DK163985B

DK163985B - Fremgangsmaade til anaerob bakteriel omdannelse af organisk affaldsmateriale til methan og goedning

Info

Publication number: DK163985B
Application number: DK548683A
Authority: DK
Inventors: Robert Paton
Original assignee: Boirganic Energy Inc
Priority date: 1983-09-29
Filing date: 1983-11-30
Publication date: 1992-04-27
Also published as: ATE29870T1; BR8306510A; IL70159A0; AU560614B2; PT77662B; ES8600172A1; IL70159A; DK548683A; JPS6078700A; CA1198605A; ES527626A0; ES543554A0; DK163985C; JPH0366954B2; DK548683D0; EP0145792A1; ES8603794A1; DE3373807D1; PT77662A; US4503154A

Description

i

DK 163985 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til anaerob bakteriel omdannelse af organisk affaldsmateriale til methan og gødning.

Organisk affaldsmateriale, såsom halm, alkoholdestillationsrester, 5 papir, vegetabilsk affald og animalsk affald, dvs. gødning, tunaf faldsprodukter og andre produkter, er i lang tid blevet betragtet som en potentiel kilde til fremstilling af methangas. Betragtelige mængder af penge og anstrengelser er blevet rettet mod tilvejebringelsen af en praktisk fremgangsmåde til udnyttelse af denne kilde.

10 Typiske metoder omfatter både aerob og anaerob nedbrydning af affaldet i et komplekst system.

De fleste kendte systemer omfatter behandling af en vandig suspension af affaldsmaterialet med et tørstofindhold på ca. 10% eller 15 større i et gæringssystem, som kræver opvarmning af i det mindste en del af systemet. Sådanne systemer kræver også typisk intermitterende eller kontinuerlig omrøring og hyppig periodisk vedligeholdelse. Recirkulation af mikroberig eller aktiveret slam er ofte en essentiel del af systemet, og driften kræver normalt ikke-trivial tekno-20 logisk ekspertice. Anlægsinvesteringerne for sådanne systemer er almindeligvis prohibitive.

Fra beskrivelsen til FR patent nr. 376.442 kendes en septiktank omfattende en flerhed af skillevægge med det formål at nedsætte 25 strømningshastigheden for væsken, således at den bundfældes og forbliver ved bunden, indtil væsken er renset, før den forlader tanken. I denne beskrivelse er der imidlertid ikke nogen omtale af methanindvinding, som kan produceres under tankens drift, og der er heller ikke beskrevet midler til periodisk fjernelse af faste 30 stoffer fra tanken.

Endvidere kendes der fra beskrivelsen til EP patentansøgning nr.

13.538 et anlæg til produktion af methangas ud fra organisk affald.

I denne beskrivelse er der imidlertid ikke omtale af gødningsfrem-35 stilling, og der er heller ikke beskrevet et anlæg omfattende mindst fire anaerobe zoner. Der er heller ikke tale om fjernelse af gødningsmiddelfaststoffer fra en nedre del af de anaerobe zoner.

Der er nu blevet fundet en enkelt og økonomisk fremgangsmåde til

DK 163985 B

2 omdannelse af organiske affaldsmaterialer til væsentlige mængder af methan. Fremgangsmåden kan udføres med lille eller ingen ekspertice og kræver lidt eller ingen vedligeholdelse.

5 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at en vandig suspension af organiske affaldsmaterialer med et tørstofindhold på mindre end ca. 4 vægt% indføres i en første af mindst 4 anaerobe zoner, hvor 2 zoner er anbragt i én tank, hvilke zoner står i væskeforbindelse i serie, således at tilsætning af væske til den 10 første zone bevirker, at væske strømmer fra den nedre del af den første anaerobe zone til den nedre del af den anden anaerobe zone, at væske strømmer fra den øvre del af den anden anaerobe zone til den øvre del af den tredie anaerobe zone, at væske strømmer fra den nedre del af den tredie anaerobe zone til den nedre del af den 15 fjerde anaerobe zone, og at væske strømmer ud af den øvre del enten til afløb eller til efterfølgende zoner, hvor den i serie forekom mende væskekommunikation er den eneste væskekommunikation mellem zonerne, idet der ikke passerer bundfældede faste materialer mellem tankene, at der holdes rolige betingelser i hver af de anaerobe 20 zoner, hvorved stratifikation af blandingen finder sted, at der holdes omgivel sestemperatur på op til ca. 40°C i hver af zonerne, at methan opsamles fra toppen af zonerne, og at der periodisk fjernes gødningsstoffer fra zonerne.

25 I en udførelsesform er fremgangsmåden ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at en vandig suspension af organiske affaldsmaterialer med et tørstofindhold på mindre end ca. 4 vægt% indføres i den første af 6 anaerobe zoner, og at der periodisk fjernes gødningsstoffer fra en nedre del af tre af zonerne.

30

Alle zonerne holdes under stort set rolige betingelser. Dette tilvejebringer tre vertikalt arrangerede strata i mindst hver af de første 4 zoner. Det øverste stratum omfatter en vandig suspension af 1 ignocellul osetørstoffer. Det mellemste stratum indeholder en vandig 35 opløsning af syre, som hovedsagelig er middellange fedtsyrer, såsom valerinsyre og propionsyre. Det nedre stratum indeholder en vandig opløsning af syrer, som hovedsagelig er myresyre og eddikesyre.

Hver af zonerne holdes ved omgivelsestemperaturen, som kan ligge i

DK 163985 B

3 området fra 26 til 34°C; systemet kræver således normalt ikke energiinput, medmindre hurtigere nedbrydning påkræves, i hvilket tilfælde temperaturen kan forøges op til 40°C i den første zone alene. Methangas opsamles fra toppen af zonerne og gødningstørstof-5 fer kan periodisk fjernes fra en nedre del af zonerne 2, 3 og 6. Det flydende afløb, der fjernes fra den sjette zone, kræver liden eller ingen yderligere behandling for at opfylde miljøstandarder.

På tegningen viser fig. 1 et strømdiagram, der illustrerer en 10 foretrukken udførelsesform for opfindelsen, fig. 2 er et topplanbillede vist delvis gennemskåret og illustrerende en foretrukken opstilling af de forskellige zoner, og fig. 3 er et sidebi 11 ede af den på fig. 2 viste opstilling gennem linien 3-3.

15

Figur 1 illustrerer diagrammatisk en fordelagtig udførelsesform for fremgangsmåden. En vandig suspension med lavt tørstofindhold af organisk affaldsmateriale føres periodisk via en ledning 10 ind i en zone 1. Det organiske affaldsmateriale kan være halm, papir eller 20 andre lignocelluloseholdige materialer eller andre affaldsmaterialer af organisk oprindelse, dvs. gødning, alkoholdestillationsrester, affald fra bearbejdning af fisk, vegetabilsk affald og lignende. De faste materialer udgør mindre end ca. 4 vægt% af den vandige suspension tilført gennem ledningen 10 og er fortrinsvis mindre end 3 25 vægt%, mest fortrinsvis ca. 2 vægt%. Størrelsen af den første zone afhænger af BOD- og/eller COD-indholdet i det materiale, som skal behandles ved fremgangsmåden. Der skal være tilstrækkelig væskerum i den første zone til, at der er mindst 83,5 1 væskerum pr. kg BOD eller COD, som tilføres systemet i en 8-timers periode. Væskedybden 30 i zone 1, som bestemmes af zonebunden 12 og anbringelsesstedet for en udgangsledning 14, skal ligge i området fra ca. 3,0 til ca. 9,1 m, fortrinsvis mellem ca. 3,0 og ca. 5,5 m, for at tilvejebringe stratifikation i zonen og for at tillade, at methogene bakterier trives.

35

Zone 1 afgrænses af sidevægge (ikke vist), en frontvæg og en skærm 16, som strækker sig i hele zonens bredde, dvs. fra sidevæg til sidevæg. Højden af skærmen er justeret således, at skærmen slutter i den øvre ende mindst ca. 25,4 cm over det vandniveau, der defineres

DK 163985 B

4 af ledningen 14. Skærmen ender fortrinsvis under zonens loft, således at der er gasformig kommunikation mellem zonerne 1 og 2. Skærmen skal i bunden slutte før kontakt med zonens, gulv, således at der er væskekommunikation mellem bunden af zone 1 og bunden af zone 5 2. Afstanden mellem den nedre ende af skærmen og bunden af zonen skal være ca. 76,2 cm, men denne værdi kan variere til frembringelse af en afstand til bunden på fra ca. 45,7 cm til ca. 121,9 cm.

Et vigtigt aspekt ved opfindelsen er, at væske-faststofbl andingen i 10 zonerne bevares under stort set rolige og uforstyrrede betingelser.

Dette fremmer stratifikation af blandingen. Et toplag, som kan have en dybde på op til ca. 0,6 m, vil være flydende 1 ignocellul osematerialer 17. Efterhånden som anaerobe bakterier nedbryder dette materiale, dannes middellange fedtsyrer, såsom valerinsyre, butyr-15 syre og propionsyre, og disse vil hovedsageligt være anbragt som et mellemlag i zonen. Efterhånden som disse mel!emproduktsyrer nedbrydes, dannes myresyre og eddikesyre, som vil være anbragt i zonens bundstratum. Der dannes methan og carbondioxid fra den bakterielle nedbrydning af disse enkle syrer i bunden af zonen. De bakterier, 20 som virker på disse forskellige substrater, kan være naturligt forekommende bakterier, som i tilfældet med gødning, hvor de eksisterende bakterier formerer sig og udfører alle de nødvendige nedbrydninger. Hvor det organiske materiale, som skal behandles, er uden eller fattigt på anaerobe bakterier til nedbrydning, såsom det 25 er tilfældet ved destillationsrester fra al kohol gæring, kan disse bakteriefattige affaldsmaterialer alternativt podes med bakterier fra et fungerende nedbrydningssystem, dvs. gødningssystemet, og efter en kort tilpasning til det nye substrat, vil de begynde at nedbryde det.

30 På grund af den store forskel mellem de to affaldsmaterialer, som er blevet indgående undersøgt, dvs. gødning og al koholdestillationsrester med hensyn til BOD- og COD-indhold, pH-værdi og totalt tørstofindhold, vil alle typer organiske affaldsmaterialer nedbrydes 35 i lige grad. Indledende pilotanlægsundersøgelser med affald fra tunbearbejdningsanlæg og vegetabilsk affald bekræfter denne påstand.

For at bevare de rolige omgivelser er det nødvendigt, at tør-stof-væskesuspensioner, der tilføres via ledningen 10 til zonen 1,

DK 163985B

5 tilføres på en sådan måde, at indtrængningskraften er forholdsvis lav. Dette opnås delvis ved at neddykke indføringsledningen 10 i væsken i den første zone til en dybde, som ligger under niveauet af de flydende faste materialer, f.eks. ca. 1,5 m. Ydermere skal diame-5 teren af indføringsledningen være stor for at sikre, at kraften af det indkomne materiale vil spredes over et stort område.

Nær skærmen er der anbragt en sprinkler 18. Vandtrykket og udformningen af sprinkleren er indstillet således, at vand, der kommer ud 10 fra sprinkleren, alene vil befugte flydende faste materialer og ikke fremkalde turbulens. Afhængigt af temperatur, sted og det specielle organiske affaldsmateriale, er det muligt, at den øverste del af det flydende, organiske affaldsmateriale 17 vil danne et tørt, hårdt, filtret lag og ikke vil blive påvirket af bakterier. Følgelig kan 15 der tilvejebringes en sprinkler, såsom 18, til at befugte det flydende affaldsmateriale, hvilket bevirker, at mindst en del langsomt synker, hvilket resulterer i, at den hårde sammenfil trede masse af faste stoffer brydes.

20 Bundgulvet 12 i zone 1 eller som vist på fig. 2 zonerne 1 og 2 hælder fortrinsvis i en retning bort fra de indkomne materialer. En sådan hældning kan varieres efter ønske, og det har vist sig, at en hældning på ca. 7° er hensigtsmæssig. Noget af det nedbrudte faste materiale vil synke til bunden af zonen og strømme ned ad hæld-25 ningen. De faste materialer kan fjernes periodisk via en ledning 20 ved åbning af ventiler 21 og 22 og er nyttige som gødningsmiddel.

Når en for stor mængde af faste materialer er akkumuleret på gulvet af tanken, vil der være en mærkbar nedgang i methanproduktion. Faste materialer skal fjernes via ledningen 20 på dette tidspunkt. De 30 faste materialer har en liden ildelugtende kvalitet, når de er helt nedbrudte. Når faste materialer, som ikke er blevet helt nedbrudt, får lov til at passere ud af systemet, vil der forekomme en meget mærkbar og aromatisk lugt af organiske syrer, og på dette tidspunkt skal ventilerne 22 og 21 lukkes.

35

Zone 2 har fortrinsvis en størrelse, som er ca. halvdelen af størrelsen af zone 1. Når zonerne 1 og 2 således er anbragt i en enkelt tank, som vist på fig. 1, skal zone 2 udgøre ca. 1/3 af længden af tanken. Den øvre del af zone 2 står i forbindelse med den øvre del

DK 163985B

6 af zone 3 via en ledning 14. Det foretrækkes, at vandniveauet i zone 3 er noget lavere, f.eks. ca. 25,4 cm, end vandniveauet i zone 2.

Dette sikrer, at materialer, som passerer gennem ledningen 14 fra zone 2 til zone 3, vil falde, efterhånden som de kommer ud af led- 5 ningen 14 og vil komme under vand. Det flydende materiale vil således blive befugtet, når det kommer ind i zone 3.

Zone 3 har fortrinsvis cirka samme størrelse som zone 2. En skærm 24 mellem zonerne 3 og 4 er anbragt på omtrent samme måde som mellem 10 zonerne 1 og 2. Størrelsen af zonerne 3 og 4 kan imidlertid om ønsket varieres, så længe bundene af zonerne står i forbindelse med hinanden. Som anført tidligere er størrelsen af zonerne 1 og 2 særdeles vigtige for en god drift af fremgangsmåden.

15 Bunden af zone 3 står i forbindelse med bunden af zone 4 under den nederste ende af skærmen 24, der ligesom skærmen 16 fortrinsvis er anbragt ca. 76,2 cm fra bunden 26 af zonerne 3 og 4. Den øverste del af zonen 4 står via en ledning 28 i forbindelse med den øverste del af zone 5. Zone 5 står i forbindelse med zone 6 under en skærm 30, 20 som fortrinsvis er anbragt på samme måde som skærmene 24 og 16.

Hældningsretningen af bunden 26 i zonerne 3 og 4 kan være en hvilket som helst ønsket retning. Det foretrækkes, at der er nogen hældning for at gøre det lettere at fjerne faste materialer via en ledning 31 25 og en ventil 32 som vist.

Ligeledes kan hældningsretningen af bunden 34 i zonerne 5 og 6 være en hvilken som helst ønsket retning, og hældningen gør det lettere at fjerne faste materialer via en ledning 35 og en ventil 36.

30

Det skal forstås, at efterhånden som materialet passerer gennem de i serie forbundne zoner, finder en højere grad af nedbrydning sted.

Ved at holde rolige omgivelser i alle zoner vil der dannes strata i alle zoner. Den mængde faste materialer, der passerer gennem zonerne 35 1, 2, 3 og 4, vil være af en sådan mængde, at der vil være et lag af faste materialer i hver af zonerne. På det tidspunkt materialet når zonerne 5 og 6, vil der være lidt om nogen flydende faste materialer. I disse zoner vil der imidlertid være syrestrata. I de fleste tilfælde vil der også i zone 5 være flydende faste materialer og en

DK 163985 B

7 lille mængde af faste materialer i zone 6.

Methan opsamles fra zonerne via ledninger 40, 42 og 44 og føres via en ledning 46 til opbevaring. Gassen kan opbevares i et hvilket som 5 helst traditionelt system eller på en hvilken som helst traditionel måde. En foretrukken opbevaringsmetode er anvendelse af en vandforseglet gasbeholder, i hvilken gassen opsamles under en tank, der flyder i vand. Sådanne vandforseglede gasbeholdere kendes af en fagmand. Ved at anvende et sådant system er der et kontinuerligt 10 modtryk på gassen, hvilket fortrinsvis er ca. 2,8 kPa over atmosfærisk tryk. Dette bevirker, at nogle gasser genopløses i systemet, og det formodes, at dette fremmer væksten af forskellige bakterier.

Hvis gassen opsamles ved hjælp af andre systemer end en vandforseglet gasbeholder, kan modtryk i systemet effektueres ved hjælp af 15 for en fagmand kendte midler, såsom ved anvendelse af en trykreduktionsventil i ledningen 46. Den oplagrede gas kan anvendes efter ønske til tilvejebringelse af udnyttelig energi, f.eks. i form af elektricitet.

20 Systemet holdes ved omgivelsestemperatur, og i mange områder af verden vil det ikke være nødvendigt at tilføre varme. Dette skyldes, at systemet er blevet udformet til at udnytte mesofile, methanogene bakterier. Det foretrækkes, at systemet drives ved en temperatur på fra ca. 26 til ca. 40°C og mere fortrinsvis ved en temperatur på 25 mindre end 32°C. Det har vist sig, at de bedste resultater opnås, når systemet drives ved en temperatur på mellem 26 og 30°C. Når systemet ønskes i drift i et koldere klima, kan der tilføres varme på en hvilken som helst traditionel måde. En metode, der tænkes på, til tilvejebringelse af varme under sådanne omstændigheder er at 30 anbringe systemet inden i en isoleret struktur, hvor der er tilvejebragt afstand mellem zonernes ydervægge og den isolerede strukturs indre vægge. Udstødningsgas fra generatorer, der anvendes til at omdanne methanen til elektricitet, kan derefter føres ind i dette rum, og spildvarmen kan virkningsfuldt anvendes til at opvarme 35 systemet.

Et foretrukken opstilling af de forskellige zoner er vist på figurerne 2 og 3. Zonerne 1 og 4, samt 2 og 3 deler en fælles væg 52. Zonerne 4 og 5 samt 3 og 6 deler ligeledes en fælles væg 54.

DK 163985 B

8

Skærmene 16, 24 og 30 strækker sig fra den ene side af zonerne til den anden side og er anbragt i samme plan. Materialet føres ind i den første zone via en ledning 10. Sprinkleren 18 er anbragt tæt ved skærmen 16 og over zone 1 til intermitterende befugtning af 5 materialet, der flyder ovenpå, efter behov. Materialer passerer under skærmen 16 og ud af den øvre del af zone 2 via en ledning 14, hvorefter de kommer ind i den øvre del af zone 3. Materialerne føres derefter under skærmen 24 og derefter ud fra den øvre del af zone 4 via en ledning 28. Endelig passerer materialer under skærmen 30 og 10 derefter ud fra systemet via en ledning 58.

Diametrene af ledningerne 14, 28 og 58 kan varieres som en hjælp til at holde de rolige betingelser i zonerne. Diametrene af sådanne ledninger skal således være tilstrækkeligt store til, at ledningerne 15 ikke stopper til med det faste materiale, der føres igennem dem; ved at holde diameteren forholdsvis stor vil strømmen af materialet fra en zone til en anden ligeledes være langsom, således at der ikke fremkaldes for kraftig turbulens. Det har vist sig, at en diameter på ca. 15,2 cm er den mindste, egnede diameter. Denne kan varieres 20 efter ønske og afhængigt af de typer af faste materialer, der behandles, samt andre forhold. Faste materialer fjernes fra bunden af zonerne via ledningerne 20, 31 og 35, medens methangassen opsamles via ledningerne 40, 42 og 44. Den fordelagtige udformning af systemet vist på figurerne 2 og 3 er således, at den udgør en enkelt 25 modulenhed. Hældningen af bunden 12 af enheden kan fordelagtigt være i en enkelt retning.

Det har vist sig, at visse uorganiske kemikalier i høj grad kan forbedre driften af systemet. Tilsætningen af sulfat som kobber-30 sulfat anbefales således i en mængde på mellem ca. 0,45 og 0,68 kg, baseret på 37.853 1, tilsat med intervaller på 2 til 3 uger. Jern i form af metallet kan tilsættes i en mængde på ca. 1 ton, baseret på 870.626 1, i en periode på ca. 1 gang hvert 2. eller 3. år. Molybdæn tilsat i form af opløseligt molybdæn tilsættes i en mængde på fra 35 ca. 0,91 til 1,36 kg, baseret på ca. 2.649.731 1 hvert 2. til 3. år.

Det formodes, at den producerede mængde af methangas også kan forøges ved at recirkulere den producerede totale gas gennem de sidste fire trin i serierne af zoner, hvorved mængden af opløst C02

DK 163985 B

9 forøges, hvilket har en gunstig virkning på metabolismen af de methanogene bakterier i disse trin. Recirkulering af gassen kan udføres ved at indføre en ledning i en afstand på ca. 0,6 m fra bunden af hver af de sidste fire zoner og forsigtigt cirkulere gas 5 ind i zonen gennem sådanne ledninger.

De efterfølgende eksempler illustrerer driften samt udøvelsen af opfindelsen og demonstrerer mulighederne og bredden i anvendelsen af systemet.

10 EKSEMPEL 1

Et gæringssystem som det på figurerne 1, 2 og 3 illustrerede installeredes sammen med et biogaslagringssystem, et generatoranlæg 15 og en afløbsopbevaringstank på en svinefarm med ca. 2000 svin. Affaldsmaterialer trykvaskedes fra svinestierne dagligt og førtes ved faldstrømning ind i den første zone af en udrådner. Udrådneren bestod af 3 tanke, der delte to fælles vægge, som vist på fig. 2, og havde en total væskekapacitet på ca. 2.649.731 1. Kapaciteten af 20 sådanne tanke udformedes baseret på en fremtidig forventning på ca.

11.000 dyr. Den samlede længde af tanken var 29,3 m, og væskedybden i tankene var 3,4 m i indgangsenden og 5,2 m i udgangsenden. De faste materialer udgjorde 2% af væske-faststofsuspensionen, der blev tilført to gange dagligt til tankene. Systemet var under drift i 6 25 måneder uden fjernelse af faste stoffer for at forøge tørstofkoncentrationen i systemet, hvilket var nødvendigt for en effektiv drift af systemet. Derefter fjernedes faste stoffer hver 21. dag og anvendtes som gødning.

30 Kobbersulfat i en mængde på ca. 0,45 kg pr. 37.853 1 tilsattes periodisk hver 2 til 3 uger, skrot jern, der vejede ca. 3 ton, tilsattes én gang, og molybdæn i en mængde på 0,91 kg tilsattes én 3 gang. Systemet udviklede fra ca. 283 til 311 m gas pr. dag, hvoraf 75% var methangas. Resten var carbondioxid. Elektricitet frembragtes 35 og anvendtes på gården i en mængde på ca. 600 kW pr. dag.

Målinger af BOD og COD blev foretaget på materialet, der kom ind i systemet, samt materialer, der gik ud af systemet, og det blev fundet, at BOD og COD var blevet reduceret 90-95%.

DK 163985 B

10

For i højere grad at undersøge driften af systemet blev BOD- og COD-indholdet målt på forskellige steder:

Sted nr.l: Faststof/væskesuspension før indføring i systemet.

5 Sted nr.2: Opstrømsenden af zone 1.

Sted nr.3: Nedenstrømsenden af zone 1.

Sted nr.4: Nedenstrømsenden af zone 2.

Sted nr.5: Opstrømsenden af zone 3.

Sted nr.6: Nedenstrømsenden af zone 4.

10 Sted nr.7: Opstrømsenden af zone 5.

Sted nr.8: Nedenstrømsenden af zone 5.

Sted nr.9: Nedenstrømsenden af zone 6.

Sted nr.10: Afløbsledningen, der går ud fra zone 6.

15 Følgende resultater opnåedes:

_B0Da_CODb_BOD/COD

Sted nr._ma/1_forhold 20 1 2389 ± 241 6352 ±742 0,36:1 2 480 ± 42 1807 ± 92 0,27:1 3 443 ± 40 1999 ± 88 0,22:1 4 421 + 40 2090 + 102 0,20:1 25 5 212 ± 22 860 ± 52 0,25:1 6 220 + 33 840 + 53 0,26:1 7 147 + 16 599 + 39 0,25:1 8 141 ± 13 584 ± 43 0,24:1 9 143 + 18 584 + 43 0,24:1 30 10 141 ± 16 576 ± 46 0,24:1 agennemsnit ± standardafvigelse; 11 N 16 observationer pr. værdi.

35 b 10 N 15 observationer pr. værdi.

Det fremgår, at den totale BOD- og COD-reduktion var over 90%. Eftersom reduktion i BOD og COD er direkte proportional med mængden af methangas produceret, angiver tabellen ovenfor ydermere de

DK 163985 B

11 relative mængder methan produceret i hver af de forskellige zoner.

EKSEMPEL 2 5 Der tilvejebragtes et gæringssystem, et biogas-opbevaringssystem, et generatoranlæg samt en effluentopsamlingstank som beskrevet i eksempel 1 med den undtagelse, at det var reduceret i målestok til at bearbejde 1514 1 destillationsrester (eng: stillage) pr. dag. Faststofindholdet i destillationsresten indstilledes fra ca. 2 til 4 10 vægt%, før det blev indført i udrådneren. Udrådneren tilvejebragte 376 1 total kapacitet pr. kg B0D/C0D påfyldt i en 8 timers periode, idet 83,5 1 rumvolumen pr. kg B0D/C0D pr. 8-timers periode var tilvejebragt i den første zone. Før den initielle tilsætning af destillationsresten blev halvdelen til trediedelen af den første 15 udrådnerzone fyldt med podningsmateriale fra en fungerende udrådner såsom beskrevet i eksempel 1. Podningsmaterialet var flydende materiale taget fra den anden tank, zone 3 i den på fig. 1 viste udrådner. Derefter til førtes desti 11 ati onsresten i en mængde på ca.

30% af den beregnede kapacitet ved opstart, og mængden blev gradvis 20 forøget i løbet af de næste 17 dage, indtil der opnåedes 100% kapacitet. Alle tilsætninger af desti 11ationsrester under en given tidsperiode skete gradvis og blev jævnt fordelt over hele tidsperioden. Der opnåedes således 90-95% reduktion i BOD/COD. Der blev fjernet faste materialer fra systemet hver 21. dag.

25

Den i eksempel 2 beskrevne fremgangsmåde kan gentages med andre organiske affaldsmaterialer, såsom affald fra tunfi skbearbejdning samt vegetabilsk affald.

30 Skønt opfindelsen er blevet beskrevet i detaljer under henvisning til foretrukne udførelsesformer, kan der foretages variationer og modifikationer uden at afvige fra den beskrevne opfindelse. Skønt systemet er blevet specifikt beskrevet under anvendelse af 6 anaerobe zoner, kan antallet af zoner således reduceres til 4, hvis 35 COD-belastningerne ikke er meget store, ved at eliminere skærmene 24 og 30 i den anden og tredie tank.

Claims

1. Fremgangsmåde til anaerob bakteriel omdannelse af organisk affaldsmateriale til methan og gødning i flere anaerobe zoner, 5 kendetegnet ved, at en vandig suspension af organiske affaldsmaterialer med et tørstofindhold på mindre end ca. 4 vægt% indføres i en første af mindst 4 anaerobe zoner, hvor 2 zoner er anbragt i én tank, hvilke 10 zoner står i væskeforbindelse i serie, således at tilsætning af væske til den første zone bevirker, at væske strømmer fra den nedre del af den første anaerobe zone til den nedre del af den anden anaerobe zone, at væske strømmer fra den øvre del af den anden anaerobe zone til den øvre del af den tredie anaerobe zone, at væske 15 strømmer fra den nedre del af den tredie anaerobe zone til den nedre del af den fjerde anaerobe zone, og at væske strømmer ud af den øvre del enten til afløb eller til efterfølgende zoner, hvor den i serie forekommende væskekommunikation er den eneste væskekommunikation mellem zonerne, idet der ikke passerer bundfældede faste materialer 20 mellem tankene, at der holdes rolige betingelser i hver af de anaerobe zoner, hvorved stratifikation af blandingen finder sted, at der holdes omgi vel sestemperatur på op til ca. 40°C i hver af zonerne, at methan opsamles fra toppen af zonerne, og at der periodisk fjernes gødningsstoffer fra zonerne, 25

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en vandig suspension af organiske affaldsmaterialer med et tørstofindhold på mindre end ca. 4 vægt% indføres i den første af 6 anaerobe zoner, og at der periodisk fjernes gødningsstoffer fra en nedre del 30 af tre af zonerne.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at de rolige betingelser tilvejebringer i det mindste i de første fire zoner tre vertikalt arrangerede strata, som er: et øverste stratum 35 omfattende en vandig suspension af 1 ignocellul osestoffer, et mellemliggende stratum omfattende en vandig opløsning af syre, som hovedsagelig er middellange fedtsyrer, og et nedre stratum omfattende en vandig opløsning af syrer, som hovedsagelig er myresyre og eddikesyre. DK 163985 B

4. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den vandige suspension med lavt tørstofindhold af organisk affaldsmateriale har et tørstofindhold på mindre end ca. 3 vægt%.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at det organiske affaldsmateriale er animalsk affaldsmateriale.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at der periodisk til den første zone yderligere tilsættes én eller flere 10 sammensætninger udvalgt blandt jern, kobbersulfat og opløseligt molybdæn.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at gastrykket over de seks zoner holdes over atmosfærisk tryk. 15

8. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at det organiske affaldsmateriale er alkoholdestillationsrester.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at det 20 organiske affaldsmateriale er fiskebearbejdningsaffald.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at det organiske affaldsmateriale er vegetabilsk affald. 25 30 35