DK175283B1

DK175283B1 - Vaccine, fremgangsmåder til dens fremstilling, anvendelse af interferon-gamma (IFNgamma) samt vaccineudstyr

Info

Publication number: DK175283B1
Application number: DK198701332A
Authority: DK
Inventors: John Hugh Lyon Playfair
Original assignee: Boehringer Ingelheim Int
Priority date: 1986-03-17
Filing date: 1987-03-16
Publication date: 2004-08-09
Also published as: IE870684L; EP0241725A3; DK133287A; EP0241725B1; AU607130B2; FI871131A0; IL81920A0; DK133287D0; EP0241725A2; FI871131A; GR3007080T3; JPH0832633B2; CA1323302C; NO871071L; DE3782960D1; NO871071D0; FI93423C; IL81920A; AU7008687A; ES2052503T3

Description

i DK 175283 B1

Opfindelsen angår vacciner, deres fremstilling, anvendelse af interferon-gamma samt vaccineudstyr.

Nærmere angivet angår opfindelsen vacciner, der er ejendommelige ved, at den omfatter en effektiv mængde 5 af et antigent og immunogent præparat af den infektiøse organisme eller af det biologisk aktive stof, interferon-gamma (IFNy) som adjuvans og et fysiologisk acceptabelt bærestof og/eller fortyndingsmiddel, hvorhos den nævnte vaccine, når den er indført i vær-10 ten, er i stand til at inducere produktion af antistoffer og prime hukommelsesceller i værten, nævnte - antistoffer immunoreagerer med nævnte infektiøse organisme eller det biologisk aktive stof, og nævnte vaccine beskytter værten mod infektion.

15 Ifølge klassisk metode fremstilles en vaccine ved at indføre en dræbt eller svækket organisme i værten for at initiere den normale immunrespons over for organismen, samtidigt med at man helst undgår de patogene virkninger af organismen i værten.

Som infektiøs organisme/antigen, hvorover for 20 den omhandlede vaccine er effektiv, kan vælges fra en hvilken som helst klasse af infektiøse organismer, for eksempel bakterier, såsom E.coli, Corynebacterium diphtheriae, Salmonella typhi, Streptococcus pneumoniae,

Vibrio cholerae, Mycobacteriae, vira, såsom hepatitis-, 25 tetanus-, influenza-, polio-, papilloma-, mund-og-klovesyge-, rhino-, rubella-, mæslinge-, fåresyge-, rabies-, varicella-, pertussis-, koppe-, encephaloroyo-carditis- eller retrovira, protozoa, såsom trypanos-omer eller plasmodia, helminther, fungi og andre orga-30 nismer, der er parasitiske i den vært, for hvem vaccinen er beregnet.

I DK 175283 B1 I

i 2 I

I Viral hepatitis betragtes stadig som en af de

I vigtigste ikke-besejrede sygdomme hos mennesker. Den I

I generelle betegnelse viral hepatitis refererer hoved-

I .sagligt til hepatitis B (serum-hepatitis), men andre " I

I 5 kendte vira og cytomegalovirus kan forårsage hepatitis I

I hos mennesker. Hepatitis er særligt kendt for dens I

I focale angreb på leveren, men sygdommen påvirker også I

I andre organer. I

I I 1965 fandt Blomber et antigen, der cirku- I

I lerede i blodet hos visse mennesker [J.Aia. Med. Assoc.

I 10 191, 541 (1965) og Ann.Int.Med., 66, 924 U967)]. Dette I

I stof fandtes derefter af Prince at være overfladeantigen I

I fra hepatitis B-virus (HBsAg), der frembringes i I

I rigelig mægde af individer, der er kronisk inficeret I

I med agenset [Proc.Natl.Acad.Sci. (USA), 60, 814 (1968)]. I

I Der er et påtrængende behov for en hepatitis I

I B-vaccine til grupper, der er særligt udsatte for at er- I

I hverve denne infektion. Disse grupper omfatter personale I

I i sundhedssektoren og laboratoriepersonale, og individer I

I der kræver (1) stadig hæmodialyse, (2) gentagne blod- I

I transformationer eller indgift af blokprodukter, I

20 I

(3) behandling med immunosuppressive eller cytotoxiske I

lægemidler og (4) behandling for ondartede sygdomme I

I og forstyrrelser forbundet med immunrespons-depression. I

I Endvidere er der behov for en vaccine til individer, I

I der lever i visse tropiske områder, hvor hepatitis v I

25B-infektion er fremherskende. I

I Nuværende vacciner for HBV består af subvirale I

I komponenter af virus-overfladebelægningen (HBsAg) renset I

I fra plasma fra kronisk HBV-inficerede donorer og in- I

I aktiveret [McAuliffe et al.. Rev.Infect.Dis. 2, 470 I

3O(1980)]. Kliniske undersøgelser har vist sikkerheden og I

I effektiviteten af nuværende HBsAg-vacciner, men sådanne I

vacciner er kun tilgængelige i begrænset omfang og er relativt kostbare, navnlig for landene med den højeste I forekomst af HBV-sygdom.

3 DK 175283 B1

Opfindelsen angår forbedringer ved og med relation til vacciner.

Malaria er en alvorlig, udbredt sygdom, for hvilken der trods års omfattende anstrengelser ikke er ^ blevet udvdklet nogen vaccine. Se f.eks. Science, bind 226, side 679 (November 9, 1984). Eksperimentelt er pattedyr, inklusive mennesker, blevet beskyttet mod infektion ved hjælp af det ætiologiske agens for malaria, Plasmodium, ved vaccination med bestrålede sporozoiter. Clyde et al.. Am.J.Trop.Med.Hyg., 24, 397 10 (1975) og Rieckman et al.. Bull,WHO, (Supp.l), 261 (1979). Yoshida et al, Science, 207, 71 (1980) rapporterer, at sådan beskyttelse ihvertfald delvis skyldes antistof rettet mod et protein på overfladen af sporo- zoiten, circumsporozoit(CS)-proteinet. Monoklonale anti-15 stoffer udviklet over for CS-proteiner neutraliserer infektivitet in vitro og beskytter dyr in vivo. CS-proteinet har vist sig at være i høj grad evolutionært bevaret inden for arter, men varierer temmeligt meget arterne imellem.

Forskellige arter af Plasmodium vides at inficere mennesker. Disse er P.falciparum, P. vivax, P.yoelii, P.ovale, P.malariae, hvoraf de sidstnævnte to forekommer med betydeligt lavere hyppighed. Andre arter af specifik interesse er P.berghei og P.knowlesi, for hvilke arter værten er henholdsvis gnavere og aber.

25 Der er for nærværende store forhåbninger, om, at en eller anden form for human malariavaccine snart vil være på forsøgsstadiet, men der vil formentlig gå betydelig tid, før et bestemt antigen, eller et enkelt stadium, står som det udvalgte (McGregor I. Parasitology 30 Today, 1, 1-33 (1985)). Rhinovira er RNA-vira, og ifølge den konventionelle klassificering af vira udgør de en slægt inden for familien af Picornavira.

I DK 175283 B1 I

I I

I De er udbredte, angriber den øvre respirations- I

I kanal hos mennesker og medfører akutte infektioner, der I

I fører til forkølelser, hoste, hæshed osv, og som gene- I

I relt omtales som forkølelser. Infektioner forårsaget . I

I af rhinovira er blandt de mest almindelige sygdomme hos I

I 5 mennesker. Selvom forløbet af disse sygdomme i almiride- I

I lighed er uskadeligt, resulterer forkølelse i en mid- I

I lertidig svækkelse af organismen. Dette kan give anled- I

I ning til sekundære infektioner forårsaget af andre vira I

I eller bakterier, hvilket under visse omstændigheder kan I

I 10 resultere i alvorlig sygdom. Yderligere er den økono- I

I miske skade, der skyldes rhinovira, betydelig. Det er I

I beregnet, at rhinovira-infektioner i USA årligt medfører I

I tab af mere end 200 millioner arbejdsdage eller skole- I

I dage. Endvidere har der i de senere år været en be- I

I 15 tydelig stigning i rhinovirus-infektioner i store be- I

I områder. Mens de fleste andre infektionssygdomme fører I

I frem til en permanent eller længevarende immunitet over I

I for det foreliggende patogen, kan infektioner forårsaget I

I af rhinovira komme igen og igen. Arsagen til dette fra- I

I vær af enhver vedvarende immunitet er det store antal I

I 20 I

rhinovirus-stammer. Hidtil er der isoleret mere end I

I 100 rhinovirus-stammer, der ikke viser nogen eller I

I kun meget få- immunologiske kryds-reaktioner med hin- I

I anden. Efter indtruffen infektion kan antistoffer over I

I for den pågældende virusstamme påvises, men disse I

I 25 giver ingen beskyttelse over for andre rhinovirus- I

I stammer. På grund af det store antal stammer, der cir- I

I kulerer i befolkningen, er gentagne infektioner med I

I rhinovira muligeé I

I Et formål for europæisk patentpublikation I

I 3Q EPA 0 192 175 var derfor at fremstille agenser, der I

I giver beskyttelse mod infektioner forårsaget af rhino- I

I vira. I

5 DK 175283 B1

Disse kan derefter anvendes til at stimulere en immunrespons rettet mod intakte vira. Undersøgelser af anvendelsen af oligopeptider til at stimulere en immun-respons rettet mod polio-vira er publicieret (Emini, E.A., Jameson, B.A. og Wimmer, E., Nature (London) 30, 699-5 703, (1983); tilsvarende undersøgelser er også gennemført i forbindelse med mund-og-klovesyge-vira (Bittie, J.L., Houghton, R.A., Alexander, H., Shinnick, T.M.,

Sutcliffe, J.G.,Lerner, R.A., Rowlands, D.J. og Brown, F., Nature (London), 298,30-33, (1982); Pfaff, E., 10 Mussgay, M., Bohm, H.O., Schulz, 6.E. og Schaller, H., EMBOJ., 869-874, (1982)).

Mange gastro-enteriske sygdomme hos mennesker og dyr, såsom de, der er forårsaget af Escherichia coli og lignende bakterier, skyldes i almindelighed toxindannel- se, der virker til at forstyrre væskebalancen i den 15 gastro-intestinale kanal. Resultatet er overdreven produktion af væske og elektrolyter fra epithelcellerne i den gastro-intestinale kanal. (Moon, J.W., Adv.Vet.Sci. and Compt. Med., 18: 179-211 (1974)). Eksempelvis forårsager visse stammer af E.coli kolera-lignende syg-20 domme hos mennesker og unge avlsdyr, hvilket kan skyldes indvirkningen af hver af to toxiner, der er blevet isoleret og identificeret som ST, der er varmestabilt, og LT, der er varmelabilt. (Kohler, E.M., Am. J.Vet.

Res., 29; 2263-2274, (1968); Gyles, C.L.&Barnum, D.A., 25 J.Inf. Dis. 120: 419-426 (1968)).

Nylige undersøgelser har vist, at for at patogener skal have held til at kolonisere dele af legemet, er det nødvendigt for patogenet at have evnen til at hæfte til celleoverfladerne, således at det kan formeres.

Efter kolonisering producerer patogenerne agenser, såsom toxiner, der medfører de uønskede symptomer. (Science 209: 1103-1106, Sept. 1980). De for vedhæftningen nødvendige adhæsiner er typisk strukturer kaldet pili,

I DK 175283 B1 I

i 6 I

I der er trådlignende fremspring på bakteriecelle-over- I

I flader og typisk er nødvendige, for at patogenet skal I

I fremkalde sygdom. I

I Det er påvist, at immunitet over for patogener I

I kan tilvejebringes ved at immunisere over for de toxiner I

I 5 som de producerer, Dobrescu, L. og Huygelen, C., Zpl. I

I Det. Med. B., 23^: 79-88 (1976), og Ved at immunisere I

I over for adhæsin-faktoren, Jones, G.W. og Rutter, J.M., I

I Am.J. of Clinical Nutrition, 27: 1441-1449, (Dec.1974)? I

I Nagy, B., Infect. Immun., 27: 21-24,.(Jan.1980). Vacciner, I

I 10 der fremkalder sådanne immuniteter, er blevet fremstil- I

I let med dræbte patogener, der i sig selv indeholdt I

I gener for fremstilling af de skadelige stoffer. End- I

I videre er vacciner blevet fremstillet ved anvendelse af I

I selve det rene adhæsin. I

I Der gøres mange anstrengelser på at fremstille I

I 15 I

vacciner for "Acquired Immuno-deficiency Syndrome"

I (AIDS). Nyligt har Capon et. al., beskrevet molekulært I

I klonede AIDS-polypeptider og en vaccine mod dette syn- I

I drom, der giver resistens over for infektion med I

I AIDS-retrocira (EPA 01 87 041). I

I 20 Det er på vaccineområdet velkendt, at indgift I

I af sådanne antigener ofte resulterer i relativt svag I

I immunitet, med mindre en yderligere komponent, kendt I

I som et adjuvans, også er tilstede i vaccinekompositionen. I

I De vacciner, som den foreliggende opfindelse I

I 25 angår, er primært de, dér indeholder et antigen, der er I

I effektivt i henseende til at fremme specifik immunitet I

I over for en infektiv organisme, eller over for et I

I hvilket som helst biologisk aktivt stof, hvis aktivi- I

I tet skal bekæmpes (f.eks. et hormon). I

I Mange vacciner er komplekse og indeholder ikke I

I blot den antigene determinant af interesse, men mange I

I beslægtede og ikke-beslægtede skadelige materialer, I

I hvoraf hvilke som helst, hos nogle eller alle individer, I

I kan inducere en uønsket reaktion hos værten. I

DK 175283 B1 7

Tidligere er antigener vundet ved mange forskellige fremgangsmåder, omfattende afledning af naturlige materialer, kobling af et hapten til en hærer og rekombinant DNA-teknologi. Sela et al. [Proc.Nat.

Acad. Sci. (USA), 68, 1450 (1971)} Science, 166, 1365 5 (1969), og Adv.Immun., 5, 129 (1966)] har også beskrevet visse syntetiske antigener.

Visse "syntetiske" antigener er fremstillet ved at koble små molekyler (for eksempel dinitrophenol) til bærere (såsom bovin serumalbumin), hvorved dannes ant Ι-ΙΟ gener, der bevirker produktion af antistof over for det koblede lille molekyle. Bærermolekylet er ofte nødvendigt, fordi det lille molekyle i sig selv muligvis ikke bliver "genkendt" af immunsystemet hos det dyr, hvori det er injiceret. Denne teknik har også været 15 anvendt i isolerede tilfælde til fremstilling af antigener ved kobling af polypeptid-fragmenter af kendte proteiner til bærere, som beskrevet i ovennævnte artikler af Sela et al.

Kemisk syntetiserede polypeptider viser betydelige fordele i henseende til omkostninger og sikkerhed 20 ved vaccinationsprogrammer.

Det er kendt, at antisera over for syntetisk poly-peptid fra nucleotid-sekvensen fra forskellige regioner af S-genet af HBV reagerer med nativt HBsAg ved radio-immunofældning [Lerneret al., Proc. Natl. Acad.Sci 25 (USA), 78, 3403 (1981)] og kommercielle fastfase-radio-immunobestemmelser for anti-HBsAg (Gerin et al.. Viral hepatitis, Szumess et al (eds.), 49-55 (1982)].

Førend syntetiske vacciner bliver et alternativ til konventionelle vacciner, må der imidlertid findes veje til at forøge størrelsen og varigheden af den immunitet, de tilvejebringer. En fordel ved svækkede vira er, at de stadig formeres og således leverer stadigt mere antigen til immunsystemet, hvorved anti- 30

I DK 175283 B1 I

I I

I stof-niveauet, haves. Et syntetisk peptid, såsom et I

I dråbt virus, replikerer ikke, og stoffer betegnet ad- I

I juvanser må derfor sættes til vaccinen for at forøge I

I niveauet og varigheden af immunitet.

I Nogle meget effektive adjuvanser er identificeret I

I 5 ved dyreforsøg, såsom “Freund's Complete Adjuvant", I

I dipeptidet kendt som MOP, saponin, aluminiumhydroxid og I

I Bordetella pertussis. Effektiviteten af sådanne materi- I

I aler er imidlertid ikke stadfæstet og for eksempel Freund' s I

I Complete Adjuvant og saponin har en tendens til at I

I 10 medføre mere eller mindre alvorlig ulceration på in- I

I jektionsstedet eller andre alvorlige bivirkninger og

I er ikke acceptable inde for human farmakologi. I

I Et af de mest virksomme blandt Freund's adjuvans I

I er en emulsion af mineralolie og vand blandet med I

I dræbte bakterier (mycobacteria, en klasse omfattende I

I agenset for tuberkulose). Det vides ikke nøjagtigt,

I hvordan det fungerer. Virksomme adjuvanser* såsom Fre- I

I und's adjuvans må ikke gives til mennesker, og i I

I stedet bliver alum, eller aluminiumhydroxid, sædvan- I

I ligvis inkluderet sammen med en dræbt-virus-vaccine. I

I 20 Antigenet adsorberes på aluminiumhydroxid-partiklerné I

I og frigøres langsomt efter injektion. I nogle tilfælde I

I synes alum at fungere godt nok sammen med syntetiske I

I vacciner, men de fleste af sådanne vacciner vil kræve I

I noget bedre. Der gøres for nærværende en stor indsats I

I 25 for at udvikle sikre og effektive adjuvanser. Nogle I

I optimiske resultater i denne retning er rapporteret af I

I Francois Audibert og >Louis Chedid fra Pasteur-Insti- I

I tuttet og Ruth Arnon og Michael Sela fra Weizmann In- I

I stitute of Science, der nyligt har frembragt anti- I

I 30 stoffer, der medfører passiv immunitet over for diph- I

I theria-toxinet. De syntetiserede tre peptider svarende I

I til regioner af toxinmolekylet. Før injektion skal et I

I syntetisk peptid kobles til et bærermolekyle. Ved nogle I

I forsøg var bæreren "keyhole-limpet"-hasnocyanin, et I

9 DK 175283 B1 respirationspigment.fra en mollusk, hvilket pigment ofte anvendes til dette formål. Pasteur-Weizmann-grup-pen udtænkte en bærer-adjuvans-kombination. De koblede deres diphtheriatoxinpeptider til en bærer, der var forbundet til et simpelt derivat af cellemembranderi-3 vatet fra mycobacteria-cellemembraneri. Membranderivatet tjener øjensynligt som et adjuvans, idet det i betydelig grad forøger immunogeniteten af peptiderne.

På baggrund af det ovennævnte er det klart, at der er et behov for et vaccine-adjuvans, der er i stand 10 til at potensere den immunrespons, der induceres af et antigen, uden samtidigt at vise de uheldige bivirkninger hos mange kendte adjuvanser.

Det har nu vist sig, at interferon er en effektiv komponent, der fremmer immunresponsen og derved virker 15 som et adjuvans. Ifølge én udførelsesform tilvejebringer den foreliggende opfindelse således iFNy til anvendelse som et vaccine-adjuvans.

En udførelsesform for opfindelsen består i en vaccine mod infektion fra en infektiøs organisme, hvilken vaccine indeholder en effektiv mængde af et antigent og immunogent præparat af en infektiøs organisme, for eksempel bakterier, vira, protozoa der er parasitiske over den vært, for hvem vaccinen er beregnet, interferonrgamma som adjuvans og et fysiologisk acceptabelt bærestof og/eller fortyndingsmiddel, 2 5 om nødvendigt, hvorhos nævnte vaccine, når den er indført i en vært, er i stand til at inducere produktion af antistoffer og prime hukommelsesceller i værten, nævnte antistoffer immunoreagerer med nævnte infekti-øse organismer, og nævnte vaccine beskytter værten mod 30 infektion.

I DK 175283 B1 I

I 10 I

I En udførelsesform for opfindelsen består i en I

I vaccine mod infektion fra vira, såsom hepatitis-, te- I

I tanus-, influenza-, polio-, papilloma-, rhino- eller I

I retrovira, hvilken vaccine indeholder en effektiv I

I 5 mængde af et polypeptid, der immunologisk svarer i I

I det væsentlige til dele af virus'et, som adjuvans in- I

I terferon-gamma og et fysiologisk acceptabelt bærestof I

I og/eller fortyndingsmiddel, om nødvendigt, hvorhos I

I nævnte vaccine, når den er indført i en vært, er i I

I 10 stand til at inducere produktion af antistoffer og I

I prime hukommelsesceller i værten nævnte antistoffer I

I immunoreagerer med nævnte virus, og nævnte vaccine I

I beskytter værten mod nævnte virale infektion. I

I En udførelsesform for opfindelsen består i en I

I 15 vaccine mod infektion fra protozoa, såsom trypanosomer I

I eller plasmodia, hvilken vaccine indeholder en effektiv I

I mængde af et antigent og immungent præparat af den I

I infektiøse organisme, som adjuvans et interferon- I

I gamma og et fysiologisk acceptabelt I

I bærestof og/eller fortyndingsmiddel, om nødvendigt, I

I 20 I

hvorhos nævnte vaccine, når den er indført i en vært,

I er i stand til at inducere produktion af antistoffer I

I og prime hukommelsesceller i værten, nævnte I

I antistoffer immunoreagerer med nævnte protozo, og I

I nævnte vaccine beskytter værten mod protozoa-infektion. I

I 25 Som yderligere eksempler på en vaccine ifølge I

I opfindelsen kan nævnes en vaccine mod infektion fra I

I bakterier, såsom E.coli, Corynebacterium diphtheriae, I

I Salmonella typhi, Streptococcus pneumoniae, Vibrio I

I cholerae eller Mycobacteriae, hvilken vaccine inde- I

I 30 holder en effektiv mængde af et antigent og immuno- I

I gent præparat af den infektiøse organisme, som adju- I

I vans et interferon-gamma og et fysiologisk accepta- I

I belt bærestof og/eller fortyndingsmiddel, om nødven- I

11 DK 175283 B1 digt, hvorhos nævnte vaccine, når den er indført i en vært, er i stand til at inducere produktion af antistoffer og prime hukommelsesceller i værten, nævnte antistoffer immunoreagerer med nævnte bakterium, og 5 nævnte vaccine beskytter værten mod bakterieinfekti on.

Opfindelsen omfatter yderligere fremgangsmåder til fremstilling af omhandlede vacciner og udstyr for nævnte vacciner, hvilke fremgangsmåder og udstyr er ejendommelige ved det i den kendetegnende del af krav 13 og 16 angivne.

Til anvendelse i en vaccine beregnet til indgift på mennesker er interferonet fortrinsvis humant interferon fremstillet ved rekombinant DNA-teknik. Sådant materiale er kommercielt tilgængeligt, for eksempel 15 fra Boehringer Ingelheim. Til veterinær anvendelse er interferonet fortrinsvis mere eller mindre nært beslægtet med det interferon, der findes naturligt i den art, for hvilken vaccinen er beregnet, men også her vil det i almindelighed være af rekombinant op-20 rindelse.

Den infektiøse organisme eller det infektiøse antigen kan renses yderligere, såsom ved tilsætning af et selektivt fældningsmiddel, efterfulgt at et chromatografisk sluttrin, såsom ionbytterchromatogra.fi eller reversfase-HPLC.

25 I den omhandlede vaccine kan en vandig opløsning af den infektiøse organisme, fortrinsvis puftet ved fysiologisk pH, anvendes direkte. Alternativt kan polypeptidet være indkapslet i mikropartikler, såsom liposomer. Det er også muligt at anvende kombinationer 30 af forskellige infektiøse organismer i én vaccine.

Den mængde antigen, der er til stede i hver vaccinedosis, vælges som en mængde, der inducerer en immunobeskyttende respons uden signifikante, ugunstige

I DK 175283 B1 I

I 12 I

I bivirkninger hos typiske vacciner. En sådan mængde vil I

I variere i afhængighed af hvilket specifikt antigen,

I der anvendes, og hvorvidt vaccinen indeholder yderligere I

I adjuvans. Det forventes i almindelighed, at hver I

I dosis vil indeholde 1-1000' yg antigen, fortrinsvis I

I 5 10-200 yg. En optimal mængde til en speciel vaccine I

I kan fastlægges ved standardundersøgelser indebærende I

I observation af antistof-titre og andre responser hos I

I individer. I

I Adjuvanset interferon er af γ-type. Der er ob- I

I -1-® serveret en særligt stærk adj uvans-effekt med γ- I

I interferon. Den mængde interferon, der kræves for at I

I frembringe den ønskede adjuvans-effekt, skal findes I

I ved forsøg, men den kan typisk ligge inden for områ- I

I det 100-50.000 enheder, f.eks. 1.000-10.000 enheder I

I 15 pr. dosis vaccine. Det foretrækkes at inkludere in- I

terferonet i vaccinekompositionen. Alternativt kan I

I interferonet og antigenet anvendes separat, fortrins- I

I vis til samme sted, på en sådan måde, at den ønskede I

I adjuvans-effekt opnås. Til dette formål kan antigenet I

I og adjuvanset foreligge i en todelt pakning f.eks. i I

I separate ampuller eller lignende. Det menes, at adju- I

I vans-effekten af interferonet er særligt værdifuld i I

I forbindelse med anvendelsen af den første vaccinedo- I

I sis. I

I 25 Vaccinefremstilling er beskrevet generelt i New I

I Trends and Developments in Vaccines, udgivet af Voller I

I et at., University Park Press, Baltimore, Maryland, I

I U.S.A., 1978. Indkapsling i liposomer er beskrevet for I

I eksempel af Fullerton, US patentskrift nr. 4.235.877. I

I Vacciner ifølge opfindelsen kan sammensættes på I

I konventionel måde, f.eks. med sterile, fysiologisk I

I kompatible bærere, såsom saltopløsning, excipienser, I

I andre adjuvanser, præserveringsmidler, stabiliserings- I

midler og lignende. Injicerbare præparater vil normalt I

I blive sammensat således, at de er i det væsentlige I

13 DK 175283 B1 isotoniske. Vacciner kan foreligge i flydende form, eller de kan være i tør form til opløsning i en steril bærer forud for anvendelse. Vacciner kan være enkelt-dosis-præparater, eller de kan foreligge i andre former, 5 såsom multidosis-flasker til anvendelse ved massevaccinationsprogrammer. Præparater, der er effektive ved subcutan anvendelse, vil ofte være foretrukne på grund af deres lette anvendelse, men andre anvendelsesveje, såsom intravenøs, intramuskulær og intradermal anvendelse, kan også komme i betragtning.

10 Efter en indledende vaccination vil individer, om nødvendigt, fortrinsvis modtage en booster i løbet af ca. 4 uger efterfulgt af gentagne booster hver seks måneder, sålænge infektionsrisikoen foreligger. Den infektiøse organisme, over for hvilken vaccinen er ef-15 fektiv, kan vælges fra en hvilken som helst klasse af infektiøse organismer. En infektiøs organisme af særlig interesse og betydning er Plasmodium spp, f.eks. den humane malaria-parasit P.falciparum og den letale gnaver-parasit P.yoelii. Ved tests med vacciner til sidstnævnte organisme i mus er det påvist, som demonstreret i nedenstående tests, at IFN-gamma ikke blot frembringer en virksom adjuvans-effekt, der endog er bedre en effekten af B.pertussis, men fremmer en hurtigere immunologisk reaktion mod infektion, således at en aparasitanaemisk tilstand nås langt hurtigere end 25 ve(j anvendelse af det kendte adjuvans.

Da der for nærværende ikke findes nogen hensigtsmæssig vej til rensning af antigener i kraft af deres T-celle-stimulerende egenskaber, er der her valgt den alternative strategi med først at vinde et meget 30 beskyttende opløseligt antigenpræparat, og derefter teste den beskyttende effekt af individuelle komponén-ter, uden reference til deres reaktivitet med antistoffer. Når først et antigen er isoleret, kan dets reaktivitet med både T- og B-celler vurderes, og der kan søges efter korrelationer med beskyttende evne. I for-

I DK 175283 B1 I

I 14 1

I bindelse med den foreliggende opfindelse er beskrevet I

I en simpel og p&lidelig opløselig vaccine, der giver I

I effektiv beskyttelse mod den meget virulente YM-stamme I

I P.yoelii. Indgivet intrapéritonealt med saponin er den I

I 5 noget mindre effektiv end en formalin-fikseret parasit- I

I vaccine givet intravenøst med B.pertussis, der kun I

I kræver én og ikke to injektioner (Playfair et al., I

I Immunology, 3j3, 507-515 (1977)). Den opløselige I

I vaccine er imidlertid ganske effektiv, når den gives I

I subcutant eller intramuskulært, hvilket har åbenbar I

I ίο I relevans til human vaccination. En sammenligning af

I dosis/respons-forholdet vist i Tabel I med forholdet I

I fundet for 230.000 mol.vægt renset P.yoelii-protein I

I (Freeman &Holder, C1in.exp.Immunol., 54, 609-616 (1983)), I

I der begge begynder at miste fuld beskyttelsesevne i I

I 15 området 1-2,5 pg, lader formode, at 230.000 mol.vægt- I

I proteinet ikke er det eneste beskyttende antigen i det I

I foreliggende lysat. I

I Et opmuntrende træk ved disse forsøg har været I

I styrken af rekombinant IFN-τ som adjuvans for subcutan I

I 20 anvendelse. Dette synes at være den første rapport om I

I evnen hos IFN til at fungere som adjuvans ved at fremme I

I priming. I denne henseende synes IFN at stimulere I

I immunologisk hukommelse, dvs. at nævnte effekt, ved at I

I gøre brug af det idémæssige grundlag for klonudvælge1- I

I sesteoreien (Burnet, F.M., The Clonal Selection Theory I

I 25 I

of Acquired Immunity, Nashville Tn, Vaderbilt Univers!-

I ty Press, 1959), kunne forklares, som om ubrugte T- og I

I B-celler bliver stimuleret af IFN til formering og I

I differentiering til hukommelsesceller. Angivelsen I

I adjuvans skal derfor i forbindelse med den foreliggende I

I 30 opfindelse kun forstås at beskrive en effekt, der ville I

I kunne forklares, som om immunologisk hukommelse fremmes, I

I men hverken denne forklaring eller angivelsen adjuvans I

I skal på nogen måde anvendes begrænsende for opfindelsen. I

15 DK 175283 B1

Ved beskrivelse af beskyttelsesgraden hos 250 mus er her for simpelheds skyld beskyttelsen med vacciner vurderet som "tidlig" eller "sen", da udfordrede mus ved den foreliggende forsøgsmodel enten kommer sig p& dagene 5 8-10 (tidligt) eller mellem dagene 15-20 (sent). Tabel I viser alle beskyttelsesdata. Vaccinerede mus, der fik antigen (lysat) alene, viste kun lejlighedsvis sen beskyttelse, hvorhos den subcutane vej var noget bedre end intraperitoneal anvendelse. Som tidligere beskrevet (Playfair & De Souza, Parasite Immunol., 8, 10 409, (1986)) beskyttede antigen i.p. plus saponin s& at sige altid alle musene på dag 10.

Adjuvans-effekten af γ-IFN var kun lidt dårligere end effekten af saponin. Med 5000 enheder, hvilket er den ved de fleste forsøg anvendte dosis, blev over 90% 15 af musene beskyttet, omfattende over 70%, der kom sig tidligt, og den intraperitoneale vej og den subcutane vej var lige effektiv. Intradermal og intramuskulær injektion var også effektive, men i noget mindre grad.

Ved en mindre forsøgsrække var IFN-doser ned til 200 enheder også effektive.

En vigtig overvejelse i forbindelse med alle rekombinante materialer er, om effekterne skyldes forurenende endotoxin, navnlig da lipopolysaccharid (LPS) vides at have adjuvans-aktivitet. Det menes ikke, at de her rapporterede effekter skyldes LPS, da endo-toxin-indholdet (ifølge Limulus-bestemraelse) i IFN'et var mindre en 0,25 EU/mg protein, hvilket er ækvivalent med mindre en 0,1 pg pr. 5000 enheder γ-IFN. Som Tabel I viser, havde LPS-doser langt over dette område kun svag adjuvans-aktivitet i den foreliggende model og 30 inducerede aldrig stærk tidlig beskyttelse. Saponin og γ-IFN alene var ikke beskyttende, og det er derfor usandsynligt, at γ-IFN virker direkte i blodstadium-parasiterne, som nyligt påvist for leverstadiet (Ferreira et al., Science, 232, 881 (1986)).

I DK 175283 B1 I

I 16 I

I Opfindelsen 09 alle foretrukne udførelsesfonner I

I for denne er beskrevet detaljeret ovenfor, men det skal I

I forstås, at opfindelsen ikke er begrænset til de særligt I

I beskrevne udførelsesformer, roen omfatter alle sådanne I

I modifikationer deraf, der falder inden for kravenes I

I område. I

I I den foreliggende beskrivelse er angivelserne I

I "peptid" og "polypeptid" anvendt enstydigt. Angivelsen I

I "syntetisk polypeptid" betyder her kemisk opbygget. I

I Odtrykket "svarer immunologisk i det væsentlige"

I 10 er i den foreliggende beskrivelse anvendt i relation til I

I antigenerne i den betydning, at antigenet Inducerer

I produktion af antistoffer, der binder til antigenet og I

I (a) binder til den antigene determinant af den native I

I infektiøse organisme eller (b) inducerer T-celle-forme- I

I 15 ring. De omhandlede antigener fungerer således immu- I

I nologisk ligesom den tilsvarende infektiøse organisme, I

I samtidigt med at de også er i stand til at inducere

I produktion af antistoffer mod sig selv. I

I Ordet "antigen" er anvendt historisk som angiv- I

I else for en enhed, der bindes af et antistof, og som I

I 20 I

I angivelse for den enhed, der, inducerer produktion af

I antistoffet. Nyere brug begrænser betydningen af antigen I

I til den enhed, der bindes at et antistof, mens ordet

I "immunogen" anvendes om den enhed, der inducerer anti- I

I stof-produktion. I nogle tilfælde er antigenet og I

I 25 iramunogenet samme enhed. Når en heri omtalt enhed er I

I både immunogen og antigen, vil - den almindeligvis blive I

I betegnet som antigen, infektiøs organisme eller biolog- I

I isk aktivt stof. I

I Figurforklaring I

I 30 Fig.l viser de totale IFA-titre 10 dage efter udfordring. I

I Mus vaccineret med antigen alene havde titre på I

I 1/256-1/1000, mens både saponin og γ-IFN boostede I

I disse 8-16 gange. Intraperitoneal injektion viste I

I sig marginalt bedre. I

17 DK 175283 B1

Fig.2 viser, at mus vaccineret med antigen alene gav DTH-responer, der ikke var stærkere end hos uvaccinerede mus, men at b&de saponin og γ-IFN, givet subcutant, inducerede stærk priming for DTH. Saponin i.p. (den roest beskyttende kombination) inducerede den stærkeste DTH, men γ-IFN ad denne vej inducerede overraskende ikke signifikant DTH.

Fig.3 viser, at både saponin og γ-IFN inducerede udmærket T-hjælper-priming. I dette tilfælde var γ-IFN lige effektivt ad subcutan og ad intrape- 10 ritoneal vej.

Følgende udførelsesform for opfindelsen er angivet som eksempel og til illustration.

Mub (C57 Bl x Balb/c) Fl-rous af begge køn med en 15 alder på 10-14 uger.

Parasiter

Den virulente YM-linie af P.yoelii (A.A.Holder og R.R.Freeman, Nature, 294, 361-364) blev opretholdt ved ugentlig blodpassage. Mus blev inficeret ved i.v.- 4 injektion af 10 parasiterede røde celler. Parasitae- 2 0 miaer blev talt på Giemsa-farvede haleblodfilm.

Fremstilling af vacciner 7

Donor-mus inficeret i.v. med 10 parasiterede røde blodceller blev blodtappet 4 dage senere til hepariniseret phosphatpufret saltopløsning (PBS), da 25 deres parasitaemiaer nærmede sig 100%, hvorhos 90% af parasiterne var schizonter. Efter tre vaske i PBS blev det parasiterede blod lyseret på 0,01% saponin ved 37°C i 30 minutter og vasket tre gange, eller indtil supernatanten var fri for synligt haemoglobin. Pellet'en 30 blev gensuspenderet i ekstraktionspuffer (se nedenfor) ved et forhold på 1 vol pellet til 5 vol pufferi Opløse-liggørelse foregik ved 4°C i 3 timer med hvirvling med mellemrum. Cellerester og uopløseligt materiale blev

I DK 175283 B1 I

I 18 I

I fjernet ved mikrofugering i 10 minutter. Supernatanten I

I blev derefter dialysere natten over mod PBS, førend den I

I anvendtes til at immunisere mus, som nedenfor'.beskrevet. I

I Ekstraktiomspuffer I

I 5 Triton X-100 anvendtes ved 0,5%, fremstillet i I

I 50miM tris-HCl ved pH 8,0, med5,mM EDTA,20 ,mM iodaceta- I

I mid, 5 mM PMSF, 1 mcg/ml pepstatin (alle fra Sigma) og I

I 5 mel/ml Trasylol, som beskrevet af Deans et al., I

I (Clin.Exp.Immunol. 4j), 297-309 (1982)), med tilsætning I

I af 2 mcg/ml leupeptin (Calbiochem). I

I 10 Vaccination og adjuvans . I

I Hus blev vaccineret med to intraperitoneale I

I injektioner på 25 meg lysatprotein med 2 ugers mellem- I

I rum, enten uden adjuvans (kontrol) eller med Borde- I

le I

I tella pertussis (10 organismer) eller murint IFN-gamma I

I 15 (serie 3209-14 og 3209-33, specifik aktivitet I

I 7 I

1,5 x 10 D/rag, renhed >99%, endotoxin-indhold<0,25 I

I EU/mg) leveret af Boehringer Ingelheim. Der blev også I

I undersøgt andre injektionsveje, nemlig subeutan, intra- I

I muskulær og intradermal. I

m 4 I

Musene blev udfordret tre uger senere med 10 I

20 I

parasiter i.v.. Resultaterne er vist i Tabel II. I

I Restitueringsmønstre hos vaccinerede mus I

I Alle ikke-vaccinerede mus var døde på dag 9. I

I Vaccinerede mus faldt i to klare grupper: de, der var I

I kommet sig på dag 7-10, og de der kom sig omkring dag I

I 25 17-20. Sidstenævnte gruppe viste altid et fald i para- I

I sitaemia på dag 6, men kunne ikke opretholde dette. I

I For formålene i forbindelse med den foreliggende under- I

I søgeIse er beskyttelse med vacciner derfor klassifi- I

I ceret som "tidlig", hvis parasitaemia var permanent I

I 30 overvundet på eller før dag 10, og "sen", hvis den I

I forekom på et senere tidspunkt. I virkeligheden forekom I

I "sen" restituering ved disse forsøg næsten altid mellem I

I dag 17-25.

19 DK 175283 B1

Det fremgår, at IFN-gamma som adjuvans gav udmærket beskyttelse, navnlig ad den ønskelige s.c.-vej. Endvidere kom 15 ud af 19 mus fra denne gruppe sig tidligt, mens der i den tilsvarende test med B.per-tussis-adjuvans var 4 mus, der kom sig tidligt, 4 mus,

C

der kom sig sent, og 2 mus, der døde. Uden adjuvans døde 17 ud af 20 mus. Yderligere undersøgelser (resultater ikke angivet) viste, at adjuvanset alene ikke gav nogen beskyttelse.

Bestemmelse far T-hjælp 10 Mus blev vaccineret, som ovenfor beskrevet, og 3 uger efter den sidste vaccinedosis fik de intravenøst injektion af 10^ røde blodceller parasiteret med P.yoelii, belagt med haptentrinitrophenol (TNP) ved inkubation med 2,4,6-trinitrobenzensulfonsyre (Playfair, 15 De Souza & Cottrell, Immunology, 32, 681 (1977)) (TNP-PY), eller af TNP-belagte røde blodceller fra normale mus (TNP-MRBC). Fire dage senere blev deres milt undersøgt for direkte anti-TNP plaque-dannede celler (PFC) i Cunninghamkamre (Playfair et al., Immunology 32, 681 (1977)). Fordi det tidligere var påvist, at 2 0 T-hjælpercellepriming er maksimal med små doser af vaccine, anvendtes rutinemæssigt en enkelt injektion af 1 yg af antigen.

Bestemmelse af forhalet hypersenslbilitet

Mus blev vaccineret, som ovenfor beskrevet,

25 og 3 uger efter den sidste vaccinedosis fik de i pinna af det højre øre injiceret 3 x 106 røde blodceller parasiteret med P.yoelii i 10 yl phosphatpufret saltopløsning (PBS) og i det venstre (kontrol)øre med PBS

alene. Een dag senere fik de intravenøst injiceret 7 51 3Q 10 Cr-mærkede normale syngeniske benmarvceller, og efter yderligere 24 timer blev de dræbt, deres ører blev afskåret, og deres radioaktivitet blev talt på

I DK 175283 B1 I

I 20 I

I en LKB-gammatæller (Cottrell, Playfair & De Souza, I

I Clin.exp.Iramunol, 3£, 147 (1978)). Resultaterne vist I

I 1 Fig.2 er procentdelen af de ialt injicerede benmarv- I

I celler, der kom specifikt til det antigen-udfordrede I

I øre, beregnet som: I

I 5 I

I (ct/min i højre øre) - (ct/min i venstre øre) I

I _x loo

I Total ct/min i benmarvrinjektion I

I 10 Antistof I

I Antisof-responser efter udfordring måltes ved I

I indirekte fluorescens (IFA) ved anvendelse af "slide"- I

I metoden ifølge Voller og O'Neill, Bulletin of the I

I World Health Organization, 45, 524 (1971). Hos vaccine- I

I rede mus påviser denne bestemmelse hovedsageligt IgG- I

I antisof (Playfair & De Souza, Parasite Immunol. 1, I

I 197 (1979)). I

1-20 I

I 25 I

I 30 I

21 DK 175283 B1

Tabel I

Effekt af adjuvanser på beskyttelse«

Restitueret

Procent 5 Vaccine Adjuvans Dosis Vej Tidl. Sent Døde beskyttet — 0 0 32 0 P. yocliiAysai — 15 s.c. 0 4 28 12;5 — i.p. 0 0 19 0 — i.m. 0 2 12 14^3 10 Saponin 25/ig s.c. 7 2 2 82 i.p. 36 2 0 100 7-1FN 5000 u s.c. 25 6 3 91 i.p. 14 2 2 89 2000 u s.c. 2 2 I 80 s.c. 2 2 0 100 1000 u s.c. 5 4 3 75 15 i.p. 2 3 0 100 500 u s.c. 3 1 I 80 i.p. 4 0-1 80 200 u s.c. 2.1 2 60 i.p. . I 3 I 80 100 u s.c. I 0 4 20 2o i.p. 3 0 2 60 LPS 20 pg s.c. 0 3 4 43 2/ig s.c. 0 3 3 50 200 ng s.c. I 2 7 43 20 ng s.c. i i 4 33 2ng s.c. 0 0 3 0 25 200pg s.c. 0 0 2 0 — Saponin 25 pg i.p. 0 0 6 0 — y*IFN 5000 u s.c. 0 0 6 0 — i.p. 0 0 6 0

Mus fik to injektioner ned 2 ugers mellemrum af vaccine og 30 adjuvans ad den anførte vej. Resultaterne angiver det antal mus, der blev fri for deres parasitaemia tidligt t * 10 dage) eller 4 sent (> 10 dage) eller døde efter en udfordring ned 10 para-siterede røde celler. Den totale procent af beskyttede mus er også vist.

DK 175283 B1 I

22 I

Tabel II I

Effekt af vej og adjuvans på beskyttelse med et I

Triton X-100 P.yoelii-lysat I

Restitueret I

Adj uvans Vej Tidligt Sent Døde % beskyttet I

10 IFN-gamma i.p. 4 2 0 I

5000 enheder e.e. 15 4 0 I

90 I

i.m. 2 4 2 I

i.<3. 232 I

15...... ' ---------- I

B.pertussis s.c· 442 I

108 i.m. 4 3 1 75 I

organismer 2 4 4

20 _ I

intet * 0 2 . 2 I

8.C. 0 3 17 J

17 I

i.m. 0 2 9 I

25 i>d* 006 I 1

Claims

1. Vaccine til effektiv immunisering af et pattedyr mod en infektion fra en infektiøs organisme, der er parasitisk i værten, hvilken organisme er en 5 protozo, et virus eller en bakterie, kende -tegnet ved, at den omfatter en effektiv mængde af et antigent og immunogent præparat af den infekti-øse organisme eller af det biologisk aktive stof, interferon-gamma (IFNy) som adjuvans og et fysiologisk 10 acceptabelt bærestof og/eller fortyndingsmiddel, hvorhos den nævnte vaccine, når den er indført i værten, er i stand til at inducere produktion af antistoffer og prime hukommelsesceller i værten, nævnte antistoffer immunoreagerer med nævnte infektiøse or-15 ganisme eller det biologisk aktive stof, og nævnte vaccine beskytter værten mod infektion.

2. Vaccine ifølge krav 1 mod infektion fra hepatitis B-virus, kendetegnet ved, at den omfatter en effektiv mængde af et polypeptid, der im- 20 munologisk svarer til dele af hepatitis B-virus-overfladeantigenet, interferon-gamma som adjuvans og et fysiologisk acceptabelt bærestof og/eller fortyndingsmiddel, hvorhos nævnte vaccine, når den er indført i en vært, er i stand til at inducere produktion 25 af antistoffer og prime hukommelsesceller i værten, nævnte antistoffer immunoreagerer med nævnte hepatitis B-virus, og nævnte vaccine beskytter værten mod viral hepatitis B-infektion.

3. Vaccine ifølge krav 1 mod infektion fra 30 tetanus-bakterie, kendetegnet ved, at den omfatter en effektiv mængde af et antigent og immunogent præparat af tetanus-bakterien, interferon-gamma som adjuvans og et fysiologisk acceptabelt bærestof I DK 175283 B1 I I 24 I I og/eller fortyndingsmiddel, hvorhos nævnte vaccine, I I når den er indført i en vært, er i stand til at indu- I I cere produktion af antistoffer og prime hukommelses- I I celler i værten, nævnte antistoffer immunoreagerer I I 5 med nævnte tetanus-bakterie, og nævnte vaccine be- I I skytter værten mod bakteriel tetanus-infektion. I

4. Vaccine ifølge krav 1 mod infektion fra I I inf luenza-virus, kendetegnet ved, at den I I omfatter en effektiv mængde af et polypeptid, der im- I I 10 munologisk svarer til dele af influenza-viruset, in- I I terferon-gamma som adjuvans og et fysiologisk accep- I I tabelt bærestof og/eller fortyndingsmiddel, hvorhos I I nævnte vaccine, når den er indført i en vært, er i I I stand til at inducere produktion af antistoffer og I I 15 prime hukommelsesceller i værten, nævnte antistoffer I I immunoreagerer med nævnte influenza-virus, og nævnte I I vaccine beskytter værten mod viral influenza- I I infektion. I

5. Vaccine ifølge krav 1 mod infektion fra I 20 rhinovirus, kendetegnet ved, at den omfat- I I ter en effektiv mængde af et polypeptid, der immuno- I I logisk svarer til dele af rhinoviruset, interferon- . I I gamma som adjuvans og et fysiologisk acceptabelt bæ- I I restof og/eller fortyndingsmiddel, hvorhos nævnte I I 25 vaccine, når den er indført i en vært, er i stand til I I at inducere produktion af antistoffer og prime hukom- I melsesceller i værten, nævnte antistoffer immunorea- I I gerer med nævnte rhinovirus, og nævnte vaccine be- I I skytter værten mod viral rhino-infektion. I I 30

6. Vaccine ifølge krav 1 mod infektion fra I I poliovirus, kendetegnet ved, at den omfat- I I ter en effektiv mængde af et polypeptid, der immuno- I I logisk svarer til dele af polio-viruset, interferon- I DK 175283 B1 gamma som adjuvans og et fysiologisk acceptabelt bærestof og/eller fortyndingsmiddel, hvorhos nævnte vaccine, når den er indført i en vært, er i stand til at inducere produktion af antistoffer og prime hukom-5 melsesceller i værten, nævnte antistoffer immunorea-gerer med nævnte polio-virus, og nævnte vaccine beskytter værten mod viral polio-infektion.

7. Vaccine ifølge krav 1 mod infektion fra papil loma-virus, kendetegnet ved, at den 10 omfatter en effektiv mængde af et polypeptid, der immunologisk svarer til dele af papilloma-viruset, interferon-gamma som adjuvans og et fysiologisk acceptabelt bærestof og/eller fortyndingsmiddel, hvorhos nævnte vaccine, når den er indført i en vært, er i 15 stand til at inducere produktion af antistoffer og prime hukommelsesceller i værten, nævnte antistoffer immunoreagerer med nævnte papilloma-virus, og nævnté vaccine beskytter værten mod viral papilloma-infektion. 20

.8. Vaccine ifølge krav l mod infektion fra retrovira, kendetegnet ved, at den omfatter en effektiv mængde af et polypeptid, der immunologisk svarer til dele af retroviruset, interferon-gamma som adjuvans og et fysiologisk acceptabelt bærestof 25 og/eller fortyndingsmiddel, hvorhos nævnte vaccine, når den er indført i en vært, er i stand til at inducere produktion af antistoffer og prime hukommelsesceller i værten, nævnte antistoffer immunoreagerer med nævnte retrovira, og nævnte vaccine beskytter 30 værten mod viral retro-infektion.

9. Vaccine ifølge krav 1 mod infektion fra Plasmodium-sporozoiter, kendetegnet ved, at den omfatter en effektiv mængde af et antigent og im- I DK 175283 B1 I I 26 I I munogent præparat af plasmodium-organismen, interfe- I I ron-gamma som adjuvans og et fysiologisk acceptabelt I I bærestof og/eller fortyndingsmiddel, hvorhos nævnte I I vaccine, når den er indført i en vært, er i stand til I I 5 I I at inducere produktion af antistoffer og prime hukom- I melsesceller i værten, nævnte antistoffer immunorea- I I gerer med nævnte plasmodium-sporozoiter, og nævnte I I vaccine beskytter værten mod viral hepatitis B- I I infektion. I I

^ 10. Vaccine ifølge krav 1 mod infektion I I fra trypanosomer, kendetegnet ved, at den I I omfatter en effektiv mængde af et antigent og immuno- I I gent præparat af trypanosom-organismen, interferon- I I gamma som adjuvans og et fysiologisk acceptabelt bæ- I I 15 I restof og/eller fortyndingsmiddel, hvorhos nævnte I vaccine, når den er indført i en vært, er i stand til I I at inducere produktion af antistoffer og prime hukom- I I melsesceller i værten, nævnte antistoffer immunorea- I I gerer med nævnte trypanosomer, og nævnte vaccine be- I

20 I skytter værten mod viral trypanosom-infektion.

11. Vaccine ifølge et hvilket som helst af I I de foregående krav, kendetegnet ved, at in- I I terferonet er human interferon. I

12. Vaccine ifølge et hvilket som helst af I I 25 I de foregående krav, kendetegnet ved, at in- I terferonet er fremstillet ved rekombinant DNA- I I teknikker. I

13. Fremgangsmåde til fremstilling af en I I vaccine ifølge et hvilket som helst af de foregående I I 30 krav, kendetegnet ved, at der tilvejebrin- I I ges en effektiv mængde af et antigent og immunogent I I præparat af den infektiøse organisme og interferon- I I gamma som adjuvans, og en effektiv mængde af nævnte I DK 175283 B1 komponenter opløses eller dispergeres i et fysiologisk acceptabelt bærestof og/eller fortyndingsmiddel.

14. Fremgangsmåde til fremstilling af en 5 vaccine ifølge krav 13, kendetegnet ved, at den effektive mængde af det antigene og immunogene præparat af den infektiøse organisme og den effektive mængde af interferon-gamma som adjuvans separat opløses eller dispergeres i en effektiv mængde af et fy-10 siologisk acceptabelt bærestof og/eller fortyndingsmiddel, og de to komponenter blandes umiddelbart før injektion eller indgives separat.

15. Anvendelse af interferon-gamma til fremstilling af vacciner til beskyttelse af værter 25 mod infektioner fra infektiøse organismer ifølge et hvilket som helst af kravene 1-10, hvilke vacciner omfatter mindst to komponenter, hvoraf den ene er et antigent og immunogent præparat af den infektiøse organisme, og den anden er interferonet som adjuvans.

16. Udstyr til vacciner ifølge et hvilket som helst af kravene 1-10, kendetegnet ved, at det omfatter ampuller eller lignende med a en effektiv mængde af et antigent og immunogent præparat af en infektiøs organisme, såsom bakteri-25 er' vira eller protoza, b en effektiv mængde af interferon-gamma til at fungere som adjuvans, og c et fysiologisk acceptabelt bærestof og/eller fortyndingsmiddel til opløsning eller dispergering af 30 komponenterne a) og b).