatisk trækker låsepalen til den tilbagetrukne position, hvor den ikke er i indgreb med endedelen på steldelen, hvilket gør det særdeles nemt for brugeren at klappe stellet sammen, da brugeren udelukkende skal aktivere de svingbare låsegreb og vippe styret ind over understellet og rammen for at foretage korrekt og sikker sammenklapning af stellet.
Ved at aktiveringsmekanismen er integreret i styrets nedre ende eller ender opnås det, at bevægelige dele er afskærmet fra såvel brugeren og barnet, hvilket eliminerer risikoen for at få fingre, hænder eller andre kropsdele i klemme i aktiveringsmekanismen.
Endelig angår opfindelsen også en barnevogn omfattende et sammenklappeligt barnevognsstel ifølge opfindelsen.
I nærværende ansøgning skal barnevogn forstås som enhver vogn, hvor en bame-vognskasse under samling kan påsættes et stel i forbindelse med brugerens gentagne samlinger af barnevognen. Det er underforstået, at barnevognen ikke nødvendigvis behøver at have hjul fastgjort til stellet, men at dette vil være en gængs løsning, såfremt barnevognen skal benyttes til transport. Stellet i barnevognen understøtter nor malt kassen og hæver denne overjorden. Kassen vil være reversibelt fastgjort til stellet, således at det vil være muligt at skille og samle kassen og stellet ved brug herfor.
I nærværende ansøgning anvendes også termen ’’stel” i forbindelse med barnevognsstellet. Stellet omfatter en ramme, der bærer barnevognskassen, som er forbundet til et sammenklappeligt understel, hvor hjulene normalt er fastgjort til stellet, og et barnevognsstyr. Stellet er normalt fremstillet i metal, f.eks. stål, for at opnå tiltrækkelig styrke og bæreevne til at kunne bære kassen og barnet eller børnene, der er anbragt i kassen. Bamevognsstyret er forbundet til understellet, og brugeren kan gribe fat i styret, når man skubber, trækker eller på anden måde manøvrerer barnevognen.
I nærværende ansøgning anvendes også termen ’’kasse” i forbindelse med barnevognskassen, som er der, hvor barnet placeres i barnevognen.
T egningsbeskri velse
Opfindelsen forklares i det følgende nærmere med henvisning til tegningen, på hvilken: fig. 1 viser en barnevogn med kasse set fra siden, fig. 2 viser en plan afbildning af en udførelsesform for et sammenklappeligt stel til en barnevogn ifølge opfindelsen - set fra en side, fig. 3 viser det i fig. 2 viste sammenklappelige stel, hvor et låsehåndtag er udsvunget i forhold til et bagest monteret barnevognsstyr med henblik på at frigøre dette fra det resterende stel og samtidigt gøre det muligt at sammenklappe stellet, fig. 4 viser det i fig. 2 viste sammenklappelige stel, hvor styret er svunget fremad nedad for sammenklapning af stellet, fig.5 viser det i fig. 2 viste sammenklappelige stel, hvor styret er svunget yderlige re fremad nedad for sammenklapning af stellet, fig. 6 viser det i fig. 2 viste sammenklappelige stel, hvor hele stellet er klappet sammen, således at styret er svunget helt nedad ovenpå det resterende sammenklappede stel, fig. 7 viser en perspektivisk afbildning af det i fig. 2 viste sammenklappelige stel til en barnevogn, fig. 8 viser en tilsvarende perspektivisk afbildning af det i fig. 2 viste sammenklappelige stel, hvor låsehåndtaget er svunget bagud med henblik på at frigøre styret for fremadsvingning og samtidig muliggøre sammenklapning af stellet til den i fig. 6 viste sammenklappede stilling, fig. 9 viser området omkring svingleddet, hvor styret svinges ind over stellet under sammenklapning af stellet i en position, hvor låsepaler er ført ud af indgreb med en åben endedel på en steldel, fig. 10 viser rotationen af styret omkring svingakserne fra udfoldet til sammenklappet tilstand af stellet, og fig. 11 viser mekanismen, der forbinder det svingbare låsegreb og en låsepal.
I beskrivelsen af figurerne vil identiske eller tilsvarende elementer blive betegnet med samme henvisningsbetegnelse i de forskellige figurer. Der vil således ikke blive givet en forklaring af alle detaljer i forbindelse med hver enkelt figur/udførelsesform.
Detaljeret beskrivelse af opfindelsen
Fig. 1 viser et eksempel på en barnevogn 101 omfattende en kasse 103 og et stel 105.1 denne udførelsesform er kassen 103 vist som omfattende en kaleche 107.
Stellet 105 er påsat hjul 109, således at kassen 103 ikke blot understøttes af stellet 105, men også kan transporteres heraf. Kassen 103 er reversibelt fastgjort til stellet 105, således at kassen 103 kan afmonteres stellet 105 og påsættes igen gentagne gange·
Det i fig. 2 og 7 viste barnevognsstel 4 ifølge opfindelsen omfatter et understel med en første steldel 6, og en anden steldel 10, der er forbundet til første steldel 6 i et første svingled 24.1 stellets 4 opslåede tilstand står første 6 og anden steldel 10 i det tilnærmelsesvist vinkelret på hinanden, som det er almindeligt kendt for barnevognsstel. Øverst bagtil (set i forhold til barnevognens normale køreretning) er første steldel 6 forbundet med et styr 8.
Styret 8 og den anden 10 steldel er drejeligt forbundet med en overvejende vandret ramme 12 for understøtning af en bamevognskasse (ikke vist). Styret 8 er forbundet til rammen 12 med en drejeforbindelse 14, eksempelvis et svingled.
Styret 8 er ligeledes drejeligt forbundet med stelrammen 12 med en drejeforbindelse 14. Som det tydeligst fremgår af fig. 3 og 8 er styret 8 nær sine nedre ender, der forbinder styret 8 med resten af stellet 4, forsynet med et udløserhåndtag 16, som i fig. 2 og 7 er vist indsvunget i en reces 18 i undersiden af styret 8 - svarende til låst position af låsepaler 20 (fig. 7-8). Aktiveringsmekanismen fra udløserhåndtaget 16 forløber indvendigt i styret 8, og samvirker med åbne endedele 17 af steldelen 6 i understellet, fortrinsvis ved at låsepalen går i teleskopisk indgreb i åbningen af endedel 17 på steldelen 6. Derved er et tværgående svingled 22 mellem steldelen 6 og styret 8 låst, når udløserhåndtaget 16 er placeret som vist i fig. 1 og 6 - dvs. indsvunget i recessen 18.
Når udløserhåndtaget 16 derimod som vist i fig. 3 og 8 er udsvunget fra recessen 18 svarer dette til, at nævnte låsepaler 20 er ført ud af indgreb med endedelene 17 af steldelene 6 på understellet, som vist i detaljer på fig. 9, dvs. at styret 8 nu frit kan vippes ind over stellet 4, dvs. fremad på intuitiv måde, idet styret roteres omkring det tværgående svingled 22, som illustreret med pilen A på fig. 3-5 og 10. Samtidigt med dette vil understellets første del 6 og understellets anden del 10 foldes sammen omkring stellets svingled 24, der forbinder understellets første 6 og anden del 10, og styret 8 kan drejes omkring drejeforbindelsen 14 i forhold til stelrammen 12, således at stellet 4 successivt kan foldes helt sammen - som vist i fig.4-6 og 10. Den kraft, som påføres det svingbare udløserhåndtag 16 ved aktiveringen, giver et vrid fremad i styret 8, som påfører styret 8 en fremadgående rotation, se pilene A på fig. 2, 3, 4 og 5 og især fig. 10, omkring svingakserne 22, hvilket sætter sammenklapningen af stellet 4 i gang, og sammenklapningen foregår herefter tilnærmelsesvist automatisk, pga. forskubbelsen af især første steldels 6 og styrets 8 tyngdepunkter. Sammenklapningen af stellet 4 kommer derved også til at foregå meget kontrolleret, når brugeren har fat i styret 8, i det mindste under første del af sammenklapningen.
I en alternativ, og ikke vist udførelsesform er aktiveringsmekanismen udstyret med en trykknap på undersiden af styret 8 i stedet for udløserhåndtagene 16. I denne udførel sesform vil trykket på trykknappen forårsage den samme fremadroterende bevægelse af styret 8 omkring svingakserne 22, der er vist på fig. 3-5 og 10.
Som det ses i fig. 6 er det sammenklappede stel særdeles kompakt og velegnet til at blive pakket ned i et bagagerum på en bil.
Fig. 7-8 viser aktiveringsmekanismen, der tillader, at stellet 4 kan slås sammen, og som tidligere nævnt er i det mindste en del af denne indbygget i styrets 4 nedre ender. De ovenfor nævnte udløserhåndtag 16 er monteret med et håndgreb udenfor styret 8, og går, via ikke viste åbninger, i indgreb med hver sin låsepal 20. I aktiveringsmekanismen er der anbragt et fjederelement 26, der holder låsepalen 20 i låseposition, hvor låsepaleme 20 er i indgreb i de ikke viste åbninger i den øvre ende af første steldel 6. Aktivering af udløserhåndtag 16 vil, via en wireforbindelse 28 (se fig. 11), automatisk trække låsepalerne 20 til den tilbagetrukne position, hvor de ikke er i indgreb med endedelen 17 på steldelen 6, når udløserhåndtag 16 aktiveres.
Da styret 8 er monteret til stellet 4 på begge sider af dette, vil i det mindste den ene, eller fortrinsvis begge nedre ender af styret 8 være forsynet med hver sin aktiveringsmekanisme. Herved opnås den størst mulige sikkerhed for, at stellet ikke klapper utilsigtet sammen, samtidigt med at det er nemt for brugeren af barnevognen at aktivere udløserhåndtagene 16 og klappe stellet sammen. Derved opnås det også, at det er nemt for en enkelt person at klappe stellet sammen, og det er ikke længere nødvendig at være to personer til at klappe stellet sammen.
Selvom nærværende stel 4 er beskrevet til barnevogne, vil stellet, evt. efter let modificering af stelrammen, også kunne anvendes til klapvogne, og er således ikke alene begrænset til brug i barnevogne.

Claims (7)

1. Sammenklappeligt barnevognsstel (4) omfattende en ramme (12), og et styr (8), hvor styret er svingbart monteret om tværgående svingled (22), således at styret dels kan indtage en låst brugsstilling og en sammenklappet stilling, hvor styret er vippet ind over stellet, hvor barnevognsstellet bringes fra den låste brugsstilling til den sammenklappede stilling ved en fremadgående rotation (A) af styret (8), kendetegnet ved, at barnevognsstellet bringes ud af den låste brugsstilling via en aktiveringsmekanisme, der aktiveres af en aktiveringsenhed (16), der ved aktivering giver et vrid fremad, som påfører styret nævnte fremadgående rotation (A), idet aktiveringsenheden omfatter et svingbart udløserhåndtag, der er aktiverbar ved et træk, der initierer den fremadgående rotation (A).
2. Sammenklappeligt barnevognsstel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det i det mindste i nærheden af første nedre ende af styret omfatter mindst en aktiveringsmekanisme således, at en dermed samvirkende låsepal, der via et indgreb i en åben endedel af første steldel låser nævnte svingakser, og at aktiveringsmekanismen, forud for nævnte sammenklappede stilling, er aktiverbar, således at nævnte låsepal bliver trukket fri fra den åbne endedel af den første steldel.
3. Sammenklappeligt barnevognsstel ifølge krav 1-2, kendetegnet ved, at hver aktiveringsenhed fortrinsvist er monteret på styrets underside.
4. Sammenklappeligt bamevognsstel ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at begge nedre ender af styret omfatter hver sin aktiveringsmekanisme.
5. Sammenklappeligt barnevognsstel ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at der i aktiveringsmekanismen er anbragt et fjederelement, der automatisk trækker låsepalen til den tilbagetrukne position, hvor den ikke er i indgreb med endedelen på steldelen.
6. Sammenklappeligt barnevognsstel ifølge et vilkårligt af kravene 1-5, kendetegnet ved, at aktiveringsmekanismen er integreret i styrets nedre ende eller ender.
7. Barnevogn omfattende et sammenklappeligt bamevognsstel ifølge et vilkårligt af kravene 1-6.
DK201370476A 2013-08-30 2013-08-30 Sammenklappeligt barnevognsstel samt barnevogn DK177979B9 (da)

Priority Applications (1)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK201370476A DK177979B9 (da) 2013-08-30 2013-08-30 Sammenklappeligt barnevognsstel samt barnevogn

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK201370476A DK177979B9 (da) 2013-08-30 2013-08-30 Sammenklappeligt barnevognsstel samt barnevogn
DK201370476 2013-08-30

Publications (2)

Publication Number Publication Date
DK177979B1 DK177979B1 (da) 2015-02-09
DK177979B9 true DK177979B9 (da) 2015-03-02

Family

ID=52446133

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK201370476A DK177979B9 (da) 2013-08-30 2013-08-30 Sammenklappeligt barnevognsstel samt barnevogn

Country Status (1)

Country Link
DK (1) DK177979B9 (da)

Family Cites Families (3)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
BE456815A (da) *
ITMI20031296A1 (it) * 2003-06-25 2004-12-26 Cam Il Mondo Del Bambino Spa Telaio ripiegabile particolarmente per passeggini, carrozzine e simili.
CN102530044A (zh) * 2011-12-31 2012-07-04 中山市乐美达儿童用品有限公司 一种折叠童车

Also Published As

Publication number Publication date
DK177979B1 (da) 2015-02-09

Similar Documents

Publication Publication Date Title
US10118634B2 (en) Portable shopping cart
US3689099A (en) Baby strollers
JP6008935B2 (ja) 折り畳み式乳母車
US3459435A (en) Baby strollers
CN114771629A (zh) 儿童推车装置
US20070045972A1 (en) Modular stroller
JP2000325126A (ja) キャリア付き旅行鞄
US9050989B2 (en) Foldable passenger carrier
KR102285917B1 (ko) 유모차 부속물, 및 유모차와 그러한 부속물을 포함하는 운송 어셈블리
GB2318099A (en) Folding mechanism for a pushchair
US3421774A (en) Baby strollers
US5244223A (en) Wheelchair
EP3712033A1 (en) Baby stroller frame
DK177979B9 (da) Sammenklappeligt barnevognsstel samt barnevogn
CN108860282A (zh) 具有锁定机构的婴儿车
CN105799765B (zh) 一种折叠式婴儿车
CN207790800U (zh) 一种婴儿车
GB2398109A (en) Stroller brake arrangement
JP2020147189A (ja) 手押し車
JPH0122661Y2 (da)
JP2992001B2 (ja) ショッピングカ−
US2713494A (en) Child's vehicle for strolling or walking
JP3132359U (ja) 買い物用手押し車
WO2019056436A1 (zh) 儿童推车车架及儿童推车
JP3104105U (ja) 歩行補助車