DK1586229T4 - Jordførende værktøj til jordbearbejdningsredskaber - Google Patents

Description

Opfindelsen angår værktøj til jordbearbejdningsredskaber, som den jord, der skal bearbejdes, føres hen over, swniig rnukfpksdsr og muksphdabansr il! plove, hvis grundværktøj, som består af hærdet materiale, der er udsat for revnedannelse, via formelementer og en til disse hørende fastgørelsesenhed kan forbindes med en krop, skærfod eller tænder på et jordbearbejdningsredskab. Værktøjer af den art eller værktøjer, som fører jorden, fremgår eksempelvis af prospekterne LEMKEN Anbau-DrehpflCige EurOpal og Vari-Opal (FS. B.o.s.s. 02/03 175 0051/D) og LEMKEN Scheibengrubber Smaragd (F'S. B,0.5.5. 02/03 175 0036/D) samt af WO 01/50834 A1. De værktøjer, som tilsvarende fører jorden, benævnes dér muldplade, muldpladekant, baneplovkrop, ledeplade og kantledeplade. Begrebet baneplovkrop står her for en piovkroptype, som består af enkelte muldpladebaner. Disse værktøjer, som fører jorden, styrer det af skærene afskårne jordlag fx opad og/eller til sideri og forbindes via forbindelseselementer, en formslutningsforbindelse eller hurtigfastgørelsesindretninger med de bærende dele, som fx krop, tænder eller skærfod. Med henblik på den respektive forbindelse med den bærende del er der i værktøjerne tilvejebragt tilsvarende boringer, udsparinger eller andre formkendetegn, hhv. formelementer. Disse udsparinger eller boringer, hhv. formelementer, svækker disse værktøjer, især i tilfælde, hvor værktøjerne er hærdede. I hærdet tilstand fremskynder fx sådanne boringer og udsparinger en revnedannelse, som derpå kan føre til brud på værktøjet. De tilsvarende jordførende værktøjer kan derfor kun hærdes indtil en vis hårdhedsgrad, hvilket i den sidste ende fører til en forkortet standtid. Ved overskridelse af denne hårdhedsgrad opstår der ved belastning revner, der som allerede nævnt kan føre til tidligt brud på værktøjet. Fra GB-A-2154413 kendes et værktøj med rilleudformning. På grund af det dertil fornødne jordtryk er hårdheden for denne skærende del begrænset. Desuden er der med henblik på forbindelsen tilvejebragt en klæbende forbindelse i en boring, som i tilfælde af, at værktøjsoverfladen var hårdere, nødvendigvis måtte føre til den beskrevne revnedannelse. Endvidere er det velkendt at belægge sådanne værktøjer med et hårdt materiale, såsom hårdmetal eller keramik. Værktøjerne har i så fald en lav hårdhed med en ringere revne- og brudrisiko, og belægningen med det hårde materiale sørger da for høje standtider. Men en sådan belægning er meget kostbar og tillige meget krævende.

Derfor ligger det til grund for opgaven at tilvejebringe hhv, værktøjer eller jordførende værktøjer til jordbearbejdningsapparater, ved hvilke revne- og brudrisiko på grund af forbindelsen med den bærende del er undgået.

Opgaven løses ifølge opfindelsen derved, at fastgørelsesenheden, idet der udelades boringer og udsparinger i grundværktøjet, på sin side er forbundet med dette ved klæbning eller via et klæbelag, hvortil kommer, at grundværktøjet er en homogen enhed, hvis bagside er udformet uden formelementer og kun har flader til klæbende forbindelse med fastgørelsesenheden. Ved en sådan klæbende forbindelse kan der fuldstændigt ses bort fra den hidtidige indførelse eller anbringelse af udsparinger og boringer på værktøjet. Denne klæbende forbindelse bringer i sig selv overhovedet ikke det hærdede materiale i fare og fører således heller ikke ti! nogen materialesvækkelse eller revnedannelse. Selve klæbeprocessen kan udføres automatiseret, hvilket i den sidste ende fører til et økonomisk værktøj som sliddel. Da fastgørelsespunkterrie er en bestanddel af de påklæbede fastgørelseselementer, kan det egentlige værktøj, hhv. grundværktøjet, udnyttes fuldt ud som sliddel.

Endvidere forudsætter opfindelsen, at der er tilvejebragt mindst én fastgørelsesenhed pr. grundværktøj. Denne udførelsesform har den fordel, at der kun fastklæbes en fastgørelsesenhed på værktøjet dér, hvor belastningen er høj, og hvor der kan påregnes revnedannelse eller brud ved den sædvanlige fastgørelsesmetode.

Opfindelsen forudsætter endvidere, at fastgørelsesenheden har et eller flere formelementer, via hvilke den vha. forbindelseselement, formslutningsforbindelse eller hurfigfastgørelsesindretning er forbundet med krop, skærfod eller tænder eller andre bærende dele. Disse fastgørelsesenheder, som klæbes på de værktøjer, der fører jorden, kan være udformet mangesidigt, således at monteringen og afmonteringen derved lettes væsentligt. I og med, at de hærdede værktøjer er upåvirkede af disse formkendetegn, forøges risikoen for revne- eller bruddannelse entydigt ikke. For at kunne gribe tilbage til de hidtil gængse forbindelseselementer forudsætter opfindelsen, at formelementet er udformet som gevindboring eller som forsænket hul med overskruningssikring og som tilhørende fastgørelsesenheden, som dermed er gjort velegnet til at optage tilsvarende forbindelseselementer. Forbindeiseselementerne står nu i forbindelse med fastgørelsesenheden og ikke med det egentlige værktøj. Dertil kan der også anvendes gevindboringer, som således sikrer en enkel og hurtig fastgørelse af værktøjet på den bærende del.

Opfindelsen forudsætter endvidere, at fastgørelsesenheden i formelementernes område har en større tykkelse end i randområdet, hvorved overgangene fortrinsvis er flydende. Takket være denne udføreisesform kan fastgørelsesenheden være udformet således, at den kan følge deformeringer af det egentlige værktøj under arbejdet uden derved at overbelaste klæbeforbindelsen punktuelt.

Opfindelsen udmærker sig især derved, at de værktøjer, som fører jorden, vha. den beskrevne udformning kan fremstilles med høj hårdhed, hvilke værktøjer er ekstremt hårde og alligevel ikke truet af brud og revner, da alle de forbindelseselementer, som ville kunne fremme en revne- og bruddannelse, ikke er forbundet maskinelt eller svejseteknisk med værktøjet, men via en klæbende forbindelse, som skåner materialet. Da selve klæbeprocessen kan gennemføres særdeles eller endog helt automatiseret, er fremstillingsprocessen lettet og omkostningsmæssigt fordelagtig. Desuden kan der til forbindelsen anvendes de mest forskelligartede formelementer, alt efter hvor dette værktøj skal bringes i anvendelse.

Yderligere detaljer og fordele ved genstanden for opfindelsen fremgår af følgende beskrivelse af den tilhørende tegning, hvor der er vist et foretrukket udførelseseksempel med de dertil nødvendige detaljer og enkeltdele. Her viser: fig. 1 et plovlegeme med muldpladebaner som værktøj, tig, 2 en muldpladebane med påklæbede fastgørelsesenheder, fig. 3 en fastgørelsesenhed med gevindboring som fastgørelsespunkt og fig. 4 en fastgørelsesenhed med overskruningssikret forsænket skrue som fastgørelsespunkt.

Figur 1 viser ef plovlegeme (7) med muldplade (2). Muldpladen (2) har her fire muldpladebaner (5) som de værktøjer, der fører jorden, hvor disse værktøjers grundværktøj er betegnet med (1). Fortil har muidpiaden (2) en muldpladekant (30) og en muldpladernidterdel (31), der ligeledes tjener som værktøjer, der fører jorden. Foran muldpladen (2) er skæret (33) med skærspids (35) og skærblad (34) placeret. Skærspidsen (35) forbindes via fastgørelsesskrueme (37) og skærbladet (34) via fastgørelsesskruerne (36) med kroppen (6), der her tjener som bærende del (17). Bagtil har kroppen (6) anlægget (32), som er fastgjort vha. fastgørelsesskrue (39).

De formelementer (4), der tjener som fastgørelsespunkter for de værktøjer (1), (2), (5), (30) og (31), der fører jorden, er ikke synlige, da de er klæbet fast på bagsiden af værktøjerne, såsom muldplade (2), muldpladebaner (5), muldpladekant (30) og muldplademidterdel (31).

Via skæret (33) med skærspids (35) og skærblad (34) afskæres jordlaget og vendes via de værktøjer, som fører jorden. Disse værktøjer udgør ingen stødkant for jordlaget, således at de kan fastgøres sikkert blot med en klæbende forbindelse. Dette er ikke uden videre muligt mht. hhv. skæret (33), skærspidsen (35) og skærbladet (34), men kan absolut løses.

Figur 2 viser et grundværktøj (1) tilhørende et værktøj, som fører jorden, nemlig en muldpladebane (5). På bagsiden har muldpladebanen (5) påklæbede fastgørelsesenheder (9), som igen har formelementer (4), der tjener som fastgørelsespunkter. I dette tilfælde er formelementerne (4) udformet som gevindboring (20). Muldpladebanen (5) er her udformet som en homogen enhed (18) og har ingen boring og intet andet formkendetegn eller formelement (4), som ville kunne fremme en revnedannelse. Ti! optagelse af fastgørelsesenhederne (9) har muldpladebanen (5) flader (21), som fastgørelsesenhederne (9) er klæbet fast på med fladen (23).

Figur 3 viser en fastgørelsesenhed (9) med formelement (4). Som hhv. fastgørelsespunkt eller formelement (4) er der her tilvejebragt en gevindboring (20). Fastgørelsesenheden (9) er tykt udformet i formelementets (4) område og bliver tyndere ud imod randområdet (22). Ved sådanne jordførende værktøjer, som fjedrer igennem under arbejdet, kan tykkelsen på fastgørelsesenheden (9) i randområdet (22) være meget tyndt udformet, i ekstreme tilfælde ned til folietykkelse. Selv ved stærkere gennemfjedring hos de jordførende værktøjer belastes klæbeområdet i så fald ikke uforholdsmæssigt meget.

Figur 4 viser en fastgørelsesenhed (9) med formelement (4). Her monteres der før påklæbningen af fastgørelsesenheden (9) på et værktøj eller dettes grundværktøj (1) en overskruningssikret forsænket skrue (38), via hvilken hhv. det tilsvarende værktøj eller grundværktøjet (1) efter påklæbningen af fastgørelsesenheden (9) kan fastgøres til den tilsvarende bærende del (17), som fx kroppen (6) eller skærfoden. Den overskruningssikrede forsænkede skrue (38) tjener her som forbindelseselement (15). Forbindelseselementet (15) er som tidligere nævnt her en fladhovedskrue med firkantansats, altså en overskruningssikret forsænket skrue (38).

Claims (5)

1. Værktøjer ti! jordbearbejdningsredskaber, som den jord, der skal bearbejdes, føres hen over. nemlig rrsi^dpfødar (2) og rouidpiadebsner (5) ill plove, hvis grundværktøj (1), som består af hærdet materiale, der er udsat for revnedannelse, via formelementer (4) og en til disse hørende fastgørelsesenhed (9) kan forbindes med en krop (6), skærfod eller tænder på et jordbearbejdningsredskab, kendetegnet ved, at fastgørelsesenheden (9), idet der udelades boringer og udsparinger i grundværktøjet (1), på sin side er forbundet med dette ved klæbning eller via et kiæbelag, hvortil kommer, at grundværktøjet (1) er en homogen enhed (18), hvis bagside er udformet uden formelementer og kun har flader (21) til klæbende forbindelse med fastgørelsesenheden (9).

2. Værktøj ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der er tilvejebragt mindst én fastgørelsesenhed (9) til hvert grundværktøj (1).

3. Værktøj ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fastgørelsesenheden (9) har et eller flere formelementer (4), via hvilke den vha. forbindelseselement (15), formslutningsforbindelse eller hurtigfastgørelsesindretning er forbundet med krop (6), skærfod eller tænder elier andre bærende dele (17).

4. Værktøj ifølge ét af de foregående krav, kendetegnet ved, at formeiementet (4) er udformet som gevindboring (20) eller som forsænket hul med overskruningssikring og som tilhørende fastgørelsesenheden (9), som dermed er gjort velegnet til at optage tilsvarende forbindelseselementer (15).

5. Værktøj ifølge ét af de foregående krav, kendetegnet ved, at fastgørelsesenheden (9) i formelementernes (4) område har en større tykkelse end i randområdet (22), hvorved overgangene fortrinsvis er flydende.