DK169654B1 - Sværtepude til brug med en tatoveringshammer samt fremgangsmåde til mærkning af genstande ved hjælp af en tatoveringshammer - Google Patents

Description

DK 169654 B1 Ί

Den foreliggende opfindelse angår en svaertepude til brug med en tatoveringshammer, der er besat med nåle i et forudbestemt mønster.

Inden slagtesvin indtxansporteres til slagtning mærker producenten dem med et nummer.

Det sker ved hjælp af en særlig hammer, der har et antal nåle, anbragt i et til nummeret 5 svarende mønster. Producenten sværter først nålene på en sværtepude og slår derefter et kort slag med hammeren mod dyrets bagdel, så nålene trænger et par mm ind i dyrets overhud/spæklag og afsætter sværte i de dannede fordybninger.

Det dannede mærke skal være tilstrækkelig tydeligt og robust til, at nummeret efter indtransporten til slagteriet kan aflæses her. Det er imidlertid ikke altid tilfældet, fordi 10 producenten ikke har været omhyggelig med at sværte nålene eller har udført et upræcist tatoveringsslag.

IGB-A 2 234 420 er beskrevet en tatoveringsmaskine til især øretatovering af kæledyr. Maskinen har et hoved, i hvilket nålene er placeret i dertil indrettede kanaler i det ønskede mønster. Hovedet med nålene vibreres ved hjælp af en motor, således at nålene 15 gentagne gange stikker gennem huden og afsætter sværte i de dannede fordybninger. En sværtepude kan være fastgjort på hovedet med nålene ragende gennem puden, således at nålene henter ny sværte for hvert vibrationssalg. Brugerne af maskinen skal selv sørge for, at puden holdes med fugtet sværtevæske.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at anvise en sværtepude, egnet til brug 20 med en tatoveringshammer, der sikrer, at tatoveringshammeren afsætter tydelige mærker.

Sværtepuden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del angivne.

Sværtepuden ifølge opfindelsen kan - i modsætning til de sædvanlige sværtepuder, der omfatter en stiv kassekonstruktion - gennembores af nålene, således at den vedvarende 25 kan fastholdes på hammerens nåle og ved hvert tatoveringsslag automatisk kan afgive sværte til nålene, uden at det er nødvendigt for brugeren at udføre en separat sværtningsprocedure. Sværtepuden sikrer en ensartet sværtning af alle nålene, idet den strækker sig over hele nålemønsteret. Mærkningsproceduren bliver mindre afbejdskrævende for brugeren, som bedre kan koncentrere sig om at udføre DK 169654 Bl 2 tatoveringsslaget på en præcis måde. Det samlede resultat er en betydeligt lavere hyppighed af slagtede dyr, der har ulæselige eller vanskeligt lasselige tatoveringsmærker.

For at sværtepuden kan afgive sværtevæske til nålene på en måde, der er mest mulig konstant fra første til sidste tatoveringsslag, består den fortrinsvis af en blok af et porøst, 5 elastisk eftergiveligt materiale, i hvilket sværtevæsken er opsuget. Efter hver tatoveringsslag vil puden således kunne genantage sin facon samtidig med, at ny sværtevæske løber ud i porerne omkring hammerens nåle.

For at lette håndteringen af sværtepuden er blokken indesluttet i den for nålene gennemtrængelige folie, således at forurening med sværtevæske undgås, inden puden er 10 taget i brug.

Sværtepuden ifølge opfindelsen har en af nålenes længde afhængig tykkelse, idet nålene stikker ind i puden på den ene side og skal kunne rage ud på pudens anden side, mens puden er ubelastet - eller i det mindste mens den sammenklemmes under hammerens slag.

15 Sværtepuden kan ifølge en udførelsesform have en tykkelse på mellem 0,5 og 1,5 gange nålenes længde, fortrinsvis en tykkelse på mellem 0,7 og 1,2 gange nålenes længde, og især en tykkelse på mellem 0,8 og 1,0 gange nålenes længde.

Hvis sværtepuden er tykkere end nålene er lange, vil den yderste spids af nålene kunne sværtes direkte af puden, når denne genantager sin oprindelige størrelse efter et 20 sammenklemmende tatoveringsslag. Ved denne udførelsesform må puden imidlertid være relativt blød, og forsøg synes at vise, at den derved hurtigere taber sin sværteevne.

Hvis sværtepudens tykkelse er lig med eller mindre end nålenes længde, kan puden derimod gøres mere hård. Forsøg indikerer, at den derved får en mindre, men mere konstant sværteevne. En hård pude sidder desuden bedre fast på nålene end en blød 25 pude. Derfor foretrækkes en relativ hård pude med en tykkelse på mellem 0,8 og 1,0 gange nålenes længde.

3 DK 169654 B1

Sværtepudens sammentzykkelighed er et mål for, hvor meget sværtevæske puden kan afgive, idet væsken i porerne lidt efter lidt presses ud ved de gentagne tatoveringsslag. Blokkens materiale-egenskaber (porøsitet og elasticitet) er fortrinsvis sådan, at blokken kan sammenpresses til i det mindste den halve tykkelse.

5 Det kan alternativt være en fordel at anvende blokke med mindre sammentrykkelighed end dette, idet puden tjener som en art stoporgan, når nålene er kommet et vist stykke ind i genstanden. På den måde begrænses nålenes indtrængningsdybde, og desuden kan et skævt udført slag eventuelt rettes op af sig selv, når pudens side rammer genstandens overflade.

10 Materialet, der anvendes til sværtepuden kan være skumstof af en polymer, fortrinsvis et skumstof med åben cellestruktur, således at sværtevæsken kan fordele sig. Ved polymer skal fortrinvis forstås en polymer med elastiske egenskaber, dvs. et stof som helt eller delvist genantager sin form efter en deformation.

Fortrinsvis anvendes en polymerfolie eller -film med en tykkelse på mindre end 0,5 mm, 15 således at nålene let kan trænge gennem folien. Folien er fortrinsvis tæt for sværtevæske.

På den måde undgås udtørring af sværtevæsken, og der kan ske en forureningsfri håndtering af sværtepuden inden brug. Samtidig sikres, at sværtevæsken kun afgives til nålene eller områderne umiddelbart rundt om de huller, nålene har prikket i folien, således at der bliver et mindre sværtevæskeforbrug end uden folien.

20 Oprindelsen angår også en fremgangsmåde til mærkning af genstande ved hjælp af en tatoveringshammer, der er besat med nåle i et forudbestemt mønster, hvorved nålene sværtes ved hjælp af en sværtepude og derefter overfører sværte til genstanden, der mærkes med et slag af hammeren. Fremgangsmåden ifølge oprindelsen er ejendommelig ved, at tatoveringshammeren anvendes til gentagne mærkninger med den omhandlede 25 sværtepude siddende på nålene. De således udførte mærkninger er af relativ konstant kvalitet, idet der er en lavere hyppighed af ulæselige eller vanskeligt læselige mærker end ved den traditionelle tatoveringsmåde med separat sværtepude. Fremgangsmåden ifølge oprindelsen udgør desuden en arbejdsbesparende procedure i forhold til den metode, der anvendes i dag.

4 DK 169654 B1

Der har vist sig at være yderligere fordele ved anvendelse af sværtepuden og fremgangsmåden ifølge opfindelsen. De kommer især til udtryk i forbindelse med mærkning af slagtesvin med leverandømummer:

Tatoveringen kan foregå relativt forureningsfri, idet puden hindrer, at snavs vedvarende 5 sætter sig fast på nålene eller i mellemrummene mellem nålene. Sværtepudens overflade vil være betydeligt renere end overfladen af de traditionelle sværtepuder, idet den omhandlede sværtepude normalt kun vil blive anvendt til én leverance slagtedyr og derefter bortkastet samme dag, mens de traditionelle puder kan ophobe forureninger i månedsvis.

10 Opfindelsen beskrives nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvori fig. 1 viser en udførelsesform af en sværtepude ifølge opfindelsen til brug ved tatoveringsmærkning af slagtesvin, fig. 2 et tværsnit gennem sværtepuden i fig. 1 fig. 3 en sædvanlig tatoveringshammer til mærkning af slagtesvin og 15 fig. 4 hammeren i fig. 4 med sværtepuden i fig. 1 sat på hammerens tatoveringsnåle.

Sværtepuden i fig. 1 og 2 består af en kasseformet blok 1 i form af en nylonsvamp (kvalitet 118 kg). Blokkens tykkelse er 8 mm. Svampens porer 2 (fig. 2) er fyldt med en sværtevæske af sædvanlig type til tatoveringsmærkning af slagtesvin.

20 Den med sværtevæske imprægnerede blok er emballeret væsketæt i en polyethylenfolie 3, hvis kanter er sammensvejset langs to sømme 4.

Tatoveringshammeren i fig. 3 er af den kendte konstruktion, der i dag anvendes til mærkning af slagtedyr med leverandømummer, inden de sendes på slagteri. Den består af en arm 5 med et håndtag 6 i den ene ende og et hoved 7 i den anden ende. I hovedet 25 er anbragt tre nummerelementer, der hver består af en plade 8 og et antal i pladen fastgjorte nåle 9, der danner et til det ønskede nummer svarende mønster, i det foreliggende tilfælde henholdsvis et 1-tal, et 4-tal og et 7-tal.

5 DK 169654 B1

Puden i fig. 1 anvendes sammen med hammeren i fig. 3 til mærkning af dyr på den måde, at producenten anbringer sværtepuden på et fast, forhånden-værende underlag, fx et stykke blødt træ og slår med hammerens hoved ned mod puden, så puden bliver spiddet og kommer til at sidde fast på nålene, fe som vist i fig. 4, hvor nålene er gået 5 helt igennem puden og rager ud på den modsatte side.

Producenten mærker derefter sine dyr med leverandømummer ved, at han med hammeren giver et kort præcist slag mod dyrets bagdel, så nålene trænger et kort stykke ind i huden og afsætter tatoveringssværte i de dannede fordybninger. Under slaget sammenpresses puden lidt, så den afgiver sværte til nålene eller områderne umiddelbart rundt om 10 hullerne, nålene har dannet i folien. Når næste dyr skal mærkes, behøver producenten derfor ikke at tænke på at sværte nålene påny, idet sværtningen sker automatisk ved hjælp af denne sværtepude.

Når samtlige dyr i en leverance (fx 20-30 dyr) er blevet mærket, kan producenten trække sværtepuden af hammerens hoved og bortkaste puden. Nålene forbliver således relativt 15 rene, hvilket er med til at give tydelige tatoveringer.

SammepligniDgsglffiempjel

For at vurdere metodens anvendelighed i sammenligning med traditionel tatoveringsstempling blev slagtesvin mærket af en producent: Han mærkede dem dels på traditionel måde med en tatoveringshammer, hvis nåle blev sværtet på en separat 20 sværtepude, og dels ved hjælp af en tatoveringshammer med en fastspiddet sværtepude ifølge opfindelsen (fig. 4). For i sidstnævnte tilfælde at kompensere for pudens bremsende virkning på nålenes indtrængning i dyrets hud blev der her anvendt en hammer med et lidt tungere hoved.

I en første forsøgsrække blev 31 slagtesvin én uge inden leveringen mærket på den 25 traditionelle måde, idet producenten sværtede nålene på en separat sværtepude mellem hver mærkning. Desuden mærkede han 30 svin på den ny måde uden nogen manuel sværtning.

6 DK 169654 B1 I en anden forsøgsrække blev 15 svin mærket én dag inden leveringen på den traditionelle måde, idet producenten sværtede nålene for hver femte mærkning. Andre 15 svin blev mærket på den ny måde.

5 Svinene blev i det øvrige behandlet ens.

Tatoveringernes kvalitet efter slagtning og overfladebehandling af slagtekroppen blev bedømt i slagteriets udligningskølerum, idet sværtning og læselighed blev bedømt efter følgende skalaer:

Sværtning 10 - fuldsværtet: alle nåle har afsat sværte - delvist sværtet: manglende sværte for dele af tal, men ikke enkelte nåle - uden sværte: ingen nåle har afsat sværte Læselighed 1: meget tydeligt 15 2: letlæseligt 3: ikke letlæseligt (tatoveringen kan aflæses, men operatøren skal anstrenge sig/gå tæt på)

Der var ingen tatoveringer, der var ulæselige, hvorfor denne graduering ikke er medtaget.

Resultaterne af de to forsøgsrækker med hensyn til sværtning og læselighed fremgår af 20 tabel 1 og 2. De angivne tal er procenttal.

7 DK 169654 B1

laheU

Sværtning Fuldsværtet Delvist sværtet Uden sværte Læselighed 123 123 123 Η^^ΜΙ··Μ·Μ······ΜΜ

Traditionel 61 10 20 3 3 3 5 Ny 37 33 - 4 11 15 - - -

Tabel 2

Sværtning_ Fuldsværtet Delvis sværtet Uden sværte | Læselighed__123 123 1231

Traditionel__13 27 6 7 7 20 - - 20 |

10 Ny 43 43 7 7 - - - I

Traditionel tatovering:

Som det ses, er 61 % af de traditionelt udførte tatoveringer fuldsværtede, når nålene sværtes før hver tatovering (tabel 1). 6 % kan betegnes "ikke letlæselig". Tatoveringer med sværte påført før hver stempling giver en meget flot og tydelig markering. Der kan 15 være en tendens til, at nogle af de enkelte prikker bliver let udflydende, uden at det dog går ud over læseligheden.

Når der kun påføres sværte for hver femte svin (tabel 2), må så meget som 46 % betegnes "ikke letlæselig".

6 henholdsvis 20 % af tatoveringerne er uden sværte.

8 DK 169654 B1

Ny tatoveringmetode:

Ved disse forsøg var 70 henholdsvis 86 % af tatoveringerne fuldsværtede (tabel 1 og 2).

15 henholdsvis 7 % af tatoveringerne er "ikke letlæselig". Her er tilsyneladende ikke den store forskel i forhold til traditionel tatovering med sværtning mellem hver mærkning.

5 Derimod er den ny metode tydeligt bedre end den traditionelle, hvor der kun sværtes for hver femte mærkning (tabel 2).

Den ny metode er tydeligt bedre ved, at ingen af tatoveringerne er uden sværte. Desuden er metoden afgjort fordelagtig ved, at den er mindre trættende.

Claims (7)

1. Sværtepude til brug med en tatoveringshammer, der er besat med nåle (9) i et forudbestemt mønster, kendetegnet ved, at den består af en i en folie indesluttet blok (1) af et porøst, elastisk eftergiveligt materiale, i hvilket er opsuget en 5 sværtevæske, hvorved såvel folien som blokken er gennemtrængelig for nålene.

2. Sværtepude ifølge det foregående krav, kendetegnet ved, at den har en tykkelse på mellem 0,5 og 1,5 gange nålenes længde, fortrinsvis en tykkelse på mellem 0,7 og 1,2 gange nålenes længde, og især en tykkelse på mellem 0,8 og 1,0 gange nålenes længde.

3. Sværtepude ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at blokken kan sammenpresses til i det mindste den halve tykkelse.

4. Sværtepude ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at materialet er skumstof af en polymer, fortrinsvis et skumstof med åben cellestruktur.

5. Sværtepude ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at folien (3), 15 er en polymerfolie eller -film med en tykkelse på mindre end 0,5 mm, hvilken folie fortrinsvis er tæt for sværtevæske.

6. Fremgangsmåde til mærkning af genstande ved hjælp af en tatoveringshammer, der er besat med nåle (9) i et forudbestemt mønster, hvorved nålene sværtes ved hjælp af en sværtepude og derefter overfører sværte til genstanden, der mærkes med et slag af 20 hammeren, kendetegnet ved, at tatoveringshammeren anvendes til gentagne mærkninger méd en sværtepude ifølge krav 1 siddende på nålene.

8. Fremgangsmåde ifølge det foregående krav, kendetegnet ved, at slagtesvin mærkes med leverandømummer.