DK162544B - Fotoelektrisk impulsgiver - Google Patents

Description

DK 162544 B

Opfindelsen angår en fotoelektrisk impulsgiver til omsætning af digitale måleværdier i form af en drejebevægelse til impulser til anvendelse i justerbare apparater, hvorhos impulserne frembringes ved bevægelsen af en slidseskive i strålegangen for en lysbarriere.

5 Ved kendte impuls givere af den angivne art anvender man til en lysbarriere på sendersiden en moduleret strålekilde oftest i form af en Ga-As-ly s diode, og på modtagersiden et fotoelement med de til de sær lige anvendelsestilfælde specificerede egenskaber« Modulationen sker på enkelt måde mekanisk ved hjælp af en hul- eller slidseskive. Impulserne 10 frembringes ved, at den på en drejeligt lejret aksel fastgjorte slidseskive alternerende afbryder og atter frigiver lysstrålerne på vejen fra strålekilden til en passende anbragt -lysmodtager. Antallet af inpulser pr. omdrejning er afhængigt af antallet af de på omkredsen anbragte tænder.

15 Få modtagersiden er der fotokomponenter, som udvælges afhængigt af anvendelsen med henblik på den nødvendige følsomhed og konstruktion. I en hyppigt anvendt udformning er det silicium-fototransitorer, som er sammenkoblet til en kombination af to eller flere transistorer til en såkaldt foto-darlington. Denne foranstaltning tjener til forstærkning 20 af fotostrømmen, forbedrer derved følsomheden af fotostransistoren men forøger imidlertid også reaktionstiden.

For at opnå en ensartet specifikation ved lysbarrierer anbringes lysstrålekilden og den fotoelektriske modtager ved kendte lysbarrierer i en optimal indbyrdes funktionsstilling og indlejres under bibeholdel-25 se af denne position i en støbt harpiksblok. sådanne lysbarrierer er blevet kendt som såkaldte gaffellysbarrierer p.gr.a. den gaffelformede anbringelse af lyskilden i forhold til lysmodtageren, mellem hvilke fx. en slidseskive bevæges som modulator. Heller ikke denne positionsmæssi-ge faste anbringelse af komponenterne indbyrdes kan imidlertid bort-30 skaffe forskellene ved de forskellige virkemåder. Arsagen hertil skal findes i, at de enkelte komponenter, som fx. lyskilde og lysmodtager ikke er af ensartet teknisk beskaffenhed, således at der til trods for eksakt mekanisk anbringelse afhængigt af tolerancerne i den teknologiske beskaffenhed uundgåeligt optræder forskellige afbryderkarakteri-35 stikker. Kun efter gennemløbet af én gang fastlagte testbetingelser via - 2 -

DK 162544 B

bestemte måleserier kan områderne for en udnyttelig signaldannelse konstateres og vedføjes på databladet for de enkelte lysbarrierer.

Fra US-Patentskrift 2/656/106 kendes en lyselektrisk positionsangivelsesindretning til en i begge retninger drejelig aksel. Den består 5 af en slidskeskive og to ved slidserne i en bestemt drejevinkelafstand anbragte lysbarrierer. Ved rotation af slidseskiven frembringes der p* gr.a. afbrydelserne af lysstrålegangen i de fotoelektriske modtagerdele indbyrdes adskilte impulsserier i afhængighed af antallet af de på omkredsen anbragte slidser. Anbringelsen af to lysbarrierer tjener herun-10 der til at konstatere bl.a. omdrejningsretningen ved hjælp af de to impulsserier. Flankerne/ som markerer et tandmellemrum eller en slidse i slidseskiven, er udformet i eksakt radial retning. Det betyder, at der ved bevægelsen af tandflankelinien gennem lysstrålegangen kun står den kortest mulige vinkelvej til rådighed til en modulationsfase. Denne 15 kortest mulige vinkelvej er ikke tilstrækkelig til at dække en afbryde-hysterese for den fotoelektriske lysbarriere og yderligere en eventuel tolerance på akslen for en tilbageløbsspærring. En forskydning af impulsflankerne er imidlertid ikke mulig. Som følge heraf opstår der i den umiddelbare nærhed af skiftezonen fejlimpulser, som forfalsker et 20 tælleforløb. Fejlimpulser, som er afgivet én gang af lysbarrieren, kan ikke identificeres, eller kun vanskeligt identificeres med et stort opbud af elektroniske koblingsmidler.

I US-Patentskrift 3,436,655 angives en akselomdrejningsmåleindret-ning, som især er udformet til målingen af omdrejningstallet pr. tids- 25 enhed for meget langsomt løbende aksler. En nøjagtig måling af en lang som drejebevægelse er normalt vanskelig, fordi den drejende aksel sit-rer eller fluktuerer i bevægelsesretningen. Det er næsten umuligt at eliminere dette fænomen, og derfor forsøger man at undertrykke virkningen af samme. Til dette formål er to lysbarrierer anbragt således for-30 skudt i drejningsvinkelretnirigen for en slidseskive, at den første og den anden fotocelle aldrig samtidigt kommer ind i en lysstråle. De to fotoceller er forbundet med en RS-Flip-Flop, med hvilken fluktuationsfænomener i omkoblingsfasen elimineres. Slidseskiven har snævre, radialt forløbende slidser, mellem hvilke der er anbragt relativt brede, 35 lysugennemtrængelige zoner. Modulatorzonen for en lysbarriere er dermed - 3 -

DK 162544 B

ligeledes indskrænket til en minimal drejningsvinkel, som for skiftehy-steresen for lysbarrieren ikke tillader korrektion. Positionen af flankerne i impulstoget ved udgangen fra Flip-Flop'en er ikke variabel, og heller ikke med henblik på impuls-pause-forholdet i impulsserien fra 5 Flip-Flop'en er en korrektion mulig.

Ved den fra DE-Offentliggørelsesskrift 27,26,242 kendte rotationsimpulsgiver forsøger man at udvirke en forbedring ved hjælp af en særlig anbringelse og udformning af slidseformen i modula tor ski ven. Slid-seskiveblænden, som kan sammensættes koaksialt af to ensartede slidse-10 skiver, som er indbyrdes drejelige, og som kern indstilles fast til et bestemt tand-mellemrum-forhold, og den ved hjælp af fra den radiale anbringelse afvigende og i den tangentiale retning ensartet hældende anbringelse af tænderne og mellemrummene tillader imidlertid kun en indstilling af en lineær ændring af tand-mellemrum-forholdet, hvilket ud-15 trykkes i et tilsvarende impuls-pause-forhold for insuls toget. Det er dog ikke muligt at forskyde vækstflankerne og henfaldsflankeme indbyrdes og at tildele de to impulsfølger forskellige impuls-pause-forhold.

Det er opfindelsens opgave ved en impulsgiver af den anførte art med enkelte midler at tilvejebringe en mekanisk justerbarhed, hvorved 20 impuls-pause-forholdet for impulsfølgen er variabel og yderligere en forskydning af de to impulsfølger kan indstilles og dermed fjerne system- og komponentbetingede koblingseffekter og koblingshysteresen for lysbarrieren i forhold til en tilbageløbsspærring kan udvides på modu-latorskiven. Desuden skal koblingsindretningen udformes i en kompakt 25 konstruktion som forudsætning for indbygningen i en trykfast indkapsling.

Løsningen på opgaven er kendetegnet ved, at der i fast anbringelse på en lederplade er anbragt fire lysbarrierer, at lysbarriererne er anbragt på en cirkelbue med middelradius for en modulatorzone i slidse-30 skiven i samme drejningsvinkelafstande, at lederpladen med de fire lysbarrierer er indstillelig ved en parallelforskydning og drejning af stillingen, i forhold til modulator zonen, på en sådan måde, at der ved ændringen af lysbarrierernes stilling kan indstilles en udligning af et impuls-pause-forhold, samt en indbyrdes forskydning af de to ingpulsføl-35 ger.

- 4 -

DK 162544 B

På basis af en bestemt, ensartet vinkelafstand af de fire lysbarrierer indbyrdes fremkommer der i afhængighed af omdrejningshastigheden for slidseskiven fire efter hinanden tidsmæssigt forsinkede skifteimpulser. Hvis skifteimpulserne i udgangsstillingen for lysbarriererne 5 føres til indgangene til de to Flip-Flop'er i det angivne kredsløb, opstår der ved udgangene fra Flip-Flop'eme to med 90* indbyrdes forskudte firkantsignaler. Som følge af den konstante anbringelse af de fire lysbarrierer på lederpladen og den variable indstilling af lederpladen i forhold til modulatorzonen kan der ved forskydning eller drejning af 10 lederpladen indstilles andre vinkelpositioner for lysbarriererne, og derved ændres samtidig afstandene mellem de enkelte skifteimpulser. Som følge heraf fører dette til en tilsvarende forskydning af udgangssignalerne til Flip-Flop'erne. På grunf af den mekanisk justerbare lederplade kan impuls-pause-forholdet og forskydningen af firkantsignalerae i 15 den første impulsfølge i forhold til firkantsignalerne i den anden impulsfølge udlignes nøjagtigt på den enkleste måde.

Et udførelseseksempel for opfindelsen beskrives i det følgende og vises på tegningen. På tegningen viser: fig. 1 en komplet impulsgiver set ovenfra, hvorhos husdækslet 20 er fjernet, fig. 2 et snit gennem impulsgiveren på Fig. 1, fig. 3 en skematiseret gengivelse cif anbringelsen af de fire lysbarrierer ved modulatorzonen for slidseskiven samt den tilsvarende skifteimpulsfølge for de fire lysbarri-25 erer sammen med de derved fremkomne firkantsignaler ved udgangen fra Flip-Flop'erne, fig. 4 en indretning ifølge Fig. 3 incl. fasen for skifteimpulserne og tilsvarende firkantsignalerne ved udgangen fra de to Flip-Flop'er som følge af en drejning af lederpla-30 den ved lysbarriererne som et eksempel på udligningsmu ligheden, fig. 5 et kredsløb til omformning af skifteimpulserne fra de fire lysbarrierer til definerede firkantsignaler.

I gengivelsen på fig. 1 ses en komplet impulsgiver ovenfra, hvor-35 hos husdækslet 2 er fjernet, således som den fx. anvendes i tappesøjler - 5 -

DK 162544 B

til overføring af de af et måleværk konstaterede volumenenheder til et prisberegnings- og indikatorværk» Impulsgiversystemet er anbragt i et hus 1 og består i det væsentlige af fire særskilte lysbarrierer 3, 4/ 5 og 6, som er anbragt på en lederplade 7/ og af en slidseskive 8 som mo-5 dulatorelement. Ved konstruktionen af lysbarrierne 3, 4, 5 og 6 anvendes gængse, opto-elektroniske komponenter, og tilsvarende anvender man som lyskilde eller sender fx. Ga-As-dioder 16 - 19, som modtager på den anden side en fototransistor 11 - 14, som til forstærkning af foto-strømmen kan efterfølges af yderligere transistorer i kendte kredsløb, 10 til frembringelse af et egnet styresignal på udgangssiden af impulsgiveren. De fire dioder 16 - 19 er som lyskilder anbragt på en cirkelbue 9 på en bjælke 10, hvorhos radius af cirkelbuen 9 er lig med middelradius for en modulatorzone 15 på slidseskiven 8» Bjælken 10 er til en strømforsyning af dioderne 16-19 forsynet med passende anbragte le-15 derbaner, som er forbundet med vinkelret på bjælken 10 anbragte lodde-ben 20. Bjælken 10 kan ved loddebenene 20 stikkes på lederpladen 7 og fastloddes i en bestemt afstand planparallelt med lederpladen 7. Hed denne anbringelse kommer dioderne 16 - 19 i en position, i hvilken deres lysstråle rammer på fototransistorer 11 - 14, som ligeledes er an-20 bragt i en tilsvarende cirkelbue 9 på lederpladen 7. Til frembringelse af skifteimpulser radeker slidseskiven 8 med dennes modulatorzone 15 ind i strålerne fra de fire lysbarrierer 3 - 6 og andrer ved drejning af slidseskiven 8 i takt med de forbiførte tandflanker 21, 22 af slidsen 23 den til fototransistoren 11 - 14 ankomne lysintensitet. I afhængig-25 hed af formen af tand-mellemrum-forholdet og omdrejningstallet for slidseskiven 8 moduleres lysindfaldet på detektoren og i fototransistoren 11 - 14 i en lysbarriere 3-6 frembringes en tilsvarende skifteimpuls. Som følge af en anbringelse af de fire lysbarrierer 3-6, som i en udgangsposition af lederpladen - i forhold til centrum af slidseski-30 ven 8, har en bestemt ensartet indbyrdes vinkelafstand cc fremkommer der i afhængighed af omdrejningshastigheden for slidseskiven 8 fire efter hinanden tidsmæssigt forskudte skifteimpulser S^, S2, Rj, 3)·

Afstanden eller forskydningen af disse fire skifteirapulser S^, S2, R^, R2 indbyrdes er kun ens i den indstillingsposition af lederpladen 7 i 35 forhold til positionen af modulatorzonen 15 for slidseskiven 8, hvor - 6 -

DK 162544 B

cirkelbuen 9 i anbringelsen af lysbarriererne 3-6 dækker en cirkelbue 9 med middelradius for modulatorzonen 15. Definerer man skifteimpulserne S^, S2» R-j/ R2 fra de fire lysbarrierer 3-6 ved overføring til et ligeledes på lederpladen 7 anbragt kredsløb 24 ifølge fig. 5 således, 5 at fx. skifteimpulserne Sj, S2, som kommer fra lysbarriererne 3, 4, betegnes som såkaldte "sætte"-skifteimpulser S^, S2 og de efterfølgende skifteimpulser svarende til "nulstillings"-skifteimpulser R^, Rj på indgangene S, R til to Flip-Flop'er 25, 26, opstår der ved udgangene Q og ^ fra Flip-Flop'erne 25, 26 to 90* indbyrdes forskudte firkantsig-10 naler 27, 28. De fra firkantsignalerne 27 og 28 i indbyrdes adskilte impulsfølger 29 ved udgangen af Flip-Flop'en 25 og en impulsfølge 30 på udgangen af Flip-Flop'en 26 til rådighed stående signaler føres til udnyttelse, fx. til dannelse af prisdata, til en elektronisk regneenhed*

Ifølge fordringer fra myndighederne om justerbare apparater om dobbelt 15 sikkerhed for impulsfrembringelsen behøves der ved den på fig. 1 og 2 viste impulsgiver samt kredsløbet til dannelse af definerede firkantsignaler i alt fire lysbarrierer 3, 4, 5, 6. Da differencer er uundgåelige i den indbyrdes, mekaniske anbringelse af lysbarriererne 3-6 samt i den teknologiske beskaffenhed, og alle lysbarrierer 3, 4, 5, 6 20 taktstyres med den samme slidseskive, fremkommer differencerne også ved frembringelsen af firkantsignalerne 27, 28 i tilsvarende form. Desuden er en indbyrdes korrektion af positionen mellem de enkelte lysbarrierer 3, 4, 5, 6 ikke gennemførlig p.gr.a. den faste anbringelse af lysbarri-ererne 3, 4, 5, 6 på lederpladen 7. For alligevel at opnå en indbyrdes 25 udligning af flankerne på de enkelte skif teinpulser Sj, S2, R-j, R^ er lederpladen med de fire lysbarrierer 3, 4, 5, 6 udformet som en i forhold til modulatorzonen 15 for slidseskiven 8 variabelt positionerbar del, således at der ved en parallelforskydning og drejning af positionen af lederpladen 7 med den dermed opnåelige ændring af positionen af 30 lysbarriererne 3, 4, 5, 6 indstilles en udligning af et impuls-pause-forhold samt en indbyrdes forskydning af de to impulsfølger 29, 30* For at cpnå indstilleligheden af lederpladen 7 findes der til indstilling og fastgørelse af lederpladen i en for positionen af skifteimpulserne S.j, S2, Rj, R2 optimal position på siden anbragt langhuller 31, 32. Med 35 to fastgørelsesskruer 34, 35 fastgøres indstillingspositionen af leder- - 7 -

DK 162544 B

pladen 7 på basis i huset 1· P.gr.a. langhullerne 31/ 32 i lederpladen 7 kan denne forskydes parallelt og drejes. Dermed andres positionen af vinklen for lysbarrierne 3, 4, 5, 6 ved modulatorzonen 15. Som det vises af eksemplet ifølge fig. 4 er forskydninger af flankerne på fir-5 kantsignaleme 27/ 28 indstillelige til højre ved en drejning af lederpladen 7 og derved lysbarrierne 3/ 4/ 5/ 6 omkring en tankt akse i u-rretning. I forhold til den viste drejningsstilling for slidseskiven mod urets retning kan der dermed opnås en tidsforsinket forskydning af skifteimpulserne S-j, S2 / Rj, svarende til firkantsignalerne 27, 28 10 på udgangen af Flip-Flop'erne 25, 26.

I almindelighed opstår ved forskydning eller drejning af lederpladen 7 med de fire lysbarrierer 3, 4, 5, 6 en anden vinkelposition af lysbarrierne 3, 4, 5, 6 indbyrdes. Afhængigt heraf andres tilsvarende afstandene mellem skifteimpulserne S^, S2, R-j, R2, hvilket fører til en 15 forskydning af udgangssignalerne fra Flip-Flopperne 25, 26. Således kan impuls-pause-forholdet og forskydningen af firkantsignalet 1 i forhold til firkant signalet 2 udlignes. Spændingsforsyningen af kredsløbet 24 samt overføringen af impulsbølgerne 29, 30 fra kredsløbet 24 sker via et flerlederkabel 36 til de udnyttende enheder.

20 I huset 1 samt i husdaakslet 2 findes der boringer 37, 38 til lej ringen af en aksel 39 (fig. 1 og 2), som bærer slidseskiven 8. I den udvidede del af boringen 37 er der drejningsfast indlejret et nålefriløb 40, som skal forhindre tilbagedrejningen af akslen 39 ifølge udførelseseksemplet på fig. 1 i urets retning. Langs omkredsen af slidse-25 skiven 8 findes en modulatorzone 15, som i det væsentlige består af et på forhånd fastsat antal slidser 23, som i radial retning er fræset ind i en bestemt dybde i en skive 41. Skiven 41 er nittet fast med en bøsning 42 og forbundet drejningsstift ved hjælp af en stift 43 med akslen 39. De lysgennemskinnelige slidser 23, som udløser en skifteimpuls og 30 også er ansvarlige for impulsf ormen, er udformet relativt smalle i sammenligning med den brede, lysugennemskinnelige form af en tand 44, der som følge af mørkezonen bestemmer den indbyrdes afstand mellem skifte-impulseme Sj, S2, , R2· På gengivelsen i Fig. 4, i hvilken lederpla den 7 er drejet om en tankt central aksel, med en vinkel, ses det, at 35 lysbarrieren 3 som er rykket ind mod den indre rand af modulatorzonen - 8 -

DK 162544 B

15, bevirker den største forskydning af skifteimpulsen for slidseskiven 8. Den mindste forskydning i bevægelsesretningen af slidseskiven 8 får den af den sidste lysbarriere 6 frembragte skifteimpuls R2· Drejer man lederpladen 7 fra den den midterste udgangsposition ifølge fig.

5 3 imod urets retning til en tilsvarende vinkelposition, opnår man et deraf afhængigt omvendt resultat med hensyn til forskydningen af skifteimpulserne S.|, s2, R1, &2· Den deraf fremkomne skifteimpuls fra lysbarrieren 3 har en mindre, og skifteimpulsen en tilsvarende stør re forskydning foran skifteimpulserne S^, S2, R-j, R2 fra midterpositio-10 nen af lederpladen ifølge fig. 3.

Ved kun af gennemføre en parallelforskydning indad i raodulator-zonen 15 forstørres vinkelvejen, og tilsvarende udbredes forskydningen af skifteingmlserne , S2, , Rg. Omvendt mindskes vinkelvejen mellem lysbarrieme 3, 4, 5, 6 ved en parallelt forskudt indstilling af leder-15 pladen 7 i det perifere område af modulatorzonen 15. Den indbyrdes position af skifteimpulserne S^, S2, R^, Rj er følgelig vidtgående indstillelig ved drejning og parallelforskydning af lederpladen 7 ved modulatorzonen 15. Fejlagtige indvirkninger på frembringelsen af skifteimpulserne S1, S2, R^, R2 fx. ved for store tilbageløbstolerancer i nå-20 lefriløbet eller betinget af de forskellige stillinger af lysskrankerne 3, 4, 5, 6 og disses uensartede elektriske skifteforhold kan derved fjernes ved en egnet positionering af lederpladen 7 i modulatorzonen 15, På Fig. 5 vises en udformning af kredsløbet 24 til frembringelse 25 og omformning af skifteimpulserne S^, S2, Rj, R2 for de fire lysbarrierer 3, 4, 5, 6 til definerede firkantsignaler 27, 28. Samtlige kredsløbselementer er anbragt på lederpladen 7 med undtagelse af dioderne 16, 17, 18, 19, som skal være anbragt i nogen afstand fra fototransistorerne 11, 12, 13, 14 og i denne egenskab er stukket på bjælken 10 30 ved hjælp af loddepinde 20 på lederpladen 7. Via en tilslutning 45 og en koblingsbeskyttelsesdiode 46 føres en driftspænding til kredsløbet 24 og via en transistor 47 til et stabiliseringskredsløb bestående af transistorerne 48, 49, som sikrer en konstant strøm til dioderne 16, 17, 18, 19 i lysbarrieme 3, 4, 5, 6* En stabiliseret strøm gennem dio-35 derne 16, 17, 18, 19 er atter en forudsætning for en konstant, homogen

DK 162544B

- 9 - lystrålegang til lysbarrierne 3, 4, 5, 6. Den negative pol fra spændingsforsyningen ligger på tilslutningen 50. Ved hjælp af de af slidseskiven 8 afbrudte lyssignaler opstår der i fototransistorerne 13» 14, 11, 12, skifteimpulser S.,, S2, R.,, Rj, soa ligeledes føres til indgan-5 gene S og R på de to Flip-Flop'er 25 og 26. Ved udgangene Q og 'Q fra de to Flip-Flop'er 25 og 26 opstår de to firkantsignaler 27 eller 28, son endnu en gang forstærkes v.hj.a. transistorerne 51, 52 eller 53, 54, som impulsfølge 29 eller 30 ved udgangene 55 eller 56 til videreledning fx. til en regneenhed.

10 Hele kredsløbet 24 incl. slidseskiven 8 som modulatorelement er indbygget efter forskrifterne for en trykfast indkapsling i det af to dele bestående hus 1 med hus dæks let 2. Drejningen af slidseskiven 8 sker via et tandhjul 57, som er monteret drejningsfast på akslen 39, som er ført udenfor huset 1. Huset 1 samt hus dækslet 2 incl. lejringen 15 af akslen 39 i huset 1 samt føringen af det flerledede kabel 36 ud af huset er udformet efter forskrifterne for en trykfast indkapsling, således at impuls giveren også opfylder fordringerne fra det anførte udførelseseksempel til anvendelse i eksplosionstruede områder.

Claims (6)

1. Fotoelektrisk impulsgiver til omsætning af digitale måleværdier i form af en drejebevægelse til impulser til anvendelse i justerbare apparater, hvorhos impulserne frembringes ved bevægelsen af en slidseski-ve i strålegangen for en lysbarriere, kendetegnet ved, at 5 der i fast anbringelse på en lederplade (7} er anbragt fire lysbarrierer (3, 4, 5, 6), at lysbarriererne (3, 4, 5, 6) er anbragt på en cirkelbue (9) med middelradius for en mødulatorzone (15) i slidseskiven i ensartede drejningsvinkelafstande (a), at lederpladen (7) med de fire lysbarrierer (3, 4, 5, 6) er indstillelig ved en parallelforskydning og 10 drejning af stillingen i forhold til modulatorzonen (15) på en sådan måde, at der ved ændringen af lysbarrieremes (3, 4, 5, 6) stilling kan indstilles en udligning af et impuls-pause-forhold, samt en indbyrdes forskydning af de to inpulsfølger (29, 30)·

2· Fotoelektrisk impuls giver ifølge krav 1, kendetegnet 15 ved, at lysbarrierne (3, 4, 5, 6) hver består af en lyssender i form af en diode (16, 17, 18, 19) og en lysmodtager i form af en fototransistor (11, 12, 13, 14), hvorhos dioderne (16, 17, 18, 19) er anbragt på en i planparallel stilling på lederpladen (7) monterbar bjælke (10), og fototransistorerne (11, 12, 13, 14} er integreret på lederpladen (7) om-20 kring lysstrålegangen for dioderne (16, 17, 18, 19)·

3. Fotoelektrisk impulsgiver ifølge kravene 1og2, kendetegnet ved, at lederpladen (7) indeholder et kredsløb bestående af transistorer (47, 48, 49) til stabilisering af strømmen til dioderne (16, 17, 18, 19).

4. Fotoelektrisk impulsgiver ifølge kravene 1 til 3, kende tegnet ved, at et kredsløb (24) på lederpladen (7), ved hjælp af hvilket de med slidseskiven (8) taktstyrede lysimpulser fra fotodioderne (11, 12, 13, 14) føres forstærket umiddelbart til indgange (S, R) på to Flip-Flop'er (25, 26), hvorved der ved udgangene (Q og y) fra Flip-30 Flop'erne (25, 26) opstår firkantsignaler (27, 28)·

5. Fotoelektrisk impulsgiver ifølge krav 4, kendetegnet DK 162544 B -lived, at firkantsignalerne (27, 28} på de to Flip-Flop udgange (Q og føres forstærket ved hjælp af efterkoblede/ på lederpladen (7) anbragte transistorer (51/ 52 og 53, 54) til udgangen (55, 56) fra impulsgiveren.

6. Fotoelektrisk impulsgiver ifølge kravene 1 til 5, kende tegnet ved, at den med lysbarrierne (3, 4, 5, 6) udstyrede lederplade (7) er integreret som fast komponent i et trykfast, todelt hus (1, 2). 10