DK177031B1 - Et energilagringssystem - Google Patents

Abstract

Opfindelsen angår et lagringssystem til lagring af store mængder energi. Lagringssy stemet kompenserer for svingninger i energiforbruget i et elektrisk energiforsyningsnet, og kan for eksempel anvendes i kombination med forskellige vedvarende energikilder. Systemet omfatter et reservoir, en last og en energiomdannelsesstruktur. Lasten tilveje bringer en forspændingskraft på reservoiret og trykker dermed reservoiret i retning af en konfiguration med et mindre volumen. Når overskydende elektrisk energi er til rå dighed, kan en turbine eller en lignende energiomdannelsesstruktur arbejde imod la sten ved at pumpe vand ind i reservoiret. På et senere tidspunkt kan omdannelsesstruk turen gendanne elektrisk kraft baseret på flowenergi, når væsken frigøres fra reservoiret under tryk fra kraften fra lasten.

Description

- i - DK 177031 B1

Et energilagringssystem

INDLEDNING

5 Nærværende opfindelse omhandler et lagringssystem til lagring af energi. Især omhandler opfindelsen et system, der er i stand til at lagre en stor mængde energi på en fast loka tion. Yderligere omhandler opfindelsen en metode til at kompensere for udsving i en energiforsyning og en metode til at forhindre, at et lavtliggende område over-svømmes.

10

BAGGRUND FOR OPFINDELSEN

Evneirtil åtdagre store mængder energi kræves ikke mindst på grund af den stigende anvendelse af vedvarende energi, for eksempel solenergi, vand- og vindkraft, eller på grund af anvendelsen af elektricitetsværker, som arbejder mest effektivt med en kon-15 stant ydelse, eller anlæg som leverer en energiydelse, som ikke kan tilpasses meget hurtigt, I sådanne energisystemer - eller energiforsyningsnet - bevirker svingninger i for-t bruget af elektrisk energi et stort behov for lagring af overskudsenergi til senere brug.

Batterier og andre kemisk baserede energilagringssystemer er ofte dyre og pladskræ-20 vende i forhold til den energi, de kan lagre. Yderligere begrænser giftige eller miljøskadelige elementer, som for eksempel syre, tungmetaller eller hydrogen osv., ofte anvendeligheden af sådanne systemer i store systemer. Også det begrænsede udbud af bestemte materialer, for eksempel bly eller andre metaller til batterier, kan forhindre opbygning af store systemer.

25 I et såkaldt "pumpet energilager”, US 2005/0034452 viser et eksempel på denne type, pumpes vand typisk mellem to reservoirer, som er anbragt i forskellige højder. Det lavest liggende reservoir er typisk en sø eller havet. Denne løsning kræver imidlertid en specifik terrænudformning, fortrinsvis nær en sø eller kysten, og den nødvendige høj-30 deforskel er ikke altid til stede. Yderligere kan en vandlækage, ikke mindst af saltvand « - 2 - DK 177031 B1 eller på anden måde forurenet vand, forårsage alvorlig skade på grundvandet. Yderligere er kendte, pumpede energilagre typisk designet til den størst mulige lagringskapacitet, da omkostningerne ved en efterfølgende udvidelse af kapaciteten er forholdsvis høje. En af grundene til dette er, at for eksempel bassiner og rør ikke kan udskiftes uden at 5 lagringssystemet skal tages ud af drift i en lang periode. Derfor dimensioneres turbiner, pumper, rør, motorer og generatorer typisk til den specifikke lokation, hvilket typisk kræver dyre, skræddersyede designs af hvert lagringsanlæg. Kendte, pumpede energilagringssystemer er derfor for dyre til at indføre som energireserve til meget store energisystemer.

10

Generelt har kendte systemer en størrelsesmæssig begrænsning og er indtil nu kun blevet brugt til lagring af meget små energimængder, især i sammenligning med den lagerkapacitet, der er nødvendig til at kompensere for svingninger i et landsdækkende elektrisk forsyningsnet. Opbygning af et system baseret på kendte teknikker i en stør-15 relsesorden, der kunne klare et sådant formål, ville typisk kræve mere plads eller større mængder materialer, end der er til rådighed - i hvert fald indenfor en økonomisk rimelig ramme.

Lavlandsområder, som ligger nær kysten eller en flod eller lignende er i fare for over-20 svømmelse. US 5 865 564 viser en spærring til opdæmning af vand med henblik på at lette biogenopretning, oversvømmelsesregulering eller byggeri på våde arbejdsområder. Spærringen omfatter en rørformet membran, som er fyldt med væske og et bånd, som forhindrer at spærringen flyttes fra sin plads. Spærringerne skal anbringes på jorden før en kommende oversvømmelse og optager værdifuld landbrugsjord.

25

BESKRIVELSE AF OPFINDELSEN

Det er et formål med opfindelsen at tilvejebringe et system, der kan lagre store mængder energi uden brug af miljømæssigt uønskede kemikalier.

- 3 - DK 177031 B1

Det er yderligere et formål med opfindelsen at tilvejebringe et energilagringssystem, som kun udgør en lille risiko for forurening af grundvandet.

Det er yderligere et formål med opfindelsen at tilvejebringe et energilagringssystem, 5 som kan anbringes tæt ved havet i et fladt kystområde.

Det er yderligere et formål med opfindelsen at tilvejebringe et modulopbygget og økonomisk attraktivt energilagringssystem, som nemt kan udbygges, og som kan opføres af standardiseret udstyr og samtidig i en størrelse, som er stor nok til at kompensere for 10 svingninger i et stort elektrisk forsyningsnet.

I henhold til et første aspekt tilvejebringer opfindelsen et energilagringssystem med et reservoir, en last og energiomdannelsesstruktur.

15 Lasten og reservoiret et tilvejebragt på en sådan måde, at reservoirets volumen kan øges ! ved at flytte lasten væk fra et begyndelsespunkt og at lasten, under indflydelse af tyngdekraften kan vende tilbage til begyndelsespunktet ved en reduktion af volumenet.

Energiomdannelsesstrukturen er forudset til at øge volumenet under energiforbrug ved 20 at pumpe et flydende medium ind i rummet og at reducere rummet ved at frigøre det flydende medium fra rummet og samtidig omdanne flowenergi i det flydende medium til mekanisk energi.

Den mekaniske energi kan udgøre et foreløbigt omdannelsestrin, da den mekaniske 25 energi typisk vil blive omdannet igen til elektrisk energi.

Hvis overskydende elektrisk energi er til rådighed i et elektrisk forsyningsnet, kan den overskydende energi forbruges ved, at lasten forskydes mod tyngdekraften væk fra et begyndelsespunkt. Når der er behov for energi på et senere tidspunkt, kan processen 30 vendes og den løftede lasts potentielle energi kan genindvindes som elektrisk energi.

- 4 - DK 177031 B1 i

Derved er der tilvejebragt et lagringssystem til lagring af store mængder energi, og da energien lagres ved hjælp af tyngdekraft, skal der ikke anvendes farlige eller potentielt forurenende eller dyre kemikalier i processen. Da flowenergien tilvejebringes ved omdannelse af den potentielle energi, der er lagret i lasten, når lasten løftes fra et begyndel-5 sespunkt, kan systemet også anvendes på flade steder uden naturlige højdeforskelle i landskabet.

Reservoiret kan for eksempel udgøres af en fleksibel membran, som er anbragt under jorden. I dette tilfælde kan jorden udgøre lasten. Typisk vil reservoiret være lavet til lag-10 ring af almindeligt vand, for eksempel saltvand eller ferskvand fra en sø eller fra havet. I dette tilfælde kan reservoiret også være en del af en ferskvandsforsyning, et nødreservoir til brandbekæmpelsesformål, eller det kan anvendes til at forhindre oversvømmelse i lavtliggende områder, for eksempel i nødstilfælde.

15 Membranen kan være fremstillet af et polymermateriale og kunne generelt være af den type, der er kendt fra svømmebassiner osv. Et passende materiale kunne være high density polyethylen (HDPE). Reservoiret kan have en massiv bund, for eksempel af beton, eller membranen kan omfatte et øvre og et nedre fleksibelt lag fastgjort på dets kanter.

Membranen kan være fremstillet af metal eller bentonit eller ved mætning af et lag sand 20 med tjære eller et andet materiale med lignende egenskaber.

En kant af membranen kan være begravet i en dybde, der ligger under den resterende del af reservoiret. Dette vil kompensere for væsketrykket inde i reservoiret of understøtte samlingen at membranens øvre og nedre fleksible lag. Kanten kunne typisk have 25 en dybde på op til to meter eller mere under bunden af den resterende del af reservoi ret.

For at beskytte membranen mod skader, kan et lag sand anbringes under reservoiret.

i - 5 - DK 177031 B1

Typisk kan reservoiret ligge i størrelsesordenen mellem 400x400x8 og 500x500x12 meter, dvs. en overfladestørrelse på 160,000 til 250.000 kvadratmeter og en højde af 8 til 12 meter. Lasten kan udgøres af et 20-25 meter tykt lagjord, småsten, grus, sand, ler eller et lignende, naturligt forekommende materiale i jorden, hvor systemet laves. På denne 5 måde kan den eksisterende jord fjernes i et område på de ovennævnte 160.000 til 250.000 kvadratmeter i en lagtykkelse på 20-25 meter og en membran, der danner et lukket område, anbringes der, hvor jordbundsmaterialet er fjernet.

Derefter forbindes det lukkede område ved hjælp af et rørsystem med energiomdannel-10 sesstrukturen og det fjernede jordbundsmateriale anbringes ovenpå membranen igen.

Med en jordtæthed på 2.500 kg pr. kubikmeter, kan lageret opnå en kapacitet på cirka 200 MWh og et vandtryk, når reservoiret er fyldt med vand, på cirka 5 bar. Systemet kan med fordel dimensioneres til at arbejde med vandtryk i området mellem 2 bar og 10 bar, hvilket muliggør anvendelse af både effektive turbiner og standard rørmateriale.

15

Herved defineres begyndelsespunktet som membranens position, når reservoiret er tomt. Begyndelsespunktet kunne være en position, hvor det øvre lag og det nedre lag berører hinanden.

20 Væskens flowenergi defineres som den kinetiske eller potentielle energi, der kan uddrages af væsken, når den løber ud af reservoiret.

Energiomdannelsesstrukturen kan for eksempel være en standard pumpeturbine, for eksempel en Francis turbine, en dobbeltreguleret diagonal turbine, for eksempel en De-25 riaz turbine eller en vertikal Kaplan turbine. Omdannelsesstrukturen kan også omfatte en pumpe og en turbine som separate komponenter, hvor pumpen anvendes til at fylde væsken i reservoiret og turbinen anvendes til at omdanne væskens flowenergi til mekanisk energi, Omdannelsesstrukturen kan yderligere omfatte kombinerede motor- og generatormidler, som kan drive turbinen baseret på elektricitet, og som kan levere elek- - 6 - DK 177031 B1 tricitet, når de drives af turbinen. Omdannelsesstrukturen kan også omfatte en motor og en generator som to separate komponenter.

Som tidligere nævnt, vil det flydende medium typisk være vand eller en lignende væske, 5 som i det væsentlige er ukomprimerbare ved de ovennævnte 2-10 bar tryk. Brugen af en ukomprimerbar væske med en tæthed, der er væsentlig højere end lufttætheden, forbedrer både effektiviteten og sikkerheden i systemet. Det sikrer også, at loftet bevæger sig op og ned på en kontrolleret og stabil måde.

10 For at bestemme energiindholdet i systemet kan en højdemålingsstruktur anvendes til at bestemme højden af reservoiret. I et eksempel bestemmer højdemålingsstrukturen ganske enkelt den afstand, hvormed jorden over reservoiret er hævet over et nulniveau med nul energi i systemet. I et andet eksempel måles afstanden mellem det øvre og det nedre lag i reservoiret, for eksempel under anvendelse af optiske eller akustiske, dvs.

15 sonar-baserede, måleapparater. Adskillige apparater kan anvendes til at fastlægge en mere detaljeret højdeprofil på reservoirloftet. Energiindholdet kan også bestemmes ved måling af væskemediets flow, når det pumpes ind i eller forskydes ud af reservoiret.

For at kunne afsløre lækager af væskemedium fra reservoiret, kan systemet omfatte en 20 struktur, som akustisk kan bestemme et væskeflow, for eksempel i reservoiret eller gennem huller i reservoirvæggen, eller som kan bestemme en bevægelse aflasten. Alternativt eller yderligere kan systemet omfatte en flowsensor, for eksempel anbragt i forbindelse med reservoiret via et drænrør, som er anbragt under reservoiret for at lede eventuel lækket væske til væskesensoren. Fler defineres en væskesensor som en sensor, der 25 er beregnet til at bestemme tilstedeværelsen af en væske eller til at måle en væskes egenskaber, for eksempel saltindhold.

For at øge fleksibiliteten og ydelsen kan systemet omfatte et stort antal af de nævnte reservoirer. I dette tilfælde kan energiomdannelsesstrukturen være forbundet med 30 hvert reservoir via en forbindelsesstruktur, som omfatter en ventil til hvert reservoir, så - 7 - DK 177031 B1 de kan aktiveres og deaktiveres individuelt. Systemet kan yderligere omfatte adskillige energiomdannelsessstrukturer, hver forbundet med sit eget sæt reservoirer. Systemet kan dermed nemt udbygges, da det kan indeholde et antal standardkomponenter, der passer til kravene i en specifik situation. Hvis behovet for lagerkapacitet stiger, kan 5 yderligere reservoirer og energiomdannelsesstrukturer tilføjes uden at kræve deaktivering af eksisterende dele af systemet.

Systemet kan omfatte et stort antal reservoirer, for eksempel fuldstændig separate reservoirer og/eller reservoirer med forskellige laster, for eksempel reservoirer, hvor 10 mængden afjord eller sand ovenpå hvert reservoir er individuelt tilpasset. Anvendelsen af forskellige laster på forskellige reservoirer gør det lettere at bruge systemet effektivt, den forenkler en mere fleksibel tilpasning af specifikke lagerbehov og den forenkler brugen af ens dimensionerede energiomdannelsesstrukturer, selv om reservoirerne er anbragt i forskellige højder med hensyn til energiomdannelsessstrukturerne, for ek-15 sempel i et bakket landskab. Ved anbringelse langt væk fra naturlige vandressourcer kan systemet pumpe vand mellem reservoirer, som er anbragt i forskellige højder og eller har forskellige laster. Eksempelvis kan et solenergianlæg forbindes elektrisk med et system, som omfatter to reservoirer, hvor det reservoir er anbragt langt under overfladen af jord eller sand og det andet reservoir lige under overfladen, så der er en trykfor* 20 skel mellem vandtrykkene i de to reservoirer. Brugen af et lukket lavtryksreservoir vil forhindre vandet i at fordampe, som det ville være tilfældet fra et åbent reservoir. På den måde kunne et solenergianlæg med konstant ydelse for eksempel realiseres i et ørkenområde.

25 For kontrol og vedligeholdelse kan systemet omfatte en tryksluse, som giver servicemedarbejdere og/eller en robot adgang. 1 et andet aspekt tilvejebringer opfindelsen en metode til at kompensere for svingninger i forbrug eller produktion i et elektrisk energiforsyningssystem. I henhold til denne me-30 tode frembringes et system som beskrevet ovenfor. Volumenet i mindst et reservoir DK 177031 B1 - 8 - øges under forbrug af overskudsenergi fra en energiforsyning ved at pumpe et væskemedium ind i reservoiret. På et senere tidspunkt, når der er behov for elektrisk energi, mindskes volumenet igen ved at frigøre det flydende medium fra volumenet medens flowenergien i det flydende medium omdannes til elektrisk energi.

5 I et tredje aspekt tilvejebringer opfindelsen en metode til at forhindre et lavlandsområde i at blive oversvømmet. I henhold til denne metode frembringes et system som beskrevet ovenfor underjorden mellem et lavlandsområde og et vandområde, og reservoiret anvendes som en dynamisk dæmning. Udtrykket ’’vandområde” dækker over 10 store ansamlinger af vand, for eksempel oceaner, have og søer, men kan også dække over mindre vandområder, for eksempel damme, pytter eller vådområder, floder, strømme, kanaler og andre geografiske områder, hvor vand kan forårsage skader på nærliggende, lavlandede områder eller hvor en reguleret oversvømmelse af lavlandsområder ønskes, for eksempel som vanding.

15

Volumenet i mindst et reservoir øges eller formindskes afhængigt af vandniveauet i en nærliggende sø, hav eller flod og/eller afhængigt af behovet for at lagre overskydende energi eller frigive lagret energi. På denne måde kan grunden hæves for at forhindre at lavlandsområder oversvømmes. Ligeledes kan grunden sænkes for at oversvømme lav-20 landsområder afhængig af behovet for vanding af området, som for eksempel kan være et landbrugsområde.

UDFØRLIG BESKRIVELSE AF OPFINDELSEN

I det følgende beskrives foretrukne udførelser af opfindelsen udførligt under henvis-25 ning til tegningerne, som viser:

Fig. 1 et tværsnit gennem et energilagringssystem i henhold til opfindelsen;

Fig. 2 yderligere enkeltheder i systemets reservoir som vist i Fig. 1; 30 DK 177031 B1 - 9 -

Fig, 3 systemet fra Fig. 1 vist i perspektiv;

Fig. 4-8 forskellige udførelser af systemet med flere reservoirer; og 5 Fig, 9 reservoiret i Fig. 1 med drærrør,

Fig. 1 viser i tværsnit et energilagringssystem 1 med et reservoir 2, som danner et rum under grundniveau 3, En last (4), som udgøres af et lag sand ellerjord, påvirker reservoiret 2, så rummets volumen kan øges ved forskydning af jordlaget i opadgående ret-10 ning, vist med pilen 5, væk fra et begyndelsespunkt og så jordlaget, under påvirkning af tyngdekraften, kan returnere i retning af begyndelsespunktet, når volumenet reduceres.

Derved udøver jordlagets vægt en forspændingskraft på reservoiret 2 i retning af et mindre volumen.

15 Energilagringssystemet 1 omfatter yderligere en energiomdannelsesstruktur 6, som kan pumpe vand ind i et rum og derved øge volumenet ved at forskyde lasten 4 imod dens vægt. Energiomdannelsesstrukturen 6 kan også arbejde i omvendt mode, hvor vandet forskydes ud af reservoiret 2 med den kraft, som lasten 4 yder. I dette mode omdannes flowenergien af omdannelsesstrukturen 6 til mekanisk energi. I den viste udførelse om-20 fatter omdannelsesstrukturen 6 en turbine, som er anbragt i et turbinekammer 7 under jorden. Turbinekammeret (7) er forbundet med en opstrømskanal 8 til reservoiret 2 og en nedstrømskanal 9 til en vandforsyning 10, i dette tilfælde en sø. i

Overjorden omfatter energiomdannelsesstrukturen 6 en kombineret elektrisk motor 25 og elektrisk generator 11. Når overskydende elektrisk energi er til rådighed, modtager omdannelsesstrukturen 6 elektrisk energi fra energiforsyningen 12 via forbindelsen 13.

Energien forbruges af den elektriske motor 11 og vand pumpes fra vandforsyningen 10 ind i reservoiret 2. Når der er behov for elektrisk energi, frigøres vand fra reservoiret 2 og flowenergien får turbinen til at rotere. Turbinen driver herved den elektriske genera-30 tor 11, som leverer elektrisk energi til energiforsyningen 12.

DK 177031 B1 - 10 -

Energilagringssystemet 1 omfatter en tryksluse 14 med et lugeloft, som tilvejebringer en lukbar metode til at få adgang til reservoiret 2 med henblik på inspektion og vedligeholdelse, for eksempel med en dykker eller en robot.

5

Enkeltheder i reservoiret 2 vises i Fig. 2. Reservoiret 2 omfatter en membran, som danner et øvre lag 15 mod lasten 4 og et nedre lag 16 mod jorden under reservoiret 2. Begge lag er anbragt cirka 10-30 meter underjordoverfladen 17 og er sammenføjet periferisk langs kanten 18, så de danner et tætnet rum 19. For at styrke samlingen mellem 10 lagene 15,16 og kompensere for væsketrykket inden i reservoiret 2, er kanten 18 gravet ned i en større dybde end den resterende del af reservoiret 2. Højden på jorden eller sandet ovenpå reservoiret kan være individuelt tilpasset til vægtfylden af jorden/sandet på hver enkelt lokation. Det muliggør brugen af standardiserede turbiner, generatorer etc., som er optimeret til et specifikt flow og tryk, hvorved implementeringen bliver 15 mindre bekostelig, og samtidig øges systemets energieffektivitet.

Fig. 3 viser systemet fra Fig, 1 i perspektiv,

Fig. 4-8 viser forskellige udførelser af systemet med to, tre, fire eller flere reservoirer 20 forbundet med den samme omdannelsesstruktur via en forbindelsesstruktur, som omfatter en ventil til hvert reservoir, så reservoirerne kan bruges uafhængigt af det aktuelle behov for lagring eller forbrug af energi. De viste systemer kan producere en ydelse på mellem 30 MW og 120 MW og en lagerkapacitet på mellem 200 MWh og 2400 MWh afhængig af størrelse og antal reservoirer. Mange systemer med samstemmende dimen-25 sioner kan forbindes med hinanden, hvilket gør det enkelt at dimensionere et komplet system til en specifik lagerkapacitet, 1 30

Fig. 6-8 er energiomdannelsesstrukturerne forbundet til, for eksempel, havet via en fælles kanal for at spare omkostningerne ved at lægge store rør.

P

- 11 - DK 177031 B1

Som vist i Fig. 9 kan et net af drænrør 20 anbringes under reservoiret 2 for at lede eventuel lækket væske til en væskesensor for at bestemme væskelækager fra reservoiret 2.

Som vist danner nettet et stort antal forbindelser mellem rør, og hvert rør 20 er udformet med åbninger, så eventuel lækket væske kan løbe ind i nettet af rør 20, Yderligere 5 drænrør kan anbringes over reservoiret 2 for at afsløre lækager i den øvre membran 15. Drænrørene 20 kan anbringes i en et matrix-lignende mønster, så en lækage ved en specifik lokation vil forårsage at lækket væske dukker op ved afløbet 21 - eller ved væskesensorer i rørene - fra et specifikt rørpar, hvorved lækagen kan stedfæstes. En lækage af saltvand kan for eksempel afsløres ved at måle eller overvåge vandets ledningsevne 10 i drænrørene 20.

Claims (18)

1. Et energilagringssystem (1) med et reservoir (2), en last (4) bestående af et lag af 5 jord, småsten, grus, sand, ler eller lignende naturligt forekommende materiale i undergrunden og en energiomdannelsesstruktur (6), hvor lasten (4) påvirker reservoiret (2), således at et volumen i reservoiret kan øges ved forskydning af lasten (4) væk fra et begyndelsespunkt og således at lasten (4) kan returnere i retning af begyndelsespunktet ved en reduktion af volumenet, hvorved energiom- 10 dannelsesstrukturen (6) omstilles til at øge volumenet under forbrug af energi ved at pumpe væskemedium ind i rummet og formindske rummet ved at frigøre væskemedium fra rummet under omdannelse af flowenergi i væskemediet til mekanisk energi.

2. Et system i henhold til krav 1, hvor reservoiret (2) omfatter en membran (15,16) der danner et lukket rum, og lasten (4) påvirker et øvre lag (15) på membranen. j i

3. Et system i henhold til krav 2, hvor det øvre lag (15) er forbundet med et nedre lag (16) så der dannes et rum mellem lagene (15,16), hvorved lagene er forbundet 20. en forbindelseszone ved en kantsektion (18) aflagene, og forbindelseszonen er anbragt lavere end den resterende del af reservoiret (2).

4. Et system i henhold til et af de foregående krav, hvor omdannelsesstrukturen (6) omfatter en turbine, som kan drives af mekanisk energi til at fortrænge væske ind 25. reservoiret (2) og drives af flowenergi fra væsken til at frembringe mekanisk energi.

5. Et system i henhold til krav 4, hvor omdannelsesstrukturen (6) omfatter en generator (11), som kan drives af mekanisk energi til at frembringe elektrisk energi. 30 t - 13 - DK 177031 B1

6. Et system i henhold til et af de foregående krav, hvor reservoiret (2) er anbragt under det omgivende jordniveau, når lasten (4) er ved begyndelsespunktet.

7. Et system i henhold til krav 6, omfattende mindst en højdemålingsstruktur til be- 5 stemmelse af reservoirets (2) højde.

8. Et system i henhold til krav 6 eller 7, som omfatter et lag sand anbragt under reservoiret (2).

9. Et system i henhold til et af de foregående krav, omfattende en lækbestemmelses struktur til bestemmelse af en lækage af det flydende medium fra reservoiret (2). i !

10. Et system i henhold til krav 9, hvor lækbestemmelsesstrukturen omfatter en sensor til akustisk bestemmelse. 15

11. Et system i henhold til krav 9 eller 10, hvor lækbestemmelsesstrukturen omfatter en væskesensor og et drænrør (20) anbragt under og/eller over reservoiret (2) til at lede eventuel lækket væske til væskesensoren.

12. Et system i henhold til et af de foregående krav, omfattende flere reservoirer (2), hver anbragt under en last (4), som derved påvirker reservoirerne (2), så et volumen i reservoirerne kan øges ved forskydning aflasten (4) væk fra et begyndelsespunkt, og så lasten kan returnere i retning af begyndelsespunktet ved en reduktion af volumenet, hvorved energiomdannelsesstrukturen (6) er forbundet til 25 hvert reservoir (2) via en forbindelsesstruktur (8), som omfatter en ventil til hvert reservoir (2).

13. Et system i henhold til krav 12, omfattende individuelle laster (4) til hvert reservoir (2). 30 - 14 - DK 177031 B1

14. Et system i henhold til ethvert af de foregående krav, omfattende en tryksluse (14), som giver adgang til reservoirerne (2) med henblik på inspektion og vedli- I geholdelse.

15. Et system i henhold til ethvert af de foregående krav, hvor væskemediet er fersk vand.

16. Et system i henhold til ethvert af kravene 1-14, til lagring af ferskvand. J

17. En metode til kompensering for svingninger i behov eller produktion i et elek trisk energiforsyningssystem, hvorved metoden omfatter: - tilvejebringelse af et system (1) i henhold til ethvert af kravene 1-15; 15. forøgelse af volumenet i mindst et reservoir (2) under forbrug af overskydende elektrisk energi fra en energiforsyning ved at pumpe flydende medium ind i reservoiret (2); og - reduktion af rummet ved at frigøre væskemedium fra rummet medens flow- 20 energi i væskemediet omdannes til elektrisk energi.

18. En metode til at forhindre oversvømmelse i et lavlandsområde, hvorved metoden i omfatter: 25. tilvejebringelse af et system (1) i henhold til ethvert af kravene 1-15, hvor sy stemets reservoir (2) er anbragt underjorden mellem lavlandsområdet og et vandområde; og DK 177031 B1 - 15 - - forøgelse eller reduktion af volumenet i mindst et reservoir (2) afhængig af vandniveauet i vandområdet eller afhængig af behovet for lagring eller frigørelse af overskudsenergi fra systemet.