DK159795B - Tromlebremse med indvendig bremsesko - Google Patents

Description

DK 159795B

Den foreliggende opfindelse angår en tromlebremse med indvendig bremsesko indbefattende en bremsetromle med en indvendig, cirkulærcylindrisk bremseflade og i hvert fald en bremsesko med en be-5 lægningsbærer og to bremsebelægningssektioner som er fastgjort efter hinanden i omkredsretning på belægningsbæreren, hver belægningssektion har en i det mindste tilnærmelsesvis cirkulærcylindrisk friktionsflade hvis krumningsradius er mindre end bremsefla-10 dens krumningsradius og hvis krumningscenter er således beliggende at kun en central del af friktionsfladen indgriber med bremsefladen når bremsen aktiveres.

Ved tromlebremser med indvendig bremsesko er 15 det fordelagtigt, at friktionsfladerne går i fuldt indgreb med bremsefladen, hver gang bremserne aktiveres. For opnåelse af denne fordelagtige tilstand er det nødvendigt, at friktionsfladens krumningsradius er helt konform med bremsefladens krumningsradius, 20 og at bremsen ikke deformeres under indflydelse af tryk eller temperatur. Delene i en tromlebremse med indvendige bremsesko er imidlertid uundgåeligt behæftede med produktionstolerancer, som summeres op, når de enkelte dele bliver samlet. Videre kan det 25 ikke tillades, at krumningsradien for friktionsfladen på bremseskoen er større end krumningsradien for bremsetromlens bremseflade, fordi dette ville medføre, at der kun var kontakt mellem friktionsfladen og bremsefladen ved friktionsfladens for- og 30 bagkant. Konsekvensen heraf ville være, at forholdet mellem bremseaktiveringskraften og den ved opbremsningen introducerede tangentialkraft ville blive meget stor og bremsen kunne blokere.

Man er derfor tvunget til at vælge krumnings-35 radius for alle bremsebelægningers eller belægningssektioners friktionsflader, således, at den, selv 2

DK 159795B

ved den mest ugunstige sammensætning af fremstillings-tolerancerne, bliver mindre end krumningsradius for tromlens bremseflade. I tilfælde af bremsebelægnin-ger, der følger en jævn kurve over hele belægnings-5 bærens periferi, har dette imidlertid den ulempe, at belægningen, medens den er ny under opbremsning kun er effektiv med sin centrale del. Derfor opnår den pågældende bremsesko ikke sin beregnede tangentielle kraft, før belægningen efterhånden er blevet slidt 10 og friktionsfladens krumningsradius blevet afpasset efter bremsefladens krumningsradius. Indtil da, under belægningens såkaldte tilkøring, bliver energioverførslen koncentreret i den midterste del af bremseskoen, som derved kan blive overophedet med 15 revnedannelser til følge.

Til overvindelse af disse ulemper er der udviklet en tromlebremse med indvendig bremsesko og af den indledningsvis angivne art (GB-offentliggørelsesskrift-2087995).

Her er altså bremsebelægningen på mindst én bremse-20 sko opdelt i to sektioner, hvis friktionsflader hver for sig har en krumningsradius, der er mindre end bremsefladens krumningsradius. På denne måde bliver den pågældende bremsesko fra begyndelsen effektiv i begge belægningssektioners centrale dele når bremsen 25 aktiveres, og hver af disse dele vokser hurtigt, efterhånden som belægningssektionerne slides, indtil friktionsfladerne til sidst helt er tilpasset tromlebremsefladens krumningsradius.

Det er opfindelsens formål yderligere at af-30 korte tilkøringsperioden ved en tromlebremse med indvendig bremsesko, under hvilken periode friktions-fladen efterhånden tilpasses tromlebremsefladens krumningsradius, og derved tillade fremstilling af bremsen med større tolerancer.

3

DK 159795B

Dette formål er ved en tromlebremse med indvendig bremsesko af den indledningsvis angivne art ifølge opfindelsen opnået ved/ at i et retvinklet koordinatsystem, hvis origo ligger på bremsetromlens 5 akse og hvis abscisseakse dannes af centerlinien mellem de to bremsebelægningssektioner, har krumningscentret for hver friktionsflade en afstand til abscisseaksen som er mindre end afstanden til ordinataksen, når bremsen er aktiveret.

10 Derved opnås, at når en bremse med nye be lægningssektioner siddende på en fælles belægningsbærer aktiveres, dannes der mellem bremsefladen og friktionsfladen ved de ender af belægningssektionerne, der vender mod hinanden, en spalte som er smallere 15 end den spalte, der dannes ved de ender, der vender fra hinanden, og hvor kantkontakt mellem belægningernes friktionsflader og tromlens bremseflade for enhver pris skal undgås. De smalle eller snævre spalter, der til at begynde med forekommer ved de mod 20 hinanden vendende ender af belægningssektionerne lukkes hurtigt efterhånden som belægningen slides, hvorved den beregnede tangentielle kraft ved bremsning hurtigt opnås.

I en foretrukket udførelse af opfindelsen 25 er afstanden fra hver belægningssektions krumningscenter til abscisseaksen 0,4 til 0,6 gange så stor som afstanden fra krumningscentret til ordinataksen.

Endelig er det fordelagtigt, hvis belægningsbæreren på i og for sig kendt måde har en cirkel-30 bueformet ydre periferi, hvis krumningsradius er større end krumningsradien for tromlens bremseflade.

En udførelsesform for bremsen ifølge opfindelsen vil nu blive nærmere beskrevet med henvisning til tegningen.

£7 4

DK 159795B

Den skematiske tegning viser en del af en bremsetromle 10 med en cirkulærcylindrisk brem-seflade 12 med en krumningsradius R12. Origo i et koordinatsystem med abscisseakse X og ordinat-5 akse Y liggende på bremsetromlen 10's akse Af hvorfra radius R12 udgår.

Bremsetromlen 10 er udstyret med to bremse-sko 14, af hvilke kun den ene er vist. Hver bremse-sko 14 har en belægningsbærer 16 af stålplade 10 i T-profil og med en ydre periferi 18, hvis krumningsradius R18 er større end krumningsradien R12.

Denne krumningsradius R18 udgår fra et krumnings-centrum M18, som befinder sig på den anden side af ordinataksen Y set fra bremseskoen 14 og har en 15 negativ abscisse -x18. Krumningscentret 1118's ordinat er nul, idet periferien 18 er symmetrisk med hensyn til abscisseaksen X.

To bremsebelægningssektioner 20 er fastgjort til bæreren 16 på bremseskoen 14. De er udformet 20 og anbragt symmetrisk i forhold til abscisseaksen X.

På grund af at R18 er større end R12, har begge " belægningssektioner 20 facon som buede kiler, der bliver tyndere i retning bort fra abscisseaksen X. Hver belægningssektion 20 har en i hvert fald 25 tilnærmelsesvis cirkulærcylindrisk friktionsflade 22 med en krumningsradius R22, som er mindre end bremsefladen 12's krumningsradius R12, og som udgår fra et krumningscenter M22, hvis abscisse er x22. Krumningscentrene M22's ordinater y22 og 30 -y22 har samme størrelse men modsat fortegn, fordi krumningscentret M22 for den friktionsflade 22, der ligger over abscisseaksen X, ligger over denne akse, og omvendt.

Bremseskoen 14 er vist ny, før nogen defor-35 mation af dens komponenter, især før noget slid på belægningssektionerne 20. Som vist har belægnings- 5

DK 159795B

sektionerne 20 tykkelsen d1 i de ender, der vender mod hinanden, og denne tykkelse er væsentligt større end tykkelsen d2 af de ender, der vender bort fra hinanden. Tilsammen danner de to belægningssektioner 5 20 en seglformet bremsebelægning. De er fremstil let separat alene for at lette fremstillingen, og de er nittet til bæreren 16, således at et smalt gab 24 står åbent mellem dem. De to belægningssektioner 20 kunne også være i ét stykke uden at ændre 10 på den viste udformning af friktionsfladerne 22.

I det tilfælde er gabet 24 udfyldt af friktionsmateriale, hvis tykkelse imidlertid ikke må overskride d1 .

Tegningen viser bremseskoen 14 i en aktiveret 15 position, som den indtager, når en aktiverende kraft B virker på den ene ende af belægningsbæreren 16, medens den anden ende af bæreren er understøttet af en understøttende kraft C. Kræfterne B og C er netop så store, at de presser friktionsfladerne 22 20 mod bremsefladen 12 og fremkalder en reaktionskraft P herfra, men uden at deformere nogen del af bremseskoen 14. Mellem friktionsfladerne 22 og bremsefladen 12 er der under disse omstændigheder kileformede sprækker med maximum-bredde s1 ved de 25 ender af belægningssektionerne 20, som vender mod hinanden, og kileformede sprækker med maximum-bred-den s2 ved de ender af belægningssektionerne 20, som vender fra hinanden. I den viste position for krumningsmidtpunkterne M22, altså hvor deres ko-30 ordinatforhold y22:x22 er af størrelsesordenen 1:2, er sprækkerne s1 meget snævrere end sprækkerne s2.

Derfor vil sprækkerne med bredden s1 hurtigt forsvinde, når belægningssektionerne 20 begynder at blive slidt.

Claims (3)

1. Tromlebremse med indvendig bremsesko indbefattende: - en bremsetromle (10) med en indvendig 5 cirkulærcylindrisk bremseflade (12), og - mindst én bremsesko (14) med en belægningsbærer (16) og to bremsebelægningssektioner (20) fastgjort efter hinanden i omkredsretningen på bæreren (16), og hvor 10. hver belægningssektion (20) har en i det mindste tilnærmelsesvis cirkulærcylindrisk friktionsflade (22), hvis krumningsradius (R22) er mindre end bremsefladens (12) krumningsradius (R12), og hvis krumningscentrum (M22) har en sådan beliggen-15 hed at kun en central del af friktionsfladen (22) indgriber med bremsefladen (12), når bremsen aktiveres, kendetegnet ved, at krumningscentret (M22) for hver friktionsflade (22) i et retvinklet koordinalsystem (X, Y), hvis origo ligger 20 på bremsetromlens (10) akse (A), og hvis abscisseakse (X) dannes af centerlinien mellem de to bremsebelægningssektioner (20), har en afstand (y22) til abscisseaksen, som er mindre end afstanden (x22) til ordinataksen, når bremsen er aktiveret. 25

2. Tromlebremse med indvendig bremsesko ifølge krav 1, kendetegnet ved, at krumningscentrets (M22) afstand (y22) til abscisseaksen er fra 0,4 til 0,6 gange så stor som afstanden (x22) til ordinataksen. 30

3. Tromlebremse med indvendig bremsesko i- følge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at belægningsbæreren (16) på i og for sig kendt måde har en cirkelbueformet ydre periferi (18), hvis krumningsradius (R18) er større end krumningsradien 35 (R12) for bremsetromlens (10) bremseflade (12).