DK161920B - Gennemgangssikkerhedssystem - Google Patents

Description

DK 161920 B

Opfindelsen angår et gennemgangssikkerhedssystem ifølge indledningsafsnittet til patentkrav l. Et sådant gennemgangssikkerhedssystem er kendt fra US patentskrift nr. 3 983 552.

5 Gennemgangssikkerhedssystemer tjener i første række til at forhindre tyveri, eksempelvis i forretninger, biblioteker osv. Mærkerne eller skiltene eller vedhængene anbringes på varerne, hvis uautoriserede fjernelse skal forhindres. Disse mærker detekteres ved udlo gangen fra det område, der skal beskyttes, eksempelvis en forretning eller et bibliotek. Ved udgangen må en person, der medfører varer, passerer gennem et magnetisk vekselfelt, der modificeres af strimmelen af magnetisk materiale. Det modificerede magnetiske felt detekteres 15 og modifikationen giver en indikation om, at mærket og derfor varen er ved at blive fjernet på uautoriseret måde. Der lyder da automatisk en alarm.

Hvis strimmelen af magnetisk materiale fjernes, eller hvis dens magnetiske egenskaber ændres eller fjer-20 nes af en ekspedient, modificeres det magnetiske vekselfelt ved udgangen ikke, og der sker ikke nogen detektering af et modificeret felt, hvorved der muliggøres transport af godset gennem feltet uden at alarmen startes.

25 Det grundlæggende detekteringssystem blev fore slået af P.A. Picard, og beskrevet i fransk patentskrift nr. 763,681. Picard beskrev et system, hvor visse nøglebegreber, nemlig at modifikationen af vekselfeltet, dvs. forekomsten af harmoniske af grundfrekvensen af veksel-30 feltet forårsaget af mærket er specifikke for mærkets materiale, og at størrelsen og formen af mærket kun ændrer amplituden, er fundamentale. Forbedringer af systemet blev opfundet af R. E. Fearon og beskrevet i US-patentskrift nr. 3,631,442, af G. Peterson, beskrevet i 35 US-patentskrift nr. 3,747,086 af J.T. Elder med flere, beskrevet i US-patentskrift nr. 3, 665, 449, af Paul E.

DK 161920 B

2

Bakeman, junior med flere, beskrevet i US patentskrift 3,983,552. I sådanne systemer frembringes der et magnetisk vekselfelt ved udgangen fra et beskyttet område og forskellige udvalgte harmoniske af det modificerede mag-5 netiske felt, der repræsenterer tilstedeværelsen af mærkets materiale detekteres.

Et af de største problemer, der mødes i sådanne systemer, er, at falske alarmer undertiden udløses ved detektering af harmoniske_af feltets grundfrekvens for-10 årsaget af metalgenstande, der bæres af områdets kun-- der-, (f.eks. bæltespænder, nøgler, smykker osv). Natur- -ligvis er en beskyldning for tyveri fra områdets side over for en kunde, der uden skyld har startet alarmen, ubehagelig for alle involverede parter, og kan for om-15 rådet betyde tabet af en god kunde. Der hersker derfor den opfattelse, at sådanne systemer på grund af deres upålidelighed ikke har nået en så vid udbredelse som de ellers ville.

I det ovenfor anførte US-patentskrift nr.

20 3,983,552, der svarer til indledningen til krav 1, foreslås det, at benytte mere end et element i mærket. Når mærket indeholder to eller flere elementer, foreslås det, at de kan være af forskellige permeabiliteter til frembringelse af udgangssignaler, der er mere komplekse 25 og kendetegnende end de signaler, der frembringes af mærker med kun en enkelt permeabilitet. Detektering af udgangsimpulser fra det resulterende felt baseret på kombinationen skulle i væsentlig grad forøge detekteringens pålidelighed, da det er usandsynligt, at en anden 30 genstand, der bæres af en person, indeholder den samme kombination af koercitivkræfter og dermed den samme kombination af harmoniske. Sidstnævnte system virker, kort beskrevet, på følgende måde. En strimmel af magnetisk blødt materiale (dvs. materiale, der let kan magnetise-35 res og afmagnetiseres), underkastes et magnetisk vekselfelt med en feltintensitet, der er tilstrækkelig til at

DK 161920 B

3 mætte det magnetiske materiale ved hvert polaritetsskift for vekselfeltet. Det resulterende magnetiske felt overvåges. Det resulterende vekselfelt vil have en impuls overlejret på den positive og negative halvcyklus ved 5 hvert af de punkter, hvor det magnetiske materiale mættes. Ved en Fourier-analyse af impulsen konstateres det harmoniske indhold, og i henhold til den kendte teknik detekteres specielle harmoniske, som, hvis de er tilstede, starter en alarm.

10 Til forbedring af pålideligheden for systemet kan ikke blot andelen af harmoniske, men også forholdet mellem indholdet af ulige og lige harmoniske danne et prøvekriterium.

Det har imidlertid vist sig, at sådanne mærker 15 med flere materialer har yderligere ulemper, der nedsætter pålideligheden. F.eks. kan orienteringen af mærket indenfor feltet være således, at der kun optræder meget svage impulser eller overhovedet ingen impulser for det ene af mærkets materialer i forhold til det andet. De 20 harmoniske kan med andre ord ikke detekteres eller kan kun detekteres svagt. Desuden sker der, når en person, der bærer varen med det påsatte mærke, passerer gennem feltet, det, at orienteringen af mærket i forhold til feltet næsten altid varierer. Derfor ændrer amplitude-25 forholdet for impulserne og dermed for de harmoniske sig med tiden, og følgelig varierer det harmoniske forhold, der detekteres (amplituden af én impuls i forhold til en anden kan være så lille, at de ikke optræder og ikke kan detekteres). F.eks. vil der, hvis en impuls i form af en 30 halv sinusbølge skal detekteres, hvis et stykke magnetisk materiale mættes fuldstændigt, blive frembragt et sæt harmoniske. Hvis det imidlertid kun er den del af sinusbølgen, der ligger mellem 40° og 50° ,der optræder, vil mange af de højere harmoniske øjensynligt ikke være 35 tilstede. Hvis der benyttes et mærke med flere elementer, kan der optræde et upålideligt resultat som følge

DK 161920 B

4 af de forskellige reaktioner af de forskellige materialer i det magnetiske vekselfelt, og som følge af forskellige orienteringer og bevægelsen af mærket i feltet under detekteringen. Og dog er det netop de forskellige 5 magnetiske egenskaber af de to mærkematerialer, der påstås at lette en mere pålidelig detektering end et mærke med kun et enkelt materiale.

Det er hensigten med opfindelsen at forbedre gennemgangssikkerhedssystemet på en sådan måde, at der ved 10 anvendelse af et mærke, der består af i det mindste to magnetisk blødt materialer, kan ske en analyse af ændringen i forløbet af det modtagne magnetfelt, der er uafhængig af orienteringen og bevægelsen af mærket, og at ændringen let kan analyseres.

15 Dette opnås ifølge opfindelsen ved hjælp af de kendetegnende egenskaber ifølge krav 1. Fordelagtige udførelsesformer er angivet i underkravene.

Som følge af forskellige koercitivfeltstyrker for de to magnetisk bløde materialer, sker deres mætning på 20 forskellige tidspunkter, hvilket fører til at den udsendte bølge overlejres impulser på forskellige tidspunkter. På grund af den ens tærskelværdi for magnetisk mætning for materialerne er amplituderne for disse impulser lige store.

25 Da amplituderne af impulserne er ens, har det vist sig, at det ikke er nødvendigt at filtrere eller at udføre hurtig Fourier-analyse af impulserne (selvom dette kan gøres), idet det er tilstrækkeligt at bestemme amplitudeforholdene mellem maksima og minimum af impul-30 serne. De to impulsamplituder skal altså med andre ord være ens og optræde i en forudbestemt tidsrelation og forholdet mellem impulsamplituderne og minimaet mellem impulserne skal ligge indenfor et forudbestemt område, idet mærket ellers antages ikke at være tilstede. Disse 35 kriterier har vist sig at give en yderst pålidelig mærkedetektering uden at der kræves bekostelig, langsom og

DK 161920 B

5 eventuelt upålidelig detektering af tilstedeværelsen af harmoniske og disses relation. Den foreliggende opfindelse er baseret direkte på anvendelsen af det magnetiske mærke med mindst to magnetisk bløde materialer med 5 forskellige koercitivkræfter men ens tærskelværdier for den magnetiske mætning. Dette kan tilvejebringes ved, at de forskellige materialer på mærket (fortrinsvis i form af strimler) er fremstillet af den samme legering. Da materialerne er de samme, må det som forudsagt af Picard 10 forventes at koercitivkræfterne er identiske. Det har i-midlertid vist sig, at nogle materialer har ens koercitivkræfter men forskellige magnetiske mætningstærskler.

Dette kan i nogle materialer opnås ved forskellige varmebehandling af de to ens strimler.

15 Når der anvendes forskellige materialer til mær ket, er der desuden en væsentlig fare for, at der skal optræde galvanisk forårsaget korrosion, specielt i en fugtig atmosfære. Følgelig er det farligt at fremstille strimlerne så små og lette, at de kan indsættes perma-20 nent i tøj, dvs. f.eks. i foret i en skjortekrave, idet der efter vask og udsættelse for luften kan optræde pletning af tøjet. Følgelig blev det med de hidtil kendte mærker med flere materialer foretrukket, at de blev skåret af varen efter dennes fjernelse fra forretningen.

25 Dette giver naturligvis information med hensyn til tilstedeværelsen og beliggenheden af mærket. Ved den foreliggende opfindelse, hvor der anvendes samme materiale til mærket, er der ikke fare for en galvanisk virkning mellem materialerne. Følgelig kan mærkerne permanent 30 forblive skjulte, f.eks. i en skjortekrave, en søm, et for osv. Når mærket er afaktiveret, vil det ikke starte en alarm, hvis den person, der bærer den købte vare, kommer ind i detekteringsfeltet.

Desuden er de foretrukne materialer, der benyttes 35 i mærket ifølge opfindelsen i høj grad inaktive og har en betydelig korrosionsmodstand, der nærmer sig korrosionsmodstanden for rustfrit stål.

DK 161920 B

6

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser en foretrukket udførelsesform for et mærke ifølge opfindelsen, set mod kanten, 5 fig. 2 aktivering og detektering af et mærke, fig. 3 en magnetiseringskurve for et mærke med flere elementer i henhold til den kendte teknik, fig. 4 en detekteret bølgeform i henhold til den kendte teknik, 10 fig. 5 og 6 kurver, der angiver de detekterede impulser i den modtagne bølgeform i henhold til den kendte teknik, fig. 7 en magnetiseringskurve for mærket ifølge opfindelsen, 15 fig. 8 den modtagne bølgeform efter en aktivering af mærket ifølge opfindelsen, fig. 9 og 10 kurver for den modtagne bølgeform i fig. 8, fig. 11 forstørret den i fig. 9 viste bølgeform, 20 og fig. 12 et blokdiagram over et apparat til aktivering og detektering af mærket ifølge opfindelsen.

Fig. 1 viser et mærke 1 i overensstemmelse med en foretrukket udførelsesform for opfindelsen. Mærket 25 udgøres af to eller flere strimler 2 af magnetisk blødt materiale, der er lamineret til hinanden og har korte strimler af magnetisk hårdt materiale 3 anbragt med afstand fra hinanden langs den ene side. Hver af strimlerne 2 er fortrinsvis ca. 5 cm lange, 3 mm brede 30 og 0,04 mm tykke. Hver del af magnetisk hårdt materiale kan have en længde og en bredde på 3 mm og en indbyrdes afstand på 1 cm.

Det magnetisk bløde materiale har fortrinsvis en permeabilitet mellem 50,000 og 500,000. Som følge af 35 størrelsen og fleksibiliteten af strimlerne, kan de let indsyes i skjorters foer eller krave, indsyes i sømmen af nederdele eller dragter, anbringes i bogomslag osv.

DK 161920 B

7 I henhold til den kendte teknik udgøres strimlerne 2 af forskellige magnetiske materialer med forskellige koersitivkræfter. Idet der et øjeblik henvises til fig. 2 og 3, vil den grundlæggende funktion blive for-5 klaret.

Et vekselspændingssignal tilføres en sendespole 4, der er anbragt i nærheden af udgangen fra det område, der skal beskyttes. Der frembringes et magnetisk vekselfelt, hvorigennem en kunde, der bærer varen med 10 mærket 1, må passere. En modtagespole 5 er anbragt således, at den detekterer det resulterende magnetiske felt.

Når mærket 1 passerer mellem spolerne, ændrer det det magnetiske felt. Hver af strimlerne 2 drives 15 til mætning, når feltintensiteten bygges op, og kommer ud af mætning, når den reduceres, drives derpå til mætning med modsat polaritet, når feltet opbygges i den modsatte polaritetsretning. Mætningskarakteristikkerne for de to materialer er vist i fig. 3, som de velkendte 20 hysteresekurver 6 og 7.

Hvis det antages, at formen af indgangssignalet til sendespolen 4 er en sinusbølge, kan formen af udgangssignalet typisk være som vist i fig. 4. Impulser, der er overlejret på signalet 8 svarer til de steder, 25 hvor de enkelte materialer i strimlerne 2 mættes.

F.eks. vil strimmelmaterialet med hysteresekurven 6 medføre impulsen 9 på den positive og negative del af det modtagne signal, medens materialet i strimmelen med hysteresekurven 7 vil medføre impulsen 10 i signalet 30 8 svarende til det tidspunkt, hvor det mættes.

I henhold til den kendte teknik udfiltreres disse impulser, hvorved der fås det signal 11, der er vist i fig. 5, og som derpå analyseres med hensyn til det harmoniske indhold, og forholdet mellem specifikke lige og 35 ulige harmoniske bestemmes til konstatering af tilstedeværelsen af mærket.

DK 161920 B

8

Da et enkelt mærkemateriale kun frembringer en enkelt impuls i hver halvbølge, vil et mærke med flere materialer klart forårsage en mere kompleks bølgeform og dermed et mere komplekst forhold mellem harmoniske. Det-5 te ville teoretisk lette en mere pålidelig indikation af tilstedeværelsen af et mærke med flere materialer. Dette vil blive diskuteret yderligere nedenfor.

Idet der kortvarigt vendes tilbage til fig. 1, bemærkes, at det-magnetisk hårde materiale 3 også var 10 lamineret til mærket. Af aktivering af mærket vil finde sted, hvis hele mærket bringes i nærheden af et kraftigt ensrettet magnetfelt. Dette bringer det magnetisk hårde matetiale 3 til mætning, der medfører et remanent magnetfelt, der frembringes af det magnetisk hårde mate-15 riale 3. Dette remanente felt formagnetiserer det magnetisk bløde materiale til mætning, hvorved det afaktiveres.

Når det afaktiverede mærke bringes ind i det detekterende magnetiske vekselfelt, vil det ikke længere 20 bevæge sig ind i og ud af mætning, idet det er permanent mættet af det remanente magnetfelt fra det magnetisk hårde materiale. Naturligvis må det magnetiske vekselfelt ikke være så kraftigt, at det magnetiserer det magnetisk hårde materiale men skal være tilstrækkeligt til 25 at drive det magnetisk bløde materiale til mætning, når mærket ikke er blevet deaktiveret.

Resultatet er altså, at når mærket er blevet afaktiveret, vil der ikke komme nogen resulterende udgangsimpuls forårsaget af, at det magnetisk bløde mate-30 riale drives ind i og ud af mætning og følgelig frembringer detekteringsapparatet ikke et alarmfremkaldende signal.

Idet der nu henvises til det i henhold til den kendte teknik detekterede impulssignal, der er vist i 35 fig. 5, skal det bemærkes, at som følge af tilstedeværelsen af forskellige magnetiske materialer optræder der

DK 161920 B

9 en kompleks signalform. I mærker med flere materialer i henhold til den kendte teknik, er amplituderne af impulserne imidlertid forskellige således som forudsagt af Picard. Som vist i fig. 5 er f.eks. amplituden af impul-5 sen 9 mindre end amplituden af impulsen 10.

Der opstår vanskeligheder med et sådant kendt mærke, når orienteringen af mærket eller bevægelsen deraf medfører, at der optræder en meget svag reaktion. I dette tilfælde aftager amplituderne af de modtagne im-10 pulser således som vist i fig. 6. I det viste tilfælde er amplituden af impulsen 10 i den ene polaritetsretning stor, men amplituden af impulsen 9 kan kun lige konstateres. I den modsatte polaritetsretning er amplituden af impulsen 10 blevet mindre (som følge af be-15 vægelse af mærket, når genstanden føres gennem feltet), og impulsen 9 detekteres slet ikke. Det er klart, at de detekterede harmoniske og forholdene mellem de udvalgte harmoniske vil være væsentligt forskellige for den i henhold til fig. 6 detekterede signalform i for-20 hold til signalformen i fig. 5, da signalformerne er så forskellige.

Det vil også ses, at ved anvendelsen af et meget lille mærke, (hvilket er i høj grad ønskeligt), er amplituderne af de detekterede signaler mindre end hvis 25 mærket er stort. I dette tilfælde vil de detekterede impulser i realiteten være indlejret i støj og impulsen 9 kan i realiteten ikke detekteres som følge af støjen.

Med den foreliggende opfindelse tilvejebringes der en væsentlig forbedring i forhold til den kendte 30 teknik med mærker med flere materialer både med hensyn til pålidelighed og let detektering.

Ifølge den foreliggende opfindelse har et mærke mindst to magnetisk bløde materialer med forskellige koersitivkræfter men med ens tærskelværdier for magne-35 tisk mætning. Hysteresekurver for et mærke ifølge opfindelsen, (hvor der ses bort fra det magnetisk hårde mate-

DK 161920 B

10 riale) er vist i fig. 7. Hysteresekurven 12 svarer til den magnetiske karakteristik for en af strimlerne 2, og hysteresekurven 13 svarer til den magnetiske karakteristik for den anden af strimlerne 2. Det er klart, 5 at strimlernes koercitivkræfter er forskellige men mætningstærsklerne er ens.

Når et aktivt mærke bringes ind i et magnetisk vekselfelt, og det resulterende felt detekteres således som forklaret under henvisning til fig. 2, er den re-10 suiterende udgangsbølgeform 14 som vist i fig. 8. I dette tilfælde iagttages to impulser 15 og 16 med til hinanden svarende amplituder.

Efter udfiltrering fra hovedsignalet optræder de resulterende impulser som vist i fig. 9. Hvis mærket kun 15 detekteres svagt eller hvis det bevæges gennem feltet, detekteres der et impulspar 15, 16 med reduceret amp litude således som vist i fig. 10. Det skal imidlertid bemærkes, at da impulsamplituderne er lige store, vil der, når den ene impuls detekteres, også ske en detekte-20 ring af den anden impuls, idet den ene af impulserne aldrig vil have mindre amplitude end den anden. Følgelig vil analysen af signalformen i praktist taget alle tilfælde være den samme undtagen når impulserne ikke kan detekteres.

25 Selvom det er muligt at konstruere de to magne tisk bløde materialer, så de har forskellige legeringsbestanddele til frembringelse af forskellige koercitivkræfter men ens tærskelværdier for den magnetiske mætning, foretrækkes det, at de magnetisk bløde materialer 30 fremstilles af samme legering. Det blev forudsagt af Picard, at et sådant materiale ville give samme koercitivkræfter men forskellige amplituder, hvis de blev fremstillet i forskellige former og størrelser. Det har i-midlertid vist sig, at hvis to ens legeringsmaterialer 35 varmebehandles forskelligt, bliver deres koercitivkræfter forskellige, medens deres tærskelværdier for mætning

DK 161920 B

11 forbliver ens for tilsvarende størrelse og konfiguration af materialerne. Sådanne materialer er ideelle til den foreliggende opfindelse.

I visse tilfælde kan det imidelertid være ønske-5 ligt at have størrelsen (f.eks. bredden) af den ene strimmel af materiale forskellig fra størrelsen af den anden til opnåelse af ens tærskelværdier for mætning.

Det foretrækkes således, at strimlerne fremstilles af den samme amorfe legering Cogg Fe4 (Mo,Si,B)3Q , 10 men med forskellige varmebehandlinger til opnåelse af forskellige koercitivkræfter men ens tærskelværdier for magnetisk mætning. Denne legering sælges under varemærket VITROVAC 6025X og VITROVAC 6025Z-2. Der fås et mærke ifølge den foretrukne udførelsesform for opfindelsen, 15 når der anvendes materialer af samme størrelse og de lamineres som beskrevet under henvisning til fig. 1. Korrosionsmodstanden for dette materiale har vist sig at være bedre end for rustfrit stål, og den galvaniske realtion mellem de to materialer er forsvindende. VITRO-20 VAC-materialet sælges af Vacuumschmelze GMBH fra Hanau i Vesttyskland.

Selv om det foretrækkes med laminerede strimler til dannelse af mærket, er det ikke et krav, at de skal lamineres til dannelse af et nyttigt mærke. De kan 25 f.eks. holdes på plads i nærheden af hinanden ved ethvert middel f.eks. af en plastlomme osv.

Fig. 11 viser signalformen i fig. 9 forstørret.

For en permeabilitetsforskel på ca. 50.000 har det vist sig, at i et magnetisk vekselfelt på 12 kHz er en typisk 30 tidsforskel mellem spidserne 15 og 16 ca. 400 ns. I henhold til en foretrukket detekteringsform detekteres de relative amplituder af signaltoppene ved A og C i forhold til dalen B mellem toppene. En indikation om tilstedeværelsen af mærket fås ved en simpel bestemmelse 35 af, om de relative amplituder er større end en forudbestemt relativ amplitude. Dette har vist sig at være en

DK 161920 B

12 pålidelig første indikation af tilstedeværelsen af begge mærker uden at der kræves analyse af signalet for harmonisk indhold, således som det kræves i henhold til den kendte teknik. En anden indikation af tilstedeværelsen 5 af mærket fås fortrinsvis ved detektering af de indbyrdes tidspunkter for toppene. Som angivet ovenfor, er tidsforskellen mellem toppene for en forudbestemt per-meabilitetsforskel ca. 1500 ns. Hvis der detekteres støj, er det højst usandsynligt at gentagne toppe vil 10 blive detekteret indenfor et forudbestemt område og beliggende med en indbyrdes afstand på tilnærmelsesvis 1500 ns.

Følgelig giver en første indikation om amplitudeforholdet og en anden indikation om tidspunkterne, hvil-15 ke indikationer begge kan gentages adskillige gange mens mærker, passerer gennem feltet, en i høj grad pålidelig indikation af tilstedeværelsen af mærket.

En forskel mellem den foreliggende opfindelse og den kendte teknik vil nu være klar. Selv hvis der blev 20 benyttet amplitudedetektering af de detekterede toppe i henhold til den kendte teknik, vil en af toppene, hvis amplituden er meget lille eller maskeret af støj, ikke kunne detekteres, hvilket medfører en upålidelig detektering. Med den foreliggende opfindelse er enten begge 25 toppe tilstede i samme grad eller ingen af toppene er tilstede og kan detekteres.

For den kendte teknik det gælder endvidere, at forholdet mellem amplituderne (dvs. forskellen mellem amplituderne af dalen og toppene) for små amplituder va-30 rierer i afhængighed af variationen i signalamplituden.

I henhold til opfindelsen gælder det imidlertid, at sålænge signalamplituden kan detekteres, forbliver amplitudeforskellene ens.

Da de harmoniske i de detekterede impulser ikke 35 behøver at blive analyserede, kan kredsløbene til detektering og alarm være væsentlig simplificerede i forhold

DK 161920 B

13 til den kendte teknik. Pig. 12 viser et blokdiagram over et detekteringssystem ifølge opfindelsen til sikkerhedsmærker. En sender 18 fører et vekselspændingssignal til en fortrinsvis i resonans værende sendespole og kon-5 densator 19, hvilken spole f.eks. kan være tilnærmelsesvis 450 mm i diameter med en dermed parallelkoblet kondensator, så kombinationen er i resonans ved udgangssignalet fra senderen 18 (f.eks. ca. 12 kHz).

En modtagespole 20, der er beliggende tværs 10 over et område, hvor den genstand, der skal detekteres passerer, når den fjernes fra området, der skal beskyttes, er forbundet med en modtager 21. Modtageren kan indeholde et højpasfilter til fjernelse af 12 kHz signalet samt automatisk forstærkningsstyring osv. udgangs-15 signalet fra modtageren 21, der består af impulserne 15 og 16 tilføres en analog/digital-omsætter 22, der eksemplerer impulserne, omsætter dem til digital form og fører dem til et FIFO-lager 23. Udgangssignalet fra lageret 23 føres til en mikrodatamat 24, der 20 er indrettet til at drive senderen 18. På en udgang fra mikrodatamaten 24 frembringes et alarmsignal til igangsætning af en alarm, der angiver, at mærket er de-tekteret.

Under driften passerer det aktiverede mærke 1, 25 der skal detekteres gennem det magnetiske vekselfelt, der frembringes af spolen 19 styret af senderen 18.

Det resulterende magnetfelt detekteres i spolen 20 og det resulterende udgangssignal 14, der er vist i fig.

8, tilføres modtageren 21. I modtageren 21 fjernes 30 12 kHz signalet, og det resulterende signal, der indeholder impulserne 15 og 16, føres til analog/digi-tal-omsætteren 22. Det digitaliserede signal tilføres lageret 23, hvorfra det går videre til datamaten 24. Datamaten detekterer et signalmaksimum efterfulgt af et 35 signalminimum, der derpå følges af et andet maksimum i det digitaliserede udgangssignal fra lageret 23 for

DK 161920 B

14 hvert digitaliseret sæt af analoge impulser. Det er klart, at de kendte systemer kun kan detektere sådanne toppe upålideligt, når der findes forskellige og små amplitudetoppe, idet den ene af toppene kan være væk el-5 ler være maskeret af støj. Sådanne kendte systemer tager desuden ikke hensyn til de relative amplituder af toppene og dalene og forsøger at analysere det harmoniske indhold i den komplekse signalform.

I henhold til den foreliggende opfindelse bestem-10 mer datamaten 24 de relative amplituder af punkterne A, B og C som anført ovenfor under henvisning til fig. 11. Dette giver den første indikation af tilstedeværelsen af mærket. Dette var ikke muligt med den kendte teknik, idet dennes formål var at detektere harmoniske 15 og harmoniske forhold for specielle harmoniske.

Datamaten 24 bestemmer desuden den relative tid mellem punkterne A og C i fig. 11 og tiden for dalen B mellem dem. Som anført ovenfor blev dette ikke taget i betragtning ved den kendte teknik, der heller 20 ikke var indrettet til at udføre denne funktion.

Datamaten 24 bestemmer derpå overensstemmelsen mellem de detekterede relative amplituder og tider for rækker af tilstødende impulser. Hvis der detekteres et forudbestemt antal (f.eks. 3 successive detekteringer, 25 der stemmer overens med de fastsatte kriterier) frembringes der et alarmsignal. Systemet ifølge opfindelsen er i det væsentlige immunt over for støj og falske toppe, og tilstedeværelsen af toppe med ens amplitude forøger i væsentlig grad pålideligheden.

30 Ved den kendte teknik kan overensstemmelse mellem successive detekterede impulssignaler ikke korreleres pålideligt som følge af variationen i amplituderne for de to toppe, når mærket bevæges gennem feltet, og den varierende harmoniske blanding hidrørende fra de for-35 skellige signalformer. Som følge af de ens topamplituder ved anvendelse af mærket ifølge opfindelsen, vil der væ-

Claims (10)

1. Gennemgangssikkerhedssystem med en sendespole (4), der genererer et magnetisk vekselfelt og en mod-30 tagespole (5) som detekterer det magnetiske vekselfelt og et mærke (1) med i det mindste to magnetisk bløde materialer med forskellige koercitivfeltstyrker, der ved passage gennem det magnetiske vekselfelt mættes magnetisk således at det af modtagespolen (5) modtagne mag-35 netfelt ændres, hvor den ved mætning af materialet bevirkede ændring af forløbet af det modtagne magnetiske i DK 161920 B felt analyseres af et modtagekredsløb (21,22,23,24) og dette modtagekredsløb genererer et signal, når ændringen i det mindste svarer til et prøvekriterium, kendetegnet ved, at begge magnetisk bløde materialer 5 har samme mætningstærskel.

2. Gennemgangssikkerhedssystem ifølge krav l, kendetegnet ved, at de magnetisk bløde materialer har form af mod hinanden liggende strimler (2).

3. Gennemgangssikkerhedssystem ifølge krav 2, 10 kendetegnet ved, at strimlerne (2) har samme form.

4. Gennemgangssikkerhedssystem ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved, at mærket omfatter et tredie magnetiserbart materiale, som 15. forhold til de magnetisk bløde materialer har en høj koercitivfeltstyrke, idet dette materiale er forbundet med de magnetisk bløde materialer og efter en magnetisering har en remanent magnetisme, der bevirker en mætning af de magnetisk bløde materialer.

5. Gennemgangssikkerhedssystem ifølge krav 4, kendetegnet ved, at det tredie materiale består af korte strimler (3), som i det mindste er anbragt på den ene side af de blødt magnetiske materialer.

5 Datamaten kan også benyttes til at drive sende ren, hvilket letter tidsstyringen af det signal, der skal tilføres sendespolen 19 i forhold til analysetidspunktet. Datamaten 24 kan være programmeret til at drive en gruppe spoler 19, der er anbragt så de 10 danner vinkler med hinanden, idet feltet fra dem kan modtages af en gruppe modtagespoler 20, der også er anbragt så de danner vinkler med hinanden, hvorved de af modtagespolerne modtagne signaler kan adderes til frembringelse af et kraftigere udgangssignal med henblik på 15 analyse af dette og for at sikre, at mærket påvirker feltet maksimalt. Det kan således ses, at der er opfundet en ny type mærke, der har forskellige koercitivkræfter men ens tærskelkarakteristikker for magnetisk mætning muliggør 20 en mere pålidelig mærkedetektering end tidligere under udnyttelse af enklere apparatur. Selvom der er beskrevet et mærke med to magnetisk bløde materialer, kan der udføres en mere kompleks detektering af toppenes tider og forholdet mellem toppe og dale ved anvendelse af et mær-25 ke med flere end to magnetisk bløde materialer.

6. Gennemgangssikkerhedssystem iføle et eller 25 flere af kravene 1-5, kendetegnet ved, at de magnetisk bløde materialer består af en amorf metallegering .

7. Gennemgangssikkerhedssystem ifølge krav 6, kendetegnet ved, at begge magnetisk bløde 30 materialer består af en legering Co66Fe4(Mo,Si,B)30 og strimlerne er varmebehandlet forskelligt.

8. Gennemgangssikkerhedssystem ifølge et eller flere af kravene 2-7, kendetegnet ved, at strimlerne (2,3) er flere cm lange, mindre end 1 cm bre- 35 de og mindre end 1 mm tykke, og strimlerne (2,3) danner et laminat. DK 161920 B

9. Gennemgangssikkerhedssystem ifølge et eller flere af kravene 1-8, kendetegnet ved, at begge impulser (15,16), der er overlejret sendesignalet, detekteres i hver halvperiode i det modtagne veksel-5 strømssignal, og den relative amplitude af på den ene side impulstoppene, og på den anden side dalen mellem toppene detekteres, og et første prøvekriterie er størrelsen af disse relative amplituder i forhold til en forudindstillet amplitudeværdi.

10. Gennemgangssikkerhedssystem ifølge krav 9, kendetegnet ved, at den tidsmæssige afstand mellem de to impulser (15,16) detekteres i det modtagne vekselstrømsignal, og et andet prøvekriterium er størrelsen af denne tidsmæssige afstand i forhold til et 15 forudindstillet tidsinterval.