DK161068B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af fluorerede alkenylendiaminderivater - Google Patents

Description

DK 161068 B

o

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangs-måde til fremstilling af pharmaceutisk aktive, hidtil ukendte fluorerede alkenylendiaminderivater, der in vivo er inhibitorer af et decarboxylaseenzym, der indgår i polyamindannelsen i organismer.

5 Decarboxylering af ornithin til putrescin, en reak tion, der katalyseres af enzymet ornithindecarboxylase (ODC), er det første trin i biosyntesen af de polyaminer, der er kend-som spermidin og spermin. Spermidin dannes ved overføring af en aktiveret aminopropylmolekyIdel fra S-adenosyl-S-methylhomo-10 cysteamin til putrescin, medens spermin dannes ved overføring af en anden aminopropylgruppe til spermidin. S-Adenosyl-S-me-thyl-homocysteamin dannes ved decarboxylering af S-adenosylme-thionin (SAM), en reaktion, der katalyseres af enzymet S-ade-nosylmethionindecarboxylase (SAM-DC).

15 Polyaminerne, der findes i dyrevæv og mikroorganismer, ved man,spiller en vigtig rolle ved cellevækst og proliferering. Igangsætningen af cellevækst og proliferering er forbundet med både en udpræget forøgelse af ODC-aktivitet og en forøgelse i putrescins og polyaminernes niveau. Selv om man ikke kender 20 den nøjagtige mekanisme ved polyaminernes rolle ved cellevækst og proliferering, fremgår det, at polyaminerne kan lette makromo-lekylære fremgangsmåder såsom DNA-, RNA- eller proteinsyntese.

Man ved, at polyaminniveauer er høje i fostervæv, i testikler, i ventralprostata og thymuskirtel, i tumorvæv, i psoriasishud-25 læsioner og i andre celler, hvori der foregår hurtig vækst eller proliferering.

Eftersom putrescin er forstadiet til både spermidin og spermin, skulle en blokering af omdannelsen af ornithin til putrescin, såsom ved inhibering af ODC, forhindre ny biosynte-30 se af disse polyaminer og således give gavnlige fysiologiske virkninger.

I engelsk patentskrift nr. 2.001.960A omtales , at bl.a. forbindelser med følgende formel er inhibitorer af de-carboxylaseenzymer, der indgår i polyamindannelse 35

2 DK 161068B

0 fpH3-p H28(CH2>n-C-Rc nb2 5 hvor Rc er -COR^, hvor R^ er hydroxy eller C^_g-alkoxy, n er 3 eller 4, og p er 1 eller 2.

Forbindelserne med ovennævnte formel, hvor n er 3, omtales som ornithindecarboxylaseinhibitorer, og sådanne, hvor 1Q n er 4, som lysindecarboxylaseinhibitorer.

Desuden anføres det i engelsk patentskrift nr. 2.003.876A, at analoge af forbindelserne med ovennævnte formel, hvor R er hydrogen, ligeledes er decarboxylaseenzymin-O

hibitorer.

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangs-

1 O

måde til fremstilling af fluorerede alkenylendiaminderivater med formlen R, CF H.

. P 3-p

20 H2N-CH2-C=C—C-H I

K ™2 hvor et af symbolerne R2 og R^ er hydrogen, og det andet 25 Cl-6’alky1' og p er 1 eller 2, eller et pharmaceutisk acceptabelt salt deraf, og fremgangsmåden er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte.

30 Pharmaceutisk acceptable salte og de enkelte optiske isomere af forbindelserne med formlen I kan ligeledes fremstilles ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Man mener, at forbindelserne med formlen I er "substrat-inducerede irreversible inhibitorer"af ornithindecarboxy-35 lase. Sådanne inhibitorer er også kendt som "enzym-aktiverede irreversible inhibitorer", "selvmordsenzyminhibitorer", "K -inhibitorer" eller "mekanisme baserede inhibitorer". For

O

3

DK 161068 B

at en forbindelse skal være en substrat-induceret irreversibel enzyminhibitor, skal forbindelsen være substrat for tar-getenzymet, og forbindelsen skal indeholde en latent reaktionsdygtig gruppe, der i stand til at blive afdækket som et 5 resultat af enzymets normale katalytiske virkning. Afdækningen af den latent reaktionsdygtige gruppe ved hjælp af enzymets indvirkning danner en reaktionsdygtig funktion, der alky-lerer en nucleophil rest, der er til stede ved enzymets aktivitetssted. Der dannes således en covalent binding mellem 10 inhibitoren og enzymet ved aktivitetsstedet, hvilket resulterer i irreversibel inaktivering af enzymet. Sådanne inhibitorer er yderst specifikke, eftersom inhibitoren skal udgøre et substrat for targetenzymet, og eftersom bioomdannelsen af inhibitoren ved hjælp af targetenzymet er nødvendig, før en-15 zymet inaktiveres. Selv om man mener, at forbindelserne med formlen I i almindelighed udøver deres virkning ved hjælp af en substratfremkaldt mekanisme, kan der forekomme inhibering ved hjælp af andre mekanismer, såsom konkurrerende inhibering.

Forbindelserne med formlen I inhiberer ornithindecar-20 boxylaseenzym (ODC) in vivo og frembringer en nedgang i putre-scin- og spermidinkoncentrationer i celler, hvor den aktive biosyntese finder sted. Forbindelserne med formlen I er derfor anvendelig til hos pattedyr at regulere uønsket cellevækst eller proliferering. Forbindelserne med formlen I er anvende-25 lige pharmakologiske midler til behandling af sådanne sygdomme og tilstande, der er kendetegnet ved ODC-aktivitet. Især er forbindelserne anvendelige til systemisk at regulere vækst af tumorvæv hos pattedyr, til behandling af godartet prostatahy-pertrofi og til regulering af væksten af patogen parasitproto-30 zoer i inficerede husdyr og hos mennesker.

Forbindelserne med formlen I kan også anvendes til at undesøge tilstedeværelsen og den fysiologiske funktion af ODC-inhibering i biologiske systemer og disses forbindelse med patologiske processer.

35

DK 161068 B

O

4

Forbindelsernes ODC-aktivitet kan bestemmes in vitro ved den metode, der er beskrevet af B. Metcalf m.fl. i J.

Am. Chem. Soc., 100, 2551 (1978). ODC-aktiviteten af forbindelserne med formlen I kan bestemmes in vivo ved hjælp af den 5 metode, der er beskrevet af C. Danzin i Biochemical Pharmacology, 28, 627 (1979).

I ovennævnte formel I er R2 og hver hydrogen eller C^_g-alkyl, især methyl, med undtagelse af, at et af symbolerne R2 og R^ skal være hydrogen, og det andet være alkyl. For-10 trinsvis er R^ hydrogen.

Når der i den foreliggende beskrivelse med krav refereres til en alkylgruppe eller -molekyldel, menes der en ligekædet eller forgrenet alkylgruppe eller molekyldel, og når det drejer sig om en alkylgruppe eller -molekyldel med struk-15 turelle isomere, er alle disse siomere og blandinger heraf indbefattet, medmindre en særlig isomer er anført eller tydelig fremgår af sammenhængen.

Eksempler på ligekædede eller forgrenede alkylgrup-per eller molekyIdele med 1-4 carbonatomer er methyl, ethyl, 20 n-propyl, iso-propyl og n-butyl.

Eksempler på ligekædede eller forgrenede alkylgrup-per eller molekyIdele med 1-6 carbonatomer er sådanne, der er anført ovenfor med 1-4 carbonatomer, samt n-pentyl, neo--pentyl, n-hexyl og iso-hexyl.

25 Det vil være klart, at forbindelserne, der fremstil les ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er de alkyl-sub-stituerede fluorerede methyldehydroanaloge af putrescin.

I ovenstående formel I er p 1 eller 2. Det vil være klart, at når p er 1, er de her omhandlede forbindel-30 ser mono-fluormethylderivater, og når p er 2, er de di-fluormethylderivater. Det foretrækkes nu, at p er 1.

Som anført i formlen I er forbindelserne, der fremstilles ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen^i trans- eller entgegen-konfiguration. Trans-isomere er i den nomenclatur, 35 der anvendes i den foreliggende beskrivelse med krav, betegnet med bogstavet "E". Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan

O

5

DK 161068 B

også fremstilles ikke-toksiske blandinger af denne isomer med dens cis-isomer.

Eksempler på pharmaceutisk acceptable salt af de her omhandlede forbindelser omfatter ikke-toksiske syreadditions-5 salte dannet med uorganiske syrer, såsom saltsyre, brombrinte-syre, svovlsyre og phosphorsyre eller med organiske syrer såsom organiske carboxylsyrer, f.eks. salicylsyre, maleinsyre, malonsyre, vinsyre, citronsyre og ascorbinsyre, og organiske sulfonsyrer, f.eks. methansulfonsyre. Saltene fremstilles 10 ved gængse metoder.

Som anvendt her, betyder "tumorvæv” både godartede og ondartede tumorer eller neoplasmer og indbefatter leukæmi, lymphomer, melanomer og sarcomer. Udtrykket "regulering af vækst af tumorvæv" som anvendt her betyder forhaling, afbry-15 delse, tilbageholdelse og standsning af væksten af en hurtigt prolifererende tumor hos et varmblodet dyr. Det skal forstås, at indgivelsen af en forbindelse med formlen I ikke udgør nogen "helbredelse" af tumoren i den betydning, at tumorvævet ødelægges eller totalt elimineres fra det dyr, der behandles.

20 Til bekæmpelse af vækst af tumorvæv kan en forbin delse med formlen I indgives til patienten kombineret med andre terapeutiske metoder eller kombineret med cytotoksiske præparater, der er kendt som værende anvendelige til cancerkemoterapi. Således kan en forbindelse med formlen I indgives 25 kombineres med kirurgisk fjernelse af tumoren eller med stråleterapi, hormonbehandling, immunoterapi eller lokal varmete-rapi. Desuden kan en forbindelse med formlen I indgives til en patient kombineret med et kemisk cytotoksisk middel, der er kendt som værende anvendeligt til tumorkemoterapi. Når der 30 benyttes en sådan kombineret terapi til behandling af en tumor, kan det cancer-kemoterapeutiske middel indgives i en dosis, som man ved er effektiv til behandling af tumoren. Imidlertid kan en forbindelse med formlen I frembringe en additiv eller synergistisk virkning sammen med et kemoterapeutisk 35 middel over for en særlig tumor. Når der således anvendes en sådan kombineret antitumorterapi, kan doseringen af det

O

6

DK 161068 B

indgivne kemoterapeutiske middel være mindre end den, der indgives, når midlet anvendes alene. Sammen med en forbindelse med formlen I kan det kemoterapeutiske middel derfor indgives i et lavere dosisniveau eller med længere interval-5 ler i forhold til, når det kemoterapeutiske middel anvendes alene.

Kombineret med en forbindelse med formlen I kan et hvilket som helst cancer-kemoterapeutisk middel anvendes. Præparater, der almindeligvis anvendes til cancer-kemoterapi, 10 er beskrevet i The Medical Letter, bd. 22, nr. 24 (udgivelse 571), 28. november 1980, offentliggjort af the Medical Letter Inc., New Rochalle, N.Y., 10801. Eksempler på cytotoksike kemoterapeutiske midler er "Cyclophosphamid", "Methotrexat", "Prednison" , ,r 6-Me reap topurin ", "Procarbozin", "Daunorubicin”, 15 "Vincristin", "Vindesin", "Vinblastin", "Chlorambucil", "Cyto-sin arabinosid", "6-Thioguanin", "Thio ΤΕΡΑ", "5-Fluoruracil", "5-Fluor-2-deoxyuridin", "5-azacytidin", nitrogensennep, 1,3-bis(2-chlorethyl)-1-nitrosourinstof (BCNU), 1-(2-chlorethyl)--3-cyclohexyl-l-nitrosourinstof (CCNU), "Busulfan", "Adriamy-20 cin", "Bleomycin", "Cycloleucin" eller methylgiyoxal-bis(gua-nylhydrazon) (MGBG). Andre canceæ-kemoterapeutiske midler vil være kendt af fagfolk.

Virkningen af forbindelserne med formlen I med hensyn til bekæmpelse af væksthastigheden i hurtigt prolifereren-25 de tumérvæv kan bedømmes ved standard dyretumormodeller efter oral eller parenteral indgivelse. Således kan antitumorvirk-ningeme påvises ved følgende modeller: (a) L1210 leukæmi hos mus, (b) EMT 6-tumor hos Balb/C-mus, (c) 7,12-dimethylbenzan-tracen-fremkaldt (DMBA-fremkaldt) brysttumor hos rotter eller 30 (d) Morris 7288 C eller 5123 hepatom hos Buffalo-rotter. Des uden kan forbindelsernes antitumorvirkninger kombineret med kemoterapeutiske midler påvises ved dyreforsøg.

Når en forbindelse med formlen I til behandling af en malign neoplastisk sygdom indgives kombineret med et ke-35 moterapeutisk middel, kan den terapeutiske virkning af det kemoterapeutiske middel potentieres derved, at den remission, der fremkaldes af det kemoterapeutiske middel, kan forøges,

V

O

7

DK 161068 B

og genvækst af tumorvævet kan forhales eller forhindres. Anvendelse af en sådan kombinationsterapi tillader derfor mindre doser og færre enkeltdoser af det kemoterapeutiske middel, der skal anvendes. På denne måde gøres de skadelige og/eller 5 svækkende bivirkninger af det kemoterapeutiske middel så små som muligt, medens samtidig antitumorvirkningerne forøges. Udtrykket "kombinationsterapi" omfatter indgivelse af en forbindelse med formlen I umiddelbart før påbegyndelse af kemoterapi, sideløbende med kemoterapi eller i tidsrummet straks 10 efter ophør eller afbrydelse af kemoterapi.

Når kemoterapi resulterer i remission af tumoren, og alle tumorceller ikke er ødelagt, kan genvækst af tumoren forhindres eller forhalås.-i ubestemt tid ved fortsat behandling med en forbindelse med formlen I. Således kan en forbin-15 delse med formlen I indgives for at standse eller forhale feu-morvæksten i de perioder, hvor kemoterapi med et cytotoksisk middel midlertidig afbrydes.

Et foretrukket cytotoksisk middel til kombinationsterapi med en forbindelse med formlen I er methylglyoxal-bis-20 (guanylhydrazon), her omtalt som MGBG, der også er inhibitor af S-adenosylmethionindecarboxylase. MGBG's aktivitet som kemoterapeutisk middel ved behandling af neoplastiske sygdomme er veldokumenteret. Således rapporterer W.A. Knight m.fl. i Cancer Treat. Rep., 43, 1933 (1979), at en dosis MGBG, der 25 indgives intravenøst en eller to gange om ugen til patienter i et fremskredet stadium af carcinom i blære, oesophagus, lunge, pancreas, colon, nyre, bryst og prostata, havrecellecar-cinom, adenocarcinom, lymphom, hepatom, melanom, leukæmi eller Edwings sarcom fremkalder en målelig regression af tumoren 30 hos mange patienter, der behandles, og fuldstændig forsvinden af sygdommen hos 2 af 65 behandlede patienter.

Den mængde MGBG, der skal indgives, kan være den samme, som den mængde man ved er effektiv ved tumorterapi.

Effektive og ikke-toksiske doser fastsættes af lægen i hvert 35 tilfælde, idet den enkelte patients tilstand tages i betragt- 2 ning. Således kan en dosis på 250-500 mg/m kropsoverflade o 8

DK 161068 B

gives som infusion en eller to gange ugentlig i 100 ml 5%'s dekstroseopløsning i løbet af et tidsrum på 30 minutter. Kombinationsterapi med en forbindelse med formlen I forbedrer tumorvævets reaktion på MGBG's cy.totoksiske virkning og tilla-5 der anvendelse af en mindre individuel dosis MGBG og et kortere behandlingsforløb, end hvis der anvendes MGBG alene.

Egnede doseringer af forbindelserne med formlen I til anvendelse til kombinationsterapi med MGBG eller andre cancer-kemoterapeutisk midler kan være en hvilken som helst 10 mængde, der er effektiv til tilstrækkelig inhibering af poly-aminbiosyntese til at bekæmpe tumorens væksthastighed eller opnå forøget respons på det cytotoksiske middel, der indgives samtidig hermed.

Udtrykket "bekæmpelse af vækst af patogene parasi-15 tiske protozoer", som det anvendes her, betyder forhaling, afbrydelse, bremsning eller standsning af protozoreplikationen hos den inficerede værtsorganisme. Forbindelserne med formlen I er særlig anvendelig over for T.b. brucei (der fremkalder trypanosomiase hos kvæg), T.b.rhodensiense (der fremkalder 20 sovesyge hos mennesker), coccidier, f.eks. Eimeria tenella (der forårsager coccidiose i mavetarmkanalen hos fjerkræ, f. eks. høns, kalkuner og ænder) og en exoerythrocytiske form for plasmodi, f.eks. plasmodium falciparum (der giver malaria hos mennesker).

25 Den antiprotozoiske aktivitet hos forbindelserne med formlen I kan påvises in vivo eller in vitro ved mikrobiologiske standardprøvemetoder. Således kan forbindelsernes aktivitet over for T.b.brucei og T.b. rhodesiense konstateres hos inficerede mus ved at indgive prøveforbindeIsen ad lib daglig 30 (3-15 dage efter inficering) som en opløsning i drikkevandet.

Aktiviteten viser sig som en forøgelse i overlevelsestid (sammenlignet med ubehandlede kontroldyr) eller ved, at der ikke forekommer parasiter i blodet. Forbindelsernes aktivitet overfor coccidia kan konstateres hos inficerede kyllinger, f.eks.

35 inficeret med E. tenella, ved indgivelse af prøveforbindelsen daglig ad libitum (fra en dag før inficering til 5 dage efter

O

9

DK 161068 B

inficering) som en opløsning i drikkevandet. De caecale læsioner bedømmes ved en standardpointmetode af læsionerne.

(Jfr. Reid. Am. J. Vet Res., 30, 447 (1969) og Avian Coccidio-sis, P. Long, udg., British Poultry Science, Ltd., Edinburgh).

5 Forbindelsernes aktivitet over for malaria (p. falciparum) kan konstateres ved en in vitro standard pladedyrkningsprøve (jfr.

K. Rieckmann m.fl., Lancet, 1, 22 (1978)). Antimalaria-aktivitet kan også konstateres hos særlige musestammer, der er inficeret med den exoerythrocite form af p. berghei. Ved denne 10 prøve indgives forbindelsen ad libitum i drikkevand, begyndende to dage før inficering og fortsættende til 28 dage efter inficering. Aktiviteten måles ved en signifikant nedgang i dødsfald sammenlignet med kontroldyrene eller ved en signifikant forøgelse af overlevelsestid.

15 Forbindelserne ifølge opfindelsen kan indgives på flere forskellige måder for at opnå den ønskede virkning. Forbindelserne kan indgives alene eller i form af pharmaceu-tiske præparater enten oralt eller parenteralt, f.eks. subcu-tant, intravenøst eller interperitonealt. Den indgivne mæng-20 de forbindelse kan variere og kan være en hvilken som helst effektiv mængde. Afhængigt af patienten, den lidelse, der behandles og indgivelsesmåden kan den effektive dosis af den indgive forbindelse variere fra ca. 5 mg/kg til ca. 100 mg/kg legemsvægt af patienten pr. dag. Enhedsdoser af disse forbin-25 delser kan f.eks. indeholde fra ca. 10 mg til 300 mg af forbindelserne og kan f.eks. indgives 1-4 gange daglig.

Udtrykket "enhedsdoseringsfom" anvendes her i betydningen en dosisform indeholdende en enkelt eller flere doser med en vis mængde aktivt stof blandet med eller på anden måde 30 kombineret med fortyndingsmiddel eller bærestof, idet denne mængde er afpasset således, at en eller flere forudbestemte enheder i reglen er nødvendige til en enkelt terapeutisk indgivelse. Når det drejer sig om dosisformer med flere doser, såsom væsker eller tabletter med delespalte, kan den forudbe-35 regnede enhed være en brøkdel, såsom en mængde på 5 ml (teske) væske eller en halv eller en kvart tablet med delespalte, af dosisformen med flere doser.

o 10

DK 161068 B

Forbindelserne kan anvendes i pharmaceutiske præparater/ hvilket er den form, hvori de aktive forbindelser, der fremstilles ved fremgangsmåden, normalt anvendes. Sådanne præparater fremstilles på i og for sig kendt måde inden for 5 pharmacien og indbefatter i reglen mindst én aktiv forbindelse som her omhandlet blandet med eller på anden måde kombineret med en pharmaceutisk acceptabel bærer eller et fortyndingsmiddel. Til fremstilling af disse præparater blandes det aktive stof i reglen med et bærestof eller fortyndes med et 10 fortyndingsmiddel eller indelukkes eller indkapsles i en kapsel, beholder, oblatkapsel, papir eller anden beholder. Bærestoffet eller fortyndingsmidlet kan være fast, halvfast eller flydende materiale, der fungerer som bærestof, excipiens eller medium for det aktive stof. Egnede bærestoffer eller fortyn-15 dingsmidler er kendte.

Præparaterne kan være tilpasset enteral eller parenteral anvendelse og kan indgives patienten i form af tabletter, kapsler, suppositorier, opløsninger, suspensioner eller lignende.

2o Fremgangsmåderne til fremstilling af forbindelserne med formlen I vil nu blive beskrevet. Hvis en aminogruppe i et reagens eventuelt i et af de her beskrevne reaktionstrin kunne blive inddraget i en uønsket reaktion under de pågældende reaktionsbetingelser, vil aminogruppen blive beskyttet 25 på i og for sig kendt måde ved indførelse af en passende beskyttelsesgruppe. Beskyttelsesgruppen vil blive valgt under hensyn til den pågældende reaktions art og til, at den nemt skal kunne fjernes fra aminogruppen. Beskyttelsegruppen kan f.eks, vælges blandt acyl såsom lavere alkanoyl, f,eks, ace-30 tyl, propionyl, trifluoracetyl og lignende, aroyl, f.eks.

benzoyl, toluoyl og lignende, lavere alkoxycarbonyl, f.eks. methoxycarbonyl, ethoxycarbonyl, tert.-butoxycarbonyl og lignende, carbobenzoxy, benzensulfonyl og tosyl. Begge aminohy-drogenatomer kan være substitueret med en enkelt beskyttel-35 sesgruppe såsom f.eks. phthaloyl. Beskyttelsesgrupperne indføres på i og for sig kendt måde, f.eks. omsætning af aminen o 11

DK 161068 B

med et lavere alkanoyl- eller aroylchlorid, anhydrid, sulfo-nylchlorid, tert.-butoxycarbonyloxyimino-2-phenylacetonitril (BOC-ON) eller di-tert.butyldicarbonat ((B0C)20) .

Fjernelse af beskyttelsen, efter at den nødvendige 5 reaktion er afsluttet, kan ske på i og for sig kendt måde for den pågældende beskyttelsesgruppe. I reglen vil fjernelse ske ved hydrolytisk fraspaltning ved hjælp af en stærk organisk eller mineralsyre såsom f.eks. trifluoreddikesyre, saltsyre og lignende syrer, eller ved hydrogenchloridgas under 10 vandfri betingelser. Anvendelsen af betingelser, der vil reagere med den olefiniske dobbeltbinding,eller af reagenser såsom brombrintesyre, der vil reagere med den olefiniske dobbeltbinding, skal undgås. Opløsningsmidler, der anvendes, skal vælges i overensstemmelse med betingelserne for fjernelse af 15 beskyttelsesgruppen. F.eks. kan ethere såsom diethylether anvendes til fraspalte ved hjælp af hydrogenchloridgas.

Forbindelsern med formlen I kan fremstilles ud fra den tilsvarende forbindelse med følgende almene formel

20 R0 CF BL

,2 , p 3-p

y-ch9-c=c—C—H II

hvor R2/ R3 og p har den for formlen I anførte betydning, og 25 Y er en afgående gruppe såsom hydroxy, brom, chlor, iod, tosyloxy (dvs. toluen-p-sulfonyloxy) eller me-syloxy (dvs. methansulfonyloxy).

Reaktionen kan forløbe via det tilsvarende phthal-imidoderivat som beskrevet nedenfor.

30 Aminogruppen i forbindelsen med formlen II beskyt tes på i og for sig kendt måde under reaktionen ved hjælp af en passende beskyttelsesgruppe(r), der derefter kan fjernes. Beskyttelsesgruppen er fortrinsvis phthaloyl. Når reaktionen forløber via phthalimidoderivatet, når p er 1, er det nødven-35 digt at anvende en beskyttelsesgruppe, der ikke fraspaltes 0 12

DK 161068 B

et eventuelt hydrogenatom på aminogruppen, for at opnå den ønskede forbindelse med formlen I. I reglen vælges beskyttelsesgruppen således, at den fjernes under sluttrinnet ved omdannelsen af forbindelsen med formlen II til den tilsvaren-5 de forbindelse med formlen I.

Det amino-beskyttede derivat af en forbindelse med formlen II med en passende afgående gruppe kan behandles med et alkalimetalphthalimid, især natrium- eller kaliumphthal-imid, i et polært organisk opløsningsmiddel, såsom f.eks. di-10 methylformamid, dimethylsulfoxid eller hexamethylphosphortri- amid, til dannelse af det tilsvarende phthalimidoderivat. Enhver af de ovenfor nævnte afgående grupper Y med undtagelse af hydroxy er egnet til denne reaktion. Passende anvendes 1-3 ækvivalenter af phthalimidsaltet pr. ækvivalent forbindelse 15 med formlen II ved en temperatur på 25-100°C i et tidsrum på 0,5-3 timer.

Når Y er hydroxy, kan det amino-beskyttede derivat af en forbindelse med formlen II omdannes til phthalimidoderivatet ved omsætning med phthalimid i nærvær af et tri-20 alkyl- eller triarylphosphin og diethylazodicarboxylat i et vandigt aprot opløsningsmiddel. I reglen anvendes 1-3 ækvivalenter af hver af forbindelserne phthalimid, phosphinet og diehtyldiazodicarboxolatet pr. ækvivalent alkoholreagens ved en temperatur på 10-100°C i 18-24 timer.

25 Phthalimidoderivatet kan omdannes til den ønskede forbindelse med formlen I ved at opvarme et reagens såsom hydrazin eller me thylamin i et polært organisk opløsningsmiddel såsom f.eks. en alkanol, fortrinsvis ethanol. Fortrinsvis anvendes hydrazinhydrat i en mængde på ca. 2 ækvivalenter 30 pr, ækvivalent phthalimidoderivat. Omdannelsen sker bedst ved 50-100°C, fortrinsvis under tilbagesvalingsbetingelser, i 3-24 timer.

Phthalimidoderivatet med formlen II kan også omdannes til den ønskede forbindelse med formlen I ved opvarmning 35 med en stærk mineralsyre såsom saltsyre eller svovlsyre. Fortrinsvis anvendes en blanding af saltsyre og eddikesyre ved en temperatur på ca. 95°C i ca. 24 timer. Syrer, såsom brom-

i3 DK 161068 B

0 brintesyre/ der er reaktionsdygtig over for olefiniske dobbeltbindinger, kan ikke anvendes.

Forbindelser med formlen II ovenfor, hvor Y er brom eller:'.iod, fås bedst ved bortribromid- eller trialkyl-5 silyliodidspaltning på i og for sig kendt måde af en allylisk forbindelse med formlen R0 CF H-.2 , p 3-p

10 R10O-CH2“C=C—C—H III

r3 nh2 hvor R2, og p har den for formlen II anførte betydning, og R10 er C-^_4-alkyl, fortrinsvis methyl.

15 Forbindelser med formlen II, hvor Y er hydroxy, kan også fås ud fra de tilsvarende forbindelser med formlen II, hvor Y er halogen, ved behandling med natriumacetat og eddikesyre og derpå følgende reduktion med f.eks. lithiumaluminium-hydrid af det fremkomne acetat.

20 Når det drejer sig om forbindelser med formlen II, hvor R2 er methyl, kan forbindelserne med formlen fremstilles ved allylisk halogenering af en forbindelse med formlen CF H, . P 3-p

25 CH7-C-CH9-CH VIII

J ,1 " i CH2 nh2 hvor p er 1 eller 2.

30 Halogeneringen udføres bedst ved hjælp af Wohl-Zieg- ler-reaktionen, hvor forbindelsen med formlen VIII behandles med et N-halogenamid, fortrinsvis et N-bromsuccinimid, i reglen i nærvær af en fri-radikal-initiator såsom et peroxid eller en labil azo-forbindelser og under lysbestråling.

35 Den allyliske halogenering af forbindelsen med formlen VIII giver en blanding af forbindelsen med formlen II og den strukturelle isomer med nedenstående formel

O

14

DK 161068 B

CF H-. P 3-p Y-CH2-OCH2-CH b CE2 5 hvor Y er halogen, og p har de for formlen VIII anførte betydninger.

Disse forbindelser kan adskilles på i og for sig kendt måde, men i reglen omdannes blandingen via det tilsva-10 rende phthalimidoderivat til en blanding af de tilsvarende diaminer, der derefter kan adskilles ved søjlechromatografi af deres di-BOC-derivater på den nedenfor i forbindelse med adskillelsen af syrer med formlen I qg formlen C beskrevne måde.

Forbindelser med formlen VIII kan fås ved reduktion 15 med f.eks. et borhydrid af den forbindelse, der fås ved behandling af en forbindelse med nedenstående formel IX med et alkalimetal eller ammoniumcyanid såsom f.eks. natriumcyanid i vand, i nærvær af et vandopløseligt ammoniumsalt med en : stærk syre, især ammoniumchlorid.

20 CF H_ . P 3-p

CH-j -C-CHn—C=NMgX IX

3 „ 2 ch2 25 hvor p har den for formlen VIII anførte betydning, og X er brom, bhlor eller iod.

Forbindelser med formlen IX kan fås ved behandling af det tilsvarende Grignard-reagens med nedenstående formel 30 X med det tilsvarende fluorerede acetonitril med nedenstående formel XI.

CH 3-C-CH2-MgX X

in2 35 hvor X har de for formlen IX anførte betydninger.

O

15

DK 161068 B

CP H0 —CN XI

P 3-p hvor p er 1 eller 2.

5 Grignardreagenserne med formlen X kan fremstilles på i og for sig kendt måde, f.eks. ud fra de tilsvarende ha-logenider og magnesiumspåner.

Det vil være klart, at rækkefølgen for nogle af reaktionstrinnene i de ovenfor beskrevne fremstillingsforløb 10 kan ændres.

Når det er nødvendigt ved fremstillingen af forbindelser med formlen I, kan adskillelse af cis/trans-isomere eller mellemprodukter eller slutprodukter udføres ved chroma-tografisk teknik.

15 Forbindelser med formlen I indeholder mindst ét a- symmetrisk carbonatom og forekommer derfor som stereoisomere. Fremgangsmåder til adskillelse af stereoisomerene af en særlig forbindelse vil være kendt af fagfolk på området.

For eksempel kan de enkelte optiske isomere af forbindel-20 serne med formlen I adskilles på i og for sig kendt måde ved anvendelse af optisk aktive syrer eller baser. Især kan aminogruppen, der er distal til den fluorerede methylgruppe, beskyttes ved hjælp af et (C2_5“alkoxycarbonyl)phthalimid i et opløsningsmiddel såsom f.eks. tetrahydrofuran, diethylether 25 eller C^^-alkanol, f.eks. methanol eller ethanol. Det beskyttede aminderivat opløses derefter ved hjælp af en chiral syre. Den opløste phthalimidoforbindelse befries derefter for beskyttelsen ved hjælp af f.eks. hydrazin eller methylamin, for at fjerne phthalimidgruppen, efterfulgt om nødvendigt af 30 syre- eller basehydrolyse til fraspaltning af esterproduktet hvorved fås den tilsvarende syre. De således opløste syrer, estere og aminer kan anvendes til at fremstille de enkelte isomere af andre forbindelser, der fremstilles ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, på den ovenfor beskrevne måde.

35 Forbindelserne, der fremstilles ved de ovenstående fremgangsmåder, kan isoleres enten per se eller som syreadditionssalte deraf.

O

DK 161068B

16

Syreadditionssaltene er fortrinsvis pharmaceutisk acceptable, ikke-toksiske additionssalte med passende syrer såsom de i beskrivelsen tidligere omtalte. Bortset fra pharmaceutisk acceptable syreadditionssalte kan der også fremstilles 5 andre salte såsom f.eks. med picrinsyre eller oxalsyre; de kan fungere som mellemprodukter ved rensningen af forbindelserne eller ved fremstilling af andre, f.eks. pharmaceutisk acceptable, syreadditionssalte eller er anvendelige til identificering eller karakteristik af baserne.

10 Et således fremstillet syreadditionssalt kan omdan nes til den frie forbindelse ved kendte metoder, f.eks. ved behandling med et alkali- eller jordalkalimetalhydroxid eller -alkoxid, med et alkalimetal- eller jordalkalimetalcarbonat eller hydrogencarbonat, med trialkylamin eller med en anion-15 bytterharpiks.

Et således fremstillet syreadditionssalt kan også omdannes til et andet syreadditionssalt ved kendte metoder; et salt med en uorganisk syre kan f.eks. behandles med et natrium-, barium- eller sølvsalt af en syre i et passende for-20 tyndingsmiddel, hvori det fremkomne uorganiske salt er uopløseligt og således fjernes fra reaktionsmediet. Et syreadditionssalt kan også omdannes til et andet syreadditionssalt ved behandling med et anionbytterpræparat.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere belyst 25 ved hjælp af eksempler. Alle NMR-målinger er anført på *$ -skalaen (dvs. tetramethylsilan = 0).

30 35

O

17

DK 161068 B

Eksempel 1

Fremstilling af l-fluor-2,5-diamino-4-methyl-3-(E)-penten-di- hydrochlorid 5 A) l-Fluor-2-amino-4-methyl-4-penten

CH2F

CH,—C—CH„—CH

J „ L* I

CH2 nh2 10

Under nitrogenatmosfære fremstilles methallylmagne-siumchlorid ud fra 97,2 g (4 mol) magnesiumspåner, 90,6 g (1-mol) methallylchlorid og 900 ml tør tetrahydrofuran. Grignard-opløsningen adskilles fra overskydende magnesium afkøles til 15 -40°C, og der tilsættes dråbevis i løbet af ca. 1 time 56 g (950 mmol) fluoracetonitril i 200 ml tør tetrahydrofuran. Reaktionsblandingen holdes ved -40°C i yderligere 30 minutter og hældes derefter i en omrørt blanding af 2 liter methanol, 50 ml vand og 39 g natriumborhydrid afkølet til -40°C. Efter 2o omrøring i en time ved -30°C får temperaturen lov at stige til 0°C i løbet af en time. Efter syrning med 6N saltsyre (ca.

500 ml) og inddampning, opløses remanensen i ca. 2 liter vand, og opløsningen ekstraheres 3 gange med ether for at fjerne ikke-basiske bi-produkter. Opløsningen gøres alkalisk med 25 6N natriumhydroxid og ekstraheres 3 gange med diethylether.

Det organiske lag tørres over natriumsulfat og afdampning af opløsningenmidlet giver 52,5 g af en farvet olie (45%).

NMR (CDC1) (5 1,67 (2H, s, -NH2) , 1,77 (3H, s), 2,10 (2H, m), 3,30 (IH, m), 4,33 (2H, d af m, = 48 Hz), 4,87 H“r 30 (2H, m) .

35

O

18

DK 161068 B

B) l-Fluor-2-phthalimido-4-methyl-4-penten

CH2F

5 CH-2 N-phthaloyl

En blanding af 52,5 g (450 mmol) l-fluor-2-amino--4-methyl-4-penten fremstillet som i trin A ovenfor, 98,55 g (450 mmol) N-carbethoxyphthalimid og 600 ml benzen holdes nat-10 ten over ved stuetemperatur. Opløsningen inddampes i vakuum, den olieagtige remanens opløses i 500 ml methylenchlorid og behandles med 50 g triethylamin i 4 timer ved stuetemperatur. Efter ekstraktion med 2N saltsyre (6 x 500 ml) tørres det organiske lag over natriumsulfat og affarves ved filtrering 15 gennem et lag silicagel og et andet af kønrøg. Den olieagtige remanens, der fås efter inddampning, (110 g) ekstraheres flere gange ned petroleumether for at fjerne noget uopløseligt N-carbethoxyphthalimid. Afdampning af petroleumetheren giver 94 g af en gul olie, der krystalliseres ud fra pentan ved 20 lav temperatur (85 g, 77%).

NMR (CDC13) :,51,77 (3H, s), 2,65 (2H, m) , 3,88-5,55 (3H, compleks m) , 4,70 (2H, bred s) , 7,72 (4H, m) .

C) l-Fluor-2-phthalimido-4-methylen-5-brompentan

25 CH2F

Br CH2—C—CH2—CH

CH2 N Phthaloyl

En blanding af 28,3 g (115 mmol) 1-fluor-2-phthal-30 imido-4-methyl-4-penten fremstillet som i trin B ovenfor, 20,4 g (115 mmol) N-bromsuccinimid, 300 ml carbontetrachlorid og nogle få mg benzoylperoxid opvarmes under stærkt tilbagesvaling (325 watt lampe) i 7,5 timer. Efter afkøling og filtrering vaskes opløsningen med 100 ml vand 3 gange, tør-35 res over magnesiumsulfat og inddampes. Den olieagtige remanens (kvantitativ), der hovedsagelig består af den i overskrif-

O

19

DK 161068 B

ten nævnte forbindelse plus noget l-fluor-2-phthalimido-4-me-thyl-5-brom-3-penten, anvendes i næste trin uden yderligere rensning.

D) l-Fluor-2,5-diphthalimid-4-methylenpentan- og l-fluor-2/5-5 -diphthalimido-4-methyl-3- (E,Z) -pentener ch2f

Phthaloyl-N—CH2—C—CH2—CH

CH2 n phthaloyl 10

CH2F

Phthaloyl-N—CH„—C=CH—CH ^11 CH3 N phthaloyl 15 En blanding af 112 g (345 mmol) l-fluor-2-phthali- mido-4-methylen-5-brom-pentan (og isomere) fremstillet som i trin C ovenfor og 64 g (345 mmol) kaliumphthalimid opvarmes ved 80°C i 200 ml tørt N,N-dimethylformamid (DMF) i 5 timer. Efter fjernelse af DMF under vakuum opløses den farvede rema-20 nens i chloroform, og den organiske opløsning vaskes først med vand, to gange med IN kaliumhydroxid, en gang med IN saltsyre og til sidst to gange med saltvandsopløsning. Den organiske opløsning tørres, affarves ved filtrering gennem to lag sili-cagel og trækul og inddampes. Den gule olie, der fås, (110 g) 25 krystalliseres ud fra ether/petroelumether, hvilket giver en blanding af isomere, der hovedsagelig indeholder l-fluor-2,5--diphthalimido-4-methylen-pentan sammen med noget l-fluor-2,5--diphthalimido-4-methyl-3-penten (49 g). Modervæskerne (59,7 g) chromatograferes på 1 kg silicagel (ethylacetat/petroleum-30 ether 3:7) giver 4 g l-fluor-2,5-diphthalimido-4-methyl-3- -(Z)-penten (2 g efter krystallisation ud fra ether), en blanding af de tre i overskrifterne nævnte forbindelser (6 g) og 13 g ren l-fluor-2,5-diphthalimido-4-methyl-pentan. Det samlede udbytte af de tre isomere er 50%.

35

O

DK 161068B

20 NMR data: l-Fluor-2,5-diphthalimido-4-methylen-pentan: (CDClg): 2,67 (2H, m), 3/93-5,67 (3H, kompleks m), 4,23 (2H, bred s), 4,93 (2H, bred s), 7,70 (8H, m) .

5 l-Fluor-2,5-diphthalimido-4-methyl-3-(Z)-penten: (CDC13): 1,70 (3H, bred s), 4,45 (2H, AB, JAB = 8 Hz), 4,10—5,73 (3H, kompleks m) , 5,85 (IH, m), 7,80 (8H, m) .

l-Fluor-2,5-diphthalimido-4-methyl-3-(E)-penten (ikke fremstillet ren): 10 (CDC13) : 1,83 (breds, H3C-0) , 5,80 (m, -C=C-H).

E) l-Fluor-2,5-diamino-4-methylen-pentan-dihydrochlorid- og l-fluor-2,5-diamino-4-methyl-3-pentener ch2f ch2f

15 Η N—C—CH—CH + H„N—CH0—C=CH·—CH

2 II ^ I * ^1 I

CH2 NH2 ch3 NH2

En blanding af 3,93 g (10 mmol) l-fluor-2,5-diphthal-imido-4-methylenpentan og isomere fremstillet i trin D ovenfor 20 og 20 ml hydrazinhydrat feom en 1 molær opløsning i ethanol) opvarmes i 18 minutter ved 90°C, og efter tilsætning af 15 ml vand og 25 ml koncentreret saltsyre, opvarmes yderligere 5 minutter ved samme temperatur. Efter fuldstændig eliminering af overskydende syre ved inddampning behandles remanensen at-25 ter under samme betingelser som beskrevet ovenfor med undtagelse af, at opvarmningen med hydrazinhydrat forlænges til 30 minutter. Efter opløsning af remanensen i vand, fjernelse af phthalhydrazid ved filtrering og inddampning i vakuum opløses remanensen i tør ethanol, og hydrazin-dihydrochlorid fjer-30 nes ved filtrering. Inddampning giver en brunlig olie, der anvendes til næste trin uden yderligere rensning.

35

O

21

DK 161068 B

F) l-Fluor-2,5-di-tert.butoxycarbonylamino-4-methylenpentan og l-fluor-2, 5-di-tert.butoxycarbonylamlno-4-methyl-3-(E)- -penten

Den olie der fås i trin E ovenfor (10 mmol), 5,23 g 5 (24 mmol) di-tert,butyldicarbonat, 3,03 g (30 mmol) triethyl- amin, 6 ml vand og 30 ml tetrahydrofuran holdes ved stuetemperatur i 5 timer. Efter inddampning og oparbejdning med chloroform og vand fås 4,5 g af en farveløs olie, der chromatogra— feres på silicagel (ethylacetat/petroleumether 2:8), hvilket 10 giver 1,7 g l-fluor-2,5-di-tert.butoxy-carbonyl-amino-4-me-thylen-pentan (1,34 g efter krystallisation ud fra ether/pe-troleumether ved -4°C) efterfulgt af blandede fraktioner og 1,08 g l-fluor-2,5-di-tert.butoxy-carbonylamino-4-methyl-3--(E)-penten (660 mg efter krystallisation ud fra ether/petro-15 leumether). Samlet udbytte af de to isomere (cis-pentenderi-vatet antages at være gået tabt under hydrazinhydrat-behandlin-gen) er næsten kvantitativt.

l-Fluor-2,5-di-tert.butoxycarbonylamino-4-methylenpen t an.

20 NMR (CDC13) :(£l,38 (18H, s), 2,25 (2H, d, J = 7 Hz) , 3,67 (2H, d, J = 6 Hz), 4,00 (IH, bred m), 4,37 (2H, d af m, J_ _ = 47 Hz), 4,90 (2H, 2-NH-, m) , 4,93 (2H, m) .

n-i? l-Fluor-2,5-di-tert.butoxycarbony1amino-4-methy1--3-(E)-penten.

25 NMR (CDC13) :<fl,43 (18 H, s), 1,73 (3H, bred s), 3,65 (2H, d, J = 7 Hz), 4,35 (2H, d af m, J„ „ = 48 Hz), mel- ri—x? lem 4,0 og 5,0 (3H, 2-NH-, bred m), 5,32 (IH, m) .

G) l-Fluor-2,5-diamino-4-methyl-3-(E)-penten-dihydrochlorid 650 mg (1,96 mmol) 1-fluor-2,5-di-tert.butoxycarbo-30 nylamino-4-methyl-3-(E)-penten fremstillet som i trin F ovenfor opløses i tør ether mættet med hydrogenchloridgas. Efter henstand natten over ved stuetemperatur omkrystalliseres det hvide fast stof, der fås ved dekantering, ud fra methanol/e-ther (320 mg, 80%).

35 NMR (D20/DC1) :<fl,85 (3H, bred s), 3,62 (2H, smal iri) , 4,53 (IH, bred m), 4,62 (2H, d af m, JH_p = 46 Hz), 5,52 (IH, m) .

DK 161068B

0 22

Analyse: Beregnet for CgH^3N2F.2HC1: C 35/14, H 7,37, N 13,66 Fundet: C 35,25, H 7,13, N 13,66.

H) l-Fluor-2,5-diamino-4-methylenpentan-dihydrochlorid . 650 mg (1,95 mmol) l-fluor-2,5-di-tert.butoxycarbo-

O

nylamino-4-methylen-pentan fremstillet som i trin F ovenfor opløses i tør ether mættet med HCl-gas. Efter henstand natten over ved stuetemperatur omkrystalliseres det htøide faste stof, der fås, ud fra methanol/ether (350 mg, 87%).

10 NMR (D20/DC1) :^2,75 (2H, d, J = 8 Hz) , 3,68 (2H, bred s), 3,97 (IH, bred m), 4,72 (2H, d af m, = 48 Hz), 5,42 (2H, bred s) .

Analyse: Beregnet for CgH13N2F.2HCl: C 35,14, H 7,37, N 13,66.

15 Fundet: C 35,13, H 7,14, N 13,69.

t

Eksempel 2 f l-Fluor-2,5-diamino-3-methyl-3-(E)-penten-dihydrochlorid

20 ? CH2F

H2N—CH2—C=C-CH

iH3 NH2 A) Fremstilling af 2-brom-4-ethoxy-2-buten 25 C„H_0—CH„—CH=C—Br

A J Z I

CH3

En frisk fremstillet opløsning af natriumethoxid i 3Q tør ethanol (6,9 g Na, 0,3 mol, 100 ml Et OH) tilsættes under nitrogen til 59 g (0,275 mol) 2,4-dibrom-2-buten i 20 ml tør ethanol. Efter 1,5 time ved stuetemperatur tilsættes 100 ml vand til reaktionsblandingen, produktet ekstraheres to gange med små portioner petroleumether og tørres over magnesiumsul-35 fat. Destillation giver 2-brom-4-ethoxy-2-buten.

.23

O

DK 161068 B

B) Fremstilling af l-fluor-2-amino-3-methyl-5-ethoxy-3-penten

CH2F

CnHcO—C HL—CH=C-CH

δ b Å , , 5 CH3 NH2

Under nitrogenatmosfære fremstilles 4-ethoxy-2-bu-ten-2-yl-magnesiumbromid ud fra 8,25 g (50 mmol) 2-brom-4-e-thoxy-2-butan fremstillet som i trin A ovenfor, 12,15 g (500 10 mmol) magnesiumspåner og 50 ml tør tetrahydrofuran. Efter 4 timer overføres Grignard-opløsningen til en anden kolbe via sprøjte, afkøles til -30°C, og der tilsættes dråbevis i løbet af 15 minutter 2,36 g (40 mmol) fluoracetonitril i 30 ml tetrahydrofuran. Efter yderligere 15 minutter ved -30°C hældes 15 en opløsning/suspension af 1,52 g (40 mmol) natriumborhydrid i 100 ml methanol og 2 ml vand afkølet til -50°C i reaktionsblandingen, der i forvejen er afkølet til -50°C. Temperaturen stiger til -30°C, og efter omrøring i 20 minutter ved -20°C får blandingen lov at varme op til 0°C i løbet af en time. Ef-20 ter syrning med 6N saltsyre og inddampning.ekåtraheres remanensen to gange med diethylether for at fjerne biprodukter, gøres alkalisk med 4N natriumhydroxid og ekstraheres to gange med diethylether. Afdampning af opløsningsmidlet giver rå 1-fluor-2-amino-3-methyl-5-ethoxy-3-penten.

25 C) Fremstilling af N-l-fluor-3-methyl-5-ethoxy-3-penten-2-yl, N^-ethoxycarbonyl-o-phthaiamid

CH F

C2H O—CH—CH=C-CH C0NHC02C2H5

30 CH3 ko-Q

En blanding af 1 g (6,8 mmol) l-fluor-2-amino-3-me-thyl-5-ethoxy-3-penten, fremstillet som i trin B ovenfor, 1,49 g (6,8 mmol) N-ethoxycarbonylphthalimid og 25 ml tør benzen 35 opbevares natten over ved stuetemperatur. N-l-Fluor-3-methyl--5-ethoxy-3-penten-2-yl, N^-ethoxycarbonyl-o-phthalamid isoleres ved afdampning af opløsningsmidlet og anvendes til det næ- 0 .24

DK 161068 B

ste trin, D, uden rensning.

D) Fremstilling af l-fluor-2-phthallmido-3-methyl-3-ethoxy-3--penten

CH2F

5 CoHc0—CH,—CH=C-CH | Z O Z t i CH-, phthalimido ! -j

Behandling af N-l-fluor-3-methyl-5-ethoxy-3-penten--2-yl—Ν'-ethoxycarbonyl-o-phthalamid, fremstillet som i trin 10 C ovenfor, med 687 mg (6,8 mmol) triethylamin i methylenchlo-rid i 5 timer ved stuetemperatur efterfulgt af 2 ekstraktioner med IN saltsyre og inddampning giver rå l-fluor-2-phthalimido--3-methyl-5-ethoxy-3-penten.

Hurtig chromatografi på silica (ethylacetat/petrole-15 umether 15:85) giver tre fraktioner: fraktion A (150 mg), en blandet fraktion B (385 mg) og fraktion C (320 mg), idet A og C er hhv. ren cis-1-fluor-2-phthahlimido-3-methyl-3-ethoxy-3--penten og ren trans-l-fluor-2-phthalimido-3-methyl-5-ethoxy--3-penten.

20 E) Fremstilling af 1-f luor^-phthalimido-S-methyl-S-brom-S-(E) --penten

H CH2F

Br—CH,—C=C--CH

CH3 phthalimido 25 106 mg (0,42 mmol) bortribromid i 5 ml tørt methylen— chlorid tilsættes langsomt til en opløsning af 336 mg (1,15 mmol) 1-fluor-2-phthalimido-3-methyl-5-ethoxy-3-(E)-penten (dvs. trans), fremstillet som i trin D ovenfor, i 10 ml tørt 30 methylenchlorid afkølet til -78°C. Temperaturen får lov at stige til stuetemperatur i løbet af natten, opløsningsmidlet afdampes, og der fås l-fluor-2-phthalimido-3-methyl-5-brom--3-(E)-penten.

F) Fremstilling af l-fluor-2,5-diphthalimido-3-methyl-3-(E)-35 -penten

H CH,F

phthalimido—CH,—C=C-CH

^ I 1 CH^ phthalimido

DK 161068 B

O

25

En blanding af 360 g (1,10 mmol) l-fluor-2-phthal-imido-3-methyl-5-brom-3-(E)-penten, fremstillet som i trin E ovenfor, og 245 mg (1,32 mmol) kaliumphthalimid opvarmes ved 80°C i 5 ml tørt Ν,Ν-dimethylformamid i 2,5 timer. Ef-5 ter afkøling tilsættes vand til reaktionsblandingen, og det faste stof filtreres fra. Chloroform/IN kaliumhydroxid-ekstraktion for at fjerne overskydende phthalimid, tørring, filtrering og afdampning af opløsningsmidlet giver l-fluor-2,5--diphthalimido-3-methy1-3-(E)-penten.

10 G) Fremstilling af l-fluor-2,5-diamino-3-methyl-3-(E)-penten

H CH2F

H2N—CH2—C=C-CH

in3 nh2 15 10,5 g (27,7 mmol) 1-fluor-2,5-diphthalimido-3-me-thyl-3-(E)-penten, fremstillet som trin F ovenfor, opvarmes ved 95°C i 250 ml koncentret saltsyre og 100 ml eddikesyre i 24 timer. Efter afdampning af opløsningsmidlet tages remanen- 20 sen op i vand, og phthalsyre filtreres fra. Filtratet inddampes, og den faste remanens krystalliseres ud fra methano-aceto-ne, hvilket giver 4,2 g l-fluor-2,5-diamino-3-methyl-3-(E)--penten-dihydrochlorid (79%).

Dihydrochloridsatet opløses i methanol, der tilsættes 25 2 ækvivalenter natriummethoxid, og opløsningen inddampes til tørhed under formindsket tryk. Remanensen opløses i absolut ethanol, filtreres, og filtratet inddampes til tørhed under formindsket tryk, hvilket giver l-fluor-2,5-diamino-3-methyl--3-(E)-penten.

30 35

DK 161068 B

' 26 O

Eksempel 3

Den ODC-inhiberende aktivitet hos forbindelserne ! ! med formlen I kan påvises in vivo ved hjælp af følgende metode: Hanrotter af Sprague-Bawley-stammen (legemsvægt 5 200-220 g) købt hos Charles River får foder og vand ad libi tum under konstant 12 timers lys og 12 timers mørke. Præparater injiceres intraperitonealt (opløst i 0,9%'s saltvandsopløsning) eller gives via mavesonde (opløst i vand). Rotter, der får saltvandsopløsning eller vand, fungerer som kontrol-10 dyr. 5-6 timer efter præparatindgivelse aflives dyrene ved halshugning, og ventralprostata, testikler,og brissel fjernes hurtigt og oparbejdes straks. Vævet homogeniseres med tre volumendele 30 mmol natriumphosphatpuffer (pH 7,1) indeholdende 0,1 mmol EDTA, 0,25 mol saccharose, 0,1 mmol pyridoxalphosphat f5 og 5 mmol dithiothreitol. Ornithin-decarboxylaseaktiviteter bestemmes på et 1000 g ovenpå flydende lag af homogenat af testikler og prostata og på et homogenat helt af brissel, i det væsentlige som beskrevet af Ono m.fl. (Biochem. Biophys. Acta, 284, 285 (1972)).

20 Når forbindelsen ifølge eksempel 1 afprøves ved o- venstående metode, fås de nedenfor anførte resultater ved en enkelt oral dosis på 25 mg/kg legemsvægt og 6 timer efter indgivelse.

25 ODC-Aktivitet (% kontrol)_

Ventralprostata. Thymus Testikler 36 46 53

Eksempel 4 30

Aktiviteten af forbindelserne med formlen I som inhibitorer af ornithin-decarboxylase (ODC) kan påvises in vitro ved hjælp af følgende metode:

Der fremstilles ornithin-decarboxylase (ODC) af levere fra rotter, der er blevet injiceret med thioacetamid 35 (150 mg/kg legemsvægt) 18 timer før aflivning, og den renses ca. 10 fold ved syrebehandling ved pH 4,6 som beskrevet af

DK 161068 B

O

27

Ono m.fl. i Biochem. Biophys. Acta 284, 285 (1972). Grundopløsningen af ODC består af protein (16 ml/ml), natriumphosphat-puffer (30 mmol, pH 7,1), dithiothreiiol (5 mol) og pyridoxal-phosphat (0,1 mol) . Den grundopløsnings specifike aktivitet 5 er 0,12 nmol CC^/min pr. mg. protein. Til et typisk eksperiment blandes 320^,ul af denne grundopløsning på tidspunkt 0 med 80^ul af en opløsning af inhibitoren i vand, og dette inkuberes ved 37°C. På forskellige tidspunkter overføres 50^,ul ali-kvote mængder til e 1-ml-prøvemedium indeholdende 30 mol na- 10 triumphosphat (pH 7,1) , dithiothreitol (5 mol) , pyridoxal- 14 phosphat (0,1 mol), L-ornithin (0,081^,umol) og DL-[1- C]or-nithin (0,043^,umol, 58 Ci/mol, Amersham) i en lukket beholder, hvori er indpasset et filtrerpapir fugtet med 50^ul hyaminhy-droxid (1 mol). Reaktionen får lov at forløbe i 60 minutter 15 ved 37°C.og afsluttes derefter ved tilsætning af 0,5 ml 40%'s trichloreddikesyre. Efter yderligere 30 minutter tælles det CC>2 der er absorberet på filtrerpapiret i en standard scin-tillationscocktail. Kj (tilsyneladende dissocieringskonstant) og HTcjq (halv levetid ved uendelig koncentration af inhibitor 20 beregnes ifølge den af Kitz og Wilson i J. Biol. Chem., 237, 3245 (1962) beskrevne metode).

Når forbindelsen ifølge eksempel 1 afprøves ifølge ovenstående metode, fås de nedenfor viste resultater.

Halv levetid (t. /0) ved 10/umol er også anført.

25 V 7

Tabel III

30 _ODC________

Kj. y»M) "'ΓδΟ (Min.) t\jo (Min·) 8.5_4jJ5_7.8 35

Claims (3)

1. Analogifremgangsmåde til fremstilling af fluorerede alkenylendiaminderivater med formlen 5 ! R~ CF H, ,2 , p 3-p H«N-CH9-C=C—C—Η X ^ ^11 r3 nh2 10 hvor et af symbolerne R2 og R3 er hydrogen, og det andet er C-j.g-alkyl, og p er 1 eller 2, eller et pharmaceutisk acceptabelt salt deraf, kendetegnet ved 15 aminering på i og for sig kendt måde af et amino- -beskyttet derivat af en forbindelse med formlen R0 CP H-, ,2 , p 3-p y-ch2-c=c—C—H II 20 r3 nh2 hvor R2, R3 og p er som defineret for formlen I, og Y er en afgående gruppe, og om nødvendigt derpå følgende fjernelse af de(n) aminobe-25 skyttende gruppe(r).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1,kendetegne t ved, at R2 er methyl.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at p er 1. 30 35