DK176938B1 - En metode til frembringelse af en støbeform, samt en betontrappe - Google Patents

Description

i DK 176938 B1

En fremgangsmåde til frembringelse af en støbeform, samt en betontrappe Opfindelsens anvendelsesområde 5 Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til frembringelse af en støbeform til formgivning af en betontrappe under en støbeproces, samt en betontrappe,

Teknikkens standpunkt 10

Brugen af beton til byggeri er meget udbredt, idet beton er et relativt billigt, holdbart og let formbart materiale. Det er derfor også meget udbredt at anvende beton til fremstilling af trapper.

15 Da betontrapper som oftest fremstilles i et begrænset styktal, idet de typisk tilpasses det enkelte byggeri, så fremstilles trapperne ved, at man støber de enkelte trapper eller trappesektioner i en til opgaven fremstillet betonstøbeform, typisk udformet i træ, 20 En sådan helstøbt trappe eller trappesektion kan også omfatte f.eks. en repos, hvorfra trappen fortsætter videre i en anden retning. Dette gør, at en sådan betonstøbeform og især trinfladedelen - der typisk i det væsentlige udgør bunden af en sådan støbeformform - kan være meget kompliceret, med mange vinkelovergange både mellem de enkelte trin og eventuelle reposer, men også mellem trappesektion der 25 helstøbes - typisk omkring en repos - i samme støbeform.

Når man vasker en betontrappe, ønsker man typisk ikke, at vandet skal rende ud over siderne og dryppe ned på de underliggende arealer eller etager. Man ønsker typisk, at vandet kun kan løbe til det underliggende trin eller evt. helt ned på den nærmeste 30 underliggende repos. Måden at sikre dette på, er at forsyne trappen og reposerne med en såkaldt vaskekant. En vaskekant er en forhøjning, der løber langs kanten ved

P

2 DK 176938 B1 trappens sider og rundt langs kanten på en evt. repos. Denne vaskekant sikrer, at vandet iltke kan løbe ud over trappens eller reposens sider.

Vaskekanten fremkommer ved at trinfladedelen af betonstøbeformen udstyres med 5 spor, der modsvarer vaskekanteme på den færdige trappe.

Det er kendt at forsyne støbeformens trinfladedel med disse spor ved simpelthen at placere plader på de øvrige flader, så disse hæves, og derved skaber et spor langs siderne, der modsvarer de ønskede vaskekanter på det færdigstøbte emne. Men når 10 overgangen mellem trinnene er afrundede - enten af praktiske, sikkerhedsmæssige eller æstetiske årsager - så kan denne fremgangsmåde ikke benyttes, og sporene må skabes på anden vis.

En kendt fremgangsmåde til at fremstille forme til trapper med afrundede kanter er, 15 at man før samlingen af støbeformen fræser sporene i de plader, der udgør de plane flader på trappeformen, mens sporene i de afrundede overgange laves med et stemmejern efter hele trinfladedelen er samlet, så disse spor kan tilpasses de tilstødende spor i de plane flader. Dette er en møjsommelig og tidskrævende proces, der øger fremstillingstiden af forme til trapper med afrundede kanters fremstillingstid 20 betydeligt.

Det er derfor et formål med opfindelsen, at tilvejebringe en fremgangsmåde til frembringelse af spor i trinfladedelen af en betontrappestøbeform, som ikke indeholder ulemperne og problemerne for den ovennævnte kendte teknik.

25

Det er især et formål med opfindelsen, at tilvejebringe en sådan fremgangsmåde der er mere effektiv og hurtigere end den kendte teknik.

Derudover er det et formål med opfindelsen at frembringe en fordelagtig 30 betontrappe.

» 3 DK 176938 B1

Opfindelsen

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til frembringelse af en støbeform til formgivning af en betontrappe under en støbeproces. Fremgangsmåden omfatter 5 - etablering af støbeformens trinfladedel, - forsyne nævnte trinfladedel med et antal fræsestyreplader, så en flade af nævnte fræsestyreplader vender vinkelret på trinfladedelens overflade, og - frembringelse af et eller flere spor i hele eller dele af nævnte trinfladedel ved 10 en fræseproces, der udføres ved hjælp af et motordrevet fræseapparatur, hvor nævnte fræseapparatur fremføres og betjenes manuelt og hvor nævnte fræseapparatur ligger an mod nævnte flade af nævnte fræsestyreplader.

At samle støbeformens trinfladedel før sporene fræses er fordelagtigt, idet det 15 hermed er muligt at fræse hele sporet i hver side i en arbejdsgang, hvilket reducerer sporets fremstillingstid. Dette er yderligere fordelagtigt, fordi det hermed sikres, at sporets tværsnit i det væsentlige er konstant i hele sporets længde. Hermed sikres det, at sporet er pænt og ensartet i hele dets længde.

20 Der skal gøres opmærksom på, at termen ’’trinfladedel” i denne forbindelse skal opfattes som den del af formen, der former selve trinflademe, hvilket vil sige de flader der i formen modsvarer de op til hinanden stødende og skiftevis i det væsentlige lodrette og vandrette flader på en færdigstøbt trappe. Trinfladedelen vil derfor typisk udgøre bunden af støbeformen.

25

Det skal endvidere gøres opmærksom på, at ovenstående definition af trinfladedelen ikke udelukker, at trindfladedelen omfatter et større eller mindre areal, der modsvarer en repos, som trinnene af trappen sammenstøbes med, så de dele af formen, der modsvarer de lodrette og vandrette flader på en færdigstøbt trappe, samt den del af 30 reposen der modsvarer oversiden (altså gangfladen) af et færdigstøbt repos, tilsammen kan udgøre en hel og samlet trinfladedel.

4 DK 176938 B1

Det skal også påpeges, at med udtrykket ’’støbeproces” menes der, den proces, der foregår fra et mere eller mindre flydende støbemateriale er ’’hældt” i en støbeform og i det mindste til støbematerialet er størknet i en grad, at det i det væsentlige 5 permanent har tilegnet sig støbeformens form.

Samtidigt skal det også påpeges, at i denne forbindelse skal beton opfattes som af en blanding, der omfatter en eller flere af komponenterne: cement, vand, sand og grus.

10 Fræsning kræver høje omdrejningshastigheder, og især hvis trinfladedelen er fremstillet i træ, vil det kræve meget høje omdrejninger (betydeligt over 10.000 omdrejninger pr. minut), at udføre nævnte fræseproces uden at ødelægge det omkringliggende materiale og for at sikre, at det skabte spor får så pæn en overflade, at det kræver lidt eller ingen efterbearbejdning. Det er derfor fordelagtigt, at udføre 15 fræseprocessen ved hjælp af et motordrevet fræseapparatur.

Betontrapper kan være meget kompliceret udformet. Det kan f.eks. være en trappe, der hænger sammen med en repos, hvorfra trappen fortsætter i en anden retning, det kan være en vindeltrappe eller en trappe med et 90° knæk i retningen uden repos.

20 Trinfladedelen til en form, hvori en sådan trappe skal støbes, er derfor også meget kompliceret. Dette betyder, at et apparatur hvori sporene kunne fræses automatisk, for det første skulle være meget stort og for det andet skulle det omfatte så mange bevægelige akser, at prisen ville blive meget høj. Endvidere ville det tage så lang tid at programmere et sådan automatisk fræseprogram, hvad enten det er til et CNC 25 bearbejdningscenter eller til en robot, at der skulle fræses et betydeligt antal ens trinfladedele, for at dette skulle kunne være rentabelt. Samtidigt vil det også tage anselig tid at opspænde trinfladedelen for automatisk bearbejdning.

Det er derfor fordelagtigt at fremføre og betjene fræseapparaturet manuelt, idet det 30 hermed på en simpel og hurtig måde er muligt at føre fræseapparaturet igennem en endog meget kompliceret bane for at lave nævnte spor.

5 DK 176938 B1

Samtidigt skal det også nævnes, at en sådan trinfladedel kan være meget stor og dermed meget uhåndterlig. Hvis fræseapparaturet f.eks. skulle føres automatisk, skulle trinfladedelen enten flyttes til et apparatur (f.eks. CNC bearbejdningscenter 5 eller robotstation) hvor dette kunne foregå, eller også skulle dette ligeså uhåndterlige udstyr flyttes hen til trinfladedelen. Ved at fremføre og betjene fræseapparaturet manuelt er det muligt at skabe sporet på trinfladedelen, hvor denne nu ligger, uden at skulle flytte eller på anden måde håndtere denne.

10 Et aspekt af opfindelsen er, at nævnte fræseapparatur er en håndoverfræser.

En håndoverfræser er et meget velafprøvet, relativt billigt, let håndterbart og effektivt el-værktøj, der er meget velegnet til ffæsning af spor i trinfladedele.

15 Et aspekt af opfindelsen er, at et kantfræsejem, der på nævnte håndoverfræser udfører nævnte fræseproces, under brug har en rotationshastighed på mellem 1.000 og 50.000 omdrejninger pr. minut, foretrukket mellem 5.000 og 35.000 omdrejninger pr. minut og mest foretrukket mellem 15.000 og 25.000 omdrejninger pr. minut.

20 Hvis rotationshastigheden bliver for lille øges risikoen for, at kantfræsejemet "hugger” sig fast, eller at spåneme skæres af i så store stykker, at det omkringliggende materiale beskadiges eller i det mindste at kvaliteten af sporets overflade forringes. Hvis rotationshastigheden bliver høj, bliver udstyret, der skal frembringe denne rotationshastig, mere kostbart, idet det er mere kompliceret at lave 25 udstyr, der kan rotere ved f.eks. 60.000 omdrejninger pr. minut, end udstyr der kan rotere ved f.eks. 500 omdrejninger pr. minut. Samtidigt er der ved meget høje omdrejningstal en risiko for, at varmeudviklingen bliver så høj, at der kan gå ild i formen, hvis denne f.eks. var lavet af træ.

30 i 6 DK 176938 B1

De nævnte omdrejningshastighedsområder er derfor udtryk for et fordelagtigt forhold mellem effektivitet og pris.

Et aspekt af opfindelsen er, at hver af nævnte et eller flere spor frembringes ved en 5 kontinuerlig og ubrudt fræseproces.

Hvis ffæsningen af et spor stoppes og derefter genoptages, øges risikoen for, at der efterlades et overgangsmærke eller forhøjning mellem de to delspor. Denne ujævnhed skal efterfølgende fjernes - sandsynligvis manuelt hvilket selvsagt øger 10 sporets fremstillingstid.

Et aspekt af opfindelsen er, at nævnte fremgangsmåde yderligere omfatter etablering af et kantfræsejem til brug ved nævnte fræseproces, hvor nævnte kantfræsejem har en fræseprofil, der i det væsentlige svarer til den ønskede tværprofil af nævnte spor, 15

Ved at lave et kantfræsejem der har en fræseprofil, der passer til sporets tværprofil -før fræseprocessen udføres, er det muligt - med dette kantfræsejem - at udføre fræseprocessen ved kun at føre fræseapparaturet igennem den ønskede placering af sporet en’ gang. Hermed reduceres sporets fremstillingstid, og det sikres samtidigt, at 20 hele sporet har den samme (og den korrekte) tværsnitsprofil.

Et aspekt af opfindelsen er, at nævnte trinfladedel omfatter afrundede trintopkanter og/eller afrundede trinbundkanter.

25 Spor i en trinfladedel, hvor trintopkanteme og/eller trinbundkanteme er afrundede f.eks. i en radius på 40 mm, kan kun med meget besvær laves ved at hæve de øvrige arealer ved hjælp af plader eller ved at udstemme sporene, som beskrevet under afsnittet "Teknikkens standpunkt”. Det er derfor specielt fordelagtigt, at samle formens trinfladedel og derefter udfræse sporene i forbindelse med trapper med 30 afrundede kanter.

7 DK 176938 B1

Et aspekt af opfindelsen er, at nævnte et eller flere spor er sidekantspor, der løber yderst langs en eller begge sider af nævnte trinfladedel.

Sporene skal modsvare en eller flere vaskekanter på den færdigstøbte trappe, og da 5 formålet med disse er, at sikre at f.eks. vaskevand ikke løber ud over trappens sider, så er det fordelagtigt, at disse spor løber så langt ude mod trappens og/eller reposens sidekanter som muligt. Herved sikres det også, at vaskekanteme ikke vil være til gene på trappens gangareal.

10 Et aspekt af opfindelsen er, at nævnte trinfladedel er udført i træ.

Træ er et billig, stærkt og meget let bearbejdeligt materiale, der derfor er yderst velegnet til fremstilling af formstabile formkonstruktioner.

15 Opfindelsen angår endvidere en betontrappe med vaskekanter, hvor nævnte betontrappe er fremstillet i en betonstøbeform, der er fremstillet ved hjælp af en fremgangsmåde ifølge krav 1 til 9.

Når sporene fræses i betonstøbeformens trinfladedel, efter at trinfladedelen er samlet, 20 sikres det, at sporets overflade og tværsnitsareal er konstant i hele sporets længde. En trappe lavet i en støbeform, der er fremstillet bl.a. ved hjælp af ovennævnte fremgangsmåde, er derfor fordelagtig, idet vaskekanteme vil være pæne og ensartede i hele vaskekantemes længde.

25 Figurfortegnelse

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningerne, hvor fig. 1 viser et eksempel på en traditionel betonstrappe, set i perspektiv, 30 DK 176938 B1

P

8 fig. 2 viser et eksempel på trindfladedelen af en støbeform til støbning af en trappe af den type, der vises i fig. 1, set i perspektiv, fig. 3 viser et eksempel på trindfladedelen til en betonstøbeform til støbning af 5 en trappe, hvor trintopkanteme og trinbundkanteme er afrundede, set i perspektiv, fig. 4 illustrere en trinfladedel som den vist på fig. 3, delvist forsynet med sidekantspor, set i perspektiv, 10 fig. 5 illustrere en trinfladedel som den vist på fig. 3 og 4, forsynet med sidekantspor, set i perspektiv, fig. 6 illustrere en trinfladedel omfattende fræsestyreplader, set fra siden, 15 fig. 7 illustrere et eksempel på en håndoverfræser til fræsning af sidekantspor, set forfra, fig. 8 illustrere den samme håndoverfræser som vist på fig. 7, set fra siden, og 20 fig. 9 viser et eksempel på et kantfræsejem til fræsning af sidekantspor, set forfra.

Detailbeskrivelse 25

Fig. 1 viser et eksempel på en traditionel betonstrappe 1, set i perspektiv. Traditionelle støbte betontrapper 1 består typisk af et antal trin 3, der yderst i hver side er forsynet med en såkaldt vaskekant 2. Vaskekanteme 1 sikrer, at når trappen 1 vaskes, så kan vandet kun løbe ned på et underliggende trin 3, og ikke ud over 30 siderne på trappen 1. Vandet vil så typisk ende på en repos (ikke vist) for enden af trappen 1.

9 DK 176938 B1 På den vist betontrappe er der vaskekant 2 langs begge sider af trappen 1, men i en anden udførelse kunne der kun være vaskekant 2 langs den ene side, f.eks. hvis den anden side var monteret tætsluttende op af en mur. Det er også tænkeligt, at 5 vaskekanteme 2 ikke løber i hele trappens 1 længde, f.eks. hvis en del af trappens sider er monteret tætsluttende op af en mur og en anden del af trappens sider er frie, fordi trappen passere et vinduesparti, hvor en vaskekant 2 er nødvendig.

I det viste eksempel på en betontrappe 1, omfatter trappen 1 tre trin 3 og alt der vises 10 på fig. 1 er støbt på samme tid i samme støbeform. I en anden udførelse kunne trappen 1 omfatte et andet antal trin.

Ligeledes kunne trappen 1 også omfatte et eller flere reposer og eventuelt yderligere trappetrin fra nævnte repos i samme eller en anden retning end de viste, hvor den 15 viste trappe 1 og dette eller disse reposer samt eventuelle yderligere trappetrin er støbt som et emne - samtidigt - i samme støbeform.

Endvidere skal det bemærkes, at de viste vaskekanter 2 i denne udførelse har et rektangulært tværprofil (22), der gør, at vaskekanten er formet som en rektangulær 20 "pølse”, der løber alleryderst langs begge sider af trinnenes yderkanter, men i en anden udførelse kunne vaskekanteme 2 tværprofil (22) være kvadratiske, halvrunde eller polygonale eller tværprofilet (22) kunne være formet på en anden måde med skarp eller glidende overgang til de tilstødende flader.

25 Fig. 2 viser et eksempel på trindfladedelen 4 af en støbeform til støbning af en trappe 1 af den type, der vises i fig. 1, set i perspektiv.

En støbeform - til at støbe betontrapper i - kan omfatte en trinfladedel 4 i stil med den viste på fig. 2, et antal sideplader (ikke vist) til at afgrænse og forme siderne af 30 trappen 1 og eventuelt et eller flere låg (ikke vist). Lågene (ikke vist) bliver typisk brugt, hvis trappestøbeformen omfatter et repos, der har så stejl en vinkel i forhold til 10 DK 176938 B1 trappen, at selvom den betonmasse, der tilføres formen, er meget tyktflydende, så vil tyngdekraften trække betonen mod det laveste sted og dermed bringe bagsiden af trappen 1 ud af den ønskede form.

5 Trintopkanteme 12 og trinbundkanteme 13, hvilket vil sige, de kanter der fremkommer mellem de forskellige tilstødende og i det væsentlige plane flader, der modsvarer de lodrette og vandrette flader der udgør trappetrinnene 3 på en færdigstøbt trappe 1, er i denne udførelse helt skarpe eller i det mindste i det væsentlige skarpe. Fig. 2 viser derfor, at hvis man skal lave en trindfladedel 4 til en 10 støbeform til fremstilling af en trappe 1 med vaskekanter 2 og skarpe trintopkanter 12 og trinbundkanter 13, så er det kendt at skabe disse vaskekanter 2 ved at forhøje de centrale dele af trinnene 3 ved at forsyne disse områder med trinplader 7, der efterlader et sidekantspor 6 langs hver side af trappestøbeformen.

15 Fig. 3 viser et eksempel på trinfladedelen 4 til en betonstøbeform til støbning af en trappe 1, hvor trintopkanteme 12 og trinbundkanteme 13 er afrundede, set i perspektiv, Den typiske måde at fremstille trinfladedelen, der i det væsentlige udgør bunden af en form til at støbe en betontrappe 1 i, er skiftevis at samle en række rektangulære pladedele 9 med et antal stænger med konkav afrunding 10 og et antal 20 stænger med konveks afrunding 11 som vist på fig. 3.

Stængerne 10, 11 er typisk via en maskinbearbejdning blevet forsynet med afrundingerne 8, før de samles med de rektangulære pladedele 9.

25 Fig. 4 illustrere en trinfladedel 4 som den vist på fig. 3, delvist forsynet med sidekantspor 6, set i perspektiv.

Hvis trinfladedelen 4 skal bruges i en betonstøbeform til støbning af trapper 1 omfattende vaskekanter 2 og hvor trintopkanteme 12 og trinbundkanteme 13 er 30 afrundede, så skal trinfladedelens sidekanter fjernes, så der fremkommer to spor 6, der modsvarer vaskekanteme 2 på den færdigstøbte trappe 1.

DK 176938 B1

P

11

Den kendte fremgangsmåde at gøre dette på, er at fræse sidekantsporet 6 i de rektangulære pladedele 9 før disse samles med de afrundede stænger 10, 11, Denne fremgangsmåde frembringer så en trindfladedel 4 til en støbeform, der ser ud som vist på fig. 4.

5

Sporet 6 frembringes derefter i stængerne 10, 11 f.eks. ved hjælp af stemmejern og slibepapir.

Fig. 5 illustrere en trinfladedel 4 som den vist på fig. 3 og 4, forsynet med 10 sidekantspor 6, set i perspektiv.

En fremgangsmåde ifølge opfindelsen til at frembringe sporene 6 kunne derfor være, at man samlede hele trinfladedelen 4, så den f.eks. så ud som vist på fig. 3, hvorefter man ved hjælp af et fræseapparatur 14, bortfræste kanterne så det ønskede spor 6 15 fremkom, og trinfladedelen ville se ud som vist på fig. 5.

Denne fræseproces kunne foregå i en kontinuerlig og ubrudt bevægelse fra den ene ende af sporet 6 til den anden ende, hvor fræseapparaturet 14 evt. kunne føres manuelt.

20

Fig. 6 illustrere en trinfladedel omfattende fræsestyreplader 15, set fra siden,

Hvis sporet 6 skal udfræses f.eks. med en overfræser 14, så er det vigtigt, at håndoverfræseren 14 er styret godt, for at sporet 6 i det væsentlige får samme 25 tværsnitsprofil i hele dets længde. Hvis ikke formen af andre årsager er udstyret med disse, skal trinfladedelen 4 udstyres med et antal fræsestyreplader 15, placeret helt ud til den kant hvori sporet 6 skal fræses og med en anseelig flade vendende vinkelret på trinfladedelens overflade, som vist på fig. 6. Hermed er det muligt at lægge en anlægsflade 16 på overfræseren 14 an mod disse fræsestyreplader 15, så 30 kantfræsejemets 17 rotationsakse i det væsentlige kan holdes parallel med overfladen af trinfladedelen 4.

12 DK 176938 B1

Fig. 7 illustrere et eksempel på en håndoverfræser 14 til fræsning af sidekantspor 6, set forfra.

5 En håndoverfræser 14 består typisk af en centralt placeret el-motor 18, der direkte på sin udgangsaksel 19 eller via et i motordelen indbygget gear (ikke vist) trækker et fræsejem 17.1 denne udførelse fastholdes, fremføres og betjenes overfræseren via to håndtag 20, der er placeret med et på hver side af motoren 18.

10 El-motoren 18 på en overffæser 14 er typisk så kraftig, at den kan afgive en effekt på mellem 500 og 1600 Watt - alt efter model.

Især afhængig af motorstørrelsen vil en sådan overfræser typisk veje mellem 3 og 8 kg, hvilket gør, at det er muligt for en normalt bygget voksen person at løfte og styre 15 den ved at holde på de to håndtag 20 med begge hænder.

Fig. 8 illustrere den samme håndoverfræser 14 som vist på fig. 7, set fra siden.

For at sikre at fræsejemets rotationsakse 24 i det væsentlige altid er parallel med 20 trinfladedelens 4 overflade, er overfræseren 14 udstyret med en anlægsflade 16, der er monteret, så denne flade 16 altid er vinkelret på fræsejemets rotationsakse 24. Derudover kan fræseapparaturet 14 også udstyres med en afskærmning 25, der kan beskytte en bruger mod at fa de afskårne spåner kastet op i ansigtet.

25 Fig. 9 viser et eksempel på et kantfræsejem 17 til fræsning af sidekantspor 6, set forfra.

Den vandrette stiplede linie angiver, hvor anlægsfladen 16 på overfræseren 14 kunne befinde sig, når det viste fræsejem er monteret i denne og klar til brug. Denne flade 30 16 vil så afgrænse jernets 17 fræseprofil 21 i den ene retning.

ί 13 DK 176938 B1

For yderligere at hjælpe med at sikre at sporet 6 i det væsentlige far samme tværsnitsprofil i hele dets længde er kantfræsejemet udstyret med anløbslejer 23, i form af to rullelejer monteret for enden af fræsejemet 17. Når fræsejemet er i brug, vil disse lejer 23 ligge an mod overfladen af trinfladedelen 4 og følge dennes kontur, 5 når jernet 17 føres hen igennem dets overflade. Lejerne 23 styrer dermed, hvor dybt kantfræsejemet 17 kan fræse i trinfladedelen 4.

Den på figur 9 lodrette stiplede linie angiver derfor, hvor anløbslejeme 23 afgrænser jernets 17 fræseprofil 21 i den anden retning.

10

Det viste kantffæsejem 17 vil derfor have en fræseprofil 21 angivet ved den profil 21, der er afgrænset af de to stiplede linier, hvilket i denne udførelse vil sige en profil der vil give et spor 6 i trinfladedelen 4, der er lidt over tre gange så bredt, som det er dybt, og som giver en buet og dermed glidende overgang til den tilstødende 15 overflade af trinfladedelen 4.

Endvidere viser fig. 9, at i denne udførelse er selve skæret 26 på kantfræsejemet 17 buet. Dette er gjort for, at jernet 17 skal udføre en skærende bevægelse gennem materialet, så spånen brydes renere, og dermed efterlader en pænere overflade, og 20 samtidigt minimerer risikoen for at jernet 17 ’’hakker” og dermed river for store stykker af, så det omkringliggende materiale beskadiges. 1 det foregående er opfindelsen beskrevet i forbindelse med konkrete udformninger af trapper 1, trinfladedele 4 og fræseapparaturer 14, således som vist på tegningerne, 25 men det vil være klart for en fagmand, at opfindelsen kan varieres på utallige måder indenfor rammerne af de efterfølgende krav.

9 14 DK 176938 B1

Liste 1. Betontrappe 2. Vaskekant 5 3. Trappetrin 4. Trinfladedel 5. Skarp kant 6. Spor 7. Trinplader i støbeform 10 8. Afrundet kant 9. Rektangulær pladedel 10. Stang med konkav afbinding 11. Stang med konveks afrunding 12. Trintopkant 15 13. Trinbundkant 14. Fræseapparatur 15. Fræsestyreplade 16. Anlægsflade 17. Kantfræsejem 20 18. El-motor 19. Udgangsaksel 20. Håndtag 21. Fræseprofil 22. Tværprofil 25 23. Anløbsleje 24. Rotationsakse 25. Afskærmning 26. Skær

Claims (8)

1. En fremgangsmåde til frembringelse af en støbeform til formgivning af en betontrappe (1) under en støbeproces, hvor nævnte fremgangsmåde omfatter 5 - etablering af støbeformens trinfladedel (4), - forsyne nævnte trinfladedel (4) med et antal fræsestyreplader (15), så en flade af nævnte fræsestyreplader (15) vender vinkelret på trinfladedelens overflade, 10 og - frembringelse af et eller flere spor (6) i hele eller dele af nævnte trinfladedel (4) ved en fræseproces, der udføres ved hjælp af et motordrevet fræseapparatur (14), hvor nævnte fræseapparatur (14) fremføres og betjenes 15 manuelt og hvor nævnte fræseapparatur (14) ligger an mod nævnte flade af nævnte fræsestyreplader (15).

2. En fremgangsmåde ifølge krav 1, hvor nævnte fræseapparatur (14) er en håndoverfræser (14). 20

3. En fremgangsmåde ifølge krav 2, hvor et kantfræsejem (17), der på nævnte håndoverfræser (14) udfører nævnte fræseproces, under brug har en rotationshastighed på mellem 1.000 og 50.000 omdrejninger pr. minut, foretrukket mellem 5.000 og 35.000 omdrejninger pr. minut og mest foretrukket mellem 15.000 25 og 25.000 omdrejninger pr. minut.

4. En fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1 til 3, hvor hver af nævnte et eller flere spor (6) frembringes ved en kontinuerlig og ubrudt fræseproces.

5. En fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1 til 4, hvor nævnte fremgangsmåde yderligere omfatter etablering af et kantfræsejem (17) til brug ved i 16 DK 176938 B1 nævnte fræseproces, hvor nævnte kantfræsejem (17) har en fræseprofil (21), der i det væsentlige svarer til den ønskede tværprofil (22) af nævnte spor (6).

6. En fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1 til 5, hvor nævnte trinfladedel 5 (4) omfatter afrundede trintopkanter (12) og/eller afrundede trinbundkanter (13).

7. En fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1 til 6, hvor nævnte et eller flere spor (6) er sidekantspor (6), der løber yderst langs en eller begge sider af nævnte trinfladedel (4). 10

8. En betontrappe (1) med vaskekanter (2), hvor nævnte betontrappe (1) er fremstillet i en betonstøbeform, der er fremstillet ved hjælp af en fremgangsmåde ifølge krav 1 til 7.