DK173935B1 - En spreder til spredning af materiale på en overflade - Google Patents

Description

i DK 173935 B1

Denne opfindelse angår en spreder til spredning af materiale på en flade ifølge den indledende del af krav 1.

GB-A-995614 angår en spreder omfattende en bremsedel med to bremseplader til styring 5 af spredningsbredden af en "Theca-spreder". Grundet de nedadrettede bremseplader har apparatet den ulempe at en stor del af det spredte materiale nedfalder umiddelbart under bremsepladerne. Materialet spredes derfor ikke jævnt over spredningsbredden.

I DE-B 1128211 er beskrevet en spreder der har to rotérbare plader, som transporterer 10 materiale fra en tragt. Sprederen har også udskyderdele som dog ikke spreder materialet over fladen, men som transporterer materialet via skærmplader fra de rotérbare plader til afgrenlngsplader.

I NL-A 257983 er vist en spreder, omfattende styrende dele med to tragte (16 og 17) til 15 at dele materiale der spredes ud over to separate baner ved hjælp af spredningsdelen.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en maskine som er forbedret i forhold til ovennævnte maskiner.

20 Ifølge opfindelsen, omfatter bremsedelen en flerhed af bremseplader, der er anbragt i spredningsbanen, hvilke bremseplader er anbragt en efter en fra en side af bremsedelen til den anden side heraf og udstrækkende sig parallel med rotationsaksen således at materiale spredt ud under drift bliver afbøjet af bremsepladerne I forskellige horisontale retninger og således at den kinetiske energi af materiale spredt til en side af sprederen 25 kan reduceres i en sådan grad at materialet ikke spredes videre end en ønsket distance.

For bedre at forstå den nærværende opfindelse og for at anskueliggøre hvorledes den kan udformes, vil opfindelsen i det følgende blive nærmere forklaret under henvisning til tegningerne, på hvilke 30 fig. 1 skematisk viser en landbrugsmaskines arbejdsbane over en mark, fig. 2 skematisk en spreders fordelingsmønstre i efter hinanden følgende forløb, fig. 3 svarende til fig. 2, fig. 4 skematisk en spreder, der er tippet, set bagfra, 35 fig. 5 skematisk et fordelingsmønster, der frembringes ved brug af en spreder, der er tippet som vist i fig. 4, fig. 6 1 større målestok en spreder, set forfra, og tippet som vist i fig. 4, fig. 7 svarende til fig. 6 men med sprederen tippet i modsat retning, fig. 8 i større målestok et snit efter linjen VIII-VIII i fig. 6, 40 fig. 9 en anden udførelsesform for en spreder, der er tippet, set forfra, fig. 10 svarende til fig. 9 men med sprederen tippet i modsat retning, fig. 11 i større målestok et snit efter linjen XI-XI i fig. 9, fig. 12 svarende til fig. 11 men visende en anden udførelsesform, fig. 13 en anden udførelsesform for en spreder, set forfra, DK 173935 B1 2 fig. 14 den i fig. 13 viste spreder, set fra siden og efter den i fig. 13 viste pil XIV, fig. 15 I større målestok og i snit dele af den i fig. 13 og 14 viste spreder, fig. 16 i større målestok et snit efter linjen XVI-XVI i fig. 13. fig. 17 delvist snit efter linjen XVII-XVII i fig. 15, 5 fig. 18 et snit efter linjen XVIII-XVIII i fig. 17, fig. 19 et snit visende en bremsedel, fig. 20 svarende til fig. 19 men visende en anden stilling af bremsedelen, fig. 21 skematisk en spreder, der har bremsedele, fig. 22 i større målestok et snit efter linjen XXII-XXII i fig. 21, 10 fig. 23 en spreder med en anden form for bremsedel og fig. 24 skematisk en spreder med en anden form for bremsedel.

Figurerne 19 til 24 viser ikke udførelsesformer af opfindelsen.

15 Ved udførelse af de forskellige operationer, der kræves på en mark under dyrkning, foretrækkes det altid at køre redskaberne i de samme spor. Sporenes placeringer bestemmes sædvanligvis af afgivelsesudstyrets passage, såsom spredere, der i løbet af vækstperioden skal køre flere gange over marken for at sprede eller fordele materialer, fx til bekæmpelse af ukrudt eller skadedyr. Efter hinanden følgende kørsler udføres derfor 20 fortrinsvis ved at køre langs efter hinanden følgende rækker af spor 1, 2, 3 og 4, der er vist skematisk i fig. 1. Afstanden mellem disse spor bestemmes specifikt af sprederens effektive bredde. Sprederen dækker typisk en bredde 15 på ca. 12 meter på hver side af sprederen, så at den samlede arbejdsbredde 5 bliver 24 meter. De spor, langs hvilke maskinerne bevæger sig, er placeret med en indbyrdes afstand 6, der er lig med en 25 spreders samlede arbejdsbredde 5. Halvdelen af afstanden 6 dækkes af maskinen, når denne bevæger sig langs det ene spor, fx sporet 3, og den anden halvdel dækkes af maskinen, når denne bevæger sig langs naboretursporet (fx sporet 4).

Sprederindretnlnger til fordeling, specielt af gødning, kører fortrinsvis også langs sporene 30 1, 2, 3 og 4. Sprederindretningernes spredningsbredder vælges på en sådan måde, at den flade, som skal dækkes, under bevægelse langs sporene og på den ønskede måde gives den korrekte materialemængde pr. overfladeenhed. Fig. 2 viser skematisk fordelingsmønstre 7 og 8, der frembringes af en spreder, som bevæger sig fremad langs sporet 3 og kører tilbage langs sporet 4. Fordelingsmønstrene 7 og 8 dækker en samlet bredde 9, der 35 er lig to gange bredden 6 mellem to nabospor. Sprederne er fortrinsvis konstrueret på en sådan måde, at der opnås fordelingsmønstre 7 og 8 af den i fig. 2 viste art. Ved spredning under kørsel langs nabosporene 3 og 4 vil de frembragte fordelingsmønstre overlappe hinanden som vist i fig. 2 mellem sporene 3 og 4. Det samlede fælles fordelingsmønster, der er angivet med linjen 10, frembringes på en sådan måde, at materialet er ensartet 40 fordelt på den flade, som skal dækkes. Et fordelingsmønster svarende til de viste mønstre 7 og 8 kan opnås på fordelagtig måde ved hjælp af en spreder, der har to sprederdele 11 og 12, der roterer 1 modsatte retninger som angivet med pile 13. Maskinerne er konstrueret på en sådan måde, at hver sprederdel 11 og 12 spreder materialet over hele bredden 9. På grund af de to sprederdeles modsatte rotationsretninger 13, spreder 3 DK 173935 B1 sprederdelene 11 og 12 materialet symmetrisk omkring éet plan 14, der står vinkelret på den flade, som skal dækkes, og som går gennem sprederens langsgående centerlinje centralt mellem de to sprederdele 11 og 12 (fig. 3).

5 Fordelingsmønsterets samlede bredde 9 er lig med to gange bredden 6 mellem sprederens nabospor. Nar sprederen bevæger sig langs det første spor 1, der ligger i en afstand 15 (halvdelen af bredden 6) fra markens kant 21, ville materialet blive spredt langt ud over markens kant 21. Dette ville medføre uønsket tab af materiale, medens båndet 15 mellem sporet 1 og kanten 21, specielt ved kanten 21, ville modtage for lidt materiale. Dette er 10 vist i fig. 1 og 2.

Sprederen tilvejebringer en simpel fremgangsmåde til dækning af bredden 15 på korrekt måde med den ønskede materialemængde. Sprederen tlppes til en skrå stilling på en sådan måde, at sprederdelene, når sprederen bevæger sig langs sporet 1 i den med en pil 15 16 angivne retning, hælder mod maskinens venstre side som vist skematisk i fig. 4. Tipningsgraden vælges på en sådan måde, at den afstand, over hvilken materialet spredes, er lig med den halve spredningsbredde 9. Det har vist sig, at tipningen muliggør, at materialet kan spredes over bredden 15 med et fordelingsmønster 18, der er vist skematisk i fig. 5, uden nogen ændring af materialetilførsel fra sprederens tragt til 20 sprederdelene. Det har desuden vist sig, at spredningsbredden på den side, mod hvilken sprederdelene hælder opefter, i alt væsentligt ikke påvirkes, og at materialet bliver spredt som vist i fig. 5 på højre side af sporet 1 over en afstand 17, der i alt væsentligt er lig med halvdelen af den samlede normale spredebredde 9. På denne måde opnås der, som vist i fig. 5, et fordelingsmønster på højre side af indretningen svarende til fordelingsmønsteret 25 for det normale spredningsforløb, ved hvilket de to sprederdele er parallelle med den flade, som skal dækkes. På denne måde kan afstanden 17, når Indretningen bevæger sig langs sporet 2, overlappe fordelingsmønsteret på samme måde som vist mellem sporene 3 og 4 i fig. 2. Således opnås der et samlet fordelingsmønster svarende til det ønskede, ensartede, samlede fordelingsmønster 10, der er vist I fig. 2, mellem sporene og mellem kanten 21 og 30 sporet 1.

Det er et specielt fordelagtigt træk, at der ved spredning af materiale mod kanten 21 ikke kræves justering af de udløbsporte, gennem hvilke den ønskede materialestrømning finder sted fra tragten til sprederdelene. Det er heller ikke nødvendigt at justere fx 35 spredningsretningen. Efter kørsel langs sporet 1 i retningen 16 kan arbejdet genoptages på normal måde på de andre spor, såsom sporene 2, 3 og 4 ved, at sprederen føres tilbage til vandret stilling. Tipningen af sprederen kan på simpel måde foretages i marken uden risiko for fejl i forbindelse med justeringen, som skal være nøjagtig, for at den ønskede mængde materiale bliver spredt ensartet på den flade, som skal dækkes.

Under en kørsel, ved hvilken materialet skal spredes over en kort afstand til højre for sprederen, fx når sprederen kører langs sporet 1 i en retning modsat pilen 16, skal sprederen tippes til den anden side.

40 DK 173935 B1 4

Typisk doseringsudstyr dækker en bredde på 24 meter, dvs. 12 meter på hver side. Derfor er sporene 1, 2, 3 og 4 sædvanligvis placeret i en indbyrdes afstand 6 på 24 meter, medens afstanden 15 sædvanligvis er 12 meter. Det foretrækkes følgeligt, at sprederne dækker en samlet arbejdsbredde 9 på 48 meter, medens den effektive spredningsbredde 5 under hensyntagen til den i fig. 2 viste overlapning er 24 meter. Spredebredden 15 på den ene side af den tippede Indretning udgør derefter 12 meter. For at opnå denne spredningsbredde på 12 meter på den ene side tippes sprederen sædvanligvis i en vinkel på ca. 6-7° i forhold til den flade, som skal dækkes. Denne vinkel kan være nogle få grader mindre eller større afhængigt af maskinen. Specielt ved konstruktion af sprederen på den i 10 fig. 3 viste måde kan spredebredden 9 opnås med en ensartet fordeling i overensstemmelse med de i fig. 2 viste fordelingsmønstre. Som det fremgår af fig. 3 spreder sprederdelen 11 materialet over et område 19, og sprederdelen 12 spreder materialet på et område 20. Disse områder er symmetriske i forhold til planet 14.

15 Fig. 6, 7 og 8 viser en spreder 25. Sprederen har en tragt 26, under hvilken der er anbragt sprederdele 11 og 12, der kan rotere omkring rotationsakser, der strækker sig opefter i modsatte retninger som angivet med pilen 13 i fig. 3. Tragten 26 har udløbsporte (ikke vist detaljeret), gennem hvilke materialet, som skal spredes, kan fødes fra tragten til sprederdelene. Portene kan I større eller mindre grad være lukkede til styring af 20 materialestrømnlngshastigheden fra tragten. Den materialemængde, som skal spredes pr. arealenhed, kan således også kontrolleres. Sprederen 25 har et chassis 27 med fastgørelsesdeie 28 og 29, ved hjælp af hvilke sprederen kan kobles til løftearme 30 og 31 på en traktors trepunktsløfteindretning. Chassiset 27 har også en fastgørelsesdel 32, der kan være koblet til den øverste stang i traktorens løfteindretning. Chassiset 27 har lodrette 25 chassisdele eller standere 33 og 34, på hvilke fastgørelsesdelene 28 og 29 er monteret justerbart for at muliggøre, at sprederen kan tippe på den ovenfor beskrevne måde. Den måde, hvorpå fastgørelsesdelene 28 og 29 er konstrueret og monteret, er den samme for begge delene og vil derfor kun blive beskrevet detaljeret for fastgørelsesdelen 28.

30 Fastgørelsesdelen 28 har to plader 35 og 36, der ligger på modstående sider af standeren 33 og udgør understøtningsarme, der er forbundet med hinanden ved hjælp af en plade 37. Fastgørelsesdelen 28 kan dreje omkring en drejningsaksel 38 i forhold til standeren 33. Drejningsakselen 38 er placeret bag standeren 33 i forhold til sprederen 29's normale bevægelsesretning og er vandret, når maskinen er vandret. Drejningsakselen 38 er 35 monteret på plader 40, der er fastgjort bag på standeren 33. Pladerne 35 og 36 har huller 41, som ligger på linje, og gennem hvilke der strækker sig en koblingstap 42, der er forbundet med fastgørelsesdelen til forbindelse af sprederen til den nederste løftearm 30. Fastgørelsesdelen 28 har en justeringsmekanisme 43 i form af en hydraulisk løftemekanisme med en cylinder 44 og en stempelstang 45. Cylinderen 44 er monteret 40 drejeligt på en drejningsaksel 46, der er stift fastgjort til standeren 33, og stempelstangen 45 er drejeligt forbundet til delen 28 ved hjælp af en drejningsaksel 47. Fastgørelsesdelen 28 har også huller 48, som ligger på linje, i pladerne 35 og 36, og gennem hvilke der kan indsættes en låsetap 49. Standeren 33 har et øverste anslag 50 og et nederste anslag 51.

DK 173935 B1 5

Fastgørelsesdelen 29 er identisk med delen 28 og har en løftemekanisme 52 svarende til løftemekanismen 43.

Nar den i fig. 6 til 8 viste spreder benyttes til udøvelse af den under henvisning til fig. 1 til 5 5 beskrevne fremgangsmåde, aflastes løftemekanismerne 43 og 52 for at holde sprederen i vandret stilling. De to sprederdele 11 og 12 er dermed vandrette og parallelle med den flade, som skal dækkes. Løftemekanismerne 43 og 52 og fastgørelsesdelene 28 og 29 Indtager derved en stilling i forhold til chassiset 27, hvilken stilling er vist i venstre side af fig. 6 for fastgørelsesdelen 28 og i fig. 8 med fuldt optrukne linjer for delen 28. Når 10 fastgørelsesdelene 28 og 29 er koblet til løftearmene 30 og 31 på traktoren, og sprederen løftes fra Jorden, vil vægten af sprederen og eventuelt materiale i tragten søge at dreje fastgørelsesdelene omkring drejningsakselen 38 i den med pilen 58 viste retning. Denne drejning kan forhindres ved at anbringe tappen 49 i hullerne 48. Denne tap lejres derved på anslaget 50. Fastgørelsesdelene forhindres således i at dreje I retningen 58 i forhold til 15 chassiset. Sprederen kan følgelig holdes I en vandret stilling. I denne stilling er pladen 37 i kontakt med anslaget 51, så at bevægelse af fastgørelsesdelene 28 og 29 omkring drejningsakslerne 38 forhindres fuldstændigt.

Til tipning af sprederen til den i fig. 4 og 6 viste stilling, i hvilken sprederen hælder nedad 20 mod venstre i forhold til bevægelsesretningen 39, aktiveres løftemekanismen 52 hydraulisk, så at der frembringes en tendens til at strække stangen 45 ud fra cylinderen 44. Den kraft, hvormed tappen 49 ligger an mod anslaget som følge af sprederens vægt, vil således modvirkes af løftemekanismen 52, så at tappen 49 kan fjernes fra hullerne 48.

Pladen 37 presses derefter mod anslaget 51, så at bevægelse af fastgørelsesdelen 29 25 omkring akselen 38 forhindres. Trykket I cylinderen 44 reduceres derefter, så at sprederens vægt får fastgørelsesdelen 29 til at dreje omkring drejningsakselen 38 i forhold til chassiset 27 til den stilling, der er angivet med punkterede linjer i fig. 8. Når pladen 37 kommer i kontakt med anslaget 50, forhindres forsat drejning af fastgørelsesdelen 29 omkring drejnfngsakselen 38. Akselen 38 er derved sænket i forhold til tappen 42 og 30 løftearmen 30. Den venstre side af indretningen er således også sænket, så at indretningen Indtager en skrå stilling. Den afstand 53, over hvilken akselen 38 synker, kan vælges ved hjælp af dimensionerne af konstruktionsdelene. Afstanden 53 vælges på en sådan måde, at sprederen kan tippes på ønsket måde til spredning af materialet mod venstre side over den ønskede afstand 15. Til flytning af sprederen fra den i fig. 6 viste 35 tippede stilling til en vandret stilling ledes der Igen fluidum til cylinderen 44.

Fastgørelsesdelen 29 drejer derved igen omkring akselen 38 til den stilling, der er angivet med fuldt optrukne linjer for delen 28. Pladen 37 bringes I kontakt med anslaget 51, hvorefter tappen 49 Igen kan indsættes i hullerne 48. Fastgørelsesdelen er derefter Igen låst på plads, hvorefter trykket kan fjernes fra cylinderen 44.

40

Fig. 7 viser en situation svarende ti! fig. 6, i hvilken situation sprederen er tippet mod højre. Denne stilling kan frembringes ved aktivering af mekanismen 43 i stedet for mekanismen 52, så at Indretningens højre side sænkes ved drejning af fastgørelsesdelen 28 omkring akselen 38 over et stykke 53 i forhold til fastgørelsesdelen 29 som beskrevet DK 173935 B1 6 ovenfor. Fra denne tippede stilling kan sprederen igen hurtigt bevæges til en vandret stilling på samme måde som beskrevet ovenfor under henvisning til fig. 6.

Ved sænkning af maskinen i den ene side, så at den tipper, bevares afstanden 55 fra 5 jorden af sprederdelen på den anden side i alt væsentligt. Sprederdelene ll's og 12's afstande fra jorden bestemmes af indretningens udformning. Når indretningen tippes på den i fig. 6 og 7 viste måde, bliver afstanden 54 mellem periferien af sprederdelene nærmest jorden og selve jorden mindre end sprederdelenes afstand fra jorden I sprederens normale vandrette stilling. Uafhængigt af til hvilken side sprederen tippes, er 10 afstandene 54 og 55 uforanderligt lig hinanden. Tipning af maskinen og tilbageføring af samme til vandret stilling kan udføres på simpel måde ved tilførsel af fluidum til cylinderen 44 i løftemekanismen 43 eller i løftemekanismen 52. Til dette formål er cylindrene 44 forbundet til et hydraulisk kredsløb, fx på en traktor, til hvilken sprederen er fastgjort, hvilket kredsløb ikke er vist detaljeret. Ved hjælp af anslagene 50 og 51 og pladen 37 kan 15 fastgørelsesdelenes positioner Indstilles på simpel måde. Ud over tipning kræves der ikke andre justeringer af indretningen. De Indstillede værdier for fx udløbsportene mellem tragten og sprederdelene behøver ikke at blive justeret lige så lidt som sprederetningerne for materialet ved ændring af portene omkring sprederdelenes rotationsakser. På denne måde kan den justering, der kræves til spredning af materiale på markens periferiareal 15 20 i den ønskede mængde, som anført ovenfor, opnås på simpel mide, og efter at dette areal er blevet dækket, kan den normale indstilling hurtigt retableres.

Fig. 9,10 og 11 viser en udførelsesform, I hvilken der kun Findes en løftemekanisme 66 på den ene side af sprederen. Siden med løftemekanismen er enten hævet eller sænket til 25 tipning af sprederen fra den normale arbejdsstilling, i hvilken de to sprederdele er vandrette. Chassiset har på den ene side en fastgørelsesdel 64, der er justerbar i forhold til chassiset. På den anden side er en fastgørelsesdel 65 stift fastgjort til chassiset og omfatter to plader 67, af hvilke der er fastgjort éen på hver side af standeren 33. Dele af den i Fig. 9 til 11 viste spreder svarende til de i fig. 6 til 8 viste dele af indretning er 30 angivet med samme henvisningsbetegnelser. Fastgørelsesdelen 64 er forbundet til en løftemekanisme 66, der er identisk med løftemekanismen 43. Fastgøreisesdelen 64 har to plader 68, der er placeret på hver sin side af standeren 33, og som er forbundet via en forbindelsesstang 69. Fastgørelsesdelen 64 er ligesom fastgørelsesdelen 28 i den ovenfor beskrevne udførelsesform drejelig omkring en drejningsaksel 38 i forhold til chassiset 27.

35 Over forbindelsesstangen 69 har fastgørelsesdelen 64 huller 70, der er placeret på linje, I pladerne 68. Under forbindelsesstangen 69 har pladerne 68 huller 71, som er placeret på linje. Hullerne 70 og 71 er placeret med samme indbyrdes afstand fra forbindelsesstangen 69. Låsetappe 72 og 73 kan indsættes i de respektive huller 70 og 71. Standeren 33 har et øverste anslag 74 og et nederste anslag 75.

40 I den i fig. 11 viste stilling er fastgørelsesdelen 64 orienteret i forhold til chassiset på en sådan måde, at tappen 42 ligger på linje med tappen 76, som forbinder armen 31 med fastgørelsesdelen 65. Den i fig. 11 viste placering af fastgørelsesdelen 64 i forhold til chassiset 27 tjener til at holde sprederen vandret, idet sprederdelene i denne stilling er DK 173935 B1 7 vandrette eller parallelle med den flade, som skal dækkes, I denne stilling forhindres fastgørelsesdelen 64 i at dreje omkring drejningsakselen 38 af låsetappene 72 og 73 i hullerne 70 og 71. Tappene 72 og 73 er i kontakt med anslagene henholdsvis 74 og 75 til løftning af chassiset 27 i forhold til tappen 42 og armen 30, idet tappen 73 udtages af 5 hullerne 71, og mekanismen 66 aktiveres, si at stempelstangen 45 strækkes ud af cylinderen 44, så at drejningsakselen 47 presses nedefter I forhold til chassiset 27. Som følge heraf drejer fastgørelsesdelen 64 omkring drejningsakselen 38 i retning efter pilen 78. Denne drejning kan fortsætte, indtil forbindelsesstangen 69 kommer i kontakt med anslaget 75. I denne stilling kan stempelstangen 45 låses i forhold til cylinderen 44, fx ved 10 at lukke en ventil i tilførselskanalen til cylinderen 44. Fluidumtrykket i cylinderen kan dermed opretholdes. Ved løftning af chassiset tæt ved fastgørelsesdelen 64 tippes sprederen som vist i fig. 9. Afstanden 77 af udkastningsdelen 12's yderste del ændrer sig ikke meget i forhold til den stilling, i hvilken sprederdelene er placeret vandret. Afstanden 78 mellem sprederdelen 11 og jorden er da større end i sprederens normale vandrette 15 arbejdsstilling. Fastgørelsesdelen 64's slaglængde i forhold til chassiset 27 vælges på en sådan måde, at sprederen hælder nedefter mod venstre, så at materialet kan spredes til venstre over en bredde 15, der er lig med halvdelen af den afstand, over hvilken materialet spredes til samme side, når sprederen er vandret. Som i den ovenfor beskrevne udførelsesform fordeles materialet ensartet over arealet 15, som skal dækkes, medens 20 tipningen resulterer i et fordelingsmønster 18 af den i fig. 5 viste art.

Fra midterstillingen, i hvilken sprederdelene 11 og 12 er vandrette, kan sprederen synke ned på siden af løftemekanismen 66, idet fastgørelsesdelen drejer i retning modsat pilen 81 omkring drejningsakselen 38. Til dette formål fjernes låsetappen 72, si at 25 løftemekanismen 66 kan udsættes for tryk for at optage sprederens vægt og flytte tappen 72 fra kontakt med anslaget 74. Under påvirkning af sin vægt kan sprederen synke ned på siden af fastgørelsesdelen 64, som drejer omkring akselen 38. Chassiset 27 kan synke ned, indtil forbindelsesstangen 69 kommer i kontakt med anslaget 74, som derefter forhindrer yderligere drejning af fastgørelsesdelen 64 omkring drejningsakselen 38 i 30 retning modsat pilen 81. I denne stilling holdes fastgørelsesdelen pi plads i forhold til chassiset af vægten af sprederen og eventuelt materiale i tragten.

Da sprederen, når denne er tippet, drejer omkring armen 31's forbindelse med fastgørelsesdelen 65, når den del af sprederdelen 11, der ligger længst væk fra centeret, 35 en position I en afstand 79 overjorden, hvilken afstand er mindre end sprederdelen ll's afstand over jorden l Indretningens vandrette stilling. Afstanden 80 vil således afvige lidt fra afstanden 77. Hvis sprederdelenes afstand over jorden efter tipning ikke har den ønskede værdi til frembringelse af det ønskede fordelingsmønster ved spredning af bestemte typer materiale, kan denne afstand korrigeres ved at flytte løftearmene 30 og 31 40 lidt opefter eller nedefter.

I den i fig. 9 til 11 viste udførelsesform kræves der kun éen løftemekanisme 66, så at sprederen kan være af lidt slmplere konstruktion. Ved tipning til den ene side vil højden af sprederdelen 11 over jorden målt mellem den højeste og laveste stilling Imidlertid være DK 173935 B1 8 lidt større end den i fig. 6 til 8 viste udførelsesform. Den i flg. 9 til 11 viste konstruktion muliggør, at et sideareal 15 af den flade, som skal dækkes, på simpel måde kan gives den ønskede mængde materiale pr. arealenhed med ensartet fordeling. Denne konstruktion kræver ikke yderligere justeringer af indretningen, fx ved lukning af udløbsportene i større 5 eller mindre grad eller på den ene side eller ved ændring af spredningsretningen. Den i fig.

9 til 11 viste konstruktion tillader også meget hurtigt arbejde i forbindelse med udøvelse af den under henvisning til fig. 1 til 5 beskrevne fremgangsmåde.

Fig. 12 viser en anden udførelsesform for en fastgørelsesdel, ved hjælp af hvilken 10 sprederen kan hæves eller sænkes på den ene side fra en midterstilling ligesom den i fig. 9 til 11 viste udførelsesform. I den i fig. 12 viste udførelsesform har en fastgørelsesdel 86 to plader 85, der er stift fastgjort på hver sin side af standeren 33. Løftearmen 30 er placeret mellem pladerne 85 og forbundet med fastgørelsesdelen 86 ved hjælp af en tap 42. Til dette formål har fastgørelsesdelen 86 en spalte 88, ind i hvilken tappen 42 strækker sig.

15 Tappen 42 strækker sig også gennem en åbning i armen 30 og gennem en åbning i en koblingsdel, der er fastgjort til den nederste ende af stempelstangen 45 I en løftemekanisme 87, som svarer til løftemekanismen 66. Tappen 42 holdes aksialt på plads. Spalten 88 har en central del 89 og øverste og nederste dele 90 og 91. I enderne af delene 90 og 91 er der udsparinger henholdsvis 93 og 94. Den centrale del 89 er parallel med 20 standeren 33. Fra den centrale del 89 skråner delene 90 og 91 fremefter i forhold til sprederens normale bevægelsesretning 39, idet delen 90 skråner opefter, og delen 91 skråner nedefter fra den centrale del 89.

Ved brug af den i fig. 12 viste konstruktion holdes sprederen vandret ved fastholdelse af 25 delen 42 i den centrale del 89 af spalten 88. I denne stilling kan tappen 42’s placering i spalten 88 og dermed placeringen af den nederste arm 31 i forhold til fastgørelsesdelen 86 fastholdes ved Indsætning af en låsetap 95 i huller 96 i pladerne 85 og I et hul i koblingsdelen 94. Sprederen kan tippes ved fjernelse af tappen 95, så at chassiset synker nedad under vægten af indretningen og eventuelt materiale i tragten. Dette får tappen 42 30 til at bevæge sig langs delen 90 af spalten 88 mod udsparingen 92. Når tappen 42 når anslaget 92, kan sprederen ikke synke yderligere. Når fastgørelsesdelen 80 er anbragt på sprederens højre side, vil sprederen hælde nedefter mod højre som vist i flg. 11. Materialet kan derefter spredes ensartet til højre over det smalle bånd 15. Sprederen kan tippes til den anden side ved, at den løftes i forhold til tappen 42 og armen 30 ved hjælp af 35 løftemekanismen 87.

Ved aktivering af løftemekanismen 87 kan tappen 42 presses nedefter i forhold til chassiset 27, så at tappen 42 flyttes langs delen 91 af spalten 88. Når tappen 42 når udsparingen 93, er den side af sprederen, på hvilken delen 86 er monteret, blevet løftet.

40 Sprederen hælder derved til den anden side til spredning af materiale til den ønskede side over den korte afstand 15.

Delene 90 og 91 af spalten 88 hælder på en sådan måde, at sprederen, når denne drejes væk fra den midterste stilling, vil bevæge sig lidt bagud i forhold til tappen 42. Omfanget DK 173935 B1 9 af denne bevægelse bagud afhænger af den vandrette afstand 97 mellem den centrale del 89 og udsparingerne henholdsvis 92 og 93.1 indretningens midterstilling er udsparingerne 92 og 93 placeret over hinanden. Ved en mindre flytning af sprederen ved dens forbindelse med armen 30 bort fra traktoren vil sprederen, udover at blive tippet, også blive stillet lidt 5 på skrå opefter og bagud i forhold til den normale bevægelsesretning 39. Udkasterskiverne placeres således også lidt på skrå opefter og bagud. Materialet spredes derved i en retning, der danner en vinkel, ved tipningen lige såvel som ved en mindre skrå retning opefter og bagud. Denne bagud og opefter skrånende stilling af udkasterskiverne kan yderligere påvirke fordelingen af materiale på den flade, som skal dækkes. Til spredning af 10 bestemte typer af materiale kan det fordelingsmønster, som opnås over den kortere afstand 15 på den side af sprederen, korrigeres til frembringelse af en tilstrækkeligt ensartet fordeling over afstanden 15 ved siden af sprederen. Ved spredning af visse typer materiale kan det ske, at tipningen kun resulterer i éet fordelingsmønster, der ikke er helt ensartet ved kanten 21. Dette kan korrigeres ved, at sprederen også tippes ganske lidt I 15 bevægelsesretningen. Med den I fig. 12 viste konstruktion foretages denne konstruktion automatisk. Konstruktionen, der muliggør denne automatiske korrektion, ved tipning i bevægelsesretningen kan I stedet være monteret på de to lodrette standere 33. Den i fig, 12 viste konstruktion kan således være monteret på de to standere 33, i hvilket tilfælde spalten 88 kun behøver at have de skrå dele 90 eller 91.

20

Selv om i alt væsentligt hele sprederen i de ovenfor beskrevne udførelsesformer tippes på tværs af bevægelsesretningen, kan sprederen i stedet være konstrueret på en sådan måde, at kun sprederdelen eller -delene kan tippes som en enhed i forhold til en understøtning, fx i forhold til sprederens chassis.

25

Den i fig. 13 til 18 viste spreder har et chassis 101, der understøtter en tragt 102, og fordelerdele 103 og 104. Chassiset 101 har en hovedchassisbjælke 106, der er placeret vandret, når sprederen er vandret. På undersiden af chassisbjælken 106 er der to chassisbjælker 107 og 108, der strækker sig nedefter vinkelret på chassisbjælken 106.1 30 de nederste ender af chassisbjælkerne 107 og 108 er der fastgjort to bundbjælker 109 og 110, der konvergerer bagud i forhold til sprederens normale tilsigtede bevægelsesretning 119. Bjælkerne 109 og 110 møder hinanden og er forbundet med hinanden ved hjælp af et forbindelsesstykke 111. Chassisbjælkerne 107 og 108 møder chassisbjælken 106 i lille afstand fra denne bjælkes ender. Bjælken 106’s ender har tragtunderstøtninger 112 og 35 113. Tragtunderstøtningerne 112 og 113 har form af lodrette plader. De øverste kanter 114 af understøtningerne 112 og 113 er vandrette og ligger I samme plan som bjælken 106's overside. De nederste kanter 115 af understøtningerne 112 og 113 skråner opefter bort fra bjælken 106's nederste kant. Tragten 102 understøttes på de øverste kanter 114. Tilnærmelsesvis midtvejs mellem de nederste bjælker 109 og 110 og 40 tragtunderstøtningerne 112 og 113 har bjælkerne 107 og 108 understøtningsarme 116 og 117, der strækker sig bagud fra bjælkerne 107 og 108. Understøtningsarmene 116 og 117 understøtter en gearkasse 118, der tjener som en understøtningsdel til fordelerdelene 103 og 104.

DK 173935 B1 10

Chassisbjælken 106 har en rørformet tap 121, hvis centerlinje 120 udgør en drejningsakse, der fortrinsvis går tilnærmelsesvis gennem sprederens tyngdepunkt.

Tappen rager frem fra bjælken 106 og understøtter et koblingschassis 122.

Koblingschassiset 122 har to koblingspunkter i form af koblingstappe 123 og 124, ved 5 hjælp af hvilke sprederen kan være fastgjort til de nederste løftearme af en løfteindretning på en traktor eller et tilsvarende køretøj. Koblingschassiset 122 har et yderligere koblingspunkt i form af koblingsplader 125 med huller 126 til forbindelse af sprederen til den øverste arm i trepunktsløfteindretningen. Koblingschassiset 122 haren drejebøsning 127, der kan dreje omkring tappen 121.

10

Til bøsningen 127 er der fastgjort koblingsarme 128 og 129, der er udformet af hule bjælker, der har rektangulere tværsnit, og til hvis ender koblingstappene 123 og 124 er forbundet ved hjælp af forbindelsesplader 138 og 139. Bøsningen 127 har også en hul koblingsarm 130, der har rektangulært tværsnit, og til hvilken koblingspladerne 125 er 15 fastgjort. Koblingsarmen 130 har en fastgørelsesplade 131 med huller 132, 133 og 134 til optagelse af låsetappe.

En låsearm 135 er fastgjort ved hjælp af bolte 136 til tappen 121 på en sådan måde, at låsearmen strækker sig over fastgørelsespladen 131. Låsearmen 135 har en låsetap 137.

20 Låsetappen 137 påvirkes af en fjeder, ikke vist, på en sådan måde, at tappen 137 tvinges mod fastgørelsespladen 131 og eventuelt kan indsættes i et vilkårligt af hullerne 132, 133 og 134 ved hjælp af fjederkraften.

Gearkassen 118 haren nederste indkapslingsdel 141 og en øverste indkapslingsdel 142.

25 Indkapslingsdelene 141 og 142 er i alt væsentligt identiske og møder hinanden i et vandret plan (når sprederen er vandret), til dannelse afen flad langstrakt gearkasse. De nederste og øverste Indkapslingsdele 141 og 142 er presset af metalplader og har flanger 143 og 144, der er forbundet med hinanden ved hjælp af bolte 145. Gearkassen 118 har midt på en bredde 146 og ved enderne en bredde 147, der er ca. halvdelen af bredden 146. Ved 30 enderne (bredden 147) er gearkassen 118 fastgjort ved hjælp af bolte 145 til understøtningsarmene 116 og 117. Understøtningsarmene 116 og 117 er vinklede, som det specielt fremgår af fig. 17.

Aksler 148 og 149, til hvilke fordelerdelene 103 og 104 er fastgjort, er lejret i gearkassen 35 118. Fordelerdelene 103 og 104 er af indbyrdes identisk konstruktion, og tilsvarende dele er angivet med de samme henvisningsbetegnelser for de to fordelerdele. Fordelerdelene 103 og 104 har hver et nav 150, ved hjælp af hvilket de er fastgjort til akslerne henholdsvis 148 og 149. Hver af fordelerdelene har en rund plade 151, der er stift fastgjort til navet 150 og har en ydre periferi med en nedadrettet rand 152. Pladen 151 er 40 svagt konisk og skråner opefter fra akslerne 148 og 149, idet pladen 151's overside danner en vinkel 153 på ca. 3° med et plan vinkelret på akselerne 148 og 149. Størrelsen af vinkelen 153 kan vælges med en anden værdi.

DK 173935 B1 11 I midten har fordelerdelene fødningsdele 154 i form af en hævet central del af pladen 151. Fødningsdelene 154 har hver en diameter 155, der er ca. lig med en tredjedel af fordelerdelens diameter 156. Fødningsdelen 154’s overside skråner nedefter fra akselen i en vinkel 157 på ca. 7° til et plan vinkelret på akselen 148 eller 149. Fødningsdelens ydre 5 kantdel 169 danner en vinkel 158 på ca. 30° i forhold til lodret, når sprederen er vandret, dvs. når akselen 149 ligeledes er lodret. Vinkelen 158's størrelse kan også have en lidt anden værdi. Hver af fordelerdelene har to udkasterskovle 159 og 160, der er placeret diametralt over for hinanden og er svagt buede som vist detaljeret i fig. 18.

Udkasterskovlene 159's og 160's ender ligger på en linje 164, der er sammenfaldende med 10 centerlinjen 165 for akselen 148 eller 149. Den perifere kant 161 af fladens underside ved vinkelen 157 af hver af fødningsdelene er placeret tilnærmelsesvis midtvejs langs højden 162 af udkasterskovlene set tæt ved fødningsdelens perifere del. Udkasterskovlene 159's og 160's øverste kanter 163 er parallelle med et plan vinkelret på akslerne 148 og 149. De tilsvarende dele af de to fordelerdele ligger plant vinkelret på de indbyrdes parallelle aksler 15 148 og 149. Når sprederen er vandret, har de to fordelerdele 103 og 104 samme indbyrdes højde, og de øverste kanter 63 af de to fordelerdeles udkasterskovle ligger i samme plan. Fordelerdelen 103's udkasterskovle er udformet symmetrisk sammenlignet med fordelerdelen 104’s skovle, så at de to fordelerdele vender samme vej i forhold til delenes rotationsretning 166 og 167. Fordelerdelene 103 og 104 er Indbyrdes placeret på 20 en sådan måde, at linjen 164, der går gennem fordelerdelen 103's udkasterskovle 159 og 160, er parallel med bevægelsesretningen 119, når, som vist i fig. 18, linjen 164, som går gennem enderne af fordelerdelen 103's to udkasterskovle 159 og 160, danner en ret vinkel med den normale bevægelsesretning 119.

25 De to fordelerdeles aksler 148 og 149 har cylindriske tandhjul henholdsvis 171 og 172, der er optaget I gearkassen 118. Gearkassen 118 har yderligere to cylindriske tandhjul 173 og 174, der er identiske med hinanden og med tandhjulene 171 og 172. Tandhjulene 171 til 174 ligger i samme plan og er relativt tæt indkapslet af gearkassen 118.

30 En støbt jerngearkasse 175 er fastgjort til undersiden af gearkassen 118, og en aksel 176 af gearhjulet 173 strækker sig Ind i gearkassen 175.

I gearkassen 175 har akselen 176 et konisk tandhjul 177, der indgriber med et konisk tandhjul 178, der er placeret i gearkassen 175, og som understøttes af en aksel 179.

35 Akselen 179 er lejret i gearkassen 175 og strækker sig bagud i forhold til den normale bevægelsesretning 119 gennem gearkassen 175's bagvæg og ind i det indre afen støbt jemgearkasse 180, som er forbundet med gearkassen 175. Inden I gearkassen 180 har akselen 179 et cylindrisk tandhjul 181, som Indgriber med et tandhjul 182 på en aksel 183. Hjulene 181 og 182 er indbyrdes udskiftelige og kan erstattes med andre 40 gearhjulspar. Akselen 183 strækker sig fra gearkassen fremefter og rager gennem gearkassen 175's frontvæg. Uden for gearkassen 175 har akselen 183 en koblingsende 184 med kiler eller tænder, ved hjælp af hvilke akselen 183 kan kobles til en drivende aksel, fx en hjælpeaksel, som drives af et kraftudtag på en traktor, til hvilken sprederen er fastgjort.

DK 173935 B1 12

Fordelerdelene 103 og 104 er placeret under afgivelsestude 188 og 189 af tragten 102. Afgivelsestudene 188 og 189 udgør i det mindste en del af en nederste tragtdel 190, der er stift fastgjort til chassiset. Tragtdelen 190 er svejset til tragtunderstøtningerne 112 og 113 5 ved hjælp af svejsninger 191. Forsiden af tragtdelen 190 kan være fastgjort ved svejsning til chassiset 101’s chassisbjælke 106. Tragten 102 har også en øverste tragtdel 193, der er fastgjort til toppen af tragtdelen 190 ved hjælp af bolte 194. Den nederste ende af tragtdelen 193 passer i tragtdelen 190's øverste kantdel. Tragtdelen 193 har et vandret, rektangulært snit med sider, der konvergerer nedefter. Tragtdelen 190's top er ligeledes 10 rektangulær og passer omkring tragtdelen 193's nederste ende. Afgivelsestudene 188 og 189 danner separate dele, og de øverste ender af disse afgivelsestude mødes i tragtdelen 190's rektangulære øverste del. Væggene af afgivelsestudene 188's og 189's nederste dele er, som det fremgår af fig. 17, stejlere end tragtens andre vægdele. Afgivelsestudenes nederste dele er udformet på en sådan måde, at de nederste ender danner runde gulve 15 196, der er parallelle med fordelerdelene 103 og 104 og indbyrdes ligger på linje vinkelret på akslerne 148 og 149. Hvert af gulvene 196 har to udløbsporte 197 og 198, der er vist i fig. 18, til afgivelsestuden 188. Afgivelsestudene 188 og 189 er med udløbsportene 197 og 198 placeret symmetrisk i forhold til sprederens midterplan 199. Planet 199 er parallelt med fordelerdelenes aksler 148 og 149 og strækker sig i den normale bevægelsesretning 20 119. Chassiset og tragten er ligeledes symmetriske i forhold til planet 199.

Doseringsdele henholdsvis 200 og 201 er placeret under hver af tudene 188's og 189's gulve 196. Disse doseringsdele har i alt væsentligt runde, plane plader, der er placeret grænsende op til undersiden af gulvene 196. Doseringsdelene understøttes af 25 understøtningsplader 202, der er placeret ved tudenes nederste ender. Doseringsdelene 200 og 201 har hver doseringsåbninger 203 og 204, der samvirker med udløbsportene 197 og 198, og som har samme form og størrelse som disse. Doseringsdelene 200 og 201 har afslutningsdele 205 og 206 på de mod hinanden vendende sider, og disse dele er drejeligt koblet til koblingsstænger henholdsvis 207 og 208. Stængerne 207 og 208 er forbundet til 30 en justeringsarm 209. Justeringsarmen 209 kan dreje omkring en drejningsaksel 210, der er monteret på chassiset. Justeringsarmen 209 er den ene arm af et vinkelarmssæt, i hvilket den anden arm 212 er forbundet via en forbindelsesstang 213 til en styrearm 214.

Armen 214 er bevægelig omkring en drejningsaksel 115, der strækker sig I bevægelsesretningen 119. Styrearmen 214 kan eventuelt fastgøres i en vilkårlig blandt 35 flere stillinger og er bevægelig langs en skala (ikke vist) til angivelse af doseringsåbningerne 203's og 204's placering i forhold til udløbsportene 197 og 198.

Under brug kobles sprederen via koblingschassiset 122 til løfteindretningen på en traktor eller et tilsvarende køretøj. Koblingstappene 123 og 124 fastgøres til de nederste arme af 40 traktorens trepunktsløfteindretning, og koblingspladerne 125 forbindes til den øverste arm af trepunktsløfteindretnlngen. På denne måde forbindes sprederen ved hjælp af koblingschassiset 122 til et køretøj, der understøtter sprederen og kan flytte den fx hen over en mark. Koblingschassiset 122 kan forhindres i at dreje omkring tappen 121 ved indsætning af låsetappen 127 i et af hullerne 132, 133 eller 134. Sædvanligvis vil DK 173935 B1 13 låsetappen 127 være i hullet 133, så at sprederen, når tappene 123 og 124 er I samme indbyrdes højde, vil være vandret med fordelerdelene 103 og 104 eller parallel med den flade, på hvilken det køretøj, som understøtter sprederen, står. Koblingsenden 184 af akselen 183 er via en hjælpeaksel forbundet til traktorens kraftudtagsaksel, så at 5 fordelerdelene 103 og 104 kan bringes til at rotere ved hjælp af kraftudtagsakselen i den med pilene 166 og 167 angivne retning via transmissionsdelene i gearkasserne 118, 175 og 180.

Det materiale, som skal spredes, indføres i tragten 102. Under drift strømmer materialet 10 ud af tragten gennem afgivelsestudene 188 og 189, udløbsportene 197 og 198 og doseringsåbningerne 203 og 204 i doseringsdelene 200 og 201 til fordelerdelene 103 og 104.

Sprederen er specielt egnet til brug som en landbrugsmaskine, fx til spredning af gødning 15 eller andre granulære og/eller pulverformlge materialer pi jorden. Den mængde materiale, som skal spredes pr. arealenhed, kan justeres ved at bringe udløbsportene 197 og 198 af afgivelsestudene til at overlappe doseringsdelene 200’s og 201’s udløbsporte 203 og 204 i større eller mindre grad. Til dette formål kan doseringsdelene 200 og 201 drejes omkring fordelerdelene 103's og 104's rotationsaksler 165 ved hjælp af styrearmen 214. Ved 20 flytning af styrearmen 214 til den ønskede stilling kan doseringsåbningerne 203 og 204 justeres valgfrit til en given stilling til dækning af udløbsportene 197 og 198 i større eller mindre grad, så at materialestrømningshastigheden fra tragten til fordelerdelene 103 og 104 kan reguleres. Åbningerne 197's og 198’s placeringer i forhold til fordelerdelenes rotationsaksler 165, fordelerdelenes størrelse og form og udkasterskovlenes form 25 bestemmes I overensstemmelse med den rotationshastighed, som vælges for fordelerdelene, så at hver af fordelerdelene 103 og 104 under drift udkaster materiale over det samme område som den anden del. Hver af fordelerdelene 103 og 104 spreder materiale i alt væsentligt samme afstand til begge sider af planet 199.

Rotationsretningerne 166 og 167 vælges på en sådan måde, at de to fordelerdeles 30 nabosider bevæger sig fremefter i forhold til den normale bevægelsesretning 119.

Transmissionsdelene mellem akslerne 183 og akslerne 148 og 149 omfatter tandhjul 171, 172, 177, 178,181 og 182 og vælges på en sådan måde, at fordelerdelene 103 og 104 bringes til at rotere med hastigheder på 2000 omdrejninger pr. minut, når den drivende 35 aksel 183’s hastighed er ca. 540 omdrejninger pr. minut. Ved disse hastigheder kan diametrene 156 være små, fx fra 18 til 35 cm, fortrinsvis ca. 26 cm. Sprederen kan således som et hele være kompakt. Det foretrækkes at presse gearkassen 118 af stålplade, medens indkapslingerne 175 og 180 er lavet af støbejern. Gearkassen 118 giver en tilstrækkelig understøtning til akslerne 148 og 148 med fordelerdelene 103 og 104 40 monteret på disse. Fremstillingen af sprederen kan således med fordel foretages med relativt små omkostninger, og sprederen kan benyttes på simpel måde under mange forskellige forhold. Fordelerdelenes store rotationshastighed betyder, at materialet kan spredes over en stor samlet bredde på fx 48 meter. Da sprederen udkaster materialet fra DK 173935 B1 14 to fordelerdele, er fordelingen af materiale over denne store bredde på sammenfaldende sektorer sådan, at den effektive arbejdsbredde er 24 meter.

Sprederens vægt kan også være lav, således at selv traktorer med lille ydelse kan 5 benyttes til spredning af materialet på jorden. Tandhjulene 181 og 182 er udskiftelige hjul, der kan udskiftes og/eller erstattes med andre tandhjul for at ændre fordelerdelene 103's og 104's rotationshastighed efter akselen 183's drivhastighed. De udskiftelige hjul 181 og 182 vælges afhængigt af det antal tænder, som de skal have, så at fordelerdelene 103's og 104's rotationshastighed ligger mellem fx 1000 omdrejninger pr. minut og ca. 2000 10 omdrejninger pr. minut. Intervallet mellem mulige hastigheder ligger inden for området 1000 til 2000 omdrejninger pr. minut afhængigt af det antal indbyrdes udskiftelige tandhjul, som findes.

For at materialet kan spredes på tilfredsstillende måde er det vigtigt, at udløbsportene 197 15 og 198 er placeret korrekt i forhold til fordelerdelene. Dette kan sikres på simpel måde ved tilvejebringelse af udløbsportene 197 og 198 i afgivelsestudene 188 og 189, der udgør en del 190 af tragten, som er fast monteret på chassiset. Til dette formål er tragtdelen 190 stift fastgjort ved svejsning til understøtningsarmene 112 og 113 eller stift fastgjort på anden måde til chassiset 101. Under fremstilling kan placeringen af afgivelsestudene i 20 forhold til fordelerdelene 103 og 104 etableres korrekt. Fordelerdelene 103 og 104 fastgøres til chassiset via deres forbindelse til gearkassen 118 og understøtningsarmene 116 og 117. Denne faste placering af afgivelsestudene og af de porte, som er udformet i tudene, i forhold til fordelerdelene kan på simpel måde tilvejebringes ved fremstilling og bevares derved under brug af sprederen. Tragtdelen 193 kan på simpel måde fastgøres til 25 tragtdelen 190 under fremstillingen. Tragtdelen 193 kan eventuelt være større eller mindre, eller dens form kan være anderledes, hvis det ønskes, forudsat, at den nederste ende af tragtdelen 193 passer til den øverste ende af tragtdelen 190, til hvilken den skal fastgøres ved hjælp af boltene 194.

30 Hvis materialet skal spredes på tilfredsstillende måde, er det også vigtigt, at det materiale, som afgives fra udløbsportene 197 og 198, tilføres til fordelerdelene på korrekt måde og specielt til udkasterskovlene 159 og 160. Til dette formål har fordelerdelene 103 og 104 fødningsdelene 154, der er placeret mellem doseringsdelene og fordelerdelene.

Fødningsdelene danner en hævet del af pladerne 51's centrale del. Hver fødningsdel 154 35 har en sådan diameter 155, at fødningsdelens overside 168, der er placeret i en vinkel 157, er placeret under udløbsportene 197 og 198. Det materiale, som falder gennem udløbsportene og ned på fødningsdelene, bevæger sig hen over fødningsdelenes skrå oversider 168 til den blotlagte flade tæt ved den pågældende fordelerdels rotationsakse 165 og til den del af udkasterskovlene, som støder op til fødningsdelens periferi. Der 40 opnåedes en god materialestrøm til udkasterskovlene 159 og 160, da den perifere kant 61 er placeret tilnærmelsesvis halvvejs oppe ad udkasterskovlenes højde 162 målt tæt ved fødningsdelene 54's periferi. Materialet modtages således af udkasterskovlene på en måde, der muliggør, at materialet udkastes mere ensartet og spredes på den flade, som skal dækkes. Det materiale, som strømmer til skiven 151 langs fødningsdelenes ydre kantdele DK 173935 B1 15 59 styres af fordelerdelenes rotation mod udkasterskovlene 159 og 160, som dermed udkaster praktisk taget al materialet ved skovlenes ender fjernest fra akslerne 148 og 149.

Ved brug af sprederen til spredning af materiale over den ønskede bredde i samme afstand 5 på begge sider af planet 199 er fordelerdelene 103 og 104 parallelle med den flade, som skal dækkes. Dette opnås ved indsætning af tappen 137 i hullet 133, idet tappene 123 og 124 danner rette vinkler med planet 199. Hvis der fx skal dækkes sidebånd af en mark, skal der tages specielle forholdsregler for at sikre den ønskede ensartede fordeling langs disse kanter. Dette opnås på simpel måde ved justering af sprederen på en sådan måde, 10 at fordelerdelene 103 og 104 tipper lidt i forhold til den flade, som skal dækkes, så at delene skråner nedefter mod den sidekant af marken, som skal dækkes. Denne justering af fordelerdelene 103 og 104 kan foretages ved drejning af den del af chassiset 101, som understøtter fordelerdelene 103 og 104 og tragten 102 i forhold til koblingschassiset 122.

Dette gøres ved at fjerne låsetappen 137 fra hullet 133, hvorefter tappen 121 kan dreje 15 Inden i bøsningen 127. Herved bringes hullet 132 eller hullet 134 til at ligge på linje med låsetappen 137, som derefter kan Indsættes i hullet 132 eller hullet 134 afhængigt af den ønskede tipperetning. På denne måde kan der på simpel måde opnås ensartet fordeling af materiale på de sidebånd af en mark, som skal dækkes. Sprederen kan forblive koblet til traktoren ved hjælp af tappene 123 og 124 og pladerne 125, og der kræves ikke yderligere 20 justering af sprederen. Placeringerne af hullerne 132 og 134 vælges på en sådan måde, at fordelerdelene 103 og 104 kan danne en bestemt vinkel med den flade, som skal dækkes.

Den ønskede hældningsvinkel for sprederen vil typisk ligge mellem 4° og 12° og vil fortrinsvis være ca. 7° til 8°.

25 Tipning af praktisk taget hele sprederen med fordelerdelene 103 og 104 kan på simpel måde frembringes, medens koblingstappene 23’s og 24’s placering opretholdes, så at den løfteindretnings løftearme, til hvilken sprederen er koblet, ikke behøver at blive ændret.

Den konstruktion, hvori koblingschassiset 122 som en del af sprederens chassis kan drejes i forhold til den resterende del af sprederen, kan med fordel fremstilles, når sprederen skal 30 have lille størrelse og lav vægt. Dette er opnåeligt som følge af fordelerdelene 103's og 104's store rotationshastighed omkring delenes rotationsakser, så at fordelerdelene lige såvel som transmissionsdelene mellem fordelerdelene og akselen 183 kan være små.

Justering af doseringsdelene 200 og 202 kan på simpel måde foretages ved hjælp af den 35 ene styrearm 214, som er koblet til de to doseringsdele. Koblingen er udformet på en sådan måde, at doseringsdelene altid flyttes i synkronisme og på symmetrisk måde i forhold til planet 199 til åbning eller lukning af udløbsportene 197 og 198 i de to afgivelsestude 188 og 189 i større eller mindre grad. Hvis det af en eller anden grund er ønskeligt, kan den ene af doseringsdelene 200 og 201 udkobles fra styrearmen 214, fx ved 40 udkobling af koblingsstangen 207 eller 208 fra justeringsarmen 209. Således kan fx portene 197 og 198 l den ene af afgivelsestudene 188 eller 189 holdes lukket ved flytning af doseringsdelen 200 eller 201 til den korrekte stilling, medens udløbsportene i den anden afgivelsestud fortsat kan tilføre materiale til den fordelerdel, som er placeret under den pågældende afglvelsestud.

DK 173935 B1 16 I fig. 19-22 er ikke vist bremsedele i overensstemmelse med krav 1.

I fig. 19 er vist en foretrukken udførelsesform for en bremsedel 220 med en bremseplade 5 221, der er placeret pi i det mindste en del af en sprederdel 222's periferi. Sprederdelen 222 kan svare til de i fig. 1-10 viste sprederdele 11 eller 12. Bremsedelen er placeret I en afstand 223 på nogle få cm fra sprederdelens periferi, Sprederdelen har udkasterskovle 224, der er tilvejebragt på en udefter rettet svagt konisk plade 225. Skovlenes højde 227 aftager mod skovlenes ydre ender 226. Under drift af sprederen indgriber materialet med 10 sprederdelens skovle og udkastes fra skovlenes ender 226. Materialet forlader hver skovl tilnærmelsesvis langs enden 226's hele højde 227. Materialet udkastes i et ikke for stort område 228. Det udkastede materiale rammer bremsepladen 221. Bremsepladen 221 er plan og skråner i en vinkel 231 på nogle få grader i forhold til den generelle retning 230, i hvilken materialet bremses. Bremsepladen 221 har en længde 229, der er tilstrækkelig til 15 at bremse det materiale, som udkastes af sprederdelen. Det materiale, som rammer undersiden af bremsepladen 221, vil glide langs pladen 221 og dermed miste noget af den energi, som det fik tilført af sprederdeien. Materialet vil derefter blive udkastet i en mindre afstand end det ville blive, hvis bremsepladen 221 ikke fandtes. Materialet styres i en vis udstrækning langs bremsepladen, så at det forlader bremsepladen I pilen 236's retning.

20 Det materiale, som udkastes langs højden 228 koncentreres under materialets bevægelse langs pladen 221, så at det forlader bremsepladen i en koncentreret strøm efter retningen 236. Materialekoncentrationen langs bremsepladen resulterer i en mere nøjagtig begrænsning af den maksimale afstand, i hvilken materialet kan spredes. Dette er specielt vigtigt, når materialet skal spredes på et periferiareal 15. Bremsepladen 221 kan på 25 effektiv måde samvirke med tipningen af sprederen, således som det er beskrevet i forbindelse med en vilkårlig af de ovenfor beskrevne udførelsesformer.

Bremsepladen 221 kan være konstrueret på en sådan måde, at det materiale, som udkastes af sprederdelen, bremses I en sådan grad, at den maksimale udkastningsafstand 30 reduceres, så at materialet ikke kastes længere end afstanden 15 på den ene side af sprederen, selv under den normale vandrette placering af sprederdelene. Brug af sprederdelen kan derfor gøre det unødvendigt at tippe sprederen, så at fastgørelsesdelene I de ovenfor beskrevne udførelsesformer ikke behøves. Bremsepladen 221 har da en sådan længde 229 og en sådan retning, at materialet bremses tilstrækkeligt langs bremsepladen, 35 så at det ikke kan bevæge sig længere end afstanden 15 på fx 12 meter. På denne måde kan der opnås et fordelingsmønster af den i fig. 5 viste art uden at tippe sprederen. I denne udførelsesform er længden 229 ca. lig med halvdelen af sprederdelens diameter 237. Bremsepladen 221 strækker sig kun langs den del af sprederdelens periferi, fra hvilken materialet ellers ville blive kastet i laterale afstande, der er større end den ønskede 40 afstand 15. Som vist i fig. 19 er bremsepladen placeret med sin kant tættere ved sprederdelen og i samme plan som udkasterskovlenes øverste kanter. Bremsepladen 221 bøjer materialespredningsretningen i en svagt nedad skrånende retning.

DK 173935 B1 17

En bremseplade 232 kan også være placeret på den i fig, 20 viste måde. I denne udførelsesform er bremsepladen 232 placeret med sin kant tættere ved sprederdelens periferi og i alt væsentligt i samme højde som det laveste punkt af skovlen 224's ende 226. Det materiale, som udkastes fra enden af skovlen 224, rammer og bevæger sig langs 5 bremsepladen 232's overside. Som følge af materialets bevægelse langs bremsepladen 232, mister det udkastede materiale noget af sin energi og forlader bremsepladen 232 i retning efter pilen 233 med reduceret energi. Pladens længde 234 og dens opefter skrånende vinkel 235 bort fra sprederdelen kan vælges på en sådan måde, at materialet får et sådant energitab, at det spredes lateralt fra indretningen maksimalt i afstanden 15.

10 Bremsepladerne 221 og 232 er monteret flytbart på sprederens chassis, så at de kan [ flyttes ud af spredningsbanen, så at materialet kan spredes i fuld bredde.

I fig. 21 og 22 er vist udførelsesformer for bremsedele 242 og 243, der er placeret tæt ved en spreders to sprederdele 240 og 241. Sprederdelene 240 og 241 svarer til sprederdelene 15 11 og 12. Bremsedelene 242 og 243 omfatter, som det fremgår af den I fig. 21 viste bremsede! 243, hver to buede bremseplader 244 og 245. Bremsepladen 244 modtager materiale, der udkastes af sprederdelen 241, så at dette materiale skal passere langs bremsepladen 244 og dermed mister noget af sin energi. Det materiale, som bevæger sig langs bremsepladen 244, rammer den anden bremseplade 245, der er buet I modsat 20 retning i forhold til bremsepladen 244. Materialet bevæger sig videre langs pladen 245, så at det mister mere af sin kinetiske energi. På denne måde kan den kinetiske energi af det materiale, som således udkastes til den ene side af sprederen, reduceres i en sådan grad, at materialet ikke spredes lateralt ud over den ønskede afstand. Bremsepladerne 244 og 245 kan være monteret mellem lodrette endeplader 246 og 247. Bremsedelen 242 er på 25 samme måde som bremsedelen 123 udformet med bremseplader og vil ikke blive beskrevet detaljeret. Bremsedelen 243 er placeret tæt ved sprederdelen 241’s periferi, så at kun det materiale, der ellers ville blive spredt lateralt for langt fra sprederen, bremses af bremsedelen 123. Uden bremsedelene 242 og 243 udkaster sprederdelene 240 og 241 materiale på samme måde som vist skematisk i fig. 3. Hver af sprederdelene udkaster 30 således materiale i fuld bredde på hver side af sprederen. Sprederdelen 240 spreder materiale på et område 239 mellem ydre grænser 248 og 249. Sprederdelen 241 udkaster materiale på en sektor 250 mellem ydre grænser 248 og 249. Sprederdelen 241 udkaster materiale på et område 250 mellem ydre grænser 251 og 252. Når bremsedelene er placeret på plads, er endepladen 247 af bremsedelen 243 parallel med en 35 spredningsvektor 253, langs hvilken materiale, som ikke bremses, spredes på fladen i en maksimal lateral afstand, der er lig med den ønskede afstand 15. I den i fig. 21 og 22 viste udførelsesform vil det langs en vektor 133 udkastede materiale ikke blive spredt lateralt ud over afstanden 15 på 12 meter. Det materiale, som udkastes mellem spredningsvektorer 251 og 253 vil have en tendens til at blive kastet ud over den ønskede afstand 15, men 40 det bremses af bremsedelen 243, så at det anbringes på den flade, som skal dækkes, inden for den ønskede laterale afstand 15. Bremsedelen 242 virker på samme måde på det materiale, som udkastes af sprederdelen 240, og som ellers ville blive kastet ud over den ønskede afstand til højre for sprederen.

DK 173935 B1 18

Som I de ovenfor beskrevne udførelsesformer behøver de i fig. 19-22 viste udførelsesformer ikke yderligere justeringer, når der spredes materiale på båndet 17 i det i fig. 5 viste fordelingsmønster 18. Specielt passagen i tragtens udløbsporte, gennem hvilke materialet fødes fra tragten til sprederdelene, behøver ikke at blive ændret. Da materialets 5 strømningshastighed gennem udløbsportene forbliver uændret, spredes materialet lateralt fra sprederen i overensstemmelse med det i fig. 5 viste fordelingsmønster 18. De i fig. 21 og 22 viste udførelsesformer giver ligesom de i fig. 19 og 20 viste udførelsesformer en indretning, der er let at aktivere, og ved hvilken indretning spredning i mindre afstand lateralt fra sprederen kan opnås på simpel måde ved anbringelse af bremsedele på de 10 ønskede positioner i spredningsbanen langs sprederdelenes periferi. Bremsedelene behøver kun at blive justeret opefter og nedefter og behøver kun at blive fastgjort i mindst to positioner I forhold til sprederens chassis til flytning af bremsedelene ind i og ud fra deres arbejdsstillinger (dvs. Ind i og ud af spredningsbanerne). Efter spredning på den ene side i en mindre afstand kan bremsedelene fjernes eller flyttes ud af spredningsbanerne, 15 så at materialet igen spredes i fuld bredde.

Bremsedelene 242 og 243 tilvejebringer en velegnet måde til frembringelse af det i fig. 5 viste ønskede fordelingsmønster 18, da materiale, som bevæger sig i alt væsentligt parallelt med spredningsvektoren 253, passerer i en anden vinkel langs bremsepladerne 20 244's og 245's krumninger end det materiale, som bevæger sig hen over bremsepladerne efter vektoren 251. Pladerne 244‘s og 245's krumninger kan vælges på en sådan måde, at de giver den ønskede bremsevirkning. Selv om bremsepladerne 244 og 245 i fig. 20 er l alt væsentligt identiske men buede i modsatte retninger, kan pladerne være forskellige både i bredderetningen, som vist i fig. 20, og i pladernes krumninger til opnåelse af den ønskede 25 bremsevirkning og til ændring af den retning, hvori materialet forlader bremsepladen 245.

I fig. 23 er vist en udførelsesform for en spreder med sprederdele 258 og 259. Denne spreder svarer i mange henseender til sprederne i de ovenfor beskrevne udførelsesformer.

Langs sprederdelene 258 og 259 er der placeret bremsedele henholdsvis 260 og 261.

30 Bremsedelen 260 dækker den del af sprederdelen 258’s periferi, fra hvilken materiale uden bremsedelen vil blive spredt lateralt i en større afstand, end det ønskes, fx I den i fig. 1 viste afstand 15. Bremsedelen 260 har flere plader 262, der strækker sig parallelt med sprederdelen 258's akse 265. Bremsepladerne er placeret på en sådan måde, at det materiale, som forlader sprederdelen 258, rammer bremsedelen 260's bremseplader med 35 det resultat, at materialet bremses og ikke spredes lateralt længere til højre, end der kræves til at dække båndet 15. Bremsepladerne 262 er udformet og/eller placeret på en sådan måde efter hinanden i sprederdelen 258’s rotationsretning 263, at det bremsede materiale fordeles ensartet i den ønskede afstand i overensstemmelse med det i fig. 5 viste fordelingsmønster 18 på båndet 15. Sprederdelen 259 omsluttes også af 40 bremsedelen 261, så at materialet, hvis bremsedelen Ikke fandtes, ville blive spredt lateralt længere end ønsket til dækning af alene båndet 15, idet materialet bremses, så at det ikke kastes ud over afstanden 15. Til dette formål har bremsedelen 261 bremseplader 264, der er placeret i et spredningsmønster, og blandt hvilke nogle er plane og andre er krumme. Bremsepladerne er parallelle med aksen 266.1 modsætning til brempladerne l de DK 173935 B1 19 i fig. 19-22 viste udførelsesformer, hvilke plader afbøjer materialet i alt væsentligt i en lodret retning, afbøjer bremsepladerne 262 og 264 materialet i alt væsentligt i vandret retning under bremsning og energireduktion. Bremsepladerne 262 og 264 rammes af materialet på den side modsat sprederdelene 258's og 259's rotationsretning.

5 Bremsepladerne 262 og 264 rammes således af materiale på siderne 268. De kraftigst buede af pladerne 264 bremser materialet mere, så at det materiale, som udkastes langs disse plader, mister en væsentlig energimængde, så at det kun spredes i den ønskede afstand 15. Spredning pi områderne 239 og 250, der er vist i Fig. 19 og i fig. 3, frembringes desuden ved placering af udløbsportene, fx portene 280 og 281 over 10 spredningsdelene henholdsvis 258 og 259. Portene 280 og 281 er placeret symmetrisk i forhold til planet 269.

I fig. 24 er vist en udførelsesform, i hvilken sprederdelene svarende til sprederdelene 258 og 259 og angivet med de samme henvisningsbetegnelser omsluttes delvis af bremsedele 15 270 og 271. Disse bremsedele 270 og 271 har begge plane bremseplader henholdsvis 272 og 273, der er parallelle med rotationsakserne 265 og 266. Bremsepladerne 272 og 273 er placeret pi en sådan måde, at det udkastede materiale påvirkes på en anden måde end i den I fig. 23 viste udførelsesform til reduktion af hastigheden. Det af sprederdelene udkastede materiale bremses Igen i en sådan grad, at det ikke spredes ud over afstanden 20 15. Bremsepladerne 272 og 273 er placeret i banerne for det materiale, som udkastes af sprederdelene 258 og 259, på en sådan måde, at de reducerer bevægelseshastigheden for dette materiale, så at båndet 15 dækkes i overensstemmelse med det i Fig. 5 viste fordelingsmønster 18. De i fig. 23 og 24 viste bremsedele er naturligvis flytbare ind I og ud ad materialets bane, så at materialet valgfrit kan bremses eller ikke bremses.

25

Medens forskellige træk ved de spredere, der er blevet beskrevet, og som er vist i Figurerne, vil fremgå af de efterfølgende krav som opfinderiske træk, skal det bemærkes, at opfindelsen ikke nødvendigvis er begrænset til disse træk, og at den skal omfatte alle de træk, der er blevet beskrevet både individuelt og i forskellige kombinationer. Specielt 30 kan de under henvisning til fig. 19-23 beskrevne bremsedele benyttes l forbindelse med spredere af den i fig. 1-18 viste type.

Claims (15)

1. En spreder til spredning af materiale på en overflade, især en spreder til spredning af gødning, hvilken spreder omfatter 5 - et chassis og - mindst en sprederdel, der er drejelig omkring en rotationsakse for at sprede materialet på en overflade, og - en bremsedel (260, 261, 270, 271) der er anbragt nær sprederdelens periferi for at 10 lede materialet, der er udkastet af sprederdelen, og for at justere spredningsretningen af mindst en del af det udkastede materiale, kendetegnet ved, at bremsedelen (260, 261, 270, 271) omfatter en flerhed af bremseplader (262, 264, 272, 273), der er anbragt i spredningsbanen, hvilke 15 bremseplader er anbragt en efter en fra en side af bremsedelen (260, 261, 270, 271) til den anden side heraf og udstrækker sig parallelt med rotationsaksen således at materiale spredt ud under drift bliver afbøjet af bremsepladerne (262, 264, 272, 273) i forskellige horisontale retninger og således at den kinetiske energi af materiale udkastet til en side af sprederen kan reduceres i en sådan grad at materialet ikke spredes videre end en ønsket 20 afstand.

2. En spreder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at nogle af bremsepladerne (262, 264. er lige, og andre er kurveformede.

3. En spreder ifølge krav l eller 2, kendetegnet ved, at bremsedele (260, 261, 270, 271. er tilvejebragt på modsatte sider af sprederens centrale plan (269) nær ved periferien af sprederdele, hvilke er tilvejebragt på modsatte sider af sprederens centrale plan (269).

4. En spreder ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at en bremsedel (260, 261, 270, 271) er anbragt nær ved mindst en del af periferien af fordelerdelens (222, 240, 241, 258, 259) for at bremse materiale udkastet af fordelerdelen.

5. En spreder ifølge krav 4, kendetegnet ved, at bremsedelen (260, 261, 270, 271) er anbragt nær ved den del af periferien af fordelerdelen (222, 240, 241, 258, 259) hvorfra materialet forlader fordelerdelen i en retning, der har en stor komposant I en ret vinkel på bevægelsesretningen. DK 173935 B1

6. En spreder ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at bremsedelen omfatter en bremseplade (262, 264, 272, 273) der er anbragt i udkastningsbanen for materiale, der under drift udkastes af fordelerdelen, og er skråtliggende i en vinkel i forhold til retningen af materialet der udkastes. 5

7. En spreder ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at to bremseplader er tilvejebragt nær ved hinanden, idet bremsepladerne strækker sig forskellige retninger fra hinanden.

8. En spreder ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at bremsedelen omfatter mindst en i hovedsagen flad bremseplade.

9. En spreder ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at bremsedelen omfatter mindst en kurveformet bremseplade. 15

10. En spreder ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at bremsepladerne (262, 264, 272, 273) er skråtliggende relativt i forhold til hinanden og/eller kurveformet forskelligt i forhold til hinanden.

11. En spreder ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at sprederen omfatter to sprederdele (222, 240, 241, 258, 259), der hver især omfatter en bremsede! (260, 261, 271).

12. En spreder ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, 25 at bremsedelen er bevægelig ud af en driftsposition.

13. En spreder ifølge krav 12, kendetegnet ved, at bremsedelen selektivt kan bevæges ind i og fastlåses i hver af en driftsposition eller en ikke-i-drifts position, i hvilke positioner bremsedelen er henholdsvis Inde i og udenfor banen for materiale, der udkastes 30 af sprederdelen.

14. En spreder ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at sprederdelene indbyrdes er forbundet af drivorganer, således at delene drives I indbyrdes modsatte retninger under drift. 35

15. En spreder ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at sprederdelen (103, 104, 222) omfatter udkasterskovle (159, 160, 224) der Indsnævres mod enden af en udstrækning således at materialet der føres af skovlene forlader periferien af fordelerdelen I en opad forløbende smal bane.