DK167744B1 - Kombineret plade- og traadsaks - Google Patents

Description

i DK 167744 B1

Opfindelsen angår en kombineret plade- og trådsaks med to skæreblade, som hvert har en skærekant, og som ved hjælp af henholdsvis et første og et andet led er forbundet med hvert sit håndtag, hvor de to overfor hinanden liggende 5 håndtag er drejeligt forbundet med hinanden ved hjælp af en svingtap, og hvor de to skæreblade ved hjælp af en ledbolt er indbyrdes drejeligt forbundet og ligger an mod hinanden i området for ledbolten med hvert sit på ledbolten lodretstående plane fladeområde, og med en trådklip-10 per bestående af to skær, som er udformet på hvert sit skæreblad.

Når plademetal eller lignende materiale klippes med en konventionel håndpladesaks, kan en af kanterne eller beg-15 ge kanter af den klippede plade komme i vejen for saksens hoveddel, hvorved det bliver vanskeligt at fremføre saksen i pladen, og skærekanterne forvrides. Denne forstyrrelse er størst, når der klippes uregelmæssige former, specielt skarpe kurver og især små cirkler. Følgelig le-20 veres konventionelle pladesakse ofte i spejlvendte udførelser, som er specielt beregnet til venstre- eller højredrejede snit. Når konventionelle pladesakse anvendes til at klippe tykt, sejt eller stift materiale, har materialet ofte tilbøjelighed til at glide bort fra skærebla-25 dene ved disses lukning, hvorved skæreydelsen dvs. virkningsgraden, formindskes. Endvidere kan konventionelle pladesakse nødvendiggøre lange håndtag og en ganske betragtelig kraftøgelse af brugeren, når plade- eller plademateriale skal skæres i forskellige ofte nødvendige ud-30 førelser eller kvaliteter.

I US patentskrift nr. 2 264 840 er der beskrevet et forsøg på at formindske den forstyrrende indvirkning mellem det klippede materiale og saksens hoveddel ved, at skære-35 kanterne forskydes i forhold til saksens håndtag, så at det skårne materiale går forbi på den ene side af håndta get. Som endvidere angivet i dette skrift er det praksis, 2

UlV 10//W bi at skaerekanterne strækker sig sideværts under tilnærmelsesvis rette vinkler med håndtagenes arbejdssted. Denne udformning letter fremføringen af pladesaksen i pladematerialet ved reduktion af den udstrækning, som det klip-5 pede materiale skal spredes i lodret retning for at passere over og under det nederste blad, hvorved pladematerialets tendens til at glide bort fra skærekanterne samtidigt reduceres. Senere er et ledarrangement, som vist i US patentskrift nr. 3 587 173, blevet foreslået til at 10 reducere den kraft, der kræves af operatøren for at klippe svære pladematerialer.

Endvidere kendes der fra CH patentskrift nr. 351 481 en pladesaks med skærekanter, der ikke er forsat sideværts i 15 forhold til håndtaget, hvor der endvidere uden for saksgabet findes en trådklipper, hvis skær er tilvejebragt umiddelbart på hvert sit sakshåndtag.

Som ved konventionelle pladesakse kan de fleste i hande-20 l©n tilgængelige pladesakse kun anvendes til klipning af krumninger eller bøjninger enten i en venstre- eller højregående retning, hvilket gør det nødvendigt at råde over andre forsatte pladesakse i spejlbilledudførelse til klipning i den anden retning. Endvidere skal de side-25 værtsgående blade på de til rådighed værende forsatte pladesakse slibes og udrettes med stor omhu under fremstillingen, og de kan generelt ikke efterslibes bekvemt, når de bliver sløve eller beskadiget. Forkert brug af bladene ved klipning af tråd eller lignende materialer 30 kan gøre pladesaksen uanvendelig til klipning af pladematerialet .

Der er derfor brug for en forsat pladesaks, som let og enkelt kan efterslibes, hvis dens blade bliver sløve 35 eller beskadiget, og som indbefatter en trådklipper.

DK 167744 B1 3

Et formål for opfindelsen er at angive en universal pladesaks, som kan klippe plademateriale i både venstrekur-ver og højrekurver samt i cirkler med en meget lille diameter, uden at det klippede materiale kommer til at støde 5 mod eller ligge an mod pladesaksen.

Et andet formål for opfindelsen er at angive en universal pladesaks med større ydeevne, hvor skærekanterne kan efterslibes praktisk og økonomisk, når disse bliver sløve 10 eller beskadiget, og hvor trådklipperen kan slibes ved en enkelt slibningsarbejdsgang med pladesaksens skæreblade.

Disse formål opnås med en saks af den indledningsvis nævnte art ved, at skærebladene ifølge opfindelsen i om-15 rådet for ledbolten er udformet med ansatsflader på de mod hinanden vendende sider, og at snitplanet for de fortrinsvis konvekse skærekanter i forhold til planet for de mod hinanden anliggende ansatsflader er forskudt på i og for sig kendt måde, samt at mindst et af skærene på tråd-20 klipperen er begrænset af en flade, som ligger i planet for det tilhørende skæreblads ansatsflade.

På grund af denne udformning kan skærebladene efterslibes, idet forskydningen mellem fladeområderne, med hvilke 25 skærebladene ligger an mod hinanden, og skærekanterne bibeholdes. Ved efterslibning af trådklipperens skær slibes samtidigt et fladeområde i den ønskede grad. Skærekanternes forsatte stilling i forhold til disse fladeområder udgør mindst ca. 0,635 til 0,952 cm, således at det klip-30 pede materiale har mulighed for at passere skærebladene uden at komme i vejen, og således at der kan klippes modstående cirkelsnit med meget små diametre. Dette medfører, at pladesaksen ifølge opfindelsen er en universalsaks, som eliminerer behovet for separate venstre og 35 højre pladesakse til uregelmæssige snit.

Ul\ I U / /‘t'f D I

4

Opfindelsen forklares nærmere ved den følgende beskrivelse af foretrukne udførelsesformer under henvisning til tegningen, hvor 5 fig. 1 er en delvis sideafbildning af pladesaksen ifølge opfindelsen i åben stilling, fig. 2 er en delvis sideafbildning af pladesaksen i den lukkede stilling eller klippestilling, 10 fig. 3 viser et snit langs linien 3-3 i fig. 2, fig. 4 er en sideafbildning af det øvre skæreblad i den i fig. 1-3 viste pladesaks, 15 fig. 5 viser et snit langs linien 5-5 i fig. 4, fig. 6 viser et snit langs linien 6-6 i fig. 4, 20 fig· 7 er en sideafbildning af det nedre skæreblad i den i fig. 1-3 viste pladesaks, fig. 8 er et snit langs linien 8-8 i fig. 7, 25 fig. 9 er et snit langs linien 9-9 i fig. 7, fig. 10 er en delvis sideafbildning af en anden foretrukket udførelsesform for pladesaksen i dennes åbne stilling, 30 fig. 11 er en delvis sideafbildning af denne pladesaks i lukkestilling, fig. 12 er et snit langs linien 12-12 i fig. 11, fig. 13 er en sideafbildning af det øvre skæreblad i den i fig. 10-12 viste pladesaks, 35 DK 167744 Bl 5 fig. 14 er et snit langs linien 14-14 i fig. 13, fig. 15 er et snit langs linien 15-15 i fig. 13, 5 fig. 16 er en sideafbildning af det nedre skæreblad i den i fig. 10-12 viste pladesaks, fig. 17 er et snit langs linien 17-17 i fig. 16, 10 fig. 18 er et snit langs linien 18-18 i fig. 16, og fig. 19A og 19B viser delsnit af overfor hinanden liggende skær i en variant ifølge opfindelsen.

15 En første udførelsesform for pladesaksen 10 ifølge opfindelsen er vist i fig. 1-3. Pladesaksen har et øvre og et nedre skæreblad henholdsvis 12 og 14, som kan svinges ved hjælp af et øvre og et nedre håndtag henholdsvis 18 og 20 omkring en ledbolt 16.

20

Bevægelse af skærebladene 12 og 14 mellem den åbne, i fig. 1 viste stilling og den lukkede i fig. 2 viste stilling bevirker klipning af et mellem skærebladene 12 og 14 beliggende pladeemne 22 eller trådemne 24 (se fig. 1).

25 Håndtagene 18, 20 kan svinges omkring en svingtap 26, der ligger i området for håndtagenes 18, 20 forreste ende. De bageste dele 28 og 30 af håndtagene 18, 20 er hver overtrukket med et overtræk henholdsvis 32 og 34. Overtræk-30 kene 32, 34 dannes fortrinsvis ved dybning eller ved formpresning, så at de bibringes udragende ørepartier 36 og 38, der forhindrer, at operatørens hånd glider fremad under anvendelsen af pladesaksen 10.

35 Håndtagene 18, 20 strækker sig fremad fra svingtappen 26 og bort fra hinanden og er svingeligt forbundet med skærebladene 12, 14 via drejetappe 40 og 42. I den åbne 6 UK 16//44- bl stilling (fig. 1) dannes der fortrinsvis en spids vinkel mellem en tænkt linie, der forbinder tappene 26 og 40, og en tænkt linie, der forbinder tappene 26 og 42. Fortrinsvis har håndtagene 18, 20 et U-formet tværsnit som vist i 5 fig. 3, hvor i tværgående retning adskilte sidedele 44 og 46 er indbyrdes forbundet via en ribbe 48. En bøjefjeder 50, som holdes på plads af svingtappen 26, ligger med sine ender an mod håndtagenes 18, 20 ribbe 48, så at pladesaksen 10 forspændes til åben stilling. Mellem svingtap-10 pen 26 og bøjefjederen 50 findes en muffe 51, som centrerer denne fjeder 50 og holder den i afstand fra svingtappen 26. Omend muffen 51 ikke er væsentlig for saksens 10 funktion, har det vist sig, at muffen 51 forlænger bøje-fjederens 50 levetid.

15 1 den åbne stilling strækker det øvre skæreblad 12 sig opad og bagud fra ledbolten 16 til koblingsstedet på dre-jetappen 40 som vist i fig. 1. Det nedre skæreblad 14 strækker sig fra ledbolten 16 bagud til sit koblingssted 20 på drejetappen 42. Ved håndtagenes 18 og 20 lukkebevægelse udfører drejetappene 40, 42 en drejebevægelse omkring svingtappen 26, hvorved skærebladets henholdsvis 12 og 14 bageste dele 54 og 56 spredes. Som vist i fig. 3 har disse dele 54, 56 en tilstrækkelig tykkelse til, at de 25 stramt optages af håndtagets 18, 20 sidedele 44, 46. Justering af spillerummet mellem sidedelen 44 og 46 og de bageste dele 54 og 56 foretages ved hjælp af justeringsmøtrikker 58 på drejetappene 40 og 42.

30 Ledbolten 16 er skruet ind i en boring 60 i det øvre skæreblads 12 skaftparti 62 og er lejret som en glidepasning i et hul 64 i skaftpartiet 66 på det nedre skæreblad 14.

En låsemøtrik 68 er spændt mod skaftdelen 62 til opretholdelse af ledboltens 16 justerede længde. Skærebladenes 35 12, 14 skærekanter 70 og 72 befinder sig inden for et plan, der er parallelt med de tilstødende skaftdele 62 og 66 på de respektive skæreblade 12, 14, men er dog side- DK 167744 B1 7 værts forskudt fra skaftdelene 62, 66 som vist i fig. 3.

Det skal bemærkes, at forskydningen er tilstrækkelig til, at en fra pladeemnet 22 adskilt del kan passere på siden af skaftdelen 66.

5

Det har vist sig, at klipning af et pladeemne 22 forbedres, når skærekanterne 70 og 72 har et krumt forløb i sideled som vist i fig. 4 og 7. Ved den viste og foretrukne udførelsesform har den øvre skærekant 70 og den 10 nedre skærekant 72 hver en krumningsradius på ca. 20 cm.

Som det fremgår af fig. 4-8, strækker de forreste dele 84 og 86 på de to skæreblade 12, 14 sig tilnærmelsesvis vinkelret på skaftdelene 62 og 66. Denne udformning letter klipning af et på en plan flade, f.eks. et bord, anbragt 15 pladeemne 22 og formindsker endvidere det stykke, som emnets klippede flader skal spredes fra hinanden for at kunne passere over eller under det nedre skæreblad 14.

Skærebladene 12 og 14 er fortrinsvis hulslebne på deres 20 overflader 78 og 80 for at sikre, at den øvre og den nedre skærekant henholdsvis 70 og 72 har en ensartet bredde i sideafbildning, idet der samtidigt er truffet foranstaltninger til efterslibning af skærebladene 12, 14, som omtales senere. Det bageste parti af den nedre skærekant 25 72 er forsynet med en frigang 82 for at lette efterslib- ningen af skærekanten 72 og sikre glat anlæg af skærekanterne 70, 72 under klipningen. Skærebladenes 12, 14 forreste dele 84 og 86 er som vist i fig. 6 og 9 krumme indadtil, så at der dannes konvekse flader. Denne udformning 30 af de forreste dele 84, 86 sikrer tilstrækkelig styrke for skærekanterne 70 og 72, samtidigt med at de muliggør og letter håndteringen og bevægeligheden af pladesaksen 10 på begrænset plads.

35 Klipning af et trådemne 24 finder sted ved anlæg af en på det øvre skæreblad 12 udformet ambolt 88 mod en på det nedre skæreblad 14 udformet kniv 90. Ambolten 88 og

Ul\ D I

8 kniven 90 er således anbragt, at de ved deres indbyrdes anlæg standser skærebladenes 12, 14 drejning (fig. 2). Kniven 90 tjener til at skære trådmateriale, mindre stang- og stavmateriale eller lignende, som ligger an mod 5 ambolten 88.

Det er et vigtigt træk ved opfindelsen, at skærekanterne 70 og 72 kan efterslibes, hvis de nedslides eller beskadiges. Det fremgår af fig. 3, at slibning og dermed fjer-10 nelse af materiale på enten den øvre eller den nedre skærekant henholdsvis 70 og 72 normalt fører til et tværgående mellemrum mellem disse skærekanter således, at saksen ikke kan fungere. Forskydningen af skærekanten 70 i forhold til skaftdelen 62 reducerer en sådan slibning, 15 medens forskydningen af skærekanten 72 i forhold til skaftdelen 66 forøges ved denne slibning. Derfor kan de kendte pladesakse ikke efterslibes på hensigtsmæssig og praktisk anvendelig måde, når de er blevet sløve eller beskadiget.

20

Efterslibning af pladesaksen 10 ifølge opfindelsen muliggøres ved hjælp af fremspringende ansatsflader 92 og 94 på de overfor hinanden liggende sider af skaftdelene 62 og 66. Ansatsfladerne 92, 94 er plane og udformet på 25 fremspring, som rager frem fra de på ledbolten 16 vinkelrette flader af skaftdelene 62, 66. Ansatsfladen 92 behøver ikke have nogen særlig udformning, men kan dog være udformet med et halvcirkulært, med ledbolten 16 koncentrisk forparti 96 samt et rektangulært bagparti 98 som 30 vist i fig. 4. På lignende måde kan ansatsfladen 94 være begrænset af et halvcirkulært, med ledbolten 16 koncentrisk forparti 100 og et trekantf ormet bagparti 102 som vist i fig. 7. Ansatsfladerne 92 og 94 frembyder forbedrede lejeflader mellem skærebladene 12 og 14, samtidigt 35 med at de opretholder den korrekte position af skærekanterne 70 og 72. Bagpartierne 98 og 102 samvirker med hinanden til at hindre, at skærekanterne 70 og 72 spredes DK 167744 B1 9 under skæreoperationen.

Ved pladesaksen 10 er forskydningen af skærekanterne 70, 72 bestemt ved ansatsfladernes 92 og 94 beliggenhed. Det-5 te medfører, at efterslibning af pladesaksen kan finde sted ved slibning både af skærekanterne 70, 72 og af den respektive ansatsflade 92, 94. Man vil forstå, at der ikke vil ske nogen ændring i forskydningen af den øvre skærekant 70, hvis samme materialetykkelse afslibes fra 10 den øvre skærekant 70 og ansatsfladen 92. Ligeledes sker der heller ingen ændring i forskydningen af den nedre kant 72, hvis samme materialetykkelse bortslibes fra den nedre skærekant 72 og ansatsfladen 94. Således kan et af skærebladene 12, 14 efterslibes og skærpes, når dette er 15 nødvendigt, eller begge skæreblade kan slibes, uden at der herved frembringes et tværgående spillerum eller en spalte mellem skærekanterne 70 og 72.

Efterskærpning af de respektive skæreblade 12, 14 forenk-20 les endvidere ved, at det ikke er nødvendigt at slibe på krumme flader. Den øvre og den nedre skærekant 70, 72 slibes i et plan, som i det væsentlige er parallelt med de respektive ansatsflader 92 og 94. Herved kan først disse ansatsflader 92, 94 bearbejdes, så at de giver re-25 ferenceoverflader for slibning af skærekanterne 70 og 72.

Hulslibning af skærebladenes 12, 14 flader 78 og 80 eliminerer behovet for slibning af andre overflader eller kanter under efterslibningen. Det har vist sig, at der opnås en tilstrækkelig og tilfredsstillende efterslib-30 ningsmulighed, når ansatsfladernes 92, 94 højde over de tilstødende skaftdele 62 og 66 er 0,08 cm. Skærebladenes 12, 14 ledforbindelse med hensyn til håndtagene 18 og 20 tillader opspænding af skærekanterne 70, 72 i en slibeindretning med sving- og drejetappene 26, 40 og 42 på 35 plads, da kun ledbolten 16 skal fjernes.

10

UK ID//44 D I

Der har endvidere vist sig, at skæringen af pladeemnet 22 forbedres, når den øvre og den nedre skærekant 70, 72 ikke er helt parallel med ansatsfladerne 92, 94, men derimod har et let vinklet forløb således, at der ved luk-5 ning af skærebladene opnås et progressivt indgreb. Omend der kan anvendes forskellige værdier for et sådant indgreb med samme virkning, har det vist sig, at en vinkel på tilnærmelsesvis 15' på hver af skærekanterne 70, 72 er at foretrække til opnåelse af et totalt indgreb på til-10 nærmelsesvis 0,5°. Ved dette indgreb presses skærebladene tæt sammen under den senere skæreoperation.

Endvidere findes et låseorgan, som kan aktiveres manuelt for at hindre, at pladesaksen 10 åbnes fra den i fig. 2 15 viste lukkede stilling. Drejetappen 40 er forsynet med en skulder mellem skaft- og hoveddelen. På drejetappen 42 er der uden for det nedre håndtags 20 sidedel 46 og uden for den tilsvarende sidedel på det øvre håndtag 18 udformet en låsebøjle 104, hvis frie ende er udformet med en ud-20 sparing fra den ene side, således at der dannes en krog 106. Låsebøjlen 104 er manuelt bevægelig mellem drejetap-pen 40 og svingtappen 26 fra en første, i fig. 1 vist stilling, ved hvilken arbejde med pladesaksen 10 er mulig, og en anden, i fig. 2 vist stilling, i hvilken pla-25 desaksen 10 er låst i sin lukkede stilling. I denne anden stilling svinges krogen 106 ved låsebøjlens 104 frie ende til indgreb med skulderen på drejetappen 40, hvorved låsebøjlen 104 udsættes for et tryk fra bøjefjederen 50, så at den holdes låst. Låsebøjlen 104 kan bekvemt udløses 30 eller låses med tommelfingeren og muliggør dermed operation med en hånd.

Et andet vigtigt træk ved pladesaksen 10 er den trekantede kærv 110, som i det nedre skæreblads 14 skaftdel 66 35 flugter med banen for det klippede pladeemne 22, der passerer over det nedre skæreblads 14 forreste del 86. Ved hjælp af denne kærv 110 kan der med pladesaksen 10 DK 167744 B1 n udføres både højregående og venstregående snit. Man vil forstå, at pladesaksens 10 udformning, der er vist i sin foretrukne udførelsesform, især er egnet til lige samt < venstregående snit. Det har imidlertid vist sig, at der 5 ved hjælp af kærven 110 kan udføres højregående snit med en diameter på 10 cm eller mere, hvilket eliminerer behovet for separate pladesakse, som især er tilpasset højregående snit. Sådanne pladesakse, der har en spejlvendt udformning, som især er egnet til lige samt højregående 10 snit og endvidere kan udføre venstregående snit med en diameter på 10 cm eller mere, kan naturligvis tilvejebringes .

Et andet vigtigt træk ved pladesaksen 10 er, at håndta-15 gene 18 og 20 er specielt indrettet og egnet til at frembringe en kraft over hele skærebladenes 12, 14 bevægelsesområde. I modsætning til traditionelle forsatte bladsakse er svingtappen 26 udformet relativt nær ved den øvre samt det nedre overtræk 32, 34. Dette har til resul-20 tat, at den mellem overtrækkene 32 og 34 i pladesaksens 10 åbne stilling (se fig. 1) dannede vinkel kan være større end ved konventionelle pladesakse. I den åbne stilling er overtrækkenes 32, 34 forreste dele beliggende så langt fra hinanden, at det er muligt, at håndtagene 18 25 og 20 kan gribes med hånden nær ørepartierne 36 og 38 til opnåelse af en maksimal vægtstangsvirkning.

Det nedre håndtag 20 er således udformet, at det øvre overtræks 34 stilling i pladesaksens åbne stilling ikke 30 resulterer i nogen forstyrrelse i forhold til den bænk, som emnet 22 ligger på. Medens både det Øvre og det nedre skæreblad 12 og 14 i den i fig. 2 viste lukkede stilling kan bevæges, holdes de bageste dele af både det øvre og det nedre overtræk 32 og 34 stadig i en ideel afstand for 35 en maksimal vægtstangsvirkning. Ydermere frembyder skærebladene 12 og 14 samt håndtagene 18 og 20 en firestangs-ledforbindelse, som medfører en stigning i overføringen DK 167744 Bl 12 af den manuelt frembragte kraft på skærekanterne 70 og 72 således, at anstrengelsen samt træthedstegn fra brugerens side reduceres.

5 I fig. 10-19 vises en variant af pladesaksen 10' med en trådklipper. Pladesaksen 10’ har et øvre og et nedre skæreblad henholdsvis 12' og 14', som kan svinges ved et øvre samt et nedre håndtag henholdsvis 18' og 20' om en ledbolt 16'. Ved bevægelse af skærebladene 12* og 14' 10 mellem den åbne, i fig. 10 viste stilling og den lukkede, i fig. 11 viste stilling skæres et mellem skærebladene 12’, 14’ beliggende pladeemne 22' eller trådemne 24' (se fig. 10).

15 Håndtagene 18', 20' kan svinges om en svingtap 26', der ligger mellem håndtagenes 18', 20' ender. Gribestykkeme 28' og 30' er overtrukket med et øvre samt et nedre overtræk henholdsvis 32' og 341. Overtrækkene 32', 341 dannes fortrinsvis ved neddybning eller formpresning, så at de 20 bibringes udragende ørepartier 36' og 38' til at hindre, at hånden glider frem ved anvendelse af pladesaksen 10'.

Håndtagene 18', 20' strækker sig fra svingtappen 26' videre fremad og bort fra hinanden og er svingeligt forbun-25 det med skærebladene 12', 14’ via drejetappe 40' og 42'.

I den åbne stilling (fig. 10) dannes fortrinsvis en spids vinkel mellem en tænkt linie, der forbinder tappene 26' og 40', og en tænkt linie, der forbinder tappene 26' og 42'. Denne spidse vinkel ligger ved begge udførelsesfor-30 mer ifølge opfindelsen i området på tilnærmelsesvis 70°.

I den lukkede stilling øges denne vinkel mellem de to tænkte linier af samme udstrækning fortrinsvis med ca. 10 til 15° (til 114-119°), hvilket resulterer i et betydeligt kraftigere greb på grund af det fladere knæledsdrev 35 og den generelle linearitet mellem ledforbindelsens dre-jepunkter, når den forskudte pladesaks er i den lukkede stilling. Når drejetappene 40', 42' ligger nærmere hånd- DK 167744 B1 13 tagets svingtap 26', befinder sidstnævnte sig tættere ved dødpunktet, ved hvilket ledmekanismens kraft er maksimal.

Ved denne udførelsesform ifølge opfindelsen er afstanden mellem svingtappen 26' og drejetappene 40', 42' således 5 ca. 0,635 cm mindre, hvilket i sammenligning med en pladesaks med den i fig. 1-8 viste udførelsesform fører til en forbedret pladesaks med betydelig større kraft.

Det foretrækkes, at håndtagene 18', 20' er U-formet i 10 tværsnit som vist i fig. 12, hvor de i tværretning adskilte sidedele 44 * og 461 er forbundet via en ribbe 48'.

En bøjefjeder 50', som holdes på plads af svingtappen 26', ligger med sine ender an mod ribben 48’ på håndtagene 18', 20' til forspænding af pladesaksen 10' til dennes 15 åbne stilling. Der findes en muffe 51' mellem svingtappen 26' og bøjefjederen 50'.

I den åbne stilling strækker det øvre skæreblad 12' sig opad og bagud fra ledbolten 16' til forbindelsesstedet på 20 drejetappen 40’ som vist i fig. 10. Det nedre skæreblad 14’ strækker sig fra ledbolten 16’ bagud til sit forbindelsessted på drejetappen 42'. Ved lukning af håndtagene 18’ og 20’ udfører drejetappene 40', 42' en drejebevægel-se om ledtappen 26 ’, hvorved de bageste dele 54 ’ og 56 ’ 25 af skærebladene henholdsvis 12' og 14’ spredes fra hinanden. Som vist i fig. 12 har de bageste dele 54', 56' en tilstrækkelig tykkelse til, at de stramt optages af håndtagenes 18', 20' sidedele 44', 46'. Justering af spillerummet mellem sidedelene 44' samt 46' og de bageste dele 30 54' og 56' finder sted ved hjælp af justeringsmøtrikker 58' på drejetappene 40' og 42'.

Ledbolten 16' er indskruet i en boring 60' i det øvre skæreblads 12' skaftdel 62' og er lejret som en glidepas-35 ning i et hul 64' i det nedre skæreblads 14' skaftdel 66'. En kontramøtrik 68' er spændt mod skaftdelen 62' til opretholdelse af ledboltens 16' indstillede længde. Skæ- 14

Ulv I O / i**** D I

rebladenes 12' og 14’ skærekanter 70’ og 72’ befinder sig inden for et plan, der er parallelt med de respektive skæreblades 12', 14' tilstødende skaftdele 62' og 66', men er dog sideværts forskudt fra skaftdelene 62', 66' 5 som vist i fig. 12. Man vil bemærke, at forskydningen er valgt således, at en fra pladeemnets 22' bortskåret del let kan passere på skaftdelens 66' side, og at der kan skæres en modcirkel med en diameter på ca. 5-6 cm. Derved gives brugeren mulighed for at skære plader til de fleste 10 arbej der med et enkelt værktøj, da de yderst forskudte blade ikke blot tillader udførelse af lige snit, men derimod også kraftigere krumninger i venstre- eller høj re-gående retning.

15 Endvidere er skærekanterne 70' og 72' ved denne udførelsesform ifølge opfindelsen krummet med ens radii set fra siden, således som det fremgår af fig. 13 og 16, så at der dannes konvekse skærekanter. Endvidere strækker de forreste dele 84', 86' på de respektive skæreblade 12' og 20 14' sig sideværts omtrent retvinklet på skaftdelene 62' og 66', således som det også er tilfældet ved udførelsesformen i fig. 1-9.

Skærebladene 12' og 14' er fortrinsvis på deres respek-25 tive overflader 78' og 80' hulslebne for at sikre, at den øvre og den nedre skærekant 70', 72' har en ensartet bredde (set fra siden), idet der samtidigt er taget højde for en efterslibning af skærebladene, som omtales i det følgende. Det bageste afsnit af den nedre skærekant 72' 30 er udformet med en frigang 82' for at lette slibning af skærekanten 72' og sikre glat anlæg af skærekanterne 70', 72' under skæringen. De forreste dele 84' og 86' af skærebladene 12', 14' er som vist i fig. 15 og 18 krummet indad til dannelse af konvekse flader. Denne udformning 35 af de forreste dele 84', 86' sikrer en tilstrækkelig styrke af skærekanterne 70 ’, 72' og muliggør samtidig håndtering og bevægelighed af bladsaksen 10' på begrænset DK 167744 B1 15 plads.

Klipning af et trådemne 24' sker ved anlæg af en på det nedre skæreblad 14 ' udformet ambolt 881 mod en på det 5 øvre skæreblad 12' udformet kniv 90'. Ambolten 88' og kniven 90' er således anbragt, at de ved deres anlæg mod hinanden standser drejningen af skærebladet 12', 14'.

Kniven 90' tjener til skæring af trådmateriale samt stang- og stavmateriale og lignende. Det er klart, at de 10 modstående skæreflader gennemskærer en tråd ved en klemskæreproces, der er at foretrække i forhold til andre skæreoperationer, f.eks. en saksoperation, da der ikke kræves et separat begrænsningsstop. Ved saksskærekanter, hvor skærekanterne er udformet mellem de overfor hinanden 15 liggende skæreblade i en traditionel saksform, skal der findes et par anslag 89 og 91 mellem håndtagsbladene, hvilket er vist med stiplede linier i fig. 10 og 11, for at begrænse skærebladenes svingbevægelse. Sådanne anslag 89, 91 er nødvendige for enhver af de i fig. 19A og 19B 20 viste udførelsesformer, hvor trådklippere af klemmetypen er erstattet af trådklippere af sakstypen. Ved anvendelse af saksklipning ifølge fig. 19A bortslibes skæret 88' ganske enkelt for at gøre vejen fri for kniven 90'; ved bevægelse af kniven 90' forbi den overfor liggende saks-25 kant 93' overskæres tråden 24' som vist med stiplet linie. Ifølge fig. 19B er de overfor hinanden liggende sakskanter 93' forskudt udadtil, da knivens 90' skarpe skær er udformet under en vinkel modsat kniven 90' i fig.

19A.

30

Ingen frigang kræves ved skæreelementernes basis, hverken ved en klemklipper eller ved en saksklipper, da skærekanterne alle er dannet ved slibning henover hele skæreelementernes flade. Ved den forbedrede pladesaks ifølge op-35 findelsen skal der kun udføres et enkelt slibetrin til dannelse af de to skæretyper, da skærene, udgående fra en lige kant, udformes ved slibning af en skrå eller vinklet 16

LM\ ΙΟ/m D I

kant. Således kan den herved dannede kniv- eller sakskant med hensyn til sin vinkelstørrelse udformes betydeligt mindre og dermed også betydeligt skarpere end en traditionel, forholdsvis stump V-formet klemklipper. Ved 5 skæreemnet ifølge fig. 1-9 har dette en vinkel på f.eks. tilnærmelsesvis 70°, medens en vinkel på ca. 40-60° har givet tilfredsstillende resultater ved den foretrukne udførelsesform, som der her er tale om. Det antages, at der under skæring med det spidsvinklede værktøj ifølge opfin-10 delsen opstår betydelig mindre friktion i sammenligning med den tidligere klemklipper. I sådanne tilfælde er bladelementerne ifølge sagens natur fremstillet af stærkere stål for at opretholde skarpe skærekanter. Det har vist sig, at en vinkel på ca. 50° er egnet og foretrækkes 15 til realisering af opfindelsen. Man vil endvidere forstå, at med en stump vinkel på 70° for den V-formede klemklipper ifølge fig. 1-9 kræves der større kraft til gennemskæring af en tråd ved klemning, idet man må gå ud fra, at det bredere kileformede skærestykke frembyder betyde-20 lig større friktionsmodstand overfor klipning.

Det skal endvidere bemærkes, at med et skæreelement med fuld fladebredde kan også meget små tråde gennemskæres let og korrekt, da der ikke findes nogen frigang eller 25 fri flade ved basis af nogen af skæreelementerne. Således kan den tynde tråd anbringes på et hvilket som helst sted langs skærekanten eller ambolten - hvad enten det drejer sig om en klipper af klem- eller sakstypen - uden risiko for, at den tynde tråd bliver hængende i en frigang ved 30 skæreelementets basis og enten ikke gennemskæres eller blot gennemskæres ufuldstændigt. I sådanne tilfælde skulle tråden da igen anbringes nøjagtigt i skærets midte for igen at blive skåret på et andet sted eller for at færdiggøre det ufuldstændige snit på samme sted eller påny 35 så tæt som muligt ved det første forsøg, og det så tæt som det er muligt uden hjælp af særlige værktøjer til korrekt positionering af skæreværktøjet for et andet snit DK 167744 B1 17 i tråden.

Det er et vigtigt træk ved opfindelsen, at skærekanterne 70' og 72’ kan efter slibes til brugbar stand, når de er 5 nedslidt eller beskadiget. Det fremgår af fig. 12, at slibning og dermed materialefjernelse enten ved den øvre eller den nedre skærekant henholdsvis 70’ og 72' normalt medfører et tværgående spillerum mellem skærekanterne, hvilket udelukker klipning eller skæring af pladeemnet 10 22'. Forskydningen af skærekanten 70' i forhold til skaftdelen 62' reduceres ved en sådan slibning, medens forskydningen af skærekanten 72' i forholdet til skaftdelen 66' forøges ved slibningen. Derfor kan de kendte pladesakse, således som det allerede er fastslået ovenfor, 15 ikke efterslibes på hensigtsmæssig og praktisk anvendelig måde, når de er blevet sløve eller beskadiget.

Efterslibning af pladesaksen 10' ifølge opfindelsen lettes og fremmes ved fremstående ansatsflader 92' og 94', 20 som er udformet på skaftdelenes 62' og 66' naboflader. Ansatsfladerne 92", 94’ er udformet på plane fremspring, der rager frem fra med ledbolten 16' vinkelrette flader på skaftdelene 62', 66’. Ansatsfladen 92' har ved den foretrukne udførelsesform en særlig udformning, idet den 25 som vist i fig. 13 har et i forhold til ledbolten 16' koncentrisk område 96' og et smalt rektangulært samt op-adrettet område 97'. Ansatsfladen 94' er begrænset af et cirkulært, med ledbolten 16' koncentrisk område 100' og et opadgående område 101', således som det er vist i fig.

30 16. Ansatsfladerne 92' og 94' frembyder lejeflader mellem skærebladene 12' og 14', medens de samtidigt opretholder den korrekte positionering af skærekanterne 70' og 72' i forhold til hinanden. De opadgående områder 97' og 101' forstærker henholdsvis ambolten 88' og kniven 90'. Ved 35 pladesaksen 10' bestemmes forskydningen af skærekanterne 70' og 72' af ansatsfladernes 92' og 94' beliggenhed.

Dette medfører, at efterslibning af pladesaksen 10' fin- 18 DK 10/744 bl der sted ved slibning både af skærekanterne 70', 72 ' og de respektive ansatsflader 92', 94’ samt disses opadrettede områder 97' og 101'. Herved sker der ingen ændring i forskydningen af den øvre skærekant 70', når der aftages 5 samme materialetykkelser fra den øvre skærekant 70' og ansatsfladen 92'. Der sker heller ikke nogen ændring i forskydningen af den nedre skærekant 72', når der bortslibes samme materialetykkelse fra den nedre skærekant 72' og ansatsfladen 941. Således kan et af skærebladene 10 12’, 14' efterslibes og skærpes, således som det er på krævet under normal brug fra tid til anden, eller begge skæreblade kan slibes, uden at der herved frembringes noget tværgående spillerum eller en spalte mellem skærekanterne 70' og 72'.

15

Efterskærpningen af skærebladene 12', 14' forenkles endvidere ved, at det ikke er nødvendigt at slibe på krumme flader. Den øvre og den nedre skærekant henholdsvis 70' og 72' slibes i et plan, der i det væsentlige er paral-20 lelt med den respektive ansatsflade 92' og 94'. Herved kan ansatsfladerne 92', 94' bearbejdes først til dannelse af referenceflader for slibningen af skærekanterne 70' og 72'. Ved hulslibning af fladerne 78' og 80' på skærebladene 12', 14' er det ikke nødvendigt at slibe nogen andre 25 flader eller kanter under efterslibningen. Det har vist sig, at der opnås en tilstrækkelig og tilfredsstillende mulighed for efterslibning, når ansatsfladernes 92', 94' højde over de tilstødende skaftdele 62' og 66' er 0,08 cm. Skærebladenes 12', 14' ledforbindelse i forhold til 30 håndtagene 18' og 20’ gør det muligt at indspænde skærekanterne 70', 72' i en slibeindretning med sving- og dre-jetappene 26', 40’ og 42' på plads, eftersom kun ledbolten 16' skal fjernes.

35 Som det allerede er fastslået ovenfor, fremmes skæringen af pladeemnet 22', når den øvre og den nedre skærekant 70', 72' ikke strækker sig helt parallelt med ansatsfla- DK 167744 B1 19 derne 92', 94', men derimod har et let vinklet forløb til opnåelse af et progressivt indgreb ved lukning af skærebladene 12', 14'. Omend der kan anvendes forskellige værdier for et sådant indgreb, har det vist sig, at en 5 vinkel på tilnærmelsesvis 15' ved hver af skærekanterne 70', 72' er at foretrække til opnåelse af et totalt anlæg på tilnærmelsesvis 0,5°. Herved trykkes skærebladene tæt sammen under den senere skæreoperation.

10 I fig. 10 og 11 er der vist et låseorgan, som kan låses manuelt, til hindring af åbning af pladesaksen 10' fra dennes i fig. 11 viste stilling. Drejetappen 40' er forsynet med en skulder mellem sin skaft- og hoveddel. På drejetappen 42' findes der udenfor det nedre håndtags 20' 15 sidedel 46' en låsebøjle 104', hvis frie ende er udsparet fra den ene side til dannelse af en krog 106'. Låsebøjlen 104' kan bevæges manuelt mellem drejetappen 40' og svingtappen 26' fra en første, i fig. 10 vist stilling, ved hvilken arbejde med pladesaksen 10' er mulig, til en an-20 den, i fig. 11 vist stilling, ved hvilken pladesaksen 10' er låst i sin lukkede stilling. I denne anden stilling svinges krogen 106' ved låsebøjlens 104' frie ende til indgreb med skulderen på drejetappen 40', idet låsebøjlen 104' udsættes for et tryk fra bøjefjederen 50', så at den 25 holdes låst. Låsebøjlen 104' kan bekvemt udløses eller låses med tommelfingeren, hvilket muliggør arbejde med en hånd.

Omend skærekanterne 70' og 72' på skærebladene 12', 14' 30 er forskudt et betragteligt stykke sideværts i forhold til ansats fladerne 92', 94' til frembringelse af en universal pladesaks, med hvilken man kan skære mindre cirkler med en diameter på ca. 5-6 cm, findes der endvidere en trekantet kærv 110' i skaftdelen 66' på det nedre 35 skæreblad 14' i flugt med banen for det snittede pladeemne 22', som passerer forbi det nedre skæreblads 14' forreste del 86'. Ved hjælp af denne kærv 110' kan der

Claims (7)

20 UK 1b//44 tn med pladesaksen 10' udføres både højregående og venstre-gående snit. Det er klart, at begge de her omtalte udførelsesformer for pladesakse især er egnet til lige samt venstregående snit, og at den i fig. 10-19 viste udførel-5 sesform også kan udføre højregående snit, nemlig i de tilfælde, hvor der optræder en mindre cirkel eller en skarp krumning modsat arbejdsemnets normale orientering. Herved kan udførelsesformen ifølge fig. 10-19 udføre højregående snit med en diameter på ca. 5-6 cm. Som følge 10 heraf elimineres nødvendigheden for separate pladesakse, som især er tilpasset højregående snit, til praktisk talt alle formål. Patentkrav : 15 -------------------

1. Kombineret plade- og 'trådsaks med to skæreblade, som hvert har en skærekant, og som ved hjælp af henholdsvis et første og et andet led er forbundet med hvert sit 20 håndtag, hvor de to overfor hinanden liggende håndtag ved hjælp af en svingtap er drejeligt forbundet med hinanden, og hvor de to skæreblade er drejeligt forbundet med hinanden ved hjælp af en ledbolt og ligger an mod hinanden i området for ledbolten med hvert sit på ledbolten lodret-25 stående plane fladeområde, og med en klipper bestående af to skær, som er udformet på hvert sit skæreblad, kendetegnet ved, at skærebladene i området for ledbolten (16; 16') på de mod hinanden vendende sider er udformet med ansatsflader (92, 94; 92', 94'), og at snit-30 planet for de fortrinsvis konvekse skærekanter (70, 72; 70', 72') i forhold til planet for de mod hinanden anliggende ansatsflader (92, 94; 92', 94') er forskudt på i og for sig kendt måde, samt at mindst et af skærene på trådklipperen (88, 90; 88', 90') er begrænset af en flade, 35 som ligger i planet for det tilhørende skæreblads ansatsflade. 21 DK 167744 B1

2. Saks ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ansatsfladerne (92, 94; 92’, 94') udviser områder (96, 100; 96', 100'), der er i det væsentlige koncentrisk med ledbolten (16; 16'), og områder (97’, 101), der strækker sig 5. retning af trådklipperens (88, 90; 88', 90') skær og forbi disse.

3. Saks ifølge krav 1, kendetegnet ved, at afsnittet på skærebladets (14; 14') skærekant (72; 72') nær 10 ledbolten (16; 16') er forsynet med en frigang (82; 82').

4. Saks ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at der ved skærebladet (14; 14’) i skærekantens (72; 72') højde i skæreretningen bag ledbolten (16; 16') er udfor- 15 met en kærv (110; 110') med trekantet tværsnit.

5. Saks ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendetegnet ved, at trådklipperen er dannet af en ved skærebladet (12) anbragt ambolt (88) og en på det 20 andet skæreblad (14) anbragt kniv (90).

6. Saks ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendetegnet ved, at trådklipperen er dannet af en på et af skærebladene (12’) anbragt kniv (90', 921) og 25 en på det andet skæreblad (14') anbragt sakskant (93').

7. Saks ifølge krav 6, kendetegnet ved overfor hinanden liggende anslag (89, 91) på håndtagene (18', 20'), som ligger an mod hinanden i skærebladenes (12', 30 14') lukkede stilling. 1 35 Saks ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, kendetegnet ved, at kniven (90) ligger an mod ambolten (88) i skærebladenes (12, 14) lukkede stilling.