DK171463B1 - Fremgangsmåde til sammenlimning af lag af træmaterialer - Google Patents

Description

DK 171463 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til sammenlimning af trælag, f.eks. i spånplader, finerplader og laminater ifølge krav l's indledning, samt især en fremgangsmåde til limning af træmaterialer, som er relativt 5 tynde i forhold til deres bredde eller længde.

Produkter såsom krydsfiner, lamineret finertømmer eller lamineret finertræ bliver produceret ved at lime trælag sammen med et termohærdende, adhæsivt materiale. Der tilføres trælagene varme for at hærde det termohærdende, adhæsive 10 materiale. Eftersom hærdningen af det adhæsive materiale limer trælag sammen, er trinet at føre varmeenergi til trælagene af betydning.

GB-A-716 347 fremlægger en generisk fremgangsmåde til limning af trælag, hvorved en sammenspændt enhed nedsænkes i 15 imprægneringsolie for at opvarme det termohærdende, adhæsive materiale. Den imprægneringsolie, som er løbet ind i rillerne, og hvis temperatur er blevet reduceret, udskiftes med varm imprægneringsolie udelukkende ved naturlig konvektion. Derfor skrider udskiftningen med varm imprægneringsolie me-20 get langsomt frem. Desuden er det nødvendigt, at anvende et adhæsivt materiale, som ikke mister sin adhæsive egenskab i en væske, og et sådant adhæsivt materiale er dyrt.

De sædvanlige fremgangsmåder til sammenlimning af enkeltlag af træ kan deles i to hovedtyper alt efter den måde, 25 på hvilken varme føres til trælagene. Den første anvender varmeplader, der også tjener som presseplader. Den anden anvender et højfrekvens-varmeapparat. Ifølge den første limningsmetode, som anvender varmeplader, anbringes trælag ovenpå hinanden med et termohærdende, adhæsivt materiale 30 mellem hvert lag. De sammenlagte lag anbringes mellem den øvre og nedre varmeplade og bliver samtidigt opvarmet af varmepladerne (som er opvarmet på forhånd), mens trælagene bliver presset sammen af varmepladerne. En fordel ved denne limningsmetode er, at den ikke kræver et kompliceret appa-35 rat. Desuden er den billig. Ved denne fremgangsmåde behøver det adhæsive materiale mellem trælagene nærmere ved midten af stakken længere tid til at blive opvarmet eller hærdne end de adhæsive materialer mellem de ydre lag.

DK 171463 B1 2

Ifølge den anden limningsmetode, som anvender et højfrekvens-varmeapparat, bliver trælag, der er anbragt ovenpå hinanden med et adhæsivt materiale derimellem, opvarmet ved hjælp af det højfrekvens-baserede opvarmningsapparat, mens 5 trælagene bliver presset sammen. Ved denne fremgangsmåde til sammenlimning behøver det adhæsive materiale nærmere midten af tykkelsen for stakken af trælag end de andre adhæsive materialer deri ikke betydeligt længere tid for at blive opvarmet eller hærdet end de andre adhæsive materialer. Imid-10 lertid kræver denne limningsmetode et kompliceret apparat.

Det er ligeledes kostbart at anvende denne fremgangsmåde til limning.

I JP-A-49-43133 foreslog ansøgeren en tredje fremgangsmåde til limning af trælag, særligt beregnet for finer-15 plader, med henblik på at eliminere de førnævnte ulemper ved de sædvanlige fremgangsmåder til limning. Ifølge denne fremgangsmåde til limning bliver mindst een af de finerplader, der skal sammenlimes, først "blødgjort" for at frembringe revner deri. Derefter bliver finerpladerne (med et adhæsivt 20 materiale derimellem) presset sammen ved hjælp af sammenpresningsplader, mens der leveres varm luft fra kanterne af finerpladerne til revner deri. Pressepladerne anvendes ikke som opvarmningsplader og opvarmes ikke med henblik på at hærde det adhæsive materiale mellem finerpladerne. I stedet 25 for hærdes det adhæsive materiale af varm luft, som leveres ind i revnerne. Imidlertid er revnerne, der frembringes ved "blødgøring" af finerpladerne, små, og de fleste af dem er ikke i forbindelse med andre revner. Den varme luft, som leveres fra kanterne af finerpladerne, når derfor ikke de in-30 dre eller de centrale dele af finerpladerne, således at det kan tage meget lang tid for det adhæsive materiale at hærdne.

Af større betydning er det, at der er en uundgåelig ulempe fælles for de foregående tre sædvanlige fremgangsmå-35 der til limning. Ved begge de første to fremgangsmåder til limning bliver hele trælaget (der skal limes) opvarmet for at hærde det adhæsive materiale. Det er også tilfældet ved den tredje fremgangsmåde, hvis alle finerpladerne, der skal DK 171463 B1 3 sammenlimes, ved den tredje fremgangsmåde bliver blødgjort. Eftersom fugtigheden, der indeholdes i træpladerne, samt opløsningsmidlet (vand i de fleste tilfælde), som indeholdes i det adhæsive materiale, bliver fordampet eller opvarmet til 5 en meget høj temperatur, når en af disse fremgangsmåder anvendes, bliver trælagene gjort bløde. Når der således påføres trælagene et tryk ved hjælp af pressepladerne, får pladerne tilbøjelighed til at "knuse" trælagene og reducere tykkelsen af helheden af det limede træ.

10 Det er et formål med opfindelsen at videreudvikle en fremgangsmåde til limning af trælag ifølge krav l's indledning, således at en forsvarlig limning sikres.

Dette formål opfyldes ved hjælp af egenskaberne beskrevet i krav l's kendetegnede del.

15 Fordelagtige videreudviklinger anføres i de afhængige krav.

Ifølge opfindelsen formes der varmestrømningspassager på mindst een flade af i det mindste eet trælag. Passagerne bør med fordel være jævnt fordelt på overfladen af træet.

20 Hver passage forløber fra een kant af trælaget til en anden kant deraf. Derefter anbringes trælagene på hinanden ved hjælp af et termohærdende, adhæsivt materiale eller materialer derimellem. Trælagene presses sammen, mens der blæses et opvarmnings-fluidmedium ind i passagerne med henblik på at 25 opvarme og hærde det termohærdende, adhæsive materiale. Ved den foreliggende anvendelse er det opvarmende fluide medium en varm damp eller en varm gas, for eksempel damp eller varm luft.

Ifølge en videreudvikling af opfindelsen forløber 30 passagerne for opvarmnings-fluid mediet fra den ene kant af trælaget til en modstående kant deraf.

Ifølge en anden videreudvikling af opfindelsen forløber en første gruppe af passager fra en første kant af trælaget til en anden, modstående kant deraf, mens en anden 35 gruppe passager forløber fra en tredje kant af trælaget til en fjerde kant overfor den tredje kant.

Ifølge en yderligere videreudvikling af opfindelsen forløber en første gruppe passager fra een kant af trælaget DK 171463 B1 4 til en modstående kant deraf, mens en anden gruppe passager diagonalt skærer den første gruppe.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor 5 Fig. 1 viser et brudstykkevist, perspektivisk billede af to trælag, som er anbragt på hinanden med et adhæsivt materiale derimellem. Det ene af trælagene er forsynet med opvarmnings-fluid medium passager ifølge den foreliggende opfindelse, og i hvilke der leveres et opvarmnings-fluid medi-10 um med henblik på at opvarme og hærde det adhæsive materiale;

Fig. 2 et forstørret billede af en del af trælagene i fig. 1 som angivet ved bogstavet A;

Fig. 3 et brudstykkevist, perspektivisk billede af 15 trælagene anbragt ovenpå hinanden med adhæsive materialer derimellem. Nogle af trælagene er forsynet med passager;

Fig. 4 et forstørret billede af en del af trælagene i fig. 3 som angivet ved bogstavet B;

Fig. 5 ligeledes et brudstykkevist, perspektivisk 20 billede af trælag, som er anbragt ovenpå hinanden med adhæsivt materiale derimellem. Alle trælagene er forsynet med passager;

Fig. 6 et forstørret billede af en del af trælagene i fig. 5 indikeret ved bogstavet C; 25 Fig. 7 trælag mellem øvre og nedre presse- og trans portmekanismer, således at fibrene i trælagene forløber i fremførselsretningen. I fig. 7 bliver trælagene samtidigt presset og fremført af mekanismerne som vist;

Fig. 8 trælag mellem øvre og nedre presseplader og 30 således anordnet, at fibrene forløber i fremføringsretningen. I fig. 8 bliver trælagene presset af pressepladerne. Træpladerne bliver fremført intermitterende;

Fig. 9 et planbillede af en træplade, som i sin overflade har en første gruppe passager, der forløber i een ret-35 ning, samt en anden gruppe passager, som forløber vinkelret i forhold til den første gruppe;

Fig. 10 et planbillede af en træplade, som i sin o-verflade har en første gruppe passager, der forløber i een DK 171463 Bl 5 retning, samt en anden gruppe passager, som forløber diagonalt henover den første gruppe passager;

Fig. 11 en mulig tilstand i forbindelse med fremgangsmåden ifølge opfindelsen; og 5 Fig. 12 en blæser for varm damp, og som kan anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Fremgangsmåder til limning ifølge opfindelsen vil nu blive beskrevet i henhold til tegningen, hvor ens referencenumre angiver tilsvarende dele.

10 I fig. 1 er der anbragt et trælag la på et trælag lb med et termohærdende materiale derimellem. Som vist i fig.

2, er det nederste trælag lb på sin øvre flade forsynet med en flerhed af passager 2 for opvarmende fluid medium, og som forløber i retning af fibrene for trælaget lb. Skønt det ik-15 ke er vist i alle detaljer, forløber passagerne 2 for det opvarmende fluid medium fra den ene kant af trælaget lb til den modstående kant deraf. Passagerne 2 er dannet i trælaget lb, før trælaget la er anbragt på trælaget lb.

Når trælaget la og lb i fig. 1 bliver presset sammen 20 ved hjælp af presseelementer (ikke vist), såsom presseplader, bliver et opvarmende fluid medium (ikke vist), såsom damp eller varm luft, leveret eller blæst ind i passagerne 2 fra den ene eller begge enderne af passagerne 2. Det opvarmende fluide medium, der leveres ind i passagerne 2, opvar-25 mer og hærder det termohærdende, adhæsive materiale mellem trælagene la og lb, hvilket får trælagene la og lb til at blive sammenlimet. Det fremgår klart, at de dele af det adhæsive materiale, der er anbragt direkte på passager 2, bliver direkte opvarmet af det opvarmende fluide medium, mens 30 de andre dele, som støder op til passagerne 2 for det opvarmende fluide medium, bliver opvarmet indirekte.

Med henblik på at sikre passende varmeoverføring henover skillefladen mellem lagene har passagerne for det opvarmende fluide medium lille diameter i forhold til deres 35 styrke. Diameteren af passagerne skal være stor nok til at muliggøre passende varmeoverføring uden at levere det opvarmende fluid medium ved prohibitivt højt tryk. Diameteren bør også være så lille, at den ikke svækker lagene. Den nøjagti- DK 171463 B1 6 ge diameter af passagerne vil afhænge af tykkelsen af laget samt bredden eller længden af laget og vil blive beregnet i henhold til egenskaberne af det specifikke træmateriale, som skal limes.

5 Ifølge denne fremgangsmåde til limning er opvarmning af presseelementerne således unødvendig. Presseelementerne anvendes kun til presning.

På den ene side af et trælag med en tykkelse på 30 millimeter er der dannet opvarmnings-fluidmedium passager, 10 som forløber fra kant til kant i retning af træfibrene. Passagerne er anbragt i en indbyrdes afstand på 6 millimeter og har et vertikalt tværsnit med en bredde på 0.7 millimeter samt en dybde på 0.7 millimeter. Trælaget er limet til et andet trælag af samme tykkelse ved brug af et termohærdende, 15 adhæsivt materiale mellem lagene (som vist i fig. 1), mens der ledes damp ind i passagerne ved et tryk på 5 atmosfærer ved hjælp af en blæser for opvarmende fluid medium, (og som vil blive beskrevet senere). Ved brug af denne fremgangsmåde nåede det adhæsive materiale en temperatur på cirka 100 gra-20 der celcius adskillige gange hurtigere, end når den tidligere omtalte, sædvanlige limningsmetode ved brug af varmeplader blev anvendt og adskillige gange hurtigere end i det tilfælde, hvor den ovenfor anvendte fremgangsmåde til limning ved brug af et højfrekvensbaseret varmeapparat blev an-25 vendt.

Ifølge denne fremgangsmåde til limning, og eftersom kun en del af trælagene la og lb bliver opvarmet , det vil sige, de bliver kun opvarmet i de dele, der opvarmer passagerne 2, bliver trælagene la og lb ikke blødgjort, og bliver 30 derfor ikke "knust" under trykket fra pressepladerne. I

overensstemmelse hermed bliver helheden, der udgøres af trælagene la og lb, reelt ikke reduceret i tykkelse.

Fig. 3 og 4 viser en anden udførelse af opfindelsen.

I Fig. 4 er fem trælag 3a til 3e anbragt ovenpå hinanden med 35 termohærdende, adhæsive materialer (ikke vist) derimellem. Trælagene 3a til 3e er arrangeret således, at fibrene i de tilstødende trælag forløber vinkelret i forhold til hinanden. Trælaget 3b er på hver af sin øvre og nedre flade for- DK 171463 B1 7 synet med passager 22, der forløber fra en kant af trælaget 3b til den modstående kant langs fibrenes retning. Ligeledes er trælaget 3d på hver af sin øvre og nedre flade forsynet med passager 22, der forløber fra den ene kant af trælaget 5 3d til den modstående kant langs fibrenes retning.

Når trælagene 3a til 3e bliver presset sammen ved hjælp af sammenpresningselementer (ikke vist), såsom presseplader, leveres eller blæses et passende opvarmnings-fluid medium (ikke vist), såsom damp, varm luft eller et andet 10 varmt fluid medium ind i passager 22 fra den ene eller begge ender af passager 22. Det opvarmende fluid medium, som leveres ind i passagerne 22,opvarmer og hærder de adhæsive materialer mellem trælagene 3a til 3e med henblik på at lime trælagene 3a til 3e sammen.

15 Som det er tilfældet i forbindelse med den første ud førelse af fig. 1 og 2, er det ikke nødvendigt at opvarme presseelementerne i forvejen. Presseelementerne anvendes kun som sådan. På lignende måde, og eftersom trælagene 3a til 3e kun bliver delvist opvarmet, det vil sige kun i den del, der 20 omgiver passagerne 22, bliver trælagene 3a til 3e ikke blødgjort og bliver derfor ikke "knust” af trykket, der påføres fra pressepladerne. I overensstemmelse hermed bliver helheden af trælagene 3a til 3e i virkeligheden ikke reduceret i tykkelse.

25 Fig. 5 og 6 viser en tredje udførelse af opfindelsen.

I fig. 5 er fem trælag 5a til 5e anbragt ovenpå hinanden med termohærdende, adhæsive materialer (ikke vist) derimellem. Trælagene 5a til 5e er anbragt således, at fibrene i alle trælagene 5a til 5e forløber i samme retning. Det øverste 30 trælag 5a er kun forsynet med passager 32 på sin nedre flade. Det nederste trælag 5e er kun forsynet med passager 32 på sin øvre flade. Hvert mellemliggende trælag (5b, 5c og 5d) er forsynet med passager 32 på både sin øvre og nedre flade. Passagerne 32 i hvert trælag (5a til 5e) forløber fra 35 kant til kant langs retningen af fibrene i trælaget. Til forskel fra de øvre og nedre passager 22 i hvert af trælagene 3b og 3d i fig. 3 og 4 er de øvre og nedre passager 32 i hvert mellemliggende trælag (5b, 5c og 5d) ikke på linje i DK 171463 B1 8 lodret retning.

Når trælagene 5a til 5e bliver presset sammen ved at presse elementer (ikke vist) såsom presseplader, leveres eller blæses et passende opvarmnings-fluidmedium (ikke vist) 5 såsom damp, varm luft eller et andet varmt fluidmedium ind i passagerne 32. Det fluide medium, som leveres ind i passagerne 32, opvarmer og hærder de adhæsive materialer mellem trælagene 5a til 5e. Trælagene 5a til 5e bliver således limet sammen på samme fordelagtige måde som ved den første og 10 anden udførelse.

Hver passage 2 i fig. 1 og 2 har et kvadratisk lodret tværsnit. Hver passage 32 i fig. 5 og 6 har et halvcirkulært, lodret tværsnit. Disse former er kun eksempler på dem, der kan anvendes ved anvendelse af opfindelsen og tilsigtes 15 ikke at være begrænsende. Passagen ifølge opfindelsen kan have ethvert andet lodret tværsnit, som muliggør passage af en tilstrækkelig mængde af opvarmnings-fluid medium med henblik på at opvarme og hærde det adhæsive materiale.

Hvad angår retningen, kan der udformes passager langs 20 retningen af fibrene i træpladen (som i de foregående tre udførelser) eller i en anden passende retning, hvilket inkluderer retningen vinkelret på fibrene i træpladen. Hvis der dannes passager langs retningen for fibrene i træpladen, kan sådanne passager have forholdsvis store lodrette tvær-25 snit og forholdsvis stor dybde, eftersom sådanne passager kun foretager få overskæringer af træfibrene og derfor ikke i nævneværdig grad påvirker den mekaniske styrke af træla get. Hvis derimod passagerne er dannet vinkelret på fibrene i trælaget, foretrækkes det at danne forholdsvis snævre pas-30 sager med et forholdsvis lille lodret tværsnit, eftersom sådanne vinkelrette passager overskærer træfibrene mange steder og væsentligt kan påvirke den mekaniske styrke af trælaget, hvis tværsnittet eller dybden af passagen er for stor. Ligeledes gælder, at hvis passager er udformet vinkelret på 35 fibrene i trælaget, bør sådanne passager fortrinsvis have så få vinkler som muligt i det lodrette tværsnit.

Desuden gælder, at hvis passager er udformet vinkelret på fibrene i trælaget, bør sådanne passager fortrinsvist DK 171463 B1 9 være dannet følgende mæander, zigzag eller snoningslinier.

Et sådant arrangement vil påvirke den mekaniske styrke af trælaget i mindre grad end et retlinet arrangement.

Hvis ydermere passager er dannet diagonalt henover 5 fibrene i trælaget enten efter rette linier, efter mæander-kurver eller efter zigzag linier, vil et sådant arrangement ligeledes påvirke den mekaniske styrke af trælaget i mindre grad end det arrangement, hvor passagerne skærer fibrene i trælaget efter rette linier.

10 Hvis som beskrevet ovenfor passager er dannet langs retningen af fibrene i trælaget, kan sådanne passager have forholdsvist store lodrette tværsnit og forholdsvis stor dybde. Sådanne passager er imidlertid ikke egnede til en limningsoperation i lighed med den, der er vist i fig. 7, 15 hvor trælag 7 er anbragt ovenpå hinanden, således at fibrene i alt eller det meste af trælagene 7 forløber i den retning, i hvilken lagene 7 bliver transporteret og presset, og bliver sammenpresset af øvre og nedre transportmekanismer 4a og 4b. Sådanne passager er ikke egnede, fordi det er vanskeligt 20 at blæse et opvarmnings-fluid medium ind i passagerne i trælagene, når trælagene passerer mellem presse- og transportmekanismerne. På lignende måde og af samme grund er passager, der løber i retning af fibrene, ikke passende for en limningsoperation, som vist i fig. 8, der ligner den i fig.

25 7, bortset fra, at i fig8 er trælagene 8 intermitterende presset sammen af øvre presseplader 6a, 6c samt nedre presseplader 6b, 6d, mens de intermitterende bliver transporteret.

Fig. 9 viser en anden udførelse af opfindelsen. Fig.

30 9 er et planbillede af et trælag 9A. Trælaget 9A er på sin overflade forsynet med to slags passager, f.eks. passager 42, som forløber i retning af fibrene i trælaget 9A, og passager 52, som forløber vinkelret på dets fibre efter mæan-der-linier.

35 Fig. 10 viser en anden forskellig udførelse af opfin delsen. Fig. 10 viser et planbillede af et trælag 9B. Trælaget 9B er i sin overflade forsynet med to slags passager, f.eks. passager 62, der forløber langs retningen for fibrene DK 171463 B1 10 i trælaget 9B, samt passager 72, der forløber diagonalt henover passagerne 62.

Det er indlysende, at jo mindre mellemrummene mellem passagerne er, desto hurtigere hærder det adhæsive materia-5 le. Med andre ord, jo større antallet af passager er, desto hurtigere hærder det adhæsive materiale.

I et trælag bliver varme transmitteret hurtigere i fibrenes retning end i retningen vinkelret derpå. På grund af dette kan passagerne 22 i fig. 3 og 4, og som er dannet i 10 trælaget 3b eller 3d langs retningen for dets fibre, og på hvilket trælaget 3a, 3c eller 3e er anbragt med dets fibre forløbende vinkelret på passagerne 22, blive indbyrdes adskilt med en større afstand end passagerne 2 i fig. 1 og 2, som forløber i trælaget lb langs samme retning som dets fi-15 bre, og på hvilket trælaget la er anbragt med dets fibre forløbende i samme retning som passagerne 2 eller passagerne 32 i fig. 5 og 6, og som løber i trælagene 5a til 5e langs den samme retning som fibrene.

I fig. 11 er en flerhed af tykke trælag lla til lin 20 anbragt ovenpå hinanden. Et tyndt trælag 10a er placeret mellem det øverste tykke trælag lla og et andet tykt trælag 11b. Ligeledes er der anbragt et tyndt trælag 10b mellem et nederste tykt trælag lin; samt et andet tykt trælag li fra bunden. De tykke trælag lla til lin er anbragt med deres 25 fibre forløbende i den samme retning, mens de tynde trælag 10a og 10b er anbragt med deres fibre forløbende vinkelret på fibrene i de tykke trælag lla til lin. Trælagene kan være limet sammen med henblik på at frembringe et produkt, der ser ud, som om det er et "massivt" produkt eller et produkt, 30 der ikke er fremstillet ved at forbinde en flerhed af elementer sammen, men kun består af eet materiale. De tynde trælag 10a og 10b anvendes til at hindre helheden af trælagene i at blive bøjet eller snoet i retningen vinkelret på fibrene i de tykke trælag. Med henblik på at lime de tykke 35 trælag 11b til 11 ^ sammen er det nødvendigt, at der frembringes passager (ikke vist) i mindst den ene af de flader, som har kontakt med de tilstødende flader af trælagene 11b til 11 χ. Imidlertid, som vist i fig. 11, tilvejebringes DK 171463 B1 11 der ingen passager i den nederste overflade af det øverste tykke trælag 11a eller i den øverste overflade af det tynde trælag 10a. Imidlertid kan det øverste tykke trælag 11a og det tynde trælag 10 blive limet til hinanden, når der ledes 5 et opvarmnings-fluid medium ind i passagerne 82, der er an-ordnet i den øvre overflade af det tykke trælag llb. Dette skyldes, at opvarmnings-fluid mediet, som ledes ind i passagerne 82, opvarmer det adhæsive materiale mellem det øverste tykke trælag 11a og det tynde trælag 10a via det tynde træ-10 lag 10a. På lignende måde tilvejebringes der ingen passager i den nederste overflade af det tynde trælag 10b eller i den øverste overflade af det nederste tykke trælag lin. Imidlertid kan det tynde trælag 10b og det nederste tykke trælag lin blive limet til hinanden, når et opvarmnings-fluid me-15 dium ledes ind i passagerne 82, der er tilvejebragt i den nederste overflade af det andet tykke trælag li ^ fra bunden. Bortset fra et tilfælde, hvor kun to trælag er limet sammen (som ved udførelsen i fig. 1), kræver opfindelsen således ikke altid, at der eksisterer passager i mindst een af 20 de kontaktdannende flader af tilstødende trælag.

Hvor der er tilvejebragt passager i hver overflade af trælagene, som vil have kontakt med fladen af et andet lag (som i fig. 6), bør passagerne fortrinsvist være således anbragt, at de ikke ligger på linie med passagerne i den til-25 stødende overflade. Et sådant arrangement bidrager til en effektiv opvarmning af det adhæsive materiale.

En sædvanlig fremgangsmåde til limning kan også anvendes i kombination med fremgangsmåden til limning ifølge opfindelsen. For eksempel tilvejebringes ingen passager i de 30 ydre trælag, men kun de midterste trælag kan have passager.

I et sådant tilfælde kan presseplader, der er opvarmet i forvejen, anvendes til at opvarme de adhæsive materialer mellem de ydre trælag.

Det er overflødigt at nævne, at det ikke er nødven-35 digt at danne passager i den øverste eller nederste overflade af de trælag, der skal limes. Hvis imidlertid for eksempel et produkt, der er fremkommet ved at lime trælagene sammen, skal forbindes med et andet materiale, såsom mørtel, DK 171463 B1 12 kan der laves yderligere passager i den øverste eller neder ste overflade af trælagene.

Passagerne i trælagene, der skal limes, kan laves på ethvert passende tidspunkt. For eksempel kan de laves, før 5 tørringen af trælagene eller umiddelbart før limningen af trælagene.

Med hensyn til elementer til dannelse af passagerne kan der anvendes en skæremaskine med et skæreblad, en tryk-støbemaskine med et fremadragende element, en kombination 10 deraf eller et andet passende element.

Et skæreblad kan med fordel anvendes til at danne fritskårne passager. Passagerne, der er dannet på denne måde, muliggør således, at et opvarmnings-fluid medium flyder ubesværet og konstant derigennem. Det adhæsive materiale kan 15 således opvarmes og hærdes ensartet. Passagerne, der er dannet ved hjælp af et skæreblad, vil imidlertid forblive der.

På tilsvarende måde ses, at jo større de lodrette tværsnit af passagerne er, desto mere bliver den mekaniske styrke eller det æstetiske fremtoningspræg påvirket. (En modsat virk-20 ning af de resterende passager kan imidlertid undgås ved at tilføre kit til passagerne.)

Hvis en trykstøbemaskine skal anvendes til at danne passager, kan den ovenfor nævnte ulempe undgås. Det vil sige, at en passage, som er dannet ved trykstøbning af et træ-25 lag, bliver i det mindste delvist "mindre" eller "lukket", eftersom den del af trælaget, der sammentrykkes af maskinen, i det mindste delvist gradvist vender tilbage til den oprindelige position. Det er imidlertid vigtigt, at passagen forbliver der. indtil en limnings-operation er blevet tilen-30 debragt. Derfor er længden af tidsperioden, før limning vil ske, samt fugtighedsindholdet af træpladen begge vigtige faktorer.

Med hensyn til det opvarmende fluid medium, kan damp, varm luft eller en kombination deraf anvendes som sådan. Det 35 opvarmende fluid medium kan leveres eller blæses ind i en passage fra den ene eller begge ender. Hvis det bliver blæst fra begge ender af en passage, bør det fortrinsvis blæses skiftevist fra den ene side (dvs. siden af den ene ende af DK 171463 B1 13 passagen) og fra den modstående side (dvs. siden af den modstående side derfor).

Det er nemt at frembringe damp med et tryk, der er væsentligt højere end det atmosfæriske tryk og med en stor 5 varmeværdi. En sådan damp vil opvarme og hærde et adhæsivt materiale hurtigere end varm damp. Ligeledes gælder, at hvis en sådan damp bliver brugt, kan passagerne være mindre (i deres lodrette tværsnit) og mindre fritskårne, end når der anvendes varm luft. Ligeledes har eksperimenter vist, at 10 hvis en del af fugtigheden, der stammer fra kondensation af dampen, bliver absorberet af trælagene, bliver produktet, der frembringes ved at lime trælagene, ikke negativt påvirket under alle praktisk forekommende forhold. Hvis imidlertid trælagene ikke er anbragt nøjagtigt ovenpå hinanden, 15 dvs, hvis trælagene ikke er således anbragt, at deres kanter er på linie i lodret retning, kan dampen, som leveres ind i passagerne, "lække" fra trælagene via de dele af passagerne, som vender udad. Dette forårsager energitab og kan også være en farlig situation på grund af den høje varmeværdi for daro-20 pen. Med henblik på at undgå dette kan de ikke-udlignede endedele af trælagene skæres før limningsoperationen for at sikre, at trælagene har udlignede kanter. Alternativt kan der anvendes en varmdampblæser 12 i fig. 12 med henblik på at hindre lækage af dampen uden at overskære de ikke-udlig-25 nede kanter af trælagene. I fig. 12 er kanter af trælag 8, der er placeret mellem en øvre presseplade 6a og en nedre presseplade 6d, ikke indbyrdes på linie i lodret plan. Trælagene 8 er anbragt således, at deres fibre forløber i den retning, hvori træet transporteres før og efter en limnings-30 operation. Trælagene 8 har passager dannet langs retningen af fibrene. Dampblæseren 12 omfatter et damprør 13 samt et blæsehovede 12a, der er forbundet dertil. Blæsehovedet 12a er stort nok til at dække alle passagerne i alle trælagene 8. Blæsehovedet 12a omfatter en skarpkantet væg 12b, som de-35 finerer en udgang for blæseren, gennem hvilken damp fra røret 13 bliver blæst. Under brug bliver blæseren 12 bevæget således, at den skarpe kant af væggen 12b skærer ind i trælagene 8, som indikeret ved en punkteret linie, og derefter DK 171463 B1 14 bliver der blæst damp ind i passagerne. Eftersom blæsehove-det 12a dækker enderne af alle passagerne, hvorfra dampen bliver blæst, er det ikke muligt for dampen at lække fra trælagene. De ikke-udlignede kanter af trælagene 8 kan over-5 skæres efter limningsoperationen.

Med hensyn til varm luft som et opvarmende medium er det meget vanskeligt at frembringe varm luft med et tryk, som er meget højere end det atmosfæriske tryk. Med varm luft kan der forventes en opvarmningshastighed, der er højere end 10 for damp. Imidlertid er opvarmningshastigheden for varm luft højere end den, der tilvejebringes ved den tidligere nævnte sædvanlige fremgangsmåde til limning, og som anvender varmeplader, der også tjener som presseplader. Desuden bemærkes, at hvis der lækker varm luft fra trælagene, er det et 15 mindre alvorligt tab af energi, end når der mistes damp, på grund af den lavere varmeværdi for den varme luft. Af denne grund er mangel på lodret udligning af kanterne af trælagene mindre kritisk. Hvis der anvendes varm luft, må passagerne imidlertid ikke blokeres af overskydende adhæsivt materiale, 20 fordi varm luft i ringere grad er i stand til at skubbe overskydende adhæsivt materiale til side i en passage end damp. Påførsel af et adhæsivt materiale på en overflade af en træplade, som ikke har nogen passager, vil hindre passagerne i at blive blokeret af overskydende adhæsivt materia-25 le. Indblæsning af damp i passagerne under højt tryk eller trykluft med normal temperatur og højt tryk vil ligeledes fjerne overskydende adhæsivt materiale fra passagerne.

Hvis dampblæseren 12 i fig. 12 er indrettet til at blive bevæget i en transportretning for trælag samt i den 30 modsatte retning, kan blæseren 12 anvendes til limningsoperationen ifølge fig. 7. Derudover kan blæseren 12 modificeres til brug som en varmluftblæser.

Fremgangsmåden til limning ifølge opfindelsen kan anvendes til ikke blot at lime træplader men også træmateriale 35 med samme tykkelsesdimensioner (dybde) og bredde eller med de samme dimensioner i tykkelse, bredde og længde.

Derudover kan fremgangsmåden til limning ifølge opfindelsen ligeledes anvendes til limning af et træmateriale DK 171463 B1 15 og andet materiale end træ.

En fremgangsmåde til sammenlimning af trælag omfatter trinene: (I) dannelse af passager i mindst een af fladerne af trælagene, undtagen flader deraf for tilvejebringelse af 5 modsatte flader af et limet træprodukt, (II) anbringelse af trælagene oven på hinanden med et termohærdende adhæsivt materiale eller materialer imellem, og (III) sammenpresning af trælagene i tværliggende retning i forhold til de modstående flader af trælagene, mens der blæses et opvarmnings-fluid-10 medium ind i passagerne med henblik på at opvarme og hærde det adhæsive materiale eller materialer. Passagerne bør fortrinsvis være jævnt fordelt på trælagets flade med henblik på at opvarme og hærde det adhæsive materiale ensartet.

Ifølge eet udførelseseksempel af opfindelsen forløber passa-15 gerne fra een kant af trælaget til en modstående kant deraf. Damp eller varm luft kan anvendes som opvarmnings-fluid-medium.

Claims (5)

1. Fremgangsmåde til sammenlimning af trslag (la, lb; 3a, 3b, 3c, 3d, 3e; 5a, 5b, 5c, 5d, 5e; 7; 8; 9A, 9B; 10a, 10b), omfattende trinene dannelse af passager (2; 22; 32; 42; 52, 62, 72; 82) i mindst een flade af i det mindste eet ud af alle de trælag 10 (la, lb; 3a, 3b, 3c, 3d, 3e; 5a, 5b, 5c, 5d, 5e; 7; 8; 9A, 9B; 10a, 10b), der skal sammenlimes, og hvor nævnte ene flade danner en skilleflade til et andet af nævnte trælag (la, lb; 3a, 3b, 3c, 3d, 3e; 5a, 5b, 5c, 5d, 5e; 7; 8; 9A, 9B; 10a, 10b), når trælagene (la, lb; 3a, 3b, 3c, 3d, 3e; 5a, 15 5b, 5c, 5d, 5e; 7; 8; 9A, 9B; 10a, 10b) bliver limet sammen, og hvor hver af nævnte passager (2; 22; 32; 42; 52, 62, 72; 82. forløber kontinuert fra en første kant af træpladen (la, lb; 3a, 3b, 3c, 3d, 3e; 5a, 5b, 5c, 5d, 5e; 7; 8; 9A, 9B; 10a, 10b) til en anden kant deraf, 20 anbringelse af nævnte trælag (la, lb; 3a, 3b, 3c, 3d, 3e; 5a, 5b, 5c, 5d, 5e; 7; 8; 9A, 9B; 10a, 10b) med fladerne vendende ind mod et termohærdende adhæsivt materiale derimellem, opvarmning og hærdning af nævnte adhæsive materiale 25 ved hjælp af et opvarmnings-fluidmediums tilstedeværelse i nævnte passager (2; 22; 32; 42; 52, 62, 72; 82), mens nævnte trælag (la, lb; 3a, 3b, 3c, 3d, 3e; 5a, 5b, 5c, 5d, 5e; 7; 8; 9A, 9B; 10a, 10b) presses sammen i en retning vinkelret på skilleflader mellem nævnte trælag (la, lb; 3a, 3b , 3c, 30 3d, 3e; 5a, 5b, 5c, 5d, 5e; 7; 8; 9A, 9B; 10a, 10b), kendetegnet ved, at enten varm luft eller varm damp, som nævnte opvarmningsfluidmedium, blæses ind gennem nævnte passager (2; 22; 32; 42; 52, 62, 72; 82) fra en side af nævnte passager (2; 22; 35 32; 42; 52, 62, 72; 82) således, at nævnte opvarmningsfluidmedium strømmer konstant derigennem.

2. Fremgangsmåde til sammenlimning af trælag ifølge krav 1. DK 171463 B1 17 kendetegnet ved, at nævnte passager (2; 22; 32; 42; 52, 62, 72; 82) forløber fra en første kant af nævnte træplade (la, lb; 3a, 3b, 3c, 3d, 3e; 5a, 5b, 5c, 5d, 5e; 7; 8; 9A, 9B; 10a, 10b) til en 5 modstående anden kant.

3. Fremgangsmåde til sammenlimning af trælag ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en første gruppe (42) af nævnte passager (2; 22; 32; 42; 10 52, 62, 72; 82) forløber fra en første kant af nævnte trælag (9A) til en modstående anden kant, mens en anden gruppe (52) af nævnte passager (2; 22; 32; 42; 52, 62, 72; 82) forløber efter mæander-linier fra en tredje kant af trælaget (9A) til en fjerde kant deraf modstående den tredje kant.

4. Fremgangsmåde til sammenlimning af trælag ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en første gruppe (62) af nævnte passager (2; 22; 32; 42; 52, 62, 72; 82) forløber fra en kant af nævnte trælag (9B) 20 til en modstående kant deraf, mens en anden gruppe (72) af nævnte passager (2; 22; 32; 42; 52, 62, 72; 82) forløber diagonalt henover den første gruppe af nævnte passager (2; 22; 32; 42; 52, 62, 72; 82).

5. Fremgangsmåde til sammenlimning af trælag ifølge et 25 hvilket som helst af de ovenfor nævnte krav, kendetegnet ved, at nævnte opvarmnings-fluid medium udvælges fra en gruppe, der omfatter varm damp og varm luft. 1