DK176364B1 - Forankringsindretning og fremgangsmåde til udlægning af et anker - Google Patents

Description

1 DK 176364 B1

Den foreliggende opfindelse angår en forankringsindretning omfattende et 5 skibsanker og ankerindlejringsorganer omfattende et langstrakt følgerelement, der er udløseligt fastgjort til ankeret og indrettet til at skubbe ankeret ned i et fortøjningsunderlag, samt en fremgangsmåde til udlægning af et anker.

Et skibsanker til indlejring i et fortøjningsunderlag er i almindelighed fæstnet til et 10 ankertov til forbindelse til en genstand, der skal fastholdes ved fortøjning i et vandområde over fortøjningsunderlaget. Ankeret har et belastningstilførselspunkt til fastgørelse af ankertovet dertil via et ankertovs fastgørelsesorgan (for eksempel en sjækkel) og et ankerfligelement og har et symmetriplan, der indeholder en første retning, i hvilken overfladen af ankerfligelementet set fra belastningstilfør-15 selspunktet, når ankeret er i brug, har et maksimalt projiceret areal, og en anden (fremad-) retning (F), i hvilken den nævnte overflade har et minimalt projiceret areal. På tilsvarende måde optræder der i disse retninger maksimal og i det væsentlige minimal modstand mod bevægelse af ankeret i et fortøjningsjordlag. Ankerfligen har tilbøjelighed til at bevæge sig frem i jorden langs fremad-retnin-20 gen (F) med minimal modstand.

Et slæbelejringsanker er et skibsanker som beskrevet ovenfor, hvor belastningstilførselspunktet for ankertovets fastgørelsesorgan er beliggende på ankeret, således at træk horisontalt i tovet med ankeret liggende på overfladen af et for-25 tøjningsunderlag bringer ankeret til at vippe ind i indtrængende indgreb dermed og derpå bevæger sig ned i fortøjningsunderlaget med en betydelig forskyd-ningskomposant, som optræder i den fremadgående retning med minimalt projiceret areal af ankerfligelementets overflade. Dette bringer ankeret til at følge en krum nedgravningsbane, når det indlejres i fortøjningsunderlaget. Beliggenheden 30 af belastningstilførselspunktet tillader således, at fastgørelsesorganet for anker tovet fungerer som ankerets indlejringsorgan.

f 2 DK 176364 B1

Et direkte indlejringsanker, se for eksempel EP-A-0 161 190, er et skibsanker som beskrevet ovenfor, der har et belastningstilførselspunkt for ankertovets fastgørelsesorgan, der er beliggende således, at træk i det fastgjorte ankertov 5 bringer ankeret til at søge at bevæge sig i retningen med maksimalt projiceret areal af ankerfligelementet, når det er nedgravet i fortøjningsunderlaget. Dette bringer det indlejrede anker til at følge en bane, som stiger op til og bryder ud gennem fortøjningsunderlagets overflade og forhindrer således ankertovet og ankertovets fastgørelsesorgan i at fungere som indlejringsorganet for ankeret.

10 Der anvendes derfor et alternativt indlejringsorgan, som omfatter et skubbe element, der er kendt som en følger, til at indgribe med og skubbe ankeret dybt ned i fortøjningsunderlaget i det væsentlige i fremad-retningen med minimalt projiceret areal af ankerfligelementet.

15 Hvert forannævnt anker vil i det følgende blive omtalt henholdsvis som et skibs anker, et slæbelejringsanker eller et direkte lejringsanker af den foran beskrevne type.

Disse ankre har ulemper: slæbelejringsankeret kræver en undertiden uaccepta- 20 bel horisontal forskydningskomposant for at nå en ønsket indlejringsdybde under overfladen af et fortøjningsunderlag, og det direkte lejringsanker lider af en fremadskridende aftagende lejringsdybde, når det overbelastes, hvilket til sidst resulterer i katastrofalt svigt ved at bryde ud af fortøjningsunderlaget. Det direkte indlejringsanker kræver endvidere, at det skubbes ned i havbunden af en lang 25 følger, der er udsat for at blive beskadiget og er vanskelig at håndtere ved an bringelse på dækket på et ankerhåndterende fartøj.

30 3 DK 176364 B1

Formålet med opfindelsen

Formålene med den foreliggende opfindelse indbefatter blandt andet at reducere disse ulemper. Den foreliggende opfindelse tilvejebringer i hovedsagen en for-5 ankringsindretning, der omfatter et skibsanker, som følger en nedgravningsbane, når det slæbes af et ankertov via et fastgørelsesorgan for ankertovet, efter det er indlejret i en indledende nedgravet position under overfladen af havbunden, og et indlejringsorgan til etablering af den indledende nedgravede position.

10 Ifølge et første aspekt ved den foreliggende opfindelse er et skibsanker som beskrevet heri og i en driftsudformning til brug under overfladen af et fortøjningsunderlag et slæbeanker, kendetegnet ved, at en lige linie, der indeholder belastningstilførselspunktet og det geometriske tyngdepunkt for ankerfligelementets overflade set fra belastningstilførselspunktet, danner en fremadåbnende vinkel 15 (β) med fremad-retningen (F) i området fra 68° til 85° til brug i blød kohæsiv jord og i området fra 50° til 65° til brug i ikke kohæsiv jord, hvorved en trækkraft, der tilføres til ankeret af ankertovet ved belastningstilførselspunktet for ankertovets fastgørelsesorgan, når det geometriske tyngdepunkt for ankerfligen er nedgravet i det mindste to gange kvadratroden af det maksimalt projicerede areal under 20 overfladen af fortøjningsunderlaget, bringer ankeret til at søge at bevæge sig i jorden i fortøjningsunderlaget med en betydelig forskydningskomposant i den anden fremad-retning.

Fortrinsvis overstiger den betydelige forskydningskomposant i den anden 25 fremad-retning 35% af den faktiske forskydning.

Yderligere fortrinsvis overstiger den betydelige forskydningskomposant i den anden fremad-retning 50% af den faktiske forskydning.

30 Fortrinsvis overstiger vinklen for det geometriske tyngdepunkt ikke 80° til brug i blød kohæsiv jord og overstiger ikke 60° til brug i ikke kohæsiv jord.

, DK 176364 B1

Fortrinsvis er slæbeankeret yderligere kendetegnet ved, at et plan vinkelret på ankerets symmetriplan, og som indeholder en forreste ende af ankerfligelemen-tet og belastningstilførselspunktet, danner en fremadåbnende vinkel (a) med 5 fremad-retningen (F), som ikke er mindre end 95° til brug i blød kohæsiv jord og ikke mindre end 85° til brug i ikke kohæsiv jord.

Fortrinsvis er den nævnte punktvinkel ikke mindre end 100° til brug i blød kohæsiv jord og er ikke mindre end 90° til brug i ikke kohæsiv jord.

10

Fortrinsvis omfatter slæbeankeret i henhold til det første aspekt af den foreliggende opfindelse en ankerflig med et pladelignende skaftelement, der er stift fastgjort dertil, og som ligger parallelt med det nævnte symmetriplan.

15 Fortrinsvis indbefatter det pladelignende skaftelement en langstrakt slids til for skydelig bevægelse deri af et fastgørelsesorgan for ankertovet, hvor en forreste ende af slidsen tjener som et belastningstilførselspunkt for ankertovets fastgørelsesorgan, som tillader dybere nedgravning af ankeret ved slæbning, og med en bageste ende, der er beliggende hen mod en bageste kant af anker-20 fligen, der tjener som et erstatningsbelastningstilførselspunkt for ankertovets fastgørelsesorgan, der tillader let baglæns bjærgning af ankeret i en retning, der er i det væsentlige modsat den nævnte fremad-retning.

Fortrinsvis er et glidestoporgan tilvejebragt umiddelbart bag ved den forreste 25 ende af slidsen til at tilbageholde fastgørelsesorganet ved det nævnte belastningstilførselspunkt.

Fortrinsvis indbefatter glidestoporganet et frigiveorgan, som samvirker med ankertovets fastgørelsesorgan, hvorved drejningsforskydning af fastgørelses-30 organet frigiver glidestoporganet for at tillade fastgørelsesorganet at glide i slidsen hen mod det bageste af ankerfligen.

. DK 176364 B1 o

Fortrinsvis omfatter fastgørelsesorganet for ankertovet en langstrakt sjækkel.

Yderligere fortrinsvis omfatter ankertovets fastgørelsesorgan et langstrakt ele-5 ment med et fastgørelsespunkt ved den ene ende, der tjener til forbindelse til et ankertov og med en trækbøjle ved en anden ende, som bærer et boltelement, der tjener til at indgribe forskydeligt og drejeligt i slidsen i skaftelementet.

Fortrinsvis indbefatter skaftelementet en buet overflade, der er centreret på be-10 lastningstilførselspunktet, og det langstrakte element indbefatter et stop, som kan bringes i forskydelig indgreb på den buede overflade, hvorved boltelementet holdes ved belastningstilførselspunktet i slidsen, indtil drejning af det langstrakte element omkring belastningstilførselspunktet bringer bevægelsesretningen af stoppet parallel med slidsen, hvorved boltelementet frit kan glide i slidsen.

15

Fortrinsvis indbefatter ankeret et udløseligt drejningsstoporgan, som standser drejning af det langstrakte element ved en forudbestemt position i forhold til skaftelementet, når boltelementet er ved det nævnte belastningstilførselspunkt.

20 Fortrinsvis har det langstrakte element en sådan længde, at når elementet er standset mod drejning af det udløselige drejningsstoporgan, danner et plan, som ligger vinkelret på det nævnte symmetriplan, og som indeholder en forreste ende af ankerfligelementet og fastgørelsespunktet på det langstrakte element, en fremadåbnende vinkel med den anden retning, som ikke overstiger 95° og end-25 videre fortrinsvis ikke overstiger 75°.

Ifølge et andet aspekt ved den foreliggende opfindelse omfatter et skibsanker og indlejringsorgan et af et slæbelejringsanker som beskrevet i det foranstående og slæbeankeret, og et langstrakt følgerelement, der er aftageligt fastgjort dertil og 30 indrettet til at skubbe ankeret i det væsentlige i den anden fremad-retning med minimalt projiceret areal af overfladen af ankerfligelementet set fra belastnings- 6 DK 176364 B1 tilførselspunktet for ankertovets fastgørelsesorgan, indtil det geometriske tyngdepunkt for ankerfligen er i det mindste to gange kvadratroden af det maksimalt projicerede areal under overfladen af et fortøjningsunderlag, hvorved efterfølgende trækning i ankertovet efter frigørelse af følgerelementet fra det indlej-5 rede anker bringer ankeret til at søge at bevæge sig i jorden i fortøjningsunderlaget med en betydelig forskydningskomposant i den nævnte anden retning.

Ifølge et tredje aspekt ved den foreliggende opfindelse omfatter et skibsanker og indlejringsorgan et af et slæbelejringsanker og et direkte lejringsanker og et 10 slæbeanker som beskrevet i det foranstående og et langstrakt følgerelement, der er aftageligt fastgjort dertil og indrettet til at skubbe ankeret i det væsentlige i den nævnte anden retning ned i et fortøjningsunderlag, kendetegnet ved, at i det mindste en af ankeret og den langstrakte følger er indrettet til at tilvejebringe et reaktionsomdrejningspunkt, omkring hvilket ankeret kan svinge.

15

Fortrinsvis er skibsankeret indrettet til at svinge omkring det nævnte omdrejningspunkt, når en trækkraft tilføres til ankeret ved hjælp af et fastgjort ankertov.

Fortrinsvis omfatter indlejringsorganet til direkte indlejring af et skibsanker et 20 langstrakt følgerelement, der er indrettet til at tilvejebringe aftagelig fastgørelse til et skibsanker, og et reaktionsomdrejningspunkt, omkring hvilket ankeret kan svinge, når det skubbes ned i et fortøjningsunderlag af følgerelementet.

Ifølge et Ijerde aspekt ved den foreliggende opfindelse omfatter et skibsanker og 25 indlejringsorgan et skibsanker som beskrevet i det foranstående og et langstrakt følgerelement, der er aftageligt fastgjort dertil og indrettet til at skubbe ankeret i det væsentlige i den anden retning og yderligere indrettet til at bøje sig genopretteligt uden at lide skade, når det udsættes for tværgående kræfter, for eksempel som følge af passage af en buet overflade, såsom en agterrulle på et anker-30 håndteringsfartøj.

7 DK 176364 B1

Ifølge et femte aspekt ved den foreliggende opfindelse omfatter et indlejrings-organ til direkte indlejring af et skibsanker et langstrakt følgerelement, der er indrettet til aftagelig fastgørelse til et skibsanker, og yderligere indrettet til at bøje sig genopretteligt uden at lide skade, når det udsættes for tværgående kræfter, 5 for eksempel som følge af passage af en buet overflade, såsom en agterrulle på et ankerhåndteringsfartøj.

Fortrinsvis indbefatter følgerelementet et nedre endesegment, der er fastgjort til et nedsænknings- og bjærgningstov og indbefatter en flerhed af kropssegmen-10 ter, der er understøttet af det nedre endesegment.

Fortrinsvis omgiver de nævnte kropssegmenter i det væsentlige nedsænknings-og bjærgningstovet.

15 Fortrinsvis passer de nævnte segmenter sammen ved hjælp af et konvekst fremspring på et segment, som ligger ud for en tilsvarende konkav fordybning i et hosliggende segment.

Fortrinsvis danner det nævnte nedsænknings- og bjærgningstov en akse, som 20 passerer gennem kropssegmenterne.

Fortrinsvis omfatter i det mindste en del af tovet inden i kropssegmenterne i det mindste et af en trosse og en kæde.

25 Fortrinsvis er i det mindste en del af tovet inden i kropssegmenterne dannet af elastisk forlængeligt materiale som for eksempel polyestertov.

Når det nævnte tov inden i kropssegmenterne forlænges under spænding, når følgeren hænger lodret, er tovet fortrinsvis forhindret i at slappes af et tovstop-30 organ, der virker mellem et øvre kropssegment og tovet, hvorved kropssegmen terne holdes i en aksial sammentrykningstilstand, som forsyner det langstrakte 3 DK 176364 B1 følgerelement med en grad af tværgående stivhed til at modstå ud bøjning, når følgeren er i det mindste delvist understøttet ved kontakt med havbundens overflade.

5 Fortrinsvis er tovstoporganet på det øvre kropssegment udløseligt, hvorved tovet, når følgeren trækkes op og bøjes over den buede overflade, frigives inden i følgeren for at tillade relativ aksial bevægelse mellem tovet og det øvre kropssegment for at undgå for stor strækning af tovet på grund af bøjning af følgeren.

10 Fortrinsvis er tovstoporganet udløseligt ved hjælp af bevægelse af en aktuator, der kommer i kontakt med den buede overflade.

Fortrinsvis indbefatter tovstoporganet et tandelement, der er beliggende på et af tovet og det øvre kropselement, som indgriber i en fordybning i et fordybnings-15 element, der er beliggende på det andet af tovet og det øvre kropssegment.

Ifølge et sjette aspekt ved den foreliggende opfindelse omfatter et indlejrings-organ til indlejring af slæbeankeret et ankertov, der er fastgjort dertil via et langstrakt stift element til forankringstovets fastgørelsesorgan, hvilket langstrakte 20 element har et første fastgørelsespunkt ved den ene ende, der tjener til fast gørelse til ankertovet, og et andet fastgørelsespunkt ved en anden ende til fastgørelse til ankertovets fastgørelsesorgans belastningstilførselspunkt på ankeret og et udløseligt drejningsstoporgan til at holde det langstrakte element i forhold til ankeret, således at et plan vinkelret på symmetriplanet, som indeholder en 25 forreste ende af ankerfiigelementet og det første fastgørelsespunkt, danner en fremadåbnende vinkel med den anden retning, som ikke overstiger 75° for at fremme indtrængning i overfladen af et fortøjningsunderlag, når ankeret slæbes derover, men som udløses på grund af jordbelastning på ankerfligen, når ankerfligen bliver nedgravet i jorden i fortøjningsunderlaget.

30 DK 176364 B1

Fortrinsvis har det langstrakte stive element en trækbøjle ved det andet fastgørelsespunkt, som bærer et boltelement, der tjener til at indgribe forskydeligt og drejeligt i slidsen i slæbeankerets skaftelement.

5

Tegningen

Udførelsesformer for den foreliggende opfindelse vil nu blive beskrevet i illustrationsøjemed under henvisning til de ledsagende tegninger, på hvilke: 10

Fig. 1 viser et lodret sidebillede af et kendt slæbelejringsanker,

Fig. 2 viser et lodret billede forfra af ankeret i fig. 1, 15 Fig. 3 viser et billede fra oven af ankeret i fig. 1,

Fig. 4 viser anbringelse af ankeret i fig. 1 i et fortøjningsunderlag,

Fig. 5 viser et lodret sidebillede af et kendt direkte indlejringsanker, 20

Fig. 6 viser et lodret billede forfra af ankeret i fig. 5,

Fig. 7 viser et billede fra oven af ankeret i fig. 5, 25 Fig. 8 viser anbringelse af ankeret i fig. 5 i et fortøjningsunderlag,

Fig. 9 viser et lodret sidebillede af slæbelejringsankeret i fig. 1 og et følgerelement ifølge den foreliggende opfindelse anbragt i et fortøjningsunderlag, 30

Fig. 10 viser en detalje i større målestok af ankeret og følgeren i fig. 9, 10 DK 176364 B1

Fig. 11 viser et lodret sidebillede af et slæbeanker ifølge den foreliggende opfindelse, 5 Fig. 12 viser et lodret billede forfra af ankeret i fig. 11,

Fig. 13 viser et billede fra oven af ankeret i fig. 11,

Fig. 14 viseren sjækkelstopdetalje i fig. 11 med sjæklen standset, 10

Fig. 15 viser detaljen i fig. 14 med sjækkelstoppet frigivet,

Fig. 16 viser detaljen i fig. 15 med sjæklen i en position til bevægelse forbi udløsestoppet, 15

Fig. 17 viser et snit A-A gennem sjækkelstoppet i fig. 15,

Fig. 18 viser ankeret i fig. 11 og et følgerelement ifølge den foreliggende opfindelse, som passerer over en agterrulle i et ankerhåndterings- 20 fartøj,

Fig. 19 viser et lodret sidebillede i snit af et segment af følgerelementet i fig. 18, 25 Fig. 20 viser et delsnit af en pasning mellem hosliggende segmenter i fig.

18,

Fig. 21 viser et billede fra oven af segmentet i fig. 18, 30 Fig. 22 viser ankeret i fig. 11 og et følgerelement ifølge den foreliggende opfindelse anbragt i et fortøjningsunderlag, 11 DK 176364 B1

Fig. 23 viser drejning af ankeret i fig. 11 ved reaktion imod følgerelementet i fig. 22, 5 Fig. 24 viser stramning af ankertovet for det drejede anker og bjærgning af følgerelementet i fig. 23,

Fig. 25 viser et billede fra oven af det øverste ende- {kontrol-) segment af følgerelementet i fig. 23 med en udkoblet kædelåsemekanisme, 10

Fig. 26 viser kontrolsegmentet i fig. 25 med kædelåsemekanismen i indgreb,

Fig. 27 viser et lodret sidebillede i snit af kontrolsegmentet vist i fig. 25, 15

Fig. 28 viser et lodret sidebillede i snit af kontrolsegmentet vist i fig. 26,

Fig. 29 viser et skråt billede af et orienteringsled vist i fig. 18 i en orienteret stilling fremtvunget ved at hive ind over en agterrulle på et anker-20 håndteringsfartøj,

Fig. 30 viser i en større målestok et nederste endesegment af følgerelementet og ankeret i fig. 22, 25 Fig. 31 viser et delsnit B-B gennem en drejetapforbindelse mellem det nederste endesegment af følgerelementet og ankeret i fig. 25,

Fig. 32 viser et delsnit C-C i en smøremiddelpassage i ankeret i fig. 25, 12 DK 176364 B1

Fig. 33 viser et delsnit D-D i en smøremiddelpassage og udløbsåbninger, som findes på de forreste kanter af skaftet og ankerfligen på ankeret i fig. 25, 5 Fig. 34 viser ankeret i fig. 11 modificeret til i begyndelsen at virke på samme måde som ankeret i fig. 1 og efterfølgende på samme måde som ankeret i fig. 11.

10 Beskrivelse af udførelseseksempler

Et kendt slæbelejringsanker 1 (fig. 1, 2, 3) til slæbeindlejring i et fortøjnings-underlag omfatter et skaft 2, der ved den ene ende er forbundet med en trekantet pladelignende eller bladlignende ankerflig 3 og ved den anden ende med et 15 ankertov 4 ved hjælp af en sjækkel 5, der er svingeligt fastgjort i et hul 6 i skaftet 2. Ankerfligen 3 har en plan form, og ankeret 1 er symmetrisk om et symmetriplan X-X, som indeholder centret i hullet 6 i skaftet 2 og eri centerlinie 7 i ankerfligen 3. Centerlinien 7 er parallel med en fremad-retning F af ankerfligen 3, som peger langs ankerfligen 3 bort fra forbindelsen mellem skaftet 2 og ankerfligen 3.

20

En ret linie i symmetriplanet X-X, der indeholder centret i sjækkelhullet 6 og et forreste punkt på ankerfligen 3, danner en fremadåbnende punktvinkel α med fremad-retning F. En lige linie i symmetriplanet X-X, der indeholder centret i sjækkelhullet 6 og det geometriske tyngdepunkt C for den øvre overflade af 25 ankerfligen 3, danner en fremadåbnende geometrisk tyngdepunktsvinkel β med fremad-retningen F for ankerfligen 3.

Et sådant slæbeindlejringsanker er delvist beskrevet i UK patent nr. 2 674 969 til R.S. Danforth, hvor grænserne for α og β er angivet som henholdsvis fra 50° til 30 80° og fra 25° til 55°. I UK patent nr. 553 235 beskriver Danforth betydningen af vinklerne α og β og angiver, at α værdier, der overstiger 75°, giver anledning til 13 DK 176364 B1 mangel på pålideligt indgreb af et anker med overfladen af et fortøjningsunderlag, og at β værdier så høje som 65° kan anvendes, når et anker er bestemt til kun at anvendes på bløde mudderbunde. Disse Danforth grænser viser, at slæ-beindlejringsankergeometrien hidtil har været begrænset af det primære krav om 5 at trænge ned i overfladen af havbunden.

Slæbelejringsankeret 1 lægges ud på overfladen 8 (fig. 4) af fortøjningsunderlaget og trækkes horisontalt ved hjælp af ankertovet 4. Ved en punktvinkel α mindre end 75° trænger ankerfligen 3 først ned i overfladen 8 og derefter følger 10 ankerfligens geometriske tyngdepunkt C en krum bane 9 i jorden 10 i fortøj ningsunderlaget, som til sidst bliver horisontal ved en begrænsende dybde d under overfladen 8. Den betydelige horisontale forskydning D-D (slæbeafstand), som er involveret i opnåelsen af den ønskede indtrængningsdybde, er ofte uacceptabel, når pladsen, der er til rådighed på fortøjningsunderlaget, er be-15 grænset.

Et kendt direkte indlejringsanker 11 (fig. 5, 6, 7) til direkte indlejring i et fortøjningsunderlag omfatter et trekantet pladeskaft 2, der ved den ene ende er forbundet med en i det væsentlige rektangulær pladeankerflig 3 og ved den anden 20 ende med et ankertov 4 ved hjælp af en sjækkel 5, der er svingeligt fastgjort i et hul 6 i skaftet 2. Ankerfligen 3 har en plan form, og ankeret 11 er symmetrisk omkring en symmetriplan X-X, der indeholder sjækkelhullet 6 i pladeskaftet 2 og en midterlinie 7 i ankerfligen 3. En fremad-retning F er parallel med midterlinien 7 i ankerfligen 3. En lige linie i symmetriplanet X-X, der indeholder centret i 25 sjækkelhullet 6 og det geometriske tyngdepunkt C for den øvre overflade af ankerfligen 3 danner en vinkel på 90° med midterlinien 7.

Det direkte indlejringsanker 11 drives vertikalt (fig. 8) ned i et fortøjningsunderlag 10 ved hjælp af et stift langstrakt følgerelement 13, der er aftageligt fastgjort der-30 til. Følgerelementet 13 omfatter en pæl 14, der drives af en pældrivende ham mer 15, som er fastgjort dertil og ophængt i et tov 16. inddrivning er fuldført, når DK 176364 B1 centrum i arealet C af ankerfligen 3 er ved en ønsket dybde d under overfladen 8 af fortøjningsunderlaget. Pælen 14 bringes derpå ud af indgreb med ankeret 11 ved at trække op i tovet 16, og en skrå trækkraft, der tilføres via ankertovet 4, bringer ankeret 11 til at dreje og samtidigt forskydes opad gennem en afstand k, 5 indtil virkelinien for en kraft i ankertovet 4 går gennem det geometriske tyngdepunkt C for ankerfligen 3. Det direkte indgrebsanker 11 er nu orienteret således, at det tilvejebringer maksimal modstand mod bevægelse fremkaldt ved spænding i ankertovet 4 ved den rent faktisk opnåede nedgravningsdybde d minus k.

Hvis ankertovet 4 imidlertid belastes mere end denne maksimale modstand, vil 10 det direkte indlejringsanker svigte katastrofalt ved at bevæge sig i retning af ankertovet 4, indtil det stiger opad og bryder ud fra overfladen 8 af havbunden.

Af denne grund er en sikkerhedsinstallationsfaktor på 2 i almindelighed påkrævet for sådanne ankre.

15 I en første udførelsesform for den foreliggende opfindelse er et slæbeindlej ringsanker 1 som beskrevet i det foranstående med en vinkel β (fig. 1) på en foretrukken høj værdi aftageligt og svingeligt fastgjort ved en drejetap 17 (fig. 9) på skaftet 2 til en dermed samvirkende trækbøjle 18 i en nedre ende 19 af en kraftig langstrakt følger 13, der er ophængt i et nedsænknings- og bjærgningstov 20 16. Midterlinien 7 i ankerfligen 3 er anbragt til at begynde med parallelt med en langsgående akse 20 i følgeren 13, således at ankerfligen 3 frembyder minimalt projiceret areal i akseretningen 20 og centrum af arealet C1 (fig. 2) af summen af de minimalt projicerede arealer af ankeret 1 og sjæklen 5 ligger på linie med aksen 20. Træk i ankertovet 4 parallelt med aksen 20 drejer ankeret 1 omkring 25 drejetappen 17, indtil det standses ved at skaftet 2 kommer i kontakt med et stop 21 i trækbøjlen 18, hvorpå en ønsket orientering af ankeret 1 etableres. En lille sikringsstift 22 (fig. 10), som går gennem trækbøjlen 18 og skaftet 2, tjener til at holde ankeret 1 i trækbøjlen 18 med midterlinien 7 i ankerfligen 3 parallel med aksen 20 forud for den nævnte drejning.

30 „c DK 176364 B1

Indlejring af ankeret 1 (fig. 9) opnås ved blot at sænke ankeret 1, som er fastgjort til følgeren 13 ned til overfladen 8 af fortøjningsunderlaget 10 og fortsætte med at udlægge tovet 16, idet ankertovet 4 holdes slapt. Ankeret 1 presses ned i fortøjningsunderlaget 10 af vægten af den tunge følger 13, indtil det geometriske 5 tyngdepunkt C for ankerfligen 3 er ved en ønsket dybde d under fortøjningsunderlagets overflade 8, som overstiger det dobbelte af kvadratroden af det maksimalt projicerede areal af ankerfligen 3. Dette opnås ved passende valg af massen af følgeren 13. Tovet 16 efterlades derpå slækket, og ankertovet 4 hives op. Idet følgeren 13 er på plads for at tilvejebringe et reaktionselement, bringer 10 hivespændingen i tovet 4 sikringsstiften 22 (fig. 10) til at adskilles og ankeret 1 til at dreje i jorden 10 i fortøjningsunderlaget omkring drejetappen 17, indtil skaftet 2 standses af stoppet 21 i trækbøjlen 18. Det geometriske tyngdepunkt C for ankerfligen 3 bevæger sig således lidt dybere ned end dybden d under overfladen 8, og det uheldige tab af nedgravningsdybde k vist i fig. 4 er elimineret. Føl-15 geren 13 bringes derpå ud af indgreb med ankeret 1, ved at der hives op i tovet 16 og en skrå kraft tilføres til ankertovet 4 og bringer det til at skære ind i jorden for at bevæge ankeret 1 i det væsentlige i en fremad-retning F langs en nedad-skrånende bane 9, hvor yderligere indlejring af ankeret 1 tillader, at der opretholdes stadigt større belastninger i ankertovet 4. Selv om ankeret 1 er direkte 20 indlejret uden uønsket horisontal bevægelse, svigter det ikke katastrofalt, når det overbelastes, ved at bevæges i retning af ankertovet 4 for at trækkes ud ved overfladen 8, men bevæger sig i stedet horisontalt ved konstant belastning eller dykker dybere ned med forøget belastning på en sikker måde. En installationsfaktor på 1,5, der er accepteret for slæbeindlejringsankre, kan således anvendes 25 i stedet for en sikkerhedsfaktor på 2, der sædvanligvis er nødvendig ved direkte indlejringsankre, der er kendt for at svigte katastrofalt. Dette tillader, at der anvendes mindre ankre i et givet fortøjningssystem med lavere omkostning.

Slæbeindlejringsankeret 1 (fig. 9) har imidlertid værdier af vinklerne α og β (fig.

30 1), som ligger inden for de forannævnte Danforth grænser og bevarer således evnen til at trænge ned i overfladen af havbunden, når det slæbes horisontalt 16 DK 176364 B1 over den. Som følge heraf er skaftet længere, end hvad der er nødvendigt til fremadskridende nedgravning, når først ankeret er under overfladen af havbunden. Denne overskydende længde frembringer uønsket høj indtrængningsmodstand, når det indlejres vertikalt i havbunden og kræver således en unødigt tung 5 følger 13 (fig. 9).

Et slæbeanker ifølge den foreliggende opfindelse har derimod værdier af vinklerne α og β, som overstiger Danforth grænserne og har således ikke evnen til at trænge ned i overfladen af havbunden, når det slæbes horisontalt over den, selv 10 om det bevarer evnen til fremadskridende at nedgraves, når det slæbes hori sontalt fra en position, der allerede er under overfladen af havbunden. Det netop beskrevne slæbeanker kræver derfor kun et kort kompakt skaftelement og tilvejebringer således minima! modstand mod at skubbes vertikalt ned i havbunden af en følger. De høje værdier af vinklerne α og p tillader endvidere, at 15 slæbeankeret med fordel følger en bane 9, som er meget stejlere, end hvad der er muligt for slæbeindlejringsankeret begrænset af Danforth grænserne.

Både et slæbeindlejringsanker og et slæbeanker vil således begraves, når de slæbes i et fortøjningsunderlag fra en startposition i en given dybde under over-20 fladen af fortøjningsunderlaget. Slæbeindlejringsankeret er begrænset af inde slutningen af strukturel tilpasning for at muliggøre selvindtrængning gennem overfladen af et fortøjningsunderiag. Slæbeankeret er ikke udsat for en sådan begrænsning og rent faktisk er slæbeankeret eventuelt ude af stand til selvindtrængning gennem en overflade af fortøjningsunderlaget. Et skibsanker, der 25 omfatter et slæbeanker, som er uden den nævnte begrænsning, er beskrevet i den foreliggende opfindelse, der muliggør realisering af hidtil ikke opnåelige muligheder.

Ifølge en anden udførelsesform for den foreliggende opfindelse omfatter et 30 slæbeanker 23 (fig. 11, 12, 13) i en udformning, der muliggør brug, når det er anbragt under overfladen 8 af et fortøjningsunderlag 10 af en følger 13 (fig. 22), 17 DK 176364 B1 et firesidet stålpladeskaft 2, der ligger i et symmetriplan X-X i ankeret 23 og er svejset under rette vinkler til en øvre plan overflade 24 af en kvadratisk stål-pladeankerflig 3 med længden L. Den gennemsnitlige tykkelse af skaftet 2 og af ankerfligen 3 overstiger ikke 0,04 gange (og overstiger fortrinsvis ikke 0,03 5 gange) kvadratroden af det maksimalt projicerede areal af ankerfligen 3. Midterlinien 7 i overfladen 24 ligger i symmetriplanet X-X vinkelret på en kant 25 af ankerfligen 3, som er skærpet ved affasning for at reducere indtrængningsmodstanden i jorden.

10 Et belastningstilførsels- og fastgørelsespunkt 26 for en sjækkel 5, der forbinder et ankertov 4 med skaftet 2, er placeret ved en ende 27 af skaftet 2, som vender bort fra ankerfligen 3. Retningen fra det geometriske tyngdepunkt C af overfladen 24 langs midterlinien 7 til den skærpede kant 25 bestemmer en fremad-ret-ning F. Et plan, som indeholder sjækkelfastgørelsespunktet 26 og den skarpe 15 kant 25, danner en skæringslinie med symmetriplanet X-X, som bestemmer en

fremadåbnende vinkel α i planet X-X i forhold til fremad-retningen F. En lige linie, der indeholder det geometriske tyngdepunkt C og sjækkelfastgørelsespunktet 26, danner en fremadåbnende vinkel β i forhold til fremad-retningen F. Vinklen α er ikke mindre end 95° til brug af ankeret 23 i blød kohæsiv jord (ler) og ikke 20 mindre 85° til brug i ikke kohæsiv jord (sand), idet α fortrinsvis ikke er mindre end 100° og 90° for henholdsvis blødt ler og sand. Vinklen β kan være så tæt på 90° som muligt uden at forhindre ankeret 23 i at bevæge sig i jorden i fortøjningsunderlaget 10 med en betydelig forskydningskomposant 9B (fig. 24) af det geometriske tyngdepunkt C, der optræder i retning F. Den betydelige komposant 25 kan fortrinsvis betragtes som værende ikke mindre end 35% af forskydningen 9A

i den faktiske bevægelsesretning, idet der yderligere foretrækkes 50%. I praksis overstiger vinklen β (fig. 11) imidlertid ikke 85° til brug af ankeret 23 i blødt ler og overstiger ikke 70° til brug i sand. Endvidere er vinklen β i området fra 68° til 85° til brug i blødt ler og fra 50° til 65° til brug i sand. Det foretrækkes, at vinklen β 30 ikke overstiger 80° til brug i blødt ler og ikke overstiger 60° til brug i sand.

„Q DK 176364 B1 18

Sjækkelfastgørelsespunktet 26 (fig. 11) er dannet af en forreste ende 28 af en langstrakt lige slids 29 i skaftet 2. En bageste ende 30 af slidsen 29 er beliggende i nærheden af en bageste kant 31 af ankerfligen 3, og slidsen 29 danner en fremadåbnende vinkel γ på op til 30° med midterlinien 7, idet 10° foretrækkes.

5 En forreste kant 32 af skaftet 2 er skærpet ved affasning for at reducere modstanden mod indtrængning i jorden lige som ved kanten 25 på ankerfligen 3. Adskillelsen af sjækkelfastgørelsespunktet 26 fra det geometriske tyngdepunkt C foretrækkes at ligge i intervallet fra 0,15L til 0,6L. En cylindrisk ståltap 17 (fig. 11-13) er monteret på tværs gennem skaftpladen 2 for at virke som en drejnings- og 10 lejeakse for at passe sammen med en installationsfølger 13 (fig. 22, 23, 24).

Aksen 33 i tappen 17 ligger i en sådan afstand fra overfladen 24, at akselinien 20 i følgeren 13 passerer gennem det forenede centrum af arealet 34 (fig. 12) af ankeret 23 og sjæklen 5 (når ankertovet 4 trækkes tilbage for at ligge parallelt med retningen F) set modsat retningen F (fig. 11, 12, 22). Dette sikrer, at den 15 resulterende modstandskraft R mod indtrængning i jorden (fig. 22) på ankeret 23 er kolineær med følgeraksen 20 under den indledende drevne indlejring af slæbeankeret 23. Et udløseligt sjækkelstop 35 (fig. 11, 14, 15, 16, 17) i skaftet 2 holder tappen 36 for sjæklen 5 i enden 28 af slidsen 29. Stoppet 35 indbefatter to rektangulære plader 37, der er forskydeligt anbragt i underskåme fordybninger 20 38 på hver sin side af skaftet 2 bag ved enden 28 af slidsen 29 og på en side af slidsen 29, som vender bort fra ankerfligen 3. Pladerne 37 optager til at begynde med en position delvis i fordybningerne 38 og delvis i slidsen 29, hvorved tappen 36 for sjæklen 5 er forhindret i at glide bort fra enden 28 af slidsen 29. Et boret hul 39 (fig. 17) i skaftet 2 mellem fordybningerne 38 indeholder to stålkugler 40 25 med en diameter, der er lidt mindre end diameteren af hullet 39. Stålkuglerne 40 holdes adskilt af en trykfjeder 41. Pladen 37 har et centralt hul 42 og et forsat hul 43 boret deri, som indgriber med en kugle 40 for at bestemme den forskydelige position af pladen 37 i fordybningen 38. Pladen 37 har også en opadrettet blok 44, som er fastgjort ved en ende, der vender bort fra det forsatte hul 43, og som 30 rager uden for sidefladen 45 af skaftet 2 (fig. 17). En knast 46 (fig. 14), som rager frem inden i hvert øje 47 i sjæklen 5, er beliggende således, at glidende „n DK 176364 B1 kontakt mellem knasten 46 og blokken 44 sker, medens sjæklen 5 drejes rundt fra parallelt med til vinkelret på overfladen 24 af ankerfligen 3. Knasterne 46 skubber derved på blokkene 44 for at bringe pladerne 37 til at nedtrykke kuglerne 40 ud af indgreb med hullerne 43 og derpå glide, indtil kuglerne 40 indgri-5 ber i hullerne 42, hvorpå pladerne 37 holdes helt fri af slidsen 29 (fig. 15). En med skulder forsynet ikke drejelig muffe 36A, der er forskydelig i slidsen 29, kan være monteret på tappen 36 (fig. 15) for at forhindre pladerne 37 i for tidligt at bevæges ved friktion mellem tappen 36 og pladerne 37, når sjæklen 5 drejes rundt for at bringe knasterne 46 i kontakt med blokkene 44.

10

Efterfølgende træk agterover i ankertovet 4 drejer sjæklen 5 baglæns, indtil knasterne 46 går fri af blokkene 44 og således tillader muffen 36A og tappen 36 at glide langs slidsen 29 for at omplaceres ved enden 30 (fig. 11), hvorved bjærgning af ankeret 23 ved lav belastning ved hjælp af ankertovet 4 er mulig.

15 Tilbagestilling af stoppet 35 opnås senere blot ved brug af en hammer og på virkning på hver af pladerne 37 efter tur for igen at bringe kuglerne 40 ind i de forsatte huller 43 og for således at bringe pladerne 37 til igen at rage ind i slidsen 29 for at hindre sjæklen 5 i at glide bort fra enden 28 af slidsen 29.

20 I overensstemmelse med en tredje udførelsesform for den foreliggende opfindelse omfatter et følgerelement (fig. 18-25) til direkte indlejring af et skibsanker under overfladen 8 af et fortøjningsunderlag 10 et langstrakt element 13, der indbefatter en flerhed af kropssegmenter 48. Segmenterne 48 (fig. 19-21) har en bredde W og et kvadratisk tværsnit for at tilvejebringe stabilitet på dækket. Seg- 25 menterne 48 er aksialt symmetriske omkring en akse 20 med en aksial gennem gang 49 tilvejebragt derigennem for at give plads til en kæde 50, som er fastgjort til et nederste endesegment 51 af følgeren 13. Gennemgangen 49 er korsformet i tværsnit for at begrænse kæden 50 drejningsmæssigt i forhold til segmenterne 48.

30 20 DK 176364 B1

Segmenterne 48 (fig. 19) er hvert forsynet med et kegiestubformet fremspring 52, som rager frem fra en perifer overflade 53 ved den ene ende 54 af segmentet 48, og en tilsvarende kegiestubformet fordybning 55, der er forsænket i en perifer overflade 56 ved en modstående ende 57, således at et fremspring 52 på 5 et segment 48 passer nøje i en fordybning 55 i et hosliggende segment 48. Til hinanden passende cylindriske overflader 58 og 59 tillader hosliggende segmenter 48 at dreje rundt, samtidig med at perifer kontakt opretholdes (fig. 19-21). Den aksiale gennemgang 49 i hvert segment 48 er udvidet ved hver ende for at minimere aksial bøjning af kæden 50 som følge af drejning mellem hoslig-10 gende segmenter 48, når følgeren 13 passerer over en cylindrisk agterrulle 60 på et dæk 61 på et ankerhåndteringsfartøj 62, der flyder på havoverfladen 63.

Kæden 50 er fastgjort til det nederste endesegment 51 (fig. 30) ved hjælp af en tap 64, som passerer gennem et endeled 65 af kæden 50, der er ført gennem hvert af segmenterne 48 (fig. 18, 22-24) og gennem et øvre kropssegment 66, 15 der fungerer som et kontrolsegment til at holde og frigive spænding i kæden 50.

Kontrolsegmentet 66 (fig. 25-28) har et aksialt borehul 67, der indeholder en langstrakt cylindrisk dorn 68, der har et aksialt borehul 69 til optagelse af kæden 50, som passerer gennem det. En opslidset cylindrisk krave 70 er stift fastgjort til 20 tre led (fig. 27-28) af kæden 50 for at passe stramt inden i længden af borehullet 69 og er drejningsmæssigt og aksialt fastholdt deri af en sikringsstift 71, som passerer gennem kraven 70 og væggen 72 af dornen 68. Stiften 71 er bearbejdet til at overklippes ved en belastning, der er mindre end brudspændingen for kæden 50 for at tilvejebringe overbelastningsbeskyttelse for kæden 50. Kontrol-25 segmentet 66 har slidser 73 i modstående sideflader 74, som træder ind igen nem til borehullet 67. Dornen 68 har modstående kileblokke 75, som er boltet dertil, og som indgriber i og er forskydelige i slidserne 73 og tjener til at tilbageholde dornen 68 drejningsmæssigt i forhold til kontrolsegmentet 66. En med indvendigt gevind forsynet muffe 76 er i indgreb med udvendigt gevind 77 på 30 væggen 72 af domen 68 for således at være aksialt indstillelig og fastlåseligt derpå ved hjælp af en påskruet låsering 78, der har en affaset overflade 79, der 21 DK 176364 B1 vender bort fra muffen 76. Muffen 76 har en perifer rille 80 (fig. 27-28), som modtager et par modstående paler 81, som er forskydeligt monteret på en øvre overflade 82 af kontrolsegmentet 66 og er påvirket til at rage ind i borehullet 67 af trykfjedre 83, der reagerer imod flige 84, som strækker sig opad fra overfladen 5 82. Hver pal 81 har en nedre skrå flade 85 (fig. 27-28) til kontakt med den af- fasede overflade 79 på låseringen 78 og til forskydning af palen 81 imod fjederen 83 for at tillade passage af låseringen 78 og efterfølgende indgreb af palen 81 i rillen 80 i muffen 76. Positionerne af palerne 81 er styret af to arme 86 på et U-formet åg 87 (fig. 25-26), der er forskydeligt fastholdt på overfladen 82 af 10 stopflige 88, som strækker sig opad derfra. En trykfjeder 89, som reagerer imod en flig 90, der strækker sig opad fra overfladen 82, presser åget 87 bort fra fligen 90, indtil stop 91 på armene 86 indgriber med stopfligene 88, hvorved en ydre kant 92 på åget 87 rager frem uden for kanten 93 af overfladen 82 (fig. 26), med mindre den holdes på linie med kanten 93 ved kontakt med agterrullen 60 eller 15 dækket 61 på ankerhåndteringsfartøjet 62 (fig. 18,26).

Hver arm 86 på åget 87 har en skrå flade 94 (fig. 25-26), som skubber på en dertil passende skrå flade 95 på hver pal 81, når kanten 92 på åget 87 presses ind på linie med kanten 93 på kontrolsegmentet 66 ved kontakt med rullen 60 20 eller dækket 61 (fig. 18). Dette tvinger palen 81 til at sammentrykke fjederen 83 og bevæge sig ud af indgreb med rillen 80 i muffen 76 (fig. 28). Dornen 68 er således fri til at kunne forskydes over en afstand W/4 langs borehullet 67 for at forhindre uønsket ekstra spænding i at blive påført på kæden 50 som følge af, at følgeren 13 (fig. 18) bøjer sig 90° på den tværgående agterrulle 60.

25

Den aksiale position af muffen 76 på dornen 68 er indstillelig og kan låses ved hjælp af ringen 78, således at når følgeren 13 hænger fuldstændigt under rullen 60, strækker opdriftsvægten af følgeren 13 kæden 50 netop tilstrækkeligt til at bringe palerne 81 ind i indgreb med rillen 80 på dornen 68. Dette forhindrer auto-30 matisk strækket i kæden 50 i at slækkes, når vægten af følgeren 13 fremad skridende bliver understøttet under indtrængning i jorden i havbunden. Der op- 22 DK 176364 B1 træder derfor en stadigt voksende spændekraft mellem segmenterne af følgeren 13 for at tilvejebringe stivhed, som forhindrer følgeren i at udbøjes før fuldstændig indtrængning.

5 Følgeren 13 fungerer således i det væsentlige på samme måde som den før nævnte stive følger, når den er ophængt lodret ved hjælp af et tov 16, men tillader genoprettelig bøjning, uden at der sker beskadigelse, medens den passerer over agterrullen 60.

10 Et orienteringsled 96 (fig. 18, 29), der har en kardioidekamflade 97, som ligger an mod en lige kant 98 således som beskrevet i ansøgerens UK patent nr.

2 199 005 og US patent nr. 4 864 955, er beliggende i afstand fra dornen 68 i kontrolsegmentet 66. Kæden 50 er via en tap 99 forbundet med en bageste trækbøjle 100 på leddet 96, hvilken trækbøjle er skråtstillet under 45° i forhold til 15 kanten 98. Leddet 96 er på sin side via en sjækkel 101 forbundet med ned sænknings- og bjærgningstovet 16, der er udlagt og hives ind af et første spil 102 på dækket 61 på ankerhåndteringsfartøjet 62 (fig. 18). Leddet 96 kan kun ligge hen over rullen 60 i en stabil orientering, når den lige kant 98 er i fuldstændig kontakt med rullen 60 og drejer sig altid omkring kardioidekamfladen 97, ind-20 til denne ene stabile orientering er etableret. Leddet 96 anvendes derfor til at tvinge leddene i kæden 50 til at ligge under 45° i forhold til rullen 60 i den eneste drejningsorientering, som når den overføres til kontrolsegmentet 66 via kraven 70 og blokkene 75 deri, bringer åget 87 i kontakt med rullen 60, når kontrolsegmentet 60 hives op derfra.

25

Det nederst endesegment 51 af følgeren 13 er indrettet til udløselig forbindelse med et slæbeanker 23 som tidligere beskrevet og indbefatter en langstrakt trækbøjle 103 (fig. 22-23) til at spænde over skaftet 2 på ankeret 23 for at muliggøre, at en forsænket sokkel 104 i hvert ben af trækbøjlen optager og passer sammen 30 med drejetappen 17 på skaftet 2. En flig 106 på hvert ben 105 aftrækbøjlen har et hul 107, som er boret derigennem, og som ligger ud for et hul 108 i skaftet 2 23 DK 176364 B1 og modtager en tilbageholdende sikringsstift 109, der holder ankeret 23 midlertidigt i strækbøjlen 103 i det nederste endesegment 51 med fremad-retningen F parallelt med aksen 20 og tappen 17 passende i soklerne 104. Et stop 21 på et ben 105 på trækbøjlen 103 begrænser drejning af ankeret 23 omkring tappen 17 5 til et ønsket antal grader ved at danne kontakt med ankerfligen 3. Et ankerfor- løbertov 4A med en længde, der er tilnærmelsesvis 5% længere end længden af pælen 13, er ved den ene ende fastgjort til sjæklen 5 på ankeret 23 og ved en anden ende til et hængselsled 110 til forbindelse til ankertovet 4. Hængselsleddet 110 er udstyret med en udragende hængselstap 110A. To parallelle kroge 10 111 er beliggende i afstand fra hinanden og monteret på den flade 74 på kon trolsegmentet 66, som vender bort fra åget 87. Hver krog 111 tjener som en understøtning til indgreb med en udragende ende af hængselstappen 110A, hvorved hængselsleddet 110 kan fastgøres aftageligt til kontrolsegmentet 66, således at træk opad i ankertovet 4 under en vinkel mindre end 60° fra lodret 15 bringer hængselsleddet 110 ud af indgreb med krogene 111. Denne aftagelige forbindelse muliggør, at azimutkursen af ankeret 23 styres under installation, ved at ankertovet 4 trækker i krogene 111 uden for tidlig udløsning af sjækkelstoppet 35 og bevarer således muligheden for at bringe leddet 110 ud af indgreb med krogene 111 efterfølgende ved at hive op i ankertovet 4.

20

Til samling i havnen bliver alle komponenter af følgeren 13 og slæbeankeret 23 lagt ud på dækket 61 på ankerhåndteringsfartøjet 62 (fig. 18) med åget 87 (fig.

25-26) på kontrolsegmentet 66 i kontakt med dækket 61. Slæbeankeret 23 monteres på det nederste endesegment 51 med stiften 17 passende i soklerne 25 104, og den tilbageholdende sikringsstift 109 monteres gennem de på linie med hinanden liggende huller 107 og 108. Kraven 70 (fig. 27) fastgøres til tre led af kæden 50 i den krævede afstand fra en nederste ende af kæden 50. Dornen 68 skydes ind på kraven 70 og fastgøres dertil ved hjælp af tappen 71. Kæden 50 trækkes derefter gennem kontrolsegmenterne 66 og segmenterne 48, indtil dor-30 nen 68 kommer i kontakt med den fjerneste ende af borehullet 67 (fig. 27). Kæden 50 rager nu tilstrækkeligt frem fra et segment 48, der vender bort fra kon- DK 176364 B1 trolsegmentet 66 til at muliggøre, at kædens endeled 65 fastgøres i det nederste endesegment 51 ved hjælp af tappen 64 (fig. 30). En hydraulisk kædedonkraft monteres på kontrolsegmentet 66 for at trække i kæden 50 og efterfølgende presse segmenterne i følgeren 13 sammen. Trækkraften i kæden 50, som 5 tilvejebringes af kædedonkraften, indstilles lig med den neddykkede flyde evnevægt af følgeren 13 og slæbeankeret 23 i forening. Dette strækker kæden 50, indtil rillen 80 (fig. 27) i muffen 76 på dornen 68 trækkes modsat palerne 81 på kontrolsegmentet 66. Muffen 76 drejes derpå rundt på gevindet 77 og låses derpå ved hjælp af ringen 78, så at palerne 81 kan gå i indgreb i rillen 80, umid-10 delbart før belastningen i kæden 50 er lig med den neddykkede flydeevnevægt af følgeren 13 og slæbeankeret 23 i forening. Kædedonkraften fjernes derpå, og orienteringsleddet 96 fastgøres mellem tovet 16 og kæden 50 ved en afstand fra dornen 68, som er tilstrækkelig til at tillade følgeren 13 at være drejeligt fri af rullen 60, når den hænger ned derfra med orienteringsleddet 96 i kontakt med 15 rullen 60 (fig. 29). Ankerforløbertovet 4A forbindes med sjæklen 5 på ankeret 23 og med hængselsleddet 110, som derpå er i indgreb på krogene 111 på kontrolsegmentet 66. Dette afslutter samlingen på ankerhåndteringsfartøjet 62. Ankertovet 4 oprulles på et spil på et hjælpeankertovs bærende fartøj forud for installation på havet.

20 På havet fortsætter ankerhåndteringsfartøjet 62 og det ankertovsbærende fartøj til installationsstedet. Den ene ende af ankertovet 4 føres over til fartøjet 62 til forbindelse med hængselsleddet 110, som er i indgreb på krogene 111 på kontrolsegmentet 66 i pælen 13. Ankertovet 4 tillades derefter at hænge slapt i en 25 bue mellem fartøjerne for at tilvejebringe retningsstyring af pælen 13 og ankeret 23. På fartøjet 62 fastgøres bugseringsspiltove til kontrolsegmentet 66 via tovskiver, der er fastgjort i nærheden af agterrullen 60 og betjenes for at trække kontrolsegmentet 66 agterud på dækket 61 og således skubbe slæbeankeret 23 og følgeren 13 overbord via agterrullen 60. Vægten af slæbeankeret 23 sammen 30 med det nederste endesegment 51, som rager udenbords, bringer følgeren 13 til at bøje gennem 90° over rullen 60. Den resulterende frembringelse af for stor 25 DK 176364 B1 spænding i kæden 50 forhindres ved, at dornen 68 bevæger sig over en afstand W/4 aksialt langs borehullet 67 inden i kontrolsegmentet 66. Følgeren 13 bøjer sig således gennem 90°, medens den passerer henover rullen 60, idet spændingen i kæden 50 kun stiger til en maksimal værdi lig med den neddykkede flyde-5 evnevægt af slæbeankeret 23 og følgeren 13 i forening. Når en tilstrækkelig vægt af segmenter 68 er overbord, bliver følgeren 13 automatisk søsat, idet bremsebegrænsning tilvejebringes af spillet 102, når det udlægger tovet 16 til sidst for at sænke følgeren 13 og slæbeankeret 23 ned til overfladen 8 af fortøjningsunderlaget 10 nedenunder. Det ankertovsbærende fartøj udlægger anker-10 tovet 4 i takt med, at tovet 16 udlægges af ankerhåndteringsfartøjet 62 og opretholder tilstrækkelig spænding i tovet 4 til at styre azimutretningen af følgeren 13 og ankeret 23, indtil ankeret 23 er begravet i jorden 10 i havbunden.

Spænding, som frembringes i kæden 50 på grund af den neddykkede vægt af 15 slæbeankeret 23 og følgeren 13, strækker kæden 50 og tillader rillen 80 på dor nen 68 at indgribe med fjederpaleme 81, som er blevet frigivet ved den fjeder-drevne bevægelse af åget 87, når kontrolsegmentet 66 går fri af rullen 60. Palerne 81 forhindrer kæden 50 i at indeholde og således virke til at opretholde den vægtfremkaldte spænding i kæden 50.

20

Slæbeankeret 23 presses gennem overfladen 8 af fortøjningsunderlaget ned i jorden 10 (fig. 27) af den kombinerede flydeevnevægt af ankeret 23 og følgeren 13, når tovene 16 og 4 lægges ud. Tovet 16 kan hensigtsmæssigt indbefatte en hivekompensator, der for eksempel omfatter en elastisk nylondel til at virke som 25 en strækbar absorbator for hivebevægelse af fartøjet 62 for at lette jævn ind trængning i overfladen 8 af slæbeankeret 23. Segmenterne af følgeren 13 er spændt sammen af spændingen, der opretholdes i kæden 50 ved hjælp af palerne 81, så at følgeren 13 virker, som om den var en stiv pæl.

30 Fuldførelse af indtrængningen af ankeret 23 signaleres af en belastningscelle på spillet 102 på ankerhåndteringsfartøjet 62 og angives ved spændingen i tovet 16, 26 DK 176364 B1 som reduceres til den neddykkede vægt af tovet 16, når ankeret 23 og følgeren 13 er fuldstændigt understøttet afjorden i havbunden. Tovet 16 udlægges derpå slapt for at tillade fartøjet 62 at bevæge sig fri af positionen af følgeren 13. Det ankertovsbærende fartøj bevæger sig nu til en position direkte over følgeren 13 5 og hiver op i ankertovet 4, så at hængselsleddet 110 går ud af indgreb med krogene 111 på følgeren 13, og tovet 4 bliver stramt. Et mærke dannes på det stramme tov 4, som derpå hives ind igen, indtil mærket har bevæget sig gennem en afstand, der tilnærmelsesvis er lig med længden af to segmenter 48 i følgeren 13. Dette hæver ankeret 23 og følgeren 13 sammen i jorden 10 i havbunden og 10 svinger samtidigt ankeret 23 omkring tappen 17 i soklen 104 (fig. 22-23) for at bringe sikringsstiften 109 til at deles og presse ankerfligen 3 til at svinge bort fra lodret. Ankertovet 4 udlægges derpå for at tillade den neddykkede vægt af følgeren 13 at bevæge ankeret 23 nedad i den nu vippede retning F af ankerfligen 3 (fig. 23). Når tovet 4 hives opad, dannes der er et effektivt moment mellem den 15 neddykkede vægt af følgeren 13 og spændingen i ankertovet 4. Når tovet 4 efterfølgende udlægges, dannes der et effektivt moment mellem den neddykkede vægt af følgeren 13 og den nu forsatte jordmodstandskraft R, der virker på ankeret 23. Begge momenter virker til at forøge den ønskede drejning af ankeret 23. Denne sekvens gentages flere gange. Ved hver gentagelse drejes anker-20 fligen 3 på ankeret 23 yderligere bort fra lodret, indtil stoppet 21 får kontakt med ankerfligen 3 (fig. 23). Denne drejningsproces, der også er kendt som forkiling, sker uden at bringe det geometriske tyngdepunkt C for ankerfligen 3 til at aftage i indtrængningsdybde under overfladen af havbunden 8 gennem en afstand k som tidligere beskrevet for et direkte indlejringsanker 11 (fig. 8), der belastes 25 efter fjernelse af den installerende følger 13.

Ankertovet 4 udlægges nu slapt for at tillade det ankertovsbærende fartøj at bevæge sig bort for at tillade ankerhåndteringsfartøjet 62 at placere sig igen direkte over følgeren 13, så at spillet 102 kan hive tovet 16 ind for at hale følgeren 13 op 30 fra ankeret 23 ud fra fortøjningsunderlaget 10 og op til agterrullen 60. Når kon trolsegmentet 66 kommer i kontakt med rullen 60, skubbes åget 87 imod fjede- 27 DK 176364 B1 ren 89 og tvinger palerne 81 imod fjedrene 83 og ud af indgreb med rillen 80 i dornen 68. Dornen 68 frigives således til at bevæge sig en afstand, der tilnærmelsesvis er lig med W/4 langs borehullet 67 for at tillade følgeren 13 at bøjes gennem 90° ved bevægelse op langs og over rullen 60 uden at fremkalde uøn-5 sket ekstra spænding i kæden 50. Haling ved hjælp af spillet 102 standses, når hele følgeren 13 er på dækket 61.

Fartøjet 62 bevæger sig derpå fremad for at trække ankertovet 4 ind i jorden 10 (fig. 24) ved en passende vinkel i forhold til vandret til fortøjningen af et objekt, 10 der skal holdes på havets overflade. Den resulterende bevægelse af sjæklen 5 bringer knasterne 46 (fig. 14-16) på sjækkeløjet 47 til at skubbe pladerne 37 på stoppet 35 ind i den frigivne stilling på skaftet 2 på ankeret 23 parat til let senere bjærgning af ankeret 23. Trækning af ankertovet 4 bort fra retningen af det fastholdte objekt bringer derpå sjæklen 5 til at glide i slidsen 29 til enden 30 (fig. 11), 15 hvorved lav modstand mod bjærgning af ankeret 23 kan tilvejebringes under ophentning.

Med hensyn til det direkte indlejrede slæbeindlejringsanker 1, der tidligere er beskrevet, vil det direkte indlejrede slæbeanker 23 følge en nedad skrånende 20 buet bane 9, hvis det belastes udover den kapacitet, det kan tilvejebringe ved måleindlejringsdybden. Ankeret 23 vil således forøge sin kapacitet for at passe til overbelastningen. Til sidst vil slæbeankeret 23 ligesom ved traditionelle slæbeindlejringsankre nå en begrænsende dybde under overfladen 8 af fortøjningsunderlaget 10, ved hvilken maksimal kapacitet vil være nået, men kata-25 strofal svigt vil ikke optræde, da ankerbevægelse nu er horisontal, og følgelig kan der anvendes en normal sikkerhedsfaktor på 1,5 for slæbeindlejringsankre.

Ankeret 23 og følgeren 13 kan med fordel tilpasses til at indbefatte indholdet i den foreliggende ansøgers verserende internationale patentansøgning nr.

30 PCT/GB98/01089 (publikation nr. WO98/49048), som beskriver en indretning til at tilvejebringe en film af smøremiddel på de udvendige overflader af et skibs- 28 DK 176364 B1 anker og en direkte indlejringsfølger. Under henvisning til fig. 30-33 er et kontrolsegment 51 af følgeren 13 fastgjort til kæden 50 som tidligere beskrevet. En øvre del 51A af segmentet 51 indbefatter et aksialt cylindrisk hulrum 112 og et ringformet stempel 113, der er fastgjort til en stempelstang 114. Det ringformede 5 stempel 113 og stempelstangen 114 indeholder et langstrakt cylindrisk hulrum 115, som optager et langstrakt fast stempel 116. En øverste ende af stemplet 116 er stift fastgjort til den øvre del 51A af segmentet 51 inden i hulrummet 112.

Det ringformede stempel 113 er drejningsmæssigt låst til den øvre del 51A ved hjælp af en kile 117, som er forskydelig i en indvendig rille 118 inden i den øvre 10 del 51A's hulrumsvæg 119. En stempelringspakning 120 er monteret ved en

nederste ende af det faste stempel 116. En aftagelig låsehætte 121 danner en del af segmentet 51 og tjener blandt andet til at holde stemplet 113 inden i hulrummet 112 og rumme en ringpakning 122 til tætning af stempelstangen 114. Segmentet 51 indeholder således et øvre ringformet hulrum 123, der omgiver 15 stemplet 116 og et nedre cylindrisk hulrum 115 inden i stempelstangen 114. I

segmentet 51 tillader en kontraventil 124 og en passage 125, at hulrummet 123 fyldes med et egnet smøremiddel, og en kontraventil 126 og en passage 127 gennem det faste stempel 116 tillader, at hulrummet 115 fyldes med smøremidlet, hvorpå stempelstangen 114 udstrækkes maksimalt fra låsehætten 121.

20

Stemplet 113 har perifere passager 128 parallelle med aksen 20, der tjener til at lede smøremiddel forbi stemplet 113 ind i den rundtgående passage 129 i låsehætten 121. En flerhed af huller 130, som står i forbindelse med passagen 129, er ensartet fordelt langs omkredsen af låsehætten 121 for at virke som ydre af-25 gangsåbninger til at levere smøremiddel ensartet til den udvendige overflade af låsehætten 121. Stempelstangen 114 indbefatter trækbøjlen 103, som hartræk-bøjleben 105 (fig. 30). En passage 131 fører fra hulrummet 115 inden i stempelstangen 114 og langs hvert ben 105 til soklerne 104 i trækbøjlen 103 for således at ligge ud for og forbindes med en passage 132, der er beliggende aksialt i tap-30 pen 17 i ankeret 23, når tappen 17 er indsat i soklerne 104 i trækbøjlen 103 (fig.

30). Ringpakninger 133 (fig. 31) tilvejebringer forskydeligt udløselig drejnings- 2g DK 176364 B1 tætning mellem tappen 17 og trækbøjlen 103 inden i soklerne 104. En passage 134 (fig. 30-32) forløber inden i skaftet 2 i ankeret 23 fra passagen 132 i tappen 17 til passagerne 135 (fig. 30, 33), som forløber parallelt med og træder ind i den skarpe kant 32 af skaftet 2 og den skarpe kant 25 på ankerfligen 3. Huller 136 er 5 fordelt ensartet langs kanterne 25 og 32 for at tilvejebringe ydre afgangsåbnin ger for passagerne 135 (fig. 30, 33) til at levere smøremiddel ensartet til de ydre overflader af skaftet 2 og ankerfligen 3 på ankeret 23.

Under brugen fyldes hulrummene 115 og 123 med biologisk nedbrydelig vegeta-10 bilsk fedtsmøremiddel 137 via de respektive kontraventiler 126 og 124. Når ankeret 23 trænger ned i overfladen 8 af fortøjningsunderlaget 10 som tidligere beskrevet, tvinger jord modstandskraften R (fig. 22) stemplerne 113 og 116 (fig.

30) til at sætte smøremidlet 137 i hulrummene 115 og 123 under tryk og presse smøremiddel langs passagerne 128, 131, 132,134 og 135 og ud af hullerne 130 15 og 136, når ankeret 23 og følgeren 13 presses ned i jorden 10 i fortøjnings underlaget af deres kombinerede neddykkede vægt. Isolationen af hulrummet 115 fra hulrummet 123 sikrer, at der kan opnås en ønsket dosering af smøremiddelvolumen, som afgives fra følgeren 13 i forhold til det, der afgives fra ankeret 23 ved en bevægelsesenhed af stempelstangen 114. Det afgivne smøre-20 middel 137 blandes med jord 10, som passerer over de ydre overflader af anke ret 23 og følgeren 13 og reducerer således stærkt jordens evne til at hænge ved disse overflader. De effektive overfladefriktionskræfter på de udvendige overflader af ankeret 23 og følgeren 13 som følge af jordvedhængning er derfor meget betydeligt reduceret med ledsagende ønsket fremme af indtrængning i 25 fortøjningsunderiaget 10 og meget tydeligt efterfølgende fremme af lave ophent- ningsbelastninger ved bjærgning af følgeren fra fortøjningsunderlaget 10. Når følgeren 10 bringes ud af indgreb med ankeret 23, afbrydes tilførslen af smøremiddel. Efterfølgende bevægelse af ankeret 23 langs banen 9 afstryger eventuelt tilbageværende smøremiddel, således at friktionspåvirkningeme på ankeret 30 23 genetableres, hvilket tillader, at det fungerer som et slæbeanker som tidligere beskrevet.

30 DK 176364 B1

Ankeret 23 kan endvidere være indrettet til at have et langstrakt pladeelement 138 (fig. 34) i stedet for en sjækkel, der er fastgjort til skaftet 2 med et fastgørelseshul 139 for ankertovet ved en ende 140 og en trækbøjle 141 ved en anden 5 ende 142, der griber om skaftet 2 og bærer en tap 36 til forskydeligt og drejeligt indgreb i den lige slids 29. Skaftet 2 har en buet overflade 143, der er centreret på fastgørelsespunktet 26 ved en forreste ende 28 af slidsen 29. Et stop 144 inden i trækbøjlen 141 danner glidende kontakt med overfladen 143, hvorved tappen 36 holdes ved punktet 26, indtil drejning af elementet 138 omkring 10 punktet 26 bringer bevægelsesretningen af stoppet 144 til at være parallelt med slidsen 29, hvorpå tappen 36 frit kan glide i slidsen 29. En drejningsstandsende sikringsstift 145 er monteret i huller 146 i trækbøjlen 141 og i et ud for disse liggende hul 147 i skaftet 2 og tjener til at holde det langstrakte pladeelement 138 ved en ønsket position, hvor vinklen α er mindre end 95° og fortrinsvis mindre 15 end 75°. Sikringsstiften 145 har en sådan størrelse, at den deles, når en bestemt belastningsværdi ved hullet 139 fra ankertovet 4 overskrides. Dette tillader ankeret 23 til at begynde med at virke som et slæbeindlejringsanker forud for opdeling af sikringsstiften 145 g derpå at virke som et slæbeanker med stærkt forøget holdekapacitet, når det slæbes videre.

20

Et slæbeanker 23 (fig. 22-24), som vejer 9 kg, og en følger 13, der vejer 126 kg, blev udsat for forsøg i en lidt overkomprimeret havbund 10 af blødt ler. Alle mekanismer og procedurer, som er beskrevet tidligere, fungerede som planlagt.

Med det geometriske tyngdepunkt C (fig. 24) for ankeret 23 installeret ved hjælp 25 af følgeren 13 til en dybde under overfladen 8 af havbunden på tre gange kva dratroden af arealet af ankerfligen 3 tilvejebragte ankeret 23 en holdekapacitet på 53 gange ankervægten (umiddelbart efter bjærgning af følgeren 13 fra havbunden 10), når ankertovet 4 blev trukket under en hældning på 18° i forhold til vandret ved overfladen 8 af havbunden. Yderligere træk bragte ankeret 23 til at 30 slæbe samtidig med, at det begravedes dybere for at give en stadigt voksende holdekapacitet, der til sidst blev konstant ved 189 gange ankervægten, idet det 31 DK 176364 B1 geometriske tyngdepunkt C bevægede sig vandret og med ankertovet 4 skråt-stillet under 23° i forhold til vandret. Forsøg med og uden smøremiddel 137 (fig.

30) viste, at smøremidlet forøgede indtrængning af det geometriske tyngdepunkt C for ankerfligen 3 med 3,2 gange og viste, at følgeren 13 skulle være mindste 5 tre gange tungere uden smøring for at opnå den samme indtrængning, som forekom med smøring. Ved et ikke smurt forsøg, hvor det geometriske tyngdepunkt C på ankerfligen 3 på ankeret 23 blev installeret ved hjælp af følgeren 13 til en dybde under overfladen 8 af havbunden på 1,1 gange kvadratroden af arealet af ankerfligen 3, gav ankeret 23 en stadig aftagende holdekapacitet og bevægede 10 sig tilbage op til overfladen 8 af havbunden, når det blev slæbt fra sin installere de position. Disse forsøg viste effektiviteten af den smurte installation ved hjælp af følgeren for slæbeankeret 23 og af at undgå de forannævnte Danforth grænser ved vinklerne α og β (fig. 11) for ankeret 23.

15 Den heri indeholdte beskrivelse tilvejebringer bestemte udførelsesformer for den foreliggende opfindelse, og de ovenfor angivne forsøg viser, at formålene med opfindelsen er blevet opfyldt. Det vil forstås, at variationer af disse udførelses-former ligger inden for omfanget af opfindelsen. For eksempel kan der anvendes et meget strækbart syntetisk tov inden i følgeren 13 i stedet for kæden 50 med 20 det resultat, at spændingsaflastningsmekanismen i kontrolsegmentet 66 eventuelt ikke er påkrævet.

Claims (16)

32 DK 176364 B1

1. Forankringsindretning omfattende et skibsanker og ankerindlejringsorganer omfattende et langstrakt følgerelement, der er udløseligt fastgjort til ankeret og 5 indrettet til at skubbe ankeret ned i et fortøjningsunderlag, kendetegnet ved, at ankeret (1, 11, 23) og det langstrakte følgerelement (13) er indrettet til at tilvejebringe et reaktionsomdrejningspunkt (17), omkring hvilket ankeret (1, 11, 23. kan svinge.

2. Forankringsindretning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at et materiale- lag af et stof med lav friktion er tilvejebragt på ankerindlejringsorganet (13).

3. Forankringsindretning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at et materialelag af et stof med lav friktion er tilvejebragt på ankeret (1,11,23). 15

4. Forankringsindretning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at skibsankeret (1, 11, 23) er indrettet til at svinge omkring omdrejningspunktet (17), når en trækkraft tilføres til ankeret ved hjælp af et fastgjort ankertov (4).

5. Forankringsindretning ifølge ethvert af de foregående krav, kendeteg- n e t ved, at følgerelementet (13) er indrettet til at bøje sig genopretteligt, når det udsættes for tværgående kræfter, for eksempel som følge af passage hen over en buet overflade, såsom en agterrulle (60) på et ankerhåndteringsfartøj (62) (fig. 18). 25

6. Forankringsindretning ifølge krav 5, kendetegnet ved, at følgerelementet (13) indbefatter et nedre endesegment (51), der er fastgjort til et nedsænknings- og bjærgningstov (50), og indbefatter en flerhed af kropsegmenter (48), der er understøttet af det nedre endesegment (51). 30

33 DK 176364 B1

7. Forankringsindretning ifølge krav 6, kendetegnet ved, at kropssegmenterne (48) i det væsentlige omgiver nedsænknings- og bjærgningstovet (50).

8. Forankringsindretning ifølge krav 6 eller 7, kendetegnet ved, at seg-5 menterne (48) passer sammen ved hjælp af et konvekst fremspring (52) på det ene segment (48), som passer sammen med en tilsvarende konkav fordybning (55) i det hosliggende segment (48).

9. Forankringsindretning ifølge ethvert af kravene 6-8, kendetegnet 10 ved, at nedsænknings- og bjærgningstovene (50) danner en akse gennem kropssegmenterne (48).

10. Forankringsanordning ifølge ethvert af kravene 6-9, kendetegnet ved, at mindst en del af tovet (50) inden i kropssegmenterne (48) omfatter i det 15 mindste enten en trosse eller en kæde.

11. Forankringsindretning ifølge ethvert af kravene 6-10, kendetegnet ved, at når tovet (50) inden i kropssegmenterne (48) forlænges under spænding, når følgerelementet (13) hænger lodret, er det nævnte tov (50) forhindret i at 20 slækkes af et tovstoporgan (81), der virker mellem et øvre kropssegment (66) og tovet (50), hvorved kropssegmenterne (48) holdes i en tilstand af aksial sammentrykning, som forsyner det langstrakte følgerelement (13) med en grad af tværgående stivhed til at modstå udbøjning, når følgerelementet (13) er i det mindste delvist understøttet ved kontakt med overfladen af en havbund. 25

12. Forankringsindretning ifølge krav 11, kendetegnet ved, at tovstoporganet (81) er udløseligt, hvorved tovet (50), når følgerelementet (13) trækkes op og bøjes over en buet overflade, frigives inden i følgerelementet (13) for at tillade relativ aksial bevægelse mellem tovet (50) og det øvre kropssegment (66) 30 for at undgå for stor strækning af tovet (50) på grund af bøjning af følgerele mentet (13). DK 176364 B1 34

13. Forankringsindretning ifølge krav 12, kendetegnet ved, at tovstoporganet (81) er udløseligt ved hjælp af bevægelse af en aktuator (87), der danner kontakt med den buede overflade. 5

14. Forankringsindretning ifølge ethvert af kravene 11-13, kendetegnet ved, at tovstoporganet (81) indbefatter et tandelement, der er beliggende på den ene af tovet (50) og det øvre kropssegment (66), og som indgriber i en fordybning (80) i et fordybningselement (76), der er beliggende på det andet af tovet og 10 det øvre kropssegment (66).

15. Forankringsindretning ifølge ethvert af de foregående krav, kendeteg-n e t ved, at indretningen indbefatter organer til tilførsel af smørefluidum til tilvejebringelse af et lag af stof med lav friktion via kanaler til ydre overflader på i 15 det mindste følgerelementet (13) og skibsankeret (1,11,23).

16. Fremgangsmåde til udlægning af et slæbeindlejringsanker (1) eller direkte indlejringsanker (11) eller slæbeanker (23), omfattende aftagelig fastgørelse af et langstrakt følgerelement (13) svingeligt til ankeret (1, 11, 23) i et 20 omdrejningspunkt (17) og skubning af ankeret ned i et fortøjningsunderlag (10) ved hjælp af følgerelementet (13) i det væsentlige i en retning med minimalt projiceret areal af overfladen af et ankerfligelement (3) af ankeret set fra et belastningstilførselspunkt (26) for et fastgørelsesorgan (5) for ankertovet (4), som er fastgjort til et ankertov (4), indtil et geometrisk tyngdepunkt (C) for 25 ankerfligelementet (3) er i det mindste to gange kvadratroden af det maksimalt projicerede areal af ankerfligelementet (3) under overfladen af fortøjningsunderlaget (10), og trækning i ankertovet (4) før adskillelse af følgerelementet (13) fra det indlejrede anker (1, 11, 23) for således at bringe ankerfligelementet (3) til dreje til en virkningsmæssig stilling i jorden i 30 fortøjningsunderlaget (10) ved svingelig reaktion med følgeren (13).