DK160362B - Fremgangsmaade til at goere en glasmaengde flydende - Google Patents

Description

DK 160362 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til at gøre et fast glasmængemateriale flydende. Opfindelsen er anvendelig ved alle typer glassmeltning, herunder til brug ved fremstilling af fladglas, beholderglas, fiberglas 5 og natriumsilicatglas.

Kontinuerlige fremgangsmåder til smeltning af glas indebærer konventionelt, at man afleverer pulverformede mængematerialer på en pøl eller sø af smeltet glas, som holdes i en smelteovn af tanktypen, og tilfører varmeenergi, 10 indtil de pulverformede materialer er indsmeltet i pølen af smeltet glas.

De konventionelle glassmelteovne af tanktype lider dog af flere forskellige ulemper og mangler. En grundlæggende mangel er, at der inden i ét og samme kammer og samtidigt 15 skal gennemføres flere forskellige operationer, som ikke alle er indbyrdes forenelige eller forligelige. Man forventer således, at smeltekammeret i en konventionel ovn skal tjene til at gøre glasmængen flydende, at opløse mængens korn, at homogenisere smelten og at raffinere glasset ved at befri 20 det for gasformede indespærringer eller medrivninger. Da disse forskellige operationer finder sted samtidigt inden i smelteorganet eller smelteovnen, og da glasmængens forskellige komponenter har forskellige smeltetemperaturer, er det ikke overraskende, at der består inhomogeniteter fra et 25 punkt til et andet inden i smelteovnen.

For at overvinde eller modvirke disse inhomogeniteter indleholder en smeltetank konventionelt et forholdsvis stort rumfang smeltet glas, således at glasset meddeles tilstrækkelig opholdstid til, at der kan foregå strømme i det smel-30 tede glas i en vis udstrækning med henblik på homogenisering af glasset, før dette udtømmes til en formningsoperation.

Disse recirkulerende strømme i en smelteovn af tanktypen fører dog til ineffektiv anvendelse eller udnyttelse af varmeenergien, og opreholdelsen af det store rumfang glas 35 frembyder i sig selv vanskeligheder, herunder behovet for at opvarme et så stort kammer og behovet for at konstruere 2

DK 160362 B

og vedligeholde et så stort kammer lavet af dyre og i visse tilfælde vanskeligt opnåelige, ildfaste materialer. I øvrigt indføres der ved nedbrydning eller korrosion af de ildfaste materialer forureninger i glasset, og dette kræver endvidere, 5 at man genopbygger smelteovnen i løbet af nogle få år. Hertil kommer, at det er kendt, at nogle af mængens komponenter, såsom kalksten, er tilbøjelige til at smelte ud tidligere end sandet og til derved at synke ned i smelten som små perler eller dråber, hvorimod de komponenter, som smelter 10 ved højere temperatur, såsom siliciumoxid, er tilbøjelige til at danne en rest af usmeltet skum (glasgalle) på smeltens overflade. Denne segregering af mængekomponenteme vanskeliggør yderligere problemet med inhomogeniteter.

Resultater opnået ved de seneste undersøgelser har 15 vist, at et meget vigtigt begrænsende trin for opsmeltnings-hastigheden ved denne glasfremstillingsmetode er den hastighed, med hvilken den delvis smeltede, dvs. nu flydendegjorte, mænge løber bort fra mængeklumpen til blotlægning af underliggende dele af mænge for ovnens varme. Den konven-20 tionelle praksis med at lade et lag mænge flyde på en pøl af smeltet glas hjælper ikke særlig meget med til at fremme afløbshastigheden eller -graden, hvilket til dels skyldes, at mængen er delvis nedsænket eller neddykket i det smeltede glas. Det har også vist sig, at strålingsenergi er betydeligt 25 mere effektiv med hensyn til at fremkalde afløb end ledningsvarme fra pølen af smeltet glas; men i en konventionel smelteovn er det kun den ene side af mængen, som er udsat for eller ligger blottet for kilderne til strålingsvarme, som befinder sig ovenover. Ligeledes er konventionel strå-30 lingsvarme oppefra ineffektiv, idet kun en del af dens strålingsenergi er rettet nedefter mod det materiale, som smeltes. Herved går ikke alene en betydelig mængde energi til spilde ved at trænge gennem ovnens topstruktur, men den herfra hidrørende varmenedbrydning af de ildfaste komponenter 35 i ovntaget udgør en hovedbegrænsning for driften af mange glassmelteovne. Desuden har forsøg på at opvarme en for- 3

DK 160362 B

holdsvis dyb, recirkulerende masse af glas oppefra vist sig ifølge sagens natur at frembringe termiske inhomogeniteter, der kan overføres til formningsfremgangsmåden og påvirke kvaliteten af de glasprodukter, som fremstilles.

5 Der har været fremsat mange forslag til at overvinde nogle af problemerne ved den konventionelle type tankglas-smelteovn; men ingen har vundet væsentlig udbredelse eller accept, eftersom disse forslag hver især lider af afgørende vanskeligheder ved deres udøvelse. Således har det f.eks.

10 været foreslået, at glasmængen gøres flydende på en rampelignende struktur, ned ad hvilken væsken skulle flyde ind i en smeltetank (jvf. f.eks. US-patentskrift nr. 296.227, 708.309, 2.593.197, 4.062.667 og 4.110.097). Den intense varme og de alvorligt korroderende betingelser, som en sådan rampe vil 15 være udsat for, har gjort denne idé umulig at udføre i praksis, eftersom de til rådighed stående materialer har urimelig kort levetid ved en sådan anvendelse. I nogle tilfælde er det blevet foreslået, at en sådan rampe afkøles, for at man derved kan forlænge dens levetid; men afkøling vil udtrække 20 en betydelig mængde varme fra smelteprocessen og vil sænke fremgangsmådens termiske effektivitet. Desuden vil der være et forholdsvis stort kontaktareal mellem rampen og hvert enkelt enhedsrumfang glas, som strømmer forbi, og dette får stor betydning i henseende til mængden af forureninger, som 25 glasset kan opsamle. Ved idéen med rampen vil endvidere overførsel fra en strålingskilde til de smeltende mængemate-rialer kun foregå i én retning.

I US-patentskrift nr. 2.451.582 er vist en variation af en type rampesmelteorgan, hvor glasmængematerialerne 30 dispergeres i en flamme og lander på en skrånende rampe.

Som ved andre arrangementer af denne art vil rampen ved det i ovennævnte US-patentskrift omhandlede arrangement lide af alvorlig erosion og glasforurening.

Ifølge den kendte teknik har det også været foreslået 35 at smelte glas i roterende beholdere, hvor det smeltende materiale vil udspredes i et tyndt lag på beholderens over- 4

DK 160362 B

flade og mere eller mindre vil omgive varmekilden (se f.eks. US-patentskrift nr. 1.889.509, 1.889.511, 2.006.947, 2.007.755, 4.061.487 og 4.185.984). Ligesom ved forslagene med rampen består der ved de roterende smelteorganer alvor-5 lige problemer med hensyn til materialernes bestandighed og et uønskeligt stort overfladekontaktareal pr. enhedsrumfang glas, som behandles. I de udførelsesformer, hvor den roterende beholder er isoleret, vil de strenge betingelser ved glaskontaktoverfladen indicere en kort levetid for selv de 10 dyreste ildfaste materialer og en betydelig forurening af det gennemstrømmende glas. I de udførelsesformer, hvor beholderen er afkølet på sin udvendige overflade, vil varme-overførslen gennem beholderen borttage væsentlige mængder termisk energi fra smeltefremgangsmåden, hvilket vil påvirke 15 fremgangsmådens effektivitet skadeligt. I et arrangement med roterende smelteorgan, således som det er vist i US— patentskrift nr. 2.834.157, er der anbragt køleorganer mellem det smeltende materiale og den ildfaste beholder for at bevare de ildfaste materialer, og det er indlysende, at 20 man må forvente store varmetab ved et sådant arrangement. I smelteorganer af cyclontypen, således som de er vist i US--patentskrift nr. 3.077.094 og 3.510.289, bibringes glas-mængematerialeme rotationsbevægelse ved hjælp af gasser, medens beholderen forbliver stationær; men cyclonarrangemen-25 terne har i øvrigt alle de ulemper, som er anført ovenfor i forbindelse med de roterende smelteorganer.

Ved nogle fremgangsmåder ifølge den kendte teknik bevares varmeenergi, og kontakt med de ildfaste materialer undgås, ved at man smelter en masse af glasmænge indefra og 30 udefter, jvf. således US-patentskrift nr. 1.082.195, 1.621.446, 3.109.045, 3.151.964, 3.328.149 og 3.689.679.

Hvert enkelt af disse forslag kræver dog brugen af elektrisk opvarmning, og mængematerialernes indledende omdannelse til flydende tilstand afhænger af varmekonvektion eller varme-35 ledning gennem massen af i forvejen smeltet glas. Dette er en ulempe, fordi strålingsenergi har vist sig at være mere 5

DK 160362 B

effektiv til det indledende trin med at gøre mængemateria-lerne flydende. Hertil kommer, at kun de sidstnævnte to patentskrifter i ovenstående liste beskriver kontinuerlige smeltemetoder. Ved et lignende arrangement, således som det 5 er beskrevet i US-patentskrift nr. 3.637.365, er der beskrevet en udførelsesform, ved hvilken en forbrændingsvarmekilde kan anvendes til at smelte en i forvejen dannet masse af glasmænge fra midten og udefter, men også her er der tale om en portionsvis fremgangsmåde, og denne kræver, at 10 smeltningen afsluttes, inden glasmængens totale masse er gennemsmeltet.

US-patentskrift nr. 3.526.492 angår et glasforsmelte-organ omfattende en ovn, som primært er konstrueret af ildfast materiale, som afgrænser et forbrændingskammer, hvortil 15 glasingredienser ledes på en ø i kammeret, som understøtter mængen. På denne ø tilvejebringes en klump af glaspartikler, og overfladen af klumpen overstryges kontinuerligt af en flamme, og det materiale, som udgør klumpen, smelter primært fra sin ydre overflade.

20 US-patentskrift nr._3.917.479 beskriver et smelteap parat omfattende en roterende beholder med en afgangsåbning for det smeltede produkt ved sin nedre ende. Materialet opvarmes i et hulrum omsluttet af sidevæggene i den forede beholder. Den roterende beholders centrifugalkraft er til-25 strækkeligt høj til opretholdelse af en film af det smeltede materiale på overfladen af foringen. Det flydende materiale vil være fuldstændig smeltet, når det forlader afgangsåbningen. Da det smeltede materiale holdes tilbage som en film i beholderen, fortsætter dets temperatur med at stige, efter 30 at det er blevet gjort flydende ved udsættelse for varmeenergien i beholderen, og derfor skal der tilvejebringes køleorganer for at forhindre, at foringen bliver eroderet.

Det er opfindelsens formål at tilvejebringe en forbedret fremgangsmåde til at gøre glasmænger flydende, idet 35 ulemperne ved de ovenfor omtalte, kendte metoder undgås.

6

DK 160362 B

Dette formål opnås ved en fremgangsmåde til at gøre en glasmænge flydende ved tilførsel af smelteligt materiale til en øvre tilgangsdel af en opvarmningsbeholder, hvis sidevægge omslutter et opvarmet hulrum, tilvejebringelse af en 5 foring på indersiden af sidevæggene, opvarmning af hulrummet for at gøre et lag af materiale, som strømmer på foringen til en afgang ved den nedre del af beholderen, flydende og tilførsel af materiale til foringen med en hastighed, som svarer til udtømningshastigheden, hvilken fremgangsåde er 10 ejendommelig ved, at der som en væsentlig del af foringen tilvejebringes et lag af praktisk taget samme materiale som glasmængen, og at i det mindste en del af tykkelsen af laget holdes ikke-flydende, i alt væsentligt ved at materiale, som er gjort flydende, får lov at løbe frit ud af beholderen 15 medens det materiale, som er gjort flydende, indeholder ufuldstændigt smeltede dele af mængen.

En foretrukket udførelsesform for den der omhandlede fremgangsmåde er ejendommelig ved, at mængen, som er gjort flydende, strømmer ud af smeltezonen, før dens temperatur 20 overstiger 1260"C.

Ifølge den foreliggende opfindelse er den indledende fremgangsmåde til at gøre mængematerialet flydende isoleret fra resten af smeltningsprocessen og gennemføres på en måde, som er enestående velegnet med henblik på opfyldelse af 25 behovene ved dette særlige trin, således at det derved tillades, at udsmeltningstrinnet gennemføres med betydelig bedre økonomi i henseende til energiforbrug såvel som udstyrets størrelse og pris. Den centrale idé ved opfindelsen er, at glasmængen i sig selv anvendes som den understøtnings-30 overflade, på hvilken glasmængens udsmeltning finder sted.

Det har vist sig, at der kan opretholdes en stabil eller stadig tilstand i et opsmeltningskammer ved at fordele frisk mænge på en i forvej en afsat mængeoverflade med i det væsentlige den samme hastighed som den, med hvilken mængen smelter, 35 hvorved der vil opretholdes et praktisk taget stabilt mænge-lag underneden et forbipasserende mængelag, og at opsmeltning 7

DK 160362 B

i det væsentlige begrænses til det forbipasserende lag. Den delvis smeltede mænge i den forbipasserende zone løber således af eller bort fra overfladen, medens den praktisk taget kun er i kontakt med en mængeoverflade, således at man undgår 5 forurenende kontakt med ildfaste materialer. Da glasmænge er en god varmeisolator, vil tilvejebringelse af det stabile mængelag i tilstrækkelig tykkelse beskytte den underliggende understøtningsstruktur mod termisk nedbrydning eller forringelse. Da en ovns ydre således kan beskyttes termisk såvel 10 som mod kontakt med korroderende, smeltede materialer, kan man i stort omfang skære ned på de krav, der stilles til materialerne, hvilket endog tillader brugen af blødt stål som ovnhus. De således opnåede økonomiske fordele ved ovnkonstruktionen kan være ganske betydelige. Endvidere kræves 15 ingen afkøling af understøtningsoverfladen, fordi ovnhuset beskyttes ved hjælp af den isolerende virkning fra det stabile mængelag, hvorved man undgår at borttage nyttig varme fra smeltefremgangsmåden.

Ved en foretrukket udførelsesform for fremgangsmåden 20 tilvejebringes der en stabil masse af glasmænge hvilende på et stift underlag med en overflade, som hælder hen imod den ene kant, og der tilvejebringes et forbipasserende lag på overfladen af den stabile glasmænge, og yderligere glasmænge tilføres til det forbipasserende lag. Den stabile masse af 25 glasmænge har en tykkelse på mindst 3 cm.

Hældningen kan være glasmængens naturlige hældningsvinkel i hvile, eller vinklen kan forøges ved at tilvejebringe et præformet mængelag eller ved hjælp af centrifugalkraft i en roterende ovnbeholder. Afløbsoverfladen er for-30 trinsvis fri for hindringer overfor strømning, således at væsken tillades at dræne frit bort og ud fra opsmeltnings-zonen og ind i en efterfølgende zone, hvor der kan gennemføres yderligere smelteoperationer på væsken. Den flydende smelte eller væske, som forlader opsmeltningszonen, er ingen-35 lunde et fuldstændigt smeltet glas, men ser nærmest ud som et skumagtigt, uigennemsigtigt fluidum, som indbefatter 8

DK 160362 B

usmeltede sandkorn og lignende. Der har imidlertid vis sig, at den yderligere energi, som kræves for at tilendebringe opløseliggørelsen og raffineringen af denne afløbsvæske, kun udgør en meget lille andel af den totale energi, som kræves 5 til at smelte glas i en konventionel smelteoperation af tanktypen. Den forholdsvis effektive opsmeltningsfremgangsmåde ifølge den foreliggende opfindelse erstatter således en overvejende andel af energiforbruget ved den konventionelle smeltefremgangsmåde. Yderligere har det vist sig, at 10 den bortløbende væske eller smelteafløbet er overraskende ensartet med hensyn til temperatur og sammensætning, og derfor udviser hver enkelt lille væskeportion i det væsentlige identiske behov for efterfølgende behandling. Dette minimerer behovet for efterfølgende homogenisering og til-15 lader nøjagtig tilpasning af de efterfølgende behandlingstrin til de specifikke behov til omdannelse af afløbsvæsken til smeltet glas, som er færdigbehandlet i den grad, som kræves til det produkt, som fremstilles.

Mængens flydendegørelse fremkaldes ved smeltning af 20 mængens lavest smeltende komponenter. Den flydendegjorte mænge begynder således at strømme ud fra opsmeltningszonen ved en væsentlig lavere temperatur end den, der kræves til fuldstændig smeltning af glas, hvilket på fordelagtig måde begrænser opsmeltningszonens funktion til den enhedsoperation 25 at gøre mængen flydende. Praktisk talt ingen del af den flydendegjorte mænge opvarmes i zonen til en temperatur, som ligger væsentligt over den, der svarer til flydeevnens indtræden. Som resultat heraf forlader fluidet zonen ved en forholdsvis lav, ensartet temperatur, og hulrumstemperaturen 30 inden i opsmeltningszonen forbliver også forholdsvis lav.

Dette frembyder fordele ved konstruktionen af opsmeltnings-kammeret og nedsætter varmetab derfra. Evnen til at gennemføre et afgørende trin ved smelteprocessen uden at skulle overhede visse mindre andele af smelten med deraf følgende 35 unødig spild har også positive konsekvenser i henseende til energibevarelse og til at undertrykke flygtiggørelse af 9

DK 160362 B

nogle forholdsvis flygtige komponenter, der somme tider indgår i mængen (f.eks. svovl og selen).

Ved foretrukne udførelsesformer for opfindelsen forøges den termiske effektivitet ved fremgangsmåden til at 5 gøre mængen flydende yderligere ved, at man tilvejebringer et stabilt mængelag, som i det væsentlige indeslutter en strålingsvarmekilde. Typisk kan mængeoverfladen udgøre en omdrejningsflade (f.eks. en cylinder eller søjletromle). På denne måde vil strålingsenergi, som udsendes fra kilden, 10 slå direkte ind mod den smeltende mænge over et bredt vinkelinterval. Et sådant arrangement tillader også effektiv brug af højtemperaturvarmekilder, såsom oxygenberigede flammer, da meget af den forøgede varmeflux fra en sådan kilde produktivt vil ramme den omgivende mængeoverflade. Ved de fleste 15 foretrukne udførelsesformer kombineres udformningen med indeslutning af varmekilden med, at mængeoverf laden roteres, således at skridningsvinklen forøges.

Den foreliggende opfindelse kan også benyttes til at forbedre uddunstningerne fra en glassmelteovn. Sulfater, 20 som indgår i mange sammensætninger af glasmænger, er kendt for at bidrage væsentligt til uønskelige uddunstninger fra glasovne. Et hovedformål med at medtage sulfater i en glas-mænge er at hjælpe til ved den indledende opsmeltning, dvs. til at gøre mængen flydende i begyndelsen i en konventionel 25 tanksmelteovn. Men eftersom den foreliggende opfindelse er specielt indrettet på at gøre glasmængen flydende, har det vist sig, at der kan opnås effektiv opsmeltning eller fly-dendegørelse uden tilstedeværelse af sulfater i mængen. Den foreliggende opfindelse tillader således, at man udelader 30 sulfater fra mængen, hvorved de herfra hidrørende uddunstninger elimineres.

Det har også vist sig, at mængens fugtning med vand, således som denne konventionelt gennemføres for at regulere støvning, ikke er nødvendig ved fremgangsmåden ifølge opfin-35 delsen. Eftersom vandets fordampning forbruger energi i en smelteovn, forbedrer vandets eliminering yderligere den 10

DK 160362 B

effektive energiudnyttelse. Endnu større betydning har muligheden for at anvende tørre mængematerialer på det forhold, at man kan indføde en forvarmet mænge ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Såfremt mængen er forvarmet ved hjælp 5 af varmegenvinding fra udstødningsgasstrømmen, kan der herved tilvejebringes yderligere, betydelige energibesparelser.

Det er således en yderligere fordel ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, at denne kan indrettes på eller tillempes efter brugen af forvarmede, tørre, partikel formede mængematerialer, 10 hvorimod man ved forslag ifølge den kendte teknik til genvinding af spildvarme ved forvarmning af mænge sædvanligvis har været bundet til brugen af en agglomereret mænge. Det har herved i almindelighed vist sig, at udgiften til at agglomerere mængen efter kommerciel skala i virkeligheden 15 eliminerer de potentielle energibesparelser.

Flydendegørelse af mænge ifølge den foreliggende opfindelse kan gennemføres i en forholdsvis kompakt beholder frem for den konventionelle smelteovn af tanktypen, der indeholder en pøl af smeltet glas. Ved at sænke smelteag-20 gregatets størrelse spares væsentlige konstruktionsudgifter.

Ved desuden at eliminere behovet for en stor sø af resterende glas letter man endvidere overgangen fra det ene produkt til det næste ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Til yderligere forståelse af opfindelsen tjener teg-25 ningen, som i detaljer beskriver flere forskellige specifikke udførelsesformer for fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvor fig. 1 viser et lodret tværsnit gennem en udførelsesform, hvor mænge indføres langs en keglestubformet mængeover-flade, som indeslutter en varmekilde, 30 fig. 2 viser et lodret tværsnit i en anden udførelses form for fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvor der ved hjælp af en skråtstillet rotationsovn tilvejebringes en cylindrisk mængeoverflade, fig. 3 viser et lodret tværsnit af en foretrukken 35 udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen, ved hvilken en tromle, som roterer omkring en lodret rotations-

DK 160362 B

O 11 akse tjener til at tilvejebringe understøtning for en mænge med paraboloid overflade, som roterer omkring en varmekilde, fig. 4 viser et lodret tværsnit i skematisk gengivelse af en forbrændingssmelteovn indrettet til at arbejde sammen 5 med det i fig. 3 viste, tromleformede mængesmelteorgan, og fig. 5 viser et lodret tværsnit i skematisk gengivelse af en elektrosmelteovn indrettet til at arbejde sammen med det i fig. 3 viste, tromleformede mængesmelteorgan.

Da den foreliggende opfindelse angår indledende trin 10 til at gøre glasmænge flydende, vil beskrivelsen af udførelsesformer også ifølge sagens natur være begrænset til i hovedsagen at omtale det, der kun udgør den indledende del af de fleste glassmelteoperationer. Det bør forstås, at hvor produktet kræver det, kan mængeopsmeltningstrinnet 15 ifølge opfindelsen udmærket anvendes i kombination med konventionelle foranstaltninger til yderligere smeltning, raffinering, konditionering og formning af glasset.

Den i tegningens fig. 1 viste udførelsesform omhandler et foretrukket træk, hvor mængelaget omkredser 20 strålingsvarmekilden. Et sådant arrangement medfører den fordel, at en større del af strålingsenergien udnyttes produktivt ved at trænge ind i mængematerialet og tillader større udnyttelse af mængelagets isolerende virkning. Eftersom varmekilden er omkredset af det isolerende 25 mængelag, behøver man ikke anvende ildfaste materialer til husets sidevægge i den i fig. 1 viste udførelsesform. Huset kan således omfatte en stålbeholder 50 udformet som keglestub således som her illustreret, idet den afbillede tragts vægge i almindelighed er parallelle 30 med mængelagets indvendige overflade. Mængelagets skrånende overflade behøver dog ikke at svare fuldstændig til husets form, og huset kan om ønsket antage form af en cylinder eller en kasse. Et låg 51 af keramisk ildfast materiale kan tilvejebringes til at afspærre op-35 smeltningskammeret opadtil. Mænge 52 kan indfødes fra et ringtypevibratorfødeorgan 53 gennem en cirkelringformet åbning 54 i låget 51, således at mængen træder ind ved beholderens overdel med i det væsentlige ensartet i 12

O

DK 160362 B

fordeling langs dens øverste periferi. Et skrånende stabilt mængelag 55 beklæder de indvendige sider af opsmeltningskammeret eller fordråbningskammeret og kan udgøres af en løs mænge eller af en præformet støbt foring. Så-5 ledes som vist i tegningen er overfladen af mængelaget, som vender ind mod varmekilden, fortrinsvis en rotationsoverflade og er i det her afbillede tilfælde en kegle-stubformet konisk flade, hvis vægge er parallelle med formen på huset 50. Paraboloidoverflader eller cylin-10 driske overflader kan om ønsket også anvendes. Det vil dog forstås, at selv om omdrejningsoverflader foretrækkes til udformning af mængelaget med henblik på at modtage ensartet varme fra en central varmekilde, kan andre ikke-omdrejningsflader i og for sig udmærket anven-15 des, f.eks. i form af omvendte pyramideflader eller tetraederflader. Det kan også bemærkes, at mængelaget ikke behøver at være af ensartet tykkelse når blot den minimale tykkelse er tilstrækkelig til at tilvejebringe den ønskede grad af isolation. På grund af en glasmænges 20 fremragende isolerende egenskaber har det vist sig, at et stabilt mængelag med en minimumtykkelse af størrelsesordenen fra ca. 3 cm til ca. 5 cm er mere end tilstrækkelig til at beskytte et stålhus mod utilbørlig varne-nedbrydning. En ildfast keramisk bøsning 56 ved bunden 25 af opsmeltningskammeret hjælper til med at holde mængelaget 55 på plads, og en central åbning 57 i bøsningen afgrænser en udgangsåbning fra opsmeltningskammeret.

En kilde til strålingsenergi såsom en brænder 58 tilvej ebringer varme inde i opsmeltningszonen til at smel-30 te det mængemateriale, som indfødes i kammeret og danner et overgangslag 59. Dette overgangslag 59 bliver fluidt og strømmer nedad gennem afgangsåbningen 57.

Den flydendegjorte mænge kan opfanges i en pøl eller sø 50, som rummes i et kammer 51 til efterfølgende oparbejd-35 ning. Forbrændingsgasser fra opsmeltningszonen kan også passere gennem åbningen 57, hvorpå de kan udtømmes fra kammeret 61 gennem en røgkanal 62. Alternativt kan der 13

DK 160362 B

O

tilvejebringes en udstødningsåbning gennem låget eller dækslet 51. Fig. 1 viser kun en enkelt varmekilde 58 centralt anbragt på opsmeltningszonens akse, men det må forstås, at et flertal af varmekilder kan tilveje-5 bringes med spidsvinklede orienteringer.

Der henvises nu til tegningens fig. 2 som viser en udførelsesform med en roterende fordråbningszone. Der tilvejebringes høj varmeeffektivitet ved at omkredse varmekilden med mængemateriale, som smeltes, og 10 idet det forbipasserende mængelag smeltes, fordeles det inden i beholderen ved hjælp af dennes rotation. Den roterende beholder omfatter en skråtstillet stålcylinder 65, som kan roteres ved hjælp af en motor 66. Løs glas-mænge kan indfødes ved cylindrens øvre ende ved hjælp 15 af et snekkefødeapparat 67. Før cylindren opvarmes, opbygges et isolerende mængelag 68 inden i beholderen.

Under drift afbalanceres mængens tilførselshastighed mod opvarmningshastigheden, således at laget 68 forbliver stabilt og tjener som den overflade, på hvilken 20 den frisk tilførte mænge, smeltes og langs hvilken den smeltede mænge løber ned til cylindrens nedre ende. En strålingsvarmekilde såsom en brændgasbrænder 69 kan være orienteret langs cylindrens akse og være indført fra enten den ene eller den anden ende af cylin-25 dren. Således som vist i fig. 2 er brænderen 69 monteret i et ildfast hus 70, som lukker cylindren 65 forneden. Forbrændingsgasserne passerer aksialt gennem cylindren og undviger gennem dens øvre ende og ind i en udstødningskasse 71, som omslutter cylindren foroven.

30 Udstødningsgasser kan sendes fra kassen 71 til en skorsten 72. Den roterende cylinder kan forneden være forsynet med en ildfast keramisk bøsning 73, der er hensigtsmæssig til kontakt med smeltet glas. Et gab 74 mellem brænderhuset 70 og den indvendige bundkant af 35 cylindren tilvejebringes, således at den flydendegjorte mænge 75 kan falde ned i en opsamlingspøl 76, som

DK 160362 B

O

14 rummes i et kammer 77, hvor det smeltede materiale kan underkastes efterfølgende oparbejdning. Den roterende cylinders hældningsvinkel vil være bestemt af den hastighed, med hvilken det ønskes, at den flydendegjorte 5 mænge løber ned ad og ud fra cylindren. Cylindren bør rotere med en hastighed, ved hvilken den løse mænge holdes mod væggenes inderside ved hjælp af centrifugalkraft.

Den minimale hastighed vil afhænge af cylindrens effektive diameter. Hertil tjener følgende overslag: 10

Diameter Omdrejning pr. minut 0,5 meter 60 1.0 meter 43 2.0 meter 37 15

Den i fig. 3 viste foretrukne udførelsesform er karakteriseret ved et opsmeltningskammer eller fordråb-ningskammer, som roterer omkring en lodret akse, idet glasmænge omkredser en central varmekilde. Et roterende 20 smelteorgan 80 indbefatter ifølge denne udførelsesform et hus omfattende en stålcylinder 81 og et stålgulv 82.

Huset er forsynet med lodret understøtning ved hjælp af et flertal af valser 83, som er fastgjort til en ramme 84. Et flertal af sidevalser 85 holder huset opret. Hu-25 sets rotation kan f.eks. foregå ved, at en af valserne 83 eller 85 drives ved hjælp af motororganer (ikke vist her). En central åbning i gulvet 82 er forsynet med en ildfast keramisk bøsning 86, som er velegnet til at være i kontakt med smeltet glas, og som har en central åbning 30 87. En hvilken som helst hensigtsmæssig struktur kan be nyttes til understøtningsrammen 84, men til de nedenfor beskrevne formål foretrækkes det at gøre hele opsmelt-ningsstrukturen eller fordråbningskammeret 80 forholdsvis bærbart. Overdelen af rammen 84 kan derfor være for-35 synet med fastgøringsorganer 88 til at hejse hele strukturen op i. Beholderen kan foroven være lukket med et ildfast låg 90, som kan være stationært og understøttet

O

DK 160362 B

15.

ved hjælp af rammen. Låget 90 er forsynet med en central boring 91/ gennem hvilken en brænder 92 eller et andet strålingsvarmeorgan kan indsættes. Alternativt kan der anvendes et flertal af varmekilder. Låget er også for-5 synet med en fødeåbning 93, hvorved mænge kan indføres fra et snekkefødeorgan 94 eller lignende og ind i beholderen. Før beholderen opvarmes, forsynes den med et stabilt lag mænge 95 ved, at der indfødes løs mænge, medens huset roteres. Den løse mænge antager alment paraboloid-10 omrids således som vist i fig. 3. Formen, som antages af løs tør mænge, står i forhold til rotationshastigheden ifølge nedenstående udtryk: H = /cR + (2rr 2co2R2)/g 15 hvori H er elevationen på et punkt på mængeoverfladen i en retning parallel med rotationsaksen, R er dette punkts radiale afstand fra rotationsaksen, μ er en friktionsfaktor, U) er vinkelhastigheden, og 20 g er tyngdeaccelerationen.

Friktionsfaktoren kan tages som tangenten til skridningsvinklen, som for tør glasmænge typisk ligger på ca. 35°. Ovenstående ligning kan anvendes til at vælge hensigtsmæssige dimensioner for den roterende beholder 25 ved en udvalgt rotationshastighed eller omvendt til at bestemme en hensigtsmæssig rotationshastighed for en given beholder. Sammenhængen viser, at de mere stejle hældninger, som almindeligvis foretrækkes, kræver hurtigere rotationshastigheder, og at hældningen ved hastigheden 30 nul udelukkende bestemmes ved skridningsvinklen således som vist i den i fig. Ί afbillede udførelsesform (idet man antager at der ikke er sket nogen præformning af mængelaget) .

Under opvarmning resulterer kontinuerlig tilfød-35 ning af mænge til beholderen i fig. 3 i en faldende strøm af mænge 96, som fordeles over det stabile mængelags over-

DK 160362 B

O

16 flade, og som ved varmens indvirkning gøres flydende til dannelse af et forbipasserende lag eller overgangslag 97, som løber mod beholderens bund og passerer ud gennem åbningen 87. Den flydendegjorte mænge falder som smådrå-5 ber eller perler fra udgangsåbningen og kan opsamles i en pøl 99 inden i en beholder eller et kammer 100 til y-derligere oparbejdning. Udstødningsgasser fra forbrændingen inden i opsmeltningsbehoIderen kan også passere gennem åbningen 87 og kan udtømmes gennem en røgkanal 101.

10 Alternativt kan en udstødningsåbning tilvejebringes gennem låget eller dækslet 90.

I fig. 4 og 5 er afbildet kombinationer af rotationsmelteren i den i fig. 3> viste udførelsesform kombineret med konventionelle foranstaltninger til at til-15 endebringe den flydendegjorte mænges smeltning. For at smelte tilbageværende sandkorn og rafinere den flydende smelte, som fremkommer fra rotationssmelteorganer 80/ forefindes en ovenfra fyret ovn 110 af konventionel konstruktion som vist i fig. 4. Ovnen indeholder en pøl af smel-20 ten 111 og kan være forsynet med én eller flere sideåbninger 112 eller en endeåbning således som velkendt indenfor teknikken, hvorfra der kan ledes flammer ind over smelten for at forsyne denne med varme. Ovnen kan indbefatte en konventionel indgangsforlængelsesdel 113, 25 men i stedet for at føde mænge ind på et sådant sted kan der indfødes en afgangsstrøm fra ét eller flere mænge-smelteorganer gennem en åbning 114. Smeltet og rafineret glas kan passere fra ovnen til en formningsoperation ved hjælp af et konditioneringsanlæg eller en forhærd 115.

30 Ovnen 110 tjener først og fremmest den funktion at hæve smeltens temperatur og at tilvejebringe tilstrækkelig opholdstid til, at eventuelle tilbageværende sandkorn opløses og gasformige indespærringer udvikles og undviger fra smelten. Disse funktioner repræsenterer kun 35 en mindre del af dem, som udføres i en konventionel smelteovn, og derfor kan ovnen 110 have kun en brøkdel af størrelsen for en konventionel ovn med i øvrigt samme

DK 160362 B

O

17 ydelse. Med andre ord anslås det, at mængeopsmeltnings-organet ifølge opfindelsen kan erstatte halvdelen og op til 2/3 af en konventionel fladglassmelteovn med deraf følgende besparelser i konstruktionsudgifter og 5 med mere effektiv energiudnyttelse. En enkelt opsmelt-ningsbeholder kan anvendes til at forsyne en ovn i stor skala med flydendegjort smelte ved kommerciel glasfremstillingsdrift, men det er almindeligvis bedre økonomi at tilvejebringe et flertal af mindre enheder. Således 10 kan det til at tilvejebringe en ydelse af størrelsesordenen flere hundrede ton pr. dag foretrækkes at benytte tre til fire opsmeltningsenheder. Det foretrækkes, at hver opsmeltningsenhed kan gøres bærbar, således at en enhed, der behøver vedligeholdelse, kan udtages og en 15 reserveenhed indsættes i dennes sted, hvorved afbrydelse af glasfremstillingens drift minimeres. Brugen af flere opsmeltningsenheder tilvejebringer også en økonomisk foranstaltning til at variere ydelsen ved glasfremstillingens drift, idet man herved kan indsætte et stigen-20 de eller faldende antal enheder i drift.

Fig. 5 i illustrerer endnu et arrangement til at fuldende smeltning og raffinering af afgangen fra én eller flere rotationsopsmeltningsenheder 80, hvori anvendes elektrisk varme frem for forbrændingsvarme ved indfyring 25 ovenfra. Et elektrisk smelteanlæg 120 kan omfatte en ildfast beholder 121, hvori er indsat et flertal elektroder 122, ved hjælp af hvilke smelte meddeles energi ved hjælp af Joule'sk modstandsopvarmning. Den flydendegjorte mænge fra et opsmeltningsanlæg med én eller flere enheder 30 kan træde ind i det elektriske smelteanlæg gennem en åbning 123. Efter at smeltens temperatur er hævet ved den elektriske opvarmning, kan en strøm af smelte sendes gennem neddykket drossel 124 til en rafineringszone 125, hvor gasformige indspærringer eller medrivninger tilla-35 des at undvige fra smelten. Det bør forstås, at i det i fig. 4' og 5 viste arrangementer er rotationsopsmeltnings-enheden 80 ganske vist illustreret som den foretrukne ud

DK 160362 B

O

18 førelsesform, men andre opsmeltningsenheder eller organer til at gøre mænge flydende således som her beskrevet kan i og for sig udmærket anvendes i stedet.

I en typisk glasmængesammensætning, som først og 5 fremmest består af sand, soda og kalk, begynder sodaen at smelte først, derefter kalken og til slut sandet. Fysisk smeltning ledsages af kemiske indbyrdes reaktioner, idet i særdeleshed de smeltede alkalier angriber sandkornene og udvirker disses opløseliggørelse ved en tempera--jq tur under siliciumoxids smeltepunkt. På et eller andet mellemliggende punkt ved denne fremgangsmåde begynder væskefasen i den heterogene blanding af reagerende og smeltende materialer at blive den fremherskende, og materialet bliver flydedygtigt. Den temperatur, ved hvil-15 ken mængen bliver flydedygtig, vil afhænge af den særlige mænges recept, især af mængden og smeltetemperaturen for dens lavest smeltende bestanddele. Den almindeligste lavtsmeltene bestanddel er soda, der smelter ved 851°C. Teoretisk bliver en mænge med en tilstrækkelig mængde so-20 da flydende ved sodasmeltetemperatur, men erfaringer med kommercielle mængerecepter indicerer, at temperaturen er noget højere og ligger fra ca. 1090°C til ca. 1150°C for en typisk fladglasmænge. Dette kan forklares ved, at mæn-gesmeltningen er en sammensat serie af indbyrdes reak-25 tioner blandt de forskellige bestanddele, hvorved de individuelle bestanddeles fysiske egenskaber ikke træder tydeligt frem. Det kan også være, at der er utilstrækkelig soda til stede, når mængen smelter, til at den i sig selv kan medbringe resten af de usmeltede materialer.

30 Selv om den foreliggende opfindelse eliminerer meget af overhedningen, der kendes fra konventionelle smelteapparater, er det dog muligt, at de nedløbstemperaturer, der iagttages ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, ikke giver et sandt og repræsentativt billede af be-35 gyndelsen eller igangsætningen af mængens henflyden, men at der følger eller sker en lille smule opvarmning efter, at den flydende tilstand er begyndt at indtræde. Andre

DK 160362 B

O

19 lavtsmeltende bestanddele, som til tider anvendes i glas-mænger, såsom natriumhydroxid og borsyre, har endnu lavere smeltetemperaturer end soda og kan opføre sig anderledes som igangsættere af henflyden eller nedløb. På 5 den anden side kræver nogle andre typer glas end fladglas dog højere temperaturer for at smelte. Det foretrækkes at anvende fremgangsmåden ifølge opfindelsen specielt på mængesammensætninqer, som bliver flydende under 1650°C. Til mange typer glas, som laves kommercielt i 10 stor skala, vil den foreliggende opfindelse kunne formodes at virke tilfredsstillende med flydendegørelse af mænge, således at denne løber fra opsmeltningskam-meret ved en temperatur fra ca. 870°C til ca. 1260°C.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen løber den 15 flydendegjorte mænge fra opsmeltningszonen, lige så snart den når flydende tilstand, og derfor har væsken, som løber fra opsmeltningszonen, en næsten ensartet temperatur tæt ved den temperatur, hvor en særlig mæn-gesammensætning bliver flydende, hvilket typisk ligger 20 ved 1150°C i det tilfælde, hvor der fremstilles konventionelt fladglas. Da der transporteres varme ud fra opsmeltningszonen ved flydendegørelsestemperaturen, som er væsentlig lavere end de temperaturer, man når op på i et konventionelt glassmelteanlæg, kan temperaturen 25 i opsmeltningsbeholderen holdes forholdsvis lav uanset varmekildens temperatur. Som resultat heraf kan materialekravene sænkes i forhold til dem, der stilles til et konventionelt smelteanlæg, og brugen af højtemperaturvarmekilder gøres mulig. Den større varmeflux, 30 som højtemperaturvarmekilder frembyder, forøger gennemgangshastigheden og dermed anlæggets ydelse på fordelagtig måde. Et eksempel på en højtemperaturvarme-kilde er en brændgasbrænder, som forsynes med oxygen til hel eller delvis erstatning forbrændingsluft. Brugen af 35 oxygen er også fordelagtig ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen med henblik på at sænke rumfanget af forbræn-

DK 160362B

20 0 dingsgasser, hvorved enhver tendens til medrivning af fine mængematerialer i udstødningsgasstrømmen formindskes. Dette er særlig tydeligt ved den foretrukne praksis at føde mængen tørt til opsmeltningskammeret i mod- 5 sætning til den konventionelle praksis med at fugte mængen med vand for at hindre eller undgå støvning. Endvidere antages det, at brugen af oxygen i stedet for luft vil mindske tilbøjeligheden eller risikoen for at skabe nitrogenholdige bobler i glasset.

10 Et eksempel på en mængerecept, som anvendes ved kommerciel fremstilling af fladglas, er følgende:

Bestanddele Vægtdele

Sand 1000 15 Soda 313,5

Kalk 84

Dolomit 242 J ernoxidrødt 0,75 20 Ovenstående mængerecept giver glas med nogenlun de følgende sammensætning:

Komponenter bereg- net som oxider Vægt% 25 Si02 73,10

Na20 13,75

CaO 8,85

MgO 3,85 ai2o3 0,10 30 Fe2°3 0,10

Den flydendegjorte mænge, som løber ud af opsmelt-ningszonen ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, når man anvender den ovenfor anførte mængerecept, er overvej- 35 ende væskeformet (på vægtbasis) og indbefatter ca. 15 vægt% eller derunder af krystallinsk siliciumoxid (dvs. uopløs-te sandkorn). Væskefasen er overvejende natriumdisilicat

DK 160362 B

O

21 og indbefatter næsten hele mængens sodadel og det meste af dens kalk og dolomit. Der er dog tale om et fluidum, som er ret skumagtigt, idet dette væskeskum iblandet sandkorn typisk har en densitet af størrel- 3 5 sesordenen ca. 1,9 g pr. cm , hvorimod smeltet glas 3 har en densitet på ca. 2,5 g pr. cm .

Selv om væsken eller det skumagtige fluidum skal tilføres yderligere energi for at omdanne den til fuldstændig smeltet glas, kan det beregnes, at 10 den overvejende del af det totale energiforbrug er indsat ved fremgangsmåden til at gøre mængen flydende, dvs. opsmeltning ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og at den del af fremgangsmåden er udført væsentlig mere effektivt ved opsmeltningsmetoderne i-15 følge opfindelsen end sammenlignet med udsmeltning af mænge til totalglasfremstilling i en konventionel tank-typesmelter. En teoretisk afledt værdi for det totale energiforbrug til fuldstændig smeltning af glas ligger på 0,7 millioner kilokalorier/ton fremstillet glas. For 20 fuldstændig at smelte det materiale, som forlader op-smeltningszonen ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, kan det beregnes, at der vil kræves et teoretisk energiforbrug på 0,1 million kilokalorier/-ton eller ca. 14% af det totale teoretiske energibehov.

25 I en konventionel overfyret tankovn, som opererer med den effektivitet, der har været benyttet inden for den kendte teknik, har det vist sig, at det totale energiforbrug typisk er af en størrelsesorden på 1,75 millioner kilokalorier/ton fremstillet glas. Opsmeltningsfremgangs-30 måden ifølge den foreliggende opfindelse har på den anden side vist sig typisk at forbruge ca. 1,26 millioner kilokalorier/ton. I overensstemmelse hermed vil det ses, at opsmeltningstrinnet, som gennemføres ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen tilvejebringer ca. 86% af smelt-35 ningen, medens der kun forbruges ca. 72% af den energi, der kræves til drift af et konventionelt smelteanlæg.

DK 160362 B

O

22

Den totale energieffektivitet ved gennemførelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen vil afhænge af effektiviteten af den særlige anvendte fremgangsmåde til fuldstændig udsmeltning af den flydendegjorte mænge, men såfremt ef-5 fektiviteten ved det efterfølgende trin ikke er bedre end effektiviteten ved et konventionelt smelteanlæg af tanktypen, kan det beregnes, at det totale energiforbug til fuldstændig smeltning af glas ved flydendegørelse ifølge den foreliggende opfindelse efterfulgt af konventionel 10 færdigudsmeltning vil være ca. 1,5 millioner kilokalorier/-ton eller således totalt ligge på ca. 86% af den mængde energi, som anvendes til den konventionelle smeltefremgangsmåde. I virkeligheden må det dog påregnes, at energieffektiviteten ved de efterfølgende oparbejdningstrin, 15 som anvendes i sammenhæng med flydendegørelse af mængen ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, vil være bedre end den konventionelle udsmeltningsmetode, eftersom der kan tilvejebringes betingelser, som er indrettet særskilt på de specifikke opgaver at udsmelte tilbageværende sand-2o korn og fjerne gasformige indespærringer fra smelten.

Hertil kommer, at der i de ovenfor anvendte tal for energiforbrug hidrørende fra den konventionelle smeltefremgangsmåde indgår varmegenvinding fra udstødningsgasserne, hvorimod der ikke indgår sådan genvinding i tallene for 25 flydendegørelse af mængen ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse. Derfor kan anvendelse af konventionelle varmegenvindingsforanstaltninger i forbindelse med fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse forventes at sænke energikravene herved yderligere.

30 Til et forsøg i halvteknisk målestok er den i teg ningens fig. 3 viste udførelsesform gennemført med en cylindrisk ståltromle med en højde på 46 cm og en indvendig diameter på 64 cm. Tromlens optimale rotation viser sig at ligge i området fra 42 til 48 omdrejninger pr. mi-35 nut til dannelse af et stabilt lag løs mænge, som dækker tromlens indvendige væg. Bundudgangsåbningen har en dia- 23

DK 160362 B

O

meter på 20 cm. Brænderen fyres med naturgas og oxygen i støkiometrisk forhold og forbruger 1,2 millioner kilokalorier/ ton fremstillet flydendegjort mænge. Den opnåede maksimale produktionshastighed ligger på 2,8 ton pr.

_ dag flydendegjort mænge, o 10 15 20 25 30 35

Claims (13)

1. Fremgangsmåde til at gøre en glasmænge flydende ved tilførsel af smelteligt materiale (52,96) til en øvre tilgangsdel af en opvarmningsbeholder (50,65,81), hvis side-5 vægge omslutter et opvarmet hulrum, tilvejebringelse af en foring (55,68,95) på indersiden af sidevæggene, opvarmning af hulrummet for at gøre et lag (59,68,97) af materiale, som strømmer på foringen (55,68,95) til en afgang (57,74, 87. ved den nedre del af beholderen (50,65,89), flydende og 10 tilførsel af materiale (52,96) til foringen (55,68,95) med en hastighed, som svarer til udtømningshastigheden, kendetegnet ved, at der som en væsentlig del af foringen (55,68,95) tilvejebringes et lag (59,68,97) af praktisk taget samme materiale som glasmængen, og at i det mindste 15 en del af tykkelsen af laget (59,68,97) holdes ikke-flydende, i alt væsentligt ved at materiale, som er gjort flydende, får lov at løbe frit ud af beholderen (50,65,81), medens det materiale, som er gjort flydende, indeholder ufuldstændigt smeltede dele af mængen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg net ved, at mængen, som er gjort flydende, strømmer ud af beholderen (50,65,81), før dens temperatur overstiger 1260 °C.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kende-25 tegnet ved, at foringen (55,68,95) af glasmænge, som ikke er gjort flydende, tilvejebringes med en hældningsvinkel, som er større end mængens naturlige hvilevinkel.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at der tilvejebringes en stabil masse af glas- 30 mænge med en tykkelse på 3 cm.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at beholderen (65,81) roteres omkring sin akse.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at beholderen (81) roteres omkring en lodret 35 akse. DK 160362 B

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at mængen tilføres som en tør blanding.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1-7, kendetegnet ved, at der anvendes en mænge, som er praktisk taget 5 fri for svovl.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1-8, kendetegnet ved, at en strøm af mænge (52,96) aflejres på den øverste del af det skrånende, forbipasserende mængelag (54,68,97), og at dele af mængen får lov at falde ned på de 10 nedre dele af de forbipasserende mængelag (59,68,97).

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1-9, kendetegnet ved, at mængen, som er gjort flydende, udtømmes fra beholderen (50,65,81), før mængen er blevet fuldstændig smeltet.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 1-10, kendeteg net ved, at den mænge, som er gjort flydende, og som er udtømt fra beholderen (50,65,81), optages i et derunder anbragt kammer, hvor dens temperatur hæves til fuldstændiggørelse af smelteprocessen.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendeteg net ved, at de smeltede ingredienser i den mænge, som er gjort flydende, og som strømmer ud af beholderen (50,65,81), omfatter råsoda, kaustisk soda eller borsyre, og at de usmel-tede partikler omfatter sandkorn.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 1-12, kendeteg net ved, at der derefter tilføres yderligere varmeenergi til det smeltede fluidum, som er strømmet ud af flydende-gørelseszonen, således at smeltning af mængematerialet fuldstændiggøres .