DK156686B - Fremgangsmaade og konserveringsvaeske til konservering af planter - Google Patents

Description

DK 156686 B

Opfindelsen angâr en fremgangsmâde og en konserverings-væske til konservering af levende planter, dvs. at omdanne en levende plante til den d0de tilstand uden i nogen 5 væsentlig grad at ændre plantens naturlige udseende og karakter. Opfindelsen er navnlig beregnet for koglebærende planter med undtagelse af Picea-, Abies-, Tsuga-, Larix-,

Taxus- og Cedrusslægterne.

Det er f.eks. kendt fra beskrivelserne til FR-patentskrift 10 nr. 1.105.091 og nr. 2.160.310, DE-patentskrift nr. 213.877, DE-offentligg0relsesskrift nr. 1.542.903 og . publikationen "Garden Flowers", J. Compton, Stockholm 1970, s. 148 og 149, at anvende blandinger af glycerol og vand til konservering af planter, dvs. at stoppe plante-15 cellernes (og dermed plantens) opl0sning i andre kompo- nentdele efter plantens d0d. Selv om det har været muligt at tilvejebringe en vis konservering og bibeholdelse af et vist naturligt udseende i planter ved hjælp af disse kendte metoder, har konservering ikke desto mindre været 20 ait for begrænset og indskrænket til at berettige indf0relsen af industriel fremstilling. Desuden er planternes naturlige elasticitet og fleksibilitet i de fleste tlfælde delvis gâet tabt. Ved de kendte konserve-ringsmetoder er det almindeligt at anvende ca. 1 volumen-25 del glycerol i en blanding med ca. 2 volumendele vand, idet opl0sningen som regel opvarmes noget til opnâelse af optimal blanding. For at opnâ den bedst mulige konservering ved de kendte metoder mâ konserveringen udf0res i 10bet af sommeren, medens saften stadig stiger op i 30 planterne. Ved disse kendte metoder bel0ber behandlings-tiderne sig sædvanligvis til ca. 2 uger, en urealistisk lang tidsperiode, selv nâr den meget begrænsede, ufuldstændige konservering af planterne i sig selv kunne accepteres. 1

Man har endvidere fors0gt at for0ge planternes levetid ved at spr0jte dem med et præparat, som efterlader en luftgennemtrængelig membran pâ planten. Sâdanne fors0g har

DK 156686B

2 imidlertid slàet fejl pâ grund af de tre f0lgende mangler: dels er det sâ godt som umuligt fuldstændigt at dække hver nâl pâ f.eks. en Juniperus-plante, dels vil planteomrâder 5 under den luftgennemtrængelige membran f0r eller senere t0rre ud, og det fremkomne udseende vil være fuldstændigt forskellig fra den levende plante, og dels indtræder der som regel en forrâdnelsesproces i planternes cellemateriale.

10 Den eneste hidtil kendte metode til gennemf0relse af fuldstændig konservering er den klassiske t0rring af planter, men denne t0rringsoperation kan kun udf0res pâ visse blomster, og desuden vil plantens karakter ændres.

Ved den ovenfor nævnte konserveringsmetode, ved hvilken 15 der anvendes glycerol og vand, er der nogen gange blevet tilsat farvestoffer til opl0sningen til erstatning af planternes naturlige farve efter konservering (se f.eks.

FR-PS nr. 1.174.603 og DE-PS nr. 411.406). Det har, imidlertid vist sig vanskeligt at fà konserveringsblan-20 dingen og dermed farvestofferne til at trænge helt ud i skudspidserne og i det væsentlige udfylde aile plantecel-lerne i blade og nâle. Denne faktor har navnlig gjort sig-gældende med koglebærende planter, sâsom Juniperus-, Pinus-, Chamaecyparis-, Cupressus- og Thuj aslægterne, · 25 sâvel som med stedsegr0nne planter, sâsom Hedera hélix (vedbend), Prunus laurocerasus (laurbærkirsebær) og Ilex aquifolium (kristtorn).

Det har nu overraskende vist sig, at man ved den kendte pâ grycerol, vand og farvestof baserede konserveringsmetode 30 kan virkeligg0re dels en industriel acceptabel fremstil-lingsmetode og dels en sâ god konservering af planterne, at planterne ud fra et praktisk synspunkt kan betragtes som ubegrænset holdbare, ved hvilken fremgangsmâde planternes naturlige egenskaber ikke i nævneværdig 35 udstrækning forandres, hvis man i farvestofblandingen 3

DK 156686 B

iblander et specielt, gult farvestof, tartrazin (E102, C.I. 19140) i h0j koncentration, og fortrlnsvis ogsâ et vandopl0seligt kaliumsalt, og hvis man desuden gennem-5 f0rer præpareringen ved passende klimatiske forhold. If01ge den foreliggende opfindelse er det muligt at gennemf0re en sâdan totalbehandling af planterne helt ud til de yderste blade- eller nâlespidser, at planterne vil bibeholde deres naturlige udseende og naturlige egenskaber 10 i en meget lang tidsperiode.

Den foreliggende opfindelse angâr sâledes en fremgangsmâde til konservering af levende planter, navnlig koglebærende planter bortset fra Picea-, Abies-, Tsuga-, Larix-, Taxus-og Cedrusslægterne, ved hvilken fremgangsmâde planterne 15 efter afskæring af roden bringes til gennem en afbarket stammedel at opsuge en konserveringsvæske, som er baseret pâ glycerol og vand i de omtrentlige volumenforhold pâ fra 18:82 til 35:65, og som indeholder farvestoffer til erstatning af planternes farve efter konserveringen, og 20 fortrinsvis ogsà indeholder en eller flere plantenæringsstoffer, navnlig mindst et vandopl0selxgt kaliumsalt, og ved hvilken fremgangsmâde planterne t0rres efter konserveringen. Ved fremgangsmâden if01ge den foreliggende opfindelse udf0res konserveringen ved en 25 lufttemperatur pâ fra 15 til 33°C i cirkulerende luft med en relativ fugtighed pâ h0jst 60%, hvorved konserveringsvæsken holdes ved en temperatur pâ fra 15 til 33°C.

Det ejendommelige for den foreliggende opfindelse er, at 30 konserveringsvæsken ud over et blât og eventuelt ogsâ et r0dt farvestof bringes til at indeholde tartrazin (C.I.

19140, E102) i en koncentration pâ mindst 2 g/1 konserveringsvæske.

Ved en videre udvikling af opfindelsen har det vist sig 35 fordelagtigt til konserveringsvæsken at tilsætte et

DK 156686B

4 amphotert, sulfoneret overfladeaktivt middel, fortrinsvis et middel, der forhandles under det indregistrerede varemærke "MIRANOL"®, og som er tilgængeligt fra Miranol 5 Chemical Company, USA. Disse overfladeaktive midler omfatter en gruppe af substanser, som aile kan afledes fra strukturformlen /CH„ N XCH2 c2h4oh

R-C-—W

OH ^CHoCH-CHoS0QNa 21 2 3

OH

Ved tilsætningen af et sâdant overfladeaktivt middel er det muligt at opnâ en differentieret farvning af den 10 konserverede plante, sâledes at yngre skud fàr en lysere farvetone end ældre. Resultatet vil være en præpareret, konserveret plante, som giver et mere levende indtryk u<f fra et farvemæssigt synspunkt.

Ved en yderligere videreudvikling af opfindelsen har det 15 vist sig fordelagtigt, navnlig ved konserveringen og præparationen af bladvækster, at indstille konserverings-opl0sningens pH-værdi og næringsindhold afhængigt af den' type pante, der skal præpareres. Grunden hertil er, at det er n0dvendigt at holde den fra sin rod befriede plantes 20 eller plantedels væsketransportkar intakte under den tidsperiode, normalt fra 5 til 7 dage, der er n0dvendig til at præparere eller konservere planten. De bedste præparerings- eller konserveringsresultater er sâledes opnàet, hvis pH-værdien holdes pâ den samme pH-værdi, som 25 pH-værdien hos det pâgældende planteeksemplars cellesaft med en afvigelse pâ helst h0jst ± 0,5 pH-enheder. Som eksempel kan nævnes, at kalkflyende planters cellesaft 5

DK 156686 B

ofte har en pH-værdi pâ ca. 4,0, og de mest sikre resultater opnâs da med en pH-værdi pâ fra 3,5 til 4,5 i præparerings- eller konserveringsvæsken. Dette kræver en 5 kontrol af det til præparationen beregnede planteudgangs-materiale, eftersom pH-værdien af cellesaften kan variere ikke alene fra plantetype til plantetype, men ogsâ fra dyrkningssted til dyrkningssted for en og samme plantetype. Det samme gælder, hvad angèr koncentrationen 10 af mikro- og makrosubstanser i præparerings- eller konserveringsvæsken, udtrykt som væskens ledningsevne.

Hvad angâr pH-værdien, har det vist sig, at st0rre afvigelser end ±0,5 pH-enheder, f0rer til en dârligere absorptionsevne og dermed til mere sk0re planter.

15 Det har sâledes vist sig, at begge faktorerne pH-værdien og cellesaftens ledningsevne i den plantetype, der udsættes for konservering, er vigtige ikke alene for plantens accept af konserveringsvæsken, men ogsâ for ensartetheden af den fremkomne farve hos en endelig 20 præpareret eller konserveret plante. Dette kunne synes bemærkelsesværdigt, eftersom konserveringsvæskens opsugning i planten er en unaturlig procès, fordi opsugning ikke finder sted via rodsystemet, men direkte via en afbarket stammedel.

25 Fremgangsmâden if01ge den foreliggende opfindelse er blevet anvendt til en lang række planteserier af slægterne Thuja, Pinus, Juniperus, Quercus, Fagus, Ilex,

Chamaecyparis, Cupressus, Prunus, Hedera, Elaeagnus og Mahonia. Som eksempler pâ specielle planter, som er blevet 30 unders0gt og gav meget gode resultater kan nævnes f01gende:

Thuja Thuja occidentalis var. Columnea

Thuja Thuja occidentalis var. Holmstrupii

Thuja Thuja plicata 35 Fyr Pinus silvestris 6

DK 156686 B

Enebær Juniperus chinensis var. Hetzii

Alm. enebær Juniperus communis

Sevenbom Juniperus sabina 5 Eg Quercus robur var. Fastigiata B0g Fagus silvatica

Blodb0g Fagus silvatica var. atropurpurea Hængeb0g Fagus silvatica var. pendula

Kristtorn Ilex aquifolium 10 Cyprès Chamaecyparis lawsoniana var. Aluraii

Cyprès Cupressus arizonica

Laurbærkirsebær Prunus laurocerasus Vedbend Hedera hélix S0lvblad Elaeagnus ebbingie 15 Mahogni Mahonia aquifolium

Kaffe Coffea arabica

Hibiscus Hibiscus rosa-sinensis

Appelsin Citrus sinensis

Myrte Myrtus communis 20 Eucalyptus Eucalyptus cinera

Eucalyptus Eucalyptus polyanthemus

Ligesom ved den kendte konserveringsmetode vil glycerolen ved fremgangsmàden if01ge den foreliggende opfindelse erstatte vandet i cellesaften med hensyn til udfyldning og 25 saftspænding. Forskellen mellem den kendte metode og metoden if01ge den foreliggende opfindelse ligger i, at det specielle gule farvestof tartrazin ved det angivne s h0je indhold og det éventuelle kaliumsalt sammen med andre præparationsbetingelser har resulteret i en 30 betragtelig mere fuldstændig udfyldning af planten. Planten bliver derfor lige sâ bl0d og fleksibel som en levende plante, sk0nt den præserverede plante egentlig er d0d. Det formodes, at tartrazinen pâ en eller anden mâde, som ikke er blevet unders0gt, influerer pâ plantens evne 35 til at opsuge konserveringsopl0sning, sâledes at denne hurtigt og effektivt trækkes op helt ud til skudspidserne, som ellers ville forblive ubehandlede og ville blive 0dê- 7

DK 156686 B

lagt. Ved anvendelsen af kaliumsaltet, navnlig kaliumnitrat, for0ges denne store absorptionsevne yderligere i en række planter. Kaliumnitrat er den 5 foretrukne vandopl0selige kaliumforbindelse og anvendes hensigtmæssigt i en koncentration pâ 1-15 g/1, men selv kaliumchlorid eller kaliumsulfat kan anvendes om end ikke med sâ gode resultater.

Hvis der anvendes en for lille mængde tartrazin i farve-10 blandingen, vil resultatet blive en ufuldstændig konservering af planten, medens et for h0jt tartrazinindhold gver en fejlagtig og ait for gui farve. I det f0rste tilfælde vil resultatet blive en dârlig præserveret pante, som har en dârlig holdbarhed og ser 15 grim ud, (dvs. at planten har mange brunlige planteceller uden konserveringsopl0sning). I det sidste tilfælde opnâs en korrekt præserveret plante, men plantens udseende vil være uacceptabel ud fra et kommercielt synspunkt, hvor den naturlige farve er en hovedfaktor. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Mængden af blât farvestof skal afpasses efter mængden af 2 tartrazin i konserveringsopl0snxngen/ sâledes at der opnâs 3 en gr0n farve, som er hensigtsmæsssig for den pàgældende 4 plante. Ved anvendelsen af patentblât V (C.I. 42051, E131) 5 skal indholdet mest fortrinsvis være fra 0,1 til 0,8 g/1.

6

Et for lavt eller for h0jt indhold vil resultere i kommer 7 cielt uacceptable guilige eller blàlige præserverede 8 planter. Pâ lignende mâde skal det éventuelle indhold af 9 r0dt farvestof, fortrinsvis ny coccin (C.I. 16255, E124) 10 tilpasses til indholdet af de gule og blâ farvestoffer, 11 sâledes at der opnâs den efterstræbte r0dliggr0nne farve i 12 de præserverede planter. Ny coccin har den fordel, at det 13 hjælper tartrazinet i dens virkning med at g0re planten i 14 stand til kraftigt at opsuge konserveringsopl0sningen, 15 sâledes at opl0sningen i en ekstrem h0j grad vil trænge 16 helt ud i plantens skudspidser. Ny oooci-n · anvendes hensigtsmæssigt i en mængde pâ fra 1 til 20 g/l konserve- 8

DK 156686 B

ringsopl0sning.

Forholdet mellem vand og glycerol i konserveringsopl0snin-gen er af stor vigtighed, og et for h0jt glycerolindhold 5 vil g0re opl0sningen ait for visk0s og tung til, at planten er i stand til at trække opl0sningen helt ud i skudspidserne. Et for h0jt vandindhold vil givetvis medf0re en fuldstændig absorption af konserverxngsopl0s-ningen i planten, men saftspændingen vil være ait for lav, 10 dvs. at planternes nâle/blade og grene vil være betrag-teligt tyndere end i den levende tilstand og vil ydermere være meget sk0re.

Temperaturen ved konserveringsprocessen er ogsâ af stor vigtighed, og en lufttemperatur pâ under 15°C medf0rer, at 15 plantens ânding vil blive ait for lav, og at opsugningen af konserveringsvæsken vil være ufuldstændig, selv hvis behandlingstiden blev udstrakt til f.eks. 20 dage. En for h0j temperatur, over 33°C, medf0rer en ait for hurtig métabolisme, og planten vil d0 efter ca. 2,5 dage, med 20 det samme résultat, at planten er ufuldstændig præserveret. Det samme gælder temperaturen af konserveringsvæsken, hvilken temperatur kan variera mellem de ovenfor nævnte grænser. Den foretrukne lufttemperatur er imidlertid 25°C, hvorimod 25 væsketemperaturen hensigtsmæssigt er 28°C, eftersom plantens celleânding herved begynder hurtigt i konserveringsforl0bet. For at opretholde plantens ânding og dermed absorptionen af konserveringsvæsken, skal konserveringen udf0res i cirkulerende luft, idet 30 luftstr0mshastigheden fortrinsvis er fra ca. 0,5 til 1 m/sek. forbi de i konserveringsopl0sningen delvis neddyppede planter. Gennem konstant at t0rre luftstr0mmen eller ved at tilsætte opvarmet kold luft taget udefra, er det muligt at bibeholde luftens relative fugtighed pâ det 35 krævede lave niveau pâ h0jst 50%. Gennem den lave relative fugtighed stiger fordampningen fra planten og dermed 0ges opsugningen af konserveringsvæsken.

9

DK 156686 B

For at fà en hurtig igangsættelse af opsugningen af konserveringsvæsken og for at sikre, at konserveringsvæs-ken med al sikkerhed suges helt ud i skudspidserne, er det 5 en fordel, hvis planterne forud for neddypning i konserveringsvæsken opbevares i konserveringslokalet i op til 1 dag, f0r de anbringes i konserveringsopl0sningen.

Ved denne behandling vil planterne sâledes konditioneres ved væsentligt samme lys, temperatur, luftstr0m og 10 luftfugtighed som ved den efterf01gende konserverings-metode. Herigennem opnâr man en vis midlertid hensygnen af planten, sâledes at plantens saltindhold stiger, hvorved der opnâs en stigning i det osmotiske tryk, sâledes at opsugningen af konserveringsopl0sningen finder sted ved en 15 ekstra stor hastighed i begyndelsen af konserveringsfor-10bet,

Ved konserveringen af planter i 10bet af vinteren, hvor planterne er kolde og en række planter er i hvile, er det forud for konserveringen n0dvendigt at opvarme og/eller 20 "vække" planterne. Dette kan udf0res ved at foropvarme planterne i 100% relativ fugtighed ved ca. 30°C i ca. 1 dag, f0r planterne ophænges i de lokaler, i hvilket konserveringen finder sted.

Ved fremgangsmâden if01ge opfindelsen foretrækkes det, at 25 konserveringen finder sted under udelukkelse af sollys eller lys fra en blâ himmel, fortrinsvis i fuldstændigt m0rke eller i lys fra en overskyet himmel.

Konserveringstiden, dvs. tiden fra planternes neddypning i konserveringsvæsken indtil deres fuldstændige konserve-30 ring, er som regel ca. 5 dage, men kan være noget længere afhængigt af den plantetype, der konserveres. Det er imidlertid let at kontrollere den krævede konserverings-tid for de forskellige involverede plantetyper. Efter konserveringen 10ftes planterne op af konserveringsvæsken, 35 og de fâr lov til at t0rre under de samme klimatiske for- 10

DK 156686 B

hold, som under selve konserveringsforl0bet. Denne t0rring kan kræve ca. 5 dage eller lidt mere. T0rringsoperationen kræves for at plantens naturlige form skaï bibeholdes, for 5 hvis planterne blev pakket, medens de stadig var fugtige, og f0r de var t0rret, kunne de t0rre under transporten til forbrugerne og derved antage den deformerede form, som planterne har, medens de er pakket. Det er derfor vigtigt, at hovedparten af vandet i den opsugede konserveringsvæske 10 t0rres bort.

For at opnâ et tilfredsstillende behandlingsresultat er det naturligvis vigtigt, at der foretages et nyt snit i planten, og at planten i umiddelbar forbindelse hermed neddyppes i konserveringsopl0sningen, sâledes at denne 15 frit kan absorberes i aile dele af den safttranspor-terende staminé.

Som nævnt ovenfor er det muligt at opnâ en nuanceret eller differentieret farvning af de yngre og ældre dele af koglebærende planter ved til præparerings- eller konserve-20 ringsopl0sningen at tilsætte et amphotert, sulfoneret overfladeaktivt middel. Fors0g har vist, at indholdet af et sâdant middel kan ligge i omrâdet fra 0,2 til 1,5 volumen-%, beregnet pâ basisk af præpareringsvæsken. Et særligt foretrukket overfladeaktivt middel er "MIRANOL"® 25 JEM CONC., hvilket er et amphotert overfladeaktivt middel i form af et dicarboxyleret imidazolinderivat med capryl—· og ethylhexansyreradikaler, og som k0bes fra Miranol Chemical Company, USA.

Ved tilsætningen af et amphotert overfladeaktivt middei 30 til opnâelse af en nuanceret farve, skal det overflade- aktive middel tilsættes 5-6 timer efter, at den koglebærende plante er blevet tilf0rt opl0sningen til konservering eller præparering. Eftersom de pâgældende substanser har en overfladespændingsnedsættende virkning, 35 skal dosis være den ovenfor angivne, eftersom h0jere eller 11

DK 156686 B

lavere indhold viste sig at give dârligere resultater pâ grund af en lavere opsugningsevne hos plantedelen.

I det ovenstâende er det ogsâ blevet nævnt, at man i 5 konserveringsopl0sningen fortrinsvis iblander mindst et vandopl0seligt kaliumsalt, idet dette sait tjener som et næringsmiddel. Det er imidlertid muligt at anvende andre næringssubstanser for at give konserveringsopl0sningen en passende ledningsevne. Det har her vist sig mest hensigts-10 mæssigt til konserverxngsopl0sningen at tilsætte de samme næringssubstanser, som planten har brug for i levende tilstand. Den totale koncentration af bâde makro- og mikronæringsstoffer mâ imidlertid ikke i sâ væsentlig grad overstige ledningsevnen hos den for præparering udsatte 15 plantes cellesaft, at der indtræder en giftig virkning.

Ved praktisk udf0relse har det vist sig, at udvælgelsen af ledningsevnen for næringssubstanskoncentrationen i konser-veringsopl0snxngen kan bestemmes ved at bestemme ledningsevnen i cellevæsken i plantepr0ver udvalgt fra den plante-20 del, der skal præpareres, og som kommer fra et og samme dyrkningssted. Hvis man skal opnâ et optimalt udbytte med konserveringen eller præpareringen af planterne, kan man ikke uden videre anvende den samme ledningsevne for f.eks. en Prunus, som er blevet dyrket i Holland, og en Prunus, 25 som er blevet dyrket i Danmark. Det er imidlertid ikke muligt at angive specifik ledningsevne eller pH-værdi for hver speciel plantetype, idet det er n0dvendigt at foretage fors0g fra tilfælde til tilfælde. Det betydnings-fulde er imidlertid den iagttagelse, at disse faktorer 30 ogsâ kan hâve indflydelse pâ ellers udmærkede resultater, nâr tartrazin inkluderes i konserveringsopl0sningen. Ledningsevnen af konserveringsopl0sningen kan korrigeres ved hjælp af et flydende plantenæringsmiddel, gode resultater er blevet opnâet med næringsmidlet "SUPERBA", som sælges 35 af Supra AB, Norrkqping, SE, og som if01ge fabrikations-deklarationen har en pH-værdi pâ 2,4 samt f01gende sammen-sætning: 12

DK 156686 B

Nitrogen (N) 4,0 vægt % nitrat + 2,5 vægt % ammoniak

Kalium (K) 4,75 vægt %

Phosphor (P) 1/0 vægt % 5 Svovl (S) 0,5 vægt %

Magnésium (Mg) 0,6 vægt %

Jern (Fe) 0,025 vægt %

Mangan (Mn) 0,01 vægt %

Kobber (Cu) 0,01 vægt % 10 Zink (Zn) 0,005 vægt %

Bor (B) 0,0025 vægt %

Moiybdæn (Mo) 0,008 vægt %

Kobalt (Co) 0,003 vægt % Nâr demie næringsmiddelcpl0snxng tilsattes til konserve-15 ringsopl0sningen, tilsattes det KNO3, der nsvnes i den efterf01gende beskrivelse, saromen me cl blandingerne for forskellige koglebærende planter»

Til konserveringen af Hedera-, Prunus-, Elaeagnus-, Ilex-og Mahoniaslægterne og andre bladplanter samt Cupressus-20 og Thujaslægterne er f01gende konserveringsopl0sning (nr.

1) specielt egnet:

Vand 6400 ml

Glycerol (1,23 g/cm3) 1000 ml

Gr0n husholdningsfarve ®00 ml 25 Tartrazïn 40 g 3% Vandïg s0lvnitratopl0sning 16 ml KNOg 40 9 * Fremstillet af Saturnus og bestàende af 1,22 vægt-%. tartrazin (C.I. 19140, E102), 0,61 vægt-% patentblât V 30 (C.I. 42051, E 131), idet resten er vand.

Opl0sning nr. 1 indeholder sâledes totalt ca. 5,6 g/1 tartrazin, ca. 0,55 g/1 patentblât V og ca. 4,5 g/1 KNO3.

13

DK 156686 B

Til konserveringen af gulgr0nne Juniperus-slægter, (f.eks. Juniperus sabina og Juniperus chinensis pfitzeriana) og andre gulgr0nne koglebærende planter, er f01gende konser-5 verïngsopl0sning (nr. 2) specielt egnet:

Vand 6400 ml

Glycerol (1,23 g/cm3) 1600 ml

Gr0n husholdnîngsfarve 300 ml

Tartrazin 16 g 10 3% Vandig splvnitratoplpsning 16 ml kno3 * Fremstillet af Saturnus

Opl0sning nr. 2 indeholder sâledes totalt ca. 2,36 g/1 tartrazin og ca. 0,22 g/1 patentblât V.

15 Til konserveringen af Thuja-, Chamaecyparis- og Juniperus-slægter er f01gende konserveringsopl0sning (nr. 3) specielt egnet:

Vand 6400 ml

Glycerol (1,23 g/cm3) 1600 ml $ 20 Gr0n husholdnîngsfarve 300 ml

Tartrazin 16 g 3% Vandîg s0lvnïtratop!0sning 16 ml kno3 40 g * Fremstillet af Saturnus 25 Opl0sning nr. 3 indeholder sâledes ca. 2,35 g/1 tartrazin, ca. 0,21 g/l patentblât V og ca. 4,8 g/1 KNO3.

I stedet for gr0n husholdnîngsfarve, k0bt fra Saturnus, er det muligt at anvende andre gr0nne husholdningsfarver, som er baseret pâ tartrazin og patentblât V, f.eks. Ekstr'cms, 30 sâdan som det fremgâr af det f01gende eksempel 1.

14

DK 156686 B

Til frembringelse af en r0dliggr0n farve eller purpurfarve hos den præparerede plante er det ogsâ muligt at iblande konserveringsvæsken en vis mængde af det r0de farvestof ηγ 5 coccin (E124), hvilket fremgâr af efterf01gende eksempel 3.

Fremgangsmàden og konserveringsvæsken if01ge opfindelsen beskrives nærmere ved hjælp af de efterf01gende udf0rel-seseksempler.

10 Eksempel 1 I dette eksempel fremstilledes en opl0sning, som bestod af 20 volumendele ren glycerol og 80 volumendele destilleret vand. Til denne opl0sning tilsattes 50 ml/1 (0,55 g/1 ) gr0nt levnedsmiddelfarvestof af Ekstrôms fabrikat. Dette 15 1evnedsmidde1farvestof bestod af 5 g/1 levnedsmiddel- farvestof E 131 patentblât V og 10,9 g/1 levnedsmiddel-farvestof E 102 tartrazin, idet resten var vand. Til denne opl0sning af glycerol og vand tilsattes yderligere 3,6 g/1 ekstra tartrazin. Opl0sningen indeholdt sâledes ca. 4,15 20 g/1 tartrazin og 0,3 g/1 patentblât V. Opl0s- ningen bragtes ogsâ til at indeholde 15 g/1 kaliumnitrat og 1 ml/1 3%'s AgNOs vandig opl0sning som et fungicid, hvilket skulle forhindre svampeangreb pâ konserverings-opl0sningen. Efter fremstillingen blev opl0sningen holdt i 25 âbne kar i luft i mindst 5 dage til iltning.

En cyprès (Chamaecyparis lawsoniana var. Alumii) afsavedes fra sin rod og ophængtes i behandlingslokalet, i hvilket lufttemperaturen var 25°C, og luftfugtigheden holdtes sà lavt som muligt, i aile tilfælde under 60%. Luften i 30 lokalerne udskiftedes konstant 2 gange pr. time, og luftindtagelsen skete over varme r0r til opvarmning af den kolde udend0rsluft. Blæsere i lokalet frembragte et lufttræk pâ 0,5 til 1,0 m/sek hen over den plante, som skulle konserveres. Efter 1 dag fjernedes ca. 10 cm af

DK 156686B

15 barken rundt om stammen ved rodenden, for at konserve-ringsopl0sningen kunne holdes ren. Derefter savedes et nyt snit ca. 2 cm fra den tidligere snitoverflade. F0r den nye 5 snitoverf lade havde tid til at blive mere end 1 minut gammel, neddykkedes den nedre afbarkede ende af planten i den opl0sning/ der opbevaredes i et kar, 1 hvilken temperaturen af opl0sningen holdtes pâ 28°G ved hjælp af en dvppekoger. Efter 5 dage i opl0sningen var planten d0d 10 og fuldstændigt behandlet med konserveringsapl0sningen, hvorved planten havde en tiltalende grâgr0n farve helt ud i aile skudspidserne. Efter disse 5 dage 10ftedes cypressen op af konserverxngsopl0sningen og fik lov til at hænge i behandlingslokalet i yderligere 5 dage for at 15 t0rre» Efter t0rring kunne planten holdes i meget lang tid i indend0rs lokaler uden at udvise nogen tegn pâ 0delæggelse. Celleindholdet i hele planten var sâledes blevet erstattet med farvestof og glycerol. Eftersom glycerolet ikke kan fordampe, og eftersom det erstatter 20 vandet i planternes cellesaft hvad angâr udfyldningen og saftspændingen, forblev planten sâ bI0d og fleksibel, som den var i levende tilstand. Tartrazinet og patentblât V rasulterede tilsammen i en tiltalende gr$n farve, som erstattede det gr0nne chlorophyl, der havde mistet dets 25 gr0nne farve ved at blive blandet med glycerol i plantecellerne. Efter nogen tid flyttedes cypressen udend0rs med det formai at kontrollere holdbarheden af behandlingen i udend0rs klima. Under disse udend0rs forhold viste det sig, at glycerolet i cellerne tiltrak al 30 for meget fugt fra den omgivende luft, sâledes at hele planten blev fugtig pâ ydersiden. Under disse fugtige forhold begyndte skimme1svampe at vokse og efter ca. 4 mâ-neder var planten helt nedbrudt. Den konserverede plante kan sâledes kun anbringes indend0rs i et rimeligt fugtfrit 35 milj0.

Eksempel 2 16

DK 156686 B

En 1,5 m h0j thuja (Thuja occidentalis var. Columnea) afsavedes ved jordoverfladen og transporteredes ind i 5 behandlingslokalet. Barken fjernedes fra den nederste decimeter af stammen, dvs. det omràde af stammen, som skal neddykkes i konserveringsopl0sningen. Inden for ca. 1 mi-nut efter at et nyt savsnit blev foretaget, nedsænkedes den afbarkede del af planten i et rent kar, som indeholdt 10 en opl0sning af 200 ml ren glycerol og 800 ml destilleret vand, i hvilken opl0sning var blandet 2,2 g/1 tartrazin, 1 ml/1 3%'s AgN03 vandig opl0sning, 15 g/1 kaliumnitrat og 0,3 g/1 patenblât V. Behandlingslokalet holdtes ved 25°C lufttemperatur, og opl0sningen holdtes ved en temperatur 15 pâ 28°C ved hjælp af en dyppekoger, for at plantens celleànding skulle 0ges hurtigt. Som i eksempel 1 opretholdtes en luftstr0m pâ 1 m/sek forbi planten, hvorved luften i lokalet blev skiftet 2 gange i timen til opretholdelse af luftens relative fugtighed pâ et lavt 20 niveau og i aile tilfælde under 60%. Efter 5 dage i behandlingslokalet var planten d0d og fuldstændigt behandlet, udvisende en tiltalende gr0n farve helt ud i aile skudspidserne. Efter behandlingen 10ftedes planten ud af opl0sningen og opbevaredes under de samme klimatiske 25 forhold i yderligere 5 dage for at t0rre, sâledes at planten kunne bibeholde sit naturlige udseende. I dette tilfælde var hele plantens celleindhold erstattet med farve og glycerol, idet forholdet var sâdan, at planten bevarede sin naturlige gr0nne farve.

30 Sammenlignende eksempel 1

Eksempel 2 gentoges, men lufttemperaturen blev sænket til 13°C. Efter 14 dage med rodenden neddykket i konserve-ringsvæsken var planten d0d og trak ikke længere konserve-ringsopl0sning op. Planten var imidlertid kun halvt 35 behandlet, regnet fra stammen og udefter mod de yderste

DK 156686B

17 skudspidser af grenene. De yderste omrâder af aile skuddene var udt0rret, og plantens ânding havde sâledes været al for lav.

5 Sammenlignende eksempel 2

Eksempel 2 gentoges, men lufttemperaturen blev holdt pâ 35°C. Sâ tidligf som 4 dage senere var planten d0d og trak ikke læagere opl0sning op. Planten var Imidlertid kun halvt behandlet, regnet fra stammen, og de ydre regioner 10 a£ aile skuddene var udt0rret. I dette tilfælde havde plantens ânding været al for kraftig, f0r planten var i stand til at suge opl0sningen helt ud i skudspidserne.

Sammenlignende eksempel 3

Eksempel 2 gentoges med den undtagelse, at tartrazin- 15 indholdet i konserveringsopl0sningen blev sænket til 0,22 g/1. Efter 12 dage var planten d0d og sugede ikke iængere nogen opl0sning op. Aile dele af planten bortset fra kutikula (= det yderste lag af overhuden) og epidermis ( = overhuden) var behandlet, og planten var derfor brun og 20 ikke gr0n, som den burde hâve været.

Sammenlignende eksempel 4

Eksempel 2 gentoges, men i dette tilfælde var tartrazin-indholdet i konserveringsopl0sningen 12 g/1. Efter 5 dage var planten d0d og sugede ikke længere nogen opl0sning op.

25 Planten var fuldt behandlet helt ud i skudspidserne, men planten var gui i stedet for gr0n. Planten havde en stor holdbarhed, men var ikke anvendelig ud fra et kommercielt synspunkt, hvis den naturlige gr0nne farve skulle efter-stræbes.

Sammenlignende eksempel 5

DK 156686B

18

Eksempel 2 gentoges, men i dette tilfælde var tartrazin-indholdet i konserveringsopl0sningen 12 g/1, og patentblât 5 V var blevet fuldstændigt udeladt. Efter 5 dage var planten d0d og sugede ikke længere nogen opl0sning op.

Planten var fuldt behandlet helt ud i skudspidserne, men planten var lys gui i stedet for gr0n. Planten udviste stor holdbarhed, men var ikke brugbar ud fra et kommer-10 cielt synspunkt, hvis den naturlige gr0nne farve skulle efterstræbes.

Sammenlignende eksempel 6

Eksempel 2 gentoges med den undtagelse, at konserverings-opl0sningen var sammensat af 400 ml glycerol og 600 ml 15 destilleret vand. Til denne opl0sning tilsattes derefter de resterende komponentdele i de i eksempel 2 angivne maengder. Efter 12 dage var planten d0d og sugede ikke længere nogen opl0sning op. Planten viste sig kun at være halvt behandlet, regnet fra stammen. De yderste omrâder af 20 aile skuddene var t0rret ud, og dette beroede sandsynlig-vis pâ den kendsgerning, at opl0sningen var ait for visk0s og tung til, at planten var i stand til at opsuge opl0sningen helt ud i dens skudspidser.

Sammenlignende eksempel 7 25 Eksempel 2 gentoges med den undtagelse, at opl0sningen var sammensat af 100 ml glycerol og 900 ml destilleret vand, idet de resterende komponentdele i konserverings-opl0sningen tilsattes i de samme mængder som i eksempel 2.

Efter 5 dage var planten d0d og sugede ikke længere nogen 30 opl0sning op. Planten var fuldt behandlet og gr0n, men havde kun halv saftspænding, dvs. at blade/nâle og grene var kun halvt sâ tykke som normalt, og de var desuden meget sk0re.

Sammenlignende eksempel 8 19

DK 156686 B

Eksempel 2 gentoges med den undtagelse, at tartrazinfarve-stoffet var blevet erstattet med det basiske, gule azo-5 farvestof chrysoidin i en mængde pâ 3 g/1. Efter 12 dage var planten d0d og sugede ikke længere nogen opl0sning op. Planten var kun delvis behandlet, og de yderste omrâder af aile skuddene var t0rret ud.

Eksempel 3 10 Eksempel 2 gentoges, men i dette tilfælde tilsattes ogsâ 15 g/l af det r0de farvestof ny-coccin (E 124, C.I. 16255) til konserveringsopl0sningen, og kaliumnitratindholdet var kun 2 g/l. Denne opl0sning blev derefter anvendt til konservering af blodb0g (Fagus sxlvatica var.

15 atropurpurea). Efter 5 dage var planten d0d og sugede ikke længere nogen opl0sning op. Planten var fuldt behandlet helt ud til skudspidserne og havde omtrent den normale r0dgr0nne farve. Planten udviste en meget god holdbarhed.

Eksempel 4 20 Eksempel 2 gentoges for behandlingen af kristtorn (Ilex açuifolium) i stedet for thuja. Ligesora thujaen i eksempel 2 viste kristtornen sig at være fuldstændxg behandlet og udviste en meget god holdbarhed.

Eksempel 5 25 Eksempel 2 gentoges med den undtagelse, at indholdet af patentblât V i konserveringsopl0snxngen var 0,25 g/l, og kaliumnitratindholdet var 2 g/l, og at thujaen var blevet erstattet med en eg (Querqus robur var. fastigiata). Efter 5 dage i behandlingslokalet var planten d0d og fuldstæn- 30 digt behandlet, udvisende en tiltalende gr0n farve helt ud i skudspidserne. Efter en t0rringsperxode pâ yderligere 5 dage var egen fuldstændigt behandlet og havde en meget god holdbarhed.

DK 156686B

20

Eksempel 6 5 Eksempel 2 gentoges, sk0nt den ovenfor omtalte opl0sning nr. 1 anvendtes ved konserveringen. F0lgende planter behandledes og kunne konserveres med udmærkede resultater:

Thuja Thuja orientalis aurea

Cyprès Cupressus arizonica 10 Kristtorn Ilex aquifolium Want Toll S01vblad Elaeagnus ebbingie

Vedben Hedera hélix hibernica

Mahogni Mahonia aquifolium

Laurbærkirsebær Prunus laurocerasus var. Rotondifolia 15 Reynvania

Caucasica

Biletter

Schipkaensis

Makrophylla 20 van Nés

Otto Leuken Miseheana

Desuden konserveredes under samme betingelser og med samme opl0sning en krydsning mellem aralia og vedben 25 (Fatshedera), idet denne plante desuden var blevet podet med vedben (Hedera) i toppen. Denne komplicerede plante konserveredes ogsâ pâ en màde, som var fuldt tilfreds-stillende til kommercielle formâl.

Eksempel 7 30 Eksempel 2 gentoges - imidlertid med den undtagelse, at den ovenfor omtalte opl0sning nr. 2 anvendtes ved konser veringen. F0lgende planter behandledes og kunne konser-

DK 156686B

21 veres med udmærkede resultater:

Enebær Juniperus chinensis var. Pfitzeriana " " " " " , aurea 5 " " ” " " , hetzii " " " " , Old

Gold Sevenbom Juniperus sabina

Eksempel 8

Eksempel 2 gentoges - imidlertid med den undtagelse, at 10 den ovenfor omtalte opl0sning nr. 3 anvendtes ved konserveringen. F0lgende planter behandledes og kunne konserveres med udmærkede resultater:

Thuja occidentalis var. Emeraude " " " Smaragd 15 " " " Holmstrupii " " " Lillte Champion " " " Pyramidalis compacta " " " Woodwardii

Thuja plicata atrovirens 20 " " zebrina

Juniperus communis " ,r Suecica

Juniperus squamata Blue Star " " Meyeri 25 Chamaecyparis lawsoniana var. Lanei " " " Stewartii " " " Ellwoodii " " " Delmore " " " Erecta viridis 30 " " " Golden King " " " Golden Wonder " " " Stardust " " " Tilgate " " " Maas

DK 156686B

22 " " " Pottenei " " " Tharandtensis Caesia " " " Alumii Gold 5 " * Golden Trihent " " " Columnaris glauca " " Silver Queen " " " White Spot " " " Glauca Speek 10 " Lumi " " " Fletcherii " " " Backhausiana " " " Pemberi Blue " " " Green Hedgar 15 " " " Wisselii " " " Blue Surprise " " " Ellwoods Gold " " " Elegans " " " Andeleynis 20 " 11 " Smithii " " " Drummondii " " " Witzeliana " " " Alumii magnifica " " " Westermanii 25 " " " Trioms van Boskoop " " " Silver Gem

Eksempel 9

Eksempel 2 gentoges med en laurbaerkirsebær (Prunus laurocerasus schipcaensis), idet der imidlertid anvendtes 30 f01gende opskrift for opl0sningen, og opl0sningens pH-værdi blev indstillet til pH 5,2 ved hjælp af en 10%'s svovlsyre. Ledningsevnen af denne opl0sning var ca. 1,6 S, nâr der anvendtes destilleret vand som udgangsmateriale.

En analyse af den for præparering udsatte plantepr0ves 35 cellesaft viste nemlig, at cellevæsken havde denne ρΗ-værdi og denne ledningsevne. Opskriften pâ konserve- 23

DK 156686 B

ringsopl0sningen var som f01ger:

Destilleret vand 14000 ml

Glycerol, spec.vægt 1,23 6000 ml 5 Natriumphosphat 17 g

Kaliumnitrat (KNO3) 40 g

Magnesiumsulfat (99,5% rent) 100 g

Tartrazin 100 g

Patentblât V 30 g 10 Bladg0dning (Teknosan) 1,8 g HEEDTA-chelateret Fe* 10 g EDTA-chelateret Zn** 5 g EDTA-chelateret Mn** 4 g EDTA-chelateret Cu** 1 g 15 AgN03 (3% vandig opl0sning) 20 ml * HEEDTA = hydroxyethylethylendiamintrieddikesyre ** EDTA = ethylendiamintetraeddikesyre

Den som næringssubstans anvendte bladg0dning fremstillet af Teknosan AB, Sverige, havde if01ge fabrikantens 20 deklaration £01gende sammensætning: 22% N, 21% P, 17% K, 0,037% chelateret Fe, 0,079% Mg, 0,040% Mn, 0,008% Cu, 0,002% Co, 0,003% B, 0,007% Zn og 0,005% Mo. Chelaterede substanser af mikronæringstypen syntes at være vigtige, eftersom de, nâr de indgik i 25 opl0sningen, syntes at blive direkte optaget ved osmose i cellesaften og transporteredes let pà denne màde ud i plantens forskellige dele.

Den præserverede laurbærkirsebær viste sig at være i en udmærket konserveret tilstand og havde glatte og fleksible 30 blade og en udmærket farve.

Eksempel 10

DK 156686B

24

Eksempel 1 gentoges med en cyprès (Chamaecyparis lawsoniana var. "Laney"). I dette eksempel blev der 5 anvendt en konserveringsopl0sning med f01gende sammen-sætning:

Destilleret vand 8000 ml

Glycerol 2000 ml

Magnesiumsulfat 12 g 10 Kaliumnitrat 10 g

AgNOg (3% vandig opl0sning) 10 ml

Bladg0dning (Teknosan) 6,0 ml

Tartrazin 41 g

Patentblât V 7,5 g 15 HEEDTA-chelateret Fe 12,5 g EDTA-chelateret Mn 4g EDTA-chelateret Zn 5g pH 6,2

Ledningsevne 1,75 S 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Dette eksempel blev gjort mere vanskeligt end normalt, ved 2 at der som konserverïngspr0ver udvalgtes planter, der 3 havde stâet taget op af jorden i 3 uger. Nâr sâdanne 4 planter præpareredes under anvendelse af betingelserne og 5 opl0sningen fra eksempel 1, opnâedes ganske vist en 6 rimelig god konservering, men nogle grene udviste 7 utilstrækkeligt præparerede skudspidser. Nâr planter fra 8 det samme planteparti, som havde stâet taget op af jorden 9 i 3 uger, præpareredes ved hjælp af den ovenfor omtalte 10 opl0sning, som indeholder chelaterede mikronærings- 11 substanser, og hvis pH-værdi og ledningsevne var blevet 12 tilpasset til de pâgældende planter, opnâedes en udmærket 13 konservering som f01ge af, at konserveringsopl0sningen var 14 blevet absorberet udmærket og resulterede i en god 15 plasticitet hos det færdigpræparerede eksemplars grene og 16 skud endog helt ud i skudspidserne. Indfarvningen var 25

DK 156686 B

blevet meget jævn.

Eksempel 11

Eksempel 2 gentoges med en cyprès (Chamaecyparis 5 lawsoniana var. Four Seasons) med den undtagelse, at den ovenfor naevnte oplpsning nr. 3 imidlertid anvendtes, og at der tilsattes 1,5 volumen% "MIRANOL"® JEM CONC., et amphotert sulfoneret overfladeaktivt middel, til opl0sningen ca. 5 timer efter neddykningen af plantens 10 afbarkede stammedel i konserveringsopl0sningen. Det amphoterte sulfonerede overfladeaktive middel "MIRANOL"® JEM CONC. resulterede i opnâelsen af en differentieret indfarvning, sâledes at de yngre skud fik en lysere farve end de ældre skud. I 0vrigt blev resultatet det samme, 15 dvs. en meget god indfarvning og en meget god præparering med glatte, smidige og elastiske grene og skud.

Claims (13)

1. Fremgangsmâde til konservering af levende planter, navnlig andre koglebærende planter end Picea-,

2. Fremgangsmâde if01ge krav 1, kendetegnet ved, at det blà farvestof omfatter et triphenylmethanfarvestof, fortrinsvis patentblât V (C.I. 42051, E 131).

3. Fremgangsmâde if01ge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at det r0de farvestof omfatter ny-coccin (C.I. 16255, E 124).

4. Fremgangsmâde if01ge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at konserveringsvæsken bringes til at inde- 30 holde fra 0,1 til 0,8 g/1 patentblât V (C.I. 42051, E 131) og fra 2 til 10 g/1 tartrazin (C.I. 19140, E 102). 1 Fremgangsmâde if01ge et hvilket som helst af kra- DK 156686 B vene 1 til 4, kendetegnet ved, at konserveringsvæsken som plantenæringssubstans bringes til at indeholde kalium-nitrat i en koncentration pâ fra 1 til 15 g/1.

5 Abies-, Tsuga-, Larix-, Taxus- og Cedrusslægterne, ved hvilken fremgangsmâde planterne efter afskæring af roden bringes til gennem en afbarket stammedel at opsuge en konserveringsvæske, som holdes ved en temperatur pâ 15 til 33°C, og som er baseret pâ glycerol og vand i de omtrent-10 lige volumenforhold pâ fra 18:82 til 35:65, og som inde-holder farvestoffer til erstatning af plantedelenes farve efter konservering og fortrinsvis ogsâ en eller flere plantenæringsstoffer, navnlig mindst ét vandopl0seligt kaliumsalt, og ved hvilken fremgangsmâde konserveringen 15 udf0res ved en temperatur pâ 15 til 33°C i en luftstr0m med en relativ fugtighed pâ h0jst 60% og planterne t0rres efter konserveringen, kendetegnet ved, at konserverings-væsken ud over et blât og eventuelt ogsâ et r0dt farve-stof bringes til at indeholde tartrazin (C.I. 19140,

20 E 102) i en koncentration pâ mindst 2 g/1 konserveringsvæske .

6. Fremgangsmâde if0lge et hvilket som helst af de forudgàende krav, kendetegnet ved, at et amphotert sulfoneret overfladeaktivt middel, navnlig et dicarboxyle-ret imidazolinderivat med capryl- og ethylhexansyre-radikaler tilsættes til konserveringsvæsken i en mængde pâ 10 fra 0,2 til 1,5 volumen%.

7. Fremgangsmâde if01ge et hvilket som helst af de forudgàende krav, kendetegnet ved, at konserveringsvæskens pH-værdi med en n0jagtighedsgrad pâ ±0,5 pH-enheder tilpasses til pH-værdien hos de for konservering udsatte 15 planters cellesaft.

8. Fremgangsmâde if01ge et hvilket som helst af de forudgàende krav, kendetegnet ved, at konserveringsvæskens ledningsevne tilpasses til ledningsevnen hos de for konservering udsatte planters cellesaft.

9. Konserveringsvæske til ud0velse af fremgangsmâde if01ge et hvilket som helst af de forudgàende krav, baseret pâ glycerol og vand i de omtrentlige volumen-forhold pâ fra 18:82 til 35:65, og indeholdende farve-stoffer til erstatning af plantedelenes farve efter 25 konservering og eventuelt ogsâ mindst èn plantenæringssubstans, navnlig mindst êt vandopl0seligt kaliumsalt, kendetegnet ved, at konserveringsvæsken ud over et blât og eventuelt ogsâ et r0dt farvestof indeholder tartrazin (C.I. 19140, E 102) i en koncentration pâ mindst 2 g/l.

10. Konserveringsvæske if01ge krav 9, kendetegnet ved, at det blâ farvestof er et triphenylmethanfarvestof, fortrinsvis patentblât V (C.I. 42051, E 131). DK 156686 B

11. Konserveringsvæske if01ge krav 9 eller 10, kendetegnet ved, at det r0de farvestof er ny-coccin (C.I. 16255, E 124).

12. Konserveringsvæske if01ge krav 9, 10 eller 11, kendetegnet ved, at den indeholder fra 2 til 10 g tartrazin pr. liter og fra 0,1 til 0,8 g patentblât V pr. liter.

13. Konserveringsvæske if01ge et hvilket som helst af 10 kravene 9 til 12, kendetegnet ved, at den som plante- næringssubstans indeholder kaliumnitrat i en mængde pâ fra 1 til 15 g/1.