DK168413B1 - Indretning og fremgangsmåde til måling af deformationer i et prøveemne - Google Patents

Description

i DK 168413 B1

Den foreliggende opfindelse angår en indretning til måling af deformationer, i flere retninger, i kerneprøver udtaget fra geologiske formationer, hvilke deformationer mere specifikt er et resultat af frigørelse af spændinger, som blev udøvet på disse kerneprøver, før de blev 5 udtaget.

Den foreliggende opfindelse gør det navnlig muligt at bestemme spændings- og/eller deformationstensorer, navnlig i retning af den mindste vandrette trykspænding. Viden om denne mindste vandrette trykspænding 10 anvendt inden for minedrift, olie- eller gasproduktion, navnlig i formationer med lav permeabilitet, gør det muligt at definere planet for udbredelse af hydrauliske brudflader, som er vinkelret derpå.

Ved at bestemme denne spænding fra flere kerneprøver, der er udtaget 15 forskellige steder i en geologisk formation, er det muligt at bestemme den optimale position for brønde eller borehuller med henblik på at forbedre produktionen af et felt under udvikling.

Med permeabilitet menes den egenskab for indre rum i en klippe til at 20 stå i forbindelse med hinanden, hvilket gør det muligt for de fluider, som de indeholder, at bevæge sig gennem den aktuelle klippe.

En kendt måde til at bestemme spændingerne og/eller deformationerne og/eller mere specifikt nævnte udbredelsesplan består i, at udtage en 25 klippe-kerneprøve fra den aktuelle geologiske formation, at der ud fra denne kerneprøve foretages en måling af deformationer, som fremkommer fra den stort set øjeblikkelige frigørelse af spændingerne in situ.

Når først kerneprøven er udtaget fra formationen, vil den straks un-30 dergå øjeblikkelige og betragtelige deformationer, som kun kan måles, hvis denne måling udføres ved bunden af brønden præcis på det tidspunkt, hvor kerneprøven udtages.

Disse øjeblikkelige deformationer efterfølges, i dusinvis af timer, af 35 forsinkede deformationer, hvis størrelsesorden er mindre end den for de øjeblikkelige deformationer, og hvilke for eksempel kan observeres, når først kerneprøven er blevet hævet til jordoverfladen, således som det kan være tilfældet ved olieboring.

DK 168413 B1 2

En metode, der kaldes relaksation, består i at måle en kerneprøves forsinkede deformationer i flere retninger, og derfra at udlede sættet af deformationer og deres udvikling med tiden, og som følge heraf at kende de spændinger, som den aktuelle formation er underlagt.

5

Hvis disse målinger for nemheds skyld foretages på cylindriske kerneprøver, og hvis kerneprøvens akse betragtes som en af hoveddeformationsretningerne (en forenklet antagelse, der er berettiget, når kerneprøverne er udtaget fra lodrette brønde eller udtaget vinkelret i for-10 hold til stratifikationen), er fire uafhængige retninger (en parallel med kerneprøvens akse og tre i et plan vinkelret på denne akse) tilstrækkeligt for, med en reologisk model, såsom den der er angivet af Blaton og Warpinsky, at bestemme kerneprøvens deformationer, deres udvikling med tiden og spændingerne i den aktuelle formation.

15

Navnlig på grund af de meget lave deformationsværdier, der er målt (nogle få mikrometer) og meget ofte på grund af, at arbejdsbetingelserne for opnåelse af disse (vibrationer på stedet, vind, ... frem-bringende parasitbevægelser) samt også på grund af indretningen til 20 opnåelse af disse målinger, er målingerne af deformationerne ligesom deduktionerne, der foretages derfra, fejlagtige.

For at overvinde denne ulempe er der ifølge den foreliggende opfindelse tilvejebragt en indretning til måling af deformationerne i et prø-25 veemne, hvilke deformationer mere specifikt stammer fra frigørelsen af de spændinger, som prøveemnet tidligere var udsat for, og hvilket prøveemne har en akse, der stort set svarer til den primære deformationsretning, og indretningen er særpræget ved, at den omfatter mindst fem forskydningssensorer, der hver har en måleretning, og at måleretnin-30 gerne er stort set vinkelret i forhold til nævnte akse for prøveemnet.

Når en akse og en retning ikke er indeholdt i samme plan, vil de betragtes som værende vinkelrette, når vinklen, der er dannet mellem aksen og en linie, der er parallel med retningen, og som skærer aksen, 35 er en ret vinkel.

Måleretningerne, der er vinkelrette på prøveemnets akse, kan konvergere med prøveemnets akse.

3 DK 168413 B1

Indretningen kan omfatte seks forskydningssensorer, der hver har en måleretning, hvilke måleretninger er uafhængige af hinanden og stort set vinkelrette i forhold til prøveemnets akse, og de seks sensorer kan være forbundet parvis, således at retningerne for sensorerne i 5 hvert par stort set er indeholdt i samme aksi ale plan og diametralt modstillede hinanden i forhold til prøveemnet.

Indretningen kan omfatte et bord, hvorpå prøveemnet er anbragt vinkelret og kan endvidere omfatte mindst én sensor, hvis måleretning er 10 stort set parallel med prøveemnets akse.

Indretningen kan omfatte centreringsorganer, der er indrettet for at fastholde prøveemnet stort set fikseret i forhold til sensorerne.

15 Prøveemnet kan have en form som et cylindrisk omdrejningslegeme, og den cylindriske forms akse kan stort set svare til den primære deformationsretning.

Den foreliggende opfindelse angår endvidere en fremgangsmåde til må-20 ling af deformationer og bevægelser af et prøveemne ved hjælp af en indretning, hvilke deformationer stammer fra frigørelsen af de spændinger, som prøveemnet tidligere var udsat for, hvilke bevægelser er de, som prøveemnet foretager i forhold til måleindretningen, og hvilket prøveemne har en akse, der stort set svarer til en primær deforma-25 tionsretning. Denne fremgangsmåde er mere specifikt særpræget ved, at forskydningerne af prøveemnets overflade måles langs mindst fem retninger stort set vinkelret på aksen, og at forskydningerne mere specifikt stammer fra deformationerne og bevægelserne.

30 Mindst to par retninger kan være dannet af de fem retninger, idet de to retninger i hvert par stort set er indeholdt i samme aksi ale plan og er diametralt modstillede hinanden i forhold til prøveemnet.

Forskydningerne kan måles i seks uafhængige retninger stort set vin-35 kel ret på aksen, og de seks retninger kan være forbundet parvis, for således at danne tre par retninger, hvorhos de to retninger i hvert par stort set er indeholdt i samme aksi ale plan og er diametralt modstillede i forhold til prøveemnet.

4 DK 168413 B1

De tre par retninger kan sammen med prøveemnets akse definere tre respektive aksi ale måleplaner, og disse tre aksi ale måleplaner kan være arrangeret, således at de danner en indbyrdes vinkel, der stort set er lig med 120°.

5

Prøveemnet kan have form som et cylindrisk omdrejningslegeme, og denne cylindriske forms akse kan stort set svare til den primære deformationsretning. Retningerne kan stort set være indeholdt i samme plan.

10 Prøveemnet kan anbringes på et bord med prøveemnets akse vinkelret på bordet og prøveemnets forskydninger kan måles langs dets akse på den side af prøveemnet, som vender væk fra bordet.

Med forskydningerne målt af sensorerne, og med hvert par retninger 15 stort set koaksiale med en analyseakse, kan den algebraiske sum af værdierne af forskydningerne målt langs hver af parrene af retninger tilvejebringes, for således derfra at udlede prøveemnets deformation langs hver analyseakse.

20 Der kan være tilvejebragt en samtidig forskydning af sensorerne, hvilken forskydningsretning stort set er vinkelret i forhold til prøveemnets akse, således at sensorerne når deres mål esti 11 ing stort set samtidig.

25 Indretningen og/eller fremgangsmåden kan benyttes til bestemmelse af deformationerne i et geologisk prøveemne, som for eksempel en kerneprøve udtaget fra et borehul til lands.

Opfindelsen vil herefter blive forklaret nærmere under henvisning til 30 den medfølgende tegning, hvor fig. 1 viser et snit gennem en indretning ifølge opfindelsen, fig. 2 et billede, set ovenfra, af den i fig. 1 viste indretning i-følge opfindelsen, og 35 fig. 3 et snit gennem en variant af en indretning ifølge opfindelsen.

1 betegner et prøveemne, som for eksempel en geologisk kerneprøve, hvis deformationer på grund af spændingernes frigørelse skal måles.

5 DK 168413 B1

Prøveemnet 1 fastholdes ved hjælp af centreringsorganer 2 på et bord 3, således at prøveemnet har mindst mulig bevægelse i forhold til forskydningssensorunderstøtninger 4 eller forskydningssensorer 7.

5 Navnlig ved minearbejdssteder kan betingelserne for at udføre sådanne målinger faktisk være relativt vanskelige, og selv om prøveemnet stort set holdes fast, er der stadig en mulighed for parasi tmi krobevægelser af prøveemnet, hvilke må reduceres.

10 Forskydningssensoren 7 er fastgjort til understøtningen 4, som kan bevæges i forhold til bordet 3 ved hjælp af en tilnærmelses- eller grovindstillingsskrue 8 samt en mikrometerskrue 6.

I den viste og beskrevne udførelsesform er prøveemnet mine-kerneprøve 15 og har form som et cylindrisk omdrejningslegeme. Denne cylindriske forms akse 11 svarer til en primær deformationsretning 11, der er kendt i faget for bearbejdning af faste legemer.

Prøveemnet l's akse 11 er anbragt vinkelret i forhold til bordet 3's 20 plan. Indretningen omfatter seks vandrette forskydningssensorer 7, P, Pp Q, Qj, R, Rj, der har en måleretning, som konvergerer med aksen 11, og som er vinkelret i forhold til prøveemnet l's akse 11. Indretningen omfatter endvidere en lodret forskydningssensor V, der er monteret på en konsol 9 langs en måleakse, som er parallel med prøveemnet 25 l's akse 11.

De seks plus en forskydningssensorer kan være induktionsensorer, der virker ved en strøm på 5 KHz og kan have en opløsning på 0,01 mikrometer.

30

De seks vandrette sensorer er parvis sammenknyttede P,Pj, Q,Qj, R,Rj, således at retningerne for sensorerne stort set er indeholdt i et aksi al pi an for prøveemnet, og som er indbyrdes diametralt modstillede i forhold til prøveemnet. De tre par retninger, der således er dannet 35 med prøveemnets akse 11, definerer tre aksi ale måleplaner. Disse aksi ale planer er anbragt i en indbyrdes afstand adskilt af en vinkel, der stort set er lig med 120°. Akserne for de seks vandrette sensorer 7 er anbragt i det samme plan vinkelret i forhold til prøveemnets akse.

6 DK 168413 B1

Ved at danne parvise måleretninger er det meget enkelt at detektere og evaluere små tilfældige bevægelser i forhold til bordet 3.

Med et sådant arrangement af de vandrette sensorers måleretninger el-5 ler sensorernes akser er hver par retninger koaksiale med en analyseakse, langs hvilken prøveemnets deformationer let opnås med stor nøjagtighed ud fra den algebraiske sum af forskydningsværdierne målt langs hver af parrene af retninger.

10 Når man kender prøveemnets deformationer langs tre analyseakser, er det, ved anvendelse af en reol ogi sk model, som for eksempel den der er angivet af Blanton og Warpinsky, således muligt at kende tensoren for prøveemnets deformationer, at følge deres udvikling med tiden, og som følge heraf at bestemme tensoren for prøveemnets initiale spændinger 15 eller spændingstilstande i den geologiske formation, hvorfra prøveemnet kommer.

Selv om den beskrevne foretrukne udførelsesform omfatter seks vandrette sensorer 7, kan antallet af sådanne sensorer reduceres til fem. 20 Idet man ved, at det er nødvendigt at have fem uafhængige målinger for beregning af de fem ukendte (tre ukendte vedrørende prøveemnets deformationer samt to ukendte vedrørende prøveemnets forskydninger i forhold til sensorerne), er det faktisk muligt kun at benytte fem sensorer, som har uafhængige måleretninger.

25

Ved måleretninger, som er uafhængige af hinanden, menes, at målingerne foretages i de retninger, som gør det muligt at foretage ovennævnte kalkulation. Et sæt af sådanne retninger er mere specifikt givet ved retninger, som konvergerer med prøveemnets akse, og som stort set ikke 30 er indeholdt i samme halvplan, der er afgrænset af prøveemnets akse, og som er defineret af denne akse samt sensorens kontaktpunkt med prøveemnet.

For lettere at beregne de ukendte vandrette bevægelser, kan mindst to 35 par uafhængige måleretninger dannes, for således let at kende deformationerne langs analyseaksen, som er parallel med disse par retninger, og som er indeholdt i planet for disse par retninger.

Prøveemnet kan have en anden form end den foretrukne form som et cy- 7 DK 168413 B1 lindrisk omdrejningslegeme. Således vil prøveemnets akse blive defineret som værende den primære deformationsakse.

De vandrette måleretninger er fortrinsvis anbragt i samme plan, der er 5 vinkelret i forhold til prøveemnets primære deformationsakse, men disse retninger kan meget vel være anbragt i forskellige planer, der er vinkelrette i forhold til aksen.

Indretningen til måling af deformationer omfatter endvidere en celle 10 10, der er anbragt uden for sensorerne og prøveemnet 1. Cellen 10 er fyldt med en termisk masse for reduktion af temperaturvariationerne i prøveemnet og/eller monteringen og/eller for at begrænse fluidmætning-variationerne i et prøveemne, der er imprægneret med fluid.

15 Det er kendt at udføre målingerne af deformationerne, der stammer fra frigørelse af spændingerne i luft. Med henblik herpå anbringes måleindretningen for eksempel i en ovn, hvis temperatur er indstillet til 25° C + 0,1° C. I dette tilfælde er valget af reguleringstemperaturen, der befinder sig over omgivelsernes temperatur, etableret, således at 20 indretningens varmetab altid er positiv under måletiden, og således at dette er tilfældet uanset årstiden. Denne type organer til regulering af temperatur vil ikke nødvendigvis omfatte en kold kilde.

Når prøveemnet for eksempel er en geologisk kerneprøve, er prøveemnets 25 overflade samt dets masse imidlertid ofte tilvejebragt ved en temperatur, der ikke er identisk med indretningens temperatur, når prøveemnet anbringes i indretningen. Dette medfører en vis forsinkelse, inden prøveemnet når måleindretningens temperatur, ved hvilken tilstand temperatur målingerne er gyldige.

30 Når den termiske masse for eksempel er luft, som er reguleret til 25°C, og når prøveemnet er tilvejebragt ved en temperatur på 10 eller 15°C, er det uomgængeligt nødvendigt at vente i flere timer eller endda dusinvis af timer, før det er muligt at validere målingerne.

35

Imidlertid vil kendskabet til deformationernes udvikling med tiden, så hurtigt som muligt efter prøveemnets udtagelse, eller fra begyndelsen af spændingernes frigørelse, gøre det muligt at forbedre kvaliteten af udlægningen af målingerne.

8 DK 168413 B1

Ved at erstatte den termiske luftmasse med en termisk masse, der har en tilstrækkelig volumen, og som mere specifikt har en varmekapacitet og/eller varmeledningsevne, som er større end den for luft under normale temperatur- og trykbetingelser, er det således muligt at reducere 5 prøveemnets opvarmningstid og således at forbedre kvaliteten af målingerne samt deres udlægning.

Forsøg med anvendelse af en indretning, der var anbragt i en ovn, samt en væskeformig termisk masse dannet af vaselineolie, har vist, at det 10 var nødvendigt kun at vente 160 minutter efter neddykning af prøveemnet, der fra begyndelsen havde en temperatur nær 10°C for at dette prøveemne nåede temperaturen i det bad, som var dannet af den termiske masse.

15 Denne tid er estimeret ved kontinuerligt at observere temperaturen i badet, der udviser en afkøling (svarende til prøveemnets opvarmning), før der nås en ligevægt og derefter, når en ligevægt er opnået, blot en opvarmning af badet frembragt ved hjælp af en enkelt varm kilde med reguleringsorganer.

20 Når først prøveemnet er tilvejebragt ved badets temperatur, det vil sige når først temperaturen er ensartet, er det muligt at foretage korrektioner for termiske deformationer gennem kendskab til varmeudvi-delseskoefficienten. Størrelsen af denne koefficient kan opnås ved at 25 variere prøveemnets temperatur, når det først er frigjort og måle deformationerne, som derefter er frembragt alene af temperaturen. Hvis dette ikke gøres, vil deformationerne, som skyldes ekspansion, under målingerne, som skyldes frigørelse, maskere de deformationer, som stammer fra frigørelsen.

30

Den termiske masse med forbedret termisk inerti, der kan være dannet af vand, olie, kviksølv, en gel, et pulver osv. kan i højere grad gøre det muligt at stabiliserer temperaturen i indretningen, der sandsynligvis vil medføre termiske parasitdeformationer, selv om den er lavet 35 af et materiale med en lav udvidelseskoefficient, såsom INVAR (et registreret handelsnavn for en legering indeholdende 64% jern, 36% nikkel og med en udvidelseskoefficient på 0,5 x 10’^ °C”*).

Den termiske masse, som benyttes, kan vælges ikke alene med henblik på 9 DK 168413 B1 sine termiske egenskaber men også med henblik på sin evne til ikke at udtørre eller imprægnere det målte prøveemne. Når prøven er et fast legeme, har en vis porøsitet og er imprægneret af et fluid, således som dén i den geologiske formation, hvorfra prøveemnet kommer, vil va-5 riationer i prøveemnets fluidkoncentration ligesom indtrængning af et andet fluid faktisk forårsage modifikationer i de indre spændinger, navnlig under frigørelse. Modifikationerne i de indre spændinger medfører modifikationer i de målte deformationer og således en ændring af deformationsmålingerne.

10

Ved anvendelse af en termisk masse, som hverken udtørrer eller imprægnerer prøveemnet, er deformationerne, der vedrører disse effekter, således udelukket, og der kræves ingen korrektion på grund af variation i prøveemnets fluidkoncentration.

15

Hvis den termiske masse risikerer at udtørre og/eller imprægnere et prøveemne, som tidligere har været imprægneret med et fluid, kan prøveemnet omfatte en ydre vandtæt film, der er indrettet, for således at forhindre en ændring i imprægneringen, fluidkoncentrationen og/eller 20 indføringen af den termiske masse i prøveemnet.

Når prøveemnet er en vandimprægneret geologisk kerneprøve, og når den termiske masse omfatter vand, kan prøveemnet omfatte en film, der er beregnet til at forhindre en eventuel vandring af salt, som optræder i 25 prøveemnet.

En anden måde til at bestemme gyldigheden af målingerne af et prøveemnes deformation består i at anvende to temperatursensorer. Den første af disse to sensorer er anbragt i en første afstand fra prøveemnet, 30 hvilken afstand er mindre end en anden afstand fra prøveemnet, hvor den anden temperatursensor er anbragt.

Den første sensor kan for eksempel være anbragt på prøveemnet, og den anden sensor ca. 1 eller 2 cm fra prøveemnet i den termiske masse. Med 35 dette arrangement af sensorerne og ved anvendelse af de temperaturværdier, som gives af disse sensorer, kan en varmegradient, der eksisterer i den termiske masse derefter bestemmes, for eksempel ved anvendelse af sammenligningsorganer, og følgeligt er det muligt at bestemme det tidspunkt, hvor den termiske balance nås, og hvor deformationsmå- 10 DK 168413 B1 lingerne er gyldige (fra dette tidspunkt er prøveemnets temperatur kendt).

Under deformationsmålingerne kan der korrigeres for små ændringer i 5 cellens referencetemperatur, der indfører forstyrrelser i deformationsmålingerne, hvis der etableres forbindelser mellem deformationerne og temperaturen ved at kalibrere monterings- og prøveemnesammen-sti11 ingen. Denne kalibrering kan tilvejebringes ved at påføre en temperaturvariation ved afslutningen af forsøget, når deformationerne, 10 der stammer fra frigørelsen af spændingerne, er blevet negligérbare.

For bedre evaluering af temperaturfordelingen i prøveemnet bør man undgå bevægelser i den termiske masse.

15 Som funktion af varmegradienten kan organer styres for at regulere den termiske masses temperatur, for eksempel en kold kilde og/eller en varm kilde, idet en sådan regulering navnlig er effektiv i umiddelbar nærhed af prøveemnet.

20 Fig. 3 viser en variant af måleindretningen ifølge opfindelsen, hvor samme henvisningsbetegnelser er anvendt til samme elementer, som de, der er vist i fig. 1 og 2.

I denne variant er understøtningerne 4 for de vandrette forskydnings-25 sensorer 7, grovjusteringsskruer 8 og mikrometerskruer 6 anbragt udenfor cellen 10. Prøveemnet er centreret i cellen 10 ved hjælp af organer 2, der er fastgjort til et låg 12 for cellen. Prøveemnet er fastholdt på låget 12 ved hjælp af kløer 13, som er fastspændt ved hjælp af skruer 14.

30

De vandrette sensorer 7 trænger gennem cellens cylindriske væg gennem cirkulære åbninger 15, hvis kanter er tilvejebragt med forseglingsorganer 16, som samvirker med de seks sensorer 7's greb for at forhindre fluidet i cellen 10 i at forlade denne.

35

De seks understøtninger 4 for de vandrette sensorer 7 er monteret i slæder 23 på bordet 3 og er synkroniseret for en trans!atorisk bevægelse ved hjælp af organer, som tilvejebringer en hurtig og identisk fremføring af sensorerne, således at de når deres målestilling stort 11 DK 168413 B1 set samtidigt, og således at tidsforbruget til indstilling af sensorernes stilling, når først prøveemnet 1 er anbragt i cellen 10, reduceres, selv om prøveemnernes diameter eventuelt varierer betragteligt fra emne til emne.

5

Disse synkroniseringsorganer for translatorisk fremføring af sensorerne 7 omfatter for eksempel et kronhjul 17, der roterer omkring en akse 11. Dette kronhjul 17 har på sin overside en spiral, som samvirker med en lokalt komplementær form 18, som er fastgjort på hver sensor 7's 10 understøtning 4, for således at tilvejebringe en translatorisk bevægelse af understøtningerne, og på sin underside, langs omkredsen anbragte tænder 19, som samvirker med et drev 20, som drives af en elektrisk motor 21 for tilvejebringelse af en rotation af ringen i én retning eller i den modsatte retning, og således for tilvejebringelse af 15 en fremefterrettet eller bagudrettet bevægelse af sensorerne 7.

I modsætning til den indretning, som er vist i fig. 1 og 2, er den lodrette forskydningssensor V, konsollen 9 og den tilknyttede grovindstillingsskrue anbragt nedenunder bordet 3, således at grebet for den 20 lodrette sensor V er i anlæg mod undersiden af prøveemnet stort set ved dettes akse.

Forseglingsorganer 16 forhindrer det fluid, som udgør den termiske masse i at strømme ud gennem det ringformede mellemrum, som adskiller 25 bordet 3 fra den lodrette sensor V.

Indretningen omfatter endvidere en fod 22 for indretningens placering på en måleplads.

30 Denne udførelsesform er særlig velegnet til brug for kviksølv som termisk masse. Da kviksølvs varmeledningsevne er relativ høj, for eksempel i forhold til den for vand eller olie, er den tid, som er nødvendig for opvarmning af prøveemnet, i betragtelig grad reduceret. Tilpassede opvarmningsorganer gør det muligt at opnå en hurtig tempera-35 turbalance for prøveemnet. Kviksølv er også fordelagtigt, idet det ikke udtørrer eller imprægnerer et stort antal klippe-prøveemner, og der kræves således ingen vandtætning deraf, hvilket muliggør en stort set ikke-forsinket måling.

12 DK 168413 B1

Endvidere vil dette arrangementet af sensorerne og cellen gøre det muligt hurtigt at positionere prøveemnet og sensorerne og således muliggøre en hurtig opnåelse af målingerne- Endvidere kan det fluid, som udgør den termiske masse forblive i cellen mellem målingerne af flere 5 efterfølgende prøveemner, hvilke forhindrer en håndtering og forøger positioneringssikkerheden, navnlig når der anvendes fluider, såsom kviksølv, der kræver specielle forholdsregler.

10 15 20 25 30 35

Claims (16)

1. Indretning til måling af deformationerne i et prøveemne (1), hvilke deformationer mere specifikt stammer fra frigørelsen af de spændinger, 5 som prøveemnet tidligere var udsat for, og hvilket prøveemne har en akse (11), der stort set svarer til den primære deformationsretning, kendetegnet ved, at den omfatter mindst fem forskydningssensorer (P.PjjQjQjjRjRj)> der hver har en måleretning, som er stort set vinkelret i forhold til prøveemnets akse (11). 10

2. Indretning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at måleretningerne vinkelret på prøveemnets akse konvergerer med prøveemnets akse.

3. Indretning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den 15 omfatter seks forskydningssensorer, der hver har en måleretning, hvilke måleretninger er uafhængige af hinanden og stort set vinkelret på prøveemnets akse, og at de seks sensorer er forbundet parvis, således at retningerne for sensorerne i hvert par stort set er indeholdt i samme aksi ale plan og er diametralt modstillede hinanden i forhold til 20 prøveemnet.

4. Indretning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den omfatter et bord (3), hvorpå prøveemnet (1) er anbragt vinkelret, og at den endvidere omfatter mindst én sensor (V), hvis måleretning er 25 stort set parallel med prøveemnets akse (11).

5. Indretning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendetegnet ved, at den omfatter centreringsorganer (2), der er indrettet for at fastholde prøveemnet stort set fikseret i forhold til 30 sensorerne.

6. Indretning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, kendetegnet ved, at prøveemnet har form som et cylindrisk omdrejningslegeme, og at den cylindriske forms akse stort set svarer til den pri- 35 mære deformationsretning.

7. Indretning ifølge krav 4, kendetegnet ved, at sensoren (V), hvis måleretning er stort set parallel med prøveemnets akse (11) er anbragt nedenunder bordet (13) (se fig. 3). DK 168413 B1

8. Fremgangsmåde til måling af deformationerne og bevægelserne i et prøveemne ved hjælp af en indretning, hvilke deformationer mere specifikt stammer fra frigørelsen af de spændinger, som prøveemnet tidligere var udsat for, hvilke bevægelser er de, som prøveemnet foretager i 5 forhold til måleindretningen, og hvilket prøveemne har en akse (11), der stort set svarer til den primære deformationsretning, kendetegnet ved, at forskydningerne af prøveemnets overflade måles langs mindst fem retninger stort set vinkelret på aksen, og at forskydningerne mere specifikt stammer fra deformationerne og bevægel-10 serne.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at mindst to par retninger dannes af de fem retninger, og at de to retninger i hvert par stort set er indeholdt i samme aksiale plan og diametralt 15 modstillede hinanden i forhold til prøveemnet.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 8 eller 9, kendetegnet ved, at forskydningerne måles langs seks uafhængige retninger stort set vinkelret på aksen, og at de seks retninger er forbundet parvis, for så- 20 ledes at danne tre par retninger, hvorhos de to retninger i hvert par stort set er indeholdt i samme aksiale plan og er diametralt modstillede i forhold til prøveemnet.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, k e n d e t e g n e t ved, at de tre 25 par retninger sammen med prøveemnets akse respektivt danner tre aksia le måleplaner, og at disse tre måleplaner er indbyrdes adskilte af en vinkel, der stort set er lig med 120°.

12. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 8-11, k e n - 30 detegnet ved, at prøveemnet har form som et cylindrisk omdrejningslegeme, og at den cylindriske forms akse stort set svarer til den primære deformationsretning.

13. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 8-12, ken -35 detegnet ved, at retningerne stort set er indeholdt i samme pi an.

14. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 8-13, k ende t e g n e t ved, at prøveemnet anbringes på et bord med prøveem- DK 168413 B1 nets akse vinkelret på bordet, og at prøveemnets forskydninger måles langs dets akse på den side af prøveemnet, der vender væk fra bordet.

15. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 8-14, k e n -5 d e t e g n e t ved, at forskydningerne måles af sensorer, at hvert par retninger er stort set koaksiale med en analyseakse, og at den algebraiske sum af værdierne af forskydningerne, der er målt langs hver af parret af retninger, tilvejebringes, for således derfra at udlede prøveemnets deformation langs hver analyseakse. 10

16. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 8-14, kendetegnet ved, at der tilvejebringes en stort set samtidig forskydning af sensorerne, og at forskydningernes retning er stort set vinkelret på prøveemnets akse, således at sensorerne når deres måle- 15 stillinger stort set samtidig (fig. 3). 20 25 30 35