DK156894B - Dispenserlukke omfattende en haette og en svingelig tud - Google Patents

Description

DK 156894 B

Den foreliggende opfindelse angâr et dispenserlukke af den i indledningen til kravet nævnte art.

Dispenserlukker som angivet ovenfor er normalt fremstil-5 let af to dele, hvoraf den ene er drejelig og tjener som flaskehætte, medens den anden er drejelig og tjener som en tud, der kan manipuleres, uden at flaskehætten fjer-nes fra en beholder. Sâdanne lukker kan fremstilles af flere end to dele; de anvendes i stor udstrækning til 10 emballering af mange forskellige typer af flydende eller halvflydende produkter. Disse lukker har været anvendt i stor udstrækning, fordi de kan fremstilles let og nemt til en forholdsvis lille produktionspris. Pâ trods af dette har dispenserlukker været noget begrænset i deres 15 anvendelse pâ grund af problemet med at fremstille lukker, der ikke lækker, nâr de anvendes i forbindelse med forskellige materialer.

Den, der ikke har været direkte beskæftiget pâ dispen-20 serlukkeomrâdet, kan ikke g0re sig nogen forestilling om, hvor alvorligt lækageproblemet har været ved dispenserlukker, der er fremstillet af polyolefindele. Faktisk har lækage ved sâdanne lukker været et konstant problem lige fra fprste færd. I begyndelsen mente man, at lækage 25 kunne forhindres ved anvendelse af kongruente dele i om-râderne for sâdanne lukker i nærheden af âbninger og passagerne gennem sâdanne lukkers dele. Dette viste sig ikke at være tilfældet, primært som f0lge af hvad der engang kaldtes "idiosynkrasi" af den polyolefin, der 30 dengang anvendtes til fremstilling af disse lukker -polyethylen. Pâ grund af krympning og andre faktorer viste det sig praktisk tait at være umuligt at fremstille polyethylen i de n0jagtige tolerancer, der er n0dven-dige for at danne effektive tætninger over for mange 35 forskellige væsker, som det er forholdsvis vanskeligt at danne tætning overfor.

DK 156894 B

2

Bestræbelserne pâ at skabe effektive tætninger for dispenserlukker, som beskrevet, har resulteret i en udvik-ling af en række forskellige konstruktioner. Ved sâ at sige aile sâdanne konstruktioner har den ikke-bevægelige 5 dels bund pà den ene eller den anden mâde været udformet inde i et sâdant lukke, sâledes at ber0ringen mellem de to dele resulterede i enten et st0rre tryk mellem delene eller en midlertidig deformation, som tjener til at hin-dre lækage.

10

Med udviklingen af omrâdet for sâdanne lukker er mere og mere effektive tætninger blevet udviklet. Efterhânden som forholdsvis harde, men stadig til en vis grad defor-merbare og elastiske materialer, sâsom polypropylen og 15 lineær polyethylen, er blevet tilgængelige, er disse materialer blevet anvendt i st0rre omfang i de beskrevne todelsdispenserlukker af flere grunde. En meget vigtig ârsag er, at mange aftagere af dispenserlukker foretræk-kes lukker fremstillet af disse materialer pâ grund af 20 fladernes udseende og egenskaber.

Bestræbelser pâ i stedet at anvende polypropylen og lineær polyethylen ved fremstilling af dispenserlukker har været noget hæmmet af den omstændighed, at disse mate-25 rialer ikke er lige sâ elastiske og fleksible som den ikke-lineære polyethylen, der tidligere anvendtes til fremstilling af disse lukkers dele. Som résultat af disse materialers relative stivhed har de tidligere anvend-te tætningskonstruktioner ikke altid været tilfredsstil-30 lende. Sâdanne tætningskonstruktioners effektivitetsgrad afhænger naturligvis af en lang række faktorer i forbin-delse med udformningen af et specifikt dispenserlukke.

En af disse faktorer vedr0rer delenes indbyrdes st0rrel-35 se. Der er en stigende tendens til, at dispenserlukker fremstilles med forholdsvis store âbninger i de anvendte

DK 156894B

3 dele. Generelt er det sâledes, at jo st0rre sâdanne dele er eller jo st0rre sâdanne âbninger er, desto vanskeli-gere er det at tilvejebringe et tætningselement eller en tætningskonstruktion, der effektivt kan tætne over for 5 lækage for de forskellige væsker eller semivæsker, der er forholdsvis vanskeligt at danne tætning overfor. Man skal forstâ, at dette problem med lækage er ganske om-fattende, fordi det ikke blot vedr0rer uregelmæssigheder og deformationer pâ fladerne, men ogsà betragtninger om 10 væskespænding i forbindelse med bâde den væske, der skal tætnes overfor, og det materiale eller de materialer, der ber0rer hinanden til dannelse af en tætning.

Fra US patentskrift nr. 3 655 099 kendes et dispenser-15 lukke, som er beregnet til at yde modstand bâde mod til-sigtet og utilsigtet âbning. Dette kendte lukke har en tud, der er drejeligt monteret pâ lukkets krop til drej-ning mellem en âben og en lukket stilling. Utilsigtet âbning af tuden forhindres ved hjælp af lâsearme og 20 spærrehager. Hver lâsearm kan være anbragt pâ kroppen, og spærrehagen kan være anbragt pâ tuden, og omvendt.

Lâsearmen skal frig0res ved brydning langs en linie eller pâ anden mâde kobles fri af spærrehagen, f0r tuden kan drejes opad til afgivestilling. Tuden har en cylin-25 drisk basis med en udragende munding. Tappe, der ligger pâ linie med hinanden, f0res med snapvirkning ind i le-jeâbninger ved midlertidig deformering af lukket. En tætningsring, som er udformet i ét med lukkets legeme, danner tætning mod tudens cylindriske basis.

30

Fra US patentskriftet 3 718 238 kendes et sâkaldt sik-kerhedslukke. I dette f0res tuden ned i en udsparing i topdelen, nâr tuden drejes til lukket stilling. Aflange ribber pâ udsparingens sider samvirker med riller i tu-35 dens sider til at fastholde tuden i lukket stilling, nâr f0rst tuden er lukket. Dette tjener til at sikre, at smâ 4

DK 156 894 B

b0rn ikke kan fâ adgang til beholderens indhold. Behol-deren âbnes ved, at brugeren stikker en m0nt eller lig-nende ind i udsparingen og vrikker tuden udad. En tæt-ningsring strækker sig fuldstændigt omkring âbningen, 5 der f0rer gennem topdelen, og tudens cylindriske flade ligger konstant an mod tætningsringen.

ÜS patentskriftet 3 495 745 beskriver problemerne med at opnâ en effektiv tætning mellem et dispenserlukkes tud 10 og hætte, især ved afgivelse af lette væsker, sâsom ren-sevæsker til sko. If0lge dette skrift foreslâs det at danne tætningsringen ud i ét med lukkets legeme, og at sikre, at aile tætningsringens partier er trekantformede i tværsnit, f0r brug. Nâr ringen kommer i indgreb med 15 tuden under lukkets samling, bibringes ringen en anden, deformeret periferisk form, som vist i skriftets fig. 4.

Sk0nt denne kendte tætningsring fungerer tilfredsstil-lende under de fleste forhold, er der imidlertid andre betydelige problemer. Det kan bl.a. nævnes, at formen, 20 der anvendes til fremstilling af den tætningsring, er vanskelig og dyr at fremstille, og det anvendte plastma-teriale er stærkt tilb0jeligt til at krympe og efterlade tomme rum, svage punkter etc. i ringene. Disse kendte tætningsringe er sâledes ineffektive især over for væs-25 ker og halvflydende produkter, over for hvilke det er vanskeligt at tætne. Tendensen imod st0rre dispenserluk-ker forstærker yderligere manglerne ved denne kendte konstruktion.

30 Fra GB patentskriftet 798 900 kendes et dispenserlukke, hvis komponenter kan være fremstillet af et elastisk plastmateriale, sâsom polyethylen. Dette kendte lukke har en hætte og en tud, der er fastgjort ved hjælp af tappe i en udsparing i hættens 0vre flade, og som kan 35 drejes mellem en lukket og en âben stilling. Beholderens indhold kan afgives til tudens aksiale passage via en i

DK 156894 B

5 hætten udformet âbning, som er omgivet af en rundtgâende flange med rundt tværsnit. Ved dette kendte lukke dannes tætningsfladen, der kommer til anlæg mod tudens legeme, af to vægpartier, som er adskilt af et fladt parti, og 5 som er dannet ved bunden af en indadgâende eller konkav udsparing i hætten. Tudens legeme er ikke helt cylin-drisk, men har et fladt parti, der er beregnet til anlæg mod udsparingens flade parti til opnâelse af tætnings-virkningen. Tudens akse er parallel med aksen for den i 10 hætten udformede cylindriske udsparing. Det har vist sig i brug, at dette kendte lukke ikke er tilfredsstillende, og at lækage ofte finder sted. Endvidere er det yderst vanskeligt at fremstille tætningen, fordi plastmateria-let krymper under st0bningen. Hertil kommer, at st0be-15 formen for hætten er relativ kompleks pâ grund af ud- formningen og beliggenheden af de adskilte vægpartier og det flade parti.

Formâlet med opfindelsen er at afhjælpe de ovennævnte 20 mangler ved den kendte teknik, og dette formai opnâs if0lge opfindelsen ved, at dispenserlukket er udformet som angivet i den kendetegnende del af patentkravet.

Herved opnâs, at der ved fremstillingen af dispenserluk-ker af forholdsvis stift polypropylen og polyethylen kan 25 etables en effektiv tætning, idet den omstændighed, at tætningen finder sted mellem en materialekant og tudens cylindriske basisdel, bevirker, at den materialemængde, der skal trykkes sammen til etableringen af et passende anlægstryk, bliver forholdsvis begrænset.

30

Opfindelsen vil blive nærmere beskrevet i det f0lgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er et planbillede fra oven af et dispenserlukke 35 if0lge opfindelsen, og hvor lukkets tud er vist i en lukket stilling,

DK 156894 B

6 fig. 2 er et delvis tværsnit langs linien 2-2 i fig. 1 og viser tuden i en âben stilling i stedet for den i fig. 1 viste lukkede stilling, 5 fig. 3 er et delvis tværsnit i st0rre mâlestok langs linien 3-3 i fig. 2, fig. 4 er et delvis isometrisk billede af en del af hæt-ten i det i de foregâende figurer viste lukke, hvor dele 10 af denne hætte er bortskâret af illustrations- og for-klaringsmæssige grunde, fig. 5 er et billede svarende til fig. 4 af en modifice-ret udf0relsesform for et lukke if0lge opfindelsen, og 15 fig. 6 er et isometrisk billede af en tud, som anvendes i den modificerede lukkeudformning.

I tegningens fig. 1-3 er der vist et todelsdispenserluk-20 ke 10 if0lge opfindelsen omfattende en enhedshætte eller hættedel 12 og en enhedstud eller tuddel 14. Disse dele 12 og 14 er fortrinsvis fremstillet i overensstemmelse med konventionel spr0jtest0bningsteknik af forskellige kendte former af polyethylen, polypropylen eller lignen-25 de plastmaterialer. Det betragtes som værende særlig be-tydningsfuldt, at tilfredsstillende lukker, sâsom lukket 10 if0lge opfindelsen, kan fremstilles af et i det væ-sentlige stift materiale, som kan bibringes en begræn-set, midlertidig deformation i afhængighed af tryk, sâ-30 som lineær polyethylen eller polypropylen. Tidligere har fremstillingen af tætninger i lukker nogenlunde svarende til lukket 10, hvor delene svarende til delene 12 og 14 har været fremstillet af de nævnte materialer, været et stort problem i dispenserlukkeindustrien.

35

DK 156894 B

7 I overensstemmelse med konventionel praksis har hætten 12 en top 16, der er udformet ud i ét med et nedhængende sk0rt 18 med indvendigt gevind. Sk0rtet 18 har et ind-vendigt gevind 20 til montering af sk0rtet 18 pâ en ikke 5 vist beholder. Et indvendigt tætningsorgan 22 er tilve-jebragt i sk0rtet 18. I toppen 16 findes en langstrakt, slidsformet udsparing 24 med en udvidet ende 26. Ved denne ende 26 findes der noter 28 i toppen 16, sâledes at kendte pâ Unie liggende tappe 30 pâ tuden 14 med 10 snapvirkning kan f0res ind i lejeudsparinger 32, der er udformet i toppen 16 under noterne 28.

Nâr tuden 14 er samlet pâ denne mâde pâ hætten 12, kan tuden 14 bevæges mellem en lukket stilling, vist i fig.

15 1, og en âben stilling, vist i fig. 2. I den lukkede stilling er en passage 34, der strækker sig gennem tuden 14 fra en cylindrisk ende 36 pâ tuden 14, placeret pâ tværs af en cylindrisk âbning 38, der strækker sig gennem toppen 16 ind i udsparingens 24 ende 26. I denne 20 lukkede stilling ligger enden 36 an mod en kant 40, der ligger i det væsentlige inde i udsparingen 24, sâledes at âbningen 38 lukkes. I den âbne stilling ligger kanten 40 stadig an mod enden 36 til dannelse af en tætning med denne. I dette tilfælde strækker tætningen sig rundt om 25 âbningens 38 yderpunkt (ikke forsynet med henvisningsbe-tegnelse) ved enden 36.

Det kritiske aspekt for den foreliggende opfindelse ved-r0rer formen og udformningen af denne kant 40. Tidligere 30 anvendtes forskellige tætningsringe ved omtrent det om-râde, hvor kanten 40 findes, til anlæg mod ender pâ tude til dannelse af en konstant tætning med disse. Sâdanne tætningsringe har haft forskellige former og udformnin-ger. Faktisk er den omhandlede kant 40 en ny og forbed-35 ret type tætningsring eller tætningsorgan til anvendelse i lukker, der nogenlunde svarer til lukket 10.

DK 156894 B

8

Denne kant 40 er sâledes beliggende, at den er sammen-hængende raed og faktisk er en del af, hvad der kan be-tegnes som en udvendig flade 42, der er dannet ved bun-den af udsparingen 24. Forsâvidt angâr den foreliggende 5 opfindelse er denne flades 42 form kun vigtig umiddel-bart ved âbningen 38. Med henblik pâ en nem fremstilling af en form til fremstillingen af hætter 12 b0r fladen 42 udg0re hele bunden af udsparingen 24. Denne særlige flade 42 er en opad konvekst krummet, cylindrisk flade ud-10 formet omkring en ikke vist akse. Denne flades 42 form bestemmer i h0j grad den n0jagtige form og udformning for kanten 40. Resten af denne kants 40 form bestemmes af endens 36 form. I det særlige lukke 10 skal enden 36 af tuden, nâr fladen 42 er cylindrisk, ogsâ hâve en cy-15 lindrisk form. Man vil forstâ, at enden 36 ogsâ skal væ-re sâledes udformet, at dens ikke viste akse er sammen-faldende med tudens 14 ikke viste omdrejningsakse. Yder-mere skal lukket 10 i dette tilfælde være sâledes udformet, at endens 36 radius er den samme som fladens 42 ra-20 dius.

Kantens 42 form kan defineres som den form, der bestemmes af skæringen mellem to cylindre, der har samme dia-meter og er sâledes anbragt i forhold til hinanden, at 25 begge deres ikke viste akser skærer âbningens 38 ikke viste akse vinkelret pâ âbningens 38 akse. Endvidere skal endens 36 og fladens 42 akse være sâledes beliggende, at de gâr pâ tværs af eller vinkelret pâ hinanden, nâr man betragter dem langs âbningens 38 akse.

30

Kantens 40 form, sâledes som den er bestemt af skæringen mellem de to cylindre som angivet ovenfor, tjener til automatisk bestemmelse af âbningens 38 diameter. Sk0nt der kan opnâs en rimelig tætningsvirkning, nâr denne âb-35 ning 38 har en lidt mindre diameter end diameteren for cylinderen af den maximale st0rrelse, der kan anbringes 9

DK 156894B

inden for kanten 40, sk0nnes en sâdan konstruktion ikke at være fordelagtig i forbindelse med den foreliggende opfindelse, fordi en krum, affaset flade med udstrækning ved kanten 40 giver mulighed for en vis krympning af po-5 lymermateriale, hvilket kan hindre, at man opnâr en 0n-sket tætning.

Af disse grunde menes det, at âbningens 38 diameter ved den foreliggende opfindelse fortrinsvis skal svare til 10 den maximale diameter, som kan optages inden for kanten 40, sâledes at denne kant 40 i tværsnit er i det væsent-lige en skæring mellem to krumme planer eller flader, som ligger pâ tværs eller nogenlunde pâ tværs af hinan- den. Passagen 34 kan hâve en hvilken som helst form el-15 1er dimension, som kan optages inden for kanten 40, nâr tuden 14 er i en âben stilling. Denne passage 34 er nor-malt cylindrisk og har en lidt mindre diameter end dia-meteren for âbningen 38 ved kanten 40, sâ at denne kant 40 kan ligge an mod enden 36 til dannelse af en tætning 20 med den, nâr tuden 14 er i en âben stilling»

Teoretisk er det muligt at danne en tætning mellem tuden 14 og hætten 12 langs kanten 40, nâr der ikke er nogen form for midlertidig materialedeformation enten i enden 25 36 eller ved kanten 40. Det er imidlertid velkendt, at teori og praksis ikke altid passer helt, især nâr man beskæftiger sig med problemerne med n0jagtig udformning af præcisionsdele af forskellige i handelen tilgængelige polymerklasser som angivet i det foregâende. Selv en 30 specifik polymerklasse fra en specifik fabrikant varie-rer normalt fra tid til anden i en sâdan grad, at dele fremstillet af en sâdan polymer under identiske forhold varierer en smule. Endvidere finder forskellige mindre ændringer sted ved driften af spr0jtest0bemaskiner og 35 medf0rer mindre dimensionsmæssige ændringer. Som et résultat af disse faktorer betragtes det som værende u0n-

DK 156894 B

10 skeligt at fremstille lukket 10 sâledes, at der ikke er noget indgreb eller midlertidig materialedeformation ved eller nær kanten 40.

5 Det foretrækkes at afpasse dimensionerne for den udven-dige flade 42, den cylindriske ende 36 og lejeudsparin-gerne 32 pâ en sâdan mâde, at der âbnes mulighed for et meget begrænset indgreb mellem enden 36 og kanten 40 langs eller ved fladen 42. Den nærmere st0rrelse for et 10 sâdant indgreb er valgfri. For tiden sk0nnes det, at et sâdant indgreb malt i retningen for âbningens 38 akse b0r være mindst omkring 0,01 cm. Hvis denne dimension var mindre, ville lukkets 10 funktion faktisk være base-ret pâ det, som i det foregâende er omtalt som en teore-15 tisk tætning. Pâ den anden side menes det, at dette indgreb ikke b0r overstige omkring 0,03 cm, eftersom en st0rre kontakt mellem enden 36 og kanten 40 ville g0re det forholdsvis vanskeligt at dreje tuden 14 og vil ikke nævneværdigt gavne eller forbedre den ved kanten 40 op-20 nâede tætning. Der er faktisk risiko for, at et st0rre indgreb vil være tilb0jeligt til at fremkalde en sâdan deformation inden for og ved fladen 42 og langs kanten 40, at den 0nskede tætningsvirkning pâvirkes i negativ retning.

25

Generelt vil der ikke ske nogen betydelig deformation ved enden 36 som résultat af det ovenfor omtalte 0nske-lige indgreb. Dette skyldes endens 36 forholdsvis massive natur. De fysiske egenskaber af de i det foregâende 30 omtalte materialer tillader normalt de angivne dele at optage det angivne indgreb uden at forârsage beskadigel-se, selv om et sâdant indgreb skulle medf0re noget af en belastning pâ lukkets 10 forskellige dele. Med et indgreb af den omtalte st0rrelse vil sâdanne belastninger 35 ikke være tilstrækkelig store til at genere den mod tap-pene 30 i omrâderne for indgangene 20 i lejeudsparinger-

DK 156894 B

11 ne 32 ud0vede holdevirkning og vil ikke være tilstrække-lige til at fremkalde nogen betydelig eller mærkbar grad af spændingsrevnedannelse.

5 Det i det foregâende anf0rte skal ikke tages som udtryk for, at opfindelsen er begrænset til lukker med en flange svarende til fladen 42, der er cylindrisk, og en ende svarende til enden 36, der er cylindrisk. I al alminde-lighed kan den foreliggende opfindelse anvendes med et 10 hvilket som helst geometrisk System under anvendelse af "dele", der er afpasset til hinanden, sâ at en kant svarende til kanten 40 i aile stillinger for enden svarende til enden 36 ligger an mod enden 36 pâ samme mâde til dannelse af en tætning i forhold til denne. Enden 36 15 skal altid være udformet som en omdrejningsflade.

Kravene til et sâdant geometrisk System g0r det muligt at overveje at anvende konstruktioner, hvor der benyttes to helt cirkulære konusser til dannelse af en kant sva-20 rende til kanten 40. Teoretisk kan forskellige "eksotis-ke" krumme former anvendes sammen med den foreliggende opfindelse. I praksis vil den foreliggende opfindelse imidlertid pâ grund af omkostningerne ved værkt0jsfrem-stillingen være begrænset til anvendelse af en konstruk-25 tion, hvor kanten 40 i et lukke 10 er bestemt som angi-vet i det foregâende eller til anvendelsen af en nært beslægtet konstruktion med en hætte eller hættedel 112 som vist i fig. 5 med en tud eller tuddel 114 som vist i fig. 6.

30

Et komplet lukke med en sâdan tud 114 monteret pâ en sâ-dan hætte 112 er ikke vist pâ tegningen, da det ikke sk0nnes n0dvendigt for forstâelsen af en modificeret lukkekonstruktion, hvor tuden 114 og hætten 112 er an-35 vendt. Eftersom et sâdant lukke med hætten 112 og tuden 114 vil være meget nært beslægtet med det tidligere be-

DK 156894 B

12 skrevne lukke 10, og eftersom de forskellige dele af hætten 112 og tuden 114 er de sairane eller i det væsent-lige de samme som de tilsvarende dele af den tidligere omtalte hætte 11 og tud 14, er de dele af hætten 112 og 5 tuden 114, som er af en tilsvarende karakter, ikke om-talt særskilt og er i det f0lgende og pâ tegningen be-tegnet med samme henvisninger, som anvendes til at be-tegne sâdanne dele, med et foranstillet 1-tal. Hvor in-tet andet er anf0rt, er hætten 12 den samme som hætten 10 112, og tuden 14 er den samme som tuden 114.

Den vigtigste forskel mellem hætten 112 og den tidligere beskrevne hætte 12 vedr0rer âbningen 138, som benyttes i hætten 112. Denne âbning 138 har to halvcylindriske en-15 der 144, der er indbyrdes forbundet af flade vægge 146, som strækker sig tangentialt i forhold til enderne 144.

Enderne 144 har samme diameter og ikke viste, parallelle akser. Hætten 112 adskiller sig ogsâ fra den tidligere beskrevne hætte 12 ved, at den har en udvendig flade 20 142, der bestâr af to cylindriske yderpunkter 148, som har samme diameter og ikke viste, parallelle akser, der er indbyrdes forbundet af en flad flade 150, som strækker sig tangentialt i forhold til yderpunkterne 148.

25 Âbningen 138 er sâledes anbragt, at et ikke vist, imagi-nært plan gennem endernes 144 akser er eller ville være beliggende pâ tværs af et lignende, imaginært plan, der strækker sig mellem yderpunkternes 148 akser. Endvidere er âbningen 138 anbragt, sâ at skæringen mellem to sâ-30 danne planer er parallel med og ligger i afstand fra ak-sen for tudens 114 ende 136. Ydermere er endens 136 akse beliggende i det imaginære plan, der strækker sig gennem de parallelle akser for de halvcylindriske ender 144, og er parallel med skæringen mellem de to planer, der er 35 omtalt ovenfor.

DK 156894 B

13

Den modificerede tud 114 afviger kun fra den tidligere beskrevne tud 14 ved, at passagen 34 er modificeret sâ-ledes, at den i form svarer til âbningen 138. Nâr tuden 114 er i en âben stilling pâ hætten 112, ligger kanten 5 140 fuldstændigt an mod enden 136 omkring âbningen 138 til dannelse af en tætning med denne. Om 0nsket kan passagen 134 være betydeligt mindre end âbningen 138 og kan ogsâ afvige i form fra âbningen 138.

10 Det turde være klart for en fagmand pâ dispenserlukkeom-radet, at den foreliggende opfindelse frembyder tydelige fordele. Den enkle kant-type tætning, som benyttes ved de beskrevne lukker, er vigtig set ud fra flere syns-vinkler. Den er vigtig, fordi den resulterer i betydeli-15 ge omkostningsbesparelser ved fremstillingen af spr0jte-st0beform til fremstilling af lukker i overensstemmelse med opfindelsen. Sâdanne forme er bâde enklere og billi-gere at fremstille end de forme, der anvendes til fremstilling af tidligere tætningsringe.

20

Den foreliggende opfindelse er ogsâ vigtig pâ grund af det enkle træk ved en tætningskant som beskrevet. Som f0lge af at denne kant ikke har et forholdsvis "tyndt" eller bladlignende tværsnit, er der i al væsentlighed 25 ingen fare for, at polymermaterialet ikke udfylder denne kant under en st0bnîngsarbejdsgang. Pâ grund af denne kants beskaffenhed er der praktisk tait ingen risiko for, at denne kant af en eller anden grund beskadiges ved fremstillingen og/eller samlingen af lukker som be-30 skrevet.

Sk0nt de i det foregâende beskrevne lukker bestâr af to dele og er konstrueret pâ en sâdan mâde, at delene kan samles med snapvirkning, er opfindelsen ikke begrænset 35 til sâdanne lukker. De almene tanker bag den foreliggende opfindelse kan anvendes i forbindelse med dis- 14

DK 156894 B

penserlukker, der har en drejelig tud og omfatter flere end to dele. Der kendes dispenserlukker med en drejelig tud, bestâende af tre dele. Derfor anses det ikke for at være n0dvendigt specielt at illustrere sâdanne lukker i 5 forbindelse med den foreliggende opfindelse. Sâdanne tredelslukker vil, nâr de fremstilles i overensstemmelse med denne opfindelse, hâve en geometri som angivet i det foregâende i tætnings0jemed. Afhængigt af den specielle konstruktion, der anvendes i et tredelslukke, kan der 10 skabes et indgreb som angivet i det foregâende mellem tuden og et tilst0dende parti enten under fremstillingen af et sâdant lukke, eller nâr sâdant et lukke vrides ned pâ en beholderhals.

15 20 25 30 35

Claims (2)

1. DK 156894 B Dispenserlukke omfattende en hætte (12) med en svingelig 5 tud (14), hvor mindst én af nævnte dele er dannet af plastmateriale, som er relativt stift, men kan deforme-res midlertidigt, og hvor tuden (14) har en cylindrisk basis og en passage (34), der fra basis strækker sig gennem tuden, og hætten (12) har en udvendig flade til 10 optagelse af tudens cylindriske basis og en cylindrisk âbning (38), der strækker sig gennem den udvendige flade til forbindelse med passagen i tuden, og hvor tuden er fastgjort til hætten ved hjælp af samvirkende organer (tappe 30, lejeudsparinger 32) sâledes, at tuden kan 15 drejes mellem en âben stilling, i hvilken passagen og âbningen ligger ud for hinanden (fig.
2. 2), og en lukket stilling, i hvilken tudens cylindriske basis dækker for âbningen i hætten, samt hvor aksen for tudens cylindriske basis ligger vinkelret pâ aksen for den cylindriske 20 âbning i hætten, og der pâ den 0vre side af hættens udvendige flade er udformet en tætningskant omkring peri-meteren for âbningen i hætten, kendetegnet ved, at hættens (12) udvendige flade indbefatter en kon-veks cylindrisk flade (42, 148), som definerer tætnings-25 kanten over den 0vre ende af âbningen i hætten og i kon-tinuerligt indgreb med tudens cylindriske basis, og at den konvekse cylindriske flades krumningsakse ligger vinkelret pâ den vandrette omdrejningsakse for tudens cylindriske basis og pâ den lodrette akse for den cy-30 lindriske âbning i hætten. 35