DK170886B1 - Fremgangsmåde og emne til fremstilling af tandbørste og tandbørste - Google Patents

Description

DK 170886 B1 i

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af tandbørster og et emne til fremstilling af tandbørster samt selve tandbørsten.

Ved fremgangsmåden til fremstilling af tandbørster anvendes et 5 tandbørsteemne med tre eller flere hovedpartier, som er parvis adskilt fra hinanden, og hvor et.antal af børstehårsgrupper rager ud fra hvert hovedparti på emnets ene side, og omfattende en kombineret varme- og ombukningsoperation via et deformerbart, tyndvægget overgangsparti dannet af et spor mellem hvert af hovedpartierne, idet de nævnte hovedpartier 10 afvinkles i forhold til hinanden omkring en mellemliggende akse.

Den foreliggende opfindelse har navnlig til formål at muliggøre fremstilling af tandbørster, som er udstyret med børstehårsgrupper, der er arrangeret således, at disse kan yde effektiv rensning af tandfladerne og tilstødende tandkødspartier inkl. hulhederne eller overgangene 15 mellem tandfladerne og tandkødspartierne samt mellemrummene mellem tænderne.

Der tilvejebringes primært en fremgangsmåde, hvormed fremstillingen kan gennemføres på så hel automati seret måde som muligt. Derfor søges der opnået en fremgangsmåde, hvormed der kan fremstilles en tandbørste, som 20 a) er effektiv i brug og bl.a. har en kompakt og lidt pladskrævende udformning, samtidig med at den giver god børstningseffekt, og som b) kan fremstilles på nøjagtig og sikker måde med en hensigtsmæssig indbyrdes placering af børstehårsgrupperne, og som c) kan udformes, således at der sker den mindst mulige ophobning af 25 madrester, tandpastarester mm. ved roden af børstehårsgrupperne.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes en tandbørste med tre hovedpartier, dvs. et første, midterhovedparti og et andet og et tredje hovedparti, som er arrangeret på hver sin side af det første hovedparti, og som er adskilt fra det første hovedparti ved hjælp af et mellemliggende o-30 vergangsparti med en udsparing eller et svækkelsesspor.

Alternativt kan tandbørsterne udformes med eksempelvis fire, fem eller seks adskilte hovedpartier arrangeret i en krum eller buet tværsnitsprofil .

Den foreliggende opfindelse er navnlig aktuel i forbindelse med 35 fremstillingen af en tandbørste, som den kendes fra det norske patent nr. 162.593, men er ikke begrænset til en sådan fremstillingsmåde. I den nævnte patentansøgning angives en tandbørsteudførelsesform, hvor det andet og tredje hovedparti, efter montagen af børstehårsgrupperne i de 2 DK 170886 B1 forskellige hovedpartier, skal underkastes en første ombukning med negativ ombukningsvinkel og derefter en anden ombukning med positiv ombukningsvinkel. Den første ombiikning med negativ ombukningsvinkel benyttes for at kunne tilskære og færdigbehandle (polere) børstehårsgrupperne til 5 bestemte, lokalt afgrænsede børstelængder med et enkelt bearbejdnings-værktøj. Den anden ombukning med positiv ombukningsvinkel benyttes for at kunne udforme hovedpartierne med deres endelige indbyrdes vinkelrette forløb, hvor det er afgørende, at børstehårsgrupperne konvergerer mod hinanden på den nøjagtigt ønskede måde.

10 Efter at børstehårsgrupperne er placeret på plads i eksempelvis et første, andet og tredje hovedparti - mens disse hovedpartier flugter med hinanden i udgangsstillingen - er der relativt begrænset plads til opvarmningsudstyret anbragt mellem børstehårsgrupperne. Ved en negativ ombukning af hovedpartierne således som angivet i norsk patent nr. 162.593 15 opnås der bedre plads mellem børstehårsgrupperne til opvarmningsudstyret til opvarmning forud for en positiv ombukning af hovedpartierne, dvs. forud for en ombukning i modsat retning af den indledningsvis udførte negative ombukning.

Med løsningerne ifølge den kendte teknik har man udformet udsparin-20 ger eller svækkelsesspor mellem hovedpartierne på hovedets børstehårsbæ-rende side, således at man ved efterfølgende positiv ombukning til den endelige form har kunnet foretage ombukningen samtidig med, at udsparingerne komprimeres, dvs. samtidig med at hovedpartierne på den børste-hårsbærende side skydes tæt sammen mod hinanden.

25 Et problem ved den sidstnævnte løsning er imidlertid, at der er en tendens til, at der i de tæt sammenskudte spor på hovedpartiets børste-hårsbærende side dannes lommer, hvor madrester, tandpasta mv. kan sam les.

Der kendes fra norsk patent nr. 162.593 et "deformerbart", tyndvæg-30 get overgangsparti, men det skal fremhæves, at de tyndvæggede overgangspartier ifølge den kendte teknik kun findes på bunden (spidsen) af et spor, som er anordnet på hovedpartiets børstehårsbærende side. Dette tyndvæggede overgangsparti, som rigtig nok fremkommer ved hjælp af et spor, repræsenterer en udførelsesform, som er anvendelig i praksis, dels 35 på grund af sporets form (V-formet), og dels som følge af sporets placering (på den børstehårsbærende side).

Med den foreliggende opfindelse søges der tilvejebragt en løsning, hvor man kan arrangere hovedpartierne på en sådan måde, at man ikke bl i- DK 170886 B1 3 ver afhængig af en efterfølgende sammenskydning af hovedpartierne, men alligevel opnår forholdsvis tæt sammenstødende hovedpartier på hovedets børstehårsbærende sider, uden hulrum for opsamling af madrester mm., og samtidig god adgang til opvarmningsudstyret uafhængigt af hovedets bør-5 stehårsgrupper.

I praksis har det vist sig at være vanskeligt at skulle fremstille en tandbørste ifølge norsk patent nr. 162.593 med automatisk virkende fremstillingsværktøj. Der kan opstå særlige problemer i forbindelse med opvarmningssekvensen lige før og under selve afvinklingssekvensen. Pro-10 blemerne opstår hovedsagelig som følge af den begrænsede plads, man har til rådighed, for at opnå effektiv opvarmning af tandbørstehovedets afvinkl ingsområde, mens de tilstødende områder skal være skånet mest muligt for en sådan opvarmning.

Ifølge den kendte løsning har man for at opnå mest mulig plads til 15 opvarmningsudstyret valgt at lægge udsparingerne eller svækkelsessporene mellem hovedpartierne på tandbørstehovedets børstehårsbærende side. Ved at foretage opvarmningen i nævnte udsparing eller svækkelsesspor og derefter at foretage ombukningen til den endelige form kan man samtidig klemme de V-formede udsparinger sammen til I-formede spalter og eventu-20 elt smelte udsparingernes flader sammen i en sammenhængende forbindelse.

Men dette er vanskeligt at udføre i en helautomatisk fremstillingsproces.

Ifølge den kendte udførelsesform kan der være trang plads for opvarmningsudstyret under den indledende opvarmning, mens den indledende, 25 negative ombukning imidlertid vil resultere i en åbning af V-formen, således at der gives bedre adgang for opvarmningsudstyret fra tandbørstehovedets børstehårsbærende side til udsparingerne eller svækkelsessporene i den efterfølgende opvarmningsproces forud for den afsluttende, positive ombukning af hovedpartierne.

30 Med den foreliggende opfindelse opnår opvarmningsudstyret generelt en bedre adgang til bunden af udsparingerne eller svækkelsessporene, dvs. både forud for en første, negativ ombukning og forud for en efterfølgende, positiv ombukning af hovedpartierne, uden at udformningen af tandbørstehovedet derved kompliceres. Endvidere udformes udsparingerne 35 eller svækkelsessporene således, at opvarmningen kan begrænses til skarpt afgrænsede områder på tandbørstehovedet, dvs. hovedsagelig til o-vergangspartierne mellem hovedpartierne. Herved opnås en hurtigere opvarmning og en bedre kontrolleret mulighed for rationel fremstilling af 4 DK 170886 B1 tandbørsten i en mere eller mindre automatiseret fremstilling.

I de kendte udførelser med svækkelsesspor eller udsparinger på tandbørstehovedets børstehårsbærende side opnås den ulempe, at de børstehårsgrupper, som befinder sig tæt op mod udsparingerne eller svækkel-5 sessporene, har tendens til at løsne sig fra deres fiksering i tandbørstehovedet som følge af deformering af deres fastgørelseshuller frembragt af en uønsket opvarmning af børstehårsgruppernes fastgørelsesområ der. Med den foreliggende opfindelse elimineres denne ulempe.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at emnet op-10 varmes i hvert af de tyndvæggede overgangspartier med størst varmetilførsel overført til det tilhørende spors bund, som har en breddeudstrækning, som svarer stort set til sporets dybde eller højde, og som er åben til den side, som vender modsat hovedpartiernes børstehårsbærende side, for at fremkalde en strækning af materialet i overgangspartiet ved bun-15 den af sporet, idet hovedpartierne ombukkes parvist i forhold til hinanden i en retning, som åbner sporene omkring akser, som er anordnet i et område ved hovedpartiernes børstehårsbærende side i en afstand fra et midterste hovedparti.

Ifølge norske patent nr. 162.593 sker opvarmningen på den børste-20 hårsbærende side af det tyndvæggede parti, og det V-formede spor fremviser kun en opvarmningsflade, som vender mod børstehårene. Opvarmningen, som sker ved det V-formede spors spids, er yderst minimal, og der kræves derfor en relativ kraftig opvarmning af det dårlige og varme-1 edende materiale (plast) i selv det tyndvæggede parti, for at der kan 25 opnås en gennemvarmning af dette parti. Ved negativ ombukning til mellemstillingen vil det relativt tyndvæggede parti som følge af den stærkeste opvarmning på den børstehårsbærende side have tendens til at sam-menstuves på den børstehårsbærende side ved efterfølgende positiv ombukning og kun en minimal strækning på modsat side (rygsiden). Resultatet 30 er, at omsvingningsaksen vil lokaliseres til rygsiden, og at man vil opnå en ugunstig omsvingning af hovedpartierne i forhold til hinanden.

Dette vanskeliggør/modvirker en ønsket nøjagtig sammensvingning mod hinanden af sidefladerne i det V-formede spor i mellemstillingen. Resultatet er, at der dannes uønskede lommer, hvor der kan forekomme 35 bakteriefremmende madrester. Det er vanskeligt at undgå, at børstehovedets fastgørelsesparti bliver opvarmet, og at grebet om børstehårene løsnes.

Ifølge opfindelsen har man løst ovennævnte problemer på en enkel DK 170886 B1 5 måde ved at udforme "svækkelses"-sporene på anden måde - med væsentligt større breddeudstrækning i bunden af sporet - så der opnås et større opvarmningsareal på bunden af sporet, dvs. i selve det tyndvæggede overgangsparti. Ved at placere sporet på rygsiden i stedet for på den 5 børstehårsbærende side kan man således tillade et større bundparti i sporet og alligevel opnå en gunstig omsvingning af hovedpartierne ved at sikre omsvingning af akser, som er placeret på den børstehårsbærende side. Det sidstnævnte må anses for at være en stor fordel. Tillige med den store breddeudstrækning på bunden af sporene kan opvarmningen af 10 overgangspartiet begrænses til selve bunden af sporet. Ifølge opfindelsen kan man i stedet for at opvarme sidevæggene i sporet isolere disse mod opvarmning ved at foretage en koldluftsudblæsning på disse sidevægge og på de tilstødende flader i hovedpartierne. Ifølge opfindelsen kan opvarmningen (med kontrolleret afkøling) foretages fra begge sider 15 (børstehårsbærende side og rygsiden) i de tilfælde, hvor dette er ønskeligt. Ved ifølge opfindelsen at åbne sporene kan man, efter ombukningen skrider frem, foretage en effektiv afkøling. Ifølge modholdene derimod vanskeliggøres en sådan afkøling, da sporene lukkes under ombukningen.

Hvis der anvendes højfrekvensopvarmning, kan strømlederne anbringes 20 samtidig på hver side af tandbørstehovedet, og der kan foretages en effektiv opvarmning af det mellemliggende parti ved bunden af udsparingerne eller svækkelsessporene, uden at det påvirker de tilstødende børstehårsgrupper eller disses fastgørelsespunkter. Ved en sådan højfrekvensopvarmning kan der som følge af dielektriciteten i materialet opnås en 25 spontan opvarmning tværs igennem materialet i det nævnte mellemliggende parti.

Hvis der benyttes varmluftsopvarmning, foretrækkes det, at opvarmningen stort set udelukkende eller eventuelt i sin helhed foretages fra tandbørstehovedets rygside og da tættest muligt opad imod bunden af ud-30 sparingerne eller svækkelsessporene. I dette tilfælde foretrækkes det, at vægtykkelsen mellem hovedpartierne, dvs. vægtykkelsen i selve udsparingerne, er den mindst mulige for at opnå hurtig opvarmning af dette vægparti. Ved at benytte et relativt tyndvægget lag i områderne mellem hovedpartierne kan der opnås en særlig hurtig og effektiv opvarmning og 35 en tilsvarende nøjagtig afgrænsning af opvarmningen til de nævnte områder mellem hovedpartierne.

Opfindelsen angår også et emne til fremstilling af tandbørsten i-følge den ovennævnte fremgangsmåde omfattende et tandbørstehoved med tre 6 DK 170886 B1 eller flere hovedpartier, som er parvis adskilt fra hinanden ved hjælp af en mellemliggende udsparing eller svækkelsesspor, idet de nævnte hovedpartier er indrettet til at blive afvinklet i forhold til hinanden omkring en akse parallelt med en tilhørende udsparing eller svækkelses-5 spor, efter at de tilhørende børstehårsgrupper er fastgjort på plads, og efter at der er foretaget en lokal opvarmning af tandbørstehovedet i områderne mellem de enkelte hovedpartier.

Emnet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at udsparingerne eller svækkelsessporene er udformet på tandbørstehovedet rygside, dvs. på 10 den modsatte side af den børstehårsbærende side, og at akserne for afvinkl ing af hovedpartierne i forhold til hinanden er arrangeret på eller ved hovedpartiets børstehårsbærende side lige over for den tilhørende udsparing eller svækkelsesspor.

Ved at udforme udsparingerne eller svækkelsessporene på den modsat-15 te side af tandbørstehovedets børstehårsbærende side opnås flere betydelige fordele. En første væsentlig fordel består i, at udsparingerne eller svækkelsessporene kan benyttes som effektive føringsspor til føring af emnet fra bearbejdningsstation til bearbejdningsstation. En anden væsentlig fordel består i, at opvarmningsoperationen (navnlig ved varm-20 luftsopvarmning) kan foretages i sin helhed eller for størstedelen fra den side af tandbørstehovedet, som ligger over for den børstehårsbærende side. Hermed kan opvarmningsindretningen effektivt indføres i den tilhørende udsparing eller svækkelsesspor for at sikre en koncentreret og lokalt afgrænset opvarmning af overgangspartierne mellem hovedpartierne på 25 tandbørstehovedet og en tilsvarende nøjagtig placering af opvarmningsindretningen i svækkelsessporet, uden at der er risiko for utilsigtet opvarmning af børstehårsgrupperne i de tilstødende hovedpartier.

Ifølge opfindelsen kan hovedpartierne ombukkes i forhold til hinanden på nøjagtig den ønskede måde ved en koncentreret ombukning i over-30 gangspartiet mellem to nabohovedpartier. Som følge af den opnåede, nøjagtige ombukning kan nabohovedpartierne tildannes i forhold til hinanden, således at visse af børstehårsgrupperne i de ydre hovedpartier kan arrangeres, så de flugter med eller ligger inde imellem børstehårsgrupperne i et mellemliggende hovedparti. Derved sikres det, at børstehårs-35 grupperne i nabohovedpartier effektivt understøtter og afstiver hinanden ved nogle af børstehårsgruppernes yderste ender, mens andre børstehårs-grupper i de ydre hovedpartier er frilagt uden for det mellemliggende hovedparti, uden yderligere afstivning og understøtning. Følgelig kan DK 170886 B1 7 der på enkel måde sikres forskellige afbørstningseffekter for børstehårsgrupperne i forskellige hovedpartier.

Opfindelsen angår også en tandbørste, som omfatter et tandbørstehoved med mindst tre eller flere hovedpartier, som er anbragt i parvis 5 forbindelse med hinanden, hvor et antal børstehårsgrupper rager udad fra hvert hovedparti på emnets ene side, medens et deformerbart overgangs-parti er anordnet mellem hvert par af hovedpartier i overgangspartiet mellem hvert par af hovedpartier ved hjælp af tilhørende spor.

Med opfindelsen opnås som nævnt den bedst mulige afbørstningseffekt 10 for tandkronepartiet, tandfladerne, tandmellemrummene og hulrummene eller lommerne mellem tand og tandkød med én og samme tandbørste ved hjælp af en enkel og ukompliceret bevægelse af tandbørsten i forhold til en række af tænder i brugerens mund. Endvidere opnås den mest hensigtsmæssige udformning af tandbørstehovedet både håndteringsmæssigt, styrkemæs-15 sigt og hygiejnemæssigt.

Tandbørsten ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at sporene er arrangeret på tandbørstens rygside, dvs. modsat dens børstehårbærende side, og at overgangspartiet mellem hvert par af hovedpartier på den børstehårsbærende side har en breddeudstrækning, som er betydelig mindre 20 end på den modsatte, rygdannende side, hvor den deformerede del af overgangspartiet har en breddeudstrækning stort set svarende til bredden af bunden af det tilhørende spor, idet den nævnte bredde stort set svarer til sporets højde eller dybde.

Det foretrækkes, at børstehårsgrupperne i et midterste hovedparti 25 er omsluttet omtrent i niveau med børstehårsgrupperne i de to ydre hovedpartiers inderste række af børstehårsgrupper.

Med udtrykket ’’børstehårsgruppe" sker der her forstås et bundt eller en samling af syntetisk fremstillede filamenter tildannet i bestemte længder. Udtrykket "børstehårsgruppe" udelukker ikke andre materialer, 30 såsom svinebørster, hestehår eller andre naturprodukter, men som følge af manglende tilgang af sådanne produkter, anvendes disse meget lidt.

Med udtrykket "børstehårsgruppe" skal der i øvrigt forstås det lille bundt eller knippe, som der er plads til i hvert tilhørende hul i tandbørstehovedet. Når der her henvises til, at børstehårsgrupperne er ar-35 rangeret i "rækker", betyder dette, at børstehårsgrupperne er arrangeret nøjagtigt på række. Det er imidlertid åbenbart, at børstehårsgruppen kan arrangeres på afvigende måde, dvs. mere eller mindre uregelmæssigt, eksempelvis i et vekslende zig-zag-forløb eller på lignende måde.

8 DK 170886 B1

En særlig hensigtsmæssig løsning består i, at børstehårsgrupperne med størst børstehårsdiameter - som på i og for sig kendt måde hovedsagelig begrænser sig til tandbørstehovedets midterparti - er arrangeret i det mindste i nogle af børstehårsgrupperne i de to ydre hovedpartiers 5 inderste række eller inderste rækker af børstehårsgrupper, idet de to ydre hovedpartiers inderste række af børstehårsgrupper støder skråt sammen mod hinanden eller mod mellemliggende børstehårsgrupper i et mellemliggende hovedparti.

En yderligere hensigtsmæssig løsning består i, at overgangspartier-10 ne mellem hovedpartierne er aftrappet med en forholdsvis flad udsparing eller et svækkelsesspor på tandbørstehovedets børstehårsbærende side og en væsentligt dybere udsparing eller svækkelsesspor på tandbørstehovedets modsatte side. Herved kan der foruden en begrænsning af materialeforbruget opnås stor stivhed og styrke for tandbørstehovedets forskeil i-15 ge hovedpartier i forhold til hinanden og i forhold til tandbørstens skaftparti.

Yderligere ejendommeligheder ved opfindelsen vil fremgå af den efterfølgende beskrivelse, som gives under henvisning til den ledsagende tegning, hvor 20 fig. 1 viser et planbillede af et tandbørsteemne set fra emnets bagside, fig. 2 viser et tværsnitsbillede af tandbørsteemnets hoved, efter børstehårsgrupperne er sat på plads heri, 25 fig. 3 viser en detalje fra fig. 2 i større målestok, fig. 4 viser i en snitafbildning svarende til fig. 2 det nævnte hoved, efter at der er foretaget en første ombukning med negativ ombukningsvinkel, fig. 5 et snit svarende til fig. 4 tandbørstehovedet, efter at der 30 er foretaget en ombukning med en positiv ombukningsvinkel, fig. 6 viser i snitafbildning svarende til fig. 1 tandbørsten i færdigtildannet form med tilhørende betydelig udvidelse af sporene ved bunden af disse, fig. 7 og 8 viser et andet udførelseseksempel vist i snit svaren-35 de til fig. 2 og 5, fig. 9 og 10 viser et tredje udførelseseksempel vist i snitafbildning svarende til fig. 2 og 5, fig. 11 og 12 viser et fjerde udførelseseksempel vist i snitafbild- DK 170886 B1 9 ning svarende til fig. 2 og 5, fig. 13 viser i delvis planafbildning et tandbørstehoved ifølge opfindelsen, fig. 14 viser i et snitbillede svarende til fig. 13 en alternativ 5 udførelsesform af tandbørstehovedet ifølge opfindelsen, og fig. 15 viser skematisk en tandbørste ifølge opfindelsen under børstningen af en tand.

I fig. 1 vises et tandbørsteemne 10 med et hoved 10a og et skaft 10 10b samt en indsnævret hals 10c. På tandbørsteemnets 10 bagside som vist i fig. 1, er der udformet udsparinger eller svækkelsesspor 11 og 12, som forløber i tandbørstens længderetning, dvs. parallelt med skaftets viste retlinede sider 10b' og 10b". Udsparingerne eller svækkelsessporene 11 og 12 opdeler hovedet 10a i tre rektangulære hovedpartier 13, 14 og 15.

15 Et første, midterste hovedparti 13 forløber stort set flugtende med og parallelt med halsen 10c mellem hovedet 10a og skaftet 10b. Et andet hovedparti 14 rager sideværts udad fra det ene spor 11, mens det andet hovedparti 15 rager sideværts udad fra det andet spor 12. På hver side af halsen 10c, dvs. i overgangsområdet mellem hovedpartiet 14 og halsen 20 10c, hhv. i overgangspartiet mellem hovedpartiet 15 og halsen 10c, forløber afrundede hjørneafstivningspartier 16 hhv. 17, som befinder sig på lige linie med en tilhørende udsparing eller et svækkelsesspor, og som har en minimal vægtykkelse, dvs. en vægtykkelse, som svarer til udsparingernes eller svækkelsessporenes vægtykkelse.

25 Som vist i emnets udgangsstilling i fig. 2 forløber hovedpartierne 13, 14 og 15 på linie med hinanden. I hvert hovedparti 13, 14, 15 er der udformet et antal huller 18, som er arrangeret i et antal langsgående og tværgående rækker. I fig. 2 er der kun vist en tværgående række af huller. Nærmere betegnet vises der en række med to huller i det første ho-30 vedparti 13 og en række med fire huller i hvert af de to øvrige hovedpartier 14 og 15. Antallet af rækker og antallet af huller i hver række er ikke afgørende og kan ændres efter ønske og behov, men det forudsættes, at der findes et eller to huller i hver række i hovedpartiet 13, alt efter hvorvidt der er tale om en forholdsvis lille eller en for-35 holdsvis stor tandbørste.

I hvert hul 18 er der indsat en børstehårsgruppe 19. Hver børstehårsgruppe 19 er som vist i fig. 3 fastgjort i et tilhørende hul 18 med en fastgørelsesskive 20. Børstehårsgruppen 19 er sammen med fastgøre!- 10 DK 170886 B1 sesskiven 20 på i og for sig kendt måde presset ind i og ved hjælp af friktion fastholdt i hullet 18. Som vist ligger børstehårsgruppens inderste ende 10a med den tilhørende fastgørelsesskive 20 i bunden af hullet 18. Som vist i fig. 2 er udsparingernes eller svækkelsessporenes 11, 5 12 bund 11a, 12a arrangeret i et niveau, der ligger betydeligt over ni veauet for børstehårsgruppens fastgørelsesskive 20. Udsparingerne eller svækkelsessporene 11, 12 har ved bunden 11a, 12a en bredde a, som stort set svarer til højden b af udsparingerne eller svækkelsessporene eller af disses sideflader 11b, 12b. Sidefladerne 11b, 12b rager enkeltvis ud-10 ad fra bunden 11a hhv. 12a i en vinkel v på ca. 15*.

I fig. 1 og 2 er svækkelsessporene vist med en største bredde a', som f.eks. svarer til den mindste bredde a plus 1 mm, mens svækkelsessporene i fig. 5 og 6 er vist med en største bredde a", som f.eks. svarer til den mindste bredde a plus 3 mm. I stedet for at få et sammen-15 presset svækkelsesspor i tandbørstehovedets færdigtil dannede form som i-følge de kendte løsninger med svækkelsessporene på den børstehårsbærende side, opnås der som følge af en vis strækvirkning i materialet i udsparingerne eller svækkelsessporene under bøjningsoperationen, som følger efter opvarmningsoperationen, et noget udvidet forbindelsesparti mellem 20 hovedpartierne, ikke kun på tandbørstehovedets bagside, men også på tandbørstehovedets børstehårsbærende side.

Ifølge opfindelsen kan tandbørstehovedet udformes forholdsvis jævnt forløbende og uden væsentlige aftrapninger på tandbørstehovedets børstehårsbærende side, og ansamling af madrester, tandpastarester mm. i det 25 tildannede tandbørstehoved kan derved i stor udstrækning undgås.

1 det viste udførelseseksempel har hovedet 10a i udgangsstillingen (fig. 1 og 2) en samlet bredde på ca. 34 mm og en længde (regnet parallelt med skaftet 10b) på 20 mm. Hovedpartierne 13, 14, 15 har en tykkelse på 5 mm. Hovedpartiet 13 har en bredde på 6 mm, mens hovedpartierne 30 14 og 15 hver har en bredde på 12 mm. Hovedpartiernes 13, 14, 15 huller 18 for børstehårsgrupperne har en dybde på ca. 3,7 mm. Dybden af hvert svækkelsesspor er ca. 2,5 - 3,5 mm, mens bredden a af hvert svækkelsesspor er ca. 2 mm.

I fig. 4 vises hovedet 10a, efter at der er foretaget en opvarmning 35 af dette på dets børstehårsbærende side ved hjælp af en første type af varmluftsdyser 20, mens en anden type varmluftsdyser 21 er optaget ved bundet af svækkelsessporene 11, 12 på tandbørstehovedets modsatte side.

I fig. 4 er hovedets 10 hovedpartier 14 og 15 vist ombøjet med negativ DK 170886 B1 11 bøjningsvinkel i forhold til hovedpartiet 13, efter at der er foretaget en første opvarmning af områderne i udsparingerne eller svækkelsessporene 11, 12. Med en fuldt optrukket linie 22 i fig. 4 antydes en snitli-nie for tilskæring af samtlige børstehårsgrupper 19 i én og samme opera-5 tion til bestemte, rækkevis forskellige længder med hovedet i negativt ombøjet tilstand.

I fig. 5 vises hovedet 10a, efter at det er opvarmet på ny på tilsvarende måde som ovenfor beskrevet ved hjælp af varmluftsdyserne 20 og 21. Hovedet 10a er i fig. 5 vist ombøjet med en positiv ombøjningsvinkel 10 til den færdigt fremstillede tandbørsteform.

I fig. 6 vises den færdigt fremstillede tandbørste 10' med det tilhørende tandbørstehovede 10a' i færdigt tildannet tilstand, dvs. efter at hovedpartierne 14 og 15 er til bøjet med den nævnte positive ombøjningsvinkel som vist i fig. 5, og efter af varmluftsdyserne 20 og 21 er 15 fjernet fra tandbørsten. I dette udførelseseksempel er der som varme-overføringsorganer 20 og 21 benyttet varmluftsdyser til opvarmning af svækkelsessporenes 11, 12 bund 11a hhv. 12a med en varmluftsstråle.

Alternativt kan der benyttes andre typer af egnede varmeoverfø-ringsorganer, såsom højfrekvente varmeoverføringsorganer. Ved hjælp af 20 disse højfrekvente varmeoverføringsorganer kan der dannes direkte dielektrisk kontakt med varmeoverføringsorganer på modstående sider af tandbørstehovedet, dvs. lige over for udsparingerne eller svækkelsessporene. I dette tilfælde er der ikke behov for speciel afskærmning af opvarmningsorganerne, idet der med elektroderne opnås en effektiv lokal 25 opvarmning udelukkende i materialet i bunden af udsparingen eller i svækkelsessporet.

I det viste udførelseseksempel er varmluftsdyserne 20, 21 afgrænset af varmeisolerende overføringsorganer 20a og 21a, som skal hindre utilsigtet opvarmning af børstehårsgrupperne hhv. svækkelsessporenes side-30 flader 11b hhv. 12b. Overføringsorganerne kan f.eks. udvendigt bestryges med afkølingsluft som antydet ved pilene 23. Ved hjælp af varmluftsdyserne 20, 21 og de varmeisolerende overføringsorganer 20a, 21a kan der sikres en kontrolleret, lokal opvarmning af overgangspartierne mellem hovedpartierne 13 og 14 hhv. mellem hovedpartierne 13 og 15, mens selve 35 hovedpartierne 13, 14, 15 ved svækkelsessporenes sideflader 11b, 12b holdes moderat opvarmet. Herved kan der hindres utilsigtet deformation af hovedpartierne 13, 14, 15, samtidig med at der kan sikres en nøjagtig indbyrdes ombøjning af hovedpartierne på tilsigtet måde.

DK 170886 B1 12

For at hindre, at børstehårsgrupperne skal løsne sig fra de respektive huller er det af afgørende betydning, at der undgås opvarmning af udsparingernes eller svække1sessporenes sideflader 11b og 12b og derved reduceres eller hindres opvarmning af selve hovedpartierne 13, 14, 15, i 5 det mindste ved bunden af hullerne 18, hvor hver børstehårsgruppe er fastgjort med dens respektive metalskive. Ved hjælp af kryds 14a hhv.

15b er ombøjningsakserne for hovedpartierne 14 hhv. 15 antydet. For at opnå en hensigtsmæssig placering af den inderste, langsgående række af børstehårsgrupper 19 i hovedpartierne 14 og 15 i forhold til den tilstø-10 dende børstehårsgruppe i hovedpartiet 13 er det vigtigt, at ombøjningsaksen er beliggende i et område nær ved udsparingen eller svækkelsessporet og nærmere betegnet i det område, som ligger længst væk fra hovedpartiet 13.

I fig. 4 vises en moderat, negativ ombøjningsvinkel. For at opnå 15 større forskel mellem børstelængderne internt i de forskellige hovedpartier 14 og 15 hhv. i forhold til børstelængden i hovedpartiet 13 kan der benyttes en større, negativ ombøjningsvinkel end den i fig. 4 viste.

I fig. 5 vises også en moderat, positiv ombøjningsvinkel. For at børstehårsgrupperne i hovedpartierne 14 og 15 skal forløbe længere bort 20 fra hinanden kan der benyttes en større, positiv ombøjningsvinkel end den i fig. 5 viste.

Ifølge en alternativ fremstillingsmåde kan emnet i udgangstilstanden i stedet for den i fig. 2 viste udformning f.eks. være fremstillet direkte med en negativ ombøjningsvinkel som vist i fig. 4. Børstehårs-25 grupperne kan da fyldes i direkte i hovedpartiet i den stilling, som er vist i fig. 4. Derefter foretages en tilskæring af børstehårsgrupperne, således som det er vist med den retvinklede, fuldt optrukne streg 22 i fig. 4. Det vil også være muligt, i stedet for at foretage ombøjningen med negativ ombøjningsvinkel som vist i fig. 4, at foretage tilskæring 30 direkte i en udgangsstilling som vist i fig. 2 ved at benytte dertil afpasset bearbejdningsudstyr, som danner en direkte tildannet, konkav forsænkning langs det øverste af børstehårsgrupperne.

I stedet for at udføre opvarmning fra modstående sider af tandbørstehovedet ved hjælp af varmluftsdyser 20, 21 kan opvarmningen eventuelt 35 foretages forud for ombøjningen med negativ ombøjningsvinkel blot ved hjælp af varmluftsdyserne 20, mens der i det efterfølgende opvarmningstrin for ombøjning af tandbørstehovedet i positiv ombøjningsvinkel blot kan benyttes varmluftsdyserne 21. Som vist i fig. 5 kan opvarmningen af DK 170886 B1 13 bunden af svækkelsessporene begrænses til afgrænsede områder, således som det er vist med skraverede kantpartier 24. Herved kan det sikres, at udsparingernes eller svækkelsessporenes bund bliver opvarmet i særlig høj grad, og at navnlig det til bunden tilstødende lag af overgangspar-5 tierne mellem hovedpartierne 13 og 14 hhv. 13 og 15 bliver udstrakt under ombøjningsoperationen med positiv ombøjningsvinkel.

I fig. 7 og 8 vises andre udførelseseksempler. I fig. 7 vises et tandbørsteemne 100 med et hoved 100a med en buet snitlinie 122a fremstillet ved hjælp af egnet bearbejdningsudstyr fra en udgangsstilling, 10 som svarer til den, der er vist i fig. 2. I fig. 8 vises den færdige udformning af det færdigt tilbøjede tandbørstehovede 100' i et snit, som svarer til fig. 5. I udførelseseksemplet ifølge fig. 7 og 8 er der tilvejebragt forholdsvis dybe udsparinger eller svækkelsesspor 11, 12 på tandbørstehovedets bagside og overfor beliggende, forholdsvis fladbun-15 dede udsparinger eller svækkelsesspor 111, 112 på tandbørstehovedets børstehårsbærende side. Som det er vist i fig. 8, opnås der et særligt tyndvægget overgangsparti mellem hvert par af hovedpartier 13, 14 og 13, 15.

I fig. 9 vises et tredje udførelseseksempel på et tandbørstehoved 20 110a med en konkavt og konvekst knækket snitlinie 122b afbildet i udgangsstillingen svarende til fig. 2. I fig. 10 vises en deraf følgende udformning af det færdigt tilbøjede tandbørstehoved 110a' vist i et snit svarende til det i fig. 5. Ifølge fig. 9 er børstehårsgrupperne udformet i det midterste hovedparti 13 væsentligt længere end de tilstødende bør-25 stehårsgrupper i nabohovedpartierne 14 og 15. Herved kan de forholdsvis længere og derved noget blødere eller mindre stive børster i hovedpartiet 13 på effektiv måde understøttes i et kileindgreb mellem børstehårs-grupperne i nabohovedpartierne 14 og 15. Som vist i fig. 10 er nogle af børsterne i børstehårsgrupperne på hovedpartierne 14 og 15 trådet lokalt 30 indad mellem børsterne i det midterste hovedpartis 13 børstehårsgrupper for yderligere understøttelse og afspærring af det midterste hovedpartis børstehårsgrupper.

I udførelsesformen ifølge fig. 9 og 10 vises særligt dybe udsparinger eller svækkelsesspor 11, 12 på tandbørstehovedets bagside, og i ste-35 det for udsparinger eller svækkelsesspor på tandbørstehovedets børstehårsbærende side vises der konvekst buede vulster 111a, 112a samt et tyndvægget overgangsparti mellem hovedpartierne 13, 14 hhv. 13, 15.

I fig. 11 og 12 er der vist en fjerde udførelse af et tandbørsteho- DK 170886 B1 14 ved 120a, som er vist med fem udsparinger eller svækkelsesspor 121, som tilsvarende afgrænser seks separate hovedpartier 123. I det viste udførelseseksempel er der kun vist én børstehårsgrupperække i hvert hovedparti, men antallet af børstehårsgrupperækker i hvert hovedparti kan va-5 rieres og eventuelt forøges til to eller flere efter behov.

Selv om det ifølge opfindelsen til fremstilling af kvalitetstandbørster foretrækkes, at der anvendes termoplasti ske materialer med stor formbestandighed ved opvarmning til op mod eller over 100’, kan der i-følge opfindelsen også anvendes termoplasti ske materialer, som tillader 10 ombøjning ved minimal tilførsel af varmeenergi. Der kan også opnås termoplastisk formning ved en temperatur eksempelvis væsentligt under 100° og ned til stuetemperatur ved at benytte materialer, som tåler bøjning ved tilstrækkelig kraftpåvirkning, og som sikrer, at tandbørstehovedet bibeholder den tilbøjede form helt eller delvis efter tilbøjningen, e-15 ventuelt kombineret med efterhærdning.

I fig. 13 er der vist et tandbørsteemne 30 med et tredelt hoved 31, dvs. med tre indbyrdes retvinklede, parvis sammenhængende hovedpartier 31a, 31b, 31c. De to yderste hovedpartier 31a og 31c er vist stort set rektangulære med en rektangulær fordeling af børstehårsgrupper 23a-23e, 20 24a-24e, 25a-25e og 26a-26e. I det midterste hovedparti 31b, som også er rektangulært, er der vist en enkelt række af børstehårsgrupper 32a-32e, men i praksis kan der eksempelvis benyttes to (eller flere) rækker af børstehårsgrupper i det midterste hovedparti. Ifølge fig. 13 er samtlige børstehårsgrupper vist på række både longitudinalt og sideværts på tand-25 børstehovedet.

I fig. 14 er der i et snit svarende til fig. 13 vist to rækker af børstehårsgrupper 32a'-32d' og 32a"-32d", som forløber indbyrdes på række både longitudinalt og sideværts på tandbørstehovedet, men som i tandbørstehovedets sideretning forløber på en anden linie end rækkerne af 30 børstehårsgrupper på nabohovedpartierne 31a og 31c. Herved kan hver børstehårsgruppe på det midterste hovedparti 31b trådes ind imellem og understøttes af to nabobørstehårsgrupper på et respektivt nabohovedparti 31a hhv. 31c.

I udførelseseksemplerne i fig. 13 hhv. fig. 14 vises et tandbørste-35 emne med tilhørende børstehårsgrupper, som har børster (filamenter) af forskellig stivhed. Der vises et udsnit af et tandbørstehoved med emnet vist i plan tilstand. Efter montage af de tilhørende børstehårsgrupper tilbøjes tandbørstehovedet først med en negativ vinkel og derefter til- DK 170886 B1 15 skæres børstehårsgrupperne samlet i denne negative vinkel-stilling, hvorefter hovedpartierne til bøjes til den endeligt afvinklede form.

Ifølge fig. 13 vises på hovedpartierne 31a og 31c indvendige børstehårsgrupper 23a, 23b, 23c, 23d, 23e (antydet med sort) af en første 5 type med relativt større stivhed og børstehårsgrupper 24c, 25c, 26 (antydet med prikker) af en anden type af en mindre stivhed samt andre børstehårsgrupper 24a, 26a; 24b, 26b; 24d, 25d, 26d og 24e, 25e, 26e (antydet med hvidt) af en tredje type med mindre stivhed. På hovedpartiet 31b er der vist børstehårsgrupper 32a-32e (antydet med prikker) af en anden 10 type med middel stivhed.

I fig. 14 er der på hovedpartierne 31a og 31c vist to indvendige rækker af børstehårsgrupper 23b-23d og 24b-24d (antydet med sort) af den første type med relativt større stivhed og andre børstehårsgrupper, som udgør en del af hovedpartiets 31b børstehårsgrupper 32a'-32d', 32a"-32d" 15 (antydet med hvidt) af den tredje type af relativt mindre stivhed.

Ved et aktuelt sortiment af "børstehår" eller filamenter ifølge opfindelsen kan der f.eks. benyttes følgende fem sortimenter med hver sin specifikke børstehårsdiameter, nemlig A) 0,10 mm, B) 0,15 mm, C) 0,20 mm, D) 0,25 mm og E) 0,30 mm. Heraf kan sortimentet D repræsentere en 20 første type, forholdsvis stift "børstehår", mens sortimentet C repræsenterer en anden type med middel stivhed og sortimentet B repræsenterer en tredje type af lille stivhed eller stor blødhed. Sortimentet A kan f.eks. benyttes i kombination med sortimentet B for at opnå en særlig blød og lidt stiv "børste" i den tredje type børstehårsgrupper, idet 25 sortimentet E tilsvarende kan benyttes i kombination med sortimentet D for at opnå en særlig stiv "børste" i den første type børstehårsgruppe. Afhængigt af behovet kan der imidlertid vælges forskellige kombinationer af sortimenterne A-E til de forskellige typer af børstehårsgrupper.

Den første type af børstehårsgrupper kan f.eks. udelukkende bestå 30 af stive børstehår, dvs. børstehår med forholdsvis stor børstehårsdiameter eller af en overvejende mængde af børstehår med relativ stor børstehårsdiameter og en mindre mængde af børstehår af mindre stivhed (større blødhed).

Den anden type af børstehårsgrupper kan f.eks. bestå af stort set 35 50% af børstehår med stor stivhed og de øvrige 50% af børstehår med lille eller mindre børstehårsdiameter.

Den tredje type af børstehårsgrupper kan f.eks. bestå af en overvejende mængde af børstehår med lille børstehårsdiameter og en mindre DK 170886 B1 16 mængde af børstehår med noget større børstehårsdiameter. Alternativt kan den tredje type af børstehårsgrupper udelukkende bestå af børstehår med lille børstehårsdiameter.

Herved kan de forskellige børstehårsgrupper udøve forskellig af-5 børstningseffekt alt efter børstehårsgruppens stivhed og alt efter børstehårsgruppens placering på tandbørstehovedet.

Ifølge opfindelsen kan man lade nogle bestemte børstehårsgrupper yde ekstra støtteeffekt til nabobørstehårsgrupperne, mens man tilsvarende kan lade andre børstehår i de forskellige børstehårsgrupper udøve en 10 vis støtteeffekt inden for samme børstehårsgruppe.

I fig. 15 er det anskueliggjort, hvorledes nogle af børstehårsgrupperne af den første og anden type af børstehårsgrupper danner støtteanlæg sideværts hhv. endeværts mod tilstødende tandflader 27a, 27b, mens børstehår i den tredje type af børstehårsgruppe kan forløbe langs ti 1 -15 stødende tandflader 27c og effektivt kan nå ind i en tandkødslomme 28 og i et tandmellemrum 29.

Tandbørster af den ovennævnte art er hensigtsmæssige, fordi nogle af børstehårsgrupperne kan afbørste tændernes og navnlig kindtændernes tandkroner (tyggeflader med hulrum og riller), samtidig med at de øvrige 20 børstehårsgrupper kan afbørste tændernes flanker (inderside hhv. yderside) med tandhalsene hhv. i tandkødslommerne i overgangen mellem tand og tandkød, ved bevægelse af tandbørsten på langs af rækken af tænder. Ved hjælp af en moderat drejning af tandbørstehovedet i tandbørstens længderetning eller omkring tandbørstehovedets længdeakse kan man afbørste 25 tændernes udadvendende hhv. indadvendende tandflanker én ad gangen, samtidig med at tændernes tandkroner med tyggefladerne afbørstes med børstehårsgrupper i forskellige skråstilling.

For at opnå en effektiv, men samtidig skånsom afbørstning af tandkødslommerne mellem tandkødet og tænderne og en effektiv afbørstning af 30 mellemrummene mellem tænderne er det vigtigt, at-børsterne har en afpasset stivhed hhv. en afpasset blødhed i de forskellige områder af tandbørstehovedet. Det har hidtil ikke været muligt at afpasse børsternes stivhed hhv. blødhed på tilfredsstillende måde i én og samme udførelse, samtidig med at de forskellige børstehårsgrupper opnår et hensigtsmæs-35 sigt forløb i forhold til de forskellige tandafsnit, tandkødet og tandmel 1 emrummene.

Ved tandbørster ifølge den kendte teknik med et plant tandbørstehoved og med tilnærmelsesvis jævnt børsteendeplan har der hidtil været be- DK 170886 B1 17 nyttet en type af børstehårsgrupper med stive børster i tandbørstehovedets midterste parti og en type af børstehårsgrupper bestående af bløde børstehår i tandbørstehovedets omkredsparti. Med denne tandbørste opnås der effektiv afbørstning af tændernes fremspringende kanter og tændernes 5 forholdsvis store flader som følge af brugen af forholdsvis stive børstehår i tandbørstehovedets midterparti. Samtidig opnås en mere skånsom afbørstning med de blødere børstehår ved tandbørstehovedets omkredspartier, dvs. navnlig der, hvor tandbørstehovedets børstehår kan komme i kontakt med tandkødet, i den udstrækning, som disse børstehår tillades 10 at komme i berøring med tandkødet. Men en sådan kendt løsning giver i-midlertid en mindre effektiv afbørstning i tændernes hulrum, i mellemrummene mellem tænderne og i tandkødslommerne mellem tænderne og tandkødet, idet de forholdsvis stive børstehår på tandbørstehovedets midterparti direkte vil hindre og modvirke, at de øvrige børstehår kan trænge 15 væsentligt inden for det afbørstningsplan, som er afgrænset af de stive midterste børstehår.

Ifølge opfindelsen er forholdene bedre tilrettelagt, også for afbørstning af tændernes hulrum og mellemrummene mellem tænderne samt lommerne mellem tænderne og tandkødet, samtidig med at der opnås en effek-20 tiv afbørstning af tændernes fremspringende kanter og tændernes forholdsvis store flader.

Når der her tales om forskellige typer af børstehårsgrupper med varierende stivhed, skal dette opfattes i den bredeste forstand, dvs. på den ene side som børstehårsgrupper med hver sin type klart forskellige 25 børster og på den anden side som børstehårsgrupper med forskellige blandinger af forskellige børstehår. De forskellige grupper af børstehår kan generelt også betragtes som en samling af børstehår med indbyrdes forskellige udformninger og med indbyrdes forskellige egenskaber og eventuelt med betydelige dimensionsmæssige og materialemæssige afvigelser in-30 den for hver børstehårsgruppe i den første hhv. den anden type af børstehårsgrupper hhv. med eventuelt tilsvarende afvigelser også inden for hver børstehårsgruppe i den tredje type af børstehårsgrupper og med tydelige afvigelser fra type til type.

En væsentlig grund til, at der kan opnås bedre tandpudseeffekt med 35 tandbørster ifølge opfindelsen, er bl.a., at der kan opnås forskellig tæthed og forskellig geometri for børsterne i midterområdet med de relativt korte børstehår i forhold til i kantområderne med de forholdsvis lange børstehår. Herved kan de forholdsvis korte og stive børstehårs- DK 170886 B1 18 grupper i tandbørstehovedets midterområde udnyttes på en bestemt måde til effektivt at afbørste tændernes tyggeflader og tændernes øvre kant-partier og samtidig til effektiv indbyrdes understøtning af nabobørste-hårsgrupperne. Samtidig kan de forholdsvis lange og mindre stive børster 5 langs tandbørstehovedets omkredspartier mm. udnyttes på en anden bestemt måde til effektivt at afbørste tandkødsiommer, tandmellemrum og lignende ellers vanskeligt tilgængelige tandområder.

Ved at børstehårsgrupper med stort set ensartet forløb i de to indbyrdes vinkelrette hovedpartier samles med stor tæthed, navnlig i tand-10 børstehovedets midterparti, opnås på overraskende måde en minimal indbyrdes afstivning i sideretningen i det nævnte midterområde, således at børstehårene på tandbørstehovedets midterparti, trods alt kan afbøjes forholdsvis uhindret i sideretningen, idet børstehårene i de to hovedansamlinger af børstehår lapper over hinanden og filtres ind imellem hin-15 anden på tværs af tandbørstehovedets længderetning. Ved en belastning skråt imod børstehårenes længderetning i tandbørstehovedets midterområde kan de indbyrdes krydsende børstehår forholdsvis uhindret svinges indad imellem hinanden, samtidig med at børstehårene bøjes og derved tillader de øvrige børstehårsgrupper med blødere og længere børstehår at skydes 20 yderligere indad ind i furer, hulrum og lommer, som ønsket.

Samtidig vil de indbyrdes overlappende og indbyrdes sammenfil trede børstehår i betydelig grad afstøtte hinanden på langs i forhold til tandbørstehovedets længderetning. Ved hjælp af navnlig den anden type af børstehårsgrupper (dvs. børstehårsgrupper arrangeret sideværts i forhold 25 til den første type af børstehårsgruppe) kan den første og anden børstehårsgruppes stivhed tilsammen give en lokal afstivning af og dermed en ekstra afstøtning af den tredje (blødere) børstehårsgruppe. Herved kan de forskellige børstehårsgrupper på ønsket måde lettere afbøjes sideværts skråt udad end på langs skråt udad i forhold til de flader, som 30 skal afbørstes.

Der kan herved i tandbørstehovedets midterområde opnås en effektiv afbørstning ved hjælp af børstehår, som danner anlæg sideværts mod af-børstningsfladerne, hhv. ved hjælp af børstehår, som danner anlæg endeværts mod afbørstningsfladerne - og det navnlig ved tændernes tyggefla-35 der med de tilhørende riller, furer - uden derved at hindre, at de øvrige børstehårsgrupper i områderne uden for tandbørstehovedets midterområde kan komme til anlæg mod de respektive afbørstningsflader. Ifølge opfindelsen kan der følgelig - ved at benytte børstehårsgrupper med ind- DK 170886 B1 19 byrdes forskellig stivhed hhv. indbyrdes forskellig blødhed - frembringes yderligere forskellig understøtning på langs og sideværts men samtidig stor frihed til bevægelse i nogle retninger i forhold til andre og samtidig større "elasticitet" for den tredje (blødere) børstehårsgruppe 5 og derved bedre afbørstningseffekt for den tredje børstehårsgruppe. 0-vennævnte afstivning og understøtning er hensigtsmæssig for afbørst-ningseffekterne uden derved at hindre de forskellige børstehår i at trænge ind i tandfladeriller, tandfurer, tandmellemrum hhv. tandkødslommer. Denne bevægelsesfrihed eller manglende understøtning i nogle ret-10 ninger hhv. større understøtning og mindre bevægelsesmulighed i de øvrige retninger opnås dels ved at regulere stivheden i de forskellige børstehårsgrupper og dels af børstegeometrien i hver børstehårsgruppe samt af den specielle indbyrdes geometri mellem børstehårsgrupperne på tandbørstehovedets indbyrdes vinkelrette hovedpartier. Følgelig kan bør-15 stehårsgrupperne ifølge opfindelsen orienteres geometrisk i forhold til hinanden på en sådan måde, at nogle af børstehårsgrupperne, som støder sammen mod hinanden ved tandbørstehovedets længdemidterplan, danner en forholdsvis tæt sammentrængt gruppe af indbyrdes overlappende, forholdsvis korte (og derved relativt stive) børster, mens de øvrige børstehårs-20 grupper, som har en større længde og generelt mindre stivhed, og som derved generelt har større bevægelsesmulighed, får afpasset deres bevægelsesmulighed af lokalt arrangerede børstehårsgrupper, som yder lokal afstivning og understøtning til de øvrige børstehårsgrupper. De nævnte børstehårsgrupper, som geometrisk betragtet yder stor stivhed i nogle 25 retninger, kan gøres endnu stivere ved at benytte et særligt stift børstehårsmateriale, uden at afbørstningseffekterne derved hindres af udenfor liggende, længere (og derved relativt blødere) nabobørstehårsgrup-per.

Claims (13)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af en tandbørste 10'), hvor der anvendes et tandbørstemene med tre eller flere hovedpartier (13, 14, 5 15), som er parvis adskilt fra hinanden, og hvor et antal af børstehårs grupper (19) rager ud fra hvert hovedparti (13, 14, 15) på emnets ene side, og omfattende en kombineret varme- og ombukningsoperation via et deformerbart, tyndvægget overgangsparti dannet af et spor (11, 12) mellem hvert af hovedpartierne (13, 14; 13, 15), idet de nævnte hoved- 10 partier afvinkles i forhold til hinanden omkring en mellemliggende akse (14a, 15a), KENDETEGNET ved, at emnet opvarmes i hvert tyndvægget overgangsparti med størstedelen af varmetilførslen overført til det tilhørende spors (11, 12) bund, som har en breddeudstrækning stort set svarende til sporets dybde 15 eller højde, og som er åben til den den side, som vender modsat hovedpartiernes børstehårsbærende side for at kunne strække materialet i overgangspartiet ved bunden af sporet (11, 12), idet hovedpartierne (13, 14, 15) ombukkes parvist i forhold til hinanden i en retning, som åbner sporene (11, 12) omkring akser, som er 20 anordnet i et område ved hovedpartiernes børstehårsbærende side i afstand fra et midterhovedparti (13).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at emnet opvarmes med varmluftstrømme, som tilføres (ved 20, 21) til et område ved bunden 25 af sporene (11, 12) og fortrinsvis med begrænset opvarmning af emnets børstehårsbærende side.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, KENDETEGNET ved, at børstehårsgrupperne (19) isoleres eksempelvis ved hjælp af koldluftsstrømme (ved 20a, 30 21a) ved varmepåvirkning fra varmluftsstrømmene (ved 20, 21) under opvarmning af emnet ved varmluftsstrømme.

4. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-3, KENDETEGNET ved, at børstehårsgrupperne (19), som rager udad fra emnet, tilskæres langs en 35 buet linie (122a) forud for opvarmningen af emnet.

5. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-3, KENDETEGNET ved, at børstehårsgrupperne (19), som rager udad fra emnet, tilskæres langs en DK 170886 B1 konkavt og konvekst bøjet linie (122b) forud for opvarmningen af emnet.

6. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-4, KENDETEGNET ved, at emnet på rygsiden, dvs. på den modsatte side og lige overfor de nævnte 5 spor (11, 12) udformes med basisfordybninger (111, 112) til dannelse af det tyndvæggede overgangsparti mellem hvert par af hovedpartier (13, 14; 13, 15).

7. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-3, 6, KENDETEGNET ved, at 10 børstehårsgrupperne (19) - efter opvarmning af emner i området ved hvert af sporene (11, 12) og efter ombukning af hovedpartierne (13, 14, 15) parvis i forhold til hinanden i en retning, som lukker sporene (11, 12) - tilskæres til rækker af børstehårsgrupper med forskellige længder, hvorefter emnet opvarmes påny i området for hvert spor (11, 12), og em- 15 nets hovedpartier (13, 14, 15) derefter ombukkes i forhold til hinanden i en retning, som åbner sporene (11, 12).

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, KENDETEGNET ved, at børstehårsgrupperne (19) tilskæres langs et fælles plan. 20

9. Emne til fremstilling af tandbørster (10'), hvor emnet har tre eller flere hovedpartier (13, 14, 15), som er parvis adskilt fra hinanden, og hvor et antal af børstehårsgrupper (19) rager ud fra hvert hovedparti (13, 14, 15) på emnets ene side, mens der mellem hvert par af 25 hovedpartier (13, 14; 13, 15) er anordnet et med varme deformerbart, tyndvægget overgangsparti dannet af tilhørende spor (11, 12), ved hjælp af hvilke hvert par af hovedpartierne skal afvinkles i forhold til hinanden om en akse (14a, 15a) parallelt med et tilhørende overgangsparti, KENDETEGNET ved, at den deformerbare del af overgangspartiet mel- 30 lem hvert af hovedpartierne (13, 14; 13, 15) har en bredddeudstrækning, som stort set er tilsvarende til det tilhørende spors (11, 12) bredde (a) ved bunden af sporet, idet bredden (a) ved bunden af sporet i udgangsstillingen stort set svarer til sporets dybde eller højde (b).

10. Emne ifølge krav 9, KENDETEGNET ved, at overgangspartiet mellem hvert par af hovedpartier (13, 14; 13, 15) er aftrappet på børstehovedets børstehårsbærende side med en forholdsvis dyb udsparing (111, 112. og med et væsentlig dybere spor (11, 12) på børstehovedets rygside. DK 170886 B1

11. Tandbørste med tre eller flere hovedpartier (13, 14, 15), som er anbragt i parvis forbindelse med hinanden, hvori et antal børstehårsgrupper (19) rager udad fra hvert hovedparti (13, 14, 15) på emnets ene 5 side, mens et deformerbart overgangsparti er anordnet mellem hvert par af hovedpartierne (13, 14; 13, 15) i overgangspartiet mellem hvert par af hovedpartier ved hjælp af tilhørende spor (11, 12), KENDETEGNET ved, at sporene (11, 12) er anordnet på tandbørstens rygside, dvs. modsat dens børstehårsbærende side, og at overgangspartiet mellem hvert par af 10 hovedpartierne (13, 14; 13, 15) på den børstehårsbærende side har en breddeudstrækning, som er betydelig mindre end på den modsatte, rygdannende side, hvor den deformerede del af overgangspartiet har en breddeudstrækning, som stort set svarer til den tilsvarende bredde (al) ved bunden af det tilhørende spor (11, 12), idet den nævnte bredde (al) 15 stort set svarer til sporets (11, 12) højde eller dybde (b).

12. Tandbørste ifølge krav 11, KENDETEGNET ved, at børstehårsgrupperne (32a-32e) i det midterste hovedparti (31b) er afsluttede i en afstand fra det midterste hovedpartis (31b) inderflade i omtrent samme af- 20 stand mellem det nævnet hovedpartis (31b) inderflade og afslutningen af børstehårsgrupperne (23a-23e) i de to ydre hovedpartiers (31a, 31c) inderste række af børstehårsgrupper.

13. Tandbørste ifølge krav 11, KENDETEGNET ved, at børstehårsgrup-25 perne, som har den største børstehårsdiameter og på i og for sig kendt måde hovedsagelig er afgrænset til båndbørstehovedets midterparti, er anordnet i hvert fald i nogle af børstehårsgrupperne (23a-23e) i de to ydre hovedpartiers (31a, 31c) inderste række eller inderste rækker af børstehårsgrupper, idet de to ydre hovedpartiers (31a, 31c) inderste 30 række af børstehårsgrupper (23a-23e) støder skråt indbyrdes sammen eller mod mellemliggende børsthårsgruppe eller -grupper (32a-32e) i et mellemliggende hovedparti (31b).