DK157669B - Fremgangsmaade og apparat til frembringelse af en belaegning af et metal eller en metalforbindelse paa en flade af et opvarmet glassubstrat - Google Patents

Description

DK 157669B

i

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til frembringelse af en belægning af et metal eller en metalforbindelse på en flade af et opvarmet glassubstrat under dettes forskydning i en bestemt retning (herefter kaldet "fremad") gennem en belægningsstation, ved hvilken fremgangs-5 måde substratet kontaktes med mindst én strøm af smådråber omfattende en substans eller substanser, fra hvilke(n) belægningsmetallet eller -metalforbindelsen dannes på fladen.

Fremgangsmåder af ovennævnte type anvendes til frembringelse af 10 belægninger, som modificerer glassets synlige farve og/eller har andre påkrævede egenskaber med hensyn til indfaldende stråling, f.eks. evnen til at tilbagekaste infrarød stråling.

Der er problemer forbundet med frembringelse af belægninger, som har 15 ensartede egenskaber. Dette skyldes til dels, at det er vanskeligt at sikre ensartetheden af strukturen og belægningstykkelsen fra den ene zone til den næste.

I beskrivelsen til GB patent nr. 1.516.032 beskrives en fremgangs-20 måde af den omtalte type, ved hvilken fremgangsmåde dannelsen af en homogen belægning fremmes ved at udlede belægningsmaterialet mod substratet som en strøm, der er rettet skråt nedad mod substratet i substratets transportretning, således at strømmens spidse indfaldsvinkel eller middel indfaldsvinkel på substratet, målt i et plan 25 vinkelret på substratet og parallelt med substratets transportretning, ikke er over 60°.

I beskrivelsen til GB patent nr. 1.523.991 omtales en glasbelægningsfremgangsmåde af samme slags, ved hvilken fremgangsmåde der til 30 samme formål med at fremme homogeniteten og ensartetheden af belægningen, skabes sugekræfter i et udsugningssystem anbragt til at bringe gasser i smådråbestrømmens omgivelser til at strømme væk fra smådråbestrømmen og ind i et sådant kanal system uden i væsentlig grad at påvirke smådråbernes baner mod substratet.

35

Selv når de betingelser, der er foreslået i disse kendte patenter, overholdes, forekommer der undertiden fejl under eller ved overfladen af belægningen. Skønt disse fejl ofte ikke er fremtrædende, betyder de ikke desto mindre, at produktet ikke opfylder de

DK 157669B

2 topkvalitetskrav, der nu stilles. Hvis skavankerne findes ved belægningens overflade, kan produktets kvalitet i nogle men ikke alle tilfælde forbedres ved en overfladebehandling efter belægningen, men selvfølgelig forøger sådanne yderligere behandlinger produktets 5 pris.

De resterende fejl er ofte ikke markante, men de kan ikke desto mindre betyde, at produktet ikke opfylder de topkvalitetskrav, der nu stilles. Hvis der tages hensyn til de talrige faktorer, som kan 10 påvirke belægningens kvalitet, og som kan variere fra én fremgangsmåde til en anden alt afhængigt af omstændighederne, forventes det ikke, at en bestemt kvalitetsstyringsforanstaltning vil være fuldstændig tilfredsstillende i alle tilfælde. Men den foreliggende opfindelse tilvejebringer en styringsforanstaltning, som er blevet 15 konstateret at være fordelagtig, i det mindste til at nedsætte forekomsten af disse belægningsfejl.

Ifølge den foreliggende opfindelse er en fremgangsmåde til frembringelse af en belægning af et metal eller en metalforbindelse på 20 en flade af et opvarmet glassubstrat under dettes forskydning i en bestemt retning (herefter kaldet "fremad") gennem en belægningsstation, ved hvilken fremgangsmåde substratet kontaktes med mindst én strøm af smådråber omfattende en substans eller substanser, fra hvilke(n) belægningsmetallet eller -metalforbindelsen dannes på 25 fladen, ejendommelig ved, at strømmen(e) rettes skråt nedad og fremad eller nedad og bagud mod substratet, og at mindst én stråle af gas udledes til omgivelserne over substratet, således at sådanne stråler bevæger sig i samme retning (fremad eller bagud) over substratet og rammer en sådan smådråbestrøm (sådanne smådråbestrøm-30 me), og at gasstrålen (gasstrålerne) har et aflangt tværsnit, idet den længste tværgående dimension er i retningen på tværs af substratets bane.

Forsøg viser, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen er mindre tilbø-35 jelig til at frembringe belægninger, der giver årsag til lysdiffusion navnlig ved belægningsoverfladen eller ved grænsezonen mellem belægningen og substratet. Det formodes, at visse belægningsfejl, der forekommer ved de kendte fremgangsmåder, og som bevirker lysdiffusion, kan være fremkommet ved indblanding af substanser fra

3 DK 157669B

omgivelserne umiddelbart bag den skråt nedadrettede strøm af smådrå-ber på vej mod substratet (idet bagsiden af strømmen er der, hvor smådråberne har de korteste baner). Hvis dette er korrekt, kan den forbedring, som er blevet konstateret ved anvendelsen af en frem-5 gangsmåde ifølge opfindelsen skyldes, at en sådan induceret gasstrøm opfanger i det mindste en del af de således indblandede forkerte forbindelser og/eller, at koncentrationen af sådanne forbindelser nedsættes. Den belægningskvalitet, der opnås med fremgangsmåder af den slags, med hvilke opfindelsen beskæftiger sig, er imidlertid 10 følsom overfor mange og indviklede påvirkninger, og der kan være andre forklaringer på gasstrålens (gasstrålernes) gunstige virkning.

Ved foretrukne udførelsesformer for opfindelsen er smådråbestrøm-men(e) rettet skråt nedad og i fremadgående retning mod substratet.

15 Under sådanne omstændigheder er kvalitetsstyringsforanstaltningerne ifølge opfindelsen i stand til at forhindre eller nedsætte forekomsten af fejl ved grænsefladen mellem belægningen og glasset eller ved grænsefladen mellem belægningen og en tidligere frembragt belægning, hvis en sådan er tilstede. Sådanne fejl under overfladen har 20 tendens til at være specielt problematiske. De kan under ingen omstændigheder fjernes ved en efterbehandling.

Smådråberne kan udsendes i en flerhed af strømme fordelt tværs over substatets bane. Sådanne strømme kan tilsammen ramme substratet over 25 den fulde substratbredde, der skal belægges. I nogle tilfælde kan smådråbestrømkilderne være stationære, og strålen eller strålerne af gas kan udsendes fra en stationær åbning eller stationære åbninger, som strækker sig eller er fordelt tværs over substratets bane, således at en sådan stråle (sådanne stråler) rammer mod smådråbe-30 strømmene over hele deres samlede bredde.

I foretrukne udførelsesformer rammer imidlertid mindst én sådan strøm af smådråber på en zone inden for det substratfladeområde, der skal belægges, og en sådan strøm forskydes gentagne gange tværs over 35 substratets bane, således at substratet bestråles med strømmen af smådråber. På denne måde kan der lettere opnås belægninger af god kvalitet. I nogle udførelsesformer forskydes det sprøjtehoved eller de sprøjtehoveder, fra hvilke(n) smådråberne udsendes, langs en endeløs bane, således at substratbanen gentagne gange passeres på

4 DK 157669 B

tværs i én retning ved belægningsstationen. I andre udførelsesformer forskydes sprøjtehovedet (sprøjtehovederne) frem og tilbage tværs over substratbanen. Den førstnævnte fremgangsmåde bidrager til jævn drift af sprøjtehovedforskydningsmekanismen, men i nogle tilfælde 5 kan det være mere hensigtsmæssigt at installere en frem- og tilbagegående mekanisme. Opfindelsen indbefatter fremgangsmåder, ved hvilke gasstrålen (gasstrålerne) udsendes samtidig med smådråbestrømmen(e) fra en åbning (eller åbninger) som er fordelt på tværs af substratbanen. Sådanne fremgangsmåder kan være meget effektive med hensyn 10 til volumenhastighed af gas udledt til frembringelse af gasstrålen (gasstrålerne). I andre fremgangsmåder ifølge opfindelsen udledes gasstrålen (gasstrålerne) fra en stationær åbning eller fra stationære åbninger, som strækker sig eller som er fordelt tværs over substratbanen. I sådanne fremgangsmåder kan smådråbestrømmen(e), men 15 bliver det ikke nødvendigvis, forskydes tværs over substratbanen.

For nemheds skyld vil der i den efterfølgende beskrivelse blive henvist til én smådråbestrøm og til én gasstråle (enkel), men i en hvilken som helst bestemt fremgangsmåde kan der anvendes to eller 20 flere sådanne smådråbestrømme og/eller to eller flere sådanne gasstråler, f.eks. side om side.

Gasstrålen frembringes fortrinsvis af gas, som blæses ind i omgivelserne over substratet fra en ydre kilde. De resultater, der 25 opnås, når man arbejder på denne måde, er almindeligvis bedre end de resultater, der kan opnås ved at aflede gassen fra omgivelserne opstrøms eller nedenstrøms for belægningsstationen ved hjælp af en blæser eller en lignende anordning anbragt i disse omgivelser.

Valget af gassen til frembringelse af strålen kan foretages under 30 hensyntagen til sammensætningen af smådråberne og sammensætningen af den belægning, der skal dannes på substratet, således at en sådan gas ikke i sig selv giver årsag til uønskede kemiske reaktioner.

Fortrinsvis anvendes luft til gasstrålen. Valg af luft har den 35 fordel, at effektivitet kombineres med lave omkostninger. Der kan imidlertid anvendes andre gasser, f.eks. en inert gas, såsom nitrogen.

Det er hensigtsmæssigt, at strålen sammensættes af gas ved

DK 157669 B

5 almindelig temperatur med henblik på det lille gasvolumen, som påkraves.

Volumengennemløbet af gas, der udgør strålen, og den rumlige ud-5 strækning af dens strømbanetværsnit, navnlig i tværgående retning i forhold til substratbanen, er vigtige faktorer for målet at mindske forekomsten af årsagerne til lysdiffusion. Det er også vigtigt af hensyn til udbyttet af belægningsprocessen, hvormed der menes mængden af ønsket belægningsmateriale aflejret på glasset i forhold 10 til en given mængde materiale, der udgør smådråbestrømmen. Blæsnin-gen af en gasstråle mod smådråbestrømmen har tendens til at sænke udbyttet i en grad, som forøges med volumengennemløbet af den gas, der udgør strålen. Dette gennemløb bør derfor fortrinsvis ikke være større end det, som giver de bedste resultater med hensyn til 15 belægningskvalitet.

De mest hensigtsmæssige volumengennemløb for strålen afhænger af driftsbetingelserne i individuelle anlæg og kan i ethvert anlæg bestemmes ved forsøg. Volumengennemløbet er fortrinsvis således, at 20 strålen giver en let deformation af tværsnit af smådråbestrømmen.

Hvis denne lille deformation forekommer, er det en indikation af, at styrken af strålen er mindst tilstrækkelig til det pågældende formål. I alle tilfælde må styrken af strålen imidlertid ikke være således, at den afbryder smådråbestrømmen eller gør den ustabil. I 25 praksis strømmer det meste af for ikke at sige al den gas, der udgør strålen, rundt om siderne af smådråbestrømmen og passerer neden-strøms.

Den rumlige udstrækning af gasstråletværsnittet og volumengennem-30 løbet af en sådan stråle er faktorer, der påvirker gasstrålens virkning på temperaturbetingelserne i omgivelserne over det opvarmede glassubstrat. Som allerede anført kan volumengennemløbet af den gas, der udgør strålen, imidlertid være lille, og hvis gasstrålen fordeles over et væsentligt område, kan man se bort fra en sådan 35 termisk virkning.

Bredden af strålen, dvs. dens rumlige udstrækning i retningen på tværs af substratets bane, er fortrinsvis mindst tilstrækkelig til at sikre, at strålen rammer den fulde bredde af smådråbestrømmen.

DK 157669B

6

Gasstrålen vil under sådanne omstændigheder opfange enhver strøm af omgivende gas, som kan. trækkes nedad bag smådråbestrømmen fra kilden.

5 Gasstrålen har et aflangt tværsnit, idet dens længste tværgående dimension er i retningen på tværs af substratbanen. Denne gasstrå-leform foretrækkes, fordi den bidrager til effektivitet i den betydning, at en given forbedring af belægningskvaliteten kan opnås med et forholdsvis lille volumengennemløb af den gas, der udgør 10 strålen. Det er fordelagtigt, at strålen spredes til siden fra sin udledningsåbning, f.eks. med en åbningsvinkel på fra 70° til 110°.

Gasstrålen styres fortrinsvis således, at den virker mod den nedre del af smådråbestrømmen i umiddelbar nærhed af glassubstratet.

15 Strålen er under disse omstændigheder mere effektiv end hvis den blev rettet mod smådråbestrømmen nær dennes kilde.

I foretrukne udførelsesformer for opfindelsen rettes gasstrålen skråt nedad fra sin udledningsåbning. Denne hældning hjælper med til 20 at gøre strålen i stand til at give den ønskede virkning uden at forstyrre smådråbestrømmens stabilitet.

Gasstrålen rettes fortrinsvis således, at den tilbagekastes fra glassubstratet mod den nedre del af smådråbestrømmen. Denne tilbage-25 kastning kan hjælpe med til at fordele gassen fra en stråle med relativ lille bredde tværs over bredden af smådråbestrømmen.

Smådråbestrømmen skråtrettes fortrinsvis således, at vinkelen mellem smådråbestrømmens akse og den substratflade, der belægges, ligger på 30 fra 20° til 60° og mest fortrinsvis på fra 25° til 35°. Dette letter dannelsen af belægninger med god optisk kvalitet. Til opnåelse af de bedste resultater skal alle dele af smådråbestrømmen falde ind mod substratet med en betragtelig hældning i forhold til lodret. I de mest foretrukne udførelsesformer for opfindelsen er smådråbestrømmen 35 følgelig en paral1 el strøm eller en, som divergerer fra sin kilde med en vinkel på ikke over 30°, f.eks. en vinkel på ca. 20°.

Forsøg viser, at der lettere opnås ensartede belægninger, hvis visse betingelser overholdes med hensyn til den vinkelrette afstand

DK 157669 B

7 mellem den substratflade, der belægges, og smådråbestrømkilden. En sådan afstand, målt vinkelret på substratfladen, ligger fortrinsvis på mellem 15 og 35 cm. Dette har vist sig at være det mest hensigtsmæssige område, navnlig når de ovenfor omtalte foretrukne 5 hældnings- og spredningsområder for smådråbestrømmen overholdes.

Opfindelsen er meget egnet til brug ved belægning af et kontinuert aflangt bevægende glasbånd. Den kan også anvendes til belægning af individuelle glasark.

10

Opfindelsen kan anvendes ved fremgangsmåder, ved hvilke substratet er et kontinuert bånd af planglas, der vandrer fra et pi angl as-frembringende anlæg, f.eks. en floattank. Ved visse anvendelser af opfindelsen rammer smådråbestrømmen på den øvre flade af glasbåndet 15 ved en position, hvor glassets temperatur ligger på fra 650°C til 100°C.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan anvendes til frembringelse af forskellige oxidbelægninger ved at anvende en flydende sammensætning 20 indeholdende et metalsalt. Gasstrålen forhindrer eller nedsætter forekomsten af belægningsfejl, som kan opstå, når der anvendes opløsninger, som afgiver reaktive dampe, der ellers ville have tendens til at blive trukket i kontakt med glasset bag den påsprøjt-ede opløsning. Meget fordelagtige fremgangsmåder ifølge opfindelsen 25 indbefatter fremgangsmåder, ved hvilke smådråberne er smådråber af en opløsning af et metalsalt, idet et meget godt eksempel herpå er metalchlorid, fra hvilket der dannes en metaloxidbelægning på substratet. I nogle sådanne fremgangsmåder er opløsningen en tin-chloridopløsning, f.eks. et vandigt eller ikke-vandigt medium 30 indeholdende stannichlorid og et dopemiddel, f.eks. en substans, der tilvejebringer ioner af antimon, arsen eller fluor. Metalsaltet kan anvendes sammen med et reducerende middel, f.eks. phenyl hydrazin, formaldehyd, alkoholer og ikke-carbonholdige reducerende midler, såsom hydroxyl ami η, og hydrogen. Andre tinsalte kan anvendes i 35 stedet for eller ud over stannichlorid, f.eks. stannooxalat eller stannobromid. Eksempler på andre metaloxidbelægninger, som kan dannes på en lignende måde, indbefatter oxider af cadmium, magnesium og wolfram. Til frembringelse af sådanne belægninger kan belægningssammensætningen ligeledes fremstilles ved at frembringe en

DK 157669B

8 vandig eller organisk opløsning af en forbindelse af metallet og et reducerende middel. Opløsninger af nitrater kan anvendes, f.eks. jern- og indiumnitrater, til frembringelse af belægninger af de tilsvarende metaloxider. Som yderligere eksempler kan opfindelsen 5 anvendes til at frembringe belægninger ved pyrolyse af organometal-liske forbindelser, f.eks. carbonyl er og metal acetylacetonater, tilført i dråbeform til den substratflade, der belægges. Der kan også anvendes visse metal acetater og -alkylater, f.eks. tindibutyl-diacetat og titanisopropylat. Der kan også anvendes en sammensætning 10 indeholdende salte af forskellige metaller til frembringelse af en metal belægning indeholdende en blanding af oxider af forskellige metaller.

Ved nogle fremgangsmåder ifølge opfindelsen anvendes et gasudsug-15 ningssystem til at trække omgivende gasser væk fra smådråbestrømmen i den samme retning over substratet, som den retning, i hvilken gasstrålen styres. Til dette formål skabes sugekræfter i én eller flere udsugningskanaler, hvis gasindgang(e) anbringes med front mod smådråbestrømmen. Et sådant udsugningssystem kan nedsætte risikoen 20 for forkerte overfladeaflejringer på belægningen i det tilfælde, hvor smådråbestrømmen rettes nedad og fremad mod substratet. Sugekræfterne styres selvfølgelig således, at de ikke afbryder smådråbestrømmen eller gør den ustabil.

25 Opfindelsen angår også et apparat til brug ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen til frembringelse af en belægning af et metal eller en metalforbindelse på en flade af et opvarmet glassubstrat, hvilket apparat omfatter en substratunderstøttelse og midler til at transportere et substrat i en bestemt retning (herefter kaldet "fremad"), 30 medens det er således understøttet, og sprøjtemidler til at udlede mindst én strøm af smådråber på det understøttede substrat, hvilket apparat er ejendommeligt ved, at sprøjtemidlerne er konstrueret og anbragt til udsendelse af mindst én strøm af smådråber med en nedadgående og fremadgående hældning eller med en nedadgående og 35 bagudgående hældning på det understøttede substrat, og ved, at apparatet indbefatter gasudledningsmidler til at udsende mindst én stråle af gas til omgivelserne over substratet, således at gasstrålen bevæger sig i den samme retning (fremad eller bagud) over substratet og rammer smådråbestrømmen(e) og har et aflangt tværsnit, 9

DK 157669B

idet den længste tværgående dimension er i retning på tværs af substratets bane.

Et apparat ifølge opfindelsen kan indbefatte yderligere træk, som 5 kan være påkrævede til at gøre brug af én eller flere forskellige valgfrie fremgangsmådetræk som beskrevet ovenfor.

Sprøjtemidlerne konstrueres og opstilles fortrinsvis til at udlede smådråbestrømmen(e) i nedadgående og fremadgående retning på det 10 understøttede substrat.

I visse apparater ifølge opfindelsen forbindes sprøjtemidlerne med en drivmekanisme til gentagne forskydninger af smådråbestrømmen(e) i én retning eller i frem- og tilbagegående retning tværs over den 15 bane, langs hvilken substratet transporteres.

Sprøjtemidlerne monteres fordelagtigt i en tunnel, gennem hvilken glassubstratet transporteres, og midlerne til udsendelse af gasstrålen (gasstrålerne) tager gassen fra den udvendige side af tunnelen.

20

Der foretrækkes apparater, hvor sprøjtemidlerne anbringes til udsendelse af smådråbestrømmen(e) med en sådan vinkel, at vinklen mellem smådråbestrømmens akse eller smådråbestrømmenes akser og understøttelsens substratbærende plan ligger på fra 20° til 60°, 25 idet det mest foretrukne område ligger mellem 25° og 35°. Sprøjtemidlerne konstrueres fortrinsvis til udledning af en smådråbestrøm eller smådråbestrømme, som er en paral 1 el strøm eller en strøm, som divergerer fra sin kilde med en vinkel på ikke over 30°, som omtalt ovenfor.

30

Apparatet ifølge opfindelsen kan installeres i tilknytning til et planglasfrembringende anlæg, f.eks. en floattank, til belægning af et bånd af glas medens dette vandrer fra et sådant anlæg. Sprøjtemidlerne anbringes fortrinsvis således, at smådråbestrømmen(e) 35 rammer på den øvre flade af båndet ved en zone, hvor glassets temperatur ligger på fra 650°C til 100°C.

I nogle apparater ifølge opfindelsen er der anbragt gasudsugnings-midler til at trække omgivende gasser væk fra smådråbestrømmen(e) i

DK 157669 B

10 samme retning (fremad eller bagud) som den retning, i hvilken gasudledningsmidlerne udleder gasstrålen (gasstrålerne).

Der henvises nu til de tilhørende skematiske tegninger, hvor fig. 1 5 er et sidebi Ilede i tværsnit af en del af et planglasfrembringende anlæg inkorporerende et kendt glasbelægningsapparat, fig. 2 er et planbillede af visse belægningsfejl, som nogle gange forekommer, når dette apparat anvendes, fig. 3 er et sidebi 11 ede i tværsnit af en del af et anlæg i lighed med fig. 1, men inkorporerende et be-10 lægningsapparat ifølge opfindelsen, fig. 4 er et planbillede af en detalje af det på fig. 3 viste belægningsapparat og dele af en glasplade, og fig. 5 viser dele af et andet anlæg inkorporerende en anden udførelsesform for belægningsapparatet ifølge opfindelsen.

15 Idet der nu henvises til fig. 1 er belægningsapparatet anbragt i et kølekammer 1, der har en loftsvæg 2 og en fundamentsvæg 3, gennem hvilket kammer et glasbånd 4 transporteres fra en båndfrembringende sektion af anlægget. Kammeret 1 kan f.eks. være en del af køleovnen i en en trækningsmaskine af Libbey-Owens typen til trækning af 20 glasplader eller det kan være forbundet med en floattank, i hvilken glasbåndet dannes ved en floatproces.

Glasbåndet 4 understøttes af valser 5 og vandrer gennem kammeret 1 i retningen angivet ved en pil 6. Over glasbåndbanen er kammeret 1 25 udstyret med flytbare ildfaste skærme 7 og 8, hvorimellem der afgrænses et rum, i hvilket belægningen af metalforbindelsen dannes på den øvre flade af glasbåndet, medens det vandrer gennem kammeret.

En sprøjtepistol 9 anbringes over glasbåndets horisontale bane og 30 forbindes til en mekanisme (ikke vist) til forskydning af en sådan pistol frem og tilbage langs en horisontal bane vinkelret på glasbåndets transportretning. Den vertikale afstand mellem sprøjtepistolen og det øverste af glasbåndet ligger på fra 15 til 35 cm. Sprøjtepistolen orienteres således, at smådråber udledes i en stabil 35 konisk stråle, hvis middelhældningsvinkel til båndet ligger på fra 20° til 60°, idet keglevinkelen er 20°. Den almene udledningsretning for smådråberne fra sprøjtepistolen går fra venstre mod højre på figuren, hvor den venstre-mod-højregående retning er den fremadgående og nedenstrøms retning i denne beskrivelses betydning.

DK 157669B

π I en afstand af størrelsesordenen 10 til 30 cm nedenstrøms små-dråbestrømmens bestrålingszones nedenstrømsgrænselinie 10 på glasbåndet er der en udsugningskanal 11, som er forbundet til midler (ikke vist) til opretholdelse af sugekræfter i kanalen. Kanalen 5 strækker sig tværs over båndbanen og har en dyse 12, der afgrænser en spaltelignende gasindgangspassage. Dysens indgangsåbning ligger i en højde på fra 1 cm til 20 cm over glasbåndet.

De sugekræfter, som skabes i kanalen 11, når apparatet anvendes, 10 bringer gasser i smådråbestrømmens omgivelser til kontinuerligt at strømme fremad væk fra denne smådråbestrøm og fra strålingszonens umiddelbare nærhed og direkte ind i en sådan kanal. Formålet med dette udsugningssystem er at fjerne skadelige reaktionsprodukter fra atmosfæren over successive belagte zoner tværs over båndet. De 15 sugekræfter, som tjener til at suge gasser ind i kanalen, indstilles således, at smådråbernes baner fra sprøjtepistolen til glasbåndet i alt væsentligt ikke påvirkes af sugekræfterne, og fremgangsmåden er derfor i overensstemmelse med det tidligere omtalte GB patent nr. 1.523.991. Udøvelsen af sådanne sugekræfter nedsætter risikoen for 20 forkerte overfladeaflejringer på den dannede belægning, som omtalt ovenfor.

I den specielt illustrerede udførelsesform for apparatet er der tilvejebragt en anden udsugningskanal 13, som er anbragt nedenstrøms 25 kanalen 11. Den anden udsugningskanal bortsuger gasser, som strømmer nedenstrøms forbi kanalen 11.

Når man anvender det på fig. 1 viste apparat er der ved undersøgelse konstateret, at det glas, på hvilket belægningen er dannet, nu og da 30 har belægningsfejl, der kommer til udtryk som lokale lysspredende områder. Sådanne områder er fordelt over glaspladeområdet i et genkendeligt mønster, hvoraf et typisk eksempel illustreres på fig.

2. På denne figur vises dele af en glasplade i plan. De sortfarvede områder er områder af pladen, i hvilke glasset frembringer uheldig 35 spredning af transmitteret lys. Når man ser på mønsteret, omfatter disse områder tværgående bånd 14 anbragt med afstand, hvor der på den ene side af båndene er en serie af korte spor 15. Glassets lysspredende virkning i disse områder er lille, f.eks. fra 0,2 til 0,5% større end i andre områder af pladen, men forekomsten af disse

DK 157669B

12 fejl er ikke acceptable, når belægningen skal tilfredsstille strenge optiske standarder.

Afstanden mellem de tværgående bånd 14 er blevet konstateret at 5 svare til den trinvise fremføring af smådråbestrømmen fra den ene tværgående bevægelse over glasset til den næste. Båndet 14's rene kanter ligger på den fremadgående side af disse bånd, og sporene 15 laver et spor fra disse bånd i den bagudgående retning. Det er af disse grunde, at fejlene formodes at stamme fra nedtrukne dampes 10 virkning på glasset ved bagsiden af smådråbestrømmen.

Figurerne 3 og 4 viser et anlæg i lighed med det på fig. 1 viste, men inkorporerende et belægningsapparat ifølge den foreliggende opfindelse ved hjælp af hvilket belægningsfejl af den på fig. 2 15 viste type kan undgås eller kan gøres mindre hyppige. I anlægget på figurerne 3 og 4, i hvilke der anvendes de samme henvisningsbetegnelser som på fig. 1 til at betegne de samme dele af apparatet, er der en fastgjort tværgående ledeskinne 16, langs hvilken en vogn 17 monteres. Vognen har hjul, som løber langs flanger af ledeskinnen.

20 Vognen understøtter et vertikalt rør 18, i hvilket der er ledninger til trykluft og den opløsning, der skal påsprøjtes. Luften og opløsningen fødes via fleksible ledninger, hvoraf én, betegnet 19, ses på fig. 3. Separate strømme af luft og opløsning fødes til en sprøjtepistol 20 via en forgrening 21 fra røret 18. En yderligere 25 strøm af luft strømmer videre nedad langs det indre af røret 18 og strømmer ud som en stråle fra en flad dyse 22, der har en spaltelignende udledningsåbning.

Under vognen 17's gennemkrydsning over banen af glasbåndet 4 udledes 30 belægningsopløsning fra sprøjtepistolen 20 som en stabil konisk sprøjtekegle 23, hvis bestrålingszone på glasbåndet på et givent tidspunkt afbildes på fig. 4 med en brudt grænselinie 24. På samme tid udsendes luft kontinuerligt fra dysen 22 som en stråle med et tværgående aflangt tværsnit, hvis bestrålingszone på glasbåndet 35 repræsenteres ved den stiplede linie 25. Gasstrålen tilbagekastes af glasbåndet i fremadgående retning mod strålekeglen 23 ved den nedre del deraf og bevirker en lille udfladning af smådråbestrømmen ved dennes baggrænselinie. Denne flade gasstråle spredes til siden fra sin kilde med en åbningsvinkel på mellem 70° og 110°. Gassen i en

DK 157669B

13 sådan stråle strømmer helt eller hovedsageligt i fremadgående retning forbi smådråbestrømmen på begge sider deraf. Den meget lidt deformerede smådråbestrøm forbliver ganske stabil under dens tværgående bevægelse over glasbåndet.

5

Gasstrålen kan opfange dampstrømme, som kan blive trukket nedad bag smådråbestrømmen, og kan således forhindre sådanne dampe i at strømme i kontakt med glasset eller kan fortynde en sådan damp, før den når glasset. Frembringelsen af en sådan baggasstråle under 10 påsprøjtningen af belægningsopløsningen er blevet konstateret at forebygge eller nedsætte forekomsten af de på fig. 2 afbildede fejl.

Den samlede kvalitet af den dannede belægning kan nogle gange forbedres ved at tilvejebringe en skærm eller en spærrevæg 26 over 15 udsugningskanalen 13, som vist ved den brudte linie på fig. 3, for at forhindre udsugningsgasser, som måtte forbi passere en sådan kanal, i at strømme over kanalen og tilbage opstrøms mod belægningszonen. Fremgangsmåder og apparater, der udnytter én eller flere skærme eller spærrevægge til et sådant formål er beskrevet i DK 20 patentansøgning nr. 435/81. Belægningsapparater som vist på figu rerne 3 og 4 kan anvendes i overensstemmelse med opfindelsen til belægning af et glassubstrat under dettes forskydning gennem en tunnel 1 i den i forhold til pilen 6 modgående retning. I dette tilfælde er styringen af strålekeglen 23 mod substratet i nedadgå-25 ende og bagudgående retning i denne beskrivelses betydning. Under disse omstændigheder kan gasstrålen fra dysen 22 opfange eller fortynde dampstrømme, som kan blive trukket nedad i kontakt med den belægning, der kommer frem fra strålekeglens bestrålingszone på glasbåndet. Gasstrålen kan derfor forhindre eller nedsætte forekom-30 sten af fejl ved belægningsoverfladen, hvilke fejl måske ikke kan fjernes eller som måske kun vanskeligt fjernes ved en efterfølgende overfladebehandling. Hvis der tilvejebringes en yderligere belægningsstation yderligere nedenstrøms i substratets vandreretning, ved hvilken der dannes en anden belægning ovenpå den første, ville disse 35 fejl under alle omstændigheder være utilgængelige for en sådan overf1adebehandling.

Der henvises nu til det på fig. 5 viste apparat.

DK 157669B

14

Denne figur viser en del af en tunnel 30, gennem hvilken et nydannet glasbånd 31, understøttet af valser 32, vandrer fra et pi anglasfrem-bringende anlæg, f.eks. en floattank, i fremadgående eller neden-strøms retning vist ved pilen 33. Glasbåndet belægges under dets 5 vandring gennem tunnelen af et belægningsapparat anbragt i et kammer over båndbanen, hvilket kammer har opstrøms- og nedenstrømsgrænse-skærme 34,35.

Belægningsapparatet omfatter en flerhed af sprøjtepistoler anbragt 10 med indbyrdes afstand på et endeløst spor, der har to parallelle strækninger 36,37, som strækker sig tværs over tunnelen ved opstrøms og nedenstrøms belægningsstationer. To af sprøjtepistolerne, betegnet 38 og 39, kan ses på tegningen, idet sprøjtepistolen 38 er på opstrøms strækningen og sprøjtepistolen 39 er på nedenstrøms stræk-15 ningen af det endeløse spor. Hver sprøjtepistol bæres af et rør, såsom 40, inden i hvilket der er gange til tilførsel af belægningsopløsning og trykluft til sprøjtepistolen. Ethvert sådant rør understøttes af en vogn, såsom 41, der har hjul, såsom 42, som løber på det endeløse spor. En skillevæg 43 er anbragt på tværs af den 20 øvre del af tunnelen mellem de parallelle baner, som sprøjtepistolen følger på de modstillede strækninger af det endeløse spor.

Under belægningsprocessen drejes serierne af sprøjtepistoler kontinuerligt i én retning. Under en sådan drejning står sprøjtepisto-25 lerne i forbindelse med tilførselsforgreningsrør til belægnings-opløsning og trykluft med mulighed for at variere tilførselsfordelingen til at passe til forskellige belægningskrav. F.eks. kan hver sprøjtepistol stå i kontinuerlig forbindelse med tilførselskilder for belægningsopløsning og trykluft under hver af sprøjtepistolens 30 tværgående bevægelser gennem tunnelen. Under disse omstændigheder frembringes to overlejrede belægninger på glasbåndet. Den første belægning dannes fra belægningsopløsningen påsprøjtet fra sprøjtepistoler medens disse løber på tværs i tunnelen på opstrømsstrækningen af det endeløse spor. Under dette gennemløb peger pistolerne 35 nedad og bagud, som sprøjtepistolen 38. Topbelægningen dannes ud fra belægningsopløsningen påsprøjtet fra sprøjtepistoler, medens disse vandrer på tværs i tunnelen på nedenstrømsstrækningen af sporet, idet sådanne pistoler peger nedad og fremad ligesom sprøjtepistolen 39.

DK 157669B

15

Systemet til tilførsel af belægningsopløsning kan være anbragt således, at kun nogle af sprøjtepistolerne tilføres belægningsopløsning under deres tværgående bevægelse på opstrømsstrækningen af sporet og kun de andre pistoler tilføres belægningsopløsning under 5 deres tværgående bevægelse på nedenstrækningen af sporet. Der kan føres forskellige belægningsopløsninger til de forskellige sæt af pistoler, således at de overlejrede belægninger har forskellig sammensætning.

10 På den illustrerede opstilling sprøjtes kun belægningsopløsning ved den nedenstrøms belægningsstation, som angivet ved smådråbestrømmen 44 fra sprøjtepistolen 39. Belægningsopløsningen kan føres til hver pistol af serierne under dennes gennemkrydsning i tunnelen ved nedenstrømsbelægningsstationen, eller belægningsopløsningen kan 15 føres alene til nogle af pistolerne i de komplette serier, afhængigt af den krævede aflejringshastighed af belægningsmateriale.

Bag smådråbestrømmenes tværgående bane ved nedenstrømsbelægningsstationen er der en gastilførselsledning 45, som strækker sig på tværs 20 i tunnelen over glasbåndbanen, og som har en udledningsåbning 46, der afgrænser en spaltelignende udledningsåbning, som strækker sig over båndbanens fulde bredde. Ledningen 45 forbindes til et gastil-førselssystem (ikke vist) til kontinuerlig tilførsel af luft til denne ledning, således at der udledes en flad stråle af foropvarmet 25 luft i fremadgående retning fra den spaltelignende udledningsåbning.

Denne luftstråle rammer de nedre dele af de sprøjtede strømme af smådråber, medens strømmene vandrer på tværs i tunnelen ved nedenstrømsbelægningsstationen. Strålen har den virkning at nedsætte forekomsten af belægningsfejl ved grænsefladen mellem belægningen og 30 substratet, antagelig fordi strålen opfanger én eller flere potentielt skadelige substanser, som har tendens til at blive trukket nedad i dampstrømme bag strålekeglerne, eller fordi strålen fortynder koncentrationen af en sådan substans (sådanne substanser) før den (de) når glassubstratet.

35

Fordi strålen af luft fra ledningen 45 virker over den fulde bredde af glasbåndbanen vandrer en betragtelig mængde af den luft, der udgør denne stråle på et givent øjeblik, over smådråbestrømmenes bevægelsesbane ude af linie med sådanne smådråbestrømme. Denne luft

16 DK 157669 B

kan have den virkning at uddrive dampe fra denne tværgående bane således, at dampene ikke bliver opfanget i sådanne smådråbestrømme.

Den luft, der føres til ledningen 45, kan have omgivelsestemperatur, 5 f.eks. 25°C. Da der er en kontinuerlig udledning af luften over den fulde bredde af båndbanen og volumengennemløbet af luften derfor er betragtelig større end den sædvanligvis er under anvendelse af det på figur 3 og 4 viste apparat, foretrækkes det imidlertid at foropvarme luften. Foropvarmningstemperaturen kan udvælges til at påvirke 10 temperaturen af de påsprøjtede smådråber.

Nedenstrøms for nedenstrømsbelægningsstationen er der en udsugningskanal 47, hvis nedre udsugningsgasindgangsdel 48 er rettet mod denne belægningsstation. Der er tilvejebragt midler (ikke vist) til 15 kontinuerlig opretholdelse af sugekræfter i denne kanal til at bringe omgivende gasser i umiddelbar nærhed af fronten af små-dråbestrømmenes tværgående bane ved nedenstrømsbelægningsstationen til at strømme fremad væk fra denne bane og ind i udsugningskanalen, hvorved risikoen for aflejring af materiale fra omgivelserne over 20 glasbåndbanen på den dannede belægning nedsættes.

Det efterfølgende er eksempler på fremgangsmåder ifølge opfindelsen udøvet ved hjælp af et af de ovenfor i forbindelse med fig. 3-5 beskrevne apparater.

25 EKSEMPEL 1

Belægningsapparater som beskrevet under henvisning til figurerne 3 og 4 anvendtes til belægning af et glasbånd med en bredde på 3 m 30 under frembringelsen heraf ved en trækningproces af Libbey-Owens type, idet hastigheden af glasbåndet var af størrelsesordenen 1 meter pr. minut. Belægningsapparatet var anbragt ved en sådan position, at glassets temperatur i smådråbestrømmens bestrålingszone var af størrelsesordenen 600°C.

35

Sprøjtepistolen var en traditionel type og blev betjent med et tryk 2 af størrelsesordenen 4 kg/cm . Sprøjtepistolen blev ført frem og tilbage over båndbanen i en højde på 30 cm over glasbåndet til udførelse af 9 frem- og tilbagegående bevægelser pr. minut.

DK 157669B

17

Sprøjtepistolen havde en sådan retning, at strålens akse dannede en vinkel på 35° i forhold til glasbåndplanet.

Sprøjtepistolen fødedes med en vandig opløsning af tinchlorid opnået 5 ved at opløse hydreret tinchlorid (SnC^^h^O) i vand i en mængde på 375 g tinchlorid pr. liter og ved pr. liter at tilsætte 55 g NH^HFg-

Udsendelseshastigheden af belægningsopløsningen indstilledes til på glasbåndet at frembringe en belægning af tinoxid dopet med fluor-10 ioner og med en tykkelse på 7500 Å.

En stråle af trykluft udledtes kontinuerligt med en hastighed på 15 3 m /time fra dysen 22, hvis åbning var 20 cm over glasbandet. Dysen indstilledes til at. ligge med en hældning på 45° i forhold til 15 båndplanet og til at sende luftstrålen mod glasbåndet umiddelbart bag smådråbestrømmens bestrålingszone på båndet.

Luftudsugningssystemet indstilledes til opretholdelse af et undertryk af størrelsesordenen 100 mm vand i sugedysen af hver af udsug-20 ningskanalerne 11 og 13, hvis dyser var 20 cm over glasbåndet.

Det ved fremgangsmåden frembragte belagte glas fandtes at have en meget høj optisk kvalitet med kun meget få lysspredende fejl inden i belægningen eller ved grænsefladen mellem belægningen og glasset.

25

En belægning af indiumoxid kan frembringes ud fra en vandig opløsning af indiumnitrat med lignende gode resultater.

En fremgangsmåde som ovenfor beskrevet kan også anvendes til f.eks.

30 belægning af et glasbånd, som vandrer fra en floattank.

I et sammenlignende forsøg blev fremgangsmåden udøvet uden at udlede gas fra dysen 22, men ellers under uændrede betingelser. Det fremkomne belagte glas fandtes at have lysspredende områder fordelt i et 35 mønster i lighed med det på figur 2 afbildede.

EKSEMPEL 2

Et apparat som beskrevet under henvisning til figurerne 3 og 4

DK 157669B

18 anvendtes til belægning af et bånd af glas, der ved smådråbernes bestrålingszoner har en temperatur af størrelsesordenen 580°C. Sprøjtepistolen ti Iførtes en opløsning af reaktionsproduktet mellem vandfrit SnCl^ og methanol. Koncentrationen af opløsningen indstil -5 ledes ved hjælp af dimethyl formamid efter tilsætning af HC1 til stabilisering af opløsningen og NH^HFg som dopemiddel.

Udstrømningen af belægningsopløsningen reguleredes således, at der dannedes en belægning af Sn02 dopet med fluorioner og med en tyk-10 kel se på 7200 Å på glasbåndet.

Der blev kontinuerligt opretholdt sugekræfter i kanalerne 11 og 13, som i eksempel 1.

15 En stråle af trykluft udi edtes kontinuerligt fra dysen 22 under hver af sprøjtepistolens tværgående bevægelser over glasbåndet. Strålen rettedes mod bunddelen af smådråbestrømmen, dvs. i den umiddelbare nærhed af substratet. Udstrømningshastigheden af luften var tilstrækkelig til at bevirke en lille deformation af en sådan stråles 20 naturlige form.

Belægningen var af høj kvalitet med få tegn på grænsefladefejl, der giver årsag til lysspredning ved grænsefladen mellem glasset og belægningen.

25 I en modifikation af processen ovenfor, i hvilken der i alt væsentlig opnås identiske resultater, var den deri anvendte belægningsopløsning erstattet med en opløsning, der er opnået ved, at SnCl^ omsættes med eddikesyreanhydrid i støkiometriske mængder, at den 30 fremkomne meget sirupagtige brunsorte væske langsomt oprøres således at HC1 kan slippe ud, at blandingen fortyndes med dimethyl formamid, og at der som dopemiddel tilsættes nogle kubikcentimeter af en kommerciel 40 volumenprocent opløsning af HF.

35 I yderligere forsøg blev fremgangsmåden ifølge eksempel 2 gentaget med den modifikation i et tilfælde, at dysen 22 blev rettet med en nedadgående hældning med sin akse i linie med skæringslinien mellem stråle-keglens baggrænselinie og glasbåndet, og i det andet tilfælde, at dysen 22 blev rettet horisontalt som strålen fra ledningen

DK 157669 B

19 45 på fig. 5. Den opnåede belægningskvalitet var lige så god, som når der anvendes den på fig. 3 viste hældende dyseposition som i eksempel 2.

5 EKSEMPEL 3

Et bånd af floatglas med en bredde på ca. 2,5 m belagtes medens det vandrede fra floattanken med en hastighed på 4,5 m pr. minut under anvendelse af et belægningsapparat som vist på figurerne 3 og 4.

10 Sprøjtepistolen 20 anbragtes med en vinkel på 30° i forhold til det horisontale plan, og luftdysen 22 anbragtes med en vinkel på 27° i forhold til det horisontale plan, således at den pegede direkte på den nedre del af sprøjtestrålen i umiddelbar nærhed af glasbåndet.

15 Sprøjtepistolen var af traditionel type og blev betjent med et tryk af størrelsesordenen på 3 kg/cm . Sprøjtepistolen anbragtes 25 cm over glasbåndet og pegede med en hældning på 30° i forhold til båndplanet. Pistolen førtes frem og tilbage med 10 cykler pr. minut. Pistolen fødedes med en opløsning opnået ved at opløse cobaltacetyl- 20 acetonat CoiCgHyO^HgO i di methyl formamid. Pistolen anbragtes således, at denne opløsning ramte glasbåndet ved en position langs båndets bane, hvor glasset havde en temperatur af størrelsesordenen 580°C.

25 Sugedysen 12 af udsugningskanalen 11 anbragtes 20 cm over glasbån det. Sugekræfterne indstilledes således, at der blev opretholdt et undertryk af størrelsesordenen 50 mm vand i udsugningsdysen. Udsugningskanalen 13 anvendtes ikke.

30 Udstrømningshastigheden af belægningsopløsningen indstilledes således, at der på glasset dannedes en belægning af cobaltoxid (COgO^) med en tykkelse af størrelsesordenen 920 Å.

En strøm af trykluft udi edtes kontinuerligt fra dysen 22, som var 35 anbragt i en højde på 15 cm over glasbåndet. Volumenudledningshastigheden af luften blev indstillet således, at strålen virkede direkte mod smådråbestrømmen, men strålen var ikke tilstrækkelig stærk til at bevirke deformation af strålekeglens form. Anvendelsen af en stråle, som var relativt svag i sammenligning med den i

20 DK 157669 B

tidligere eksempler anvendte blev besluttet på grund af belægnings-opløsningens meget flygtige natur.

Belægningen dannet på glasbåndet havde en brunlig nuance set i 5 transmission, og der var ikke megen spor af dis, der stammer fra det indre af belægningen eller ved grænsefladen mellem glasset og belægningen.

De ovenfor nævnte belægningsfremgangsmåder kan følges til frem-10 bringelse af farvede belægninger sammensat af en blanding af oxider ved at føde sprøjtepistolen med en opløsning indeholdende en blanding af forbindelser af forskellige metaller, f.eks. forbindelser af metaller udvalgt blandt jern, cobalt, chrom og nikkel, eller ved at gøre brug af en flerhed af sprøjtepistoler og på samme tid føde 15 forskellige opløsninger gennem forskellige sprøjtepistoler.

20 25 30 35

Claims (14)

2i DK 157669B

1. Fremgangsmåde til frembringelse af en belægning af et metal eller en metalforbindelse på en flade af et opvarmet glassubstrat 5 under dettes forskydning i en bestemt retning (herefter og i efterfølgende krav kaldet "fremad") gennem en belægningsstation, ved hvilken fremgangsmåde substratet kontaktes med mindst én strøm af smådråber omfattende en substans eller substanser, fra hvilke(n) belægn i ngsmetall et eller -metalforbindelsen dannes på fladen, k e n -10 detegnet ved, at strømmen(e) rettes skråt nedad og fremad eller nedad og bagud mod substratet, og ved, at mindst én stråle af gas udsendes i omgivelserne over substratet, således at gasstrålen bevæger sig i den samme retning (fremad eller bagud) over substratet og rammer mod en sådan smådråbestrøm (sådanne smådråbestrømme) og, 15 at gasstrålen (gasstrålerne) har et aflangt tværsnit, idet den længste tværgående dimension er i retningen på tværs af substratets bane.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 20 mindst én smådråbestrøm rammer på en zone indenfor det substratfladeareal, der skal belægges, og at en sådan strøm gentagne gange forskydes tværs over substratbanen eller frem og tilbage over substratbanen, eller at en sådan strøm udsendes fra et sprøjtehoved, som er anbragt langs en endeløs bane, til gentaget at løbe over 25 substratbanen i én retning ved belægningsstationen.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at gasstrålen (gasstrålerne) udsendes samtidig med smådråbestrømmen(e) fra en åbning eller åbninger, som er anbragt tværs hen over 30 substratets bane.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at gasstrålen (gasstrålerne) udledes fra en stationær åbning eller fra stationære åbninger, der strækker sig over eller er 35 fordelt på tværs af substratets bane.

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at der findes mindst én gasstråle, som spredes til siden fra sin udstrømningsåbning.

22 DK 157669B

6. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at gasstrålen (gasstrålerne) rettes således, at de virker på den nedre del af en smådråbestrøm i umiddelbar nærhed af glassubstratet. 5

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at gasstrålen (gasstrålerne) bøjes nedad fra en udstrømningsåbning (fra udstrømningsåbninger).

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at den bøjede gasstråle (de bøjede gasstråler) styres således, at de tilbagekastes fra glassubstratet mod den nedre del af en sådan smådråbestrøm.

9. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at smådråberne er smådråber af en opløsning af et metalsalt, især et metalchlorid, fra hvilket der dannes en metaloxidbelægning på substratfladen.

10. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at der anvendes et gasudsugningssystem til at trække omgivende gasser væk fra smådråbestrømmen i samme retning over substratet som den retning, i hvilken gastrålen (gasstrålerne) udsendes. 25

11. Apparat til brug ved fremgangsmåden ifølge krav 1-10 til frembringelse af en belægning af et metal eller en metalforbindelse på en flade af et opvarmet glassubstrat (4), hvilket apparat omfatter en substratunderstøttelse (5) og midler til at transportere et 30 substrat i en bestemt retning (herefter kaldet "fremad") medens det er således understøttet, og sprøjtemidler (20) til at udlede mindst én strøm af smådråber på det understøttede substrat, kendetegnet ved, at sprøjtemidlerne er konstrueret og anbragt til udsendelse af mindst én strøm af smådråber med en nedadgående og 35 fremadgående hældning eller med en nedadgående og bagudgående hældning på det understøttede substrat (4), og ved, at apparatet indbefatter gasudledningsmidler (22) til at udsende mindst én stråle af gas til omgivelserne over substratet, således at gasstrålen bevæger sig i den samme retning (fremad eller bagud) over substratet

23 DK 157669B og rammer smådråbestrømmen(e) og har et aflangt tværsnit, idet den længste tværgående dimension er i retning på tværs af substratets bane.

12. Apparat ifølge krav 11, kendetegnet ved, at sprøj temidlerne (20) er forbundet med en drivmekanisme til gentagne forskydninger af smådråbestrømmen(e) i samme retning eller frem og tilbage tværs over den bane, langs hvilken substratet transporteres.

13. Apparat ifølge'krav 11 eller 12, kendetegnet ved, at sprøjtemidlerne (20) er monteret i en tunnel, gennem hvilken glassubstratet transporteres, og at midlerne (22) til udsendelse af gasstrålen (gasstrålerne) tager gassen fra ydersiden af denne tunnel. 15

14. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 11 til 13, kendetegnet ved, at det indbefatter gasudsugningsmidler (12,13) anbragt til at trække omgivende gasser væk fra smådråbe-strømmen(e) i den samme retning (fremad eller bagud) over substra-20 tet, som den retning, i hvilken gasudledningsmidlerne (22) udleder gasstrål en (gasstrål erne). 25 30 35