DK155265B - Fremgangsmaade til indkobling af en datasendeenhed paa en signaleringsledning og apparat til udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

DK 155265 B

X

Ved indkobling af datasendeenheder på en signaleringsledning, vil det altid være nødvendigt at sikre sig, at datasendeenheden ikke udsender data på en sådan måde, at den øvrige trafik på signaleringsledningen for-5 styrres. Denne form for kontrolleret udsendelse af data på signaleringsledningen kan opnås på mange forskellige måder, hvoraf mange vil være velkendte, som eksempel kan nævnes det velkendte "token-pass" system, der finder anvendelse i et stort antal lokalnet. Denne kendte metode 10 til styring af adgangen på signaleringsledningen hviler på, at de enkelte datasendeenheder kun udsender data, når de har fået tilladelse dertil, ved at modtage en "token-pass", der cirkulerer blandt de datasendeenheder, der er tilkoblet signaleringsledningen.

15

Denne form for styring af adgangen til signaleringsledningen medfører, at en del af trafikken på signalerings-ledningen udelukkende anvendes til at styre de enkelte datasendeenheders adgang til signaleringsledningen. Der-20 ved sker der en indskrænkning i signaleringsledningens effektive båndbredde. Samtidig med at datasendeenheden først kan sende, når den modtager token og ikke alene bestemt af behovet for at sende data.

25 En anden kendt fremgangsmåde til styring af adgangen til en signaleringsledning er, at lade senderén undersøge om ledningen er ledig, og i afhængighed af om ledningen er ledig at udsende et impulstog på ledningen samtidigt med at der lyttes på ledningen, for at afgøre om det ud-30 sendte impulstog kolliderer med et andet impulstog på signaleringsledningen. Sker der en kollision gentages udsendelsen et forudbestemt tidsrum efter det første forsøg på at udsende impulstoget. Denne sekvens gentages indtil det lykkes at udsende impulstoget uden kollision.

35 2

DK 155265 B

Denne fremgangsmåde er afhængig af at hvert impulstog indeholder synkroniseringsdata, af hensyn til kollisi-onsdetektioner, samt af hensyn til signalets løbetid.

Dette medfører, at den overførte datamængde aftager med 5 signaleringsledningens længde. En anden væsentlig ulempe er at det antal datasendeenheder der kan tilkobles signaleringsledningen er begrænset, da antallet af kollisioner kan stige til et niveau, hvor båndbredden på grund af kollisioner går mod nul.

10

Fra DE 2644616 og UK 1276564 kendes fremgangsmåder hvor den indkommende datastrøm lagres, mens en enhed udsender sine egne data. Lagringen foretages ved hjælp af skifteregistre og parallel-lagre. Begge patentskrifter har ak-15 tive elementer i selve transmissonsledningen, hvilket dels forringer pålideligheden af transmissionssystemet, idet en fejl i et at de aktive elementer vil passificere hele systemet, og dels vil nedsætte hastigheden af transmissionen. Desuden vil brugen af skifteregistre 20 medføre behov for et takt-regenereringssystem. Ved de ønskede transmissionsfrekvenser vil et sådant system medføre betragtelige forsinkelser hver gang der påbegyndes en ny transmission, hvilket formindsker båndbredden. Fremgangsmåderne er uegnede til analog-kommunikation, 25 som foretrækkes ved høje transmissionshastigheder.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at angive en fremgangsmåde og et apparat til styring af en datasendeenheds adgang til en signaleringsledning, hvorved det er 30 muligt at udnytte signaleringsledningens båndbredde tilnærmelsesvist fuldt ud til dataoverførsel, undgå kollisioner, gøre den overførte datamængde uafhængig af signaleringsledningens længde, samt sikre adgang til signaleringsledningen, når dataenheden ønsker at sende. Af 35 3

DK 155265 B

hensyn til de højere transmissionshastigheder ønskes yderligere en fremgangsmåde, der også er anvendelig til analog-kommunikation.

5 Dette formål opnås ved at styre tilgangen til signaleringsledningen ifølge den i krav 1 angivne fremgangsmåde. Ved at styre tilgangen til signaleringsledningen i afhængighed af, at denne har været ledig i et tidsrum, der svarer til varigheden af den datamængde, der ønskes 10 udsendt på signaleringsledningen, er det muligt for flere efter hinanden beliggende datasendeenheder, at udfylde hele signaleringsledningens længde med impulstog.

Ved yderligere, som angivet i krav 2, at lade datasende-15 enhedens sendetidspunkt styre af, at signaleringsledningen er ledig, og at der fremkommer et eksternt aktiveringssignal, er det muligt fra et centralt sted at frembringe en samtidig eller sekventiel udsendelse af data fra flere datasendeenheder.

20

Ved at lade kilden for aktiveringssignalerne være tilknyttet til signaleringsledningen, således som det er angivet i krav 3, opnås der den fordel, at der automatisk kompenseres for aktiveringssignalernes udbredelses-25 tid langs signaleringsledningen således, at det for en modtager på signaleringsledningen vil synes som om, at samtlige datasendeenheder, der aktiveres af aktiveringssignalet, har sendt samtidigt.

30 Ved at knytte en synkroniseringssignalgenerator til hver datasendeenhed, således som det er angivet i krav 4, og ved at lade denne synkroniseringsgenerator styre af et fælles synkroniseringssignal, er det muligt for de enkelte datasendeender på signaleringsledningen, at sende 35 4

DK 155265 B

på forudbestemte tidspunkter. Ved således at knytte udsendelsestidspunktet til en fælles synkroniseringskilde, samtidig med- at udsendelsen stadig er betinget af at signaleringsledningen er ledig, kan der etableres en 5 synkron dataoverførsel mellem to sendeenheder.

Da de enkelte datasendeenheder altid undersøger om signaleringsledningen er ledig i et tidsrum svarende til varigheden af det impulstog der ønskes udsendt, er det 10 muligt, som angivet i krav 5, at forbinde forskelligartede datasendeenheder til den samme signaleringsledning.

Herved bliver det muligt, at blande forskellige former for datatransmission på samme signaleringsledning. Herved opnås der væsentlige fordele, idet det bliver muligt 15 f.eks. at blande telefon-, video- og terminal-transmissioner over den samme signaleringsledning.

Udover at blande de forskellige transmissionsformer ved at anvende forskellige datasendeenheder, er det også mu-20 ligt som angivet i krav 6, at udforme datasendeenhederne på en sådan måde, at transmissionstyring kan ske på forskellig måde i en sendeenhed. Det er endvidere også muligt, som angivet i krav 7, at lade datasendeenhederne udsende impulstog med varierende længde.

25

Krav 8 angiver hvorledes det er muligt at opkoble en synkron forbindelse mellem to sendeenheder, idet den første sendeenhed udsender et første impulstog, der indeholder information til modtageren om at de efterføl-30 gende impulstog vil blive sendt i afhængighed af et tidsstyret aktiveringssignal, og at det forventes, at senderens tilbagesvar fremkommer i afhængighed af det samme aktiveringssignal eller et andet tidsstyret aktiveringssignal, der er synkront med det første tidsstyre-35

DK 155265 B

5 de aktiveringssignal. Ved denne opkobling af en tidstro-forbindelse mellem to sendere, anvendes der to signaleringsformer, idet det første "opkald'' til modtageren sker asynkront, og den videre trafik mellem de to sende-5 re er synkront.

Krav 9 angiver, at det også ifølge den foreliggende fremgangsmåde er muligt blot at udsende impulstog fra datasendeenheden, når signaleringsledningen er ledig, 10 uden at senderen forventer at modtage et tilbagesvar.

Som angivet i krav 10 er det også muligt, at det første impulstog fra en sender, angiver over for modtageren, at der er tale om en speciel art informationsoverførsel, og 15 hvorledes senderen forventer at modtageren skal behandle de overførte data. Datasendeenheden vil da ikke fortsætte med at sende før modtageren har bekræftet, at den er klar til at modtage den angivne overførselsart. Senderens sidst udsendte impulstog vil da angive over for 20 modtageren, at informationsoverførslen er slut, og den udpegede modtager vil da være frigjort til at indgå i andre dataoverførsler.

Krav 11 angiver hvorledes apparatet til udøvelsen af den 25 foreliggende fremgangsmåde er opbygget, og krav 12, 13 og 14 angiver forskellige udførelsesformer for dette apparat til implementering af forskellige udformninger af den ovenfor angivne fremgangsmåde.

30 Den foreliggende opfindelse vil nu blive beskrevet nærmere med henvisning til tegningen af hvilken: fig. 1 er et blokdiagram for et apparat ifølge den foreliggende opfindelse, 35 6

DK 155265 B

fig. 2 er et blokdiagram for en anden udførelsesform for det i fig. 1 viste apparat, 5 fig. 3 viser skitsemæssigt, hvorledes flere datasendeenheder og en aktiveringssignalgenerator er forbundet til den samme signaleringsledning, fig. 4 viser et eksempel på, hvorledes et impulstog fra 10 en dataséndeenhed kan være opbygget, fig. 5 viser skitsemæssigt, hvorledes der udsendes data uden tilbagesvar, 15 fig. 6 viser hvorledes der opkobles en forbindelse med information om dataoverførslens art, og fig. 7 viser skitsemæssigt, hvorledes der opkobles en forbindelse, hvor det ønskes at de i indgåede sendere 20 synkroniseres i tid.

Fig. 1 viser et blokdiagram for sendeenheden ifølge opfindelsen. En signaleringsledning L er forbundet til ap-paratets indgang 1 og signaleringsledningen videreføres 25 fra apparatets udgang 2. Mellem apparatets ind og udgang er der indskudt et signalforsinkelsesled 3. En datasendeenhed 4 er med sin udgang forbundet til apparatets udgang 2. Dataenheden omfatter en dataindgang, en aktiveringsindgang, og en tredje indgang der er forbundet til 30 et aktiveringskredsløb 5. Aktiveringskredsløbet 5's indgang er forbundet til apparatets indgang 1. Aktiveringskredsløbet 5 er indrettet til at aftaste signaleringsledningens tilstand, og til at afgive et aktiveringssignal til sendeenheden 4, når signaleringsledningen har 35 7

DK 155265 B

været ledig i et forudbestemt tidsrum. Dette tidsrum afhænger af varigheden for det impulstog senderenheden ønsker at afsende. Dette tidsrum kan ikke være længere end den signalforsinkelse, der er indskudt mellem appa-5 ratets indgang 1 og dets udgang 2, hvilken signalforsinkelse frembringes af forsinkelseselementet 3.

Når sendeenheden 4 har modtaget data- og aktiveringssignaler, aftaster enheden 5 signaleringsledningen L, og 10 når denne har været ledig i et tidsrum svarende til varigheden af de data der ønskes udsendt, da aktiveres sendeenheden 4, hvorefter data udsendes på signaleringsledningen L. Det forstås af det ovenstående at datasendeenhedens korrekte funktion er afhængig af at data kun 15 udbreder sig i én retning på signaleringsledningen (fra venstre mod højre på fig. 1). Der er imidlertid principielt ikke noget til hinder for at udforme apparatet således, at signaleringsledningens tilstand aftastes på begge sider af tidsforsinkelseselementet 3. Imidlertid 20 vil en sådan dobbelt-rettet dataoverførsel på signaleringsledningen L ikke give nogen forbedring af signaloverførselshastigheden, derimod vil datasendeenhederne og datamodtageenhederne blive væsentligt mere komplicerede.

25

Den på fig. 1 viste datasendeenhed udsender data alene i afhængighed af et eksternt aktiveringssignal og i afhængighed af, at der er tavshed på signaleringsledningen L.

Det viste aktiveringssignal behøver ikke at fremkomme 30 fra en enhed uden for datasendeenheden, men kan frembringes af datasendeenheden selv når den har fået tilført en tilstrækkelig mængde data. Det aktiveringssignal der da frembringes automatisk i datasendeenheden, må da fjernés når de modtagne data er afsendt, da datasendeen-35 8

DK 155265 B

heden ellers vil foretage en gentagen udsendelse af de samme data på signaleringsledningen hver gang, der er et ledigt tidsrum af tilstrækkelig varighed på signaleringsledningen.

5

Fig. 2 viser en anden udførelsesform for datasendeenheden, og de enheder der går igen fra fig. 1 er betegnet med de samme henvisningstal. Til forskel fra den i fig.

1 viste datasendeenhed omfatter den på fig. 2 viste da-10 tasendeenhed en synkroniseringsenhed 6. Synkroniseringsenheden 6's indgang er forbundet til signaleringsledningen L og dens udgang er forbundet til sendeenheden 4. Synkroniseringsenheden 6 er indrettet til at modtage synkroniseringsimpulser, i den viste udførelsesform 15 over signaleringsledningen, og til at afgive aktiveringsimpulser til datasendeenheden. De af synkroniseringsenheden til datasendeenheden 4 afgivne aktiveringsimpulser er tidsmæssigt synkrone med de synkroniseringsimpulser der modtages over signaleringsledningen. Hvor 20 stort et tidsrum der forløber mellem at synkroniseringsenheden 6 modtager en synkroniseringsimpuls over signaleringsledningen og der afgives en aktiveringsimpuls, kan styres ved at overføre data til synkroniseringsenheden 6 over ledningen TS. Det er således muligt for en 25 enhed, der ønsker at overføre data gennem datasendeenheden, at vælge et udsendelsestidspunkt ved at angive de nødvendige data over ledningen TS. Sendeenheden 4 er indrettet til kun at udsende data, når der optræder et sammenfald mellem en aktiveringsimpuls fra synkronise-30 ringsenheden 6 og fra aftastningsorganerne 5. Herved forhindres det, at der udsendes data på et tidspunkt hvor signaleringsledningen er optaget.

Anvendes der datasendeenheder af den i fig. 2 viste art, 35 9

DK 155265 B

er det muligt for en anden datasendeenhed på transmissionsledningen L at overføre data om udsendelsestidspunktet til en anden datasendeenhed knyttet modtagerenhed (ikke vist), og det således transmitterede udsendel-5 sestidspunkt kan da overføres til synkroniseringsenheden 6. Herved er det muligt, at lade to sendeenheder sende synkront på signaleringsledningen, og der kan derfor opbygges en synkron kommunikationsvej mellem to sammenknyttede sender/modtagerenheder på signaleringsledningen 10 L.

På fig. 2 er det vist, at synkroniseringsenheden 6 modtager sine synkroniseringsimpulser over signaleringsledningen L. Dette er en særlig fordelagtig udførelsesform, 15 da man herved kompenserer for synkroniseringsimpulsernes udbredelsestid til de enkelte sendeenheder. Det er dog også muligt, at lade synkroniseringsimpulserne fremkomme til synkroniseringsenhederne 6 i de forskellige datasendeenheder på anden vis, f.eks. ved at lade en central 20 synkroniseringsimpulskilde være forbundet ved fast opkobling, til hver enkel synkroniseringsenhed 6.

Fig. 3 viser skitsemæssigt, hvorledes det er muligt at 25 opbygge et datatransmissionsnetværk med datasendeenheder af den i fig. 1 og 2 angivne art, og modtagere, der er indrettet til at modtage de impulstog der udsendes af datasendeenhederne. Datasendeenhederne og datasendemodtagerne, vil ikke blive beskrevet nærmere her, idet dis-30 se kan opbygges på enhver kendt måde, til udsendelse og til modtagelse af serielle datastrømme, og de signaler der kan anvendes på signaleringsledningen L kan både være digitale og analoge. Fig. 3 viser et datatransmissionsnetværk, der er opbygget af en transmissionledning L, 35 10

DK 155265 B

en synkroniseringsimpulskilde 7, der er forbundet til signaleringsledningen L's begyndelsespunkt og af tre da-tasende/modtageenheder 8, 9 og 10. Datasendeenhederne kan være udformet på enhver af de ovenfor beskrevne må-5 der, dvs. både til at udsende data alene i afhængighed af tavshed på signaleringsledningen, eller til at udsende data i afhængighed af tavshed på ledningen og et aktiveringssignal, idet aktiveringssignalet kan frembringes af kredsløb, der er eksterne i forhold til datasen-10 deenheden, eller i afhængighed af et synkroniseringssignal, der tilføres datasendeenheden. Signaleringsledningen L er ensrettet i pilen P's retning.

Synkroniseringssignalkilden 7 er forbundet til signale-15 ringsledningen L's begyndelsespunkt, herved opnår synkroniseringssignalkilden altid første prioritet til udsendelse af synkroniseringsimpulser på signaleringsledningen, da der ikke ligger nogle datasendere før denne, der kan optage signaleringsledningen i det tidsrum, hvor 20 synkroniseringssignalkilden 7 ønsker at udsende synkroniseringssignaler. Det er naturligvis muligt, at anbringe synkroniseringssignalkilden andre steder på signaleringsledningen L, men dette vil medføre væsentlige ulemper, idet der ikke opnås sikkerhed for at synkronise-25 ringsimpulserne kan udsendes på signaleringsledningen på ethvert ønsket tidspunkt.

Med den viste opbygning af dataoverføringssystemet, vil hver sendeenhed kunne kommunikere med alle modtagere.

30 Det er derfor nødvendigt at det impulstog, der udsendes fra en sendeenhed indeholder information om hvilken modtagerenhed den udsendte information er tiltænkt. Fig. 4 viser et eksempel på opbygningen af et sådant impulstog.

Det fremgår af fig. 4 at impulstoget er opdelt i tre 35

DK 155265B

11 særskilte dele en adressedel ADR, en overførselsinformationsdel OVF og en datadel DATA. Adressedelen indeholder information om hvilken modtager der skal modtage det udsendte impulstog, overførselsdelen indeholder informati-5 on om hvilken overførselsart der er tale om og datadelen indeholder de data der overføres. Hver enkel dataoverførsel kan bestå af ét eller flere sådanne impulstog, og modtageren kan, i afhængighed af den information der er indeholdt i overførselsdelen, aktivere sin sendedel til 10 frembringelse af et tilbagesvar på de overførte data.

Hvorledes trafikken kan organiseres på signaleringsledningen, ved hjælp af de forskellige former for datasendeenheder, vil blive beskrevet nedenfor.

15 Fig. 5 viser skematisk, hvorledes informationsoverførslen sker når senderen ikke forventer et tilbagesvar fra modtageren. Datasendeenheden 4 modtager data fra omgivelserne i form af dataordene 1 til n. Disse dataord sammensættes til et impulstog 11, der udsendes over sig-20 naleringsledningen L. Den adresserede modtager opfanger impulstoget, og opdeler atter impulstoget i de enkelte ord 1 til n. På denne måde kan der overføres data fra en senderenhed til en modtager uden, at det er nødvendigt med kommunikation mellem den sendende og den modtagende 25 enhed. Den senderenhed der udsender det af enkelte ord sammensatte impulstog, kan f.eks. være indrettet til at opsamle et forudbestemt antal ord, hvorefter den automatisk udsender impulstoget på signaleringsledningen når denne er ledig.

30 Ønskes der en højere grad af styring ved informationsoverførslen, kan denne ske som det er skitseret på fig.

6. Her udsender sendeenheden først en forbindelsesforespørgsel, der besvares af modtagerenheden med en forbin-35 12

DK 155265 B

delsesanerkendelse 13. Sendeenheden venter kun i et forudbestemt tidsrum på at modtage anerkendelsen fra modtageren, modtages denne anerkendelse ikke, forsøger senderen måske et antal gange på at etablere forbindelse, el-5 ler der gives et tilbagesvar til det til datasenderenheden forbundne system, der angiver at forbindelsen ikke kan etableres. Når forbindelsen er anerkendt udsender senderen det første dataimpulstog 13 i en række impulstog, modtageren undersøger hele tiden at impulstogene 10 modtages inden for et forudbestemt tidsrum, sker dette ikke, kan modtageren enten meddele dette til senderen, eller foretage sig andre handlinger, der sikrer at de modtagne data der da vil være fejlbehæftede, ikke anven des. Når senderenheden har udsendt de sidste impulstog 15 14, der indeholder data, afgives der et impulstog 15 til modtageren, der angiver at forbindelsen nu skal nedkob- les. Modtageren svarer på denne information med at anerkende nedkoblingen 16. I denne slutfase undersøger både sender og modtager, at informationsoverførslerne sker 20 inden for forudbestemte tidsrum. Dette sikrer at en forbindelse altid vil blive nedkoblet, selv om dele af informationen mangler. Herved sikres det, at modtageren ikke blokeres af unyttigt opsatte forbindelser.

25 Som omtalt i forbindelse med beskrivelsen af fig. 2, er der også mulighed for at foretage synkron dataoverførsel ved hjælp af de beskrevne sendeenheder. Dette sker på den i fig. 7 skematisk viste måde. Senderen udsender en forbindelsesforespørgsel 19, der indeholder information 30 om hvilken modtager der ønskes forbindelse med, og information om til hvilket tidspunkt udsendelserne skal synkroniseres. Modtageren svarer med en bekræftigelse 18 på at den overførte information er modtaget korrekt, og bringes til udførelse af modtageren. Herefter kommunike-35 13

DK 155265 B

rer de to enheder med hinanden ved skiftevis at sende dataimpulstoget 18, 19 og 20 til hinanden, idet udsendelsestidspunkterne for impulstogene er bestemt af den information, der blev angivet ved etableringen af for-5 bindeisen. Forbindelsen nedbrydes ved at senderen udsender et impulstog 21 til modtageren, der indeholder information om, at forbindelsen skal nedkobles, modtageren bekræfter dette over for senderen ved at udsende et impulstog 22, der indeholder information om at forbin-10 delsen er nedkoblet.

Trafikken mellem senderen og modtageren overvåges kontinuert ved, at både sender og modtager forventer at modtage impulstog inden for nærmere bestemte tidsrum, sker 15 dette ikke tager både sender og modtager skridt til at nedkoble forbindelsen. Herved undgås, at modtageren låses af en opkoblet forbindelse, der ikke længere er aktiv.

20 De på figuren 1 og 2 viste datasendeenheder kan også være indrettet til kontinuert at udsende impulstog når aktiveringskredsløbet 5 første gang har detekteret at signaleringsledningen 2 har været ledig i et forudbestemt tidsrum, og til først at afbryde udsendelsen af impuls-25 tog når aktiveringsenhder 5 registrerer at signaleringsledningen L atter bliver optaget.

Herved bliver det muligt at overføre store datamængder over signaleringsledningen, idet det kun er nødvendigt, 30 at det første impulstog indeholder information om modtageren og overførselsarten, og de øvrige impulstog indeholder udelukkende data. Når det erkendes at signaleringsledningen er optaget, afsluttes dataoverførslen med et impulstog der indeholder information om, hvor meget 35 14

DK 155265 B

der er udsendt, således at modtageren kan erkende at udsendelsen afbrydes. Når signaleringsledningen atter bliver ledig kan dataudsendelsen genoptages på den netop beskrevne måde. Denne styring af dataoverførsel kan med 5 fordel anvendes ved overførsel af den art, der er beskrevet i forbindelse med fig. 5 og 6.

Det ses således, at kommunikationen mellem de enkelte enheder på signaleringsledningen, udelukkende styres af 10 sendeenhederne og hvilke modtagerenheder disse vil kommunikere med, og hvilken art kommunikation sendeenheden vil etablere mellem sig selv og en udpeget modtagerenhed.

15 Ved at tilknytte forskellige sendeenheder, eller sendeenheder der styres på forskellig måde, til den samme signaleringsledning, er det derved muligt at overføre forskelligartet trafik på den samme signaleringsledning.

F.eks. kan der overføres et videobillede, ved at sende-20 ren i afhængighed af fremkomsten af en liniesynkroniseringsimpuls, udsender et impulstog der indeholder en digitalisering af en hel linie. Denne udsendelse af information, styres alene af senderen, og af at der er ledigt på signaleringsledningen, modtageren vil da modtage bil-25 ledet linie for linie, og da synkroniseringsimpulsen bibeholdes i de overførte liniedata, volder det intet besvær at genopbygge hele billedet. Ind imellem disse impulstog, der indeholder billedinformation, er det da muligt at udføre en dataoverførsel mellem en sender og en 30 modtager, hvor senderen f.eks. kan være knyttet til en computers centrale beregningsenhed, og modtageren være knyttet til et pladelager, senderen kan da her opsætte en forbindelse til pladelageret, og overføre hele indholdet i en buffer, før forbindelsen nedbrydes. Samti-35

DK 155265 B

15 digt kan en tredje sendeenhed opsætte en synkron forbindelse til en anden modtager, til overførsel af et dob-belt-rettet digitaliseret audiosignal, der f.eks. kan være en telefonsamtale.

5

Kombinationen af disse transmissionsarter på en fælles signaleringsledning forudsætter naturligvis, at der sendes med så stor hastighed, at båndbredden er tilstrækkelig stor. Med en passende udførelse af senderne og mod-10 tagerne er det i dag muligt, at opnå en båndbredde på over 2 GHz, og denne båndbredde er tilstrækkelig til, at et meget stort antal af de angivne forbindelser kan etableres på den samme signaleringsledning.

15 20 25 30 35

Claims (15)

1. Fremgangsmåde til indkobling af en datasendeenhed (4) 5. serie med en signaleringsledning (L), hvilken datasendeenhed (4) kan styres til at udsende data i form af et impulstog, og hvor signaludbredelsen for signaler fra datasendeenhedens indgang til dens udgang forsinkes et tidsrum, kendetegnet ved, 10 at der til forsinkelse af signalet anvendes en passiv komponent (3), at det undersøges om signaleringsledningen (L) på data-15 sendeenhedens indgang (1) er ledig i et tidsrum, som i det mindste svarer til varigheden af nævnte impulstog, og at datasendeenheden (4) aktiveres til at påbegynde ud-20 sendeisen af impulstoget på udgangen (2) til et tidspunkt, som er forsinket i det mindste det nævnte forudbestemte tidsrum i forhold til det tidspunkt hvor ledningen på datasendeenhedens indgang (1) bliver ledig.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at datasendeenhedens (4) sendetidspunkt styres af et sammenfald mellem at signaleringsledningen (L) er ledig og et aktiveringssignal fra en central aktiveringssignalkilde. 30

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at aktiveringssignalkilden er forbundet til signaleringsledningen, og at aktiveringssignalet udbreder sig over signaleringsledningen. 35 DK 155265 B

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, og hvor der er forbundet en synkroniseringssignalgenerator til signaleringsledningen, kendetegnet ved, at sendeenhedens (4) udsendelsestidspunkt styres af et sammenfald mellem at 5 signaleringsledningen (L) er ledig og et aktiveringssignal fra en aktiveringsimpulsgenerator, hvilke aktiveringsimpulser synkroniseres til de over signaleringsledningen udsendte synkroniseringssignaler.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at der er forbundet et antal datasendeenheder til den samme signaleringsledning, hvoraf nogle sendeenheder alene styres af at signaleringsledningen er ledig og andre styres af mindst ét aktiveringssignal. 15

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at den enkelte datasendeenhed styres til både at kunne sende når signaleringsledningen er ledig og når der modtages eksterne aktiveringssignaler. 20

7. Fremgangsmåde ifølge krav 2-6, kendetegnet ved, at de enkelte datasendeenheder kan styres til at udsende impulstog med forskellig længde.

8. Fremgangsmåde ifølge kravene 1-7, kendeteg net ved, at det første impulstog der udsendes fra en sender til en modtager, indeholder information om at senderen efterfølgende vil sende i afhængighed af et eksternt aktiveringssignal, og at den videre informati- 30 onsoverførsel mellem sender og modtager skal ske synkront med aktiveringssignalet således, at der opnås syn-kronsignaloverførsel mellem senderen og modtageren.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1-8, kendetegnet 35 DK 155265B ved, at der udsendes et impulstog fra en datasendeenhed uden, at der forventes et tilbagesvar fra en modtagerenhed på signaleringsledningen.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1-9, kendetegnet ved, at der ved udsendelse af et første impulstog fra datasendeenheden overføres information om informationsoverførslens art, at der ikke udsendes et næste impulstog før en udpeget modtager har bekræftet modtagelsen og 10 overførselsarten, at senderens sidst udsendte impulstog indeholder information om overførslens afslutning, og at modtageren bekræfter modtagelsen af det sidste impulstog i overførslen.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 1-10, kendeteg net ved, at datasendeenheden styres til først at ophøre med at udsende impulstog når signaleringsledningen , atter bliver optaget, og at 20 det sidste impulstog der udsendes fra datasendeenheden indeholder information om at overførslen afsluttes.

12. Apparat til indkobling på en seriel signaleringsledning (L) til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1, 25 der omfatter signalforsinkelsesorganer (3), der er indskudt mellem apparatets ind- og udgang (1 henholdsvis 2), og sendeorganer (4), hvis indgang er forbundet til en datakilde og hvis udgang er forbundet til apparatets udgang (2), kendetegnet ved, at det 30 indeholder: signalforsinkelsesorganer (3), der er passive, sendeorganer (4), hvis indgang er forbundet til en data- 35 DK 155265 B kilde og hvis udgang er forbundet til apparatets udgang (2), samt aftastningsorganer (5), der er forbundet til appa-5 ratets indgang (1) og til sendeorganerne (4), for overføring af et aktiveringssignal, når signaleringsledningen (L) har været ledig i et forudbestemt tidsrum, til aktivering af senderen (4) til udsendelse af et datasignal, hvor sendeorganérne (4) er indrettet til at kunne 10 afslutte dataudsendelsen i løbet af et tidsrum, der højst svarer til signaludbredelsestiden fra apparatets indgang (1) til dets udgang (2) gennem forsinkelsesorganet (3).

13. Apparat ifølge krav 12, kendetegnet ved, at det indeholder organer der er indrettet til at modtage eksterne aktiveringssignaler og organer der i afhængighed af sammenfald mellem et eksternt aktiveringssignal og et aktiveringssignal fra aftastningsorganerne, 20 er indrettet til at aktivere sendeorganerne.

14. Apparat ifølge krav 12 og 13, kendetegnet ved, at de eksterne aktiveringssignaler udsendes af en signalkilde, der er forbundet til signaleringsledningen. 25

15. Apparat ifølge krav 12, 13 og 14, kendetegnet ved, at apparatet indeholder synkroniseringsorganer der synkroniseres til et eksternt synkroniseringssignal, der udsendes over signaleringsledningen, og at 30 datasendeenheden udsender et impulstog i afhængighed af, at et signal fra synkroniseringsorganerne falder sammen med at signaleringsledningen er ledig. 35