DK157055B - Legeme af fjedrende skummateriale saasom en pude eller madras af skumgummi eller syntetisk skumstof - Google Patents

Description

1 DK 157055 B

O

Opfindelsen angâr et legeme af fjedrende skummateriale, sâsom en st0dpude, en sædehynde eller madras af skumgummi eller syntetisk skummateriale, hvilket legeme pâ et antal med mellemrum adskilte steder er forsy-net med sammentrykkelige fjederelementer, der er anbragt i indsnittede slidser i legemet af skummateriale, pâ en sâdan mâde, at hvert fjederelement i det mindste i belastet til-stand over hele sin længde pâ inder- og ydersiden er i kontakt med skummaterialet, hvorhos skumstoflegemet er uafbrudt mellem slidserne, der indeholder fjederelementerne.

10

Et legeme af denne art i form af en madras kendes fra US patentskrift 3.310,819. I denne kendte madras er spiral-fjedre anbragt i cylindriske lommer, der er udskâret i legemet, og de udskârne materialepropper er anbragt inde i spiralfjedrene. Fjedrene er koprimeret i legemet, idet de har en længde, der er st0rre end legemets tykkelse.

Ved denne kendte madras spger man, nàr der anvendes skummateriale med lille tæthed eller specifik vægt, at gi-ve madrassen ekstra stivhed ved hjælp af de forspændte fjedre, som er anbragt i slidserne for at sætte madras- 20 sen i stand til at underst0tte et legeme og for at sikre at formen hurtigt kan genantages efter sammentrykning af dele af madrassen, nâr belastningen fjernes. Forspændte fjedre af denne art i et skumstoflegeme med lille masse- fylde og dermed stor bl0dhed f01es som hârde kerner, hvil-25 ket især er uheldigt ved anvendelse af legemet som madras.

Det samme gælder for sædehynder, og ved anvendelse til st0dpuder eller til emballage danner fjedrene ogsâ hârde steder. En forspændt fjeder bliver f0rst sammentrykkelig og virker derfor f0rst som en fjeder, nâr belastningen 30 bliver lig med forspændingskraften.

Det er en kendsgerning, at stivheden af en madras, et sæde eller en lignende del af skumgummi eller skumplast aftager efter nogen tids brug. Dette bevirker, at man i regelen ikke kan benytte et skummateriale, som er rela-35 tiv bl0dt og dermed danner en meget komfortabel bl0d ma dras eller pude, idet materialet efter nogen tids for10b bliver for bl0dt og giver for lidt underst0tning pâ grund 2

DK 157055B

Ο af den aftagende stivhed. Dette gælder naturligvis ogsâ for st0dpuder, idet deres evne tilat optage slag efter nogen tid aftager sâ meget, at de bliver uanvendelige.

Dersom man anvender kendte forspændte koniske skruefjedre, 5 giver disse fjedre ganske vist en vis kompensation for reduktionen af stivhed, men til visse anvendelser, sâsom til sædehynder og madrasser, danner fjedrene punkter som er mærkbare og ubekvemme, hvorfor de er uanvendelige.

Der er i tidens 10b fremsat mange forslag til an-10 bringelse af spiralfjedre og lignende dele i en madras.

F.eks. kendes fra hollandsk fremlæggelsesskrift nr.

7808781 en madras, i hvilken et antal cylindriske huiler er udformet i et hovedlegeme af skummateriale, idet hul-lerne strækker sig tværs gennem hovedlegemet, og spiral-15 fjedre er anbragt i dem". Spiralf jedrene er indesluttet i hullerne, ved at der f.eks. ved limning er fastgjort pla-der af skummateriale pâ undersiden og oversiden af hovedlegemet. Lignende forslag fremgâr af beskrivelserne·til schweizisk patent nr. 452.824, australsk patent nr. 450041 20 og USA-patent nr. 2.540.441.

Fra beskrivelsen til fransk patent nr. 1.110.462 kendes endvidere en madras, som bestâr af lag skummateriale, der hver har recesser, som kun strækker sig over en del af lagets tykkelse, og som flugter indbyrdes, nâr la-25 gene er anbragt oven pâ hinanden, og i disse recesser er indesluttet spiralfjedre. Ved denne I0sning er der altsâ ikke udformet slidser i skumlegemet, men kamre. Kamrene danner store hulrum, i hvilke der foruden spiralfjederen som regel ogsâ findes luft. Herved forstyrres den homoge-30 ne karakter af isoleringsevnen, idet hvert hulrum med den deri anbragte fjeder danner en kuldebro. Endvidere virker hulrummene forstyrrende pâ hele fjederkarakteri-stikken af skumstoflegemet, som sâ pâ aktiv mâde pâvir-kes af spiralfjedrene, der er anbragt i kamrene.

35

O

3

DK 157055 B

En anden indvending mod spiralfjedre, som er an-bragt i hule kamre, er at de kan vælte, hvilket vil sige at de indtager en stilling, hvor de til dels strækker sig pâ tværs eller i bueform inde i hulrummet, og ikke længere 5 kan fungere korrekt.

I moderne madraskonstruktioner, som har henholds-vis et hovedparti og et fodparti, der kan svinges opad, mâ madrassen af skumstofmateriale være fleksibel. En sædvan-lig samlet madras med indvendige fjedre kan ikke udf0re Ί0 disse bevægelser. Fjederrammen, som forbinder fjedrene ind-byrdes, vil bugte sig ved b0jning pâ hvert sted, hvor fjedrene er samlede. Madrasserne i de forannævnte, kendte ud-f0relsesformer med spiralfjedre anbragt i hulrum kan som regel b0jes, men der er en for0get risiko for, at fjedrene 15 inde i hulrumme.ne vil indtage en forkert stilling.

Fremstillingen af hulrummene kan ske ved at de ud-stanses som gennemgâende huiler i det massive materiale.

Det er imidlertid ikke nemt at opnâ en ren cylindrisk âb-ning pâ denne mâde. Dersom der anvendes diskontinuerlige 20 recesser, kompliceres fremstillingen, idet recesserne mâ fremstilles ved hjælp af kerner, der anbringes i formen, hvor opskumningen finder sted, pâ de steder, hvor recesserne skal fremstilles.

Ethvert hulrum, som er fremkommet ved bortskæring 25 af materiale betyder materialespild.

Fra beskrivelsen til fransk patent nr. 1.552.214, især fra fig. 2, er det kendt at omslutte spiralfjederele-menterne helt med skummateriale. Til dette formâl er det imidlertid n0dvendigt at anbringer fjederelementerne i en 30 form, i hvilken opskumningen finder sted, og dette g0r fremstillingen kompliceret og dyr.

Fremstillingen af en slids, sâledes som det kendes fra tysk patentskrift nr. 23 14 101, medf0rer intet spild af materiale, og kan udf0res pâ forholdsvis simpel mâde 35 ved hjælp af et skæreapparat, der udf0rer et snit og ikke fjerner noget materiale.

O

4 DK 157055 B

Det er formâlet med opfindelsen at tilvejebringe et legeme af fjedrende skummateriâle, som er egnet til mange forskellige formai og kan fremstilles pâ simpel mâde, og som bevarer sin stivbed uden at fjederelementerne, 5 der anvendes til dette formai, bliver mærkbare.

Dette er if0lge opfindelsen opnâet ved, at fjeder-elementerne i ubelastet stilling af legemet er i hovedsa-gen spændingsfri.

Pj ederelementerne er f0lgelig ikke forspændte og 10 træder 0jeblikkeligt i funktion, nâr der optræder en be-lastning pâ skumstoflegemet, og de pâ simpel mâde indlej-rede f jedre kan ikke mærkes af brugeren.

Fjederelementerne har fortrinsvis en fjederkarak-teristik, der er lig med eller i ait væsentlig lig med skura-15 stofmaterialets fjederkarakteristik. Som f01ge af den om-stændighed at fjederelementerne er indesluttede over hele deres længde, sâledes at de altid er i kontakt med en væg i slidsen og ved belastning altid er i kontakt med begge slidsens vægge, sker der ingen som helst forskydning af 20 dele af fjederelementerne i forhold til slidsens vægge.

Fjederelementerne er ikke mærkbare, men sikrer at stivhe-den bevares. Ved udformningen if01ge opfindelsen er pâ simpel mâde opnâet, at det fjedrende skumstoflegeme altid bevarer sine egenskaber. Bortset fra slidserne, hvori fje-25 derelementerne er optaget, er skumstoflegemet ikke afbrudt af andre indskæringer, slidser eller lignende afbrydelser mellem fjederelementerne. Med andre ord kan store dele af skumstoflegemet, der hver indeholder et antal fjederelemen-ter, betragtes som en blok eller plade.

30 Fjederelementerne, der er indesluttet pâ denne mâ de, kan ikke vælte eller b0jes, hvis de bêlastes pâ den ene side.

35

O

5

DK 157055 B

Fortrinsvis anvendes cylindriske slidser, i hvilke der er anbragt cylindriske spiralfjedre. Fjederelementerne kan være fremstillet af en trâd, hvis tykkelse er st0rre end bredden af slidsen. Fjederelementerne er sâ indelukket 5 helt usynligt og er f01gelig fra den aller f0rste begyn-delse ogsâ i ubelastet tilstand fuldstændigt omsluttet.

Det er imidlertid ogsâ muligt at give slidserne en bredde/ der er st0rre end tykkelsen af fjederelementets trâd, sâ-ledes at dette fjederelement i ubelastet tilstand er ude 10 af ber0ring med den ene af væggene i slidsen. I den belas-tede tilstand forskydes skumstofmaterialet og omslutter 0jeblikkeligt fjederelementet fuldstændigt.

I stedet for cylindriske slidser kan der ogsâ frem-stilles retliniede slidser i form af parallelle rækker med 15 eller uden indbyrdes forskydning og forl0bende pâ tværs af og/eller i længderetningen af legemet.

Disse retliniede slidser har den fordel, at fjederelementerne let kan anbringes, fordi man blot beh0ver at anbringe legemet pâ en buet overflade for at være i stand 20 til at indsætte fjederelementerne i de derved âbnede slidser. Der kan ogsâ tænkes anvendt zig-zag formede slidser med et særskilt fjederelement i hver del af zig-zag linien eller med indbyrdes forbundne fjederelementer, der strækker sig over hele længden af zig-zag linien.

25 I stedet for fjederelementer fremstillet af fjeder- stâl, kan der anvendes elementer af andre fjedrende materialer, sâsom syntetiske materialer, skumstofmateriale, kautsjuk og lignende materialer.

I madrasser fremstilles slidserne fortrinsvis i 30 planer vinkelret pâ madrassens hovedplan, fordi madras-sen bêlastes i retning vinkelret pâ dette plan. I puder, sâsom puder der ligger an mod et buet ryglæn eller en bæreplade, kan det være hensigtsmæssigt, at slidsernes akser eller planer i fjederelementernes sammentryknings-35 retning danner forskellige vinkler med hinanden. Slidserne kan ogsâ forl0be vinkelret pâ to eller flere planer i legemet. Der kan sâledes fremstilles blokke, der kan op- 6

, DK 157055 B

O

tage belastn'inger i forskellige retninger. I en skâlfor-met stol, f.eks. et sæde til et k0ret0j kan st0ttefunk-tionen, ud over den der opnâs ved bægerformen, ogsâ bestem-mes af retningen af f j ederelementerne, sâledes at der 5 ved kanten af bægeret ogsâ kan optages kræfter i tvær-retningen.

Det bemærkes, at der fra hollandsk fremlæggelses-skrift nr. 7007648 kendes en fjedrende belægning, der er egnet til brug pâ senge, sædehynder, rygst0d og lignende 10 dele, og som bestâr af et skummateriale, der omgiver et antal nær hinanden anbragte spiralfjedre som indbyrdes forbundne poser, og det nævnes i beskrivelsen, at det fjedrende skummateriale kan være et fjedrende urethanskum med lille vægtfylde, idet skummaterialet ikke beh0ver at 15 supplere virkningen af fjedrene.

Der er imidlertid her taie om en fjedrende under-st0tning med en sâdan konstruktion, at spiralfjedrene f0rst ma anbringes i formen, i hvilken skumstofmateria-let, som skal omgive fjedrene, opskummes. Dette er en me-20 get kompliceret og dyr fremstillingsmâde, som ikke til- lader udskæring af skumstoflag fra en stor, præfabrikeret blok. Det bemærkes endvidere, at der fra beskrivelsen til britisk patent nr. 493.356 kendes st0dpuder med fjederele-menter, som er præparerede med et vulkaniserbart materi-25 ale og er anbragt i en form, til hvilken gummmiet tilf0res.

Pâ denne mâde opnâs en fuldstændig indelukning af fjeder-elementerne. Denne fremstillingsmâde er ogsâ kompliceret og dyr.

Det bemærkes at der fra US-patentskrift 2 194 569 30 kendes en madras af flokkuleret fibermateriale sâsom hâr, der er sammenholdt med et elastisk klæbemiddel, hvilken madras pâ flere med mellemrum anbragte steder er forsynet med sammentrykkelige fjederelementer, der er anbragt i indsnit i madraslegemet. Mellem disse indsnit, der inde-35 holder fjedre, er madraslegemet ubrudt. Denne kendte madras er ikke fremstillet af skummateriale og det problem, der ligger til grund for den foreliggende opfindelse som f0lge

O

7 DK 157055 B

af med tiden reduceret stivhed af skummaterialet, forelig-ger ikke her pâ tilsvarende mâde, I en madras, der er frem-stillet af fibermateriale sâsom hâr, der er forbundet ind-byrdes med et elastisk klæbemiddel f.eks. latex, er der en 5 elastisk forbindelse mellem kontaktpunkterne mellem fibrene eller hârene. Mængden af fibre eller hâr bestemmer stivhe-den, og madrassen bliver hârdere, hvis volumenet formind-skes under pâvirkning af en belastning. I en madras eller lignende genstand af syntetisk skummateriale kan stivheden 10 mâske formindskes, men næppe madrassens volumen. I en madras af fibermateriale skal fjedrene primært kompensere for volumenformindskelse, medens fjedrene if0lge opfindel-sen skal kompensere for reduceret stivhed.

Det princip som ligger til grund for opfindelsen, 15 dvs. den fuldstændige indeslutning af fjederelementer, som er spændingsfri i ubelastet tilstand, og som har en fjederkarakteristik, der svarer til fjederkarakteristik-ken af skummaterialet, kan anvendes pâ mange forskellige mâder. Det kan sâledes i princippet anvendes til enhver 20 type pude sâsom en 10s pude til et m0bel og til faste be-lægninger eller overtræk pâ m0bler, automobilsæder,ispe-cielt klapsæder, sæder i fly og pâ lignende steder. Opfindelsen kan ogsâ anvendes til st0doptagende lag f.eks. pâ instrumentbrættet i en bil eller under et biltag. End-25 videre kan opfindelsen ogsâ anvendes til emballeringsma-terialer f.eks. til indvendig belægning i en kasse og i underst0tninger til vibrationsfri underst0tning af maski-ner eller apparater. Endvidere kan det fjedrende legeme if0lge opfindelsen tænkes anvendt pâ legepladser f.eks.

30 i form af leget0jsblokke og st0doptagende belægninger pâ gulve eller vægge.

Opfindelsen er specielt anvendelig i forbindelse med madrasser.

35

8 DK 157055 B

O

Ved aile anvendelser af skummaterialer i de kendte konstruktioner har man for at opnâ den n0dvendige stiv-hed og den n0dvendige evne til at optage henholdsvis st0d og belastninger mâttet anvende skummaterialer med forholds-5 vis h0j massefylde, hvilket medf0rer omkostninger, der ik-ke er forenelige med mange anvendelser. Dette er grunden til, at man ved tidligere l0sninger, f.eks. den der er angivet i f0rnævnte tyske patentbeskrivelse nr. 23 14 101, har benyttet et skummateriale med en lav massefylde, som 10 bibringes en fjederkarakteristik ved at indeslutte fjeder-elementer i materialet. Man har imidlertid ikke erkendt, at man ved at anbringe og indeslutte de rigtige fjederele-menter pâ rigtig mâde, som foreslâet ved den foreliggen-de opfindelse, kan opnâ, at det ogsâ med legemer af fjed-15 rende syntetiske materialer med en lav massefylde er mu-ligt at undgâ, at stivheden aftager med tiden.

Opfindelsen forklares nærmere i det f0lgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et tværsnit igennem en del af en f0r-20 ste udf0relsesform for en madras if0lge opfindelsen, fig. 2 et tilsvarende tværsnit gennem en anden ud-f0relsesform, fig. 3 et tværsnit gennem en tredie udf0relsesform, fig. 4 et tværsnit gennem en fjerde udf0relsesform, 25 fig. 5 et tværsnit gennem en femte udf0relsesform, fig. 6 et tværsnit gennem en sjette udf0relsesform, fig. 7 et tværsnit gennem en syvende udf0relsesform, fig. 8 og 9 billeder, der set ovenfra skematisk viser placeringen af slidser i madrasser, 30 fig. 10, 11 og 12 billeder, der skematisk viser forskellige andre muligheder for placeringen af slidser til optagelse af fjederelementer, fig. 13 set fra siden et fjederelement, som kan an-vendes i forbindelse med de i fig. 10 til 12 viste udf0rel-35 sesformer, 9

DK 157055 B

O

fig. 14 et snit gennem endnu en udf0relsesform for en madras if0lge opfindelsen, fig. 15 et perspektivisk billede af en skumstofblok if0lge opfindelsen med fjederelementer i to pâ hinanden 5 vinkelrette retninger, fig. 16 et tværsnit gennem et ryglæn if0lge opfindelsen, og fig. 17 et snit gennem en udf0relsesform i form af en st0ttepude, f.eks. til vibrationsfri montering af et ap-10 parat.

Den i fig. 1 viste madras bestâr af en hoveddel 1, hvori er vist et cylindrisk indsnit 2, der strækker sig over en del af hoveddelens tykkelse. En spiralfjeder 3 er anbragt i indsnittet. Spiralfjedrene er foroven indelukket 15 ved hjælp af et dæklag 4. I udf0relsesformen i fig. 2 har indsnittet 5 samme dybde som indsnittet i udf0relsesformen i fig. 1. Spiralfjederen 3 ligger i ubelastet tilstand mod en kerne 6 i materialet i madrassen 1, hvilken kerne er blevet efterladt pâ stedet pâ samme mâde som i udf0relses-20 formen i fig. 1.

Indsnittet 5 har en sâdan bredde, at fjederen i ubelastet tilstand gâr fri af ydervæggen 7 i indsnittet.

I belastet tilstand vil ydervæggen imidlertid bevæge sig indad og ligge an mod spiralfjederen.

25 I udf0relsesformen i fig. 3 har indsnittet 8 samme ringe bredde som i udf0relsesformen i fig. 1, men det strækker sig gennem hele tykkelsen af madrassens hoveddel 1.

Den sâledes fri kerne 9 er imidlertid sammen med spiral-fjederen 3 anbragt i den frembragte âbning, som er luk-30 ket ved hjælp af dæklaget 4 og endnu et dæklag 10.

I udf0relsesformen i fig. 4 bestâr madrassen af to lag 11 og 12. Indsnit 13 hhv. 14 er i de to lag udf0rt med en dybde, som er mindre end dybden af det pâgældende lag 11 hhv. 12, sâledes at kernerne 15 og 16 er blevet 35 stâende. En enkelt spiralfjeder 3 er anbragt i de to indsnit 13 og 14.

10

O

DK 157 055 B

Det samme er tilfældet i udf0relsesformen i fig.

5/ som svarer til den i fig* 4 viste udf0relsesform bort-set fra, at indsnittet 17 er udf0rt med en st0rre bredde pâ tilsvarende mâde som det brede indsnit i fig. 2.

5 I udf0relsesformen i fig. 6 bestâr madrassen af et tykt lag 8 og et tyndere lag 19. Spiralfjedre kan være anbragt i det tykke lag som vist ved 20, f.eks. i et indsnit af den type, som er vist i fig. 1, 3 og 4. Endvidere kan de to lag 18 hhv. 19 hâve indsnit 21 hhv. 22 med en 10 bredde, som er lidt st0rre svarende til udf0relsesformen i fig. 5, og en spiralfjeder 23 omgiver begge kerner 24 hhv. 25.

Fig. 7 viser en del af en madras med et indsnit 26 i hoveddelen 1, hvilket indsnit har en bredde lige som ind-15 snittene i fig. 2 og 5. Denne udf0relsesform afviger imidler-tid fra de andre udf0relsesformer ved, at spiralfjederen ikke r0rer kernen, men er i ber0ring med indervæggen 29 i indsnittet.

I fig. 8 og 9 er madrasser vist set ovenfra, idet 20 hver cirkel antyder placeringen af et indsnit, hvori der er anbragt en spiralfjeder.

I stedet for cylindriske metalspiralfjedre kan an-vendes spiralfjedre med andre omkredsformer. I stedet for metalfjederelementer kan der ogsâ anvendes fjederelementer 25 af andre materialer i indsnittene f.eks. fjederelementer af syntetisk materiale eller gummi.

Fig. 10 viser set ovenfra en madras 30 med i læng-deretningen forl0bende parallelle rækker indsnit 31, som ikke strækker sig gennem hele madrassens tykkelse. Indsnit 30 32 er anbragt i tværretningen.

Fig. 11 viser ogsâ en madras 33 med parallelle rækker af indsnit 34 forl0bende parallelt med madrassens læng-deretning, men disse indsnit er anbragt forskudt fra række til række, medens indsnittene i de parallelle rækker i fig.

35 10 ligger ud for hinanden set i tværretningen.

11

DK 157055 B

O

I fig. 11 er vist indsnit 35, soin forl0ber i tvær-retningen og er anbragt i mellemrummene mellem de langs-gâende indsnit 34.

Pig. 12 viser to udf0relsesformer for zig-zag for-5 mede indsnit, nemlig en zig-zag linie 36 med vinkelret pâ hinanden forl0bende strækninger og en zig-zag linie 37 med V-formede delstrækninger.

Fjederelementer af den i fig. 13 i princippet viste art kan anbringes i de retliniede indsnit i aile de viste 10 udf0relsesformer i fig. 10 til 12. Disse fjederelementer bestâr af en trâd eller strimmel af fjederstâl 38, der er b0jet i zig-zag form og ligger i et plan, og det nederste ben 39 er kortere end det 0verste ben 40 for at lette ind-sætningen af fjederen.

15 En sâdan fjeder kan fremstilles i ubegrænsede læng- der, sâledes som antydet med punkteret linie ved 41, og pâ denne mâde kan der fremstilles en strimmel fjederelementer, der ved bukning kan tilpasses til den zig-zag formede ba-ne af de gjorte indsnit, 20 Fig. 14 viser et snit gennem en madras 1 af den i fig. 1 viste type, men med undersiden vendt opad og uden et dæklag 4.

Madrassen i fig. 14 bestâr udelukkende af et lag 1 af skummateriale med indsnit 2, i hvilke fjedre 3 er an-25 bragt. Indsnittene er udf0rt i undersiden, som ligger pâ en perforeret plade 43, der bæres af lister 44 i en ramme.

Der kan ogsâ tænkes underst0tninger af en hvilken som helst anden form.

Fig. 15 viser i perspektiv en blok 47, i hvilken 30 der er udf0rt et antal cylinderformede indsnit 48 paral-lelt med og i afstand fra hinanden, og i disse indsnit er indsat spiralfjedre 49. Mellem indsnittene 48 og i ret-ning vinkelret pâ disse er udf0rt indsnit 50, hvori der er anbragt spiralfjedre 51. Blokken 47 kan sâledes optage 35 belastninger i to retninger vinkelret pâ hinanden. Indsnittene 48 beh0ver ikke, som vist, at strække sig gennem hele materialets tykkelse.

DK 157055B

Ο 12 %

Fig. 16 viser en buet plade 52, som kan være ryg-lænet i en stol, og pâ denne plade er fastgjort et skum-stoflag 53, i hvilket der er udf0rt et antal indsnit f.eks. af samme type, som vist i de foregâende figurer, og i dis-5 se indsnit er anbragt spiralfjedre 54. I den midterste del af skumstoflaget 53 forl0ber spiralfjedrenes akser i hoved-sagen vinkelret pâ pladen 52. De længere ude til siden anbragte spiralfjedre 55, 56 forl0ber i retninger, der dan-ner vinkler med akserne for de midterste fjedre,og giver 10 sâledes en underst0tning i tværretningen.

Fig. 17 viser en bæreflade 57 med en reces 58, hvori er anbragt en blok 59 af skummateriale med fjederelementer, som er placeret pâ lignende mâde som i fig. 15, idet fjedre 60 er sammentrykkelige i vertikal retning, og fjedre 61 er 15 sammentrykkelige i horisontal retning. Dette er vigtigt i en blok 59, hvis bredde er st0rre end bredden af recessen 58, sâledes at skummaterialet kan stâ under forspænding i recessen. En sâdan underst0tning kan være hensigtsmæssig til vibrationsfri placering af mâleapparater og laboratorie-20 udstyr, men kan ogsâ anvendes ved underst0tning af maskiner.

Det er indlysende, at det fjedrende legeme if 01-ge opfindelsen kan anvendes i st0rre eller mindre mâlestok.

Ved anvendelse i mindre mâlestok kan f.eks. forstâs an-vendelse af tynde belægningslag, der er egnede til at op~ 25 tage st0d. Et eksempel pâ anvendelse i stor mâlestok -èr f.eks. en pude med en tykkelse pâ mindst 1 meter, f.eks. til brug ved sportsud0velser sâsom h0jdespring eller til redningsformâl.

30 35

Claims (10)

1. Legeme (1,18,19-,30,33,47,53,59) af fjedrende skummateriale sâsom en st0dpude, en sædehynde eller madras af skumgummi eller syntetisk skummateriale, hvilket legeme 5 pâ et antal med mellemrum anbragte steder er forsynet med sammentrykkelige fjederelementer (3,20,23,38,49,51,54,60,61), der er anbragt i indsnittede slidser (2,5,8,13,14,17,21,22, 26.31.32.43.35.36.37.48.50) i legemet af skummateriale pâ en sâdan mâde, athyert fjederelement (3,20,23,38,49,5.1,5.4,60,61) 10 i det mindste i belastet tiltand over hele sin længde pâ inder- og ydersiden er i kontakt med skummaterialet (1,6? 1,9; 11,15? 12,16;18., 24; 19,25 ),hvorhos skumstoflegemet (1) er uafbrudt mellem slidserne (2,5,8,13,14,17,21,22,26, 31.32.43.35.36.37.48.50) , der indeholder fjederelementerne, 15 kendetegnet ved, at fjederelementerne (3,20,23, 38,49,51,54,60,61) i legemets(1,18,19,30,33,47,53,59) ubelastede tilstand er i hovedsagen spændingsfri.

2. Legeme if0lge krav 1,.kendetegnet ved, at hvert fjederelement (3X bar en fjederkarakteristik,. som er 20 lig med eller i ait væsentlig lig med fjederkarakteristikken for skummaterialet i legemet (1) .

3. Legeme if0lge krav 1, kendetegnet ved, at slidserne (5) har en bredde, som er st0rre end tykkelsen af trâden (3) i fjederelementet, og at fjederelementet i 25 ubelastet tilstand er fri af den ene af vægg_ene i-~indsnittet;

4. Legeme if0lge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at slidserne er retliniede slidser (31,32,34,35), som strækker sig i tværretningen og/eller længderetningen af legemet (30).

5. Legeme if0lge krav 4, kendetegnet ved, at slidserne forl0ber i indbyrdes parallelle rækker.

6. Legeme if01ge krav 5, kendetegnet ved, at slidserne i den ene af to parallelle rækker (34) er for-skudt i forhold til slidserne i den anden række.

7. Legeme if0lge krav 4, kendetegnet ved, at slidserne forl0ber langs et antal zig-zag linier (36,37)..

8. Legeme if0lge et eller flere af de foregâende krav 1-7, især en madras, kendetegnet ved, at O DK 157055 B slidserne er beliggende i planer, som er vinkelret pâ ma-drassens hovedplan.

9. Legeme if0lge et eller flere af kravene 1-7, kendetegnet ved, at akserne eller planerne for 5 slidserne i fjederelementernes (54,55,56) sammentryknings- retning danner forskellige vinkler med hinanden.

10. Legeme if01ge et eller flere af kravene 1-7, kendetegnet ved, at slidserne med fjederele-menterne (60,61) strækker sig vinkelret pâ to eller flere 10 af legemets overflader. 15 20 25 30 35