DK173142B1 - Fremgangsmåde til forbedring af kødkvaliteten og foderomsætningseffektiviteten for grise - Google Patents

Description

r DK 173142 B1 i

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til forbedring af kødkvaliteten og foderomsætnlngseffek-tiviteten for grise, hvor der til hangrise, hungrise og kastrerede grise med en levende vægt på 35-100 kg tilføres et syntetisk grisevæksthormon, analoge, derivater eller fragmenter deraf. En sådan fremgangsmåde kendes bl.a. fra EP 0 217 572 A2.

5 Kødkvaliteten hænger sammen med fodringen og er en vigtig faktor ved forbrugernes valg. Forbrugernes efterspørgsel efter en bestemt type kød afhænger af sådanne parametre som pris, mørhed og udseende.

10 Emæringsfaktorer, herunder den af forbrugerne konstaterede “sundhed" af kødet, er af stor betydning på dette område, og navnlig er forholdet mellem magert kød og fedt af stor betydning.

Et højt forhold mellem magert kød og fedt er også en fordel ved behandlingen af kødet, da man således undgår omfattende bortskæring og bortskaffelse af fedt.

15

Endvidere er et højt tal for forholdet mellem magert kød og fedt en fordel for økonomien i foderomsætningen. Således kræves der typisk mere end fire gange så meget foder til aflejring af 1 kg fedt som tR aflejring af I kg magert væv.

20 I mange lande resulterer karakteren af foderråmaterialerne og dyrenes genotype i et forholdsvis ineffektivt omsætningsforhold mellem foder og kød og i en uønskværdig høj andel af fedt både på overfladen og langt inde i musklerne.

Man har gjort forsøg på at forbedre forholdet mellem magert kød og fedt under anvendelse af 25 konventionel avlsstrategi. Forsøgene har ofte været kostbare og af lang varighed og alligevel ikke uden uønskværdige bivirkninger såsom en forringelse af kødkvaliteten og en forøgelse af dyrenes modtagelighed for stress.

Grise udgør en stadig vigtigere kilde for kød I mange lande. Efter almindelig praksis vænnes 30 grisene fra, når de vejer 25-30 kg. Væksthastigheden er forholdsvis konstant mellem 30 og 90 kg, men foderforbruget øges betydeligt Således forringes økonomien i foderomsætningen gradvis, idet dyrene nærmer sig en slagtevægt på 90-110 kg. I den sidste vækstfase (60-110 kg) udvikler kroppen sine endelige egenskaber, og en stigende andel af vægtforøgelsen repræsenteres af fedt. Da energibehovet til produktion af fedt er ca. 2,4 gange større end for produk-35 tionen af magert væv, er det en klar fordel, hvis der kan opnås en ændring af stofskiftet mod produktionen af magert væv.

2 DK 173142 Bl

Der er foretaget flere undersøgelser af virkningen af væksthormon på grise, og med betydelige 9

V

forskelle i resultaterne. Turman og Andrews (J. Animal Sci. (1955) 44 7) har injiceret grise på 45 kg med grisevæksthormon hver dag og konstateret, at de behandlede grise har en mere effektiv foderomdannelse og producerer mere magert kød end kontroldyr, men der konstateres 5 ikke nogen forøgelse i den totale vægtforøgelse. Desuden døde fire af elleve behandlede grise under forsøget som følge af degeneration af lever og nyrer. En anden undersøgelse (K.D. Lind, RO. Howard, D.H. Kropf og BA Koch: J. Animal Sci. (1968) 2Z 1763) viste ikke nogen effekt på grise på 72 kg efter behandling med grisevæksthormon.

10 Ved en mere indgående række af forsøg er grise med en omtrentlig begyndelsesvægt på 4 kg blevet behandlet hver dag med en serie af koncentrationer af væksthormon (L.J. Machlin: J.

Animal Sci. (1972) 35 794), indtil de nåede en vægt på ca. 95 kg. Daglig intramuskulær injektion af 0,22 eller 1,10 mg grisevæksthormon pr. kg. legemsvægt resulterede i høj dødelighed i forbindelse med degeneration af lever og nyre samt mavesår, ødem og arthritis. Doser på 15 0,033, 0,066 eller 0,132 mg/kg pr. dag resulterede i forbedret gennemsnitlig daglig vækstfor øgelse, forbedret fbderomsætningseffektivitet og et forbedret forhold mellem magert kød og fedt, omend betydningen af forskellene var variabel. Endvidere viste det sig ved grise på 95 kg, som blev fodret med en begrænset højproteindiæt, at væksthormonbehandling med 0,13 mg/kg pr. dag forbedrede hastigheden for vægtforøgelsen I sammenligning med ubehandlede kontroldyr.

20

Senere forsøg har vist, at daglig intramuskulær Injektion 130 dage af 0,022 mg væksthormon pr. kg levende vægt på hangrise med en begyndelsesvægt på 32 forøger væksthastigheden med ca. 10% samt forbedrer fodereffektiviteten. Der er ikke nogen forskel mellem de behandlede dyr og kontroldyrene med hensyn til slagteudbytte og bedømmelsen af marmoreringsmønster, 25 nyrekvalitet eller rygfedttykkelse, medens procentsatsen af lipider i ryggens længdemuskel forøges. Der er ingen skadelig virkning på dyrene af denne behandling.

Selv om de kendte fremgangsmåder kan forbedre kødkvaliteten i høj grad, er brugen af syntetiske grisevæksthormoner yderst bekostelig og tidskrævende, da der normalt kræves daglig ind-30 gift af enhedsdoser af syntetisk grisevæksthormon i en periode på ca. 30 dage eller mere.

Ifølge den foreliggende opfindelse foreslås, at grisevæksthormonet er valgt blandt methionyl-AA1-190 og methionyl-AA4-190 og Indgives i Intervaller på 1.2 eller 3 dage 1 en periode på 10-25 dage.

35

Herved opnås både en arbejdsbesparelse og en nedsættelse af det samlede forbrug af grise-væksthormon.

DK 173142 B1 3

Det har overraskende vist sig. at der ved ændring af periodiciteten i doseringen også opnås en /'t > betydelig forbedring i væksten i sammenligning med kontroldyr. Uden at man vil binde sig til nogen teori, antages det. at modifikationen i den periodiske dosering fører til en ændring i den relative antilipogene og proteinstimulerende virkning af syntetisk væksthormon på henholdsvis 5 adipose og muskelvæv. Det antages endvidere, at store doser af syntetisk væksthormon, som indgives daglig, nedsætter lipogenesen og foderoptagelsen i en sådan grad. at den samlede forbedring i væksthastigheden normalt kun er lille og ofte ikke kan spores.

Ved ændring af periodiciteten til indgift hver anden, tredje eller fjerde dag, dvs. med intervaller 10 på 1, 2 eller 3 dage, antages det, at den proteinstimulerende virkning, som medieres via et andet hormon (insulinlignende vækstfaktor 1), opretholdes, medens den antilipogene virkning, som er direkte, reduceres.

I en foretrukken udførelsesform indledes indgiften ved en laveste vægt på 35-100 kg. især 50-15 100 kg. Indledning af indgiften ved en levende vægt på ca. 60 kg foretrækkes navnlig.

Især er dosen ca. 10 mg udefra tilført syntetisk grisevæksthormon, som indgives hver anden, tredje eller fjerde dag i en periode p 10-30 dage, især 30 dage.

20 Indgift i en dosis på ca. 10 mg hver anden dag er særlig fordelagtig tP maksimering af væksthastigheden. Indgift hver fjerde dag giver en betydelig forbedring I væksthastigheden i sammenligning med kontroldyr, men ikke af samme størrelsesorden som hyppigere indgift. Imidlertid er foderomsætningseffektiviteten også forbedret i sammenligning med kontroldyr ved en Indgift af doser hver fjerde dag.

25

Den fastlagte konstante dosis kan reduceres i forhold til den, som normalt benyttes I den kendte teknik.

Når fx ot doseringshastighed på ca. 10 mg pr. dag er standard l Industrien, kan denne dosis 30 reduceres til ca. 50% eller mindre af denne standarddosis. Det har overraskende vist sig, at en sådan reduktion af dosen har en lignende og endog forøget virkning på væksthastigheden i sammenligning med kontroldyr ved de ovenfor beskrevne høje mængder. Desuden kan foderomsætningseffektiviteten forøges I vid udstrækning.

35 Følgelig kan kombinationen af ændringen af doseringen og periodiciteten l doseringen benyttes til ændring af de relative virkninger af syntetisk væksthormon på væksthastighed, foderomsætningseffektivitet og kødkvalitet (fedtholdighed osv.).

DK 173142 B1

V

4 I en særlig foretrukken udførelsesform Indgives grisevæksthormon pé dyret tu at begynde med i en dosis på 4-8 mg I intervaller på 1,2 eller 3 dage i en periode på 10*25 dage. og - man fortsætter bagefter indgiften med en forøget dosis på 6-10 mg daglig i en yderligere periode på 5-15 dage.

5

Det har overraskende vist sig. at den ovenfor beskrevne dosering kan føre til en yderligere betydelig forbedring i væksthastigheden og foderomsætnlngseffektiviteten I en total vækstperiode, medens den sidste periode med daglig indgift af syntetisk væksthormon også fører til en yderligere betydelig nedsættelse af fedtindholdet, så at man får en betydelig forbedring S kødkvanteten 10 før slagtningen.

Opfindelsen skal forklares nærmere gennem følgende eksempler.

Der benytes følgende forkortelser: 15 GH væksthormon ADG daglig gennemsnitlig tilvækst i levende vægt (g/dag) FCR foderomsætningsforhokJ (kg foder pr. kg tilvækst i levende vægt) ADFC gennemsnitligt dagligt foderforbrug (kg pr. dag) 20 P2-rygfedt dybden af rygfedtet i stilling P2 (mm)

Magert-væv-% procent af kødkrop, som resterer efter fjernelse af indvolde og hoved og fedt og ben

Slagteudbytte (%) forholdet mellem vægten af den varme dyrekrop og den levende vægt lige før slagtningen.

25 I hverf forsøg opløses grisevæksthormon i en stødpude indeholdende 0,05 M Na-rCOj og 0,05 M NaHCOs, pH 10-11, som indgives ved intramuskulær injektion. Kontroldyr modtager intra-muskulære injektioner af samme stødpude indeholdende 1% lactose. Hvis ikke andet angives, fodres dyrene ad libitum på en standardhøjenergkfiæt, som giver 14,3 MJ/kg. Behandlingen 30 påbegyndes, når dyrene er i nærheden af den vægt. som angives i hvert bifælde, og den fortsætter, indtil de har nået deres slagtevægt. Dyrene berøves føde og vand 24 timer før slagtningen, så at det er muligt at bestemme dyrenes rene levende vægt.

5 DK 173142 B1

Eksempel 1

Sammenligning af virkningen af behandlingen med naturligt og recombinant væksthormon Tabel 1 viser, at de resultater, som opnås med hungrise, kun adskiller sig marginalt, hvad enten der benyttes et naturligt eller et recombinant grisevæksthormon til behandlingen. Den samlede 5 vægttilvækst er større med recombinant grisevæksthormon end med naturligt grisevæksthormon.

Tabel 1

Effekten af daglig væksthormonbehandling på hungrise med en begyndelsesvægt på 60 kg.

10 Grisene fodres ad libitum og slagtes, når en vægt på 90 kg er nået.

Grisevæksthormon _Kontrol Naturiig Recombinant (AAM 90}

Antal 8 8 8

Gennemsnitlig daglig tilvækst (ADG) (g) 863 1049 1109

Foderomsætningseffektivitet (FCR) 3,50 2,54 2,57 P2-rygfédt (mm) 18.9 15,7 17,7

Dissekeret magert kød: vægt pr. side (kg) 17,8 18,1 18,8

Magert-væv-% 55,4 58,8 58.8

Eksempel 2

De her benyttede forkortelser er som følger 15 pGH grisevæksthormon (syntetisk) g/d gram pr. dag.

Medmindre andet angives, fodres grisene ad libitum på en standardhøjenergidiæt, som giver 20 14,3 MJ/kg.

DK 173142 B1 6

Tabel 2

Virkningen af doser af grisevæksthormon og frekvensen af indgiften mellem 60 og 90 kg på væksten og dyrekrop-P2-fedttykkelsen på hungrise pGH-dosfs Hyppighed Væksthastighed Foder: tilvækst P2{mm) (mg/gris) af indgift (g/d) 0.0 Kontrol 920 3,06 19.3 5.0 Daglig 1080 2.41 14,6

Hver 2. dag 1040 2,54 15,7

Hver 3. dag 1025 2,66 17.3

Hver 4. dag 1000 2.71 17,6 10.0 Daglig 940 2,34 12,4

Hver 2. dag 1102 2,27 12,9

Hver 3. dag 1007 2,54 16,2 _Hver 4. dag_970_272_16,9 5

Forsøgsresultaterne er sammenfattet i tabel 2. Forsøget omfatter to doser af grisevæksthormon (pGH) (5 og 10 mg), som Indgives daglig, hver anden dag, hver tredje dag dier hver fjerde dag på hungrise, som vokser fra 60 til 90 kg. Der blev brugt 10 kontrolgrise (injiceret med en stødpudeopløsning hver anden dag), og der blev brugt 6 grise for hver dosis og for hver administra-10 tionsméde (altså 2x4 analysearrangementer.

Det viser sig, at ved indgift af den lave dosis (5 mg) hver anden eder hver tredje dag kan man opnå samme væksthastighedsforbedring i forhold til kontroidyr som ved daglig indgift (gængs teknologi for grise), men nedsætte mængden af fornødent materiale med henholdsvis % og 2/3.

15 Dosen på 5 mg hver anden dag muliggør også en lignende forbedring i forholdet mellem foder og tilvækst som daglig Indgift

Ved den højere dosis (10 mg) resulterer en ændring i indgiften fra at være daglig ti at ske hver anden dag faktisk i en hurtigere vækstforøgelse og en forbedring i den daglige forøgelse I for-20 hold til kontroidyr end daglig indgift, og Indgift hver anden dag giver lidt højere forholdsmæssige forbedringer i forholdet mellem foder og tilvækst i sammenligning med daglig indgift af enten 10 mg eller 5 mg grisevæksthormon.

7 DK 173142 B1 o På basis af disse resultater vil den foretrukne anvendelse af den foreliggende opfindelse være at benytte 5 mg grisevæksthormon hver anden dag eller alternativt en højere dosis hver tredje dag til opnåelse af en maksimal forbedring af væksthastigheden udtrykt ved forholdet mellem foder og tilvækst og betydeligt lavere omkostninger end i øjeblikket ved daglig indgift. På en 5 mindre restriktiv basis ville den foretrukne teknik bestå I at ændre dosen og hyppigheden af doseringen til opnåelse af maksimale forbedringer I væksthastigheden og forholdet mellem foder og vægtforøgelse samt kødkvalitet med hensyn til den benyttede grisetype (hvilket vBle omfatte udgangsvægt, stamme, køn og genotype).

10 Resultaterne viser endvidere, at 10 mg grisevæksthormon indgivet hver anden dag resulterer I en forbedring I væksthastigheden i sammenligning med daglig Indgift som følge af en mindre antifipogen effekt i de første trin af væksten samt en forbedring i væksten og en overraskende større forbedring af P2-fedttykkelsen end 5 mg Indgivet daglig samt lignende P2-fédttykkelse som 10 mg indgivet daglig. Og disse resultater har betydning for økonomien I brugen af PST og 15 letheden I Indgiften (hver anden dag i stedet for daglig Indgift af 5 mg pr. dag).

Restultateme viser også virkningen af en mindre hyppig doseringsbehandling til nedsættelse af forholdet mellem foder og vækstforøgelse, og P2-fedttykkelsen aftager i forhold til daglig indgift Dette måtte forventes i betragtning af, at de antillpogene virkninger af mindre hyppig dosering 20 måtte forventes at medføre en nedgang i de senere trin af væksten, fordi doseringen pr. enhed af legemsvægt aftager kontinuerligt på det tidspunkt hvor fedtaflejringen udgør en stadig større andel af den samlede vækst hvilket resulterer i et øget forhold mellem fedt og protein og dermed mindre effektiv vækst (større forhold mellem foder og tilvækst) og federe dyrekrop.

25 Alligevel forekommer dette ikke 1 tilfælde af dosen på 10 mg hver anden dag, sandsynligvis fordi fedtaflejringen ved denne dosis undertrykkes, eder alternativt forøges proteinaflejringen i en sådan grad, at forholdet mellem fedt og protein er det samme i hele vækstperioden (men sandsynligvis forskelligt ved den tidligere og den senere vækst, før og efter 14 dage) end for grise, som modtager 10 mg grisevæksthormon pr. dag.

30

Resultaterne viser også, at skønt behandling hver anden, hver tredje og hver fjerde dag med 5 mg pr. gris og behandling hver tredje og hver fjerde dag med 10 mg pr. gris resulterer i forholdsvis mindre forbedringer i forholdet mellem foder og tilvækst samt fedtandel i dyrekroppen, er alle disse værdier bedre end kontroldyrenes værdier i begge henseender.

35

Det er her, at resultaterne medfører en anden overvejelse, fordi det under visse omstændigheder kan være mere økonomsk at bruge mindre grisevæksthormon og ikke nødvendigvis opnå maksimal forbedring i vækst og kødkvalitet. Hvis man fe skal behandle genotyper med meget DK 173142 B1 8 magert kød efler alternativt omer med grisevæksthormon, vil man muligvis ikke ønske at reducere P2-fedttykke!sen med 30-40% til opnåelse af et tilsigtet fedtniveau, som muligvis kun kræver 20% reduktion i disse dyr med magert kød i sammenligning med federe genotyper og hungrise. Fx ville indgift af 10 mg grisevæksthormon pr. gris hver tredje dag i 30 dage på basis 5 af disse resultater forbedre væksthastigheden 11,4% og nedsætte forholdet mellem foder og tilvækst (foderudnyttelse) og P2-fedttykke!se med henholdsvis 13,1% og 10,4% og kræve en total mængde på kun 50 mg grisevæksthormon. Disse data viser derfor, at dosis og dosisfrekvens kan benyttes som redskaber til at skræddersy en teknologi med grisevæksthormon til forskellige racer og genotyper og forskellige økonomiske omstændigheder (afhængende af pri-10 sen på grisevæksthormon og relative forbedringer i væksthastigheden, forholdet mellem foder og tilvækst samt fedtværdi).

Eksempel 3

Da virkningen af indgiften af grisevæksthormon på væksten og fedttykketsen aftager i overens-15 stemmelse med hyppigheden af doseringen, udføres der et andet forsøg for at finde en alternativ doseringsstrategi omfattende tre doser (4,6 og 8 mg pr. gris) og forskellige doseringshyppigheder i en periode på 30 dage, som begynder ved 60 kg. Den grundlæggende plan består i at finde ud af, om det partielle tab af antilipogenvirkning i de senere stadium af væksten ved mindre hyppig dosering kan bekæmpes ved gennemførelse af en daglig Indgift i de sidste 10 dage 20 af perioden på 30 dage, hvor fedtaflejringen normalt øges på ubehandlede grise. De forskellige behandlinger 0 undersøgelse af denne mulighed er som følgen

Behandlingen I) Kontroldyr daglig stødpudeinjektion 130 dage 25 2) 4,0 mg grisevæksthormon pr. gris daglig i 30 dage 3) 4,0 kg grisevæksthormon pr. gris hver anden dag i 30 dage 4) 4,0 mg grisevæksthormon pr. gris hver anden dag i 20 dage og 6 mg daglig 110 dage 5) 6,0 mg grisevæksthormon pr. gris daglig i 30 dage 6) 6,0 mg grisevæksthormon pr. gris hver anden dag 130 dage 30 7) 6.0 mg grisevæksthormon pr. gris hver tredje dag i 30 dage 8) 6,0 mg grisevæksthormon pr. gris hver tredje dag i 20 dage og 6 mg daglig 10 dage 9) 8,0 mg grisevæksthormon pr. gris daglig i 30 dage 10) 8,0 mg grisevæksthormon pr. gris hver tredje dag i 20 dage II) 8,0 mg grisevæksthormon pr. gris hver tredje dag i 20 dage og 6 mg daglig i 10 dage DK 173142 B1 9 r Den totale mængde af grisevæksthormon pr. gris i 30 dage er:

Behandling Grisevaksthormon (mg pr. gris) 1 0,0 2 120 3 60 4 80 5 180 6 90 7 60 8 102 9 140 10 80 11 116

Der benyttes syv hungrise til hver behandling ved 60 kg legemsvægt. De får tlbudt en enkelt 5 diæt ad libitum, og man noterer tilvæksten i levende vægt og foderforbruget hver uge. Hver gris slagtes efter 30 dages behandling, og dyrekroppens fedttykkelse måles I stilling P2 (6,5 cm fra midtlinien på niveauet fbr det sidste ribben).

Resultaterne for vækst og P2-fed ttykkelse fremgår af tabel 3.

10 På grund af et udbrud af comphlobacter under forsøget har et antal grise alvorlig diaré og må derfor udgå af forsøget og behandles med antibiotika. Værdierne for disse dyr er ikke medtaget I resultaterne. Antallet af dyr, som fuldtører forsøget, er angivet i parenteser I tabel 3.

* DK 173142 B1 10

Tabel 3

Virkning af dosering mned grisevæksthormon og doseringshyppighed i 30 dage på væksten og P2-fedttykkelsen på hungrise startende ved 60 kg levende vægt 5 _ pGH-dosis Dosering Hyppighed Vækstha· Foder: P2 (mg/gris) 0-20 dage 20-30 dage stighed (g/d) tilvækst (mm) 0,0 Kontrol (7) 944 2,91 21,5 4.0 daglig daglig (6) 966 2,42 15,5 hver 2. dag hver 2. dag (5) 986 2,61 16,9 hver 2. dag 6mg/d (6) 998 2,32 13,9 6.0 daglig daglig (6) 990 2,30 14,4 hver 2. dag hver 2. dag (6) 1123 2,36 16,0 hver 3. dag hver 3. dag (5) 1050 2,52 16,8 hver 3. dag 6mg/d (6) 1050 2,27 15,0 8.0 daglig daglig (5) 990 2,30 13,7 hver 3. dag hver 3. dag (5) 1001 2,60 17,4 hver 3. dag 6 mg/d (6) 1045 2,24 14,5

De samlede resultater ifølge eksempel 3 er som følger (i) Uanset dosen eller doseringshyppigheden forbedrer grisevæksthormon væksten, og P2- 10 fedttykkelsen nedsættes i forhold til kontroldyr.

(ii) Det bekræftes, at ved højere doser forbedrer indgift af grisevæksthormon hver anden dag væksthastigheden forholdsmæssigt mere end daglig indgift, medens der opnås en lignende forbedring i forholdet mellem foder og tilvækst. Dette er tydeligt fra behandlingerne med 6 mg grisevæksthormon, skønt der er et vist tab af den antilipogene effekt, når man 15 sammenligner P2-værdieme for grise, som doseres hver anden dag, med dem som doseres daglig.

(iii) Ved de tre undersøgte doser vil benyttelsen af den mindre hyppige dosering (hver anden eller hver tredje dag) i 20 dage efterfulgt af daglig dosering (6 mg pr. gris) i de sidste 10 dage i en periode på 30 dage resultere i værdier for fedttykkelsen og forholdet mellem fo· 20 der og tilvækst for hele perioden, som er en tilbagevenden til niveauet for de grise, som ' modtager grisevæksthormon daglig I perioden på 30 dage.

* DK 173142 B1 11

Overraskende nok viser det sig. at ved den laveste undersøgte dosis (4 mg pr. gris), hvor man doserer grisene hver anden dag i 20 dage efterfulgt af daglig dosering med 6 mg pr. gris I de sidste 10 dage. fås der en lille forbedring i forholdet mellem foder og tilvækst og i P2-fédttyk-kelse I sammenligning med daglig indgift i perioden på 30 dage.

5

Tilsammen viser resultaterne, at en foretrukket dosering bestående i en ikke-hyppig dosering i 20 dage (hver anden eller hver tredje dag) efterfulgt af daglig dosering i de sidste 10 dage muliggør lignende forbedringer i vækst og kødkvalitet (mindre fedt) som daglig dosering, medens brugen af grisevæksthormon reduceres betydeligt.

10

Disse resultater opnås sandsynligvis, fordi større og hyppigere dosering I de sidste stadier af væksten muliggør, at den kraftige forøgelse af fedtaflejringen, som normalt foregår I denne periode, undertrykkes, hvilket medfører magrere kød og en mere effektiv vækst.

Claims (3)

12 DK 173142 B1

1. Fremgangsmåde til forbedring af kødkvaliteten og foderomsætningseffektiviteten for grise, hvor der til hangrise, hungrise og kastrerede grise med en levende vægt på 35-100 kg tilføres et 5 syntetisk grisevæksthormon, analoge, derivater eller fragmenter deraf, kendetegnet ved, at grisevæksthormonet er valgt blandt methionyi-AA1 -190 og methionyi-AA4-190 og indgives i intervaller på 1,2 eder 3 dage i en periode på 10-25 dage.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at grisevæksthormonet indgives 10 ved en laveste vægt på 35-100 kg, især 50-100 kg.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at man 1 en efterfølgende periode pi 5-15 dage indgiver en forøget dosis af grlsevæksthormon. 15