DK172917B1 - Dræningsapparat - Google Patents

Description

Dræningsapparat i DK 172917 B1

Opfindelsen angår et dræningsapparat af den art, der er angivet i indledningen til krav 1.

5 Der har på markedet været indført et antal patientdræningsudstyr med årene. Typisk har et dræningssystem et vandfyldt manometer i sugestyrekammeret forbundet til et centralt vacuumforsyningsrør på et hospital for at opnå en kilde for undertryk. Suget tillader, at fluider, 10 f.eks. blod, vand og gas, fjernes fra en patients lunge-hindehulrum ved at frembringe en trykforskel mellem sugekilden og det indre tryk i patienten. Sugetryk og trykforskelle skal styres for at undgå at beskadige patienten, hvis der opstår urimeligt høje eller lave trykfor-15 skelle. Eftersom hospitalsugekilden imidlertid ikke er typisk konstant, varierer graden af sug på dræningsappa-ratet. Derfor eksisterer et behov for at regulere graden af vacuum, som opretholdes i dræningsapparatets opsamlingskammer .

20 Et antal vådsugestyringsdræningsapparater er blevet indført til at regulere trykket i opsamlingskammeret ved anvendelse af et vandfyldt manometer i sugestyrekammeret.

Apparater af denne, type kendes f.eks. fra US-patentskrifterne nr. 3 559 647, 3 683 913, 4 439 189, 25 4 439 483, 4 430 085, 3 783 870 og 4 781 707. Til trods for almindelig brug af vådsugr.ingsstyredræningsapparater i medicinsk forbindelse, resterer der et vedvarende behov for at forbedre bekvemmeligheden og ydelsen ved brystkassedræningssystemer og for at gøre sådanne systemer kom-30 pakte. Typisk trækker vådsugnir.gsstyreapparater, som indeholder et vandfyldt manometer, i brug gas, typisk luft ind i og op gennem vandet i manometrets store arm. Den i systemet indtrukne gas medfører turbulens i vandet og løfter vandniveuet. Hvis sugekilden er tilstrækkelig høj 2 DK 172917 B1 forøges turbulensen og vandet kan løftes og spildes over i det næste kammer i apparatet. Desuden kan en høj turbulensgrad forøge fordampningshastigheden for vand fra su-gestyrekammeret. Den ene eller den anden situation vil 5 kræve vanderstatning, hvis de forudbestemte trykniveauer skal opretholdes. For at styre spild og fordampning anvender nogle apparater strømningsrettende styr i manometrets del med den store arm. Styrene dirigerer faktisk gassen og vandet ved at tildele en rotations- eller 10 hvirvlingsbevægelse til gassen og vandet. Imidlertid kan en sådan kropsdel drive gassen ind i vandet i stedet for at rette gassen op og ud fra kammeret. Denne tilstand kunne medføre forøget dispersion og indeslutning af gas i vandet, forøget vandløftning og forøget hastighed ved 15 vandfordampning.

Formålet med opfindelsen er at nå frem til et dræningsapparat af den indledningsvis nævnte art, som ikke er behæftet med de ovenfor nævnte ulemper knyttet til den kendte teknik, og dette opnås ifølge opfindelsen ved de 20 nye og ejendommelige træk, som er angivet i krav l's kendetegnende del. Fordelagtige udførelsesformer for opfindelsen er angivet i de efterfølgende, uselvstændige krav.

Ansøgeren har opfundet et forbedret dræningsapparat, som frembringer yderligere forbedringer ved de nu til rådig-25 hed værende apparater. Sugeniveauerne, som opnås med et vandstyret brystkassedræningssystem er noget begrænset af størrelsen af manometerrøret, som er nødvendig til at opretholde sådanne sugeniveauer. Ved høje sugeniveauer gør størrelsen af manometre, som kræves under nogle omstæn-30 digheder, dræningssystemet upraktisk. Et nærliggende forsøg på at løse vandspildproblemet vil være at forøge den samlede højde af dræningsenheden. Her har vi reduceret enhedens højde, hvilket gør enheden mere kompakt. Et andet forsøg, som tilsigter at reducere virkningen af for- 3 DK 172917 B1 dampning, vil være at forøge vandvolumenet. Her har vi opretholdt vandvolumenet og reduceret fordampningshastigheden. Vi har opnået disse resultater ved at forbedre gasstrømningsvejen gennem sugestyrekammeret, hvilket re-5 ducerer turbulens i kammeret. De resulterende største forbedringer er reduktion i vandfordampningshastighed, og faktisk elimination af vandspild fra sugestyrekammeret.

I dræningsapparatets kammer, som anvendes til at opsamle 10 fluider drænet fra lungekaviteten, er det muligt at fremkalde subnormale trykniveauer. Disse subnormale trykniveauer kunne stamme fra en patient, som er stærkt hostende, fra forceret inspiration forårsaget af en øvre luftvejsobstruktion og fra stripningen af dræningsrøret. I til-15 fælde af subnormale trykniveauer er det ønskeligt at genoprette trykket til et normalt niveau. I en udførelsesform for opfindelsen indgår derfor en negativ kontraventil til at genoprette normalt tryk. Selv om der har været gjort et antal forskellige forsøg på at opnå dette mål, 20 kræver den udviklede ventil færre dele og færre procesfremstillingstrin .

Opfindelsen skal i det følgende nærmere beskrives med henvisning til tegningen, hvorpå: fig. 1 viser et ovenbillede af et dræningsapparat i over-25 ensstemmelse med principperne ifølge opfindelsen, fig. 2 viser et snitbillede i en lidt reduceret målestok, langs linien 2-2 af dræningsapparatet i fig. 1, men viser ikke apparatets frontvæg, fig, 3 viser et snitbillede, i lidt større målestok, 30 langs linien 3-3 af det i fig. 2 viste apparat, men indeholder apparatets frontvæg, DK 172917 B1 fig. 4 viser et tværsnitsbillede i større målestok langs linien 4-4 af det i fig. 1 viste dræningsapparat, idet den viser en undertrykskontraventil ved hvile, fig. 5 viser et tværsnitsbillede af undertrykskontraven-5 tilen i fig. 4, men viser ventilen i en aktiveret position, fig. 6 viser et tværsnitsbillede, i lidt større målestok, langs linien 6-6 i det i fig. 2 viste dræningsapparat, men indeholder apparatets frontvæg, 10 fig. 7 viser et delvis modificeret billede af den neder-ste del af dræningsapparatet i fig. 2, fig. 8 viser et billede, lignende det i fig. 2 viste, som viser et rørkobl·ingsorgan med en prøveopsamlings- eller injektionsport, og 15 fig. 9 viser et delvis snitbillede langs linien 9-9 i det i fig. 8 viste rørkoblingsorgan.

Den herefter angivne beskrivelse henviser til tegningen, hvorpå henvisningstallene henviser til tilsvarende dele på alle tegningens figurer.

20 Med henvisning til fig. 1-3 er der i overensstemmelse med principperne ifølge opfindelsen vist plane og tværsnitsbilleder af et brystdræningsapparat 10 omfattende et hus 12 med en topvæg 14, sidevægge 16 og 18, en bundvæg 2 0, en frontvæg 22 og en bagvæg 24. Apparatet 10 er vist med 25 tre kamre, nemlig et opsamlingskammer 28 til at modtage og oplagre fluider opsamlet fra et legemshulrum, et vandtæt kammer 30 til at forhindre en eller anden væske i at trænge ind i opsamlingskammeret under høje undertryk i legemshulrummet, og et vådsugningsstyrekammer 32 til at 30 regulere graden af sugning, som opretholdes i opsamlingskammeret. Funktionen og driften af disse kamre er gene- 5 DK 172917 B1 relt beskrevet i USA-patenterne nr. 3 559 647, 3 683 913, 4 018 224 og Re. .29 877 i den udstrækning, at lignende eller fælles elementer er vist deri. Der skal derfor henvises til beskrivelserne til disse patenter. Det bør 5 imidlertid være klart, at apparatet vil være fuldt funktionsdygtig som et tokaromerapparat, dvs. med et sugekontrol kammer og et opsamlingskammer. Vandtætningskammeret er blevet inkluderet i en udførelsesform i opfindelsen.

Opsamlingskammeret 28 er vist med et enkelt rum 34, men 10 det er klart, at der om ønsket også kan findes et antal rum og desuden mere end et opsamlingskammer inden for opfindelsens rammer. Vandtætningskammeret 30 er vist indeholdende et lille armrum 36, et stort rum 38, og en luftstrømningsmåler 40. En forbindelse imellem det lille arm-15 rum 36 og opsamlingskammerrummet 34 frembringes gennem en åbning 35. Luftstrømningsmåleren 40 er af typen, som er vist og beskrevet i førnævnte USA-patent nr. 3 683 913.

Det lille armrum 36 indeholder yderligere en ventilmekanisme omfattende en pladedel 42 med en åbning 43 og en 20 kugleventil 44, som frit kan bevæge sig mellem pladedelen 42 og en indsnævret del af det lille armrum 36 som vist i fig. 2. I drift under sugning vil kugleventilen 44 ikke blokere den nederste del af det lille armrum 36.

Sugestyrekammeret 32 indeholder en mindre armdel 46, en 25 større armdel 48 og en passage 50, som forbinder den mindre og større armdel. Den større armdel 48 har et antal segmenter eller sektioner omfattende en indsnævring 52, en ekspansionstank 54, og en kildetank 56. En pakning 55 er anbragt i frontvæggen 22 for derved at tillade injek-30 tion af et fluidum, hvis det ønskes i ekspansionstanken 54. For ligeledes at tillade fyldning af det vandtættekamme r 30 er en anden pakning (ikke vist) anbragt i frontvæggen 22 for derved at tillade injektion af fluidum i det store rum 38. Pakningerne omfatter en central gum- 6 DK 172917 B1 midel 57, som tillader injektion af fluidum ved hjælp af en kanyle, som gennemtrænger, men ikke beskadiger gummitætningen, som derefter selv-tætner og bibeholder integriteten af de respektive kamre eller dele deraf. I én 5 udførelsesform kunne en største armdel 48 indeholde et skærmkammer 58 anbragt under indsnævringen 52, udformet til at understøtte en skærmplade 60 med spalter 61. Kammeret 58, som tjener til at nedsætte støj og sprede luft, er anbragt under det vandtætte kammer 30 for at medvirke 10 til optimering af enhedens kompakthed. I en anden udførelsesform kunne afbøjningspladen 62 være anbragt over strømningstanken 56. Den mindste armdel 46 ved enden modsat passagen 50, indeholder en omgivelses- eller atmosfærisk ventil 64, hvor en kombineret lyddæmper og hætte 66 15 er bundet til huset 12 langs topvæggen 14 og er indsat i en åbning (ikke vist) i topvæggen. Udtrykket omgivelser, som anvendes her, betyder den omgivende atmosfære eller det omgivende miljø. Den atomosfæriske udluftning anvendes til at fylde sugekontrol kammeret. Lyddæmper/hætten 20 til at absorbere lyd, forhindre genstande i at falde ind i sugekontrolkammeret og forhindre genstande i at tilstoppe ventilen. Når lyddæmper/hætten er blevet tætnet, er en snoet fluidumstrømningsvej etableret til at tillade omgivende gas (sædvanligvis atmosfærisk luft) at trænge 25 ind i apparatet. Et segment 68 af den mindre armdel 46 umiddelbart under hætten 66 er blevet udformet til at modtage og sende vand eller en anden egnet væske ind i sugekontrolkammeret 32 før dræningsapparatets 10 drift.

I dræningsapparatet 10 indeholder huset 12 yderligere et 30 indløb 70, som er beregnet til at forbindes til en patient via rør (ikke vist), som er forbundet til indløbet for dræning af fluider fra patienten og ind i opsamlingskammeret 28. Desuden indeholder huset 12 et udløb 72 beregnet til at forbindes til en sugekilde (ikke vist) via 35 rør (ikke vist) til at påføre et undertryk i opsamlings- 7 DK 172917 B1 kammeret 28. Dræningsapparatet kunne yderligere indeholde en undertrykskontraventil 74, som vist anbragt i topvæggen 14, i forbindelse med opsamlingskammeret 28. Det skal forstås, at ventilen 74 passende kan være anbragt i et 5 andet af husets vægge. Undertrykskontraventilen kan aktiveres til at afhjælpe uønskelige høje grader af undertryk, som kan opstå i legemshulrummet og derved vise sig i opsamlingskammeret. Udformningen og driften af ventilen 74 er vist mere detaljeret i fig. 4 og 5 og er beskrevet 10 mere detaljeret i det efterfølgende. Desuden kunne appa-ratet yderligere indeholde en overtrykskontraventil 76, inklusiv ventildelen 78. Ventilen 76 er af kontraventil-typen, som normalt er lukket under drift, men som tjener til at åbne ved et for stort tryk i tætningskammeret 30 15 (eller sugestyrekammeret 32 i apparater uden et tætnings kammer) for at forbindes med omgivelserne eller atmosfæren som svar på et eller andet væsentligt forøget tryk i tætningskammeret 30 (eller sugekontrolkammeret 32).

Mindst ét af segmenterne af den største armdel 48 for su-20 gekontrolkammeret 32 er generelt tragtformet. Her kan det, ved betragning af fig. 2 og 3, let iagttages, at ekspansionstanken 54 generelt er tragtformet og nærmere bestemt en tragt med generel rektangulær form. Vægge 52a, 52b er generelt rette, mens vægge 54c, 54d skråner opad 25 og udad, når man skrider frem gennem ekspansionstanken 54. Udtrykket tragt, som anvendes her, betyder et hult element i form af en konus, trekant, firkant, polygon, eller lignende med ender af uens tværsnit, med et indsnævret areal, som strækker sig fra den mindre ende af 30 strukturen, og som er beregnet til at modvirke fluidum strøm. Her er strømmen opad fra den indsnævrede ende til den udvidede ende af sektionen.

I drift fortrænges vand i den mindre armdel 46 af atmosfærisk luft ind i den store armdel 48, hvor bobling op- 8 DK 172917 B1 står. Sugetrykniveauet i opsamlingskammeret 28 kontrolleres af vandhøjden i den store armdel 48. Indsnævringssektionen 52, som fortrinsvis har et konstant tværsnitsareal, positionerer luftboblingsstrømmen i relation til eks-5 pansionstanken 54 og strømningstanken 56. Indsnævringen er dimensioneret således, at den ikke medfører begrænsning eller udtryk og tillader luftboblerne frit at passere igennem og ind i ekspansionstanken 54. Dybden og bredden af ekspansionstanken 54 vokser i dens længderetning.

10 Når luft bevæges gennem indsnævringssektionen 52 og det mindre volumen af den nederste ende af ekspansionstanken 54, fortrænger den vand opad gennem ekspansionstanken 54, hvilken tank, eftersom den progressivt vokser i areal, søger at reducere det opadgående løft af vandet.

15 Formen af tanken 54 virker som en tragt, som tilfører fortrængt fluidum tilbage bag den øverste strøm, idet den påfører rotationsbevægelse til fluidet og reducerer den samlede opadgående fortrængning og turbulens. Ekspansionstankens form undgår døde rum i strømningsmønstret og 20 den givne opadgående fortrængning pr. enhedsvolumen igennem bliver kontinuerligt efterfyldt. Elimineringen af dødrum bidrager til ensartet strømning, til mindre turbulens, og til en mindre opadgående fluidumfortrængning.

Over ekspansionstanken 54 er anbragt strømningstanken 56, 25 som fortrinsvis har konstant tværsnitsareal, og hvilket tværsnit har et tværsnitsareal, som mindst er lig med tværsnitsarealet af den udvidede ende af ekspansionstanken og et volumen, som er større end både indsnævringssektionen og ekspansionstanken.

30 Under typiske driftsbetingelser, før apparatets anvendelse, er vandniveauet i den store arndel 48 fyldt til lige forbi overgangen 59 imellem ekspansions- og strømnings-tanksektionerne. Fordelen ved dette høje volumenforhold er, at det maximale tværsnitsareal opnås ved vandluft- 9 DK 172917 B1 overgangszonen, mens den kun har en minimal indvirkning på fyldningsvolumenet. Det relativt store tværsnitsareal sørger for en udmærket dispergering af luftbobler ved vandoverfladen. Eftersom op til 50 liter luft pr. min. i 5 mange tilfælde passerer gennem et styret fluidumvolumen på 0, 5 liter, er der et behov for en strømningskapacitet ved toppen af den store armdel 48. Den samlede udformning af den store armdel 48 tillader, at luft kan ledes gennem armdelen med ringe yderligere modstand for at lade luft 10 undvige og uden nogen nedadgående afbøjning af luft.

I en foretrukket udførelsesform frembyder afbøjningspladen 62, som er anbragt over strømningstanken 56, langs sin underside en opadgående barriere mod sprøjt fra frembrydende bobler. Rummet imellem den mindste armdels de-15 lingsvæg 47 og afbøjningspladen 62 er tilstrækkelig bred, således at den ikke forøger hastigheden af luft, som bevæger sig gennem rummet, og således fører vand over i det næste kammer. Afbøjningspladens udformning er således, at tyngdekraften vil trække fluidumdråber til den nederste 20 kant af pladen og lade dråberne falde tilbage i strømningstanken .

Med henvisning til fig. 4 og 5 vil detaljer ved undertrykskontraventilen 74 nu blive omtalt. Ventilen 74 omfatter en basisdel 80, som er udformet sammenhængende med 25 opsamlingskammerets 28 topvæg 14, idet basisdelen 80 indeholder mindst én åbning 82 deri, en filterdel 84, en eftergivelig del 86 af gummi eller en lignende substans med dele 88 og 90, og en lågdel 92, som indeholder en port 94. Det skal forstås, at placeringen af basisdelen 30 80 ikke er begrænset til topvæggen 14, men kan være anbragt i en anden væg af opsamlingskammeret efter ønske.

Lågdelen 92 og basisdelen 80 er koblet sammen for at tilbageholde filterdelen 84 og den eftergivelige del 86 derimellem. Delen 88 af den eftergivelige del 86 er tilgæn- 10 DK 172917 B1 gelig gennem porten 94. Fortrinsvis strækker lågdelen 92 sig over delen 88 af den elastiske del 86 for at beskytte imod utilsigtet ventilaktivering. Delen 90 af den efter-givelige del 86 er sammenpresset imellem basisdelen 80 og 5 lågdelen 92, idet den lukker porten 94 for at tætne opsamlingskammeret 28 imod omgivelserne som vist i fig. 4.

I fig. 5 er ventilen 70 vist manuelt aktiveret ved ned-presning af delen 88 af den elastiske del 86. Når delen 88 bliver trykket sammen, bliver delen 90 yderligere 10 trykket sammen for at åbne porten 94. Åbningen af porten 94 tillader, at omgivende luft ved et højere tryk strømmer omkring den eftergivelige del 86, gennem filterdelen 84 og gennem åbningen 82 og ind i opsamlingskammeret. Omgivelsesluftens strømningsvej er vist med pilene i fig.

15 5. Porten 94 opretholdes i en åben position i tilstrække lig lang tid til at filtreret luft trænger ind i opsamlingskammeret for at genoprette det ønskede trykniveau i opsamlingskammeret.

Fig. 6 er tilvejebragt for at vise detaljer ved skærmpla-20 den 60 med spalteåbninger 61. En anden udførelses form for apparatet er vist i fig. 7, hvor kammeret 58 og skærmkonstruktionen 60 i fig. 2 er blevet udeladt. Apparatet fungerer uden disse elementer. Ligeledes kunne apparatet fungere uden vandtætningskammeret 30. Naturligvis vil ap-25 paratet, i den mest foretrukne ucførelsesform ifølge opfindelsen, indeholde vandtætningskammeret 30, kammeret 58 og skærmpladen 60.

I fig. 8 er dræningsapparatet 10 vist med alle de dele, som er vist i fig. 2 og 3. Imidlertid er indløbet 70 ikke 30 direkte forbundet til en patient, men i stedet forbundet til et første rør 96, som er koblet til et andet rør 98 ved hjælp af et rørkoblingsapparat 100. Røret 98 er forbundet til et blodopsamlingsreservoir 102, og det er blodreservoiret 102, som via et indløb 104 og dertil for- 11 DK 172917 B1 bundne rør, som ikke er vist, som står i direkte forbindelse med patienten. Udløbet 72 skal stadig forbindes til en sugekilde, men nu modtager opsamlingsreservoiret 102 først fluidet og gas opsamlet fra patienten.

5 Ved betragtning af fig. 8 og 9 ses, at koblingsapparatet 100 indeholder hule langstrakte dele 106 og 108, koblingsarme 110 og 112, en tætnings O-ring 114 og samp-ling/injektionsport 116, som indeholder latex-tætningsmateriale 118. Elastomerisk materiale 118, som er 10 under tryk, er i stand til at modstå mange kanyleindføringer, mens den opretholder sin selvtætnende evne. Som vist i fig. 9 modtages delen 108 delvist inden i delen 106. Delen 108 er sædvanligvis betegnet en hankoblingsdel og delen 106 er sædvanligvis betegnet en hunkoblingsdel.

15 Tætnings O-ringen 114 opretholder en stram tætning mellem delene 106 og 108 og arme 110 og 112 indgribningsfremspring 120 til at holde delene i en låst koblet position. Fremspring eller stoporganer 122 og 124 forhindrer, at de respektive rør 96 og 98 bliver fremført ud over stoporga-20 nerne, når rørene 96 og 98 trækkes over enderne af delene 106 og 108. Rørene 96 og 98 er ikke vist i fig. 9, men det skal forstås, at enden af delene 106 og 108 er beregnet til at modtage det respektive rør. Kobling af delene 106 og 108 kan frigøres ved at frigøre armene 110 og 112 25 fra fremspringet 120 og trække delene fra hinanden, skønt der her er vist et multipelt koblingsaggregat, er det inden for opfindelsens ramme skønt ikke vist, at en enkelt hul langstrakt del med en prøve-injektionsport kunne erstatte delene 106 og 108.

30 Placeringen af prøveudtagning/injektionsporten 116 er et stykke fra enderne af rørene 96 og 98. Således kan prøveudtagning eller injektion finde sted ved anvendelse af en nål uden at punktere rørene. Desuden er den strukturelle egenskab ved delen 108 således, at en nåleindføringsport 12 DK 172917 B1 116 ikke vil gå igennem delens bagvæg. Derfor er risikoen for rørpunktering og udsivning og risikoen for at føre en nål gennem apparatet og ind i huden blevet elimineret.

Under dræningsproceduren er det til tider fordelagtigt 5 eller ønskeligt at trække en frisk prøve af fluidumdræning fra patienten til undersøgelsesprocedure. Det kunne også være fordelagtigt at injicere fluider, f.eks. anti-koagulant eller medicin i det trukne fluidum, før fluidet føres tilbage til patienten under en reinfusionsprocedu-10 re. Derfor indeholder nogle brystkassedræningsapparater i henhold til de gængse metoder til at opnå dræningsprøver en genlukkelig plads i opsamlingskammeret. Hed denne metode kan man imidlertid ikke opnå en frisk prøve, med mindre prøven udtrækkes under den første dræningsprocedu-15 re, eftersom opsamlingskammeret konstant vil indeholde fluider, som er opsamlet over en tidsperiode. En sådan genlukkelig plads tillader heller ikke infusion af et medikament i patienten. En anden almindelig metode er at udtage prøver direkte gennem patientrøret, som typisk er 20 fremstillet af gummi. Selv om fabrikanterne af gummirør påstår, at gummirøret er selvtætnende, har undersøgelser vist, at lækage opstår under normale arbejdsbetingelser.

En anden ulempe med en sådan sampling/injektionsmetode er muligheden for, at en kanyles nål kan passere gennem beg-25 ge vægge af røret og muligvis ramme og beskadige en klinikers hud. Risikoen for blodkontakt med klinikeren vil derfor eksistere hver gang en prøve trækkes tilbage eller injiceres latexrøret. Derfor indgår der i en udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen et rørkoblingsappa-30 rat, som tillader både frisk prøveudtagning og medicininjektion ved et fælles sted ved anvendelse af en kanyle uden risiko for rørbeskadigelse og tilhørende risici.

13 DK 172917 B1

Det kombinerede samlede volumen af de tre sektioner ligger i områder fra omkring 400 til omkring 2000 cm3, idet det samlede volumen fortrinsvis er omkring 900 cm3.

Claims (6)

14 DK 172917 B1 5 1. Dræningsapparat (10) beregnet til at forbindes til en patients kropshulrum, omfattende et hus (12) med et indløb (70) og et udløb (72), et opsamlingskammer (28), og et sugekontrolkammer (32), hvilket sugekontrolkammer (32) er indrettet til at modtage et forudbestemt væskevolumen 10 til regulering af graden af vacuum, som tilføres i opsamlingskammeret, og som er i fluidumstrømningsforbindelse med omgivelserne og med opsamlingskammeret, hvilket sugekontrol kaminer har en største arm (48) og en mindste arm (46) og passagevejmidler (50 til at bringe armene i flui-15 dumstrømningsforbindelse med hinanden, kendetegnet ved, at den største arm (48) omfatter flere segmenter (52, 54, 56), hvor mindst et af elementerne er hovedsagelig tragtformet, og at volumenet af hvert segment af den største arm (48) tiltager gradvist i ret-20 ning bort fra passagen (50).

2. Dræningsapparat (10) ifølge krav 1, kende tegnet ved, at det tragtformede segment er generelt rektangulært.

3. Dræningsapparat (10) ifølge krav 1, kende- 25 tegnet ved, at det yderligere indeholder et vandtæt kammer (30) udformet i huset (12) og i fluidumstrømningsforbindelse med sugekontroikammeret (32) og med opsamlingskammeret (28), hvilket vandtætte kammer (30) indeholder midler til at forhindre passage fra omgivelserne 30 ind i opsamlingskammeret.

4. Dræningsapparat (10) ifølge krav 1, kende tegnet ved, at det yderligere indeholder et venti lorgan (74) til selektivt at forbinde opsamlingskamme- 15 DK 172917 B1 ret (28) med omgivelserne, og hvor ventilorganet (74) omfatter en basisdel udformet sammenhængende med opsamlingskammeret (28) og indeholdende mindst en åbning (82) deri, en filterdel (84), en eftergivelig del (86), og en 5 lågdel (92), som har en åbning (94), hvilken lågdel (92) er koblet til basisdelen, idet den fastholder filterdelen (84) og den eftergivelige del (86) derimellem, idet en første del af den eftergivelige del (86) er tilgængelig gennem åbningen (94) og en anden del af den eftergivelige 10 del (86) er sammenpresset imellem basisdelen og lågdelen (92) .

5. Dræningsapparat (10) ifølge krav l, kende tegnet ved, at det samlede volumen af segmenterne er i området fra omkring 400 til omkring 2000 cm5. 15

6. Dræningsapparat (10) ifølge krav 1, kende tegnet ved, at segmentet, som er længst fra passagen (50), yderligere indeholder midler til at forhindre passage af væske fra sugekontrolkammeret (32) ind i opsamlingskammeret (28) . 20