DK171732B1 - Indretning af støbeindløbssystem med efterfødningsreservoir i en indløbskanal til efterfødning af støbegods samt fremgangsmåde til udformning af støbeindløbssystem - Google Patents

Description

DK 171732 B1

Opfindelsen angår en indretning af støbeindløbssystem med efterfødningsreservoir til efterfødning af støbegods af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Det er almindeligt kendt, at metaller både i flydende 5 og fast tilstand ved afkøling undergår en rumfangsformindskelse, en såkaldt termisk kontraktion. Ved støbeforme, . hvori der efter udstøbningen i formhulrummet hersker en uensartet varmefordeling, og hvor alle dele af støbegodset derfor ikke størkner samtidigt, bevirker dette, at de senest 10 størknende partier af støbegodset afgiver flydende metal til kompensation for kontraktionen af de tidligere størknede partier af støbegodset, hvilket fører til støbefejl i støbegodset, almindeligvis betegnet som "sugninger", der optræder som indbulinger i støbegodsets overflade eller som hulrum 15 (lunker eller mikrosugninger) inden i dette. For at undgå disse støbefejl kan fagmanden gribe til en række foranstaltninger, hvoraf den almindeligste er anvendelsen af efterfødningsreservoir, dvs. hulrum i støbeformen, som fyldes med metal under støbningen, og som har sådanne dimensioner, at 20 metallet i dem størkner senere end de sidst størknede partier af støbegodset og er forbundet med disse gennem kanaler med et forholdsvis stort tværsnitsareal, og som derfor kan efter-føde disse partier med flydende metal til kompensation af kontraktionen.

25 Sådanne efterfødningsreservoirer er i hovedsagen kendt i to former, nemlig som føde- eller stigtappe, dvs. i hovedsagen cylindriske hulrum, der fra kanalen, som forbinder dem med støbegodset, er ført op til støbeformens øvre overflade, eller i form som indre eller lukkede hulrum i støbe-30 formen, såkaldte blindefterfødere eller "sugeknopper", anbragt i umiddelbar nærhed af det parti af støbegodset, som skal efterfødes. Den førstnævnte af disse former frembyder i forhold til den sidstnævnte den fordel, at det største metallostatiske tryk ved efterfødningsstedet, dvs. trykket 35 af den overliggende metalsøjle, i høj grad understøtter efterfødningen ved at presse efterfødningsmetallet gennem DK 171732 B1 2 den forbindende kanal ind i støbegodset, hvorimod trykket i den sidstnævnte form aftager under efterfødningen. Sidstnævnte form har til gengæld den fordel, at den i reglen afgiver et større metaludbytte ved støbningen, dvs. en mindre mængde 5 metal, som efter støbningen må adskilles fra støbegodset for senere omsmeltning (recirkulation) , hvilket også medfører et mindre energiforbrug til smeltning.

Når der anvendes stigtappe eller sugeknopper, der står i forbindelse med selve formhulrummet, bliver disse 10 sædvanligvis fyldt med smelte, der er kølet af under fyldningen, hvilket især er tilfældet ved bundstøbning. Disse hulrum, som udgør efterfødningsreservoirerne, skal derfor udformes tilstrækkeligt store til at sikre, at der på trods af afkølingen stadig er flydende smelte til stede i reservoiret 15 til efterfødning, når støbegodset størkner. Dette forhold kan medføre, at der ved nogle legeringer eller ved kritiske emner kun kan opnås udbytte på ca. 50%, dvs. at efterfødere og støbeindløbssystem vejer det samme, som det emne, der skal støbes. Den mængde materiale, det således er nødvendigt 20 at smelte udover det, der medgår til det ønskede støbte emne, udgør et energitab, der fordyrer støbeprocessen, og samtidig nødvendiggør det en større smeltekapacitet for støberiudstyret.

Nogle af disse ulemper kan undgås ved at udforme og 25 anvende støbeindløbssystemet som efterføder, idet der udformes efterføderhulrum. Eksempler på denne teknik er angivet i GB-patentskrift nr. 1.248.943 og US-patentskrift nr. 2.568.428. Herved opnås et efterfødningsreservoir, som er opvarmet af smelten ved dennes passage til formhulrummet.

30 Dette efterfødningsreservoir skal optimalt udformes med det mindst mulige varmetab, således at der medgår mindst mulig smelte til at opvarme og at holde reservoiret opvarmet, hvorved smelten heri holdes flydende. Det mindst mulige varmetab opnås bl.a. ved at udforme reservoiret med den 35 mindst mulige overflade pr. volumenenhed. Endvidere gøres varmetabet mindst under efterfødningen ved at placere reser- DK 171732 B1 3 voiret tæt ved formhulrummet. Samlet medfører dette, at sådanne efterfødningsreservoirer af hensyn til varmetab optimalt udformes som hulrum, der udgør en stor udvidelse af indløbssystemet umiddelbart før indløbet til formhulrum-5 met. Dette giver dog den ulempe, som det nærmere forklares senere, at oxid og slagge ikke kan holdes tilbage fra formhulheden, idet strømningen af smelten bliver uensartet ved passage af de dele af støbeindløbssystemet, som udgør efter-fødningsreservoiret, idet udvidelser af støbeindløbssystemet 10 eller kanalerne skaber turbulens m.m. Oxider og slagger, der rives med af smelten og føres ind i formhulrummet, forårsager støbefejl i støbegodset.

For at undgå oxidation og at oxider og slagger, der er afsat ved kanalvægge, rives med af smelten i indløbssy-15 stemet, er det væsentligt, at støbeindløbssystemet udformes til at give en så rolig fyldning som muligt, og herunder i hovedsagen har laminære strømninger uden turbulenser i støbeindløbssystemet, især ved metallegeringer, som danner skadelige oxidforbindelser. Endvidere skal det samtidigt 20 undgås, at der opstår undertryk i indløbskanalen.

Dette sikres ved at udforme støbeindløbssystemet med glidende overgange for kanaltværsnitsarealet, hvorunder at Reynold's tal bliver holdt lille for kanalerne i støbeindløbssystemet. Da Reynold's tallet bl.a. afhænger af gen-25 nemstrømningshastigheden igennem kanalen og den hydrauliske radius for kanalen, og at sidstnævnte bliver mindst for et givet tværsnitsareal, når den beskyllede omkreds af tværsnitsarealet er størst, giver denne forudsætning, at flade kanaler er at foretrække frem for runde kanaler. Herunder 3 0 er det ønskeligt med et stort kanaltværsnit, for at kunne ifylde smelten hurtigt i formen.

Flade kanaler har endvidere vist sig gunstige ved støbning med letoxiderbare legeringer, idet oxider vil afsætte sig på kanalvæggene, før de når frem til formhulrummet 35 eller -rummene. Dette er især udpræget ved sandforme. Herudover skal kanalen udformes, således at der ikke opstår under- DK 171732 B1 4 tryk i kanalen, idet dette kan trække gasser ud fra fortnma-terialet og ind i smelten, hvor disse gasser kan forårsage oxidation og støbefejl, hvilket især kan forekomme ved porøse forme som sandforme.

5 Inden for den kendte teknik skal der således vælges mellem efterfødningsreservoir i indløbssystemet og laminære strømninger i kanalerne i indløbssystemet, eller indgås et kompromis imellem disse, hvilket kompromis forringer både effektiviteten af efterfødningsreservoiret og muligheden 10 for at undgå turbulens i indløbssystemets kanaler.

Lægges hovedvægten på efterfødningsreservoiret i indløbssystemet skal dette optimalt udformes med den mindst mulige overflade pr. volumenenhed for at mindske varmetabet. Dette giver en lille beskyllet omkreds pr. tværsnitsenhed 15 og dermed et stort Reynold's tal for det kanalafsnit, hvor reservoiret er placeret, især hvis reservoiret ikke er helt fyldt, og den beskyllede omkreds derfor er lille. Det vil sige, at efterfødningsreservoiret optimalt skal udformes således, at der opnås et så stort Reynold's tal som muligt 20 for den kanaldel, hvor reservoiret er centreret, for at sænke varmetabet.

Lægges hovedvægten derimod på mindst mulig turbulens i indløbssystemets kanaler og opfangning af oxider og slagger, skal kanalerne udformes flade, hvilket giver et stort 25 varmetab, men et lille Reynold's tal.

Skal der således støbes med materialer, der er let oxiderbare under dannelse af skadelige oxidforbindelser, må der inden for den kendte teknik accepteres store omkostninger og ringe udbytte for at undgå oxidation. Dette er især til-30 fældet for aluminium- og magnesiumlegeringer.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe et efterfødningsreservoir i støbeindløbssystemet, som ikke har de ovenfor omtalte ulemper ved den kendte teknik, og endvidere har en gunstig indvirkning ved at dæmpe et hydraulisk støbe-35 stød, når formhulrummet er fyldt op.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved det i den kende- DK 171732 B1 5 tegnende del af krav 1 angivne.

Når der således er tilvejebragt en for smelte gen-nemtrængelig væg eller, som det er angivet i krav 2, et net imellem efterfødningsreservoiret og kanalen eller kanalerne 5 i støbeindløbssystemet, opnås der, at kanalen eller kanalerne kan udformes optimalt under hensyntagen til strømnings- og statiske trykforhold, idet væggen eller nettet i hovedsagen virker som en væg i kanalen, og denne kan således udformes under hensyntagen til den hydrauliske radius, hvorved 10 Reynold's tal kan holdes lille. Så længe der hersker et ensartet tryk på begge sider af væggen eller nettet, vil væggen eller nettet i kraft af den modstand, som den eller det yder over for gennemtrængning af smelten, virke som en almindelig væg i kanalsystemet.

15 Da nettet virker som kanalvæg altså en del af omkred sen, der beskylles, kan efterfødningsreservoiret fyldes langsomt uden at øge dannelsen af oxider og slagge, som kan medrives af smelten (uforandret Reynold's tal). Denne langsomme fyldning er gunstig både ved dæmpelse af støbestød og 20 med hensyn til at opvarme reservoiret.

Når der optræder statiske eller dynamiske trykdifferencer i kanalsystemet, især overtryk, vil nettet virke til at udligne dette, ved at smelte penetrerer ind igennem nettet til efterfødningsreservoiret. Dette vil især være 25 tilfældet, når der ved fyldning af formhulrummet optræder et hydraulisk støbestød, idet smelten her presses igennem nettet, og en del af energien i støbestødet forbruges herved ved opbremsningen igennem nettet.

Opfindelsen gør det således muligt at optimere ind-30 løbssystemet til et højt udbytte (lille rest af støbegods, der skal fjernes fra emnet) og høj kvalitet (effektiv efter-fødning og lille rest af oxider og slagger i emnet). Hvilket muliggøres ved, at kanalerne og efterfødningsreservoir kan udformes optimalt uden at modvirke hinandens optimale ud-35 formning.

Opfindelsen angår også en fremgangsmåde til udformning DK 171732 B1 6 af et støbeindløbssystem af den i indledningen til krav 9 angivne art.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er særegen ved det i den kendetegnende del af krav 9 angivne.

5 Yderligere fordele ved opfindelsen vil fremgå af de uselvstændige krav og den efterfølgende nærmere beskrivelse af opfindelsen under henvisning til tegningen.

Tegningen viser:

Fig. 1 et støbeindløbssystem ifølge opfindelsen, set 10 forfra, fig. 2 et støbeindløbssystem ifølge opfindelsen, set fra siden, i forskellige tilstande af opfyldning, fig. 3 et tværsnit af nedløbet ifølge opfindelsen med efterfødningsreservoir, net og nedløb, set ovenfra, 15 fig. 4 et tværsnit af nedløbet i forstørret målestok, med et isoleringslag omkring efterfødningsreservoiret fra fig. 3, fig. 4a et tværsnit af nedløbet i forstørret målestok, hvor nettet omkranser nedløbet, 20 fig. 4b et tværsnit af nedløbet i forstørret målestok, hvor nettet danner nedløbet inde i efterfødningsreservoiret, fig. 5 et eksempel på istøbning under anvendelse af et støbeindløbssystem ifølge opfindelsen, set i snit igennem en formbolle, 25 fig. 6 et strengformanlæg, hvori indløbssystemet ifølge opfindelsen kan anvendes, og som tjener til illustration af forløbet.

På fig. 1 er der vist et støbeindløbssystem 1, der består af en støbetragt 2, en støbebæk 3, et nedløb 4 og et 30 indløb 5. Ved dette støbeindløbssystem er der placeret en støbebæk 3 efter støbetragten til at sikre, at smelten ikke hældes direkte ned i nedløbet 4, således at smelten ankommer roligt til indgangen ved nedløbet 4, der her er vist som et lodret nedløb. Smelten løber herefter fra nedløbets top 4a 35 til nedløbets bund 4b. Nedløbet 4 er her udformet som en flad kanal, som det ses på fig. 3 og 4, der tilspidses mod 7 DK 171732 B1 bunden. Udformningen af nedløbet 4 som en flad kanal sikrer en lille hydraulisk radius ifølge formlen: 5 r-f hvor A betyder tværsnitsareal, P betyder beskyllede omkreds.

10

Denne hydrauliske radius indgår i beregningen af Reynold's tal efter formlen: 15 vm ‘ r R = - μ hvor Vm betyder væskens middelstrømningshastighed, 20 r betyder hydraulisk radius, μ betyder dynamisk viskositet.

Den flade udformning medvirker således til at give et lille Reynold's tal, idet den beskyllede omkreds i forhold 25 til tværsnitsarealet er størst ved en flad kanal, og indløbshastigheden Vm kan således øges for et tilsvarende tværsnitsareal i forhold til et rundt indløb, således at der bibeholdes et lille Reynold's tal. Det er en fordel, at Reynold's tal holdes lille, da dette tal angiver, hvornår 30 strømning går fra at være laminær strømning (lille tal) til turbulent strømning (stort tal) . Strømningen i nedløbet 4 kan foregå i hovedsagen laminært uden turbulens ved denne flade udformning.

Udformningen af nedløbet 4 med tilspidsning nedadtil 3 5 mod bunden 4b sikrer, at der ikke opstår et undertryk ved toppen 4a i nedløbet 4, især under starten af ifyldningen af smelten, idet en korrekt udformning af tilspidsningen sikrer samme statiske tryk ved toppen 4a som ved bunden 4b ifølge Bernoullis ligning: 40 v2 + 5- + h = konst.

2g g p 45 DK 171732 B1 8 eller vPi V22 P2 -— + — + hi = -x— + — + ho = konst.

5 2g g p 1 2g gp 2 hvor v betyder væskestrømningshastighed, g betyder tyngdekraftsacceleration, p betyder statisk tryk, 10 p betyder massefylden af væsken, h betyder geodætisk højde, X2_ betyder top, X2 betyder bund.

15 Et lige nedløb 4 ville medføre, at trækket fra smelte søjlen ville give et mindre tryk ved toppen 4a end ved bunden 4b, som det også fremgår af Bernoullis ligning, når hastigheden v er den samme og højderne h er forskellige, hvilket især er tilfældet ved starten af ifyldningen af smelten, 20 idet der ikke er noget modtryk fra smelte i formhulrummet 15, der kan virke tilbage igennem indløbssystemet 1. Ved denne tilspidsende udformning af nedløbet 4, der er almindelig kendt af fagfolk inden for området, kan der således sikres ensartet tryk igennem nedløbet 4, når det udformes 25 under hensyntagen til Bernoullis ligninger, således at hastighederne v og højderne h er forskellige, mens trykket p er det samme. De laminære strømninger sikres ved samtidig udformning af geometrien, således at Reynold's tal holdes lille.

30 Ifølge opfindelsen er den ene side af nedløbet 4 her udformet med et net 6, der adskiller et efterfødningsreser-voir 7 fra nedløbet 4. Nettet 6 er gennemtrængeligt for smelten, men yder modstand imod gennemtrængningen. Når der ved starten af istøbningen opbygges et ensartet tryk i ned-35 løbet 4, hvilket tryk også hersker i efterfødningsreservoiret 7, vil nettet 6 på grund af sin gennemstrømningsmodstand virke som en ganske almindelig kanalvæg. Smelten løber derfor i nedløbet 4 og trænger i hovedsagen ikke ind i efterfød-ningsreservoiret 7. Efterfødningsreservoiret 7 opvarmes dog 40 i det mindste med strålingsvarme fra smelten, der løber DK 171732 B1 9 igennem nedløbet 4. Når smelten i formhulrummet 15 efterhånden opbygger et modtryk ved indløbets bund 4b, vil trykket stige her. Nettet 6 vil dog søge at udligne trykforskellen, idet der trænger smelte ind igennem nettet 6 til efterfød-5 ningsreservoiret 7, der begynder af fyldes langsomt. Dette vil fortsætte, idet nettet 6 dog stadig yder modstand mod gennemtrængningen af smelten. Når formhulrummet 15 herefter bliver fyldt helt op med smelte, standser væskestrømmen igennem nedløbet 4, og hele trykket fra smelten, der ifyldes, 10 påtrykkes nu via nettet 6 på reservoiret 7, der herefter hurtigt fyldes op.

Herefter standser ifyldningen ved istøbningsstationen, der er angivet med B på fig. 6, og er formen en formbolle 14 i en formbollestreng, kan denne passere videre i retning 15 med pilen A til kølezonen C.

I kølezonen C kontraherer støbegodset under størkning i formhulrummet 15, dette medfører et trykfald i indløbssystemet 1, hvilket trækker smelte ud fra efterfødnings-reservoiret 7, til at udfylde hulrummene, som fremkommer i 20 formhulrummet 15 ved kontraktionen.

På fig. 5 er der vist en formbolle med bundindløb af en indløbskanal 5a og et indløb 5b, hvorved der anvendes et indløbssystem 1 ifølge opfindelsen, som det er skitseret.

Når der ifyldes smelte fra en støbeindretning 17 til støbe-25 tragten 2, løber den videre via indløbssystemet 1 til formhulrummet 15, hvor smelten stiger op igennem formhulrummet 15. På fig. 5 er formhulrummet 15 vist som opadtil afsluttende i en stigtap 16, denne stigtap 16 er dog ikke nødvendig ved opfindelsen.

30 Formbollen 14 kan være en formbolle i en formbolle- streng, der er fremstillet i en formmaskine 10, hvor formsand fra en silo 11 føres ned til et formrum, hvor modeller 13a, 13b, på henholdsvis et hydraulisk stempel 12 og en modtryksplade 13c, presses imod hinanden til dannelse af en formbolle 35 14, der ved hjælp af det hydrauliske stempel 12 skubbes ud i formstrengen og indgår i denne. Formbollen skubbes videre DK 171732 B1 10 til en istøbningsstation B, hvor formhulrummet fyldes med smelte. Herefter føres formbollen 14 videre i retning med pilen A til en kølesektion C, hvor smelten størkner, og støbegodset kontraherer.

5 Forløbet i indløbssystemet 1 under denne støbeproces, eksempelvis i et formanlæg som vist på fig. 6, er vist på fig. 2 med fig. 2b-2e. Her viser fig. 2b starten af istøb-ningen, hvorunder istøbningssysternet netop er fyldt op, og fig. 2c viser den situation, hvor modtrykket fra smelten i 10 formhulrummet 15 medfører, at smelte trænger ind i efterfød-ningsreservoiret 7. Når det hydrauliske støbestød fremkommer, som følge af at formhulrummet er fyldt op, fyldes efterfød-ningsreservoiret i hovedsagen helt, som det er vist på fig.

2d. Når støbegodset herefter kontraherer, trækkes smelte ud 15 fra efterfødningsreservoiret 7, som det er skitseret på fig. 2e.

Ved fremstilling i et formanlæg, af den art der er vist på fig. 6, kan efterfødningsreservoiret 7 og nettet 6 med fordel være fremstillet og indsat som en præfabrikeret 20 integreret enhed, der eventuelt er isoleret med et isoleringsrør 8, et såkaldt Isorør. Isorør er et isolerende rør, der anvendes inden for støberiområdet til at nedsætte temperaturtabet fra efterfødere. Rørene fremstilles i mange forskellige diametre og længder. Materialet, der anvendes, 25 kan være Keruld og består af keramiske fibre. I Danmark fremstilles rørene af firmaet Keramax A/S, men kendes internationalt bedre fra firmaet FOSECO.

Nettet kan eksempelvis være fremstillet af et materiale, der består af kvartsglas i tynde fibre, som lægges sammen 30 til en dug med kvadratiske huller og bindes med en harpiks. Denne dug fremstilles i tre kvaliteter, en blød, en halvstiv og en stiv. Dugen, der sælges i Vesten under navnet Firam, kan købes i metermål med en bredde på 900 mm. Forhandler er firmaet NOVACAST ved Rudolf Silen og firmaet Edstraco, et 35 tilsvarende produkt forhandles endvidere af firmaet SENSANA.

Nettet kan selvfølgelig også være fremstillet i andre DK 171732 B1 11 materialer, der er varmebestandige, eksempelvis almindelig glasfiberdug.

Den gennemtrængelige væg kan have andre udformninger end et net, eksempelvis kan den være udformet som en per-5 foreret plade, en rist, en si m.m., eksempelvis perforeringer i et Isorør.

Udformningen af kanalen, hvori efterfødningsreser-voiret 7 og nettet 6 er placeret, kan selvfølgelig også have andre udformninger end den viste. Det kan eksempelvis 10 være en mere eller mindre vandret kanal, hvori nettet 6 udgør den øvre side i kanalen. Kanalen 4 kan selvfølgelig også være en kanal, der udgør indløbet i et topindløbssystem.

Selve udformningen af kanalen 4 og efterfødningsreser-voiret 7 kan desuden også have andre udformninger, idet der 15 dog tages hensyn til Reynold's tal, når dette er nødvendigt af hensyn til strømningsarten ved en given legering, og Bernoullis ligning, når undertryk skal undgås i kanalsystemet .

På fig. 4a er der vist en udformning, hvor nettet 6 20 omkranser nedløbet 4. Herved virker nettet 6 ved sin ene side som gennemtrængelig væg og ved sine andre sider som kanalforstærkning. Med denne udformning kan kanaler 4, 5, 5a og 5b udformes som præfabrikerede hulprofiler, der indsættes som enkeltenheder eller er integreret med efterfød-25 ningsreservoiret 7 før indsættelsen, eller sammensættes af to dele, som er indsat i hver sin formbolle 14.

En særdeles gunstig udformning med præfabrikerede kanaler 4 kan opnås, når disse indsættes i efterfødningsre-servoiret 7, og i dette eller dele af dette udgør kanalvæg-30 gene eller kanalenheder, som det er skitseret på fig. 4b.

Ved denne udformning bliver det bl.a. muligt at udforme reservoiret 7 i kugleform, og føre ind-/nedløbet 4 tværs igennem reservoiret under bibeholdelse af et lille Reynold's tal med de fordele dette giver, samtidig med at 35 reservoiret 7 har en lille overflade og dermed ringe varmetab på grund af kugle- eller cylinderformen. Her bliver alle DK 171732 B1 12 kanalvæggene endvidere opvarmet af reservoiret 7 og størkning ved væggene undgået under efterfødningen.

Når efterfødningsreservoiret 7 og nettet 6 er udformet som integreret enhed, kan den med fordel fremstilles præ-5 fabrikeret, og indsættes under fremstillingen af formbollen 14.

Endvidere kan efterfødningsreservoiret 7 være tilvejebragt med organer til bibeholdelse af trykket og/eller til at holde efterfødningsreservoiret 7 under tryk, også 10 når dette forlader en støbestation, og sådanne trykgenererende organer kan eksempelvis være tilvejebragt, således som det er angivet i ansøgerens patentansøgning WO 95/18689.

Claims (10)

1. Indretning af støbeindløbssystem (1) med efterfød-ningsreservoir (7) til efterfødning af støbegods, fortrinsvis i støbeforme med udstøbning fra bunden (stigende støbning), 5 hvorved der i det mindste er forbundet et efterfødningsre-servoir (7) til støbeindløbssystemet (1), hvilket støbeindløbssystem er forbundet til ét eller flere formhulrum (15), og at der er tilvejebragt mindst ét efterfødningsreservoir (7) , som udgør en udvidelse af en kanal eller kanaldel (4) 10. støbeindløbssystemet (1), kendetegnet ved, at der i hovedsagen parallelt med kanalsiden er tilvejebragt en skillevæg (6) , som smelt egennemt rænge ligt adskiller efter-fødningsreservoiret (7) fra kanalen (4), således at kanalvæggen (4) fortsætter ubrudt langs med den smeltegennemtræn-15 gelige skillevæg (6).

2. Indretning af et støbeindløbssystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den smeltegennemtrængelige væg (6) er udformet som et net.

3. Indretning af et støbeindløbssystem ifølge krav 1 20 eller 2, kendetegnet ved, at den sraeltegennem- trængelige væg eller nettet (6) er tilvejebragt i en kanalside i et nedløb (4), og at efterfødningsreservoiret (7) i hovedsagen udstrækker sig langs med nedløbet.

4. Indretning af et støbeindløbssystem ifølge krav 25 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at efterfødnings reservoiret (7) er termisk isoleret med et isolationsmateriale (8) , især Isorør, på én side eller de sider, der vender væk fra den smeltegennemtrængelige væg eller nettet (6).

5. Indretning af et støbeindløbssystem ifølge krav 30 l, 2, 3 eller 4, kendetegnet ved, at støbekanalerne (4, 5) er termisk isoleret i det mindste ved dele af disse, som løber fra starten af efterfødningsreservoiret (7) til formhulrummet (15).

6. Indretning af et støbeindløbssystem ifølge krav 35 1, 2, 3, 4 eller 5, kendetegnet ved, at den smel tegennemtrængelige væg eller nettet (6) er tilvejebragt som en del af en præfabrikeret kanalenhed (4-6), hvilken kanalenhed udgør mindst én vægsidedel, især i form af en hulprofil DK 171732 B1 14 eller dele af en hulprofil, som udgør kana1væggene.

7. Indretning af et støbeindløbssystem ifølge krav 1, 2, 3, 4, 5 eller 6, kendetegnet ved, at efter-fødningsreservoiret (7) med den smeltegennemtrængelige væg 5 eller nettet (6) er udformet som en præfabrikeret enhed, og at denne isættes i formen ved fremstilling af formen.

8. Indretning af et støbeindløbssystem ifølge krav 1, 2, 3, 4, 5, 6 eller 7, kendetegnet ved, at efterfødningsreservoiret er forsynet med organer til at 10 sætte efterfødningsreservoiret (7) under tryk, og i det mindste holde efterfødningsreservoiret (7) under tryk efter ifyldning af smelte til indløbssystemet.

9. Fremgangsmåde til udformning af støbeindløbssystem med efterfødningsreservoir til efterfødning af støbegods, 15 fortrinsvis i støbeforme med udstøbning fra bunden (stigende støbning), hvorved der i det mindste er forbundet eller skal forbindes et efterfødningsreservoir til støbeindløbssystemet, hvilket støbeindløbssystem er forbundet til ét eller flere formhulrum, og at der er eller bliver tilveje- 20 bragt mindst ét efterfødningsreservoir (7) , som udgør en udvidelse af en kanal eller kanaldel i støbeindløbssystemet (1), kendetegnet ved, at der anbringes én eller flere smeltegennemtrængelige vægge eller net (6) i de flader af efterfødningsreservoiret (7) , der ville udgøre kanalvægge, 25 hvis reservoiret ikke var til stede.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved, at samtlige eller mindst to kanalvægge af i det mindste en del af en kanal udformes i den ønskede form som en præfabrikeret profil, især hulprofil, og at denne profil 30 anbringes således, at den danner en kanal igennem et efterfødningsreservoir, eventuelt under samvirke med en modstående profil- eller sidedel af kanalen.