DK170869B1 - Multifunktions-radiotransmissionsanlæg, og et abonnentapparat til et sådan anlæg - Google Patents

Description

DK 170869 B1

Opfindelsen angår et radiotransmissionsanlæg af den art, der er angivet i den indledende del af krav i.

Betegnelsen multifunktions-digitalnet (ISDN) (ISDN="integrated-services digital network", dvs. ser-5 viceintegreret digitalnet), henviser til et net, hvor digitale forbindelser gøres tilgængelige for et antal funktioner blandt standard, normaliserede bruger-/net-interfaces (Technische Mitteilungen PTT, 1/1985, "ISDN-Dienstintegrierte Digitalnetze" af H.K. Pfyffer, siderne 10 2-8). I denne tidsskriftsartikel angives en oversigt over de nødvendige karakteristikker for ISDN og mulige fremtidige udviklinger indikeres.

Ifølge denne artikel karakteriseres ISDN ved det træk, at transmissionen af tale- og ikke-talesignaler 15 (f.eks. datasignaler) fremkommer i det samme net, og at der tilvejebringes en begrænset mængde normerede bru-ger/interfaces. I multifunktions-digitalnettet, ISDN, skal der tilvejebringes standardadgang for abonnenter til et antal funktioner og en interfacestandard til net-20 tet tilvejebringes hos abonnenten.

Standardinterfacen til nettet omfatter såkaldte B-kanaler og en D-kanal, hvor der transmitteres i digi-talmultipleks. En B-kanal har en bithastighed på 64 kbit/s og D-kanalen en bithastighed på 16 kbit/s. Ved 25 interfacen er de to B-kanaler indbyrdes uafhængige, således at to separate forbindelser kan oprettes samtidigt med interfacekredsløbet. D-kanalen anvendes dels til signalering, dels til transmission af meddelelser med lave bithastigheder (datatransmission såsom telemetri).

30 Meddelelsestransmissionen af de individuelle funktioner f.eks. telefoni, faksimile, højhastighedsdatatransmission osv. udføres på B-kanalen ved 64 kbit/s.

OSI-arkitekturmodellen for protokollerne beskrives nærmere og forklares på side 5 i ovennævnte tids-35 skriftsartikel. Multifunktions-digitalnettet ISDN omfatter så lag 1 til 3 og i overensstemmelse med kravet til DK 170869 B1 2 en standard-netinterface, som skal kunne behandle forskellige funktioner, skal interfacekredsløbet i det første plan også være standardiseret. Dvs., at det første (laveste) lag skal udlægges for den funktion med de 5 største transmissionskrav (f.eks. bithastighed) og er derfor ikke frekvensmæssig økonomisk, når det anvendes i et radiotransmissionsanlæg.

Fra "Proceedings of the International Switching Symposium", Florens, 7-11 maj 1984, 2. del, "Session 10 32 B", art. 7, pp 1-16, North Holland, Amsterdam, NL, A.Como et al: "Mobile Service in the ISDN", kender man et radiotransmissionssystem for mobilstationer, hvor ISDN også skal gøres tilgængelige for mobilstationerne.

En metode til at oprette forbindelser mellem 15 abonnentstationer med forskelligt terminaludstyr dvs. med forskellige behov for transmissionskanalkapaciteter, kendes fra DE-OS 33 11 043. Til oprettelse af forbindelsen udsender en kaldende abonnentstation sammen med udvælgelsesinformation et informationssignal med hvilket 20 angives den fornødne transmissionskanalkapacitet, og om nødvendigt det terminaludstyr for dån opkaldte abonnentstation, der skal inddrages i forbindelsen. De til de pågældende forbindelser fornødne transmissionskanalkapaciteter bestemmes i koblingsstationen. Koblingsstationen 25 tester yderligere, ved brug af informationssignalet og andre lokalt oplagrede oplysninger vedrørende den opkaldende abonnentstation, om den ønskede forbindelse kan oprettes eller ej. Hvis forbindelsen kan oprettes, gøres den fornødne transmissionskanalkapacitet tilgængelig for 30 den opkaldte og den opkaldende abonnentstation, og om nødvendigt informeres den opkaldte abonnentstation, om hvilket terminaludstyr, der skal bringes ind i forbindelsen.

En proces af denne slags med standardbegyndelses-35 signalering har, når det anvendes i et multifunktionsradiotransmissionsanlæg den ulempe, at den kræver for 3 DK 170869 B1 skellige sende/modtageorganer til signalering og til den aktuelle funktion.

I kendte tilsvarende radiotransmissionsanlæg (jf. f.eks. TE KA DE Technische Mitteilung 1980, siderne 5 10-14), er abonnentapparaterne (mobile radiostationer) standardprodukter med hensyn til deres funktion. De personer, der betjener radiotransmissionsanlæg fastlægger anlægskonstanter såsom f.eks. antallet af radiomeddelelser, som skal transmitteres, lydsignaler, indikationer, 10 HF- og dirrentærskelværdier, antallet af gentagelser eller stand-by, i det der kendes som udstyrsspecifikationer. Producenterne af abonnentapparater indlemmer de foreskrevne anlægskonstanter i det pågældende udviklede program, således at enhver ændring i anlægskonstanterne 15 kan imødegås med en ændring af de i programlageret lagrede programmer.

I tysk patent P 34 31 302 er beskrevet, hvorledes den person, som betjener radiotransmissionsanlægget, kan ændre anlægskonstanterne under drift uden at produ-20 centen af abonnentapparater er nødsaget til at ændre det i programlageret lagrede program. Med henblik på dette, er anlægskonstanterne og ydelseskonstanterne lagret i et lager, som er indlemmet i abonnentapparatet, således at der skabes mulighed for at begrænse givne funktioner til 25 bestemte områder af radiotransmissionsanlægget.

Det problem som skal løses ved hjælp af opfindelsen er, hvordan man integrerer forskellige funktioner med forskellige transmissionskrav i et radiotransmissionsanlæg på en sådan måde, at kun få udgifter på abon-30 nentapparatet er nødvendige, og at den samlede båndbredde for de til meddelelsestransmission tilvejebragte in-dividulle radiotransmissionskanaler kan holdes så lille som muligt.

Dette problem løses med et radiotransmissionsan-35 læg ifølge krav 1.

Den maksimale transmission i multifunktions-ra-diotransmissionsanlægget gøres ifølge opfindelsen og i DK 170869 B1 4 modsætning til abonnentapparaterne i ISDN ikke tilgængelig for enhver mulig bruger. Grunden til dette er: den til rådighed stående begrænsede anlægsbåndbredde; det faktum, at ikke alle funktioner anvendes på samme tid af 5 en bruger; det faktum, at ikke alle mulige funktioner skal implementeres i hvert abonnentapparat; det faktum, at kun et fåtal funktioner skal gøres tilgængelige i hele multifunktions-radiotransmissionsanlægget. Den samlede tilgængelige båndbredde deles mellem abonnentappara-10 terne med hensyn til tid og område (geografisk brug af frekvens) i overensstemmelse med de særlige behov på ethvert givet tidspunkt.

I radiotransmissionssystemet er der i hvert abonnentapparat kun implementeret de fornødne funktio-15 ner for tjenesteydelse til et andet abonnentapparat. Som følge heraf rummer alle abonnentapparater tilsammen kun en delmængde funktioner. Her kan abonnentapparater altså på fordelagtig måde udformes med mindre indsats.

Med multifunktions-radiotransmissionsanlægget i-20 følge opfindelsen kan omkostningerne reduceres på enkel måde selv i den stationære radiostation, hvis ikke ethvert kanalanlæg betjener hver af de mange funktioner.

De stationære radiostationer har så kun sådant udstyr til forskellige funktioner for hvilke et behov eksiste-25 rer, hvad angår abonnenter.

I multifunktions-radiotransmissionsanlægget i-følge opfindelsen implementeres enhver mulig funktion ikke i hvert abonnentapparat, da enhver bruger i hvert fald kun benytter nogle få funktioner.

30 Omkostningerne ved multifunktions-radiotransmis- sionsanlægget afhænger i det væsentlige af de funktioner, som i det mindste er nødvendige for adgang til multifunktions-radiotransmissionsanlægget og de funktioner, for hvilke et behov eksisterer, hvad angår abonnen-35 terne. Multifunktions-radiotransmissionsanlægget ifølge opfindelsen har den fordel for producenterne af abon- 5 DK 170869 B1 nentapparater, at det nu for første gang er muligt at skabe forskellige produktlinier for de forskellige markedsudsnit og tilbyde enhver abonnent et lavomkostningsapparat, som er skræddersyet til hans behov. Disse 5 forskellige abonnentapparater kan f.eks. være en enkel radio-opkaldmodtager ("pager") med alphanumerisk visning; en "lommetelefon" med én modtage- og sendefrekvens til brug i begrænsede geografiske områder og med reducerede funktionsmuligheder; et sendeapparat (i "sendefunk-10 tionen" benyttes en fælles kanal i retningen fra den stationære radiostation til en vognpark, medens hvert køretøj i den modsatte retning kan benytte sin egen radiotransmissionskanal) med én modtager og ét fåtal sendefrekvenser til halvdupleksdrift; en bærbar telefon 15 med adskillige modtage- og sendefrekvenser til dupleks-drift og til dækning af hele landet, hvilket også kan anvendes i køretøjet; en mobil dataterminal med halv-duplekstransmission i pakketrafik med en lav datahastighed; et "mobilkontor" (f.eks. til byggepladser, banker 20 osv.), selvfølgelig med duplekstransmission på 64 kbit/ s, som kun betjenes fra et stationært sted.

Multifunktions-radiotransmissionsanlægget ifølge opfindelsen giver så en frekvensøkonomisk løsning på funktionsintegration med lave omkostninger for det på-25 gældende abonnentapparat, med fleksibel og frekvenskompatibel introduktion af fremtidige funktioner og med mulighed for introduktion af lavhastigheds-taledigitalise-ringsprocesser. På fordelagtig måde kan den for den enkelte funktionsoverføringskanal anvendte båndbredde væl-30 ges så lille som muligt. Selv hvis funktionerne og funktionsspektret for en tid eller ikke i alle lande kan tilvejebringes af det offentlige telekommunikationsnet, skaber multifunktions-radiotransmissionsanlægget ifølge opfindelsen det grundlag, på hvilket det i fremtiden vil 35 være muligt at integrere disse funktioner, hvis disse tilbydes af det eksisterende transmissions- og omkob- DK 170869 B1 6 lingsnet eller gøres mulig ved teknologisk fremskridt (LSI-teknik).

Multifunktions-radiotransmissionsanlægget ifølge opfindelsen tillader yderligere en trinvis introduktion 5 af nye funktioner med forskellige bithastigheder og krav f.eks. med hensyn til fejlkontrol, uden at påvirke allerede idriftværende funktioner eller abonnentapparater. I retningen fra abonnentapparatet til den stationære radiostation, kan en modtager, hvis frekvens er omkoblelig 10 over hele det tilgængelige frekvensbånd, tilvejebringes for enhver kommunikationstransmissionskanal. Det er så muligt med en enkelt modtage- og kanalenhed, som er beregnet til den ny funktion og kan kobles ind i det eksisterende offentlige ledningsnet og installeres i den 15 stationære radiostation, at tilbyde ny service. De allerede eksisterende modtagere i den stationære radiostation skal hverken udskiftes eller modificeres. Den ekstra modtager kan konstrueres til en anden modulations/ demodulationsproces, en til funktionen hensigtsmæssig 20 kanalkodning og også en anden båndbredde. Det er så muligt med lave omkostninger, at implementere enhver kombination af forskellige funktioner. De skitserede modtager- og kanalenheder behøver kun at blive installeret i de stationære stationer, hvor de faktisk benyttes.

25 Dette betyder, at lokalt, regionalt eller nationalt forskellige funktioner kan tilbydes.

Radiotransmissionsanlægget ifølge krav 5 har den fordel, at det eneste koblingselement, som er fælles for alle abonnentapparater, er en tilsvarende modtager for 30 transmissionsprocessen fra den stationære radiostation til abonnentapparaterne. Koblingssektionen kan tilvejebringes ved lave omkostninger ved hjælp af høj-integrerede kredse. For enkle abonnentapparater, som kun anvendes lokalt (f.eks. såkaldte "message pagers") er det 35 ikke engang nødvendigt, at der findes en synthesizer.

Hvis en synthesizer er indbygget i abonnentapparatet, 7 DK 170869 B1 kan den også betjenes over hele nettet. ''Lomme-telefoner" (med en fastfrekvensmodtager og en fastfrekvens-sender), kan også anvendes, hvis hver modtager i den stationære radiostation er omkoblelig til alle frek-5 venser. Denne tilhørende forøgede sandsynlighed for blokering, hvis denne frekvens er optaget, kan reduceres, hvis et begrænset antal f.eks. 40 sendefrekvenser kan udvælges i abonnentapparatet.

Radiotransmissionsanlægget ifølge krav 6 har den 10 fordel, at anvendelsen af multiadgangsprocessen, hvorved abonnentapparatet har adgang til radiotransmissionskanalerne i hele frekvensbåndet, sikrer at et defekt abonnentapparat ikke kan sætte dele af radiotransmissionsanlægget ud af drift ved kontinuert eller ukoordineret 15 transmission.

Opfindelsen beskrives nu nærmere under henvisning til den på tegningen viste udførelsesform, hvor fig. 1 viser strukturen af multifunktions-radio-transmissionsanlægget ifølge opfindelsen, 20 fig. 2 på tabelform, fordelingen af forskellige funktioner til forskellige abonnentapparater, fig. 3 forskellige meddelelser, som transmitteres på en radiotransmissionskanal, fig. 4 blokdiagrammet over sendesektionen i den 25 stationære radiostation, og fig. 5 blokdiagrammet over modtagesektionen i abonnentapparatet.

Fig. 1 viser strukturen af multifunktions-radio-transmissionsanlægget ifølge opfindelsen. I radiotrans-30 missionsanlægget er der stationære radiostationer BS geografisk anbragt i overensstemmelse med et cellesystem. Hver stationær radiostation BS tildeles et antal radiotransmissionskanaler, via hvilke meddelelser transmitteres til mobile abonnentapparater TG. En af disse 35 radiotransmissionskanaler anvendes til signalering og styring af anlægsfunktionerne. Dette indbefatter f.eks.

DK 170869 B1 θ transmissionen af opkaldsinformation ved oprettelse af opkald til abonnentapparaterne TG. Forskellige slags abonnentapparater og forskellige funktioner (services) kan anvendes i radiotransmissionsanlægget.

5 I fig. 1 angives de forskellige slags abonnentapparater ved referencenumrene TGA 1, TGA 2 ...

Hvert abonenntapparat TG indbefatter organer til modtagelse og vurdering af en organisatorisk datastrøm, som overføres via radiotransmissionskanalen, på hvilken 10 strømmeddelelser udsendes af den stationære radiostation (se fig. 5). De forskellige symboler angiver den funktion, som betjenes af det pågældende kanalorgan. I meddelelserne i den organisatoriske datastrøm informeres abonnentapparaterne TG af den stationære radiostation 15 BS om de anvendelige slags abonnentapparater TGAx og/eller de funktioner, som tilbydes af stationen.

Tabellen i fig. 2 viser tildelingen af de forskellige funktioner (services) til de forskellige abonnentapparater TG. Som det kan ses fra tabellen, imple-20 menteres ikke alle mulige funktioner Dy i hvert abonnentapparat TG. Funktionen DA kan f.eks. være en talefunktion, funktion DB en datafunktion med en lav bithastighed, og funktion DC en datafunktion med en høj bithastighed.

25 Fig. 3 viser forskellige meddelelser, som trans mitteres på radiotransmissionskanalen. I den organisatoriske datastrøm informeres abonnentapparaterne af de stationære radiostationer BS ved hjælp af meddelelser Kz for radiotransmissionskanalerne f.eks. K5, K17 og 30 K31, på hvilke den stationære radiostation BS på dette tidspunkt er forberedt til modtagelse. Endvidere informeres abonnentapparaterne TG om en funktion Dy og/eller en type abonnentapparat TGAx foruden transmissionskanalerne Kz, som kan modtages af den stationære 35 radio BS. Til karakterisering af disse meddelelser som organisatoriske meddelelser, anbringes et ord betegnet 9 DK 170869 B1 OM i begyndelsen af hver datablok. Frembringelsen af den organisatoriske datastrøm i den stationære radiostation BS og vurderingen af den organisatoriske datastrøm, som modtages i abonnentapparaterne TG, beskri-5 ves nu nærmere under henvisning til fig. 4 og 5.

Fig. 4 viser blokdiagrammet over transmissionssektionen for den stationære radiostation BS for et fuldtud opbygget net. Data-/talestrømmen, som transmitteres i basisbåndet frembringes som angivet i det føl-10 gende. Den digitaliserede tale for hver individuelle kanal genkodes først i en transkoder 1 fra PKM til transmissionsformen med en for radiotransmissionen fornøden tilsvarende mindre bithastighed. En datakilde kan forbindes ved interfacen B-B. I en kanalkoder 2, som 15 er forbundet til datakilden eller transkoderen 1 tilføjes en speciel kodning til beskyttelse af betydende bit imod transmissionsfejl på transmissionskanalen. Denne kanalkodning er forskellig alt efter den funktion som skal transmitteres. I en multiplekser 3, som er for-20 bundet til en kanalkoder 2, tilføjes den signalering, som ledsager forbindelsen, og synkroniseringsinformation fra en synkroniseringskreds 4, til datastrømmen. TDM (tidsdelings-multiplekssignalet) på udgangen af multi-plekseren 3 indeholder så ifølge den i fig. 4 viste 25 udførelsesform, fire tale/datakanaler, en forbindelsesledsagende signaleringskanal (for et TDM-kanalbundt) og også de til synkronisering i abonnentapparaterne TG fornødne synkroniseringsbit. Synkroniseringsbittene blandes i kodeplaner eller frekvensplaner, som foreslået 30 i tysk patent nr. 35 11 430.4.

TDM-signalet på udgangen fra multiplekseren 3 multipliceres med de kodeord, som frembringes af en ko-degenerator 5 på ethvert tidspunkt og i hvilken proces to bit kombineres med henblik på at danne et symbol og 35 blive udbredt med den ønskede kode. Det udbredte signal anvendes dernæst til at forskyde fasen for det fra en DK 170869 B1 10 oscillator 6 udledte bærebølgesignal, således at et BPSK-(Binary Phase Shift Keying)-signal, kombineret med informationen og kodeordet, og moduleret ved en lav sendefrekvens, frembringes. Det modulerede CDM-signal fø-5 res til en summeringskreds, hvis udgang er forbundet til et båndpasfilter 8. Otte af disse modulerede CDM-sig-naler danner efter addition og båndpasfiltrering et samlet signal med flere amplitudetrin, som til slut konverteres til den endelig udsendte bærebølgefrekvens.

10 Til dette formål findes der en blandingsoscilla tor i form af en synthesizer 9, som kan omkobles med tilsvarende trin indenfor frekvensområdet for multifunk-tions-radiotransmissionsanlægget. Synthesizeren 9 er udelukkende konstrueret for de få mulige frekvenser for 15 FDMA-(Frequency Division Multiplex Access) trinnet. Blanding af CDM-signalet med den tilsvarende frekvens fra synthesizeren 9 udføres i et organ 10, som er forbundet til et båndpasfilter 11. udgangen fra bånd-pasfilteret li forbindes til en effektforstærker 12 20 og det filtrerede og forstærkede sendesignal når via en sendeomkobler 13 en antenne 14. I mindre stationære radiostationer BS med op til 32 kommunikations-transmissionskanaler udelades sendeomkobleren 13 fuldstændigt .

25 Kanal- og kodningsgeneratorindstillingen, det korrekte valg af kanalkodning og indføringen af meddelelser Kz, TGA og Dy i den organisatoriske datastrøm, udøves ved hjælp af et styreorgan 15, som er indbygget i den stationære radiostation BS. Den ud-30 valgte transmissionskanal kan så være en TDM-kanal i et CDM-plan (jf. tysk patent nr. 35 11 430.4).

Fig. 5 viser blokdiagrammet over modtagesektionen for abonnentapparaterne TG. Signalet, som modtages fra en fælles sende-/modtageantenne 16, føres via et mod-35 tagefilter for en duplekser 17 til et indgangstrin 18 for modtageren. Kravene til modtagefilteret for duplek- 11 DK 170869 B1 seren 17 er forholdsvis ikke særlig store, således at en lavprisløsning også frembringes for abonnentapparater TG med et lille krav for funktioner, f.eks. et enkelt data-radioapparat. Signalet forstærkes i indgangstrinnet 5 18 og blandes dernæst med en synthesizerfrekvens fra en synthesizer 19 til frembringelse af en mellemfrekvens.

Mellemfrekvenssignalet føres til en IF-sektion 20, hvor en yderligere forstærkning og filtrering af signalerne udføres. En enkel synthesizer, som kan frem-10 bringes billigt, kan også benyttes for synthesizeren 19 i den stationære radiostation BS. I IF-sektionen 20 findes der filtre, som udfører nabokanaludvælgelsen til undertrykkelse af hosliggende bredbåndskanaler eller til undertrykkelse af blandingsprodukter. Den aktuelle støj-15 filtrering foregår i korrelatorer 23 til 25. En amplitudestyrekreds 21 er forbundet til IF-sektionen, hvilken kreds forstærker udgangssignalet fra IF-sektionen 20 til et niveau, som er tilstrækkeligt for de følgende kredse og til at forhindre en mulig overbelast-20 ning af disse kredse. Amplitudestyrekredsen 21 udjævner forskellige radiofeltdæmpninger og niveaufluktuationer, som beror på skyggeeffekter. Styretidskonstanten for denne amplitudestyrekreds 21 bestemmes i hovedsagen af disse skyggeeffekter.

25 Det effektregulerede IF-signal ved udgangen af amplitudestyrekredsen 21 flyttes i en demodulator 22, som er forbundet til kredsen 21, til basisbåndet. Dette kan udføres f.eks. på basis af en COSTAS-sløjfe, således at frekvens og fase også kan tages i betragtning.

30 Flertydigheden omkring et helt multiplum af 180° kan genkendes ved hjælp af polariteten af de modtagne synkrone ord (jf. tysk patentansøgning nr. 35 li 430.4) og korrigeres svarende dertil.

Tre korrelatorer 23, 24 og 25 er forbundet til 35 demodulatoren 22, hvilken indstilles ved hjælp af et styreorgan 26 til de pågældende gyldige koder 1 og DK 170869 B1 12 2 og til en synkron kode, som er gyldig for hele kanalbundtet i radiozonen. Den modtagne organisatoriske datastrøm vurderes ved hjælp af styreorganet 26 ved, at læse de data ud, som angår den/de af abonnenten ønskede 5 funktioner og de radiotransmissionskanaler, som tilvejebringes for denne type abonnentapparater TGAx, ved at udvælge en radiotransmissionskanal, som er blevet angivet som værende fri i den organisatoriske datastrøm og er også omkoblelig i abonnentapparatet TG og dernæst 10 afsende et adgangssignal til den stationære radiostation BS på denne udvalgte transmissionskanal.

Udgangssignalerne fra korrelatorerne 23 til 25 anvendes dels til at udlede symboltakten, rammetakten og også bittakten, dels til at overvåge den multivejspro-15 fil, der er anvendelig på det pågældende tidspunkt. Da en standardsynkronkode med et tilsvarende større niveau i det samlede kanalbundt udstråles på det samme tidspunkt (jf.tysk patent nr. 35 11 430.4) resulterer dette i en vis genkendelse af synkronisering og overvågning af 20 multivejsprofilen.

Udgangene fra korrelatorerne 23 til 25 er forbundet til skanderingskredse 27 og 28, som skanderer udgangssignalerne fra korrelatorerne 23 til 25 og leverer det pågældende resultat til et beslutnings-25 trin 29. I denne proces vægtes resultaterne af skanderingen, som foregår synkront med ekkoerne for multi-vejsudbredelsen i beslutningstrinnet 27, proportionalt med amplituden af ekkoerne (ved hjælp af et organ 30). Beslutningstrinnet 29 har til formål at bestemme den 30 transmitterede kode og polariteten af koden. Bestemmelsen tillader derfor med den højeste sandsynlighed udvælgelsen af dét symbol, som transmitteres. Efter sym-bolbittransformationen i beslutningstrinnet 29 føres udgangssignalet til en TDM-demultiplekser 31, som er 35 forbundet til beslutningstrinnet 29. Demultiplekseren 31 er forbundet til en kanaldekoder 32, på hvis ud-

Claims (10)

13 DK 170869 B1 gang den transmitterede datastrøm igen er tilgængelig. Når det drejer sig om digital taletransmission dekodes det digitale talesignal i en taledekoder 33 og føres til en D/A-konverter og til en højttaler, som er forbun-5 det med D/A-konverteren. Hvis f.eks. datafunktionen er den type funktion, som implementeres i abonnentapparatet TG, kan de data, som fremkommer på udgangen af kanaldekoderen 32 umiddelbart fremvises eller printes ud. 10

1. Radiotransmissionsanlæg til forskelligartede abonnentapparater (TGAx), og/eller forskellige tjenesteydelsesfunktioner (Dy) med mindst én stationær radiostation (BS), flere mobile abonnentapparater (TG) og mindst én radiotransmissionskanal, på hvilken den sta-20 tionære radiostation (BS) transmitterer meddelelser (TGAx, DY, Kz), og hvor hvert abonnentapparat (TG) indbefatter organer til modtagelse og vurdering af meddelelser, der transmitteres over radiotransmissionskanalen, kendetegnet ved, at de abonnentapparat-25 typer (TGAx), som kan opereres af den stationære radiostation (BS) og/eller de funktioner (Dy), som tilbydes af denne, meddeles i en speciel meddelelse (servicemeddelelse) .

2. Anlæg ifølge krav 1, kendetegnet 30 ved, at servicemeddelelsen angiver de abonnentapparaters (TG) radiotransmissionskanaler (Kz), over hvilke den stationære radiostation (BS) på det pågældende tidspunkt er klar til modtagelse.

3. Anlæg ifølge krav 1, kendetegnet 35 ved, at flere servicemeddelelser sammenfattes i en organisatorisk meddelelse (OM). DK 170869 B1 14

4. Anlæg ifølge krav 1 og 3, kendetegnet ved, at hver organisatorisk meddelelse (OM) kun indbefatter sådanne radiotransmissionskanaler (Kx), som på det pågældende tidspunkt ikke er blokerede af andre 5 abonnentapparater (TG).

5. Anlæg ifølge ethvert af kravene 1-4, kendetegnet ved, at den organisatoriske datastrøm, som modtages af abonnentapparatet (TG), vurderes ved hjælp af en styrekreds (26), at den funktion/de funktio- 10 ner, som ønskes af abonnenten og radiotransmissionskana-len/-kanalerne (Kz), som frembringes for abonnentappa-rattyperne (DGAx), udlæses og en kanal, som i den organisatoriske datastrøm er angivet fri, og som også er om-koblelig i abonnentapparatet (TG), udvælges og et ad- 15 gangssignal transmitteres dernæst til den stationære station (BS) på denne udvalgte radiotransmissionskanal.

6. Anlæg ifølge ethvert af kravene 1-5, kendetegnet ved, at en yderligere kommunikationstransmissionskanal er tilgængelig for en eller flere 20 funktioner (Dy), til hvilken kanal abonnentapparaterne (TG) uafhængigt af hinanden har adgang, og som éntydigt karakteriseres ved hjælp af en afmærkning og meddeles i en tilhørende organisatorisk meddelelse, og at adgangene for abonnentapparaterne (TG) tidssammenflettes i 25 overensstemmelse med en multiadgangsprotokol.

7. Anlæg ifølge ethvert af kravene 1-6, kendetegnet ved, at efter en vellykket adgang for et abonnentapparat (TG) fortsættes den efterfølgende meddelelsestransmission på en anden radiotransmissions- 30 kanal, som af den stationære radiostation (BS) tildeles abonnentapparatet (TG).

8. Abonnentapparat til et radiotransmissionsanlæg med forskelligartede abonnentapparattyper og/eller med forskellige servicefunktioner, og hvor hvert abon- 35 nentapparat indbefatter organer til modtagelse og vurdering af meddelelser, der transmitteres over en radio- DK 170869 B1 15 transmissionskanal, kendetegnet ved, at de abonnentapparater, som kan betjenes af en stationær radiostation (BS) og/eller de servicefunktioner, som denne tilbyder, meddeles i en speciel, udsendt meddelel-5 se (servicemeddelelse).

9. Abonnentapparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at når en af et abonnentapparat (TG) ønsket tjeneste defineres, udledes en til denne tjeneste allokeret radiotransmissionskanal fra tjenestemeddelel- 10 sen, og et adgangssignal udsendes til den stationære radiostation (BS) via denne radiotransmissionskanal.

10. Abonnentapparat ifølge krav 8 eller 9, kendetegnet ved, at abonnentapparatet (TG) er designet for forskellige båndbredder.