DK165661B - Urinmaaler - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en urinmåler.

Urinstrømmens hastighed reflekterer både cardiac output (minutvolumen) og nyrefunktion. Måling af urinstrømmen er derfor en vigtig non-invasiv teknik til at bestemme en 5 patients fysiologiske tilstand, f.eks. efter en større operation eller ved behandling af chok eller forbrændinger. Kendte apparater til opsamling af urin har målekamre, der gør det muligt for den overvågende stab at registrere det volumen urin, der har passeret i et bestemt tidsrum.

10 Når der anvendes urinmålere kateteriseres patientens blære i reglen, og den åbne ende af kateteret forbindes med målerens indløbsåbning. I de kendte målere er der anvendt flere målekamre, der er anbragt, så de fungerer sekventielt. For eksempel angiver EP-A-118-066 urinmålere med et i det 15 væsentlige opretstående, primært målekammer og et eller flere overløbskamre. I de kendte målere kan et primært målekammer have et lille volumen, men være kalibreret til at måle det lille udløb fra blæren meget nøjagtigt, idet det primære kammer kan have en kapacitet på 30 ml og være kalibreret i 20 1 ml-trin. Et overløbs-målekammer, med overløb fra det pri mære kammer, kan have en kapacitet på 200 ml og være kalibreret i 10 ml-trin. Et andet overløbskammer kan danne en opsamlingspose og have en kapacitet på 2000 ml kalibreret i 100 ml-trin.

25 Det primære kammer og overløbskamrene udgør måleren og kan tømmes i opsamlingsposen, efter at hver volumenregistrering er udført. På denne måde kan en meget nøjagtig måling af urinstrømmen registreres af lægerne.

Urinmålere bør have andre, ønskelige konstruktive 30 træk. For eksempel bør måleren indbefatte et drypkammer ved indløbet for at forhindre bakterier i at trænge ind i blæren gennem kateteret og fremkalde betændelse. Det primære kammer må have et udløb, gennem hvilket en prøve kan udtages til analyse. Opsamlingsposen må have en taphane, så den kan 35 tømmes.

Det er et problem med kendte urinmålere, at dimen- 2

DK 165661 B

sionerne af det primære målekammer må imødekomme visse fysiske begrænsninger, hvorfor det primære kammer må være mindre eller mindre nøjagtigt kalibreret, end det ellers er ønskeligt. Ideelt bør det primære kammer være en lang passage 5 med lille tværsnitsareal, idet et sådant kammer ville muliggøre nøjagtig volumenmåling. Det primære kammer må imidlertid ikke være så langt og snævert, at det er skørt eller vanskeligt og dyrt at fremstille. Det primære kammer er fortrinsvis anbragt i overskudskammeret både af hensyn til fysisk beskyt-10 telse mod slag og for at give ønskelige overløbsegenskaber. Urinmåleren og opsamlingsposen må ikke være uhensigtsmæssigt stor eller uhåndterlig, idet den skal ophænges på patientens seng i et tilstrækkeligt lavt niveau til at sikre udløb ved hjælp af tyngdekraften.

15 Endnu et problem ved de kendte urinmålere er, at hvis væsken fra det primære kammer strømmer over i overløbskammeret i en ringe mængde, er det vanskeligt at bestemme strømningshastigheden nøjagtigt, idet overløbskammeret ikke er kalibreret i samme grad.

20 Ved opfindelsen er tilvejebragt en forbedret urinmåler med et stort primært opsamlingskammer, der kan kalibreres nøjagtigt og alligevel opfylder de foran nævnte parametre.

Urinmåleren ifølge opfindelsen har et primært målekammer med et indløb ved en åben ende og et overløb s-må lekammer, 25 og er ejendommelig ved, at det primære målekammer har et udløb ved den anden åbne ende i væskeforbindelse med over-løbs-målekammeret, og det primære målekammer strækker sig rundt om periferien af overløbskammeret.

På denne måde er længden af det primære kammer bestemt 30 af størrelsen af overløbskammeret, men det er ikke desto mindre mindst dobbelt så langt som hidtil kendte, primære målekamre. Nøjagtigheden i det primære kammer bestemmes af dets tværsnitsareal, der kan være mindre end hidtil og derfor mere nøjagtigt på grund af den forøgede længde. Alternativt 35 kan det primære kammer have samme målenøj agtighed og et større volumen.

3

Det primære kammer er fortrinsvis i hovedsagen V-formet og har to opstående grene. Grenene er åbne ved deres øverste ender, og den ene gren danner indløbet og den anden overløbet til overløbskammeret. Grenene kan være afgrænsede 5 af en skillevæg mellem to halvdele af et stift plastprofil, hvilket giver en relativ simpel og økonomisk konstruktion.

Fortrinsvis har det primære kammer intet horisontalt parti og er på sit laveste punkt forsynet med et udløb. Ved dette arrangement sikres fuldstændig afdræning 10 af det primære kammer til prøveudtagning.

Overløbskammeret kan være underopdelt af et overfald, så der er dannet to måle-underkamre, der i rækkefølge modtager overløbet fra det primære kammer.

Som foran nævnt er urinmåleren fortrinsvis 15 V-formet. Overløbskammeret bliver således smallere hen mod bunden, og der er mulighed for at opnå en større målenøj-agtighed, i det mindste når det primære kammer til at begynde med løber over. Når overløbskammeret er underopdelt forøges målenøjagtigheden, idet forholdet mellem tvær-2® snitsarealet og dybden reduceres yderligere.

Urinmåleren hænger foran en fleksibel opsamlingspose og er fortrinsvis forbundet med denne gennem et stift rør, som holder måleren og posen tilstrækkeligt langt fra hinanden til at hindre at måleren vipper, når opsamlingspo-25 sen fyldes og derved buler ud. Røret kan være en rørbøjning, i hvilken opsamlingsposen hænger. Alternativt kan der anvendes en sengekrog med ophængningssteder for posen og måleren i afstand fra hinanden. Sengekrogen til måleren kan have organer til at lokalisere og' bære målerens indløbs-30 rør.

Andre karakteristiske træk ved måleren ifølge opfindelsen vil fremgå af den efterfølgende beskrivelse af en foretrukken udførelsesform, der som et eksempel er vist skematisk på tegningen, hvor 35 fig. 1 viser urinmåleren ifølge opfindelsen set fra siden,

DK 165661 B

4

O

fig. 2 et tværsnit gennem urinmåleren i fig. 1 med opsamlingsposen vist med punkterede linier, fig. 3 et billede, der illustrerer fremgangsmåden ved tømning af urinmåleren i opsamlingsposen, og 5 fig. 4 en urinmåler med en alternativ ophæng ningskrog.

I fig. 1 og 2 er vist en urinmåler 11 med en opsamlingspose 12 og en forbindelsesåbning 13. Opsamlingsposen 12 har et udløb, der normalt er lukket af en taphane 10 15. Urinmåleren har et indløbsrør 16, der under brug er forbundet med et kateter, som er indsat til drænering af en patients blære. Indløbsrøret udmunder i et drypkammer 17, der har en åbning 18, gennem hvilken urinen strømmer. Udløbet fra drypkammeret sker gennem en kontraventil, der 15 skematisk er antydet med en pil. Drypkammeret sikrer, at strømmen af urin er diskontinuerlig, og at bakterier derfor ikke kan benytte strømningsvejen som indgang til blæren.

Et hydrofobt filter 20 er anbragt i en sidevæg i drypkammeret for at hindre overdrevet tilbagestrømnings- 20 tryk i forbindelsesrøret 16 og dermed i patientens blære. Filteret kan være af kendt type, der hindrer indtrængning af bakterier.

Urinen strømmer fra drypkammeret 17 gennem kontraventilen 19 ind i et tredelt opsamlingskammer. Urinen 25 strømmer først ind i et primært kammer 21, der som vist strækker sig rundt langs periferien af urinmålerens hus.

Kammeret 21 udgør det primære målekammer i måleren og har et prøveudløb 22, der normalt er lukket af en taphane 23.

Den på tegningen højre gren af det primære kam-30 mer er åbent og danner et overfald 24, hvorover urin strømmer ind i et overløbs-underkammer 25, når det primære kammer er fuldt.

Underkammeret 25 er adskilt fra et tilknyttet underkammer 26 med en midtervæg 27, der danner et andet 35 overfald 28, hvorover væske fra underkammeret kan strømme.

5

O

Overfaldet 24 er højere end overfaldet 28 som vist i fig. 2, hvor niveauforskellen er betegnet a, så tilbage-strømning fra kammeret '25 til kammeret 21, når prøveudløbet 22 åbnes, er hindret. Arrangementet af overfaldene sikrer 5 sekventiel fyldning af underkararene.

Opsamlingskammeret er ventileret gennem et andet hydrofobt filter 34, der sikrer hurtig tømning af indholdet ind i opsamlingsposen 12.

Når underkammeret 26 først er fyldt med urin 10 stiger overfladeniveauet, indtil urinen strømmer gennem åbningen 13 ind i opsamlingsposen 12. Åbningen 13 ligger i lavere niveau end drypkammeret. Posen er forbundet med en stiv rørbøjning 35 på opsamlingskammeret. Rørbøjningen holder kammeret og posen i tilstrækkelig afstand fra hinan-15 den, til at posen kan ekspandere under brug uden at vippe kammeret.

Urinmåleren kan være fastgjort til en sengeramme 31 ved hjælp af passende organer, f.eks. en krog 32, som er vist i fig. 3. Krogen 32 er formet således, at den som 20 vist lokaliserer og støtter indløbsrøret 16.

Urinmåleren fremstilles fortrinsvis af et relativt hårdt, stift termoplastisk materiale, f.eks. acryl-, polystyren- eller polycarbonatplast, medens opsamlingsposen fortrinsvis er af PVC eller et lignende forholdsvis blødt 25 og fleksibelt materiale. Urinmåleren bør være tilstrækkelig transparent til at aflæsninger kan ske gennem dens vægge.

Under brug strømmer urin gennem kammeret 17 og kontraventilen 19 ind i det primære målekammer 21. Kammeret er forholdsvis langt sammenlignet med kendte målekamre og 30 kan derfor kalibreres, så der opnås meget nøjagtige volumenmålinger. Nøjagtigheden vil naturligvis afhænge af den aktuelle længde af kammeret og tværsnitsarealet, men i en foretrukken udførelsesform kan det totale volumen af kammeret være 50 ml, hvilket giver både forøget kapacitet og 35 større nøjagtighed end ved anvendelse af kendte primære målekamre.

6

DK 165661 B

o

Ved hjælp af gradinddelinger på målehuset/ kan volumenet af urinen i det primære kammer registreres. Idet de to grene på det primære kammer har lige store indhold, behøver gradinddelingen kun at være anbragt på den ene 5 gren, fortrinsvis den højre gren på tegningen.

Hvis det primære kammer fyldes op til overfaldets 24 niveau vil urin strømme ind i underkammeret 25. Måleren har gradinddelinger, hvormed volumenet af væsken i kammeret 25 kan registreres. Bunden af kammeret 25 er tilspidsende, 10 hvorved det er muligt at måle den første overløbsmængde af urin nøjagtigt, idet tværsnitsarealet ved bunden af underkammeret 25 er lille.

Hvis underkammeret 25 fyldes, strømmer urin over i underkammeret 26, der også har en tilspidsende bund.

15 Hvis underkammeret 26 fyldes, vil urin strømme ud gennem åbningen og ind i opsamlingsposen 12.

Hvis der kræves nøjagtige målinger af urinstrømmen, vil en vagthavende registrere urinvolumenet i det primære kammer med regelmæssige intervaller. Når en aflæs-20 ning først er foretaget, kan måleren tømmes ind i opsamlingsposen ved at tippe den som vist i fig. 3. Urin vil strømme gennem åbningen 13, indtil måleren er tom.

Som det bedst ses af fig. 1, ligger åbningen 13 ved bunden af et opsamlingskammer 33, så det sikres at 25 urinmåleren tømmes helt i opsamlingsposen.

Den på tegningen venstre gren af det primære kammer 21 er åben for at sikre fuldstændig tømning. Den inderste væg af denne gren strækker sig op over åbningens 13 niveau for at hindre tilfældig overføring af urin fra 30 det primære kammer 21 til overløbskamrene 25,26, hvis måleren f.eks. får stød eller ikke hænger vertikalt. Man må sørge for, at urinmåleren ophænges vertikalt, og krogarrangementet og vægten af måleren sikrer sædvanligvis at dette er tilfældet. Det er indlysende, at ingen måler kan 35 være fuldstændig nøjagtig, hvis den ikke hænger i lodret stilling, idet gradinddelingerne på siden af måleren forud- 7

DK 165661 B

o sætter dette. Det er endnu en fordel ved konstruktionen, at en ikke-vertikal måler vil vise forskellige niveauer for urinoverfladerne i det primære kammers to grene.

Fig. 4 viser en alternativ sengekrog med ind-5 byrdes adskilte krogpartier til ophængning af måleren og opsamlingsposen i tilstrækkelig stor indbyrdes afstand til at tillade opsvulmning af posen.

Der kan udføres andre konstruktioner og arrange-. menter inden for opfindelsens rammer.

10 15 20 ( 25 30 35

Claims (9)

1. Urinmåler med et primært målekammer (21) med et indløb ved en åben ende og et overløbs-målekammer .(25,26), k e n- 5 detegnet ved, at det primære målekammer (21) har et udløb ved den anden åbne ende i væskeforbindelse med over-løbs-målekammeret (25,26), og at det primære målekammer strækker sig rundt langs periferien af overløbskammeret (25,26). 10

2. Urinmåler ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det primære kammer er i hovedsagen V-formet og har to i hovedsagen opstående grene.

3. Urinmåler ifølge krav 2, kendetegnet ved, ; at den ene af det primære kammers grene er en indløbsgren,· og den anden er en overløbs-udløbsgren.

4. Urinmåler ifølge krav 3, kendetegnet ved, 20 at udløbsgrenen er åben ved sin øverste ende og i væskekommunikation med overløbskammeret.

5. Urinmåler ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at overløbskammeret (25,26) er 25 underopdelt ved hjælp af et overfald (28).

6. Urinmåler ifølge krav 5, kendetegnet ved, at overløbsniveauet for det nævnte overfald (28) ligger under overløbsniveauet (24) for det primære kammer. 30

7. Urinmåler ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at det primære kammer er forsynet med en taphane (23).

8. Urinmåler ifølge ethvert af foregående krav, k en detegnet ved, at overløbskammeret (25,26) er tilspid- 9 set ved bunden.

9. Urinmåler ifølge ethvert af de foregående krav og med et overløbs-udløbsrør (35) til en overløbspose (12), 5 kendetegnet ved, at røret (35) adskiller måleren og posen tilstrækkeligt til at tillade ekspansion af posen (12) under brug.