DK159747B - Kobling til belaegning af linien uden afloeftning af roeret i et mikroprocessorudstyret telefonapparat - Google Patents

Description

i

DK 159747 B

Opfindelsen angår en kobling til liniebelæg-ning i et microprocessorudstyret telefonapparat med henblik på sløjfeetablering uden løftning af røret fra apparatet.

5 Sædvanligvis er det brugeren af et telefonapparat, der sørger for belægning af linien til det pågældende apparat ved at tage røret fra apparatet. Når røret løftes, sluttes der kontakter, hvorved etableres den sløjfe, der gennem de to talesignalledninger forbinder apparatet med 10 den pågældende central. Sløjfeetableringen bevirker, at der gennem linien sendes en strøm, der umuliggør opkald fra andre telefonapparater og bevirker, at der i den pågældende central indkobles organer til behandling af abonnentens opkald.

15 Brugen af telefonapparater, som giver større anven delsesmuligheder end almindelige apparater, især mulighed for oplagring af data, som er tilgængelige gennem en forenklet procedure, f.eks. således, at abonnenter kan kalde andre abonnenter ved hjælp af et forenklet nummer 20 eller eksempelvis apparater med "telefonbogterminal", indebærer, at der skal anvendes elektroniske kredse, navnlig microprocessorer, der skal kunne strømforsynes, inden det apparat, hvori de er indbyggede, tages i brug, eventuelt uden behov for at løfte røret.

25 Imidlertid går der ingen strøm i en telefonlinie, så længe der ikke har været sløjfeetablering ved det tilhørende telefonapparat.

Den enkleste løsning går derfor ud på at løfte røret fra telefonapparatet, selv om det ikke er nød-30 vendigt at bruge røret. Denne løsning har dog visse u-lemper, idet mikrofonen i røret opfanger støj fra omgivelserne og overfører den gennem den etablerede forbindelse, så snart røret tages af, med mindre der er taget specielle forholdsregler. Dertil kommer, at der er 35 større risiko for at-røret ikke lægges på efter en afsluttet kommunikation, specielt hvis røret blev taget af, men ikke brugt til en samtale, hvorved linien er utilgængelig for opkald fra tredje part.

2

DK 159747 B

US-patentskrift nr. 4 277.651 omhandler en kobling til liniebelægning ved sløjfeslutning uden om gaffelkontakten, d.v.s uden behov for afløftning af røret, for et telefonapparat, der er udstyret med en micropro-5 cessor, der sammen med elektroniske hjælpekredse fødes med jævnstrøm via telefonlinien, hvilken mikroprocessor gennem aktivering af en taste og et relæ styrer liniebelægningen eller sløjfetilslutningen.

Når sløjfen nedbrydes, specielt ved ophør af 10 liniebelægning, kan der i linien og på grund af linieinduktansen forekomme en kraftig overstrøm, med heraf følgende risiko for sammensvejsning af de relækontakter, der tjener til sløjfeslutning og -nedbrydning.

Opfindelsen angår en kobling til telefonlinie-15 belægning ved sløjfeetablering uden afløftning af røret fra et telefonapparat, der er udstyret med en microprocessor og tilhørende elektroniske hjælpekredse, og hvor denne microprocessor og nævnte kredse får tilført en fødejævnstrøm fra telefonlinien gennem en diodebro, 20 der fastlægger strømningsretningen for jævnstrømmen i telefonapparatet, uanset polariteten på linieledningerne, og gennem et forsyningsnet, der er placeret på nedstrømssiden for diodebroen i forhold til telefonlinien, hvilken mikroprocessor er 25 indrettet til, via et relæ, at bevirke liniebelæg ning ved sløjfeetablering ved aktivering af en liniebelægningstaste.

I overensstemmelse med opfindelsen er en sådan kobling ejendommelig ved, at den omfatter en af mikro-30 processoren styret afbrydetransistor, indskudt i enden af en fælles returledning fra forsyningsnettet for at beskytte en relækontakt i relæet, når sløjfen åbnes, og at denne kontakt er i parallel med en kontakt på tasten og med en kontakt på gaffelkobleren, i en linie-35 ledning opstrøms fo«r diodebroen, hvilken afbrydetransistor afbryder den sløjfe, der forbinder linieledningerne via forsyningsnettet og telefonapparatet, forud for enhver åbning af relækontakten.

3

DK 159747 B

Opfindelsen forklares nemere i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser et blokdiagram over et mikroprocessorudstyret telefonapparat, der ifølge opfindelsen ind-5 befatter en kobling til automatisk linie belægning uden behov for løftning af røret fra sin gaffel, og fig. 2a og 2B koblingsdiagrammer over koblingen ifølge opfindelsen og de kredse i telefonapparatet, der er tilknyttet denne kobling.

10 Det ved 1 i fig. 1 viste telefonapparat fødes på konventionel måde fra en tilhørende central gennem to linieledninger L1 og L2, der kan forsyne apparatet med jævnstrøm og overfører samtalerne mellem dette telefonapparat og andre apparater gennem den tilhørende cen-15 tral.

Telefonapparatet 1 indbefatter et udstyr 2, der giver apparatet mulighed for at signalere forbindelsesanmodningerne fra andre telefonapparater, et udstyr 3, der giver brugeren mulighed for at 20 etablere en forbindelse med et andet telefonapparat, og for at betjene apparatet, et udstyr 4 til tovejsomsætning af de over linieledningerne L1 og L2 modtagne signaler til information som brugeren, mand eller maskine, kan udnytte, og af information til signaler, 25 der kan overføres gennem linieledningerne.

En logikkreds, der er bygget omkring en mikroprocessor 5 og med et antal hjælpekredse tjener til koordinering af operationerne til brug af telefonapparatet, i hvert fald hvad angår selve telefonfunktionen.

30 En liniebelægningskobling 6, der udgør den ene af de nævnte hjælpekredse, giver mulighed for at reservere linien til fordel for en bruger af telefonapparatet med henblik på et opkald til et andet telefonapparat gennem linieledningerne L1, L2.

35 Udstyret 4, -der sædvanligvis kaldes audiokred- sen, indbefatter på konventionel måde et ikke vist rør med en mikrofon og mindst én hørekapsel og eventuelt en ikke vist højttaler til simultan aflytning for flere 4

DK 159747 B

personer, samt et ikke vist modem til transmission af data eksempelvis med henblik på fremvisning af information på et fremvisningsapparat. Udstyret 4 modtager og udsender passende signaler gennem linieledningerne 5 L1 og L2 som det er forbundet med, når der er etableret en forbindelse .

Udstyret 2, såkaldt ringningskreds, er forbundet med linieledningerne L1 og L2 foran de andre dele af apparatet, navnlig liniebelægningskredsen 6, der 10 adskiller linien fra de dele af apparatet, der ikke indgår i udstyret 2, når forbindelsen ikke er etableret eller når den er under etablering fra apparatet.

Tegningen viser en brydekontakt re2 i et relæ RE, der aktiveres så snart der etableres en forbindelse, 15 således at udstyret 2 kobles fra under en samtale og kan bringes til at fungere igen såsnart kontakten re2 sluttes ved desaktivering af relæet RE, når forbindelsen afbrydes. Ligeledes viser tegningen et mellem linieledningerne indskudt beskyttelsesorgan 7, idet det 20 bemærkes, at udstyret 2 kan være en almindelig elektroakustisk ringningskreds med tilhørende "antiefter-klangsdioder", eller en elektronisk kreds, der eksempelvis aktiverer telefonapparatets højttaler. Udstyret 3, af den type, der har en drejeskive eller fortrinsvis et 25 tastatur, er forblindet med microprocessoren 5 gennem en ikke vist interface som muliggør strømtilførsel og styring, således at brugeren kan angive opkaldedataene til opkald af andre apparater og dataene til udnyttelse af apparatet 1.

30 Yderligere hjælpekredse såsom et lager 8 bidra ger til funktionen af microprocessoren 5 og til drift af det udstyr microprocessoren styrer, eksempelvis et decimal eller multifrekvent signaleringsarrangement 9 for forbindelsesetableringerne fra apparatet 1 til den 35 tilhørende central._

En forsyning 10 føder telefonapparatet 1's energiforbrugende organer gennem et forsyningsnet, der repræsenteres af ledningerne VA og M, som er til- 5

DK 159747 B

sluttet henholdsvis den positive polklemme og den negative polklemme på en diodebro 11, der fastlægger strømningsretningen for apparatets fødejævnstrøm uanset polariteten på linieledningerne L1 og L2. Diode-5 broen 11 føder en reguleringskreds 12, der afpasser jævnspændingen fra broen til de forsynede organers behov og regulerer fordelingen af energi i afhængighed af belastning og prioritet.

Brugeren af telefonapparatet 1 etablerer en 10 forbindelse ved hjælp af liniebelægningskredsen 6 enten ved at løfte det her ikke viste rør eller ved at trykke på en belægningstaste T, medens røret forbliver på sin gaffel.

Når røret løftes, aktiveres kontakterne cc1 og 15 cc2 på gaflen. Herved sluttes fødekredsen fra den tilhørende central til apparatet gennem ledningerne L1 og L2, hvorved microprocessoren aktiveres gennem en startkreds 13, efter at en kreds 14 til kontrol af forsyning har konstateret, at den fornødne forsynings-20 strøm er tilstede. Slutningen af kontakten cc2 benyttes her til gennem ledningerne lcc at give microprocessoren 5 besked om,at røret er taget fra gaflen.

Når man trykker på tasten T, medens røret fortsat er på sin gaffel, fødes apparatet gennem linien for 25 så vidt en af sluttekontakterne t1 for denne taste er koblet i parallel med kontakten cc1 på gaffelkobleren.

Strømtilførslen bevirker, at microprocessoren sættes igang gennem startkredsen 13 såsnart kredsen 14 til kontrol af forsyning har konstateret, at den 30 fornødne fødestrøm er tilstede.

Microprocessoren 5 sørger derefter for i liniebelægningskoblingen 6 at aktivere et liniebelægningsrelæ RE, hvis ene sluttekontakt re1 er i parallel med gaffelkoblerens kontakt cd og med tasten T's 35 kontakt t1. Relæet RE er fortrinsvis af miniaturetypen og bistabil type af hensyn til kompatibiliteten med apparatets elektroniske kredse. Slutningen af kontakten re1 bevirker sløjfeslutning gennem ledningerne 6

DK 159747 B

LI og L2, således at tasten T kan frigøres. En ikke vist kontakt på relæet RE giver microprocessoren 5 besked om relæets tilstand, således at brugeren ved, at linien er indkoblet,og at tasten T kan slippes.

5 Denne signalisering kan finde sted på forskellige måder, navnlig ved hjælp af en højttaler eller ved visuel in-dikering.

Såsnart sløjfen med linieledningerne L1 og L2 er sluttet, selv om røret stadigvæk er på sin gaffel, 10 er det nødvendigt at kunne åbne sløjfen ved at bringe kontakten re1 i åben stilling, dvs. hvilestilling.

På grund af telefonliniens induktans er der, når sløjfen åbnes,risiko for en kraftig overstrøm, hvorfor der er en ret stor risiko for sammensvejsning af bladene 15 i kontakten re1; såfremt man vælger et relæ, hvis egenskaber og størrelse er tilpasset de øvrige komponenter i apparatet.

Derfor indbefatter linie belægningskoblingen 6 et kobleorgan, fortrinsvis en linieafbrydetransistor 15, 20 aer er således indrettet, at den spærres af microprocessoren 5 for at afbryde sløjfen til apparatet 1, når samtalen afsluttes. Denne linieafbrydetransistor 15 er indskudt i fødekredsens returledning M mellem den negative polklemme C på diodebroen 11 og de ne-25 gative polklemmer på de øvrige kredse i apparatet, således at disse adskilles fra den negative polklemme C, når transistoren er spærret.

I det tilfælde, hvor spærringen af linieafbrydetransistoren 15 afbryder strømtilførslen til appara-30 tets kredse, navnlig logikkredsen med microprocessoren 51 tjener en hjælpeforsyning til i hvert fald midlertidigt at sikre, at det bistabile relæ RE bringes i hviletilstanden efter strømafbrydelsen, således at kontakten re1 kan åbnes.

Denne hjælpeforsyning sikres hensigtsmæssigt ved hjælp af ikke viste lagerkondensatorer, der er indkoblet mellem fødeklemmerne for de pågældende kredse, navnlig mikroprocessoren.

DK 159747B

7

Fig. 2A og 2B viser et udførelseseksempel på de forskellige dele af linieafløsningskoblingen og af kredsene i de tilhørende apparater.

Fig. 2A viser linieledningerne L1 og L2, gaf-5 felkoblerens kontakter cc1 og cc2, relæet RE's kontakt re1, tasten Τ's kontakter ti og t2 samt diodebroen 11.

I det viste udførelseseksempel indbefatter diodebroen 11, der er forbundet med linieledningerne gennem 10 sine polklemner A og Bj tre fødegrene E, F og G og én fælles returgren C, hvilke grene indbyrdes adskilles fra hinanden ved sammenkobling af otte dioder 64 til 71 .

Folklemmerne E, F, G, der har det samme posi-15 tive potential,fordeler mellem sig forsyningen til de forskellige organer i afhængighed af deres respektive rolle, således at man om nødvendigt opnår en separering og en selektiv funktion.

Microprocessoren 5 fødes fra polklemmen G gen-20 nem en forsyningsregulerende kreds 122 i forsyningskredsen 10.

Reguleringskredsen 122 er tilsluttet den positive polklemme G og den negative polklemme C på broen gennem linieafbrydetransistoren 15 og en kreds, 25 der indbefatter ledningerne M og m.

Reguleringskredsen 122 styres dels af en kreds 123 til kontrol af liniespændingen, dels internt gennem en regulator 16, hvis udgang er koblet til styreindgangen .

30 En startkreds 124 tjener til igangsætning af

microprocessoren fra det øjeblik, hvor fødespændingen har passende værdi, som bestemmes på basis af spændingen over en kondensator 51. Fra det øjeblik, hvor en passende spænding påtrykkes liniespændingskontrolkredsen 35 123/ som er indskudt^ mellem den positive polklemme F

på broen og ledningen afgives en liniestrømindika-tion CC til interruptindgangen til microprocessoren 5 gennem en kreds, der indbefatter en NPN-transistor 8

DK 159747 B

54 og en PNP-transistor 57 og tilhørende modstande 52, 53, 55, 56 og 58.

Samtidigt modtager reguleringskredsen 122 linie-strømindikationen CC gennem dioden 18 og modstanden 5 17 med henblik på styring af basen i transistoren 23, der styrer basen i en transistor 22. En modstand 20 og en kondensator 19 forbinder denne basis med polklemmen G. Ledningen VD modtager en strøm fra pol-klemmen G gennem en lille modstand 21 og PNP-tran-10 sistoren 22. Denne strøm føres gennem modstanden 31 og styretransistoren 30 samt Darlington-kredsen med transistorerne 32 og 34.

NPN-transistoren 24 har sin basis forbundet med fødeledningen VD gennem en modstand 26 og med led-15 ningen m på lavt potential gennem en modstand 29, medens transistorens emitter-kollektorstrækning er forbundet med ledningen m gennem en modstand 28 og med polklemmen G. Herved kommer denne transistor til at være mere eller mindre ledende afhængigt af potential-20 forskellen mellem ledningerne VD og m, dvs. i afhængighed af fødespændingen til microprocessoren 5, den virker således regulerende i forbindelse med de øvrige dele af kredsen 122.

Som tidligere nævnt tjener kondensatoren 51/ 25 som er indskudt mellem ledningerne m og VD/ til at forsyne microprocessoren 5, når der forekommer kortvarige strømafbrydelser, hvilket eksempelvis er nødvendigt, når man anvender en decimal impulsering, hvilket nødvendigvis betyder en afbrydelse af sløjfen. Denne 30 kondensator har f.eks. en kapacitans af størrelsesordenen på 220uF.

Startkredsen 124 er nødvendig fordi micro-processoren 5 ikke fødes, når det tilhørende apparat er i hviletilstand.

35 Startkredsen 124 afgiver et resætningssignal RAZ som opstår, når"transistoren 34 i reguleringskredsen er gjort ledende. Signalet RAZ overføres gennem NPN^transistoren 34, når NPN-transistoren 38, der 9

DK 159747 B

styrer basen i transistoren 39 er sparret, når der ikke er nogen strøm fra transistoren 34 i reguleringskredsen 122.

Som tidligere nævnt kan igangsætningen kun finde 5 sted fra det øjeblik, hvor der er en tilstrækkelig ladning i kondensatoren 41, der er i parallel med en seriekombination af dioden 35 og modstandene 36 og 37. En i parallel med kondensatoren 41 koblet NPN-transistor 42 giver mulighed for afladning af konden-10 satoren.

Basen i transistoren 42 er forbundet med den positive polklemme F på broen gennem en diode 45, således at kondensatoren 41 kan aflades,hver gang der etableres en forbindelse mellem apparatet og den til-15 hørende central.

En NPN-transistor 46 giver mulighed for kortslutning af basen i transistoren 42 gennem dioden 45 fra det øjeblik, hvor polklemmen F på diodebroen får tilført en strøm. En ledning CGA, der er forbundet med 20 basen i transistoren 42 og katoden i dioden 45, og som styres af microprocessoren 5 giver mulighed for at afbryde anmodningen om resætning (signalet RAZ).

Nedtrykningen af liniebelægningstasten T bevirker, at relæet RE gennem en styrekreds 125 aktiveres 25 af microprocessoren 5, når denne får tilført den korrekte spænding, hvorved relæet resættes i begyndelsen af en operation. Med henblik herpå føres et signal PLE til basen i en NPN-transistor 59, der er indskudt mellem polklemmen F og ledningen m gennem en 30 modstand 62, der forspænder baserne i to komplementære transistorer 60 og 61. Disse transistorer er således sammenkoblede, at emitteren i NPN-transistoren 61 er tilsluttet den ene ende af spolen i det bistabile relæ RE gennem en lagerkondensator 63 og med emitteren 35 i PNP-transistoren 60, hvis kollektor har forbindelse med den anden ende af spolen i relæet RE.

Signalet PLE fra microcomputeren 5 bringer transistoren 59 i ledende tilstand, hvorved transisto-

DK 159747 B

10 ren 60 spærres 09 transistoren 61 gøres ledende, hvorved lagerkondensatoren 63 aflades og lades op til dannelse af styreimpulser til relæet RE.

De forskellige kredse i fig. 2A, der fødes fra 5 diodebroen er en liniestrømreguleringskreds 126 og den tilhørende styrekreds 127 og en kreds 128 beregnet til, ved liniebelægning med rørafløftning, at opretholde de foreskrevne strentværdier, udover afbrydekredsen 121.

I det viste udførelseseksempel anvendes linieaf-10 brydetransistoren 15 også til regulering af liniestrømmen og til transmissionen af nummereringssignalerne.

Med henblik herpå har denne NPN-transistor 15 sin emitter forbundet med den negative polklemme C på 15 diodebroen 11 og sin kollektor forbundet med ledningen M, der dels virker som ledning med laveste potential for liniestrømreguleringskredsen 126, dels er forbundet med ledningen m gennem en lille modstand 120j en lidt større modstand 106 og emitter-kollektor-20 strækningen i en NPN-transistor 108. Modstanden 120 har en værdi på f.eks. tre ohm og modstanden 106 en værdi på f.eks. 12 ohm. Basen i linieafbrydetransisto-ren 15 er forbundet med den negative polklemme C på diodebroen gennem en modstand 76 og fødes gennem emit-25 ter-kollektorstrækningen i en PNP-transistor 74.

En ledning N overfører fra microprocessoren 5 til basen i NPN-transistoren 78 spærresignaler til linieafbrydetransistoren 15. Transistoren 78 er forbundet med den positive polklemme E på diodebroen 11 30 gennem modstande 80 og 81 til forspænding af basen i en PNP-transistor 73, der er koblet i parallel med en PNP-transistor 72 mellem den positive polklemme E og den negative polklemme C på diodebroen gennem en høj modstand 77, der tjener til forspænding af basen 35 i PNP-transistoren 74, hvis emitter-kollektor strækning forbinder baserne i transistorerne 72 og 15.

Såsnart der er en positiv spænding på polklemmen E og sålænge der ikke fra microprocessoren 5 påtryk- 11

DK 159747 B

kes en negativ spænding N på basen i transistoren 78, gør den ledende transistor 74 transistoren 15 leden* de. I tilfælde af decimal nummerering, kalibreret af* brydelse eller samtaleafslutning bevirker microprocesso-5 ren 5, at transistoren 78 gøres ledende, hvorved transistoren 73 også gøres ledende, hvilket kortslutter emitter-kollektorstrækningen i transistoren 72 og spærrer transistorerne 74 og 15. I tilfælde af decimal nummerering eller kalibreret afbrydelse opret-10 holdes den fornødne forsyning til microprocessoren 5 ved afladning af kondensatoren 51 (jf. fig. 2B) eller ved hjælp af en hjælpeforsyning;specielt hvis en sådan findes til eksempelvis visualisering.

Når transistoren 15 efter en afsluttet samtale 15 afbryder sløjfen, afgiver microprocessoren 5 et styresignal over ledningen PLE, hvilket signal bevirker en ændring af tilstanden hos relæet RE, hvis kontakt re1 åbnes uden risiko, eftersom den ikke længere er under spænding.

20 I dette udførelseseksempel bruges linieafbryde- transistoren 15 også til regulering af liniestrømmen.

Med henblik herpå er emitteren i transistoren 74 forbundet med kollektoren i en NPN-transistor 82, der er placeret ved udgangen fra liniestrømreguleringskredsen 25 126, og hvis emitter er tilsluttet ledningen M gennem en modstand 87 af relativt lav værdi på f.eks. 180 ohm.

Reguleringskredsen 126 er på konventionel måde bygget omkring en operationsforstærker 86 med modkobling gennem en modstand 85 og en stabiliserende kon* 30 densator 83, idet den positive indgang til forstærkeren er forbundet med ledningen M gennem en modstand 120, medens den negative indgang styres gennem en spændingsstyret reguleringskreds med diode 88 og en spændingsdeler 89 og 90 over dioden og to modstande 33 97 og 92. Denne reguleringskreds med dioden 88 er forbundet med spændingsdeleren med modstandene 97 og 130, idet forbindelsespunktet er tilsluttet modstanden 92. Den er også forbundet med emitter-kollektorstræk- 12

DK 159747 B

ningen i en PNP-transistor 98, hvis basis er tilslutte-t midtpunktet i en spændingsdeler 99, 100, der er tilsluttet dels en PNP-transistor 95 i reguleringskredsen 127, dels en NPN-transistor 101 i den tid-5 ligere nævnte kreds 128.

Basen i transistoren 95 styres på samme måde soro basen i transistoren 74 i kredsen 121 gennem en diode 93 og denne transistor føder bl.a. kredsen 126. Kredsen 127 tjener til på konventionel måde og 10 ved hjælp af en Darlington-kreds at sikre en forstærkning, således at kredsen 128 fødes fra det tidspunkt, hvor et afbrydelsessignal CGA udsendes af micro-processoren 5 gennem ledninqen CGA, dioden 50 og ledningen D. Denne kreds 127 omfatter NPN-transisto-15 rer 110, 114 og 118 og en transistor 116, hvilke transistorer på konventionel måde er indskudt mellem den ledning VA, der fødes fra den positive polklemme E på diodebroen og henholdsvis ledningen m for transistorerne 110 og 114 og en ledning s for transisto-20 rerne 116 og 118, gennem modstande 110, 112, 113, 115 og 117.

Den strøm som transistoren 118 afgiver til kredsen 128 via ledningen s tilføres anoden i en zenerdiode 104, hvis katode er forbundet med ledningen 25 M gennem den meget lille modstand 120. En spændingsdeler med modstandene 102 og 103 er koblet over zenerdioden 104, således at forbindelsespunktet i spændingsdeleren styrer basen i en NPN-transistor 101, hvis kollektor-emi tters trækning forbinder basen i tran-sistoren 98 med ledningen M dels gennem modstanden 100, dels gennem modstanden 120.

Zenerdioden 104 styrer potentialet på basen i en NPN-transistor 108, der bringer ledningen m med svagt potential i forbindelse med ledningen M gennem 35 de to modstande 120_ og 106, som har lille værdi. Med henblik herpå er basen i transistoren 108 forbundet med anoden i zenerdioden 104 gennem en modstand 109 og med ledningen M gennem modstanden 120 og to

Claims (6)

10 Det skal bemærkes, at liniebelægningskoblingen i- følge opfindelsen giver mulighed for linieindkobling fra et vilkårligt informationsbehandlende apparat 132, der er forbundet med microprocessoren 5 gennem eksempelvis en bidirektionel forbindelse 131 fra det øjeblik, hvor 15 en yderligere, ikke vist forsyning giver mulighed for at holde microprocessoren 5 i funktion. Eksempelvis kan denne yderligere forsyning være forbundet med polklemmen G og med ledningen m og være indbygget i det informationsbehandlende apparat 132 20 eller udgøres af en separat kilde, der styres af dette apparat. Såsnart tasten T er trykket ned eller relæet RE er bragt i stabil arbejdstiIstand, hvor dets kontakt re1 er sluttet, er der mulighed fra det informa-25 tionsbehandlende apparat 132 at beordre linieindkobling ved sløjfeslutning ved hjælp af et styresignal til microprocessoren 5 med henblik på at bringe den spærrede transistorkobler 15 i ledende tilstand. 30 PATENTKRAV

1. Kobling til telefonliniebelægning ved sløjfe-• etablering uden afløftning af røret fra et telefonapparat, der er udstyret med en microprocessor (5) og tilhørende elektroniske hjælpekredse, og hvor denne 35 microprocessor og nævnte kredse får tilført en føde jævnstrøm fra telefonlinien gennem en diodebro (11), der fastlægger strømningsretningen for jævnstrømmen i telefonapparatet, uanset polariteten på linieledningerne DK 159747 B ! (LI, L2), og gennem et forsyningsnet (VD, M), der er placeret på nedstrømssiden for diodebroen i forhold til i telefonlinien, hvilken mikroprocessor (5) er indrettet til via et relæ (RE) at bevirke liniebelægning ved sløjfe-5 etablering ved aktivering af en liniebelægningstaste (T), kendetegnet ved, at den omfatter en af mikroprocessoren (5) styret afbrydetransistor (15) indskudt i enden af en fælles returledning (M) fra forsyningsnettet for at beskytte en relækontakt (re1) i relæet (RE), når 10 sløjfen åbnes, og at denne kontakt er i parallel med en kontakt (ti) på tasten (T) og med en kontakt (cc1) på gaffelkobleren, i en linieledning opstrøms for diodebroen (11), hvilken afbrydetransistor afbryder den sløjfe, der forbinder linieledningerne (LI, L2) via for-15 syningsnettet og telefonapparatet, forud for enhver åbning af relækontakten (rel).

2. Kobling ifølge krav 1,kendetegnet ved, at relæet (RE) er af bistabil type for at muliggøre linie belægning, når linieafbrydetransistoren (15) 20 gøres ledende af microprocessoren (5) efter ordre fra et med microprocessoren forbundet informationsbehandlende apparat (132).

3. Kobling igølge krav 2, kendetegnet ved, at det bistabile relæ styres af microprocessoren 25 gennem en lagerkondensator (63), hvis opladning og afladning styres gennem de med hinanden forbundne baser i en kreds med to komplementære transistorer (60, 61), hvis emittere er forbundet med hinanden og med den ene elektrode af lagerkondensatoren.

4. Kobling ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den omfatter en startkreds (124), der efter liniebelægning afgiver et resætsignal til microprocessoren såsnart ladningen over en kondensator (41) angiver,at den fødespænding, microprocessoren modtager fra en 35 fra diodebroen (11) forsynet reguleringskreds (122), når op på den fornødne tærskelværdi.

5. Kobling ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den har mindst én kondensator (51) i parallel DK 159747 B med fødeklemmerne på microprocessoren (5) for at opretholde strømforsyningen, når der af afbrydetransistoren (15) foretages begrænsede afbrydelser af sløjfen.

6. Kobling ifølge krav 2 og til et apparat, der 5 ud over strømforsyningen gennem linieledningerne har en yderligere forsyning, kendetegnet ved, at den indbefatter en kreds (123) til kontrol af den af linien gennem diodebroen (11) afgivne fødespænding, hvilken kreds har sin udgang forbundet med en interrupt-10 indgang til microprocessoren (5), der gennem en kontakt (t1) på en taste (T) og en kontakt (cc2) på gaffelkobleren også modtager tilstandskontrolsignaler. 20 25 30 35