DK158694B - Fremgangsmaade og apparat til indfoering af et adressesignal i et videosignal - Google Patents

Description

X

DK 158694B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde af den i krav l's indledning angivne art.

En fremgangsmåde af denne art er i princippet kendt, jfr.

5 f.eks. DE-offentliggørelsesskrift nr. 2.052.679. Det er imidlertid en ulempe ved den pågældende kendte fremgangsmåde, at indføjelsen af et adressesignal i et videosignal ikke kan udføres så sikkert, at det pågældende adressesignal også let kan genfindes.

10 Ganske vist er det allerede generelt kendt, jfr. "Taschenbuch der Nachrichtenverarbeitung" af K. Steinbuch, Springer-Verlag, Berlin, Heidelberg, New York, 1967, side 1044, at tilføje kodegrupper til informationer med henblik på kontrol. Der foreligger imidlertid i denne sammenhæng 15 ingen forslag til fremgangsmåder af den indledningsvis nævnte art eller hertil svarende apparatur.

På den anden side er det også kendt, jfr. "Fernseh- und Kino-Technik", nr. 8, 1975, side 235-238, at anvende de ubenyttede tidsintervaller i et fjernsynssignal til 20 overførsel af yderligere information. Heller ikke i denne sammenhæng foreligger der dog noget forslag til fremgangsmåder af den indledningsvis nævnte art eller hertil svarende apparatur.

Endvidere kendes fremgangsmåder og udstyr til fasetilpas-25 ning af farvesynkroniseringssignaler ("farve-burst-signaler"), jfr. f.eks. DE-offentliggørelsesskrift nr. 2.440.089, hvor der træffes foranstaltninger til at identificere delbilleder med lige og ulige numre såvel som farvesynkroniseringssignalets fase. Det er imidlertid 30 heller ikke kendt at anvende sådanne foranstaltninger i forbindelse med den indledningsvis nævnte fremgangsmåde eller hertil svarende apparatur.

2

DK 158694B

Endelig kendes et informationsbehandlingssystem for farvebilleder, jfr. DE-offentliggørelsesskrift nr. 2.359.824, hvor der i videosignalet til enhver tid også 5 overføres synkroniseringsbits. Det er imidlertid heller ikke kendt at anvende dette princip på en fremgangsmåde af den indledningsvis nævnte art eller hertil svarende udstyr.

Det er på baggrund heraf opfindelsens formål at anvise en 10 fremgangsmåde af den indledningsvis nævnte og i krav l's indledning angivne art, hvormed et adressesignal kan indføjes på relativt enkel måde i et videosignal, og hvormed der samtidigt kan opnås en sikring af adresseangivelsen, og dette formål opnås ved en fremgangsmåde, 15 der ifølge opfindelsen tillige udviser de i krav l's kendetegnende del angivne trask.

Herved gøres det muligt på en særdeles enkel og sikker måde ved hjælp af en begrænset kredsløbsteknisk indsats at indføje adressesignalet i videosignalet med det ønskede 20 resultat. Således bevirker anbringelsen af den som cyklisk redundanskontrolkode udformede fejlkontrolkode i umiddelbar tilslutning til adressesignalets tidskode-bits, at det er lettere at opnå en nøjagtig udlæsning af tidskoden.

Opfindelsen angår også et apparat til udøvelse af frem-25 gangsmåden ifølge opfindelsen. Dette apparat er af den i krav 6's indledning angivne art, og er ifølge opfindelsen ejendommeligt ved den i krav 6's kendetegnende del angivne udformning.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under 30 henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 skematisk viser en del af et magnetbånd, på hvilket der er optaget et videosignal i skrå spor, og hvor der også er optaget et adressesignal efter hidtil kendt teknik, 3

DK 158694B

fig. 2 er et skematisk diagram, der viser et SMPTE-tids-kodesignal optaget på båndet, fig. 3 viser en del af et magnetbånd, på hvilket der er 5 optaget et videosignal og et adressesignal ved hjælp af et apparat ifølge opfindelsen, fig. 4A og B er diagrammer, der viser et mønster af signaler på et bånd optaget ved hjælp af et apparat ifølge opfindelsen, 10 fig. 4C er et skematisk diagram, der viser et tidskode-signal, som er optaget på båndet ved hjælp af apparatet ifølge opfindelsen, fig. 5A er et diagram for et signalmønster optaget på et bånd ved hjælp af apparatet ifølge opfindelsen, 15 fig. 5B til 5K viser bølgeformer til forklaring af virkemåden for apparatet ifølge opfindelsen, fig. 6 er et blokdiagram for et kredsløb ifølge opfindelsen, som skal anvendes til at frembringe tids-kodesignaler og optage dem på et magnetbånd, 20 fig. 7 er et blokdiagram for et kredsløb ifølge opfindelsen til gengivelse af tidskodesignalerne fra et magnetbånd og afkodning af adresse, og fig. 8 og 9 viser bølgeformer til forklaring af virkemåden for kredsløbet ifølge opfindelsen.

25 Fig. 1 viser en hidtil kendt fremgangsmåde til optagelse af et adressesignal på et magnetbånd T, på hvilket et adressesignal er optaget foruden et videosignal.

I fig. 1 repræsenterer Tv et antal videospor på et magnetbånd T, og hvert af videosporene Ty omfatter et video-30 signal for et delbillede. Naturligvis kan også et videosignal for et helt billede optages på ét videospor. TA betegner et spor på båndet T, som indeholder audiosigna-let. Et spor Tq repræsenterer det spor, som indeholder stikordssignalerne (cue signals), og Tq betegner et spor, 35 som indeholder styresignalerne. I stikordssporet Tq er 4

DK 158694B

optaget et adressesignal. I dette tilfælde er der anvendt et SMPTE-tidskodesignal som adressesignal, og to videospor Ty, som tilsammen danner et helt billede, identificeres af 5 ét SMPTE-tidskodesignal.

SMPTE-tidskoden er godkendt som amerikansk standardtid- og styrekode for video- og audiobånd til fjernsynssystemer med 525 linier/60 delbilleder den 2. april 1975 og bekendtgjort i SMPTE-tidsskriftet, årgang 84 af 9. ju-10 li 1975.

Som vist i fig. 2, som skematisk illustrerer SMPTE-kode-signalet, svarer hver adresse til ét billede og består af 80 bits nummereret fra 0 til 79, og bitfrekvensen er valgt til 2,4 kHz. Tidsadressebits i fig. 2 består af 26 bits, 15 der i eksemplet angiver billede nr. 29, sekund nr. 59, minut nr. 59 og time nr. 23. Bit nr. 10 er billedudfalds-flaget (drop frame flag), bitnumrene 11, 27, 43, 58 og 59 er ikke-tildelte adressebits, og bitnumrene henholdsvis 4-7, 12-15, 20-23, 28-31, 36-39, 44-47, 52-55 og 60-63 er 20 brugerens bits. Synkroniseringsordet på 16 bits er anbragt sådan, at det afgøres, om båndet fremføres i den rigtige retning, således at SMPTE-tidskodesignalet udlæses i den ved pilen F angivne retning, eller om båndet fremføres i modsat retning, således at SMPTE-tidskodesignalet udlæses 25 i den ved pilen R angivne retning. Tidskodesignalet kan således udlæses korrekt, uanset hvilken retning båndet fremføres. I dette tilfælde gengives kodesignalet sådan, at dets information "1" og "0" gengives som to-fase-markering, således som vist i fig. 2.

30 Hvis, som forklaret ovenfor, adressesignalet for hvert billede i videosignalet gengives på sporet Tq, som strækker sig i længderetningen af båndet T, kan redigering af båndet udføres meget hurtigt og nøjagtigt.

5

DK 158694B

I tilfælde af langsom gengivelse eller enkeltbilledgengivelse bliver hastigheden af båndet imidlertid meget langsom, eller båndet er praktisk taget standset, og så 5 kan kodesignalet i sporet Tq ikke udlæses.

Fig. 3 til 9 viser et eksempel på anvendelsen af opfindelsen, hvorved der frembringes et adressesignal, som kan udlæses selv ved enkeltbilledgengivelse, og redigering af et bånd kan således udføres effektivt. Videosignalet i 10 NTSC-systemet anvendes som et eksempel.

Fig. 3 viser et magnetbånd T, på hvilket videosignalet og adressesignalerne er optaget i et apparat ifølge opfindelsen.

ifølge opfindelsen indføres et adressesignal S&, der 15 identificerer et videosignal svarende til hvert Tv-spor, i videosignalet som et digitalt signal, idet videosignalerne som før optages på båndet som skrå spor Ty. De i videosporene Tv optagne adressesignaler er antydet som skraverede områder i fig. 3. Adressesignalerne indføres 20 i videosignalerne i de ulige og lige delbilleder af et billede og optages derefter som vist i fig. 3.

Tidskodesignalerne omfatter ifølge opfindelsen synkroniseringsbits, som indføres ved en forudbestemt bit i hvert tidskodesignal og derefter optages i videosporet Ty, 25 således at det ved under udlæsningen at korrigere klok-fasen ved hver sådan forudbestemt bit ved at udnytte synkroniseringssignalet er muligt at udlæse kodesignalet og adressesignalet nøjagtigt, selv om bitfrekvensen af kodesignalet varierer ved dirren, skævheder eller andre 30 støjfaktorer eller ved variation af liniefrekvensen i en langsom gengivelsesmåde eller enkeltbilledgengivelse.

Endvidere er der tilvejebragt en fejlkontrolkode i kodesignalet for at undgå udlæsningsfejl.

6

DK 158694B

Som vist med skravering i fig. 4A og 4B, som omfatter et signalmønster optaget på det ikke viste magnetbånd i et apparat ifølge opfindelsen, indføres et adressesignal i et 5 linieinterval i de undertrykte liniers interval under slukkeperioden eller det lodrette interval udenfor den del, som omfatter en periode Typ for lodrette synkroniseringsimpulser og en periode T^p for udligningsimpulser. Adressesignalet indføres i perioden efter farve-synkroni-10 seringssignalerne Sp, og det er ønskeligt, at de samme adressesignaler indføres gentagne gange i tre på hinanden følgende linieintervaller. Dette adressesignal vil herefter blive benævnt som VITC-signalet (vertical interval time code = lodret intervals tidskode). De ovenfor nævnte 15 undertrykte liniers intervaller svarer til det 10. til det 21. linieinterval i NTSC-systernet.

Bitfrekvensen fp i VITC-signalet vælges som farveunder-bærebølgefrekvensen fsc, som er lig med 3,58 MHz, divideret med et helt tal, f.eks. halvdelen af frekvensen fsc.

20 Hvis liniefrekvensen benævnes % og delbilledfrekvensen fy, eksisterer der følgende sammenhæng: j. _ 455 ~ 455 x 525 _ ,Λ .

fsc--2~ = -2- fV................i1'·

Hvis der derfor gås ud fra følgende forhold: = j ^sc.................................,(2), fås følgende ligning: *B » T5 %................................(3).

Kodesignalarrangementet ifølge opfindelsen skal nu forklares under henvisning til fig. 4C. Kodesignalet er 25 optaget i videosporet Ty, således at det ikke er nødvendigt at anvende synkroniseringsordet foran SMPTE-tids-kodesignalet, som vist i fig. 2. Først placeres to synkroniseringsbits øverst i kodesignalet, således som vist ved skraverede dele i fig. 4C. Hvert yderligere par

DK 158694 B

7 synkroniseringsbits er anbragt med mellemrum på ti bits, således som det er vist med skraverede dele i fig. 4C. Således er bit nr. 0, 1, 10, 11, 20, 21, 30, 31, 40, 41, 5 50, 51, 50, 61, 70, 71, 80 og 81 synkroniseringsbits.

Tidsadressebits anbringes svarende til SMPTE-tidskoden.

Bit nr. 2-5 er billeders enere, 12-13 billeders tiere, 22-25 er sekunders enere, 32-34 er sekunders tiere, 42-45 er minutters enere, 52-54 er minutters tiere, 62-65 er 10 timers enere og 72-73 er timers tiere. Bit nr. 14 er billedudfaldsflaget, bit nr. 15 er en delbilledmarkering, bit nr. 35, 55, 74 og 75 er ikke-tildelte adressebits, og bit nr. 6-9, 16-19, 26-29, 36-39, 46-49, 56-59, 66-69 og 76-79 er brugerens bits.

15 Ved at lade bit nr. 15 være "0" for det første og tredje delbillede eller "1" for andet og fjerde delbillede kan delbilledmarkeringen angive, om det er et lige eller ulige delbillede. Det totale antal bits for disse informationsbits, synkroniseringsbits, tidskodebits, brugerens bits 20 osv. er 82 bits. Efter disse informationsbits er der en fejlkontrolkode for den forudgående kode, f.eks. cyklisk redundant kontrolkode, herefter benævnt som CRC-kode, bestående af 8 bits. Ved anvendelse af CRC-kode opdeles de mellem bit nr. 0 og 81, i alt 82 bits, indeholdte data af 25 en forudbestemt kode eller et polynomium (konstant, x® + 1), og overskydende rest kodes ind i de sidste 8 bits. De sidste 8 bits er CRC-koden. I afkodningsprocessen divideres alle 90 bits, inklusive CRC-koden, med den forudbestemte kode, som er konstant og kan være udtrykt ved x^ 30 +1. Den forudbestemte kode, der anvendes ved afkodnings processen, er den samme forudbestemte kode som anvendt i kodeprocessen. Den overskydende rest virker som en indikator for fejl. Hvis der er en overskydende rest, er informationen forkert, hvis ikke, er informationen rigtig.

35 Fig. 5A illustrerer et eksempel på et tidskodesignal, der 8

DK 158694B

repræsenterer en adresse. Kodesignalet bestående af 90 bits indføres i perioden på 50,286 mikrosekunder og indføres tiden Ts, f.eks. 10,616 mikrosekunder, efter 5 forkanten af det vandrette synkroniseringssignal til tiden 2,65 mikrosekunder før forkanten af det følgende vandrette synkroniseringssignal. Kodesignalet i fig. 5A angiver en adresse på billede nr. 29, sekund nr. 59, minut nr. 59, time nr. 23, det samme som adressen i fig. 2.

10 I dette tilfælde er det tilstrækkeligt, at informationerne "1" og "0" af VITC-signalet udtrykkes som forskellige niveauer, NRZ-signaler (no return to zero = ikke tilbage til nul), som vist i fig. 5A. F.eks. er informationen "0" valgt som slukkeniveauet, og informationen "1" er valgt 15 som 50 IRE-enheder eller et signal højere end "0"-niveau-et, og derefter optages signalerne med modsat niveau i forhold til de vandrette synkroniseringsimpulser, set fra slukkeniveauet.

Fig. 6 viser et kredsløb til frembringelse af VITC-signa-20 let og optagelse af dette på et magnetbånd.

1 fig. 6 modtager en indgangsklemme 1 et videosignal, som skal optages. Videosignalet tilføres et fikseringskredsløb 2 og en synkroniseringssignaludskiller 3, som udskiller et synkroniseringssignal fra videosignalet. Der findes en 25 fikseringsimpulsgenerator 4, som frembringer en fikseringsimpuls af synkroniseringssignalet. Videosignalet føres fra fikseringskredsløbet 2 til et additionskredsløb 6 gennem et lodret slukkeperiodeformekredsløb 5 og til en synkroniseringssignaludskiller 7. Billedimpulser udskilles 30 af en billedimpulsudskiller 8, som modtager et udgangssignal fra synkroniseringssignaludskilleren 7. Billed-impulserne tilføres en tidstæller 9. Udgangen fra synkroniseringssignaludskilleren 7 tilføres også en monostabil multivibrator 10. Den monostabile multivibrator 10 fjerner

DK 158694 B

9 en udligningsimpuls fra signalet og frembringer et signal med liniefrekvensen %, som tilføres et fasesammenligningstrin 11. Fasesammenligningstrinnet 11, en variabel 5 oscillator 12 og en klokgenerator 13 danner et PLL-kreds-løb (phase-locked loop = faselåst sløjfe). Klokgenera-toren 13 frembringer et signal med en frekvens fjj og klokimpulser Ρχ til Ρχο, der er vist i fig. 5B til 5K. Signalet med en frekvens % frembragt af klokgeneratoren 10 13 føres til fasesammenligningstrinnet 11 for at sammen ligne det med indgangssignalet fra den monostabile multivibrator 10. Det resulterende udgangssignal fra fasesammenligningstrinnet føres til den variable oscillator 12 som startsignal for denne. Således frembringes 15 klokimpulserne Ri til Riq, som er synkroniseret med liniesynkroniseringssignalet i videosignalet.

Klokimpulsen Ρχ har samme frekvens som farveunderbærebøl-gens frekvens fsc. Klokimpulsen P2 har en frekvens på 1/2 fqca og en periode af klokimpulsen P2 er lig med en bit-20 enhed i kodesignalet i fig. 5A. Endvidere har klokimpulsen P3 en frekvens på l/fsc. Klokgeneratoren 13 er indrettet til at frembringe klokimpulserne P4 til Pg ved hjælp af en decimaltæller ud fra klokimpulsen P3, og klokimpulserne P7 til Ρχο ved hjælp af en hexadecimal-25 tæller. Klokimpulserne fra klokgeneratoren 13 og et udgangssignal fra tidstælleren 9 føres til en tidskode-indkoder 14 for at danne en tidskode, dvs. billedkode, sekundkode, minutkode og timekode, som føres til et additionskredsløb 15. Synkroniseringsbits dannes af 30 synkroniseringsbitgeneratoren 16 ved anvendelse af impulser fra klokgeneratoren 13, og brugerens bits dannes ved en brugerbit-indkoder 17. Disse synkroniseringsbits og brugerbits føres til additionskredsløbet 15. Udgangssignalet fra additionskredsløbet er følgelig kodesigna-35 let, som består af tidskoden, brugerbits og synkroniseringsbits placeret på den i fig. 4C viste måde. Udgangs- 10

DK 158694B

signalet fra additionskredsløbet 15 tilføres derefter en CRC-kodeindkoder 18. Det i fig. 4C viste kodesignal afledes således fra additionskredsløbet 19, som tilføres 5 CRC-koden, der afledes af CRC-kodeindkoderen 18. Kode-signalet føres til en port 20.

Portåbningsimpulser, som svarer til tre på hinanden følgende linieintervaller i slukkeintervallet, afledes fra portimpulsgeneratoren 22 baseret på en delbilledsynkroni-10 seringsimpuls udskilt ved hjælp af en delbilledsynkroni-seringssignaludskiller 21 fra udgangssignalet fra synkroniseringssignaludskilleren 7. Portåbningsimpulserne tilføres derefter porten 20. Det af portsignalet videreførte kodesignal tilføres additionskredsløbet 6. Et 15 kodesignal, som kan være indført i slukkeintervallet, fjernes af det lodrette slukke-formekredsløb 5 fra videosignalet ved at tilføre portimpulsen fra portimpulsgeneratoren 22. Udgangssignalet fra slukke-formekredsløbet 5 tilføres derefter additionskredsløbet 6.

20 Videosignalet, i hvilket kodesignalerne indføres i tre på hinanden følgende linieintervaller inden for slukkeperioden, afledes fra udgangsklemmen 23. Videoudgangssignalet optages på et magnetbånd gennem optageudstyret i en videobåndoptager, som omfatter en FM-modulator med videre.

25 Det er endvidere muligt at opnå SMPTE-tidskoden fra en klemme 24 og at synkronisere SMPTE-tidskoden med tidskoden, som skal indføres i videosignalet. Synkroniseringen kan opnås ved hjælp af tidstælleren 9, når en kontakt 26 er sluttet. SMPTE-tidskoden tilføres gennem en 30 afkoder 25 og kontakten 26.

I fig. 7 er vist et blokdiagram af et kredsløb ifølge opfindelsen til gengivelse af videosignalet, der er optaget på magnetbåndet som forklaret ovenfor, til udlæs

DK 158694 B

11 ning af kodesignalet fra videosignalet og til afkodning af adressen.

I fig. 7 modtager en indgangsklemme 31 et videosignal, der 5 gengives fra det på sporet Ty optagne videosignal. Kode-signalet afledes fra en udgangsklemme 32 på følgende måde. Allerførst tilføres videosignalet en kodeudskiller 33. Kodesignalet adskilles fra videosignalet ved hjælp af et synkroniseringssignal, som udskilles fra videosignalet med 10 en synkroniseringsudskiller 34. Der findes endvidere en oscillator 35, som arbejder med en frekvens, der er n gange farveunderbærebølgens frekvens fSC/ hvor n er et helt tal, f.eks. lig med 8.

Et udgangssignal fra oscillatoren 35 tilføres en hexa-15 decimaltæller 36. Udgangssignalet fra hexadecimaltælleren 36, der har en frekvens på 1/2 fsc, tilføres en decimaltæller 37. Et udgangssignal fra decimaltælleren 37 tilføres en hexadecimaltæller 38. Klokimpulserne Ρχ og P2, som er de samme som impulserne ved optagelsen, opnås eller 20 afledes fra tælleren 36, klokimpulserne P3 til P5 opnås fra tælleren 37, og klokimpulserne P7 til Ρχο opnås fra tælleren 38. Disse impulser synkroniseres med kodesignalet, der er adskilt fra det gengivne videosignal.

En monostabil multivibrator 39 frembringer en impuls Ρχχ, 25 der er vist i fig. 8C, og som er smallere end et linieinterval, men bredere end det interval, hvor kodesignalet på 90 bits forekommer, medens en flankeimpulsgenerator 40 frembringer en flankeimpuls svarende til bagflanken af kodesignalet.

30 Udgangssignalet fra tælleren 37 tilføres en åbningsimpulsgenerator 41 til frembringelse af en synkroniserende bitåbningsimpuls P±2r der er vist i fig. 8B, og som svarer til klokimpulsen P5, der har en værdi "1" ved fasen svarende til synkroniserende bits.

12

DK 158694B

Hvis det antages, at kodesignalet, der omfatter synkroniseringsbits "1,0", som vist i fig. 9A, adskilles fra videosignalet, så frembringer flankeimpulsgeneratoren 40 5 en flankeimpuls svarende til eller synkroniseret med bagkanten af kodesignalet, som vist i fig. 9B. Denne flankeimpuls og den synkroniserende bitåbningsimpuls P^2 i fig. 9C tilføres en OG-port 42 for kun at aflede en flankeimpuls synkroniseret med bagkanten af den synkroni-10 serende bit.

Denne flankeimpuls tilføres tælleren 36 som en justeringsimpuls gennem en ELLER-port 43 og en OG-port 44. Som vist i fig. 9D bliver følgelig faseforskellen t mellem udgangssignalet fra tælleren 36 med frekvensen 1/2 fsc og 15 kodesignalet korrigeret, og udgangssignalet fra tælleren 36 synkroniseres med kodesignalet. Ved ovennævnte konstruktion er klokimpulsperioden synkroniseret med den gengivne kode, selv om tidsbasis svinger omkring den normale tidsbasis ved dirren eller langsom gengivelse.

20 Endvidere indføres synkroniseringsbits for hver 10 bits, således at det er muligt at opnå en meget nøjagtig synkronisering.

I det ovennævnte er oscillatoren 35 en fast oscillator, men en oscillator, der er faselåst til f.eks. linie-25 synkroniseringssignalet i det gengivne videosignal, kan yderligere udvide omfanget af de tidstypesignaler, der kan synkroniseres. I så fald er det muligt at udlæse kodesignalet, selv ved enkeltbilledgengivelse, hvor magnetbåndet er standset, og ved hurtig fremføring, hvor båndet 30 fremføres med en hastighed flere gange den normale gengivehastighed. Tællerne 37 og 38 justeres af forkanten af impulsen Pn, som er udgangssignalet fra den monostabile multivibrator 39, gennem OG-porten 45.

Udgangsimpulserne fra tællerne 36, 37 og 38 tilføres en

DK 158694B

13 tidsstyreimpulsgenerator 46 for at danne nødvendige tids-styreimpulser.

Det af kodeudskilleren 33 udskilte kodesignal og udgangs-5 impulsen fra tælleren 36 tilføres et serie-parallel-omdanneis eskredsløb 47, som omfatter et skifteregister . for at omdanne kodesignalet med undtagelse af synkroniseringsbits og CRC-kode, dvs. tidskoderne og brugerens bits, i alt 64 bits, til parallelle koder, i hvilke hver kode består 10 af 4 bits.

Disse parallelle koder indlæses i en bufferhukommelse 48 med en RAM-enhed og tilføres tillige et kodekontrolkreds- løb 49.

Kodekontrolkredsløbet 49 afkoder tidskoden bestående af 15 4 bits, som tilføres fra kredsløbet 47 ved hjælp af tidsimpulsen P14 svarende til perioden af tidskodesignalet i fig. 8E, som frembringes af tidsimpulsgeneratoren 46, og kontrollerer om de afkodede tal er mulige eller ikke. Der er en vis mulighed for, at f.eks. timekoden viser 27 ti-20 mer, eller sekundkoden viser 81 sekunder, hvilket givetvis er forkert og fremkaldt af støjspændinger.

Kodekontrolkredsløbet 49 frembringer et signal "1", når koden er rigtig, og et signal "0", når koden er forkert. Kodesignalet fra kodesignaludskilleren 33 tilføres et 25 CRC-kodekontrolkredsløb 50. Impulsen P13 i fig. 8D, som falder sammen med fasen af CRC-koden frembragt af tidsstyreimpulsgeneratoren 46, tilføres CRC-kodekontrol-kredsløbet 50. I CRC-kodekontrolkredsløbet 50 bliver kodesignalet tilligemed informationskoden og CRC-koden, i 30 alt 90 bits, divideret med en forud bestemt, konstant kode eller polynomium, og den overskydende rest kontrolle- res.

Hvis der ikke er nogen overskydende rest, er koden rigtig, og kredsløbet 50 afgiver et signal "1". Hvis der

DK 158694 B

14 er en overskydende rest, er koden forkert, og kredsløbet afgiver et signal "0". Endvidere bliver synkroniseringsbits udskilt fra kodesignalet ved hjælp af et portkreds-5 løb 51 med den synkroniserende bitåbningsimpuls P^2 i fi<J· 8B. De udskilte synkroniseringsbits tilføres et kontrolkredsløb 52 for disse. Om synkroniseringsbits er rigtige eller ikke kontrolleres af de forventede synkroniseringsbits fra tidsstyreimpulsgeneratoren 46.

10 Hvis de er rigtige, afgiver kredsløbet 52 et signal "1", hvis ikke afgiver det et signal "0".

Udgangssignalerne fra kontrolkredsløbet 52 for synkroniseringsbits, kodekontrolkredsløbet 49 og CRC-kodekontrol-kredsløbet 50 tilføres en OG-port 53. Når udgangssignalet 15 fra OG-porten 53 er "1", hvilket betyder, at kodesignalet er rigtigt, frembringer et holdekredsløb 54 en impuls P3.5, som er "1" og vist i fig. 8G, ved hjælp af tidsstyreimpulsen fra tidsstyreimpulsgeneratoren 46. Holdekredsløbet 54 nulstilles af en delbilledsynkroniseringsimpuls 20 Typ, der er vist i fig. 8F, fra en lodret synkroniserings-impulsudskiller 55, som er forbundet med impulsudskilleren 34. Udgangsimpulsen P15 fra holdekredsløbet 54 tilføres 0G-portene 44 og 45. Når impulsen P15 får værdien "1", vil således tilbagestilling af tællerne 36, 37 og 38 25 være forhindret. Impulsen P15 tilføres en OG-port 56 og en hukommelsesimpulsgenerator 57. OG-porten 56 tilfører en skriveklokimpuls til bufferhukommelsen 48. I den periode, hvor impulsen P15 er "0", bliver koder på 4 bits fra omdannelseskredsløbet 47 kontinuerligt indført i buffer-30 hukommelsen 48, men bliver impulsen P15 "1", er indføring i hukommelsen forhindret.

Impulsgeneratoren 57 frembringer en hukommelsesimpuls Ρχβ, som falder sammen med den forreste flanke af impulsen P15/ således som vist i fig. 8G. Ved tilføring af hukommelses-35 impulsen Pig til en OG-port 58 tilføres der en skriveklok- 15

DK 158694B

impuls til en bufferhukommelse 59 gennem OG-porten 58. Indholdet af bufferhukommelsen 48 overføres således til bufferhukommelsen 59. Udgangsdata bestående af tidskoden 5 og brugerens bits, i alt 64 bits, afgives fra udgangsklemmen 32 ved at tilføre et udlæsningsadressesignal gennem en klemme 60. Udlæsningsdata tilføres et gengive-og/eller redigeringsapparat.

Som tidligere nævnt indføres der kodesignaler i tre på 10 hinanden følgende linieafsøgningsintervaller i slukkeintervallet. Hvis kodesignalet i den første linie er forkert, vil impulsen P15 fra holdekredsløbet 54 ikke fremkomme, og data overføres så ikke fra bufferhukommelsen 48 til bufferhukommelsen 59.

15 Kodesignalet i det næste linieinterval kontrolleres på samme måde. Kun det rigtige kodesignal oplagres derfor i bufferhukommelsen 59. Det er således ikke nødvendigt at indføre kodesignaler i efterfølgende vandrette afsøgningsintervaller. Kodesignalet kan indføres i ethvert af 20 intervallerne, hvis det ikke er i det brugbare afsøgningsinterval. Endvidere er antallet af gentagelser af kodesignalet ikke begrænset.

Selv om kun ét af kode signal erne udlæses rigtigt, vil holdekredsløbet 54 frembringe impulsen P15, og systemet 25 arbejder tilfredsstillende.

I det ovennævnte eksempel optages kodesignalet, som repræsenterer en adresse, på sporet T. Men samtidig kan SMPTE-tidskodesignalet, som repræsenterer den samme adresse, der er optaget på sporet Ty, optages på sporet 30 Tq, som strækker sig i magnetbåndets længderetning. SMPTE-tidskodesignalet kan optages som et to-fasesignal, det samme som signalet optaget i sporet Ty.

16

DK 158694B

Eftersom et adressesignal, der angiver et videosignal, er optaget som et digitalt signal i videosignalets spor, kan på grund af konstruktionen af optagerapparatet det digi-5 tale signal svarende til adressen udlæses sikkert selv ved langsom gengivelse eller enkeltbilledgengivelse, og således kan redigering af videobåndet udføres meget effektivt.

Synkroniseringsimpulser og andre impulser bliver heller 10 ikke omdannet, men adressesignalet indføres i linieintervallet mellem liniesynkroniseringsimpulserne i slukkeintervallet, således at der ikke sker nogen uønsket indflydelse på signalgengivelsen, som f.eks. fiksering af videosignalet, adskillelse af synkroniseringssignaler 15 osv., og gengivelsen vil ikke på nogen måde blive forstyrret.

Bitfrekvensen fg i det indførte VITC-signal vælges som en heltalligbrøkdel af underbærebølgens frekvens fsc, således at det gengivne videosignal, hvis videosignalet med 20 VITC-signalet føres gennem tidsbasiskorrektøren, skrives ind i hukommelsen af klokimpulsen, hvis frekvens er et helt antal gange større end farveunderbærebølgens frekvens, og derefter udlæses det indskrevne signal i hukommelsen for at korrigere dets tidsbasis. Klokreferen-25 cerne er således de samme i antal ved hver eneste bitenhed i adressesignalet, og adressekodens tilstand påvirkes ikke af tidsbasiskorrektionen.

Endvidere bliver der indført synkroniseringsbits ved hver forudbestemt bit i kodesignalet, idet udlæsningsfejl kan 30 kontrolleres af synkroniseringsbits, og ved dannelse af impulser synkroniseret med synkroniseringsbits kan udlæsning af koden opnås nøjagtigt, selv om bitfrekvensen i kodesignalet varierer på grund af dirren, skævhed eller andre støjfaktorer eller variation af liniefrekvensen i en 35 langsom gengivelse eller enkeltbilledgengivelse.

17

DK 158694B

CRC-kodens fejlkontrolkode tilføjes kodesignalet, således at udlæsning af kodesignalet kan opnås mere nøjagtigt.

De ovenfor nævnte eksempler svarer til de tilfælde, i 5 hvilke videosignalet i NTSC-systemet udnyttes, således at bitfrekvensen af VTIC-signalet vælges som i fsc, hvor n er et helt tal. Når der anvendes videosignaler af andre systemer, som f.eks. PAL-systemer eller andre typer, er det nødvendigt at udvælge bitfrekvensen af VITC-signalet 10 på baggrund af det forudbestemte forhold med liniefrekvensen, således at alle bits i VITC-signalet kan indføres i et linieinterval, f.eks. 455/4 ffj.

Claims (6)

1. Fremgangsmåde til indføring af et adressesignal i et videosignal ved 5 a) afgivelse af et adressesignal med et antal reservebits og tidskode-bits svarende til det i et spor i en optegnelsesbærer optegnede videosignal, og ved b) udvælgelse af mindst ét vandret linieinterval inden for et lodret afsøgningsinterval i hvert af videosig- 10 nalets delbilleder eller hele billeder, kendetegnet ved, c) at der anvendes et adressesignal, der udviser et antal tidskode-bits efterfulgt af et fejIkontrolkodesignal, og som indføjes i den pågældende ene udvalgte vandret- 15 te linie, og d) at der som fejlkontrolkode anvendes en cyklisk redundanskontrolkode, der dannes ved at dividere adressesignalets data med en bestemt kode.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 20 der for adressesignalet anvendes en bitfrekvens, der svarer til videosignalets farveunderbærebølgefrekvens divideret med n, hvor n er et helt tal større end 1.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at adressesignalets bitfrekvens er halvdelen af frekvensen 25 for videosignalets farveunderbærebølge.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at adressesignalet til stadighed i bestemte bit-positioner forsynes med synkroniseringsbits.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 30 adressesignalet forsynes med delbilled-identifikations- bits. DK 158694 B 19

6. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 og med organer til a) afgivelse af et adressesignal med et antal reserve- 5 bits og tidskode-bits svarende til det i et spor i en optegnelsesbærer optegnede videosignal, og til b) udvælgelse af mindst ét vandret linieinterval inden for et lodret afsøgningsinterval i hvert af videosignalets delbilleder eller hele billeder, 10 kendetegnet ved organer til c) frembringelse af et til et videosignals delbillede eller hele billede svarende adressesignal, der omfatter et antal tidskode-bits, d) frembringelse af et cyklisk redundanskontrolkodesig- 15 nal, der dannes ved at dividere adressesignalets data med en bestemt kode, e) tilføjelse af det cykliske redundanskontrolkodesig-nal efter adressesignalet, samt til f) indføjelse af det pågældende adressesignal efterfulgt 20 af det cykliske redundanskontrolkodesignal i det ud valgte vandrette linieinterval. o