DK156188B - Transparent baglysprojektionsskaerm - Google Patents

Description

DK 156188 B

Opfindelsen angàr en transparent baglysprojektionsskærm, der er forsynet med et linsesystem til parai!elisering af bagfra kommende lys, og som pâ sin forside har i skærmens brugsstilling lodrette, retliniet forlpbende linser, hvis sider forl0ber under en sâ lille 5 hældning i forhold til skærmens normal, at de er totalreflekterende overfor bagfra kommende lys, mellem hvilke reflekterende linser der er anbragt yderligere linser, som bryder bagfra kommende lys uden at totalreflektere dette.

10 Der kendes skærme af denne art fra europæisk patentansogning nr. 82102985.7, publikationsnummer 0063317. If0lge denne kendte teknik er de reflekterende linser udformet pâ en sâdan mâde, at de parai-lelt med skærmens normal forlpbende strâler, der rammer indersiderne af de totalreflekterende linsers sider, reflekteres ud gennem de 15 pâgældende linsers toppe. Disse linsetoppe er konveks bueformede og danner skarpe hjprner i forhold til de pâgældende linsers sider, nemlig sâledes at strâler, der indefra rammer linsetoppene mellem disses sidekanter, og som forlpber parallelt med skærmens normal, ikke totalreflekteres, men derimod passerer ud gennem linsetoppene, 20 idet de pâgældende strâler brydes. De totalreflekterende linsesider bevirker, at det lys, der udstrâles fra linsetoppene, brydes mere i sideretningen, end det ellers ville være tilfældet, idet det total-reflekterede lys, f0r det trader ud gennem linsetoppene, er blevet afbpjet en vinkel, der svarer til det dobbelte af den vinkel, som de 25 pâgældende totalreflekterende linsesider danner med skærmens normal.

Mellem de nævnte linser findes der trugformede render, hvis bunde udgpres af konvekse eller konkave yderligere linser. Disse yderligere linser vil afbpje lys, som rammer deres indersider, og som forlober parallelt med skærmens normal. Det er imidlertid begrænset, 30 hvor stor en spredning sâdanne yderligere linser kan medfpre, og dette er baggrunden for, at der anvendes de nævnte linser med totalreflekterende sider, der, som forklaret i det foregâende, bevirker, at der opnâs en storre spredning af det gennem disse linsers toppe udfaldende lys end det udfaldende lys fra linser, der 35 alene rammes af lys, som ankommer parallelt med skærmens normal. I kraft af de totalreflekterende linsesider opnâs det sâledes, at det projicerede bi11ede kan iagttages under storre sidebetragtnings-vinkler, end tilfældet ellers ville være.

DK 156188 B

2

De î det foregâende nævnte skærme anvendes i forbindelse med video-projektorer, til mikrofilmlæsere og som datamatprojektionsskærme.

Det er formai et med den foreliggende opfindelse at anvise en skærm 5 som indledningsvis angivet, der er specielt velegnet til projicering af farvetelevisionsbilleder. Det er kendt at frembringe farvede, projicerede televisionsbilleder ved at rette tre projektorer, der hver afgiver et sort-hvidt fjernsynsbillede mod bagsiden af en transparent projektionsskærm. Billederne fra hver af de tre 10 projektorer farves med hver sin farve, f.eks. rpdt, grdnt og blât, ved at der foran hver projektors billedror anbringes et tilsvarende farvet filter. Disse tre projektorer er anbragt ved siden af hinan-den og rettet pâ en sâdan mâde, at de deraf afgivne billeder bedst muligt er sammenfaldende, nâr de betragtes fra skærmens forside. Da 15 de tre projektorer îkke kan anbringes med deres optiske akser sammenfaldende, anbringes de side om side, men dette er ensbetydende med, at deres optiske akser kommer til at danne vinkler med hinan-den. Normalt regner man med, at projektorerne ikke kan anbringes tættere ved siden af hinanden, end at deres optiske akser danner 20 vinkler pâ 7e med hinanden, men udviklingen i retning mod stadigt mere lysstærke projektorer medfprer, at disse vinkler kan andrage helt op til 12°.

Hvis f.eks. det grpnne billede projiceres vinkelret pâ skærmens 25 bagside, skal det blâ og det rdde billede projiceres mod skærmens bagside med en hældning i forhold til skærmens normal pâ f.eks. de nævnte 7°. Dette vil imidlertid kunne bevirke, at en person, der betragter skærmen skrât forfra, vil se et billede, der enten er blât eller rpdt domineret, nemlig ait efter om den pâgældende person 30 befinder sig nærmest ved den optiske akse for den projektor, der afgiver det blâ, eller den projektor, der afgiver det rode billede.

Denne farveforvanskning vil i det folgende blive benævnt "farve-skygning".

35 Baglysprojektionsskærmen ifdlge den foreliggende opfindelse er ejendommelig ved, at de reflekterende linsers sider har en sâ stor hældning i forhold til skærmens normal samt en sâ stor bredde imellem deres sidekanter, at den del af det lys, der bagfra rammer den del af siderne, der befinder sig længst fra de reflekterende

DK 156188 B

3 linsers toppe, af disse linsesidedele totalreflekteres mod de reflekterende linsers modstâende sider pâ en sâdan mâde, at dette lys ranimer de modstâende sider under en indfaldsvinkel, der er mindre end den indfaldsvinkel, der svarer til totalreflektion og 5 sâledes udstrâles gennem disse sider, og at den de! af det lys, der bagfra rammer den del af siderne, der befinder si g nærmest de reflekterende linsers toppe, totalreflekteres mod de reflekterende linsers toppe, og sâledes udstrâles gennem disse toppe, samt ved at de reflekterende linsers toppe er udformet pâ en sâdan mâde, og at 10 de reflekterende linsers sider har en sâdan hældning i forhold til skærmens normal samt en sâdan bredde mellem deres sidekanter, at maksimalt 80% af den lysmængde, som bagfra trader ind i de reflekterende linser, udstrâles gennem de reflekterende linsers toppe, og at mi nimalt 20% af den nævnte lysmængde udstrâles gennem de reflek-15 terende linsers sider. Herved opnâs det, at den i det foregâende forklarede farveskygning formindskes eller ophæves, hvilket skyldes, at det totalreflekterede lys, der udstrâles gennem de reflekterende linsers sider, vil være spejlvendt i forhold til det lys, der trader ud gennem de yderligere linser og fplgelig vil kompensere for eller 20 nedsætte den farveskygning, som de yderligere linser ville give anledning til, sâfremt de totalreflekterende linser ikke fandtes. En person, der sâledes betragter den pâgældende skærm skrât forfra, vil teoretisk set ved betragtning af de yderligere linser se et billede, der er domineret af farven af det billede, der er projiceret af den 25 projektor, der er rettet mod den pâgældende person, men samtidig vil den pâgældende person ved betragtning af de totalreflekterende linsers sider se et billede, der er domineret af farven af det billede, der projiceres af den projektor, der er rettet bort fra den pâgældende person, og resultatet bliver altsà, at den pâgældende 30 person ser to sammensmeltede billeder med modsat farveskygning, der sâledes vil kompensere hinanden. Samtidig opnâs der den fordel, der er forbundet med linser med totalreflekterende sider, nemlig at billedet kan betragtes under store sidebetragtningsvinkler. Det vil forstâs, at forholdet mellem den lysmængde, der strâler ud gennem de 35 reflekterende linsers toppe, og den lysmængde, der strâler ud gennem de reflekterende linsers sider, kan variere indenfor brede granser, ait efter hvor kraftig en farveskygning de yderligere linser ville give anledning til, sâfremt den pâgældende skærm alene var forsynet med disse. Ifdlge den foreliggende opfindelse kan fplgelig forholdet *

DK 15618 8 B

niellera den lysmængde, der strâler ud gennem de reflekterende linsers toppe, og den lysmængde, der strâler ud gennem de reflekterende linsers sider, ligge mellem 3/4 og 1/4, fortrinsvis mellem 5/8 og 3/8, og hensigtsmæssigt være ca. 1/2.

5

Linserne til skærme af den her omhandlede art er meget smalle (0,1 - 1,0 mm), og dette indebærer, at toppene af de reflekterende linser skal overholde ret fine tolerancer for at undgâ, at ait det lys, der falder ind i en reflekterende linse, udstrâles gennem dennes top. I 10 overensstemmelse hermed kan de reflekterende linsers toppe ifpige opfindelsen hâve en krumningsradius, der ligger mellem 0,015 og 0,07 mm, fortrinsvis mellem 0,04 og 0,06 mm, og hensigtsmæssigt være ca.

0,05 mm. Herunder kan de reflekterende linsers totalreflekterende sidedele danne en topvinkel pâ mellem 35° og 56°, fortrinsvis mellem 15 38e og 47°, og hensigtsmæssigt være ca. 42°. Endvidere kan disse linsers bredde ligge mellem 0,1 og 0,4 mm, fortrinsvis mellem 0,15 og 0,3 mm, og hensigtsmæssigt være ca. 0,2 mm.

For endvidere at opnâ en passende afbalancering mellem spejlvendt og 20 ikke spejlvendt lys kan de reflekterende linser ifpige opfindelsen dække mellem 1/4 og 3/4, fortrinsvis mellem 5/8 og 3/8, og hensigtsmæssigt udgpre ca. 1/2 af hele skærmens forside.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til 25 tegningen, hvor fig. 1 viser et perspektivisk skematisk billede til belysning af anvendelsen af projektionsskærme af den her omhandlede art, 30 fig. 2 perspektivisk et udsnit af en udfprelsesform for skærmen if pige opfindelsen, fig. 3 det i fig. 2 viste udsnit vist i retvinklet afbildning, 35 fig. 4 et billede svarende til fig. 3 til belysning af principperne for strâlegangen gennem den pâgældende skærm, fig. 5 et udsnit i forstprret mâlestok af skærmen i fig. 4 til belysning af strâlegangen ved toppen af en linse, 5

DK 1.56188 B

fig. 6 et udsnit svarende til fig. 4 til belysning af spejlvending af strâlegangen, og fig. 7-10 billeder svarende til fig. 3 til belysning af forskellige 5 ændrede udfprelsesformer for skærmen ifdlge opfindelsen.

Pâ tegningen betegner 1, 2 og 3 tre projektorer til projicering af fjernsynsbilleder mod bagsiden af en projektionsskærm 4. Hver projektor afgiver et sort-hvidt fjernsynsbillede, men foran 10 projektoren 1 er der anbragt et fil ter, sâledes at det billede, som denne projektor sender mod skærmen 4, bliver rpdt, foran projektoren 2 er der anbragt et fil ter, sâledes at det billede, som denne projektor sender mod skærmen 4, er grpnt, og for projektoren 3's vedkommende er der anvendt et fil ter, sâledes at denne projektors 15 billede bliver blât. De tre projektorer 1, 2 og 3 er anbragt side om side med midterprojektoren 2's optiske akse 7 stâende vinkelret pâ skærmen l's midte. Da projektorerne har udstrækning i sideretningen, kan disse ikke anbringes med deres optiske akser 6 og 8 sammenfal-dende med aksen 7, og i stedet danner de tre optiske akser parvis 20 vinkler pâ 7°. Disse 7° er vanskelige at underskride som fplge af projektorernes storrelse. De tre optiske akser er rettet mod skærmen 4's midte, og ipvrigt er projektorerne indrettet sâledes, at de billeder, som de projicerer pâ skærmen 4's bagside, dækker hinanden bedst muligt. Resultatet bliver, at der fra skærmen 4's forside kan 25 iagttages et billede svarende til det, der afgives af et farve- fjernsynsbilledrdr, men af en bedre kvalitet og med stprre format. I fig. 1 er der ved hjælp af en ramme, der er vist med streg-prik-li-nier, antydet et tilskuerrum. Dannelsen af fjernsynsbilledet pâ skærmen 4 er naturligvis afhængig af, at denne har billeddannende 30 egenskaber, hvilket normalt tilvejebringes ved, at der i skærmen er iblandet et lysdiffuserende materiale.

I fig. 1 er der vist strâlegangen fra de tre projektorer til skær- mens 4's midte, samt strâlegangen fra de tre projektorer og til et 35 punkt 18 af skærmen, som befinder si g til venstre for midten.

Iagttages punktet 18 af en iagttager, der befinder sig til venstre i tilskuerrummet for skærmens midte, vil denne person under forudsæt-ning af, at skærmen 4 alene er lysbrydende, se et billede, der er domineret af projektoren l's farve, i det pâgældende tilfælde rpdt,

DK 156188 B

6 hvilket er markeret med R i fig. 1. Dette skyldes simpelthen, at den pâgældende iagttager befinder sig nærmere ved projektoren l's optiske akse, der peger mod den pâgældende iagttager, end ved den optiske akse for projektoren 3, der afgiver blâ farve, og hvis 5 optiske akse vender bort fra den pâgældende iagttager. Dette skyldes ogsâ det forhold, at vinklerne mellem strâlerne fra de tre projek-torer, som ranimer punktet 18, ikke kan ændres ved brydning i skærmen 4, idet aile strâlerne vil blive brudt lige meget og fdlgelig efter at bave passeret skærmen vil danne de samme vinkler mellem hinanden.

10

Det er denne farveskygning, den foreliggende opfindelse tager sigte pâ at afhjælpe.

I fig. 2 er der vist en udfprelsesform for skærmen ifdlge opfindel-15 sen. Denne bestâr af lysbrydende materiale, f.eks. acryl, og er her betegnet med 4. Pâ bagsiden, d.v.s. den side der er beregnet til at vende mod projektorerne 1, 2 og 3, er skærmen forsynet med et linsesystem til parailelisering af bagfra kommende lys. Dette linsesystem bestâr i det viste tilfælde af en Fresnel-linse 20, og 20 ved skærmens anvendelse anbringes den midterste projektor 2 i den pâgældende Fresnel-linses brændpunkt. Dette er ensbetydende med, at de gr0nne strâler, som rammer bagsiden af skærmen, vil blive rettet op, sâledes at de forlpber parailelt med hinanden gennem skærmen og parallelt med normalen til denne. Pâ sin forside er skærmen forsynet 25 med to sæt retliniede linser, henholdsvis 21 og 22, der sâledes under skærmens anvendelse vender mod tilskuerne, og som endvidere i den nævnte brugsstilling forlpber lodret. Formen og dimensionerne af disse linser 21 og 22 fremgâr tydeligere af fig. 3, hvoraf det vil ses, at linserne 21 ved den dér viste udfprelsesform bestâr af to 30 sideflader 23 og 24, der danner en vinkel pâ 42° med hinanden. Endvidere er linserne 21's rygge afrundet med en krumningsradius pâ 0,05 mm, og de har en bredde ved deres rod pâ 0,2 mm. Linserne 22 har en bredde pâ 0,4 mm og en krumningsradius pâ ligeledes 0,4 mm. I fig. 4 er der vist en del af strâlegangen gennem den pâgældende 35 skærm. For overskuelighedens skyld er der i fig. 4 foretaget en opdeling af strâlegangen gennem linserne 21 for tydeliggdrelse, og yderligere er der i fig. 4 kun vist strâlegangen for gr0nt lys, der, sâledes som det er forklaret i det foregâende, rettes op af Fres-nel-linsen 20 fra det kegleformede lysbundt, der udsendes af

DK 156188 B

7 projektoren 2, og til paraileliseret lys, der forlober gennem skærmen 4 parallelt med dennes normal. Af fig. 4 vil det ses, at næsten ait det grpnne lys, der ved den viste udfirelsesform træder ind i linserne 21, totalreflekteres af disse linsers sider. Dette 5 skyldes, at disse sider danner en forholdsvis spids vinkel i forhold til skærmens normal, nemlig sa spids at de pâgældende strâlers ind-faldsvinkel mod indersiderne af linsesiderne overskrider den stpr-relse, ved hvilken brydning ud gennem linsesiderne vil finde sted.

Som det fremgâr af fig. 4, hvad angâr den yderst til venstre værende 10 linse 21, vil det lys, der rammer linsen 21 nærmest denne top, blive totalreflekteret mod toppen, og storstedelen af dette lys vil blive brudt, sâledes som antydet ved hjælp af en vektorskare 25. De strâler, der derimod rammer de pâgældende linsesider længere fra linsetoppen, vil, sâledes som det fremgâr af den midterste linse 21 15 i fig. 4, blive reflekteret over mod den modstâende side af linsen og ramme denne under indfaldsvinkler, der er sâ smâ, at det pâgældende lys vil træde ud af linsen, samtidig med at der vil ske brydning* nemlig svarende til strâlegangen fra det optisk tættere til det optisk tyndere stof, der repræsenteres af henholdsvis 20 skærmen 4's materiale og luften. I fig. 4 er det ogsâ vist, hvorle-des strâlegangen vil forlobe, for sâ vidt angâr en af de yderligere linser 22, idet en strâle, som rammer midten af indersiden af disse linser, og som forlpber parallelt med skærmens normal, vil gâ ubrudt igennem, hvorimod strâler, der rammer indersiden af disse linser 25 forsat i forhold til deres optiske akser, vil blive brudt. Bredden og krumningen af linserne 22 er valgt pâ en sâdan mâde, at ogsâ de paraileliserede strâler, som rammer de yderligere linsers sidedele, vil træde ud af linserne under brydning. Det er imidlertid begræn-set, hvor meget linserne 22 kan sprede det udfaldende lys i side-30 retningen. Hvis nemlig linserne 22 udformes for krumme, vil det parai!eliserede lys, som rammer indersiden af deres kantdele, blive totalreflekteret, jfr. den totalreflektion, som linserne 217s sider forârsager. Det lys, der træder ud gennem linserne 21's toppe, vil derimod blive kraftigt spredt som folge af, at det forud er blevet 35 totalreflekteret fra indersiderne af linsesiderne, jfr. vektorskaren 25.

Dette forhold træder tydeligere frem ved den forstorrede tegning i fig. 5. Som det fremgâr af fig. 5, har linserne 21 ved deres toppe

DK 156188 B

8 en meget Tille krumningsradius, hvilket bevirker, at de bliver kraftigt brydende, hvilket kombineret med det forhold, at en stor del af de strâler, der rammer toppenes inderside, i forvejen er blevet afbdjet svarende til to gange hældningsvinklen af linsesi-5 derne, bevirker, at det udstrâlende lys bliver spredt, sâledes som antydet ved hjælp af vektorskaren 25 i fig. 4. Ved den i fi g. 5 viste udfprelsesform vil de viste strâler 31-38, som rammer den viste linse 217 s sider umiddelbart under 1 insens top, blive total-reflekteret og vil ramme indersiden af toppen under indfaldsvinkler, 10 der er sâ smâ, at de pâgældende strâler vil træde ud gennem toppen under brydning. Det vil endvidere forstâs, at de parallelle strâler, som rammer indersiden af toppen mellem de viste parallelle strâler 34 og 35, og som ligeledes har tilstrækkelig lille indfaldsvinkel, vil træde ud gennem toppen under brydning, idet dog den parallelle 15 strâle, som netop vil ramme midten af toppen, vil gâ ubrudt igennem.

Der vil pâ grund af, at toppen af linsen 21 er blpdt afrundet uden kanter, være ganske smâ sideomrâder, hvor det ankommende lys vil blive totalreflekteret mod indersiden af toppen og ramme denne under sâ store indfaldsvinkler, at der ogsâ sker totalreflektion dér, men 20 det lys, der derved mâtte gâ tabt, er forsvindende lille i forhold til den lysmængde, som trænger igennem skærmen. I det foregâende er der for overskuelighedens skyld kun omtalt strâlegangen, for sâ vidt angâr det grpnne lys. Af fig. 6 vil det ses, at de blâ og de rpde strâler (betegnet henholdsvis B og R) vil forlpbe gennem den viste 25 skærm 4 under vinkler pâ 7° i forhold til de grpnne strâler. Dette skyldes, at aile stràlerne vil blive brudt lige meget ved deres indtræden gennem Fresnel-linsen pâ skærmens bagside (ikke vist i fig. 6), og fplgelig vil de blâ og de rpde strâler forldbe gennem skærmen vinkeldrejet svarende til vinkeldrejningen mellem 30 projektorernes optiske akser. Af fig. 6 vil det ses, at en blâ, en grpn og en r0d strâle, som rammer ved samme punkt pâ indersiden af en yderligere linse 22, vil blive brudt lige meget ved udtrædning fra skærmen og fplgelig ogsâ vil danne vinkler pâ 7e med hinanden. Herunder vil den blâ"strâle fâ den stprste udtrædningsvinkel i 35 forhold til skærmens normal, fordi den i forvejen har en hældning i forhold til denne. Dette vil gælde generelt for aile blâ strâler, og fplgelig vil en iagttager, som betragter den pâgældende skærm fra et punkt, der i fig. 6 befinder sig foroven til h0jre, se et billede, der er blàt domineret. Dette gælder naturligvis kun under

DK 156188 B

9 forudsætning af, at skærmen alene var forsynet med linserne 22. Af strâlegangen i fig. 6 vil det ses, at de blâ, gr0nne og rdde strâ-ler, som ranimer en reflekterende side af en linse 22, og som trader ud gennem den modstâende side, vil være spejlvendt i forhold til de 5 strâler, der trader ud gennem de yderligere linser 22. Folgelig vil en iagttager, som betragter siderne af linserne 21 fra et punkt, der befinder sig foroven til hojre i fig. 6, fra disse sider modtage et billede, der er rodt domîneret, naturligvis under forudsætning af, at den pàgældende person ikke samtidig modtog billedet fra linserne 10 22. Da dette imidlertid er tilfældet, vil iagttageren sâledes modtage bâde et rodt og et blât domineret billede, og disse billeder vil flyde sammen for iagttageren, sâledes at denne ser et billede uden farveskygning.

15 For at opnâ den onskede farveudligning vil det forstâs, at en væsentlig del af det lys, der totalr'eflekteres fra linserne 21's sider, skal ramme disses modstâende sider under sâ smâ indfalds-vinkler, at de pàgældende strâler trader ud gennem siderne. For at opnâ denne onskede effekt bor maksinmalt 80% af det lys, der trader 20 ind i linserne 21, blive udstrâlet gennem disse linsers toppe, altsâ sâledes som vist, hvad angâr den venstre linse 21 i fig. 4, medens minimalt 20% af dette lys bor udstrâles gennem linserne 21's sider, altsâ sâledes som illustreret i fig. 4, hvad angâr den midterste linse 21. Forholdet mellem disse to lysmængder afgores af linserne 25 21's topvinkel og bredden af deres reflekterende sider samt krum- ningsradius af deres toppe. Samtidigt vil det forstâs, at dette forhold ogsâ afhænger af, hvor stor en brokdel af skærmens forside, som optages af linserne 21. Alt efter disse forhold kan forholdet mellem den lysmængde, der strâler ud gennem linserne 21's toppe, og 30 den lysmængde, der udstrâles gennem disse linsers sider, ligge mellem 3/4 og 1/4, fortrinsvis mellem 5/8 og 3/8 og hensigtsmæssigt være ca. 1/2. Krumningsradius af linserne 21's toppe har, sâledes som det vil forstâs, ogsâ en afgorende betydning for forholdet mellem udstrâlingsforholdene mellem linserne 21's toppe og deres 35 sider, og denne krumningsradius kan ligge mellem 0,015 og 0,07 mm, fortrinsvis mellem 0,04 og 0,06 mm, og vil hensigtsmæssigt være ca.

0,05 mm. Linserne 21's topvinkel, altsâ hældningen af linserne 21's sider i forhold til hinanden, kan ligge mellem 35e og 56e, fortrinsvis mellem 38° og 47°, og vil hensigtsmæssigt være ca. 42°.

DK 156188 B

10

Ogsâ den absolutte bredde af Unserne 21 ved deres rodende har betydning, navnlig for det dannede billedes skarphed, og dennes bredde kan ligge mellem 0,1 og 0,4 mm, fortrinsvis mellem 0,15 og 0,3 mm, og hensigtsmæssigt være ca. 0,2 mm. For endvidere at fâ et 5 passende forhold mellem de kraftigt afbpjede strâler, der træder ud gennem linserne 21's toppe, sâledes som anskueliggjort ved hjælp af vektorskaren 25 i fig. 4, og de farvekompenserende strâler, der træder ud gennem linserne 21's sider, og de strâler, der træder ud gennem de yderligere linser 22, kan linserne 21 hensigtsmæssigt 10 ifpige opfindelsen dække mellem 1/4 og 3/4, fortrinsvis mellem 5/8 og 3/8, og hensigtsmæssigt ca. 1/2 af hele skærmens forside. Af breddemâlene i fig. 3 vil det ses, at linserne 21 i dette tilfælde dækker 1/3 af skærmens forside og linserne 22 de resterende 2/3.

15 I fig. 7-10 er der vist forskellige udfprelsesformer for skærmen ifpige den foreliggende opfindelse, navnlig hvad angâr de yderligere linser. Ved den i fig. 7 viste udfprelsesform er disse udformet som konvekse, kantede linser med de dér angivne mâl. I fig. 8 er de yderligere linser 22 udformet dobbelt, eller sagt med andre ord der 20 er anbragt to sàdanne yderligere linser mellem hver to reflekterende linser 21. Ved udfprelsesformen i fig. 9 er de yderligere linser udformet som dobbelte konkave linser, og ved udfprelsesformen i fig.

10 er der anvendt yderligere linser i form af en kombination af to konvekse linser anbragt langs hver sin side af en konkav linse. I 25 aile disse udfprelsesformer tjener de pâgældende yderligere linser 22 til spredning af lyset i sideretningen til opnâelse af gode sideiagttagelsesforhold, som yderligere forbedres takket være lysudstrâlingen gennem linserne 21's toppe og sider.

30 Det skal yderligere bemærkes, at det lys, der træder ud gennem linserne 21's toppe, pâ tegningen er vist, som om det blev udstrâlet meget regelmæssigt, jfr. vektorskaren 25 i fig. 4. Dette skyldes imidlertid, at der i denne figur kun som nævnt er vist det grpnne lys. Tager man ogsâ det blà og det rode lys i betragtning og dettes 35 manglende parallelitet med det blâ lys, vil det forstâs, at der sker en "mixing" af det lys, der træder ud gennem toppene af linserne 21, sâledes at der heller ikke i kraft af dette lys fremkommer nogen farveskygning. Derimod bidrager dette lys til væsentlig forbedring af sideiagttagelsesforholdene. Ogsâ den "mixing", som fremkommer af 11

DK 156188 B

de rdde, blâ og grpnne strâler ved linserne 21's toppe, som fplge af den store koncentration af disse strâler, vil bidrage til at ned-sætte farveskygningen.

5 De pâ tegningen viste forskellige udfdrelsesformer for baglyspro-jektionsskærmen ifplge opfindelsen vil takket være deres optiske egenskaber sprede lyset i sideretningen. For ogsâ at opnâ en vis lysspredende virkning i lodret retning kan skærmene tilsættes lysbrydende parti kler, uden at skærmenes pvrige egenskaber ændres.

10 Mængden af sâdanne lysspredende parti kler b0r maksimalt være ca. 50 g/m2, nâr disse parti kler har et lysbrydningsforhold i omrâdet 1,5 - 1,6, og en kornstprrelse fra 0,5/i til 90μ. Det er fordelagtigt at lade det lysbrydende pulver sedimentere under skærmenes fremstil-ling, nemlig sâledes at pulveret kommer til at ligge i et veldefi-15 neret lag i 1 insens forside.

20 25 30 35

Claims (4)

1. Transparent baglysprojektionsskærm (4), der er forsynet med et linsesystem (20) til parai!elisering af bagfra kommende lys, og som 5 pâ sin forside har i skærmens brugsstilling af lodrette, retliniet forl0bende linser (21), hvis sîder (23, 24) forl0ber under en sâ lille hældning i forhold til skærmens normal, at de er totalreflek-terende overfor bagfra kommende lys, mellem hvilke reflekterende linser (21) der er anbragt yderligere linser (22), som bryder bagfra 10 kommende lys uden at totalreflektere dette, kendetegnet ved, at de reflekterende linsers (21) sider (23,24) har en sâ stor hældning i forhold til skærmens normal samt en sâ stor bredde mellem deres sidekanter, at den de! af det lys, der bagfra rammer den del af siderne (23,24), der befinder sig længst fra de reflekterende 15 linsers (21) toppe, af disse linsesidedele totalreflekteres mod de reflekterende linsers (21) modstâende sider (24,23) pâ en sâdan mâde, at dette lys rammer de modstâende sider (24,23) under en indfaldsvinkel, der er mindre end den indfaldsvinkel, der svarer til totalreflektion og sâledes udstrâles gennem disse sider (23,24), og 20 at den del af det lys, der bagfra rammer den del af siderne (23,24), der befinder sig nærmest de reflekterende linsers (21) toppe, totalreflekteres mod de reflekterende linsers (21) toppe og sâledes udstrâles gennem disse toppe, samt ved at de reflekterende linsers (21) toppe er udformet pâ en sâdan mâde, og at de reflekterende 25 linsers sider (23,24) har en sâdan hældning i forhold til skærmens normal samt en sâdan bredde mellem deres sidekanter, at maksimalt 80% af den lysmængde, som bagfra træder ind i de reflekterende linser (21), udstrâles gennem de reflekterende linsers (21) toppe (ved 25), og at minimalt 20% af den nævnte lysmængde udstrâles 30 gennem de reflekterende linsers (21) sider (23,24).

2. Skærm if0lge krav 1, kendetegnet ved, at forholdet mellem den lysmængde, der strâler ud gennem de reflekterende linsers (21) toppe (ved 25), og den lysmængde, der udstrâles gennem de 35 reflekterende linsers (21) sider (23 og 24), ligger mellem 3/4 og 1/4, fortrinsvis mellem 5/8 og 3/8, og hensigtsmæssigt er ca. 1/2.

3. Skærm if0lge krav 1, og hvor de reflekterende linsers (21) toppe er konveks afrundede, kendetegnet ved, at toppene har en DK 156188 B krumningsradius, der ligger mellem 0,015 og 0,07 mm, fortrinsvis mellem 0,4 og 0,6 mm, og hensigtsmæssigt er ca. 0,05 mm.

4. Skærm if0lge krav 1, kendetegnet ved, at de reflekte-5 rende linser (21) dækker mellem 1/4 og 3/4, fortrinsvis mellem 5/8 og 3/8, hensigtsmæssigt ca. 1/2 af hele skærmens (4) forside. 10 15 20 25 30 35